27-09-2018 kl. 17:30
Lilletrommen

Medlemmer

Kristian Hegaard (B)

Louise Mehnke (A)

Rene Nørbjerg (C)

Jørgen Elleboe (O)

Bjørn Svensson (Ø)

Jens Andersen

Lilly Christensen

Inga Lind-Madsen

Inge Zeisner

Dorthe Nielsen

Lis Kofoed

Afbud

Thomas Elgaard (V)

Christen Amby (F)

Kim Wentzel Oxenlund

Nr.36 - Godkendelse af dagsorden

Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Fredensborg Kommune er et godt sted at leve og bosætte sig for alle

generationer.

 

FNs verdensmål

Delmål 16.6, ”Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige

institutioner på alle niveauer

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Dagsorden godkendt

Nr.37 - Lergravene i Nivå - orientering om helhedsplanen

Sagsnr.: 16/10291

 
Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

Beslutningstema

Orientering om Helhedsplanen for Lergravene i Nivå.

Sagsfremstilling og økonomi

Forslag til Helhedsplan for Lergravene i Nivå (bilag 1) er skabt i fælleskab af en gruppe på 35 personer, som tilsammen repræsenterer en bred gruppe af borgere, interessenter og kommunen.

Gruppen har gennem en række møder fra januar til juni 2018 arbejdet ud fra visionen om, at lergravsområdet i 2021 er Nivås grønne hjerte, som understøtter folks gode og aktive liv gennem alle livets faser med den rekreative og vilde natur som ramme.

Det første udkast til en helhedsplan blev præsenteret på et dialogmøde den 19. maj 2018 i Nivå. Fra den 18. maj til 1. juni 2018 var udkastet udstillet på Nivå Bibliotek, og lå på kommunens hjemmeside. Postkasser placeret rundt om i lergravsområdet gav ligeledes mulighed for at komme med forslag eller bemærkninger til udkastet.

Planens greb

Arbejdsgruppen har haft stor fokus på at bevare og beskytte naturen i kombination med etablering af nedslag, der sikrer mulighed for at opleve et naturskønt område, skabe læring for børn, mulighed for leg og ophold samt sikre tilgængelighed for alle. Der arbejdes derfor i helhedsplanen med en zoneinddeling af området. Det sikrer, at store dele af området fortsat kan udvikle sig på naturens præmisser samtidig med, at mindre områder bliver tilgængelige med mulighed for leg, læring, ophold og oplevelse.

Vest for Kystbanen omkring sø 1 og engen er områderne prioriteret til aktivitetsområde for større børn og voksen, legeområde for mindre børn, et skovtårn med læring og ophold samt et område der specielt er planlagt for hunde.

Øst for Kystbanen ved sø 2, der er beliggende ved Sølyst Alle, er der taget hensyn til det boligområde, der ligger ud til den offentlige sti og søen. De eksisterende parkeringspladser ved tunellen bliver genoprettet, og der bliver etableret et handicapvenligt toilet i tilknytning til parkeringspladsen.

Sø 3, som er beliggende ned til Nivåvej, er prioriteret til ro, fordybelse og naturoplevelse. Der suppleres med enkelte stier, bænke til ophold, små platforme ved søen og et fugletårn med god tilgængelighed.

 

Tilgængelig for alle

Der laves et enkelt sammenhængende stisystem, der sikrer god tilgængelighed for alle rundt om de tre søer. Lergravene er et gammelt industrilandskab, og terrænet er som den dag, den sidste gravemaskine forlod stedet, og naturen fik mulighed for at generobrede området. Det er et spændende terræn, som nogle steder er stort set utilgængeligt. Det er prioriteret at skabe en rute, hvor alle har mulighed for komme rundt om søerne og enkelte steder ned til søerne. Der er mindre stier, hvor det ikke er muligt at skabe fuld tilgængelighed. Ved at prioritere enkelte stier kan færdslen i området delvis styres og andre områder prioriteres til udvikling af flora og fauna i området.

 

Nedslag og design

De største nedslag i helhedsplanen er skovtårn, fugletårn og toiletbygning, som udformes i samme design med en let lodret træbeklædning. Bænke i området udføres i samme design som er benyttet på den nærliggende Islandshøj, så der er en sammenhæng i valg af design på de kommunale arealer. På næsset ved sø 3 er en siddeanordning, som har sit eget design.

 

Fugletårn

Målgruppen er børn og voksne. Placeringen er i udpeget i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening for at skabe optimale forhold til at betragte og lære om fugle i området, samt give adgang for alle grupper af borgere. Det er et åbent tårn, hvor alle har mulighed for at opleve udsigten.

Skovtårnet

Skovtårnet er samlings- og formidlingspunktet i området. Det er et trappetårn uden elevator for borgere og skoleklasser i særdeleshed. Det skal være sjovt at komme op, men skal ikke indbyde til ophold øverst oppe. Tårnet placeres i lysningen øst for aktivitetskilen. Det placeres med ryggen til beplantningen og i bunden laves et mindre område, hvor eksempelvis daginstitutioner eller skoleklasser kan stå i læ for regn og vind og lave opgaver, familier kan holde børnefødselsdag mm. Skovtårnet bliver udgangspunktet for formidling om områdets naturværdier og historie. Placeringen og højden på tårnet skal betragtes med sammenhæng i området, og når formentlig i en højde omkring 10 meter. På grund af terrænet og beplantningen i området vil det ikke være udsyn til og fra de omkringliggende boligområder.

Det kan evt. udformes, så spejderne har mulighed for at klatre på ydersiden af tårnet. Det skal dog konstrueres, så det ikke er muligt at klatre uden opsyn. Det opføres i en let konstruktion af metal med en træbeklædning i lighed med fugletårnet.

Toilet

Toiletbygningen er en enkelt konstruktion med beklædning i lighed med fugletårn og skovtårn. Handicaptoilettet indrettes med elementer, der er nemme at renholde. I tilknytning til bygningen indrettes et mindre rum med mulighed for opbevaring af grejkasser til brug for skoler, daginstitutioner og eventuelt andre besøgende.

 

Lege- og opholdsområde

Målet er at skabe et område, hvor familier og borgere generelt kan hygge sig og hvor børnene kan lege. Området placeres øst for den tørre lergrav, der vil således ikke være udsigt fra det omkringliggende boligområde.

Legefaciliteterne, der henvender sig til børn op til ca. 8 år, placeres i området omkring den allerede eksisterende halmlabyrint. Området suppleres med flere legeelementer i naturmaterialer samt en bålplads og bord/bænke.

Legeområdet samles omkring et terrasseret område. Den mindre terrænbearbejdning er med til at give legeområdet et samlingspunkt. Derudover er der indpasset et opholdsområde med bålplads og bord/bænke omkring shelteren.

 

Område for hunde

Hundelegestue

Lergravsområdet er meget brugt til luftning af hunde. Et indhegnet område til hunde, hvor hundeejerne kan lege og socialisere deres hunde i hyggeligt samvær med andre hundeejere. Området til hunde kan være med til at forhindre utilsigtet hundeleg ved legeområdet for børn, hvor det kan skabe utryghed og uhygiejniske forhold for børnene. Området på ca. 50 x 30 meter er placeret i det lille skovområde tæt på kystbanen. Det ligger umiddelbart op til Naturstyrelsens hundeskov i Lave Skov.

Hundebadested

Mange hundeejere giver deres vandglade hunde lov til at springe i søerne. Ved at udpege officielle hundebadesteder, er erfaringen, at der kan undgås konflikter, når andre brugere af et område kan henvise til et officielt hundebadested.

Ved lergravene foreslås et officielt hundebadested øst for bebyggelsen Øresundshøj.

 

Læring

Der skabes mulighed for læringsmiljøer forskellige steder i området. Der er mulighed for opsætning af grejkasser til brug for undervisning mm. I salamandersøen i den tørre lergrav findes stor vandsalamander. Det er en beskyttet dyreart, som kommunen er forpligtigede til at beskytte og sikre deres levesteder. Det gøres blandt andet ved at skabe mulighed for et læringsmiljø i tilknytning til søen, hvor naturen i området formidles. Ved fugletårn og skovtårn skabes der ligeledes mulighed for læring om naturen. Lergravsområdet er et gammelt teglværksområde, men områdets geologiske oprindelse er ikke længere til at se. Det er planen at der blotlægges et profil, så istidens aflejringer kan ses og historien om Nivå som teglværksby kan fortælles.

 

Skiltning og formidling

Der skiltes ved indgangene til lergravsområdet, derudover vil der kun være skilte ved læringsområder og hundeområdet.

Tunnelen, der binder områderne øst og vest for Kystbanen sammen, rummer potentiale for formidling. På væggene fortælles områdets teglværkshistorie i billeder.

Der arbejdes videre på en digital formidling. En digital formidling som kan testes af ved lergravene og på sigt omfatte hele Nivå.

 

Drift

Driften omfatter alle elementer i området inklusiv rengøring af toilet, fugletårn og skovtårn. Der opsættes affaldsbeholdere ved indgangene og ved lege- og opholdsområdet.

 

Fundraising

Af speciel interesse er skovtårnet, formidlingen generelt, herunder den digitale og lege/aktivitetsområdet på engen.

 

Tidsplan for endelig vedtagelse

Medio september

Tilretning af helhedsplan forud for politisk behandling

Primo oktober

Politisk behandling. Endelig vedtagelse af Helhedsplan for Lergravene i Nivå

Ultimo oktober

Helhedsplan for Lergravene i Nivå er endelig tilrettet.

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel 

Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Verdensmål 11 – Bæredygtige Byer og lokalsamfund

Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

 

Byrådets Arbejdsplan 2018-2021:

Bygninger og byrum skaber liv

Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

Det skal være nemt og sikkert at komme frem

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Bæredygtighed og miljø – vejen frem

Kompetence

Handicaprådet.

Elektroniske bilag

 

 

Indstilling

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Indstilling taget til efterretning. Handicaprådet takker for den gode gennemgang, og indstiller til at Danske Handicaporganisationers tilgængelighedsgruppe inddrages i det videre arbejde med at konkretisere planen.

Nr.38 - Nivå Havn og Strandpak - orinetering om den visionære udviklingsplan

Sagsnr.: 17/5775

 
Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

Beslutningstema

Orientering om den visionære udviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark.

Sagsfremstilling og økonomi

I maj 2018 besluttede Økonomiudvalget, at udviklingen af Nivå Havn og Strandpark skal baseres på en plan, hvor ambitionsniveauet tænker Nivå Havn og Strandpark ind i fremtiden både med hensyn til klimasikring, areal til pladskrævende fysiske udviklingsmuligheder, flere og bedre fælles faciliteter herunder også badeanstalt, der kan være med til at tiltrække nye grupper af borgere og fastholde sejlergæster i en længere periode.

Med baggrund i de mange input, der er kommet i forbindelse med inddragelse af borgere og brugere, er der udarbejdet et forslag til en visionsudviklingsplan, der indeholder en mindre arealudvidelse mod Øresund.

 

Grebet i visionsudviklingsplanen

Visionsudviklingsplanen for Nivå Havn og Strandpark (bilag1), der er udarbejdet af SLA Landskabsarkitekter, dyrker stedets særlige identitet og de stedbundne potentialer i området. Visionen er en levende havn og strandpark med en stærk lokal identitet, hvor der er gode vilkår for det stærke foreningsliv såvel som god plads til besøgende - året rundt. Ved hjælp af enkle greb skabes der mere plads til livet på havnen og i strandparken samt bedre mulighed for at opleve naturen helt tæt på.

 

Skabe plads

Nivå Havn og Strandpark ligger i en lomme af naturskønne og fredede områder. Pladsen på havnen er meget presset, og det skaber problemer for brugerne på havnen.

Det foreslås at ydermolen udbygges og hæves hvormed der bliver ca. 3.100 m2 mere til plads for foreninger og deres aktiviteter og området klimasikres mod bølgeslag. Strandparken udvides og der skabes mere plads til strandens mange besøgende og bademulighederne forbedres.

Styrke fælleskaber

Flere af foreningerne har behov for mere plads og flere ønsker sig bedre faciliteter. Desuden gør de separate klubhuse, at foreningernes medlemmer har meget lidt med hinanden at gøre på tværs af klubberne.

Det foreslås at der på den udvidede ydermole etableres et nyt fælles klubhus og tilhørende grønne arealer med plads til ophold, leg og foreningsaktivitet, hvilket vil forbedre forholdene for havnens brugere. Det styrker og understøtter den stærke sociale drivkraft, der allerede findes på havnen, og giver bedre mulighed for at tiltrække nye brugergrupper og besøgende. Andre faciliteter som f.eks. nye havnerelaterede butikker som en fiskebutik kan evt. tænkes ind i området.

Forbindelser og mobilitet

Stinettet er ikke sammenhængende, og det er uklart, hvordan man bedst bevæger sig rundt på havnen. Ankomst for cyklende er usikker, fordi de sammen med bilisterne deles om en meget smal vej.

Det foreslås at området forbindes stærkere til Nivå by ved hjælp af nye og tydelige forbindelser for cykler og gående. Cykelforbindelsen er prioriteret med en egentlig cykelsti fra overgangen ved Strandvejen ned til strandparken. Havn og strandpark bindes sammen af to promenader. En indre promenade der løber fra forgængerfeltet ved Strandvejen og langs indersiden af havnen. Forløbet følger i høj grad den eksisterende kajkants forløb med små knæk, tilgængelige niveauspring og opholdspladser.  Og en ydre promenade, der løber langs den nye ydermole. Denne del er mere rå og kan modstå vind og vejr. Enkelte steder brydes stensætningen af trapper, broer eller ramper der gør det muligt at komme tæt på vandet. Havnens indre rum forbindes til strand og promenader med sammenhængende belægninger på tværs af havneområdet.

Mobiliteten på havnen kombineres med en belysning der sikre god tilgængelighed og styrker følelsen af tryghed.

Leg og læring

Børn og unge er ikke meget tilstede på havnen. Der er meget begrænsede tilbud til besøgende børn og unge og havnen har derfor svært ved at fastholde sejlende børnefamilier.

Det foreslås at der skabes områder til leg, træning og læring fordelt over hele området, for at skabe en både sjov og lærerig havn. Ved at udvide arealet ved ydermolen og etablering af et fælles klubhus frigøres der plads flere andre steder, så områder til leg og læring her kan prioriteres.

Klimatilpasning

Ydermolen er i dag ikke robust og høj nok til at beskytte havnen mod forhøjet vandstand og kraftig bølgepåvirkning. Den eksisterende ydermole er desuden sårbar for udskyldning af materiale.

Det foreslås at hæve kystsikringen til kote +2.4 i forbindelse med at ydermolen udvides, hvormed havnen sikres mod bølge påvirkning fra Øresund. I tilfælde af forhøjet vandstand vil vandet løbe ind i havnen og oversvømme arealerne bagfra. Med dette forsalg bliver havnens eksisterende bebyggelse ikke sikre mod forhøjet vandstand, men ny bebyggelse etableres i højvandsikret kote.

Strandparken

I dag lever strandparken en tilbagetrukket tilværelse i ly af havnen. Der mangler en synlighed mellem havn og strandpark og der er ikke god tilgængelighed for alle.

Det foreslås at ankomsten til stranden gøres tydelig og attraktiv. Den tætte beplantning ryddes så klitternes natur kommer helt ud til vejen. Strandarealet udvides permanent, så der skabes bedre plads til aktiviteter på land og bedre bademuligheder. En permanent livredderstationen indgår som varetegn for strandparken og der anlægges faciliteter til strand sport. Strandens sydlige ende friholdes for nye faciliteter og giver besøgende mulighed for at nyde naturen i fred og ro.

I den nordlige ende af strandparken forbedres mulighederne for at komme på dybt vand ved etablering af en ny bro med badeplatform. Der skabes gode muligheder for vinterbadere, da der ikke er langt til det nye fælles klubhus. Langs den nye bro etableres der en rampe for kørestole, så der kan køres ud i bølgen blå til en platform i vandet. Den nye bro suppleres med et hejs, så det også er muligt at hejse kørestolsbrugere direkte ned på platformen.

Boardwalk

Bag strandpark ligger der et fredet naturareal, som ligger urørt og utilgængeligt.

Det foreslås at der etableres en boardwalk, der gør det muligt at komme tæt på naturarealet og mulighed for at opleve rørskoven helt tæt på. Boardwalken skaber desuden genvej fra Strandvejen til strandparken. Boardwalken udvides ved klitterne ved strandparken, her er der mulighed for at nyde solnedgangen over Nivå.

Mange af forslagene i den visionære udviklingsplan kræver en ny lokalplan for området og tilladelse fra andre myndigheder blandt andet Kystdirektoratet og Fredningsnævnet.

Forbindelse til Nivå

Mobilitet benyttes til at skabe sammenhæng både fysisk og mentalt til Nivå By og resten af kommunen. Og gerne med fokus på at få flere til at vælge at cykle til området. Igangværende projekter i Nivå bør tænkes sammen, så der skabes størst mulig synergi mellem udvikling af havn og strandpark, bymidten med nye boliger, ny skole mv. God mobilitet kan fastholde og tiltrække nye brugere af havnen og stranden og understøtter området som samlingssted for borgerne i Nivå.

 

Status for inddragelse nu og fremad

Inddragelse og samskabelse er et af omdrejningspunkterne for en god, visionær og fremtidssikker udviklingsplan. Formålet med inddragelsesprocessen er at undersøge og understøtte nye veje til samarbejde og samskabelse mellem nuværende og nye brugere af havnen samt skabe ejerskab og bred borgeropbakning til Nivå Havn og Strandpark. Det er i sidste enden med til at styrke mulighederne for at få fondsmidler, da fondene forventer en stærk borgerdreven proces.

Der har været god opbakning til borger- og brugerinddragelsesprocessen i det indledende forløbet med planen. Der har været arbejdet med flere bruger- og borgerinitieret projekter. Det er projekter, hvis formål er at afprøve nye ideer og tester input til en visionær udviklingsplan via en 100-dages proces samt styrke samarbejdskulturen og opdyrke nye samarbejder og synergier blandt foreninger, brugere og borgere i og omkring Nivå Havn og Strandpark.

Der oprettes en mindre pulje på 50.000 kr, som kan søges til f.eks. forplejningsudgifter, materialer mm. til at videreudvikle de små lokale initiativer, der understøtter visionsudviklingsplanen.

 

Etaper i visionsudviklingsplanen

Det samlede anlægsoverslag for hele visionsudviklingsplanen beløber sig til 81,9 mio. kr. Anlægsoverslaget er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser. Realiseringen af projektet er således afhængig af at der søges midler via fonde.

For at skabe hurtig synlighed af visionsudviklingsplanen anbefaler Fritids- og Idrætsudvalget at det afsatte budget prioriteres til bedre handicapadgang til strandparken, optimering af den centrale parkeringsplads og faciliteter til nye aktiviteter i havn og strandpark.

 

Tidsplan og den videre proces

Inden udviklingsplanen sendes i offentlig høring, skal der afholdes møder med alle klubber og erhvervsdrivende i Nivå Havn og Strandpark og planen skal til fornyet politisk behandling.

 

September 2018: Sagen behandles i Fritids- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget.

Oktober 2018: Sagen sendes til orientering til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Oktober 2018: Udviklingsplanen sendes i offentlig høring.

Oktober 2018: 23. oktober 2018 – Dialogmøde med brugere og borgere.

November og december 2018: Inddragelse af foreninger og brugere og tilretning af udviklingsplanen.

Januar 2019: Den tilrettede udviklingsplan godkendes i Fritids- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget.

Februar 2019: Udarbejdelse af ny lokalplan sættes i gang.

Ultimo 2019/primo 2020: Vedtagelse af lokalplan.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel 

Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

 

Byrådets Arbejdsplan 2018-2021:

Bygninger og byrum skaber liv

Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

Det skal være nemt og sikkert at komme frem

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Bæredygtighed og miljø – vejen frem

 

Kompetence

Handicaprådet.

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Handicaprådet takker for den gode gennemgang, og indstiller til at Danske Handicaporganisationers tilgængelighedsgruppe inddrages i det videre arbejde med at konkretisere planen.  Det er aftalt, at der etableres kontakt mellem projektleder og Tilgængelighedsgruppen efter mødet.

Handicaprådet noterer sig med tilfredshed, at der i budgetforliget er aftalt, at der etableres handicaprampe ved strandparken i foråret 2019

Nr.39 - Orientering om handicapbilsagsbehandling

Sagsnr.: 18/18451

 
Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

Beslutningstema

Orientering om handicapbil sagsbehandling i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget har ønsket en orientering om hvorledes behandling af ansøgninger om handicapbiler foregår, særligt om forenklede procedurer ved genbevilling.

 

Formålet med at yde støtte til bil er at tilgodese et kørselsbehov hos borgere, som på grund af en varig nedsat funktionsevne ikke eller i væsentlig grad og med betydelig vanskelighed kan fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil.

 

Støtte til bil kan for eksempel være: Rentefrit lån til støtte til køb af billigst egnede ny bil, der ikke tidligere har været indregistreret. Særlig indretning, som er nødvendig for at kunne benytte bil og/eller hvis der er krav i kørekortet. Reparation af særlig indretning. Fritagelse for vægtafgift. Tilskud til kørekort når betingelserne for støtte til bil er opfyldt.

 

I Fredensborg kommune er den politisk godkendte sagsbehandlingstid på højst 8 måneder. Sagsbehandlingstiden ligger på niveau med andre nærliggende kommuner.

 

Kommunen havde ved sidste orienteringssag i 2016, på de daværende sidste 10 sager en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8,5 måned.

 

Kommunen har ved denne orienteringssag på de 10 sidste sager en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6,9 måned.

 

Sagsbehandlingstiden er altid afhængig af det enkelte forløb. Generelt er sagsbehandlingen af støtte til bil kompleks. Sagsbehandlingstiden varierer meget og tager som udgangspunkt længere tid, når der er behov for indhentning af omfattende lægelige oplysninger, helbredsforhold, kørselsbehov siden sidste bevilling.

 

Sagsbehandling i genbevillingssager kan ske efter en forenklet sagsbehandlingsprocedure, hvor der kan træffes afgørelse uden, at der indhentes yderligere oplysninger.

 

En betingelse for at anvende denne procedure er, at borgerens forhold, hvad angår funktionsnedsættelse og kørselsbehov, i al væsentlighed er uforandret, siden der sidst blev truffet afgørelse om støtte til køb af bil.

Det er derudover en betingelse at borgeren er indforstået med at underskrive en tro og love-erklæring herom. Det er kommunens pligt at vejlede borgeren om, hvilke  konkrete oplysninger, som er væsentlige i forbindelse med afgørelsen, og om hvad en tro og love erklæring betyder for kommunen og borgeren, herunder at borgeren naturligvis er forpligtet til at give korrekte og retvisende oplysninger om sine forhold af relevans for afgørelsen.

 

Reglen fremgår af bekendtgørelsens § 11 stk. 3. Formålet med reglen er at der i uproblematiske sager bruger færrest mulige ressourcer i sagsbehandlingen og samtidig kan træffe en afgørelse hurtigere end ved normal sagsbehandling.  Med denne regel ønskes konkret stillingtagen til ethvert sagsbehandlingsskridt, så det f.eks. undgås, at der automatisk indhentes en speciallægeerklæring i en ukompliceret genbevillingssag, hvor der er uforandrede forhold.

 

Er betingelserne for den forenklede sagsbehandlingsprocedure til stede, kan der træffes afgørelse alene baseret på de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Det vil sige de oplysninger, som lå til grund for den seneste afgørelse om bilstøtte. Dette ændrer dog ikke på, at kommunen er forpligtet til at oplyse sagen i nødvendigt omfang efter de almindelige forvaltningsretlige regler om pligt til at oplyse sagen. Hvis kommunalbestyrelsen derfor skønner, at det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, skal dette også ske efter, at en borger har underskrevet en tro og love – erklæring.

 

Betingelserne for støtte til køb af bil skal altid være opfyldt på det aktuelle afgørelsestidspunkt.

Fredensborg Kommune benytter sig af Tro og Love erklæringer, når det er muligt.

 

Ud af de seneste 20 afgjorte bilsager, har der været anvendt tro-og love erklæring i én sag.

 

Årsagen til den sjældne anvendelse skal ses i lyset af at en ansøgning om genbevilling typisk sker efter 6-8 år, og at det er sjældent, at der ikke er sket ændringer i borgerens funktionsniveau, kørselsbehov og erhverv. En del biler bevilges til handicappede børn, og der kan tro- og love erklæring aldrig anvendes på grund af børnenes udvikling.

 

 

Retsgrundlag

Servicelovens § 114.

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Verdensmål 3 – Sundhed og Trivsel

Pejlemærke 6 – Du kan mere end du tror

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 20-08-2018

Orienteringen taget til efterretning. Ved genbevillinger vurderes først muligheden for Tro og Love erklæring og borgeren meddeles dette.

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Orienteringen taget til efterretning. Handicaprådet anbefaler, at man kikker på erfaringerne med at nedbringe sagsbehandlingstiden, til at arbejde med at fastholde eller forbedre sagsbehandlingstiden.

Nr.40 - Orientering om serviceniveau ved levering af hjælpemidler samt ved reparationer

Sagsnr.: 18/21152

 
Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

Beslutningstema

Orientering om serviceniveau for levering af hjælpemidler samt serviceniveau ved reparationer.

Sagsfremstilling og økonomi

Borgere med en varig funktionsnedsættelse, kan efter Lov om Social Service § 112 og § 116, låne et hjælpemiddel eller få foretaget boligændringer af Fredensborg Kommune.

Borgerne betaler ikke for at låne hjælpemidler og kan låne dem, så længe de har brug for det.

 

Levering af ikke akutte hjælpemidler:

Efter bevilling af hjælpemidlet kan borger evt. sammen med pårørende afhente hjælpemidlet samme dag på hjælpemiddelcentralen. Hvis borgeren ikke har mulighed for denne leveres hjælpemidlet til hjemmet inden for 3 hverdage.

Borgere i Fredensborg Kommune har derudover et særligt tilbud om ”Kvik Service”. Dette er et tilbud om hurtig sagsbehandling, på ansøgninger om standardhjælpemidler, til borgere med en varig lidelse. Borgeren kan benytte sig af denne mulighed, ved at møde op i Kvik Service, på hjælpemiddelcentralen på torsdage mellem klokken 10:00 og 14:00. Tidsbestilling er ikke nødvendig. Fredensborg Kommune har bemandet Kvik Service, med en sagsbehandlende terapeut, som kan vurdere om borger kan bevilges det ansøgte hjælpemiddel samt give råd og vejledning om egnet hjælpemiddel. Udlevering af hjælpemidlet ved samme lejlighed tilstræbes, og det er meget ofte en mulighed. Helt enkle hjælpemidler kan udleveres til pårørende uden borgeren er med. Der kan dog være situationer, som kræver, at der indhentes yderligere oplysninger før endelig afgørelse.

Eksempler på standardhjælpemidler er; Rollator, transportkørestol, toiletstol og toiletforhøjer.

Endvidere kan mindre reparationer af rollatorer og kørestole, bevilget af Fredensborg Kommune, udføres på stedet af en depotmedarbejder.

Borgerne har også mulighed for at aflevere tidligere bevilgede hjælpemidler, som ikke anvendes mere.

Levering af akutte hjælpemidler:

Efter bevilling og bestilling af hjælpemidlet, vil hjælpemidlet blive leveret hos borgeren samme dag af HMC, hvis bestillingen sker inden klokken 10:00. Modtages bestillingen efter klokken 10:00 vil hjælpemidlet blive leveret hverdagen efter. Opgaver, som kan bevilges AKUT omfatter levering af standardhjælpemidler.

Det er alene følgende hjælpemidler, der betragtes som AKUT: APV-Hjælpemidler såsom plejesenge og personlifte, tryksårsforebyggende hjælpemidler, Nødkald og Cliqlåse

 

 

Reparation af hjælpemidler:

Fredensborg kommune bevilger nødvendige reparationer, der ligger udenfor den almindelige vedligeholdelsespligt. Borgerne henvender sig til de sagsbehandlende terapeuter eller Hjælpemiddelcentralen, der sørger for og afholder udgiften til reparationen. Hvis reparationen tager lang tid, kan kommunen ved særligt behov eventuelt udlåne et andet hjælpemiddel imedens reparationen foregår.

Reparationer foretages på hjælpemiddelcentralen eller i borgerens hjem på hverdage.

 

Akutte reparationer udføres på de samme hjælpemidler, som leveres akut, dvs. APV-Hjælpemidler såsom plejesenge og personlifte, tryksårsforebyggende hjælpemidler, Nødkald og Cliqlåse.

 

Borgernes ansvar

Hjælpemidlerne er kommunens ejendom, men borgeren er ansvarlig for hjælpemidlet så længe det er udlånt til borgeren. Borgernes almindelige indbo-ansvarsforsikring dækker ved brand, tyveri og vandskade.

Borgerne skal selv sørge for almindelig vedligeholdelse af hjælpemidlerne f.eks.: jævnlig rengøring, smøring og justering, pumpning / lapning / udskiftning af dæk og slanger efter behov, udskiftning af elpærer og defekte lygteglas.

Fredensborg Kommune yder derfor ikke hjælp til drift og vedligeholdelse. Der ydes dog hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der behov for mere end én årlig udskiftning. Borgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning. (Borgerne skal gemme deres kvittering som dokumentation). Borgerne kan få hjælp til lapning og udskiftning af dæk og slanger mod betaling hos forskellige leverandører f.eks. Falck Hjælpemidler, Adjutor eller Handiwork.

Administrationen har forespurgt Ældresagen ”Den hjælpende hånd”, som fungerer ved hjælp af frivillige i ældresagen om der vil kunne etableres et frivillighedskorps, som eventuelt kunne hjælpe med lapning og lignende. Aktuelt har ældresagen ikke mulighed for dette, men der afsøges muligheder.

 

Særligt i forhold til EL-Kørestole og Minicrossere

Borgeren informeres om at borgeren skal tegne en forsikring der dækker ansvar for skade på andre personer eller ting forvoldt af brugeren af kørestolen. Borgeren bør derfor altid informere sit forsikringsselskab om at de har fået bevilget et el-køretøj.

Borgerne anbefales, at der tegnes et Falck abonnement, således at borgeren kan være sikker på at blive kørt hjem med el-køretøjet, hvis det skulle gå i stykker. Borgerne har mulighed for f.eks. at tegne et abonnement gennem invalideorganisationernes brugerservice (Danske Handicaporganisationer)

 

 

 

Retsgrundlag

Serviceloven, arbejdsmiljøloven.

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Verdensmål 3 – Sundhed og Trivsel

Pejlemærke – Du kan mere end du tror

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 20-08-2018

Orienteringen taget til efterretning. Administrationen undersøger muligheden for en vagtordning til reparation af hjælpemidler i weekender mv.

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Orienteringen taget til efterretning. Handicaprådet ser gerne at der fortsat er fokus på muligheden for akutte  reparationer udenfor åbningstiden, evt ved ekstern leverandør.

Nr.41 - Orientering om nyeste afgørelser i Ankestyrelsen

Sagsnr.: 18/4658

 
Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

Beslutningstema

Orientering om nyeste afgørelser fra Ankestyrelsen på det sociale område

Sagsfremstilling og økonomi

Handicaprådet har tidligere besluttet, at der løbende skal være et orienteringspunkt omkring seneste praksis fra Ankestyrelsen på det sociale område.

 

På mødet orienterer Formand Kristian Hegaard om aktuelle afgørelser, der har relevans for Handicaprådets arbejdsområde.

 

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Verdensmål 3 – Sundhed og Trivsel

Pejlemærke – Livskvalitet i Hverdagen

Kompetence

Handicaprådet

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Orientering taget til efterretning.

Nr.42 - Orienteringspunkter

Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Fredensborg Kommune er et godt sted at leve og bosætte sig for alle

generationer.

 

FNs verdensmål

Delmål 16.6, ”Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige

institutioner på alle niveauer

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Der blev rejst et spørgsmål om leverandør til tøjvask. Før var der to leverandører, men nu er de to slået sammen.

Nr.43 - Sager på vej

Thomas Elgaard (V), Christen Amby (F), Kim Wentzel Oxenlund

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Fredensborg Kommune er et godt sted at leve og bosætte sig for alle

generationer.

 

FNs verdensmål

Delmål 16.6, ”Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige

institutioner på alle niveauer

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 27-09-2018

Handicappris drøftet, punktet kommer på næste møde i Handicaprådet.