Nr.108 - Komité til indstilling af prismodtagere

Sagsnr.: 18/22563

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til anmodning fra Folkeoplysningsudvalget om ændring af sammensætningen af komité til indstilling af ”Fritidslederprisen” og ”Foreningsprisen”.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fritids- og Idrætsudvalget uddeler hvert år to priser ”Fritidslederprisen” og ”Foreningsprisen” efter indstillinger fra foreninger og borgere. Dette sker på den årlige Fritidsreception, som i 2018 afholdes onsdag den 28. november i Rådhuskælderen. Der er nedsat en komité, der mødes umiddelbart forud for mødet i Fritids – og Idrætsudvalget for at afgive udtalelse om de indstillede modtagere af Foreningsprisen og Fritidslederprisen inden behandling og beslutning i udvalget.

 

Ud af tre forelagte modeller vedtog Fritids- og Idrætsudvalget på møde den 6. september, at hele Folkeoplysningsudvalget udgør komiteen til indstilling af Fritidsleder- og Foreningsprisen.

De tre modeller, der var foreslået var:

 

  1. Hele Folkeoplysningsudvalget udgør komiteen.
  2. Folkeoplysningsudvalget udpeger seks medlemmer, der udgør komiteen, heraf fire brugerrepræsentanter og to politikere.
  3. Folkeoplysningsudvalget udpeger selv hvem og hvor mange medlemmer, der udgør komiteen.

 

Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning blev forelagt Folkeoplysningsudvalget til orientering på møde den 17. september 2018.

 

Folkeoplysningsudvalget besluttede på mødet: ”Folkeoplysningsudvalget anbefaler model 2 i stedet for model 1 og anmoder Fritids- og Idrætsudvalget om at behandle sagen igen. ”

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at Folkeoplysningsudvalget anbefaler model 2, idet udvalget finder at 15 medlemmer af komiteen er for mange.

 

Fritids- og Idrætsudvalget skal på møde den 8. november tage stilling til, hvem der skal modtage Fritidslederprisen og Foreningsprisen 2018.

 

Komiteen mødes umiddelbart forud for mødet i Fritids – og Idrætsudvalget for at afgive udtalelse om de indstillede modtagere af Foreningsprisen og Fritidslederprisen inden behandling og beslutning i udvalget.

 

Fritids- og Idrætsudvalget skal tage stilling til, om model 1 fastholdes eller om Folkeoplysningsudvalgets anbefaling af model 2 imødekommes. 

 

Fritidsreceptionen afholdes onsdag den 28. november 2018 kl. 17-19 i Rådhuskælderen. Foreningerne er informeret om datoen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

FNs verdensmål

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

 

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

 

Indstilling

  1. At udvalget tager stilling til, om model 1 fastholdes eller om Folkeoplysningsudvalgets anbefaling af model 2 imødekommes.