14-06-2018 kl. 16:00
Lilletrommen

Medlemmer

Bo Hilsted (A)

Jesper Tvilde (C)

Thomas Elgaard (V)

Sarah Christensen (Ø)

Lars La Cour (Idrætsrådet) (formand)

Thomas Meier (Idrætsrådet)

Alice Kiander (Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd

Hanne Larsen (Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd)

Ebba Anker Nielsen (Kulturelt Samråd)

Kirsten Brandt (Kulturelt Samråd)

Signe Buch (Aftenskoleforeningen)

Susanne Henriksen (Suppleant Aftenskoleforeningen)

Afbud

Kristian Hegaard (B)

Lis Grete Møller (F)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Annemari Rommedahl (Aftenskoleforeningen)

Nr.1 - Godkendelse af dagsorden

Lis Grete Møller (F), Freja Brabæk Kristensen (O), Annemari Rommedahl (Aftenskoleforeningen), Kristian Hegaard (B)

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 14-06-2018

Godkendt.

Nr.2 - Drøftelse af budget 2019-2022

Sagsnr.: 18/15297

 
Lis Grete Møller (F), Freja Brabæk Kristensen (O), Annemari Rommedahl (Aftenskoleforeningen), Kristian Hegaard (B)

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget drøfter og tilkendegiver ønsker til budget 2019-2022.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Jævnfør kommissoriet for Folkeoplysningsudvalget inviteres udvalget til et årligt budgetmøde med formændene for de udvalg, som hhv. det folkeoplysende område og kulturområdet hører under. Her har Folkeoplysningsudvalget mulighed for at gøre sine interesser gældende over for formændene, inden budgettet for det kommende år fastlægges. 

 

Byrådets 1. budgetseminar blev afholdt den 20. april 2018. På det første budgetseminar fik Byrådet forelagt de kendte forudsætninger for kommunens økonomi for den kommende budgetperiode 2019-2022. Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne foreligger først senere, hvorfor det økonomiske udgangspunkt primært er i forhold til de udfordringer og usikkerheder, der er på udgiftssiden i den kommende budgetlægning 2019-2022.

 

Hovedlinjerne i budgetmaterialet fremgår af administrationens 1. budgetvurdering, som sammen med de resterende materialer kan findes på kommunens hjemmeside: https://www.fredensborg.dk/politik/budgettet.

 

Af administrationens budgetvurdering fremgår det, at Fredensborg Kommunes økonomi med de nuværende forudsætninger er robust. Kommunerne er dog fortsat underlagt stramme nationale rammer, så der vil fortsat være behov for en stram styring af udgifterne. Derudover er Fredensborg Kommune fortsat udfordret af stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Anlægsrammen er udmøntet og nye initiativer vil skulle findes via omprioritering inden for rammen.

 

Som en del af budgetprocessen blev budgetmaterialet sendt til høring i de høringsberettigede Råd og Nævn, herunder Folkeoplysningsudvalget. Høringssvarene bliver forelagt Økonomiudvalget og Byrådet på møderne hhv. den 11. og 18. juni. Idrætsrådet har afgivet høringssvar.

 

På dette budgetmøde i Folkeoplysningsudvalget, er der således ikke tale om en høring af budget 2019-2022, men en mulighed for udvalget til at drøfte og tilkendegive ønsker overfor formændene for hhv. det folkeoplysende område og kulturområdet. 

En medarbejder fra Center for Økonomi, Løn og Indkøb vil deltage på Folkeoplysningsudvalgets møde og vil kunne besvare eventuelle spørgsmål.

 

Videre proces

Materialet til augustseminaret bliver offentlige på kommunens hjemmeside samtidig med, at de fremsendes til Byrådet den 17. august. Materialet kommer blandt andet til at indeholde administrationens 2. budgetvurdering og et budgetkatalog med spare- og investeringsforslag.  Folkeoplysningsudvalget eller de enkelte paraplyorganisationer har mulighed for at afgive høringssvar til materialet. Fristen for høringssvar er allerede den 22. august, således at Byrådet får høringssvarene før forhandlingerne går i gang på budgetseminaret 24-25. august.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget.

Indstilling

  1. At Folkeoplysningsudvalget drøfter og tilkendegiver ønsker til budget 2019-2022.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 14-06-2018

Formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen (c) deltog i Folkeoplysningsudvalgets møde.

 

Folkeoplysningsudvalget drøftede budget 2019-2022 og paraplyorganisationerne på det folkeoplysende område tilkendegav ønsker til budgettet.

 

Folkeoplysningsudvalget, herunder de enkelte paraplyorganisationer afgiver høringssvar til materialet til byrådsseminaret om budget 2019-2022 i august.