Nr.135 - 2. behandling af budget 2018-2021

Sagsnr.: 17/19929

 

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2018-2021. Herunder valg mellem statsgaranti og selvbudgettering og fastlæggelse af personskat, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskatteprocent for 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Udgangspunktet for budgettets 1. behandling var anbefalingerne i administrationens budgetvurdering.


Der foreligger til 2. behandling to budgetforslag for budget 2018-2021. Dels ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Borgernes Stemme, Dansk Folkeparti og Venstre. Dels ændringsforslag fremsendt af Liberal Alliance. Begge forslag tager udgangspunkt i budgetvurderingen, som lå til grund for budgettets 1. behandling af budget 2018-2021.


Som en del af basisbudgettet i administrationens budgetvurdering vedtages også indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogrammet, demografireguleringen af børn, skole og ældre, indtægtsprognosen samt tillægsbevilling til rengøring som følge af rengøringsudbuddet og de foreslåede driftsudgifter til kystbeskyttelse.


Budgetforliget mellem de 7 partier er vedlagt sagen som bilag 1a. Af bilag 1b og 1c fremgår de obligatoriske oversigter til budgetforslaget fremsendt af budgetforligspartierne: bevillingsoversigten og en flerårsoversigt. Oversigt over ændringer fra 1. behandling til 2. behandling for budgetforliget fremgår af bilag 1d.

 

Ændringsforslaget fra Liberal Alliance er vedlagt i bilag 2.


Som en del af budgetvedtagelsen skal byrådet tage stilling til, om kommunen skal selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Budgettet som er fremlagt til 2. behandlingen tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. KL har netop udmeldt nye vækstskøn for udskrivningsgrundlaget og på baggrund heraf anbefaler administrationen, at byrådet vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. bilag 5.


Byrådet skal med budgettet formelt godkende kirkeskatteprocenten. Provstiudvalget har indstillet en fastholdelse af kirkeskatteprocenten på 0,60 pct. Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 3.

 

Af bilag 4 fremgår de foreløbige takster. Senest i november 2017 forlægges Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.

 

Til budgettets 2. behandling er vedlagt høringssvar fra DH-medlemmer fra Handicaprådet samt særskilt fra Enhedslistens medlem af Handicaprådet. Endvidere er vedlagt høringssvar fra Seniorrådet. 


Det skal bemærkes, at der i de forelagte ændringsforslag ikke er indregnet korrektioner som følge af den seneste budgetrevision 30. juni 2017, som Byrådet vedtog den 4. september 2017.

Bevilling

Den bevillingsmæssige konsekvens afhænger af hvilket af de to ændringsforslag der vedtages. Der henvises til bilag 1a og bilag 2, hvoraf de to ændringsforslag fremgår.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap. V, samt Budget- og regnskabssystem for kommunerne

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren anbefaler budgetforliget indgået af 7 partier ”Visioner for Fredensborg Kommune”, jf. bilag 1a, vedtaget af byrådet og herunder:

  1. At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
  2. At kirkeskatten tages til efterretning og fastholdes på 0,60 pct. i 2018.
  3. At skatterne fastsættes til hhv. 25,3 pct. på personskatten, 24,65 promille på grundskyld og 7,0 promille på dækningsafgiften på forretningsejendomme.
  4. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL-justeringer mv.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Økonomiudvalget stemte om ændringsforslaget fremsendt af Liberal Alliance.

 

For stemte:

 

1: Liste I

 

Imod stemte:

 

10: Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste V og Liste O.

 

Forslaget faldt dermed.

 

Efterfølgende stemte Økonomiudvalget om budgetforliget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Borgernes Stemme, Dansk Folkeparti og Venstre (Budgetforliget).

 

For stemte:

 

10: Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste V, og Liste O.

 

Imod stemte:

 

1: Liste I

 

Forslaget blev dermed vedtaget og anbefales af Økonomiudvalget til godkendelse.

 

Økonomiudvalget anbefaler i enighed indstillingens punkt A – D.

Beslutning i Byrådet den 25-09-2017

Byrådet stemte om ændringsforslaget fremsendt af Liberal Alliance.

 

For stemte:

 

For: 3 (Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I))


Imod: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Forslaget faldt dermed.

 

Efterfølgende stemte Byrådet om budgetforliget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Borgernes Stemme, Dansk Folkeparti og Venstre (Budgetforliget).

 

For: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 3 (Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I))


Forslaget blev dermed vedtaget.


Byrådet godkender i enighed indstillingens punkt A – D.

 

På anlægsprojekterne ’Fremtidens Skole i Fredensborg Kommune og Nivå bycenter’ og ’Nyt plejecenter i Humlebæk inkl. lægepraksis’ flyttes hhv. 3 mio. kr. og 5 mio. kr. fra budget 2018 til budget 2019. Endvidere lægges anlægsreserven på 5 mio. kr. i 2018 i kassen