Nr.124 - Fredensborg Atletik Stadion, bløde jordbundsforhold

Sagsnr.: 16/30430

 

Beslutningstema

Drøftelse og beslutning omkring konsekvenser af ustabile jordbundsforhold ved Fredensborg Atletik Stadion.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Der er i forbindelse med udgravningerne til Fredensborg Atletik Stadion konstateret udfordringer med silt og tørv/gytje i jordbunden.

 

Silt er ikke en forurening, men en mellemting mellem sand og ler, og som er ”uhåndterbart” - nærmest som en grød/slim i fugtig tilstand og som talkum i tør tilstand.

Tørv/gytje er dynd – dannet af en blanding af vand og rådne blade og insekter

 

Disse organiske materialer vil sætte sig og vil med stor sandsynlighed bevirke, at der kommer lunker og/eller revner i den kommende løbebane, hvis de ikke fjernes forinden banen etableres.

 

Den nødvendige – ganske omfattende – fjernelse af jord mv. og efterfølgende opfyldning betyder en merudgift på etableringen af atletikanlægget på op til 3,6 mio. kr. Sagen forelægges derfor til politisk beslutning.

 

 

Projektforløb

I forbindelse med opstart og udbud af projektet blev der foretaget jordprøver i sædvanligt omfang på arealet for den kommende atletikbane. Kun en af disse prøver - en prøve som lå udenfor den nye bane - viste lidt blød bund.

 

Ved udgravning til atletik banen i den sydlige ende af det kommende bane areal blev der imidlertid konstateret silt og tørv/gytje. I den forbindelse blev der i samarbejde med vores eksterne rådgiver og entreprenør forsøgt foretaget forskellige foranstaltninger for udbedringer og der blev endvidere iværksat ekstra boreprøver.

 

De ekstra boreprøver og udgravninger på stedet har desværre vist, at der også er organiske materiale i en del af det nordlige baneareal. Desværre er der ifølge geoteknikere ikke en sikker måde at bibeholde den bløde bund uden at risikere efterfølgende sætningsrevner i den nye bane.

 

Ved banens langside mod øst er der ingen problemer med jordbunden.

 

Udbedring af jordbunden kræver at den bløde bund med silt og gytje fjernes, silt skal deponeres, og der skal efterfølgende opfyldes med ekstra sandfyld.

 

Entreprenøren har oplyst, at udbedring af forholdene vil beløbe sig til 3.600.000 kr.

 

Det er vurderingen, at hvis projektet stoppes på nuværende tidspunkt og genetablering med f.eks. boldbane med henblik på etablering af atletikbane på en alternativ placering, så vil tæt på hele bevillingen på de 6,1 mio. kr. være spildt. 

 

Administrationen har som følge af den forventede budgetoverskridelse vurderet på mulighederne for at gøre krav gældende over for entreprenør og/eller rådgiver på opgaven. Vurderingen er imidlertid entydigt, at meromkostningen påhviler kommunen som bygherre. Der er som nævnt taget jordbundsprøver i sædvanligt omfang inden igangsættelsen af anlægsopgaven og der har ikke i det gamle atletikanlæg været tegn på problemer.

 

 

Økonomi

Der er i projekt ikke afsat beløb til uforudsete udgifter i ovenstående omfang. Der er inklusiv atletikklubbens bidrag bevilliget 6,1 mio. kr. til etablering af atletikbanen.

 

Udgifterne til udbedring af forhold omkring blød bund kan ikke dækkes af anlægsreserven, da denne allerede er disponeret fuldt ud i 2017.

Administrationen har vurderet på alternative finansieringskilder og kan inden for anlægsrammen pege på 3,4 mio. kr. af midlerne afsat til vedligeholdelse af Humlebækhallen, (Oprindelig 5 mio. kr., heraf disponeret 1 mio. til Vilhelmsro Skole og 0,6 mio. kr. foreslås til posthusgrunden i Humlebæk).

 

Der er i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i februar 2017 truffet beslutning om, at Humlebæk Hallen bevares i sin nuværende stand og at administrationen over de næste par år udarbejder et oplæg til hvordan der også på længere sigt sikres den nødvendige halkapacitet i Humlebæk. Der er således ikke behov for anlægsbevillingen på nuværende tidspunkt.

 

De resterende 0,2 mio. kr. kan dækkes over bevilling til uforudsete udgifter til ekstraordinære udgifter til bygningsvedligeholdelse.

 

Anbefaling:

Det anbefales at Fritids og Idrætsudvalgt tager ovenstående status til efterretning.

 

Det anbefales endvidere, at Fritids- og Idrætsudvalget samt Plan, Miljø og Klimaudvalget indstiller til Byrådet, at der overføres 3,4 mio. kr. fra budgettet til Humlebæk Hallen til Fredensborg Stadion til udbedring af jordbundsforholdene.

 

De resterende 0,2 mio. kr. finansieres af uforudset udgifter på anlægsbevilling til ekstraordinær vedligeholdelse.


Sagsbehandling siden Plan- Miljø og Klimudvalget den 15/8 og Fritids og Idrætsudvalget den 16/8:

På baggrund af udvalgenes enige beslutning udsendte Borgmester Thomas Lykke Pedersen den 17/8 en orientering til Byrådet om, at arbejdet med udbedring af jordbundsforholdene ville blive igangsat mandag den 22/8, med mindre der var byrådsmedlemmer, der var uenige heri. Der er ikke modtaget indsigelser, hvorfor arbejdet er genoptaget.

Bevilling

Det indstilles det, at der fra anlægssag ”vedligeholdelse af Humlebæk hallen ” overføres 3,4 mio. kr. og fra bygningsvedligeholdelse Uforudsete overføres 0.2 mio. kr. til udbedring af jordbundsforholdene for videreførelse af sagen Fredensborg Atletik Stadion Jf bevillingsskema.

 

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

-3.400

0

0

0

-3.400

Bygningsvedligeholdelse uforudsete

-0.2

0

0

0

-0.2

Fredensborg Atletik Stadion

3.600

0

0

0

3.600

I alt

0

0

0

0

0

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fritids- og Idrætsudvalget tager status på projektet til efterretning.
  2. At Fritids- og Idrætsudvalget samt Plan-, Miljø- og Klimaudvalget indstiller til Byrådet, at finansiering inden for den samlede anlægsramme ved overførsel af 3,4 mio. kr. fra anlægsbevilling til Humlebæk hallen til udbedring af jordbundsforhold ved Fredensborg Stadion.
  3. At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget beslutter at overføre 0,2 mio. kr. fra uforudsete udgifter til bygningsvedligeholdelse til udbedring af jordbundsforholdene ved Fredensborg Stadion.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 15-08-2017


Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 16-08-2017

Orienteringen taget til efterretning, idet udvalget konstaterer, at sædvanlige procedurer er fulgt.


Administrationens indstilling punkt 2 og 3 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Økonomiudvalget tilslutter sig Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstillinger samt udtrykker anerkendelse af beslutningen om at fremrykke arbejdet til den 22.8.2017 jvfr. borgmesterens mail til byrådet den 17.8.2017.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.