04-09-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Henriette Brandt Pedersen (F)

Helle Abild Hansen (I)

Knud Løkke Rasmussen (I)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Thomas Bak (V)

Afbud

Ingen

Nr.112 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Dagsordenen blev godkendt.

Nr.113 - 1. behandling af budget 2018 - 2021

Sagsnr.: 17/18237

 

Beslutningstema

Der skal fremsendes budgetforslag til Byrådets 1. behandling og fastsættes frister for indgivelse af partiernes ændringsforslag til budgettet samt tages stilling til udviklingsbidraget til Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget skal fremsende forslag til budget for 2018 og overslagsår til Byrådets 1. behandling.


Det anbefales, at administrationens budgetvurdering, i overensstemmelse med tidligere års praksis, lægges til grund for de videre budgetforhandlinger og oversendes til Byrådets 1. behandling. Det bemærkes, at budgetvurderingen drøftes på budgetseminaret den 25. og 26. august 2017 umiddelbart inden Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet.


Det foreslås, at frist for partiernes ændringsforslag er søndag den 10. september kl. 23.59. Ændringsforslag sendes til borgmester, cc. kommunaldirektør og økonomichef.


Såfremt der skal søges om fritagelse for individuel sanktion ved skatteforhøjelse skal der indsendes ansøgning herom senest den 1. september.



Høring vedr. udviklingsbidrag fra kommunerne til Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelserne i regionen skal ifølge reglerne og senest den 10. september 2017 meddele regionen deres stillingtagen til udviklingsbidraget fra kommunerne til Region Hovedstaden. Udviklingsbidraget i Region Hovedstadens budgetforslag 2018-2021 svarer til det fastsatte i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner og udgør 133 kr. pr. indbygger.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At administrationens budgetforslag sendes til 1. behandling i Byrådet som grundlag for de videre politiske forhandlinger om budget 2018-2021.
  2. At fristen for aflevering af partiernes ændringsforlag til budgettet forud for dagsorden til 2. behandlingen den 25. september, fastsættes til søndag den 10. september kl. 23.59.
  3. At der skal træffes beslutning om der skal søges om fritagelse for individuel sanktion i forbindelse med en eventuel skatteforhøjelse.
  4. At Byrådet godkender Regions Hovedstadens forslag på 133 kr. pr. indbygger til udviklingsbidrag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstillinger. For så vidt angår indstillingens punkt 3 anbefaler Økonomiudvalget, at Fredensborg Kommune ikke søger om fritagelse for individuel sanktion.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.114 - Budgetrevision 30.06.2017

Sagsnr.: 17/11285

 

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.06.2017 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2017 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.06.2017 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Som det fremgår af tabel 1 lægges der på driftsområdet 6,6 mio. kr. i kassen i 2017, og anlægsområdet bidrager i 2017 med en kasseopbygning på 0,8 mio. kr. På finansieringsområdet lægges 0,7 mio. kr. i kassen. 

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.06.2017

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2017-2021

Drift

-6.547

450

250

0

-900

-6.747

Anlæg

-797

2.400

0

0

0

1.603

Finansiering

-684

0

0

0

0

-684

I alt

-8.028

2.850

250

0

-900

-5.828

Positive tillægsbevillinger (+) er merudgifter dvs. udtryk for kassetræk.

Negative tillægsbevillinger (-) er mindreudgifter dvs. udtryk for kassetilførsel.

 

Det samlede resultat

I perioden 2017 til 2021 er der en kasseopbygning på 5,8 mio. kr., fordelt på driftsområdet med en kasseopbygning på 6,7 mio. kr., et kassetræk på 1,6 mio. kr. på anlægsområdet og slutteligt på finansieringsområdet med en kasseopbygning på 0,7 mio. kr. 

 

Effekten af budgetrevision 30.06.2017 på likvidteten fremgår af tabel 4 samt den efterfølgende likviditetsprognose.

 

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden mindreudgifter for i alt 6,7 mio. kr., hvilket primært skyldes:  

 

·         Nye lønskøn for 2017. Lønbudgetterne for 2017 har hidtil været fremskrevet med KL’s lønskøn på 2,16 pct. KL’s nyeste lønskøn viser en lønfremskrivning på 1,95 pct., hvilket betyder, at lønbudgetterne er steget med 0,21 procentpoint mere end de faktiske overenskomstmæssige lønreguleringer. Derfor reduceres 2017 lønbudgetterne samlet set med 2,3 mio. kr. som følge af det nye lønskøn.

 

·         Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) og andre reguleringer er den kompensation/modregning kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. I denne budgetrevision 30.06.2017 behandles reguleringer vedrørende 2017. Reguleringer vedrørende 2018-2021 behandles i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Samlet får områderne tilført 1,2 mio. kr. i 2017 som følge af LCP og andre reguleringer.


·         Flytning af midler fra driftsområdet til anlægsområdet på i alt 0,9 mio. kr. Det drejer sig dels om indfrielse af økonomiske mellemværender mellem Nivå Tursejlere og Vandskiklub samt vedr. anlægsprojektet Modernisering af fiberring.


·         Den Kommunale medfinansiering omlægges, så der fremadrettet kun sendes én regning til kommunen selvom en patient overflyttes mellem hospitaler inden for regionen. Det gør, at budgettet på politikområde 13, Pleje og Omsorg kan nedjusteres med ca. 2 mio. kr., jf. Lov- og Cirkulæreprogrammet. Tilsvarende får vi et mindre tilskud fra staten hvor Indtægtssiden på politikområde 17, Finansiering nedjusteres med tilsvarende beløb.

 

Anlæg

anlægsområdet medfører budgetrevisionen en kasseopbygning på 0,8 mio. kr. i 2017, der vedrører dels 2,4 mio. kr., der overføres fra 2017 til 2018 samt 1,6 mio. kr., der flyttes fra driftsområdet til anlægsområdet. I 2018 sker der et kassetræk på 2,4 mio. kr. svarende til de overførte midler fra 2017.


Set over budgetperioden medfører budgetrevisionen for anlægsområdet ingen bevægelser i forhold til kassen, idet der alene er tale om overførsler mellem årene samt mellem drifts- og anlægsområdet.


Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2017.

 

I forbindelse med budgetrevisionen 30.06.2017 søges om frigivelse af anlægsmidler for 1,6 mio. kr.

 

Finansiering

finansieringsområdet kan der i 2017 foretages en netto kasseopbygning på i alt 0,7 mio. kr., hvilket skyldes: 


·         En reduktion af renteudgiftsbudgettet med 11,1 mio. kr., således at der budgetteres svarende til niveauet i 2016, hvilket skal ses i lyset af det fortsatte lave renteniveau. Der vil blive fulgt op på udviklingen i budgetrevisionen pr. 30.11.2017.


·         En korrektion af renteindtægtsbudgettet med 4,3 mio. kr., således at der budgetteres svarende til niveauet i 2016, hvilket skal ses i lyset af det fortsatte lave renteniveau.


·         På baggrund af blandt andet ændrede konjunkturer samt lovændringer på dagpengeområdet vil udgifterne under beskæftigelsestilskuddet være faldende på landsplan. Kommunens beskæftigelsestilskud sænkes derfor med 4,1 mio. kr.. 

 

Servicerammen 2017

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er baseret på det vedtagne budget, hvorfor det er dette, som kommunens forventede regnskab skal holdes op imod.

 

Ved denne budgetrevision ansøges der om tillægsbevillinger, der reducerer udgifterne inden for servicerammen med i alt 2,8 mio. kr.

 

Holdes det forventede regnskab 2017 opgjort pr. 30.06.2017 op imod den vedtagne serviceramme 2017 vil servicerammen blive overskredet. Herfra skal dog fratrækkes de forventninger, der er til overførsler fra 2017 til 2018, hvilket på nuværende tidpunkt er sat til et niveau svarende til cirka 30 mio. kr., hvilket kan mindske overskridelsen af servicerammen til cirka 25 mio. kr. (se tabel 2).

  

Servicerammen må alt andet lige forventes overskredet, og der vil som følge heraf være risiko for, at Fredensborg Kommune vil blive sanktioneret ift. overskridelse af servicerammen.

  

Tabel 2. Servicerammen 2017 ift. forventet regnskab 2017

 Mio. kr.

Vedtaget budget 2017

Korrigeret budget 2017 pr. 30.06.2017

Forventet regnskab 2017 efter budgetrevision 30.06.2017

Udover servicerammen

Serviceramme

1.821.119

1.879.391

1.876.122

25

 

Status for afsatte reserver og puljer i 2017  

Ved budgetrevisionen pr. 30.04.2017 blev der peget på finansiering af merudgifterne ved brug af de resterende drifts- og anlægsreserver, der var afsat i 2017, hvorfor der i 2017 ikke er yderligere reserver at trække på.


Tabel 3. Bevillingsreserver 2017

1.000 kr.

2017

Vedtaget budget (anlæg og drift)

30.000

Dige Nivå havn

-339

Finansiering af lommepengeprojekt

-350

Budgetrevision 30.11.2016

-9.796

Projektforslag Egedal, Byens Hus

-1.000

Fredensborg læringsakademi

-300

Kystbeskyttelse, efterslæb

-2.500

Budgetrevision 30.04.2017

-15.715

Rest bevillingsreserve

0

 

Ved budgetforlig 2017-2020 blev der afsat puljer på hhv. 8 mio. kr. og 5,9 mio. kr. til områderne for Handicap og Socialpsykiatri samt Udsatte Børn og Unge. Puljer skulle anvendes til at imødegå varslede merudgifter på områderne. Disse reserver er begge anvendt. Dels ved fremlæggelsen af masterplanen 2017-2020 for Udsatte Børn og Unge i april 2017 og ved budgetrevisionen pr. 30.04.2017. kr. vedrørende handicapområdet.

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Budgetrevisionens betydning for kommunens likvide aktiver fremgår af nedenstående tabel 4: 

 

Tabel 4. Samlet resultat siden vedtaget budget  

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring af likvide aktiver ved budgetvedtagelse

-13.901

1.236

20.232

-3.741

-25.492

Tillægsbevillinger indtil 30.06.2017

101.622

10.585

12.976

7.710

7.221

Ændring af likvide aktiver

87.721

11.821

33.208

3.969

-18.271

PL-reguleringer

0

-15.428

-10.287

-5.086

623

Budgetrevision 30.06.2017

-8.028

2.850

250

0

-900

Ændring i likvide aktiver ved indarbejdelse af budgetrevision 30.06.2017 + PL-reguleringer

79.693

-757

23.171

-1.117

-18.548

  + er forbrug af likvide midler, - er en forøgelse af likvide midler

 

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var 192 mio. kr. pr. 30.06.2017 Opmærksomheden skal henledes på, at kasseopbygningen på nuværende tidspunkt til dels skyldes det store mindreforbrug på blandt andet anlægsområdet, uforbrugte midler på driftsområdet samt hjemtagelse af lån på 13 mio. kr. til at finansiere en del af tilbagekøbet af belysning i 2018.

 

Den samlede udvikling i budgetperioden ses nedenfor.

 

  


Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 blev udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet i 2017 er implementeringsplanen på anlægsområdet for budget 2017-2020 blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2016.

 

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

 

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering.

Bevilling

Det samlede resultat af budgetrevisionen 30.06.2017 fremgår nedenfor

 

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2017-2021

Drift

-6.547

450

250

0

-900

-6.746

Anlæg

-797

2.400

0

0

0

1.603

Finansiering

-684

0

0

0

0

-684

I alt

-8.028

2.850

250

0

-900

-5.828

+ for merudgift/ - for mindreudgift

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.    At den samlede budgetrevision pr. 30.06.2017, herunder at de enkelte bevillinger i perioden 2017-2021 på driftsområdet på i alt -6,747 mio. kr., på anlægsområdet på 1,603 mio. kr. samt på finansieringsområdet på -0,684 mio. kr. godkendes som fremlagt (jf. tabel 1).


2.    At den bevillingsmæssige håndtering af budgetrevisionen 30.06.2017 besluttes.


3.    At der i 2017 frigives anlægsudgifter for 1,6 mio. kr.


4.    At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning.


5.    At det tages til efterretning, at der på nuværende tidspunkt kan forventes en overskridelse af servicerammen

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.115 - Orientering: Krav om halvårsregnskab bortfalder fra 2017

Sagsnr.: 17/11285

 

Beslutningstema

Orientering om at kravet om indsendelse af halvårsregnskab er ophævet.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Regeringen og KL blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 enige om helt at afskaffe kravet om et halvårligt regnskab – gældende fra regnskabsåret 2018. Fredensborg kommune vil fortsat udarbejde en budgetrevision pr. 30.06, hvori der gives en status for forventningerne til årets regnskabsresultat.  

 

Kommunen skal i 2017 fortsat generere et resultat for halvårsregnskabet, således at Danmarks Statistik kan trække tallene efter supplementsperioden, der lukkede 15. juli 2017. Men der skal ikke indsendes halvårsregnskab med et skøn over det forventede regnskab til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At sagen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.116 - Det tidligere posthus i Humlebæk

Sagsnr.: 17/17728

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til det videre forløb for nedrivning, eller evt. brug af det tidligere posthus i Humlebæk jf. beslutning af 12.02.17.


Vedlagt som bilag 1 er borgergruppen KulturStationens oplæg med ønsker for fremtidig brug af bygningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Sagen kort

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning d. 12.06.17 om at undersøge mulighederne for henholdsvis nedrivning og midlertidig brug af det tidligere posthus i Humlebæk, følger her administrationens økonomiske estimater samt anbefalinger til eventuelle brugsvilkår.


Nedrivning af det tidligere posthus

Som tidligere beskrevet vil det tidligst om 2 år være muligt at bygge nyt på grunden, hvor det tidligere posthus ligger. Et nærmere tidsperspektiv afhænger af udviklingen af den samlede helhedsplan for området.


Administrationen vurderer at en nedrivning af den eksisterende bygning vil beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Hvis der imidlertid findes miljøfarlig forurening i jordbunden eller i byggematerialerne der skal bortskaffes, vil det forventeligt blive dyrere. Den endelige pris vil først foreligge når der er udarbejdet et egentligt udbud på nedrivningsopgaven og indhentet tilbud. Udbudsmateriale samt indhentning af tilbud vil kunne foreligge i løbet af efteråret 2017. Hvis ejendommen nedrives vil arealet som udgangspunkt, og indeholdt i ovenstående estimat, beplantes med græs.


Udgiften indstilles afholdt af provenuet ved salg af ejendommen med en mellemfinansiering af kassen.


Administrationen bemærker som tidligere at en tom byggegrund er momsbelagt ved salg, hvilket kan have betydning for evt. fremtidig købspris.


Midlertidigt brug af det tidligere posthus

Borgergruppen Kulturstationen har ønsket mulighed for midlertidigt at gøre brug af den eksisterende bygning til borgerdrevne initiativer. Notat fra borgergruppen vdr. ønsker til fremtidig brug er vedlagt som bilag 1 på opfordring af Borgmesteren. Notatet er udarbejdet af borgergruppen Kulturstationen på baggrund af besigtigelse af bygningen mandag den 14. august 2017. Ved besigtigelsen deltog Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Udvalgsformand Lars Simonsen, centerchef Anette Arendt Barnkob, risikokoordinator Anders Phil-Jensen, projektleder Jørgen Dreyer samt medlemmer af borgergruppen Kulturstationen.


Den eksisterende bygning står som fraflyttet og er i generelt dårlig stand. Jævnfør beslutning af 14 marts 2016 finder Økonomiudvalget ”ikke ejendommen egnet til renovering.” Administrationen vurderer på denne baggrund, at det vil være nødvendigt at udføre visse arbejder af primært sikkerhedsmæssig karakter inden den evt. vil kunne blive tilgængelig for borgeraktiviteter.


Administrationen vurderer, at det vil koste ca. 200.000 kr. ekskl. moms at sikre at bygningen kan anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket vil sige, at elinstallationer er lovlige mv. Indeholdt er tillige, at der er fungerende el, vand og at bygningen kan opvarmes.  Dette estimat er beregnet med tanke på mindst mulige omkostninger samt, at der ikke foretages forbedringer på overflader eller lign. Indeholdt er ej heller inventar eller teknisk udstyr af nogen art. Internetopkobling er ikke indeholdt. Det understreges endvidere, at der ikke er indeholdt midler til kommunal administration af bygningen samt ressourcer til etablering og afvikling af aktiviteter. Lokalerne stilles til rådighed som de er, dog med nedenstående udbredringer.


Omkostningen vil dække:

·         Udskiftning af gasfyr

·         Varmtvandsbeholder udskiftes

·         Eftersyn af elinstallationer

·         Belysninger eftergås

·         Døre/vinduer funktionstjekkes

·         Låse omstilles

·         Hovedrengøring


På denne baggrund vil bygningen kunne være funktionsdygtig til mødeaktivitet og der vil være mulighed for lys, vand og varme.


Administrationen gør opmærksom på, at udgiften til ovenstående vil være tabt, når huset skal rives ned som del af realiseringen af den kommende helhedsplan for området.


Løbende drift:

Hertil kommer der forventeligt omkostninger for drift – el, vand og varme – samt løbende drift af installationer. Denne udgift afhænger af hvor ofte bygningen vil blive brugt og hvordan. Dette vil skulle aftales nærmere med fremtidige brugere, såfremt det besluttes at gøre bygningen anvendelig for borgerdrevne aktiviteter. 


Et estimat for kommende driftsudgifter kan bedst beregnes på baggrund af forbrugsomkostningerne der for nuværende knytter sig til biblioteket i Humlebæk, da de to bygninger er i væsentligt samme stand og størrelse.


Hvis bygningen bruges på samme niveau, som det nuværende bibliotek vil de samlede årlige forbrugsomkostninger være ca. 130.000 kr. ekskl. moms. Humlebæk bibliotek er dagligt tilgængeligt for brugerne fra klokken 7.00 – 23.00. 


Hvis bygningen anvendes mindre vil omkostningen ligeledes falde, men da der i alle tilfælde vil være udgifter til et minimum af opvarmning mv. vil det ikke falde proportionalt med et reduceret antal brugstimer. Hertil kommer rengøring af bygningen en gang ugentligt i 50 uger årligt. Dette skønnes til at udgøre i alt 50.000 kr. ekskl. moms.


Økonomi

Det er ikke afsat midler til brug af det gamle posthus.


På baggrund af den overstående gennemgang har Byrådet grundlæggende to muligheder med forskellige økonomiske konsekvenser.

Nedrivning i 2017

Ved denne mulighed rives det eksisterende posthus ned med det samme, hvorefter der sås græs på arealet. Nedrivning foreslås finansieret af salgsprovenuet som forventes at komme ind i 2019, når helhedsplanen for området ligger klar. Nedrivningen medfører således en udgift på 3 mio. kr. i 2017, der finansieres af en tilsvarende indtægt i 2019. Forslaget er beskrevet i bevillingstabel 1.

Forslaget kan udlægges som værende i strid med Kommunens økonomiske politik, vedtaget 29. februar 2016, da denne tilsiger: Kommunens økonomi skal være uafhængig af konjunkturafhængige engangsindtægter fra fx salg af grunde og ejendomme”.Provenuet fra salget af grunden i 2019 vurderes dog, uanset konjunkturerne, at blive væsentligt over 3 mio. kr. Da kommunens likviditet endvidere er på et niveau hvor den kan bære et midlertidigt træk på 3 mio. kr. vurderes forslaget kun i mindre grad at give usikkerhed i budgettet.


Midlertidig brug af posthuset
Ved denne mulighed indrettes posthuset til ”borgerdrevne aktiviteter” i årene 2017 til 2019, hvorefter man tager stilling til om bygningen skal rives ned eller sælges som den står. Denne mulighed giver anledning til en estimeret udgift på i alt 635.000 kr. til sikring, drift og rengøring af posthuset over den 3-årige periode. Der er ikke finansiering til denne udgift inden for det eksisterende budget hvorfor der kan foreslås følgende finansieringsmulighed.       

Finansiering fra anlægsprojektet ”Udvikling af byrum i Humlebæk”.

Der er i årene 2018-2022 afsat 2,8 mio. kr. til projektet ”Etablering af udendørs aktivitetspladser i sammenhæng med biblioteket og evt. forbindelse til aktivitetspladser på den grønne trekant”


Hvis budgettet tages herfra må ambitionsniveauet for de eksisterende planer reduceres tilsvarende. Der peges på denne mulighed for finansiering da posthusprojektet vedrører det samme geografiske område og i øvrigt understøtter ambitionen om at bringe borgernes initiativer i spil som en del af byudviklingen som beskrevet i planstrategien Fremtidens Fredensborgs Kommune.


Denne mulighed er beskrevet i bevillingstabel 2.

Brugsvilkår aftales i samarbejde med borgergruppen

Såfremt bygningen fremadrettet skal anvendes af borgergruppen Kulturstationen anbefaler administrationen, at borgergruppen varetager administrationen af bygningen og at der udarbejdes en brugsaftale med borgergruppen Kulturstationen herom.


Det understreges at der i de økonomiske estimater ikke er taget højde for udgifter til etablering af selvbetjeningssystem med adgangskort, kommunale driftsressourcer eller aktiviteter.

Bevilling

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser afhænger af Byrådets beslutning og fremgår af tabellerne herunder.

Tabel 1

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20 i alt

Nedrivning af Posthus

3.000

0

0

0

3.000

Salg af posthusgrund

0

0

-3.000

0

-3.000

I alt

3.000

0

-3.000

0

0



Tabel 2

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20 i alt

Drift og sikring af posthus

250

130

130

0

510

Rengøring

25

50

50

 

125

Anlægsprojekt: Udvikling af byrum i Humlebæk

0

-455

-180

0

-635

I alt

275

-275

0

0

0

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Det indstilles at:

1)    Byrådet skal vælge en af følgende tre muligheder:

a.    Det gamle posthus bliver stående som det står. Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

b.    Det gamle posthus rives ned. De bevillingsmæssige konsekvenser er beskrevet i tabel 1.

c.    Det gamle posthus bliver stående og borgergruppen Kulturstationen kan anvende det til borgerdrevne aktiviteter i årene 2017-19. de bevillingsmæssige konsekvenser er beskrevet i tabel 2.  

·         Hvis model C vælges, skal Byrådet godkende at administrationen udlægges til borgergruppen Kulturstationen ved kontaktperson Jørgen Skielboe.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler indstillingens model C, idet det præciseres, at lokalerne stilles til rådighed for benyttelse uden yderligere vedligeholdelse og at vilkårene for benyttelse i øvrigt skal fremgå af den juridiske aftale.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.


Økonomiudvalget har ikke taget stilling til det fremsendte bilag.


Økonomiudvalget blev orienteret om den videre proces for Humlebæk Center.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.117 - Orientering om reglerne for foretræde i tiden op til kommunalvalget

Sagsnr.: 17/17101

 

Beslutningstema

Orientering om anvendelsen af reglerne for foretræde for fagudvalg og spørgetid i Byrådet i perioden op til kommunalvalget i november 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har vedtaget et ”Reglement for Byrådets spørgetid” og regler for foretræde for fagudvalgene ”Mød de politiske udvalg”.


Reglement for Byrådets spørgetid:

Efter dette reglement har enhver borger og erhvervsdrivende i kommunen mulighed for at stille spørgsmål til Byrådet og til at få spørgsmål besvaret i byrådets spørgetid.


Spørgsmål skal være administrationen i hænde senest onsdagen før et byrådsmøde, og spørgetiden afholdes umiddelbart før selve byrådsmødet.


Spørgetiden bortfalder i en periode af 3 måneder forud for kommunalvalget.


Spørgetidsreglementet fremgår af kommunens hjemmeside: https://www.fredensborg.dk/politik/spoergetid


Mød de politiske udvalg:

Efter dette reglement kan enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er opført på dagsordenen for et møde i de politiske fagudvalg og § 17, stk.4-udvalg, få foretræde for udvalget.


Anmodningen om foretræde skal være administrationen i hænde senest 2 hverdage forud for mødet. Udvalgsformanden vurderer, eventuelt efter en dialog med den borger mv., der har ønsket foretræde, om foretrædet er relevant.


I forhold til foretræde i perioden op til kommunalvalget er administrationen blevet opmærksom på, at Byrådet den 27. oktober 2014 i forbindelse med den seneste revision af reglementet besluttede, at spærretiden op til valg fremadrettet kun gælder spørgetid i Byrådet og ikke for foretræde i fagudvalgene.


Der er således ikke umiddelbart noget til hinder for, at der i perioden op til kommunalvalget er foretræde for fagudvalg og § 17, stk.4-udvalg. Det er dog fortsat op til udvalgsformanden at vurdere, om foretrædet er relevant.


Reglerne for foretræde fremgår af kommunen hjemmeside:

https://www.fredensborg.dk/politik/moed-et-udvalg

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.118 - Hejrevangens Boligselskab afd. 5 - godkendelse af belåning til udskiftning af tag

Sagsnr.: 16/7202

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Hejrevangens Boligselskab afdeling 5 om optagelse af lån og lejeforhøjelse til finansiering af nyt tag.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligkontoret Danmark har på vegne af Hejrevangens Boligselskab, afdeling 5 fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og lejeforhøjelse til finansiering af nyt tag.


Afdeling 5 har adresse på Boserupvej i Fredensborg og består af 60 tæt/lav, almene familieboliger, heraf 12 2-værelsesboliger og 48 4-værelsesboliger. Boligerne er opført i 1969 og huslejen udgjorde pr. 1. juli 2016 677 kr. pr. m2.


Afdelingen har behov for at udskifte boligernes tag og har efter nogle års overvejelser og diskussion om hvilket tag, man skulle vælge, besluttet at udskifte det nuværende asbesteternittag med betontagsten. Der vil i forbindelse med tagudskiftningen skulle foretages asbestsanering.


Det fremgår af ansøgningen, at tagudskiftningen og den deraf følgende lejeforhøjelse er godkendt på et afdelingsmøde den 31. oktober 2016.


Anlægsudgifterne for tagudskiftningen ser således ud:



Kr.

Håndværkerudgifter

25.524.700

Omkostninger

4.835.000

I alt

29.359.700


Der finansieres således:



Kr.

30-årigt realkreditlån

28.359.700

Trækningsret

1.000.000

I alt

29.359.700


Ydelsen på realkreditlånet forventes at udgøre 1.488.884 kr. pr. år. Der er ikke stillet krav om kommunal garantistillelse for lånet. Afdelingen bidrager med tilbagebetalingen af lånet ved at nedsætte det årlige beløb, der hensættes til vedligeholdelse, med 225.000 kr. Boligorganisationen yder et årligt lån fra dispositionsfonden på 500.000 kr. Endelig forhøjes lejen med 22,52 % pr. år, hvilket svarer til 829 kr. pr. m2 pr. år. En gennemsnitlig bolig vil stige med 1.061 kr. pr. måned.


Trækningsretten vedrører afdelingens opsparing i Landsbyggefonden, som afdelingen efter ansøgning kan trække ud til arbejder af den foreliggende karakter.


Administrationen bemærker, at boligerne i afdelingen før stigningen som følge af tagudskiftningen har den laveste kvadratmeterleje blandt de almene boliger i kommunen. Bl.a. på baggrund af drøftelser med boligselskabet på styringsdialogmøderne er administrationens vurdering, at den forholdsvis store lejestigning kan begrundes i, at afdelingen i en årrække har prioriteret en lav leje frem for hensættelser til vedligeholdelse.


Nærværende sag skal ses i sammenhæng med en tilsvarende ansøgning fra Hejrevangens Boligselskab, afdeling 6, der behandles som et særskilt punkt på denne dagsorden.


Boligselskabet ønsker at igangsætte arbejderne snarest.


Såfremt Byrådet vælger at afslå ansøgningen, vil det ikke være muligt for afdelingen at gennemføre tagudskiftningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ansøgningen fra Hejrevangens Boligselskab, afdeling 5 om optagelse af realkreditlån på 28.359.700 kr. til finansiering af nyt tag efterkommes.
  2. At den øvrige finansiering, herunder en lejeforhøjelse på 22,52 % godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Carsten Nielsen (A) undlod at stemme.

Nr.119 - Hejrevangens Boligselskab afd. 6 - godkendelse af belåning med kommunal garanti til udskiftning af tag

Sagsnr.: 16/7202

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Hejrevangens Boligselskab, afdeling 6 om optagelse af lån med kommunal garantistillelse og lejeforhøjelse til finansiering af nyt tag.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligkontoret Danmark har på vegne Hejrevangens Boligselskab, afdeling 6 fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse med kommunal garantistillelse og lejeforhøjelse til finansiering af nyt tag.

 

Afdeling 6 har adresse på Boserupvej i Fredensborg og består af 31 tæt/lav, almene familieboliger, heraf 9 2-værelsesboliger, 17 4-værelsesboliger og 5 5-værelsesboliger. Boligerne er opført i 1972 og huslejen udgjorde pr. 1. juli 2016 687 kr. pr. m2.

 

Nærværende sag skal ses i sammenhæng med en tilsvarende ansøgning fra Hejrevangens Boligselskab, afdeling 5, der behandles som et særskilt punkt på denne dagsorden.

 

Afdelingen har behov for at udskifte boligernes tag. Afdelingen har på et afdelingsmøde den 21. november 2016 - efter nogle års overvejelser og diskussion om hvilket tag, man skulle vælge, besluttet - mod organisationsbestyrelsens anbefaling - at udskifte det nuværende asbesteternittag med en tag-på-tag løsning, som er billigere på kort sigt, men som bl.a. ikke tager hånd om det nuværende tags asbestproblem.

 

Kommunens administration har været inddraget i afdelingens overvejelser om nyt tag. Administrationen har således udtalt, at en tag-på-tag løsning ikke vil være i strid med den gældende lokalplan, men at administrationen i øvrigt ikke kan anbefale en sådan løsning.

 

Hejrevangens Boligselskabs organisationsbestyrelse har indhentet udtalelser vedrørende tagudskiftningen fra Det rådgivende Ingeniørfirma, COWI samt fra Advokatfirmaet HORTEN. Begge rådgivere fraråder en tag-på-tag løsning og anbefaler i stedet en udskiftning af det nuværende asbesteternittag med et tag bestående af betontagsten. En sådan løsning vil også indebære, at der tages hånd om afdelingens asbestproblemer.

 

På denne baggrund har Boligselskabets repræsentantskab benyttet sig af hjemlen i almenboliglovens § 37, stk. 4 nr. 1 til at træffe beslutning om at gennemføre tagudskiftningen med betontagsten, på trods af afdelingsmødets beslutning.

 

Udover de anbefalinger, som boligselskabet har modtaget fra eksterne rådgivere, har boligselskabet endvidere lagt vægt på, at naboafdelingen (afd. 5) har besluttet en sådan løsning, at de to afdelinger udadtil fremtræder som én, og at der vil være økonomiske fordele ved at foretage den samme tagudskiftning på de to afdelinger i én arbejdsgang.

 

Administrationen har, som foreskrevet i almenboliglovens § 37, stk. 6, den 21. maj 2017 indberettet repræsentantskabets beslutning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Ministeriets stillingtagen foreligger endnu ikke, hvorfor kommunens beslutning om eventuelt at godkende låneoptagelsen mv. må ske med forbehold for, Ministeriet kan godkende repræsentantskabets beslutning.

 

I nærværende sag skal der tages politisk stilling til låneoptagelsen, garantistillelsen og lejeforhøjelsen. Stillingtagen til repræsentantskabets beslutning om at tilsidesætte afdelingsmødets beslutning henhører alene under Ministeriet.

 

Anlægsudgifterne for tagudskiftningen med betontagsten ser således ud:

 

 

 

Kr.

Håndværkerudgifter

15.501.600

Omkostninger

3.224.100

I alt

18.725.700

 

Der finansieres således:

 

 

Kr.

30-årigt realkreditlån

18.225.700

Trækningsret

500.000

I alt

18.725.700

 

Ydelsen på realkreditlånet forventes at udgøre 956.849 kr. pr. år. Der er stillet krav om kommunal garantistillelse for lånet, svarende til 50 % af hovedstolen. Afdelingen bidrager til tilbagebetalingen af lånet ved at nedsætte det årlige beløb, der hensættes til vedligeholdelse, med 240.000 kr. Boligorganisationen yder et årligt lån fra dispositionsfonden på 300.000 kr. Endelig forhøjes lejen med 21,16 % pr. år, hvilket svarer til en ny årsleje på 832 kr. pr. m2. En gennemsnitlig bolig vil herefter stige med 1.118 kr. pr. måned.

 

Trækningsretten vedrører afdelingens opsparing i Landsbyggefonden, som afdelingen efter ansøgning kan trække ud til arbejder af den foreliggende karakter.

 

Administrationen bemærker, at boligerne i afdeling 6 før stigningen som følge af det nye tag har den næstlaveste kvadratmeterleje (kun afdeling 5 har en lavere kvadratmeterleje) blandt de almene boliger i kommunen. Bl.a. på baggrund af drøftelser med boligselskabet på styringsdialogmøderne er det administrationens vurdering, at den forholdsvis store lejestigning kan begrundes i, at afdelingen i en årrække har prioriteret en lav leje frem for hensættelser til vedligeholdelse. Afdelingsmødets beslutning om at vælge en tag-på-tagløsning kan endvidere opfattes som et ønske om at fastholde denne strategi.

 

Boligselskabet ønsker at igangsætte arbejdet snarest.

 

Administrationen bemærker, at tagudskiftningen ikke vil kunne gennemføres, såfremt Byrådet vælger at afslå ansøgningen og herunder den kommunale garantistillelse. At der stilles krav om garanti for realkreditlånet i denne sag og ikke i sagen vedrørende afdeling 5 skyldes alene, at der i afdeling 6 ikke er tilstrækkelig friværdi i ejendommen til at belåne denne uden garantistillelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning, idet kommunal garantistillelse for lån til alment byggeri ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet, forudsat Ministeriet for Transport-, Bebyggelse og Bolig godkender boligselskabets repræsentantskabs beslutning om at tilsidesætte afdelingsbestyrelsens beslutning, vedtager:

  1. At efterkomme ansøgningen fra Hejrevangens Boligselskab, afdeling 6 om optagelse af realkreditlån på 18.225.700 kr. til finansiering af nyt tag.
  2. At påtage sig kommunal garanti for 50 % af lånebeløbet, svarende til 9.112.850 kr.
  3. At godkende den øvrige finansiering, herunder en lejeforhøjelse på 21,16 %.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Carsten Nielsen (A) undlod at stemme.

Nr.120 - Lundegården søger godkendelse af låneoptagelse med garanti

Sagsnr.: 17/13048

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Lundegården om låneoptagelse med kommunal garanti til finansiering af renovering af elevatorer.

Sagsfremstilling og økonomi

Domea Fredensborg har på vegne af Lundegården, afd. 6807 fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af en låneoptagelse på 1.625.000 kr. til finansiering af renovering af elevatorerne i afdelingen.


Da afdelingen ikke har tilstrækkelig friværdig i sin ejendom, har BRF stillet vilkår om 100 % kommunal garanti for lånet, der er et fastforrentet kontantlån på 1.625.000 kr.


Lundegårdens adresser er Christoffer Boecksvej 19 – 29 og 24 – 26. Afdelingen består af 41 almene ældreboliger. Huslejen udgjorde pr. 30. juni 2016 kr. 1227,49 pr. m2.

Domea oplyser, at afdelingens elevatorer står foran en renovering af elevatorernes døre, bundskinner mv. For at undgå uplanlagte og længere driftsstop har afdelingsmødet den 11. januar 2017 besluttet, at udskifte elevatordørene og montere nye døre med forbedrede lystæpper og el-tracing i gulvskinnerne. Lystæpperne sikrer, at elevatordørene kun kan lukke, hvis der ikke er noget, der kan komme i klemme, og el-tracingen sikrer, at installationen holdes frostfri.

En væsentlig udfordring med projektet er, at elevatorerne ved hver opgang vil være ude af drift i 9-10 dage. Der har derfor været afholdt informationsmøde med beboerne om denne udfordring og afklaring af beboernes behov for hjælp.

På den baggrund er der truffet en aftale med Falck om at yde assistance med trappelift, så beboerne på betryggende vis kan hjælpes ned og op af trapperne.

Arbejdet med elevatorrenovering er planlagt med opstart ultimo september 2017 og har en samlet udførelsestid på ca. 4 uger.  

Afdelingsmødet har godkendt, at elevatorrenoveringen vil medføre en lejeforhøjelse på 2,22 %.

Administrationen bemærker, at renoveringen kun kan gennemføres med den ansøgte lånegaranti fra kommunen. Administrationen anbefaler, at ansøgningen godkendes.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning, da den ansøgte garantistillelse ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At elevatorrenoveringen med den ansøgte lånefinansiering på 1.625.000 kr. godkendes.
  2. At kommunen påtager sig 100 % garanti for lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.121 - Økonomiske udfordringer på Kokkedal Skole

Sagsnr.: 17/10342

 

Beslutningstema

Skolebestyrelsen på Kokkedal Skole har henvendt sig til Byrådet med en anmodning om en ekstrabevilling på 1,9 mio. kroner til at dække et underskud, der blev oparbejdet for flere år tilbage.


Hanne Berg (F) har bedt om at sagen drøftes i Børne- og Skoleudvalget med en forklaring på underskuddet og konsekvenserne af skolens afbetaling af gælden.

Sagsfremstilling og økonomi

Underskuddet på Kokkedal Skole skyldes, som det beskrives i henvendelsen fra Kokkedal Skoles bestyrelse, afledte ekstraudgifter som følge af skolesammenlægningen i 2011 og problemstillinger i specialklasserækken i 2014/2015.

 

Underskuddet var i 2015 på 2,3 mio. kroner. Det er lykkedes for skolen at få nedbragt underskuddet til 1,9 i 2016.

 

I 2017 er der imidlertid oparbejdet et yderligere underskud, så det samlede underskud nu løber op på 3,4 mio. kroner.

Årsagen til, at der er genereret yderligere underskud i 2017, er, at antallet af elever i specialklasserækken er faldet væsentligt og mere end forventet. Den nødvendige personaletilpasning er allerede sat i værk, men vil først få fuld gennemslagskraft ultimo 2017.

I 2018 har de personalemæssige tilpasninger fuld gennemslagskraft, hvilket vil betyde en årlig besparelse på 2,2 mio. kroner. I august 2019 forventes underskuddet at være nedbragt.

 

Handleplan

Kokkedal Skole har lagt en plan for nedbringelse af underskuddet. Planen, der allerede er sat i værk, indeholder:

·         Personalemæssig tilpasning

·         Reduktion af vejledernes tid fra skoleåret 17/18

·         Forøgelse af lærernes undervisningstid fra gennemsnitlige 710 undervisningstimer om året til 735 fra skoleåret 17/18

·         Reduktion i antallet af deleholdstimer

 

Skolebestyrelsens bekymring

Skolebestyrelsen lægger vægt på, at Kokkedal Skole er inde i en god udvikling med god tilfredshed blandt elever og forældre. Skolen har gode faglige resultater, herunder en høj socioøkonomisk reference (løfteevne) og har i de seneste år fastholdt en stabil andel af indskrivningsgrundlaget trods en stadigt stærkere konkurrence fra især Hørsholm Kommunes Skoler.

 

Skolebestyrelsen mener, at den positive udvikling er resultatet af en lang og målrettet indsats på mange fronter, herunder et målrettet og tidligt arbejde med fagligt og socialt udfordrede elever og familier, gode talenttilbud til skolens fagligt stærke elever, fastholdelsen af lejrskoler, som betyder meget for eleverne, og en prioritering af kantinen, som et markant element på skolen, og en vigtig del af undervisningen i madkultur.

 

Skolebestyrelsen er, som de skriver i deres henvendelse, bekymrede for, at kraftige besparelser vil gå ud over den positive udvikling, som skolen er inde i.

 

Administrationens bemærkning

Administrationen bemærker, at handleplanen følger de almindelige regler for overførsel af merforbrug, og at planen vil sikre, at merforbruget forventes nedbragt ved skoleårets start august 2019.


Sagsbehandling siden 7. juni 2017

Administrationen bemærker, at driftsreserven blev nulstillet i forbindelse med byrådets godkendelse af budgetrevision 30.04.17 ved byrådets møde den 19. juni 2017.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne – og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning, idet handleplanen følger de almindelige regler for overførsel af underskud.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-06-2017

Børne- og Skoleudvalget besluttede, at sagen sendes videre til Økonomiudvalget med anbefaling om, at 1,9 mio. kr. bevilges af driftsreserven i 2017.


Administrationen gjorde opmærksom på, at ifølge Økonomihåndbogen skal der findes kompenserende besparelser inden for politikområde 6 – skole til at finansiere denne udgift, men udvalget fastholdt sin beslutning om at oversende sagen til det kommende møde i Økonomiudvalget af tidsmæssige årsager.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Økonomiudvalget anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 1. mio. kr. til Kokkedal Skole til at bidrage til at dække skolens underskud. Beløbet finansieres af kassen.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.122 - Ansøgning om satspuljemidler og ny dagbehandlingsskolemodel

Sagsnr.: 16/27913

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget og Byrådet skal træffe beslutning om styrkelse af PPR-området med henblik på at ansøge Socialstyrelsen om andel i satspuljemidlerne.

 

Derudover skal Børne- og Skoleudvalget og Byrådet orienteres om overvejelser om ny dagbehandlingsmodel forud for budgetforhandlingerne.

Sagsfremstilling og økonomi

Ansøgning om satspuljemidler

Socialstyrelsen vil over sommeren 2017 bekendtgøre en ansøgningspulje fra satspuljemidlerne til ”Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR”.  Puljemidlerne kan anvendes til ansættelse af medarbejdere, herunder inklusionspsykologer. Socialstyrelsen udvælger ti kommuner til at få del i satspuljen på i alt 123 mio. Det betyder, at hver kommune får tildelt en pulje på 12,3 mio. kr., heraf skal 1,8 mio. kr. anvendes til deltagelse i partnerskab med Socialstyrelsen og øvrige kommuner, mens 10,5 mio. kr. skal anvendes til ansættelse af ca. fire medarbejdere. Projektperioden løber over tre år fra december 2017 til ultimo 2020.

 

Socialstyrelsen stiller krav om dokumenteret politisk beslutning om væsentlig styrkelse af PPR-indsatsen forud for ansøgningsfristen om midlerne primo oktober 2017. 

 

Ansøgningspuljens formål er at nedbringe mistrivsel blandt sårbare og udsatte børn og unge, så færre børn og unge får en specialiseret indsats og eventuel medicinering.

 

Projektet vil blive forankret i Center for Børn og Familie med Centerchef for Center for Børn og Familie Susanne Lyngsø som projektejer. Styregruppen vil herudover bestå af Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Lina Thieden samt Centerchef for Center for Lærling, Fritid og Sundhed Marianne Ingeholm Larsen.

 

Børne- og Skoleudvalget vil på mødet få en uddybende orientering om socialstyrelsens satspulje til styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats.

 

Alternativt finansieres ansættelserne ved intern omlægning af ressourcerne fra henholdsvis Møllevejens Skole og Kejserdal.

 

Ny dagbehandlingsmodel

Børne- og Skoleudvalget og Byrådet skal orienteres om administrationens udarbejdelse af ny dagbehandlingsmodel, der indgår i Budgetkataloget 2018-21 i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018-21.

 

Der er udarbejdet en businesscase med forslag til strukturændring inden for dagbehandling. Herudover er der udarbejdet et budgetforslag til etablering og finansiering af en ny dagbehandlingsskole. Se bilag 1 og 2.

 

Baggrund

Fredensborg Kommune oplever et stigende behov for at få elever i et dagbehandlingstilbud. Et øget behov for dagbehandlingsskolepladser skyldes især en stigning i antallet af børn med socioemotionelle vanskeligheder og børn, der har fået stillet en diagnose, og som ikke kan få deres lærings- og trivselsbehov dækket i den almene skole.

 

Den øgede efterspørgsel udfordrer den økonomiske ramme for specialundervisning. Formålet er at øge kvaliteten af kommunens interne tilbud særligt på trin tre og fire på indsatstrappen med henblik på at bremse op for køb af pladser på trin fem (eksterne). Se figur 7 i bilag 1.

 

Formål

Kommunen har flere tværgående projekter i gang, som tilsammen har til formål at styrke inklusionen i almenområdet.

 

  1. Inklusionseftersyn på skolerne (behandlet i BSU 6. marts 2017).
  2. Ny økonomisk incitamentsstruktur på specialundervisningsområdet (behandles i BSU i efteråret 2017).
  3. Strukturændring i Center for Børn og Familie, med henblik på at få mere helhedsorienterede og fleksible indsatser. 

 

Ny dagbehandlingsmodel handler om punkt 3: Strukturændringen i Center for Børn og Familie.

 

Kvaliteten ved Ny Dagbehandlingsmodel øges ved at skabe ét helhedsorienteret skoletilbud, der iværksætter individuelt tilpassede indsatser til udsatte børn og unge, i tæt samarbejde mellem nyansatte inklusionspsykologer og det almene skole- og dagtilbudsområde.

 

Økonomi

Eksterne dagbehandlingsskoletilbud er dyrere end de interne og den stigende efterspørgsel på disse udfordrer den økonomiske ramme for specialundervisning. Der er derfor opstået et behov for at reorganisere området på en måde, som kan tilvejebringe bedre interne rammer for dagbehandling uden at ændre den økonomiske ramme og uden at gå på kompromis med kvaliteten af dagbehandlingen.

 

Center for Børn og Familie har i dag to interne specialskoletilbud. Kejserdal, kommunens dagbehandlingsskole til børn fra 6 til 18 år og Møllevejens Skole, som er et særligt tilrettelagt skoletilbud for skoletrætte unge fra 8.-10. klasse. Børn, der visiteres til et dagbehandlingsskoletilbud, visiteres både fra Center for Ældre og Handicap og fra Center for Børn og Familie.

 

Center for Børn og Familie har et ønske om at etablere en ny dagbehandlingsskole af høj kvalitet, under navnet Indsatsskolen, som samlet skal varetage den kommunale specialundervisning med dagbehandling (inklusiv fritidstilbud) og et udegående støttekorps til det almene skoleområde.

 

I Center for Børn og Families masterplan 2017-2020 for specialundervisningsbudgettet blev det forventede regnskab for 2017 estimeret til 67,3 mio. kr. Siden er forventningen til udgiftsniveauet for 2017 steget yderligere til 69,2 mio. kr. pr. 30.04.17.

 

Der er aktuelt ingen tegn på, at den stigende efterspørgsel af eksterne pladser vil stabiliseres eller falde indenfor den nærmeste fremtid. Det understreger behovet for en snarlig gennemgribende reorganisering af området ved styrkelse af kvaliteten af de interne tilbud for at mindske behovet for eksterne køb.

 

Leverancer

Indsatsskolen forankres under Center for Børn og Families eksisterende Indsatshus, som pt. ikke er et fysisk sted, men en samlet organisering af en bred vifte af tilbudsmuligheder. Der skelnes mellem Indsatshuset og Indsatsskolen. Indsatsskolen bliver et fleksibelt tilbud, som kan tilrettelægges for en kortere eller længere periode og sammensættes med Indsatshusets øvrige indsatser efter behov. Indsatskolen vil have plads til 25-35 elever fordelt på 0.-9. klasse og der vil være en højere normering af personale end i et alment skoletilbud.

 

Indsatsskolens tilbud skal bestå af følgende komponenter:        

  • Heldagsundervisning med dagbehandling, herunder f.eks. familiebehandling, familieskole eller lign.
  • Udgående funktioner som støtte til almenområdet herunder vejledning fra inklusionspsykologer
  • Afklarings- og udredningsforløb

 

Placering af Indsatsskolen

Der er overvejet forskellige placeringsmuligheder, men det er 

administrationens vurdering, at Fredensborg Skole afdeling Karlebo vil være ideel til formålet. Der er i vurderingen lagt vægt på følgende:

  • Fredensborg Skole afdeling Karlebo er arealmæssigt stor nok til placering af Indsatsskolen, sikre målgruppens behov og den har egnede faciliteter, herunder udendørsarealer.
  • Arealerne udnyttes fuldt ud og almenskolen kan bevares.
  • Skolelederen er positiv overfor ideen.
  • Ved anvendelse af afdeling Karlebo kan Indsatsskolen starte allerede fra sommeren 2018.

Elevtallet på Fredensborg Skole afdeling Karlebo har de sidste fire år været dalende. Hvis der kommer yderligere fald de kommende år kan det være svært at fastholde kvaliteten på en selvstændig afdeling under Fredensborg Skole. En placering af Indsatsskolen i Karlebo kan betyde, at der kommer mere liv på skolen, da bygningerne vil blive udnyttet fuldt ud. Endvidere vil der være mulighed for, at lærerne på afdeling Karlebo kan indgå i et fagligt sparringsmiljø med Indsatsskolens lærerstab, og der vil kunne samarbejdes på tværs for at løfte kvaliteten på begge skoler.

 

Figur 1. Antal elever – Fredensborg Skole afdeling Karlebo

 

Der henvises i øvrigt til figur 5 i bilag 1, der beskriver fordele og ulemper ved forskellige placeringsmuligheder.

 

Kvalitative konsekvenser

Center for Børn og Familie ønsker på kort sigt at sikre, at kvaliteten af det interne dagbehandlingstilbud øges og på lang sigt, at den inklusive pædagogik i normalområdet styrkes mærkbart.

 

Gennem etablering af en Indsatsskole vil de børn, der oplever vanskeligheder i det almene skolesystem, hurtigt og nemt kunne få et helhedsorienteret, afgrænset og målrettet tilbud. Målet er, at Indsatsskolen medvirker til at inkludere flere børn i deres almene skole, idet der kan arbejdes hen mod, at barnet kan vende tilbage til sin oprindelige klasse.

 

Inden der træffes en endelig politisk beslutning, skal sagen til høring hos samtlige relevante interessenter, herunder skole- og forældrebestyrelser, skoleledelser, MED-udvalg, faglige organisationer mv.

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Børne- og Skoleudvalget og Byrådet træffer beslutning om styrkelse af PPR-indsats, herunder at der træffes beslutning om at ansøge Socialstyrelsen om 12,3 mio. kr. i satspuljemidler.
  2. At Børne- og Skoleudvalget og Byrådet tager orienteringen til efterretning om overvejelser om en ny dagbehandlingsmodel, idet sagen tages op i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 14-08-2017

  1. Anbefaler administrationens indstilling.
  2. Orienteringen taget til efterretning.


Udvalget tilkendegav, at de med anbefalingen overfor Byrådet ikke har taget stilling til placering af tilbuddet.


Bemærkninger fra Forældreforeningen for Karlebo Skole var fremsendt til udvalget forud for mødet og indgik i behandling af sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling. Økonomiudvalget anbefaler ikke anvendelse af Karlebo Skole.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.123 - Fritagelse for dokumentation

Sagsnr.: 17/15330

 

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning vedrørende fritagelse for dokumentation ved bevilget økonomisk hjælp.

Sagsfremstilling og økonomi

Det er ifølge loven muligt, at ydelser udbetales uden, at der skal indhentes dokumentation. Det gælder, når beløbet ikke overstiger 3000 kr. Der er tale om en administrativ regelforenkling, og beslutningen skal ifølge lovreglerne træffes på politisk niveau.


Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget skal jf. lovgivningen derfor beslutte, at der indenfor

en beløbsgrænse på 3000 kr. ikke kræves, at der foreligger dokumentation i form af kvitteringer for, hvorledes beløbet er anvendt:


Reglen gælder inden for følgende områder:


  • Enkeltudgifter, midlertidig huslejehjælp, sygebehandling mv, særlig hjælp børn vedrørende børn samt flytning
  • Personligt tillæg samt helbredstillæg til folkepensionister
  • Personligt tillæg samt helbredstillæg til førtidspensionister
  • Udgifter der er rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet
  • Enkeltudgifter, sygebehandling mv, særlig hjælp vedrørende børn samt flytning

Der kan ikke på et senere tidspunkt søges om midler til samme formål.


Beløbsgrænsen kan højst være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Kapitel 8 om dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne og regionerne.


Følgende paragraffer er omfattet:

1.    Hjælp efter §§ 81-85 i Lov om aktiv socialpolitik

2.    Hjælp efter § 14, stk. 1, og § 14 a i Lov om social pension, samt § 17, stk.2 og § 18 i 
       Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3.    Hjælp efter § 23 f og §§ 35-39 i Integrationsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det besluttes, at der ikke skal indhentes dokumentation for udgifter under 3.000 kr. jf. de paragraffer, der er nævnt i nærværende sag.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 14-08-2017

Administrationens indstilling vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Ordningen skal evalueres i løbet af 2018.

Nr.124 - Fredensborg Atletik Stadion, bløde jordbundsforhold

Sagsnr.: 16/30430

 

Beslutningstema

Drøftelse og beslutning omkring konsekvenser af ustabile jordbundsforhold ved Fredensborg Atletik Stadion.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Der er i forbindelse med udgravningerne til Fredensborg Atletik Stadion konstateret udfordringer med silt og tørv/gytje i jordbunden.

 

Silt er ikke en forurening, men en mellemting mellem sand og ler, og som er ”uhåndterbart” - nærmest som en grød/slim i fugtig tilstand og som talkum i tør tilstand.

Tørv/gytje er dynd – dannet af en blanding af vand og rådne blade og insekter

 

Disse organiske materialer vil sætte sig og vil med stor sandsynlighed bevirke, at der kommer lunker og/eller revner i den kommende løbebane, hvis de ikke fjernes forinden banen etableres.

 

Den nødvendige – ganske omfattende – fjernelse af jord mv. og efterfølgende opfyldning betyder en merudgift på etableringen af atletikanlægget på op til 3,6 mio. kr. Sagen forelægges derfor til politisk beslutning.

 

 

Projektforløb

I forbindelse med opstart og udbud af projektet blev der foretaget jordprøver i sædvanligt omfang på arealet for den kommende atletikbane. Kun en af disse prøver - en prøve som lå udenfor den nye bane - viste lidt blød bund.

 

Ved udgravning til atletik banen i den sydlige ende af det kommende bane areal blev der imidlertid konstateret silt og tørv/gytje. I den forbindelse blev der i samarbejde med vores eksterne rådgiver og entreprenør forsøgt foretaget forskellige foranstaltninger for udbedringer og der blev endvidere iværksat ekstra boreprøver.

 

De ekstra boreprøver og udgravninger på stedet har desværre vist, at der også er organiske materiale i en del af det nordlige baneareal. Desværre er der ifølge geoteknikere ikke en sikker måde at bibeholde den bløde bund uden at risikere efterfølgende sætningsrevner i den nye bane.

 

Ved banens langside mod øst er der ingen problemer med jordbunden.

 

Udbedring af jordbunden kræver at den bløde bund med silt og gytje fjernes, silt skal deponeres, og der skal efterfølgende opfyldes med ekstra sandfyld.

 

Entreprenøren har oplyst, at udbedring af forholdene vil beløbe sig til 3.600.000 kr.

 

Det er vurderingen, at hvis projektet stoppes på nuværende tidspunkt og genetablering med f.eks. boldbane med henblik på etablering af atletikbane på en alternativ placering, så vil tæt på hele bevillingen på de 6,1 mio. kr. være spildt. 

 

Administrationen har som følge af den forventede budgetoverskridelse vurderet på mulighederne for at gøre krav gældende over for entreprenør og/eller rådgiver på opgaven. Vurderingen er imidlertid entydigt, at meromkostningen påhviler kommunen som bygherre. Der er som nævnt taget jordbundsprøver i sædvanligt omfang inden igangsættelsen af anlægsopgaven og der har ikke i det gamle atletikanlæg været tegn på problemer.

 

 

Økonomi

Der er i projekt ikke afsat beløb til uforudsete udgifter i ovenstående omfang. Der er inklusiv atletikklubbens bidrag bevilliget 6,1 mio. kr. til etablering af atletikbanen.

 

Udgifterne til udbedring af forhold omkring blød bund kan ikke dækkes af anlægsreserven, da denne allerede er disponeret fuldt ud i 2017.

Administrationen har vurderet på alternative finansieringskilder og kan inden for anlægsrammen pege på 3,4 mio. kr. af midlerne afsat til vedligeholdelse af Humlebækhallen, (Oprindelig 5 mio. kr., heraf disponeret 1 mio. til Vilhelmsro Skole og 0,6 mio. kr. foreslås til posthusgrunden i Humlebæk).

 

Der er i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i februar 2017 truffet beslutning om, at Humlebæk Hallen bevares i sin nuværende stand og at administrationen over de næste par år udarbejder et oplæg til hvordan der også på længere sigt sikres den nødvendige halkapacitet i Humlebæk. Der er således ikke behov for anlægsbevillingen på nuværende tidspunkt.

 

De resterende 0,2 mio. kr. kan dækkes over bevilling til uforudsete udgifter til ekstraordinære udgifter til bygningsvedligeholdelse.

 

Anbefaling:

Det anbefales at Fritids og Idrætsudvalgt tager ovenstående status til efterretning.

 

Det anbefales endvidere, at Fritids- og Idrætsudvalget samt Plan, Miljø og Klimaudvalget indstiller til Byrådet, at der overføres 3,4 mio. kr. fra budgettet til Humlebæk Hallen til Fredensborg Stadion til udbedring af jordbundsforholdene.

 

De resterende 0,2 mio. kr. finansieres af uforudset udgifter på anlægsbevilling til ekstraordinær vedligeholdelse.


Sagsbehandling siden Plan- Miljø og Klimudvalget den 15/8 og Fritids og Idrætsudvalget den 16/8:

På baggrund af udvalgenes enige beslutning udsendte Borgmester Thomas Lykke Pedersen den 17/8 en orientering til Byrådet om, at arbejdet med udbedring af jordbundsforholdene ville blive igangsat mandag den 22/8, med mindre der var byrådsmedlemmer, der var uenige heri. Der er ikke modtaget indsigelser, hvorfor arbejdet er genoptaget.

Bevilling

Det indstilles det, at der fra anlægssag ”vedligeholdelse af Humlebæk hallen ” overføres 3,4 mio. kr. og fra bygningsvedligeholdelse Uforudsete overføres 0.2 mio. kr. til udbedring af jordbundsforholdene for videreførelse af sagen Fredensborg Atletik Stadion Jf bevillingsskema.

 

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

-3.400

0

0

0

-3.400

Bygningsvedligeholdelse uforudsete

-0.2

0

0

0

-0.2

Fredensborg Atletik Stadion

3.600

0

0

0

3.600

I alt

0

0

0

0

0

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fritids- og Idrætsudvalget tager status på projektet til efterretning.
  2. At Fritids- og Idrætsudvalget samt Plan-, Miljø- og Klimaudvalget indstiller til Byrådet, at finansiering inden for den samlede anlægsramme ved overførsel af 3,4 mio. kr. fra anlægsbevilling til Humlebæk hallen til udbedring af jordbundsforhold ved Fredensborg Stadion.
  3. At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget beslutter at overføre 0,2 mio. kr. fra uforudsete udgifter til bygningsvedligeholdelse til udbedring af jordbundsforholdene ved Fredensborg Stadion.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 15-08-2017


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Orienteringen taget til efterretning, idet udvalget konstaterer, at sædvanlige procedurer er fulgt.


Administrationens indstilling punkt 2 og 3 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Økonomiudvalget tilslutter sig Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstillinger samt udtrykker anerkendelse af beslutningen om at fremrykke arbejdet til den 22.8.2017 jvfr. borgmesterens mail til byrådet den 17.8.2017.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.125 - Endelig vedtagelse af Vandforsyningsplan 2017

Sagsnr.: 16/20838

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Vandforsyningsplan 2017 efter offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 27. marts 2017 at sende Forslag til Vandforsyningsplan 2017 i 8 ugers offentlig høring.


Vandforsyningsplan 2017

Vandforsyningsplanen danner plangrundlaget for den fremtidige vandforsyning i kommunen. Den har til formål at sikre en god, tilstrækkelig og stabil vandforsyning til alle i kommunen med mindst mulig miljøpåvirkning til en rimelig pris. I planen er der angivet mål og retningslinjer for grundvandsressourcen, vandforbrug, vandkvalitet, forsyningssikkerhed og natur, energi og klima.

 

Udover at være et administrationsgrundlag for kommunen er vandforsyningsplanen et planlægningsgrundlag for vandforsyningerne samt borgernes mulighed for at få indblik i kommunens vandforsyning.

 

Forslag til planen blev udarbejdet i samarbejde med de almene vandforsyninger.

 

I forslag til planen fremgår det, at der er tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme den forventede udvikling af vandbehov som følge af kommunens prognose for befolkningstilvækst på 5 % i 2027.


Offentlig høring og ændringer som følge af høringen

Forslag til Vandforsyningsplan var i offentlig høring fra den 6. april – 1. juni 2017.


I høringsperioden indkom der en enkelt bemærkning fra en borger, som påpegede en fejl vedr. placering af et forsinkelsesbassin på sin ejendom i plandelen i afsnit 9.2.2. Administrationen har i det endelige forslag til planen rettet denne fejl, da Forsyningen ikke længere arbejder med den løsning.


I høringsperioden blev der endvidere afholdt møde med Grundvandsrådet, hvor planen blev gennemgået. Efter mødet er der i samarbejde med vandværkerne foretaget mindre faktuelle rettelser i tabellerne i forudsætningsdelen i afsnit 4 vedr. kapacitetsberegninger.


Den opdaterede plandel og forudsætningsdel er vedlagt som bilag.


Administrationen vurderer på den baggrund, at Vandforsyningsplan 2017 kan vedtages endeligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning nr. 831 af 27. juni 2016.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Vandforsyningsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside og fremsendes til grundvandsrådet og Sundhedsstyrelsen.

Indstilling

  1. At Vandforsyningsplan 2017 vedtages endeligt med ovenstående rettelser.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 15-08-2017

Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler Plan, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.126 - Teglbuen 1 - ønske om erhvervsområde

Sagsnr.: 17/13503

 

Beslutningstema

Stillingtagen til om en del af Teglbuen 1 i Nivå skal søges udlagt som erhvervsområde forbeholdt transporttunge virksomheder.

Sagsfremstilling og økonomi

Revision af Fingerplanen

I april 2016 blev en revision af den gældende Fingerplan igangsat (Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).


Fingerplanen revideres af Erhvervsstyrelsen i to spor:

·     Et spor 1 som har fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen

·     Et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.


Spor 1 er færdigbehandlet, vedtaget og offentliggjort. Kommunens ønsker til Spor 2 blev behandlet i Plan- Miljø og Klimaudvalget d. 9. maj, Økonomiudvalget d. 22. maj og i Byrådet d. 29. maj 2017. Under dette dagsordenspunkt blev der behandlet forskellige ønsker til generelle ændringer af Fingerplanen, samt forskellige ønsker fra grundejere til ændringer af arealanvendelser indenfor Fingerplanen.


Denne konkrete sag er et tillæg til dagsordenspunktet for spor 2 som blev behandlet i maj måned.


Baggrund for sagen

Efter at dagsordenspunktet for fingerplanrevisionens spor 2 blev politisk behandlet i maj måned, er administrationen blevet opmærksomme på, at en del af Teglbuen 1, 2990 Nivå, matr. 3g Niverød By, Karlebo er velegnet til erhvervsmæssige formål. Administrationens opmærksomhed blev henledt på denne matrikel, da en større transporttung virksomhed i maj måned henvendte sig til kommunen, med ønske om en motorvejsnær placering til deres virksomhed. Virksomheden forhørte sig i den forbindelse om, hvorvidt de kunne etablere deres virksomhed på Teglbuen 1.


Administrationen orienterede virksomheden om, at det på nuværende tidspunkt ikke ligger inden for kommunens kompetence at planlægge for erhverv i området. Det skyldes at en del af matriklen er udlagt som kystkile med Erhvervsstyrelsen som myndighed og en del som transportkorridor med Trafikstyrelsen som myndighed (se bilag 4 for illustration).


Administrationen vurderer imidlertid, at en del af arealet vil kunne have stor værdi, specielt for transporttunge virksomheder


Kommunalt behov for erhvervsarealer til transporttunge virksomheder

En redegørelse for lokalisering af erhverv og arealer til erhverv i Fredensborg Kommune der forelægges Plan-, Miljø og Klimaudvalget på dette møde i august 2017 viser, at kommunen kun har ét areal som tilfredsstiller behovet for større transporttunge virksomheder, nemlig en høj miljøklasse og en motorvejsnær placering. Dette areal ligger i det vestlige Humlebæk og optages pt. af virksomheden Coloplast.


Planlægning for transporttunge erhverv er også noget der er fokus på i den nye planlov, hvor konkrete bestemmelser sikrer, at kommunerne forbeholder arealer nær større vejanlæg til transport- og logistik virksomheder. Hvis Byrådet ønsker at kunne lokalisere transport- og logistikvirksomheder i kommunen, vurderer administrationen at det vil være hensigtsmæssigt at søge Erhvervsstyrelsen om ændring af en del af Teglbuen 1, til erhvervsareal forbeholdt transporttunge virksomheder.


I forhold til Fingerplanens kystkiler, har det hidtil været praksis at kommunale ønsker om at udtage arealer mødes af staten, med krav om at tilsvarende areal med tilsvarende kvalitet inddrages i kystkile. Dertil kommer at planlovens regler om byvækst indebærer at der enten skal kunne dokumenteres et behov, hvis en kommune ønsker nye arealer udlagt til byudvikling. Eller at der udtages et tilsvarende areal et andet sted i kommunen.


Da kommunen ikke har ledige arealer forbeholdt transporttunge virksomheder, og da det helt tydeligt er en statslig interesse at kommunen tilvejebringer sådanne arealer, vil der overfor Erhvervsstyrelsen kunne argumenteres for, at erhvervsarealerne skal kunne udtages af kystkile og indgå i kommuneplanen, uden udpege erstatningsarealer.


Beskrivelse af området ved Teglbuen 1

Teglbuen 1, matr. 3g Niverød By, Karlebo omfatter et areal på omkring 8,4 ha i det vestlige Nivå. Matriklen ejes af DSV Miljø A/S og er beliggende i landzone. Mod øst afgrænses matriklen af erhvervsområdet ’Karlebo Teglværk’ og det blandede bolig- og erhvervsområde ’Niverød erhvervsområde’. Mod vest afgrænses matriklen af Helsingørmotorvejen. Stik nord afgrænses matriklen af åbent land, og mod nordøst af byzone med lokalplan for et nyt boligområde, som endnu ikke er realiseret. Mod syd afgrænses matriklen af Vejenbrødvej og det åbne land. Størstedelen af matriklen er tilgroet af buske, træer og højt græs.


Miljøklasser og afstandskrav

Virksomheder opdeles i planlægningen efter en skala fra 1 til 7, hvor 7 er de mest miljøbelastende virksomheder. For hver miljøklasse er fastlagt vejledende afstandskrav fra støjfølsom anvendelse, f. eks. boligområder.


Administrationen har lavet en analyse af, hvilke miljøklasser der kan indpasses på Teglbuen 1. I denne analyse er taget højde for, at der er planlagt for et nyt boligområde nord for området, og at der ligger eksisterende boliger øst for Teglbuen 1, i et område som i kommuneplanen er udlagt til blandet bolig- og erhverv.


Analysen viser at der kan indplaceres områder til miljøklasse 5 og 6 på matriklen. De tekniske detaljer fremgår af bilag 3.


Forslag til nye erhvervsarealer på Teglbuen 1

En del af Teglbuen 1 er særdeles velegnet til erhverv, da den ligger mellem et eksisterende erhvervsområde og Helsingørmotorvejen. Specielt transporttunge virksomheder vil have stor glæde af placeringen, da der er kort afstand til motorvejen og da den tunge trafik fra virksomhederne kan føres uden om støjfølsomme områder i byen.


Administrationen har udarbejdet to forslag til hvordan nye erhvervsarealer kan disponeres på Teglbuen 1. For begge forslag gælder, at det alene er området som nu er udlagt til kystkile der søges om ændret til erhvervsareal. Herved fastholdes Trafikstyrelsens areal til fremtidig transportkorridor. Administrationen vurderer i denne forbindelse, at udlæggene ikke vil kompromittere naturoplevelsen omkring Nivå betydeligt. Dette skyldes at arealet ligger ’gemt’ imellem et eksisterende erhvervsområde og høj tæt beplantning langs motorvejen. Forandringen på arealet vil primært opleves for de erhvervsdrivende øst for området. Med fremtidige lokalplaner for området vil administrationen kunne fastsætte yderligere krav om beplantningsbælter mod boligområder og det åbne land.


Forslag 1

Forslaget er illustreret på bilag 1, og med dette forslag muliggøres udlæg til nyt erhvervsområde i den nordlige- og østlige del af matriklen. Områderne tættest på boliger fastsættes til en lavere miljøklasse, således at de vejledende afstandskrav overholdes. Med dette forslag muliggøres et areal på omkring 27.000 m2 til erhverv.


Forslag 2

Forslaget er illustreret på kortbilag 2, og med dette forslag udlægges der nyt erhvervsområde alene på den nordlige del af matriklen. Med dette forslag muliggøres et areal på omkring 15.300 m2 til erhverv.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At Fredensborg Kommune indsender ønske til revision af Fingerplanen spor 2 om udlæg af nyt erhvervsområde forbeholdt transporttunge erhverv


Enten

  1. Den nordlige- og østlige del af matriklen som det fremgår af forslag 1 og bilag 1

eller

  1. Alene den nordlige del af matriklen som det fremgår af forslag 2 og bilag 2

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 15-08-2017

Et flertal på 7: B, C, O, V og Carsten Nielsen og Rasmus Østrup Møller (A) anbefaler den administrative indstilling punkt 1, og bemærker at dette i endnu højere grad aktualiserer kommunens ønske om nordvendte motorvejsramper.

 

Hanne Berg (F) stemmer imod, idet der ikke er foreslået et erstatningsareal i forbindelse med Kystkilen og at hun derfor ønsker mindst mulige areal (forslag 2) vedtaget og Ergin Özer (A) idet han alene ønsker den nordlige del af arealet udlagt til erhvervsområdet, men i øvrigt støtter argumentationen for nordvendte ramper.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning.


Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (U.P) stemmer imod, idet der ikke er foreslået et erstatningsareal i forbindelse med Kystkilen og at de derfor ønsker mindst mulige areal (forslag 2) vedtaget

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:


For: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 3 (Ergin Øzer (A), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (F))


Liste F stemte imod, idet der ikke er foreslået et erstatningsareal i forbindelse med Kystkilen og at de derfor ønsker mindst mulige areal (forslag 2) vedtaget.


Ergin Özer (A) stemte imod, idet han alene ønsker den nordlige del af arealet udlagt til erhvervsområdet, men i øvrigt støtter argumentationen for nordvendte ramper.

Nr.127 - Orientering - Evalueringsrapport vedrørende Nordsjællands Park & Vejs virksomhed 2014-2016

Sagsnr.: 17/16565

 

Beslutningstema

Orientering om rapport vedrørende Nordsjællands Park og Vejs virksomhed 2014 – 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådene i Helsingør og Fredensborg kommuner har i beslutningen om at etablere Nordsjællands Park og Vej (NSPV) pr. 1. januar 2014, udtrykt ønske om at fællesskabet evalueres ved udgange af 2016.

 

Bestyrelsen for NSPV har den 15. marts 2015 besluttet at denne evaluering udføres som en intern rapportering om fællesskabets virke og at evalueringen efterfølgende sendes til de to Byråd. Fredensborg kommune har således ikke været involveret i udarbejdelsen af evalueringen.

 

Rapporten har været behandlet af formandsskabet for NSPV samt på bestyrelsesmøde i NSPV.

 

NSPV kommer i evalueringsrapporten med en række anbefalinger:

 

  • At der fortsat arbejdes med opgavesnitfladerne mellem NSPV og ejerkommunerne med henblik på at overdrage det fulde ansvar til fællesskabet. Derudover gennemføres en analyse af alle opgaverne på området, og en afdækning af, hvor der er synergier for et fællesskab, økonomisk og kompetencemæssigt.
  • At det fulde kontraktholder ansvar for anlægsopgaverne overdrages til NSPV med henblik på at udnytte mulighederne for fælles udbud og samle byggestyringskompetencerne i en organisation.
  • At asfaltopgaverne samles i NSPV med henblik på at opnå størst mulige synergier i forbindelse med tilstandsvurdering, planlægning og udbud.
  • At NSPVs materielgårde reduceres fra tre til to, idet materielgråden på Møllevej nedlægges, og der inden endelig beslutning tages udarbejdes forslag til en ”fall-back option” for Fredensborg Kommune, hvis NSPV opløses.
  • At ansvaret for tilsyns og tilstandsregistrering for park- og vejområderne (fx tilstandsvurderinger af veje) overdrages entydigt til NSPV.
  • At NSPV benyttes til at gennemføre alle fælles udbud på områderne.
  • Der foretages en analyse af, om yderligere områder indenfor ejendomsdrift med fordel kan overføres til fællesskabet.

 

Administrationen har kort kommenteret disse fremadrettede anbefalinger (se bilag). Administrationen følger i samarbejde med NSPV op i forhold til anbefalingerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 15-08-2017

Orientering tages til efterretning. Udvalget anbefaler, at NSPV har fokus på kommunikation om opgaver og opgaveløsning. Der arbejdes videre med de i evalueringen rejste spørgsmål om snitflader mv.

Ulla Hardy-Hansen (C) tager forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler Plan-, Miljø, – og Klimaudvalgets indstilling.


Ulla Hardy-Hansen (C) tog forbehold, idet hun ønsker flere ressourcer til Nordsjællands Park og vej.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:


For: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (F), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Undlader: 2 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C))


Liste C undlod at stemme, idet Liste C ønsker flere ressourcer til Nordsjællands Park og vej.

Nr.128 - Godkendelse af rammeaftale for 2018

Sagsnr.: 17/16101

 

Beslutningstema

Godkendelse af Rammeaftale 2018 samt hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisnings-område.

Sagsfremstilling og økonomi

Denne sagsfremstilling fremlægges i alle regionens 29 kommuner på foranledning af KKR Hovedstaden


Baggrund

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to elementer


1. Udviklingsstrategien

2. Styringsaftalen


Rammeaftale 2018 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med rammeaftalen fremlægges forslag til fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I Rammeaftale 2016 udvalgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse af fælles mål som et særligt tema. Dette arbejde er videreført i Rammeaftale 2017. De fælles mål skal styrke hovedstadsregionens samarbejde på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021.


KKR Hovedstaden har på møde den 14. juni 2017 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2018 samt hovedstadsregionens fælles mål på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Rammeaftale 2018 skal ifølge lovgivningen være vedtaget senest den 15. oktober 2017.


Rammeaftale 2018

I Rammeaftale 2018 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder – og fremadrettet de fælles mål – der besluttes for området.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2018 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde.


Udviklingsstrategien:

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.


Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.


Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018.


       Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper.


       Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere.


Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.


Styringsaftalen:

Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2018 omfatter:

·          Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.

·          Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser

·          Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale i Rammeaftale 2018, som har betydning for takstberegningen for 2018:

·          Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering.

·          Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbudstyper.

·          Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-108 samt Servicelovens §§ 109-110.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning

I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.


De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.


De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats.


Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At Hovedstadsregionens Rammeaftale 2018, herunder Udviklingsstrategi og Styringsaftale godkendes

At Hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde godkendes

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 21-08-2017

Den administrative indstilling anbefales byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.129 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

130. Godkendelse af dagsorden - Lukket

131. Salg af ejendommen Teglgårdsvej 155 - Lukket

132. Evt. salg af matr.nr. 4 gb Brønsholm  - Lukket

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


130. Godkendelse af dagsorden - Lukket


131. Salg af ejendommen Teglgårdsvej 155 – Lukket

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

132. Evt. salg af matr.nr. 4 gb Brønsholm  - Lukket

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget dog således, at indtægtsbevillingen justeres fra 500.000 kr. til 220.000 kr.