Nr.7 - Fejring af frivillige ledere på idrætsområdet

Sagsnr.: 18/2263

 
Signe Buch (Aftenskoleforeningen), Kristian Hegaard (B)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forslag fra udvalgsformanden om fejring af frivillige ledere på idrætsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Formanden for Fritids- og Idrætsudvalget Bo Hilsted (A) har bedt om at få et punkt på dagsordenen om fejring af frivillige ledere på idrætsområdet.

 

Bo Hilsted foreslår, at der afholdes et årligt arrangement om efteråret, hvor kommunen fejrer alle de frivillige ledere fra idrætsområdet i forlængelse af fritidsreceptionen, hvor uddeling af årets fritidsleder- og foreningspris sker.

 

Arrangementet kan afholdes som et aftenarrangement med spisning og underholdning. Formålet er at anderkende den indsats, de frivillige ledere på idrætsområdet har ydet gennem året.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at der skal afsættes midler til fejringen indenfor udvalgets samlede ramme udover den ramme, der i dag er afsat i budgettet til uddeling af årets fritidsleder- og foreningspris.

 

Der blev brugt ca. 65.000 kr. til afholdelse af Fritidsreceptionen i 2017 til præmier, medaljer og let forplejning.

 

Hvis der alene er tale om et aftenarrangement med spisning og underholdning med ca. 80-100 frivillige ledere fra kommunens foreninger på fritidsområdet (ca. 80 foreninger), vurderer administrationen, at der er behov for at afsætte yderligere 60.000 - 80.000 kr. til arrangementet. Dette svarer ca. til kuvertprisen ved Kulturkonferencen 2017, hvor 50-60 gæster deltog. Her blev der forbrugt ca. 70.000 kr. for forplejning fra Jacob Ernst Food, danseindslag og diverse.

 

Administrationen kan pege på finansiering til arrangementet fra Fritidspuljen, delvist fra den fælles pulje til foreningsarrangementer og/eller delvist fra midler til fritidsreceptionen, hvis de to arrangementer samtænkes.

 

Fællespuljens samlede budget i 2018 er 72.000 kr. Midler til arrangementer og kurser for fritidslivet finansieres herfra. Administrationen vurderer, at såfremt denne pulje prioriteres anvendt til delvis finansiering af arrangementet, kan der reserveres op til 35.000 kr. fra puljen. De resterende 45.000 kr. kan finansieres fra Fritidspuljen.

 

Såfremt dette skal gentages en gang årligt, anbefales det, at der afsættes særlig finansiering til arrangementet ved at omprioritere inden for rammen.

 

Administrationen anbefaler, at forslaget sendes til udtalelses i Folkeoplysningsudvalget.

 

Siden behandling i Fritids- og Idrætsudvalget

På baggrund af beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget fremlægges sagen til videre drøftelse i Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalgets bemærkninger vil blive forelagt Fritids- og Idrætsudvalget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kultur- og Idrætspolitik og Folkeoplysningspolitik.

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

Indstilling

  1. At sagen oversendes til videre drøftelse i Folkeoplysningsudvalget.

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 08-02-2018

Administrationens indstilling vedtaget.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget (18-21) den 27-02-2018

Folkeoplysningsudvalget anbefaler ikke, at der afsættes midler til fejring af de frivillige som beskrevet i dagsordenen.

 

Hvis det skal ske, ser de hellere et arrangement i lighed med Helsingør Kommune, hvor der afsættes økonomi til en festlig fejring af alle foreningsfrivillige og ikke kun én leder pr. forening.

 

Anbefalingen vil blive fremlagt på budgetmødet med de to udvalgsformænd.