Nr.115 - Orientering: Krav om halvårsregnskab bortfalder fra 2017

Sagsnr.: 17/11285

 

Beslutningstema

Orientering om at kravet om indsendelse af halvårsregnskab er ophævet.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Regeringen og KL blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 enige om helt at afskaffe kravet om et halvårligt regnskab – gældende fra regnskabsåret 2018. Fredensborg kommune vil fortsat udarbejde en budgetrevision pr. 30.06, hvori der gives en status for forventningerne til årets regnskabsresultat.  

 

Kommunen skal i 2017 fortsat generere et resultat for halvårsregnskabet, således at Danmarks Statistik kan trække tallene efter supplementsperioden, der lukkede 15. juli 2017. Men der skal ikke indsendes halvårsregnskab med et skøn over det forventede regnskab til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At sagen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-08-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 04-09-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.