Nr.145 - Vedtagelse af tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2011-2020 - Kirkevangen

Sagsnr.: 17/11210

 

Beslutningstema

Vedtagelse af tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 efter offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog d. 19. juni 2017 at sende et forslag til tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 i offentlig høring. Tillægget har været i 8 ugers høring og kan nu vedtages.

 

Tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 drejer sig om Kongevejen 29 i Fredensborg. Tillægget omfatter kloakering ifm. boligetableringen i området, hvor der i 1. etape kloakeres for 38 ejendomme.

 

I 2. etape kloakeres der for et endnu ukendt antal ejendomme. Det er estimeret, at der kan være tale om ca. 45-50 ejendomme.

 

Området er byggemodnet af firmaet HusCompagniet A/S på et område, hvor der tidligere lå tidligere en landbrugsejendom med beboelsesbygning samt tilhørende landbrugsbygning og udhuse.

 

Området er udlagt som separatkloakeret med særskilt afledning af spildevand og regnvand.


Der er ikke modtaget høringssvar i høringsperioden, hvorfor tillægget kan vedtages endeligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse.

Spildevandsbekendtgørelsen - jf. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 annonceres på kommunens hjemmeside. Samtidig vil grundejer, Fredensborg Forsyning A/S og Miljøstyrelsen blive orienteret herom.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-09-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.