Nr.103 - Udviklingsprojekt Sletten Havn og Strandlyst

Sagsnr.: 18/1887

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til administrationens forslag til anvendelsen af de i budgetforlig 2018-2021 afsatte midler til ’Udviklingsprojekt Sletten Havn og foreningshus’.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Sletten Havn

De turkist skraverede områder er kommunale arealer inklusive vejarealer

 

Baggrund

Sletten Havn ejes af Fonden Sletten Havn. De primære brugere i havnen er Sletten Bådeklub, Sletten Fritidsfiskere, Sletten Beboerforening og Sletten Havns Venner.  Herudover er der en række brugere og mindre erhvervsdrivende lejere. Parkeringsarealet syd for havnen samt foreningshuset Strandlyst er ejet af kommunen.

 

Sletten Bådeklubs faciliteter er beliggende på arealer, der ejes af Sletten Havn. Bådeklubben har igennem en årrække haft en medlems- og aktivitetsfremgang især inden for kajak- og ungdomsafdelingen, hvilket har øget presset på de eksisterende faciliteter.

 

I 2014 udarbejdede Sletten Bådeklub et visionsoplæg for bådeklubbens fremtid, som blandt andet indeholdt et omfattende ideoplæg til udbygning af klubhuset og andre faciliteter på havnen. Der kunne imidlertid ikke skabes opbakning til forslaget, og klubben udarbejdede siden et reduceret forslag, som blev fremsendt til kommunen i 2016.

 

Borgmesteren, to udvalgsformænd og administrationen afholdte tre møder med de faste brugere af Strandlyst og Sletten Havn i 2017 for at drøfte den fremtidige udvikling. På det sidste møde, som arbejdsgruppen holdt i juni, stod det klart, at Sletten Bådeklub ikke kunne opnå tilslutning til sit visionsforslag. 

 

Kajakafdelingens medlemmer besluttede primo 2018 at forlade Sletten Bådeklub for at etablere en selvstændig kajakklub. Klubben blev etableret i februar 2018 under navnet Sletten Havkajakklub.

 

Strandlyst

I 2016 blev der konstateret fugtskader i Strandlyst kælder. Kælderen blev som følge heraf tømt, og Sletten Bådeklub kunne ikke længere anvende kælderen til baderum, opbevaring af udstyr samt tørring af sejl. Der igangsattes en udtørring af kælderen, som man forventede ville vare yderligere to år.

 

I budgetaftalen 2017-2020 blev der afsat 0,5 mio. kr. til forbedringer af Strandlyst i henholdsvis 2017 og 2018. Borgmesteren inviterede ultimo 2016 de faste brugere af Foreningshuset Strandlyst til en drøftelse af de afsatte midler.

 

På baggrund af brugernes ønsker blev de 0,5 mio. kr. i 2017 anvendt til renovering af husets køkken og toilet/bad i stueetagen samt til opsætning af pavillonen i Strandlyst have som midlertidig erstatning for baderummet i kælderen.

 

Plan- Miljø og Klimaudvalget bevilgede primo 2017 en treårig tilladelse til opstilling af en pavillon i Strandlyst have. Pavillonen, som indeholder tre toilet- og baderum, blev lejet for en to årig periode. De to rum benyttes af Sletten Bådeklub. Det tredie rum benyttes af Sletten Havkajakklub til opbevaring af vådt grej.

 

Teknologisk Instituts fugtmåling af kælderydervæggene i Strandlyst i januar 2018 viste, at der er behov for fortsat udtørring af kælderen i yderligere et til to år. 

 

Udviklingen af de kommunale arealer på Sletten Havn og Strandlyst

Møderne i brugerkredsen viste, at der ikke er opbakning til udvidelse og andre ændringer på den fondsejede del af Sletten Havn.

 

På den baggrund kan der alternativt igangsættes arbejder, der kan optimere udnyttelsen af de kommunale arealer på havnen samt Strandlyst.

Opgaverne kan omfatte:

  • Etablering af permanent skur til opbevaring af vådt grej i Strandlyst have
  • Etablering af bade- og opbevaringsrum i Strandlyst kælder, når kælderen er tør

 

Budget for anvendelsen af de afsatte midler

I budget forlig 2017-2020 var der afsat 0,5 mio. kr. i 2017 og tilsvarende beløb i 2018 til ’Foreningshuset Strandlyst’.

 

I budgetforlig 2018-2021 blev anlægsbudgettet for 2018 fordoblet til 1,0 mio. kr. og omfatter nu ’Udviklingsprojekt Sletten Havn og foreningshus’.

 

De 0,5 mio. kr., der var afsat i 2017, er anvendt til renovering af foreningshuset Strandlyst køkken og bad, opsætning af pavillon/badmobile i haven samt til etablering af græsarmering for at beskytte havens græs, når der opmagasineres joller og færdes folk til og fra pavillonen.

 

Administrationen har jf. tabel 1 udarbejdet forslag til, hvordan anlægsbevillingen på 1 mio. kr. afsat i 2018 kan anvendes i perioden 2018-2020.

 

 

 

 

 

 

 Tabel 1. Forslag til budgetmæssig fordeling af anlægsbevillingen

 

2018 (kr.)

2019 (kr.)

2020 (kr.)

2018-2020 ( kr.)

Leje af pavillon

 

60.000 kr.

 

 

60.000 kr.

Etablering af permanent skur til vådt grej i Strandlyst have

 

250.000

 

250.000

Istandsættelse af kælder herunder indretning af to toilet- og baderum og tre depotrum

 

 

690.000 kr.

690.000 kr.

I alt

60.000 kr.

250.000

690.000

1.000.000

 

Administrationen vurderer, at det vil være realistisk at opføre et skur på 12-15 m2 i haven, idet lokalplanen for Sletten H19 giver mulighed herfor. Skuret vil kunne tages i brug, når sejlsæsonen starter i 2019.  Pavillon vil blive nedtaget inden bygning af skuret for at gøre plads til dette.

 

Den endelige omkostning til indretning af kælderen er usikker. Det afhænger blandt andet af udtørringen af kælderen, og indretningsplanen.

 

Bevilling

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da der flyttes budget mellem bevillingsår jf. tabel 1. Der flyttes 250.000 kr. fra 2018 til 2019. Derudover flyttes der 690.000 fra 2018 til 2020. Den bevillingsmæssige ændring tages med i budgetrevisionen 31.10.2018.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål

3. Sundhed og trivsel

 

Byrådets arbejdsgrundlag

4. Bygninger og byrum skaber liv

5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

 

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

 

Kommunikation

 Arbejdsgruppen er blevet orienteret om, at fordelingen af midler alene vil gå til Strandlyst.

 

Indstilling

  1. At administrationen igangsætter arbejdet på grundlag af den beskrivelse, der er skitseret ovenfor.
  2. At der af budgettet på 1,0 mio. kr. afsættes i alt 60.000 kr. til leje af pavillon i 2018.
  3. At der afsættes 250.000 kr. til etablering af et permanent skur i Strandlyst have til opbevaring af vådt grej for Sletten Bådeklub og Sletten Havkajakklub.
  4. At de øvrige midler anvendes til istandsættelsen af kælderen i Strandlyst, jf. budgettet i tabel 1.
  5. At den bevillingsmæssige ændring tages med i budgetrevision 31.10 2018.