27-03-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Knud Løkke Rasmussen (I)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Henriette Stein (A) Suppleant for Bo Hilsted (A)

Afbud

Bo Hilsted (A)

Nr.32 - Godkendelse af dagsordenen

Bo Hilsted (A)

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Dagsordenen blev godkendt.


Bo Hilsted (A) var fraværende. Henriette Stein (A) blev godkendt som stedfortræder.


Lars Søndergaard (V) var fraværende under punkt 32.

Nr.33 - Skydebanerne i Langstrup Mose - mulige spor

Sagsnr.: 16/639

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget skal tage stilling til skydebanernes fremtid i Fredensborg Kommune. Det besluttes hvilket spor den videre sagsbehandling skal følge.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget har behandlet flere sager vedr. skydebanerne i Langstrup Mose. Udvalgene har bedt administrationen komme med forslag til fremtidig løsning til udvalgenes beslutning.

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 6. april 2016, at drøfte sagen igen, når der foreligger en vurdering af mulighederne for at bevare skydebanerne i Langstrup Mose med reduceret støj og aktivitetsniveau. Administrationen har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en vurdering, som blev fremlagt på et fælles temamøde for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 30. august 2016.  (Rambølls notat er vedlagt som bilag 1.)  

For yderligere oplysning om sagen henvises til tidligere behandlinger i de to udvalg samt hjemmesiden https://www.fredensborg.dk/politik/kommunen-i-udvikling/skydebaner-langstrup-mose

Der fremlægges fire mulige spor for det videre forløb for sagsbehandlingen af skydebanerne i Langstrup Mose. Det fremlægges her til polisk beslutning hvilket spor, der skal arbejdes videre med.

 

Centrale problemstillinger i hovedtræk.

Karlebo Flugtskydebane:

  • Det er uafklaret om påklaget landzonetilladelse stadfæstes af klagenævnet. Hvis det ikke sker, skal banen nedlægges.
  • Hvis landzonetilladelsen stadfæstes, skal den eksisterende miljøgodkendelse revurderes.
  • Der er pt. ikke en teknisk løsning på affaldsproblematikken. Aktuelt har foreningen ikke fremlagt en plan for effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Det senest beregnede støjniveau overskrider miljøgodkendelsens grænseværdi. Indtil gældende vilkår revurderes har skydebanen frivilligt afstået fra deres faste søndagsskydning.
  • Støjen kan i nogen grad reduceres ved etablering af skydehuse og mindre støjskærme ved de eksisterende gangbroer. Dette reducerer ikke støjen i skudretningen. Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation og byggetilladelse.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Langstrup Flugtskydebane:

  • Det er teknisk muligt at opsamle affald på den nuværende skydebane. Administrationen har dog endnu ikke vurderet, om metoden, som anvendes til fjernelse af affald i nedfaldsområde beliggende i en §3 eng, er hensigtsmæssig, og om den anvendte metode kan ændre tilstanden af området. Dette drøftes med skydebanen ved miljøtilsyn senere på året. Aktuelt foreligger dog ingen redegørelse fra foreningen om effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Nedbringelse af støjniveauet i skudretningen kræver etablering af høje skærme (min. 6 meter). Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation (hvis de ligger inden for § 3 beskyttet område) og byggetilladelse. Der vil være tale om forholdsvis store anlæg, som bl.a. kan kræve kraftige fundamenter. Det skal afklares nærmere om det kan lade sig gøre at etablere sådanne anlæg så det i tilstrækkelig grad dæmper i skudretningen. Jordvolde vurderes som urealistiske på grund af manglende plads udenfor § 3 områder.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Administrationen har i 2015 ladet Delta udføre akkrediteret måling af støj fra én standplads på hver skydebane. Målingerne viser, at støjniveauet for begge standpladser overskrider 70 dB (A), I.

 

Måleresultaterne er højere end de beregnede støjniveauer. Det kan muligvis skyldes, at de udgangsværdier, der anvendes ved beregning af støj fra flugtskydebaner i Danmark er for lave. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne problematik, og styrelsen har netop besluttet at gennemføre en undersøgelse af udgangsværdierne for haglgeværer. Det forventes, at undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2016. Resultaterne vil dog først foreligge i 2017. Resultaterne af en sådan undersøgelse kan medføre, at resultater af de støjberegninger, der lægges til grund for sagsbehandlingen, vil ændre sig.

 

Støjgener fra skydebaner kan begrænses ved brug af to redskaber:

  • Reduceret støjniveau (det maksimale antal dB ved boliger)
  • Regulering af skydetid (f.eks. reduceret skydetid, skydning på begge baner i samme tidsrum og forbud mod skydning i ferieperioder, helligdage mv.)

For begge baner gælder, at støjniveauet kun i nogen grad kan nedbringes ved støjdæmpning eller ved ændring af skudretninger. Dette skyldes bl.a. begrænsninger ift. anlæg i §3 områder. (Notat om praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 er vedlagt som bilag 2.)

Det bedste redskab til færre støjgener på skydebanernes nuværende placering er regulering af skydetiden. Aktuelt er banernes skydetider reduceret væsentligt og i nogen grad koordineret. Der er dog tale om en midlertidig, frivillig aftale, som udløber med udgangen af 2016.

Med hensyn til miljøgodkendelse og revurdering af eksisterende vilkår, er skydebaner underlagt standardvilkår. (Standardvilkår gældende for udendørs skydebaner er vedlagt som bilag 3.) Der er mulighed for at fravige eller skærpe disse vilkår, hvis der foreligger miljømæssige begrundelser herfor. Hvis krav til støjniveau i dB og skydetid skærpes i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, skal disse ligeledes være miljømæssigt begrundede. Det vurderes, at sådanne begrundelser foreligger for skydebanerne i Langstrup Mose.

 

Der foreligger ikke en effektiv, teknisk løsning på affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane. Ingen af banerne har i deres ansøgninger om miljøgodkendelse redegjort for, hvordan affaldet kan opsamles effektivt.

På baggrund af disse centrale problemstillinger har administrationen identificeret fire mulige spor for det videre arbejde. Det lægges op til udvalgets beslutning hvilket spor, der skal følges. For hvert spor er angivet hvad dette spor i hovedtræk indebærer og en række af de væsentligste risikofaktorer for det videre forløb. Det er muligt indenfor hvert spor at anlægge enten en restriktiv eller mildere tilgang til regulering af støjniveauet jf. rapport fra Rambøll.

 

Spor 1: Begge skydebaner bevares på nuværende placeringer i Langstrup Mose – 2 skydebaner

Spor 1 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles i en koordineret, samtidig proces med henblik på at opnå koordinerede vilkår.

Spor1 indebærer følgende:

  • Begge baner bliver på de nuværende placeringer.
  • Der udarbejdes lejeaftale med vilkår for Karlebo Flugtskydebanes anvendelse af kommunal grund
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Karlebo Flugtskydebane afventer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelsen.
  • Begge flugtskydebaner anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane afventer afklaring af situationen for Karlebo Flugtskydebane.
  • Begge baner fremsender nye og gennemarbejdede støjberegninger.
  • Når det samlede grundlag foreligger, indleder administrationen en koordineret sagsbehandling, med henblik på at opnå en helhedsløsning for skydetid og støjniveau.
  • Det vurderes, at eventuelle nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer i givet fald vil foreligge, inden sagsbehandlingen af en helhedsløsning er afsluttet.

Risikofaktorer:

  • At Karlebo Flugtskydebane ikke opnår landzonetilladelse.
  • At Karlebo Flugtskydebane ikke finder en løsning på affaldsproblemet.
  • At skydebanerne ikke kan opnå landzonetilladelse og evt. § 3 – dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj. I så fald kan støjen fra banerne kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 2: Begge skydebaner bliver i Langstrup Mose, ny placering inddrages til Karlebo Flugtskydebane – 2 skydebaner

Spor 2 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles uafhængigt af hinanden, fordi plangrundlaget for en sagsbehandling af Langstrup Flugtskydebane foreligger, mens der er uafklarede omstændigheder for Karlebo Flugtskydebane.

 

Spor 2 indebærer følgende:

  • Langstrup Flugtskydebane forbliver på den nuværende placering.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane indledes nu. Samtidig indledes sagsbehandling af den ansøgte udvidelse med en ny standplads, som kræver § 3 dispensation.
  • Langstrup flugtskydebane anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Karlebo Flugtskydebane fortsætter på sigt ikke på den nuværende placering.
  • Karlebo Flugtskydebane og administrationen samarbejder om at finde en ny egnet placering af skydebanen i Langstrup Mose (Se forslag fra Karlebo Flugtskydebane bilag 4).
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • Hvis ny placering findes skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Hvis ny placering findes, skal Karlebo Flugtskydebane ansøge om landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse.
  • I tilfælde af nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer, er det muligt at gennemføre en ny revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane.  Det vurderes, at sagsbehandlingen af Karlebo Flugtskydebane på en ny placering ikke vil være afsluttet før der kan foreligge nye oplysninger fra Miljøstyrelsen.

 Risikofaktorer:

  • At der ikke opnås landzonetilladelse og evt. § 3 dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj fra Langstrup Flugtskydebane. I så fald kan støjen kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At der ikke kan findes en egnet placering til Karlebo Flugtskydebane i Langstrup Mose. Forhindringerne kan være manglende plads og konflikt med § 3 – beskyttet natur mm. Der skal desuden kunne opnås landzonetilladelse og byggetilladelse til de samlede tekniske anlæg.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at støjen fra skydebanerne er undervurderet.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 3: Begge skydebaner flytter til én ny fælles lokalitet – 1 skydebane

Spor 3 forudsætter, at begge baner flyttes fra Langstrup Mose til en ny fælles lokalitet. Det betyder, at administrationen, med afsæt i den indledende udpegning fortsætter processen for at finde en egnet lokalitet til et nyt moderne anlæg med effektiv begrænsning af støj.

Spor 3 indebærer følgende:

  • Administrationen gennemfører en udvidet screening for at udpege områder i kommunen (kommunale og private arealer), hvor det er muligt at placere et skydebaneanlæg, og identificerer i samarbejde med foreningerne én eller flere mulige lokaliteter. Placering på nyt areal ved Langstrup Mose inddrages som en mulighed. 
  • Der skal findes en model for køb, mageskifte eller salg af de arealer, Langstrup Flugtskydebane ejer og benytter i dag, og skydebanen skal frivilligt indgå en sådan aftale.
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Hvis ny placering findes, skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • De to foreninger skal udvikle en samarbejdsmodel og en økonomisk model for et fælles anlæg.
  • Planforhold skal evt. bringes i orden på ny lokalitet (f.eks. ift. transportkorridor, kommuneplan, lokalplan).
  • Foreningerne skal sammen udføre de nødvendige ansøgninger til det nye fælles anlæg og anvendelsen af dette.
  • Ansøgninger skal sagsbehandles.
  • Nyt anlæg skal etableres
  • Der skal gennemføres en afsluttende oprydning af skydebaneaffald og fjernelse af tekniske anlæg på begge baner i Langstrup Mose. Finansiering af dette skal afklares.

Et nyt skydebaneanlæg vil kræve landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse. Etablering af jordvolde vil kræve tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 19 og evt. § 33.

I perioden hvor muligheder for et nyt anlæg undersøges, og et nyt anlæg etableres, er der behov for regulering af støj og andre miljøforhold, herunder håndtering af affald, på de to nuværende flugtskydebaner. Det kan ske på følgende måder:

  • Dialog med skydebanerne om en fortsat frivillig aftale om skydetider baseret på den nuværende aftale, der kun gælder i 2016.
  • Påbud vedr. håndtering af affald med afsæt i standardvilkår for skydebaner, der er mere præcise end de vilkår, der står i de nuværende miljøgodkendelser.
  • Revurdering af de eksisterende miljøgodkendelser. Dette er dog en forholdsvis omfattende proces for en midlertidig løsning, men en mulighed.

Samlet skønnes et nyt anlæg at kræve en investering på 2 – 5 mio. kr. til maskinhuse og strømforsyning til kastemaskiner, etablering af standpladser evt. med støjafskærmning, klubhus, parkeringsarealer, evt. adgangsvej, etablering af støjvolde og terrænregulering. Derudover vil der være omkostninger til afvikling af de eksisterende baner.  

 Risikofaktorer:

  • Hvis Langstrup Flugtskydebane ikke frivilligt ønsker at flytte.
  • Alternativt vil flytning af kun den ene bane udenfor Langstup mose medføre, at to områder i kommunen påvirkes af støj fra skydebaner.
  • Der kan ikke findes en egnet lokalitet i kommunen, som kan rumme en skydebane.
  • Naboer til en ny lokalitet udenfor Langstrup Mose vil opleve en ny støjkilde i lokalområdet, dog væsentligt begrænset ift. det støjniveau der i dag er i mosen.
  • Der kan ikke findes finansiering af et nyt anlæg.
  • Processen bliver langvarig og forlænges, hvis landzonetilladelse og miljøgodkendelse af det nye anlæg påklages.
  • Der skal afsættes tid til opbygning af banen.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.

Spor 4: Skydebanerne forsøges lukket eller reguleret mest restriktivt – 1 skydebane begrænset niveau

 

De juridiske forhold omkring muligheder for lukning af skydebanerne er gennemgået i et juridisk notat. (Notatet er vedlagt som bilag 5). Det fremgår af notatet, at de nedenstående tre situationer kan føre til lukning af skydebanerne:

  1. Lukning på grund af manglende mulighed for overholdelse af nødvendige tilladelser.
  2. Lukning som følge af tilsyn
  3. Lukning på grund af væsentlig forurening

Der konkluderes følgende i notatet:

Det gælder for begge skydebaner, at miljøgodkendelserne skal revurderes, hvilket de har fået meddelelse om.

For Karlebo Flugtskydebanes vedkommende er den enkleste mulighed, at kommunen som ejer af arealet kan beslutte at banen skal lukke. Vælges denne løsning skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.

For Langstrup Flugtskydebane gælder det at:

Ad 1) Skydebanen har de tilladelser, der er nødvendige til at drive den nuværende skydebane. Det er derfor ikke muligt at lukke banen med henvisning hertil.

Ad 2) Kommunen har ikke ved miljøtilsyn med skydebanen konstateret overtrædelser af de nugældende miljøgodkendelser, som var af en karakter, der kunne begrunde et forbud mod den fortsatte drift af banen.

Ad 3) På nuværende tidspunkt findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for i medfør af § 41 i Miljøbeskyttelsesloven at forbyde fortsat drift af banen

 

Det er således administrationens vurdering, at kommunen kan beslutte at lukke Karlebo Flugtskydebane ved at inddrage brugsretten til arealet, men at kommunen på nuværende tidspunkt ikke har hjemmel til at lukke Langstrup Flugtskydebane. Dermed vil dette spor i praksis betyde, at der fremadrettet er én skydebane i mosen. Såfremt det ønskes at nedbringe skydeaktiviteten i kommunen mest muligt, kan der anlægges en saglig, miljømæssigt begrundet restriktiv linje overfor Langstrup Flugtskydebane.

 

Administrationens vurdering

Om spor 1 kan lade sig gøre afventer især NMKs afgørelse på klage over landszonetilladelse. Administrationen anbefaler dog uanset NMKs afgørelse ikke spor 1, hvilket især er begrundet i støjniveau fra Karlebo Flugtskydebane og vanskelige rammer ift. støjdæmpning i §3 området, samt at der ikke findes en teknisk løsning på håndtering af affald i §3 området. Skydebanen er selv klar over disse vanskeligheder og ønsker selv en ny placering.

Valget mellem spor 2, 3 og 4 går bl.a. på det centrale valg om der i Fredensborg Kommune skal være én eller to flugtskydebaner. Ud fra et myndighedsperspektiv er én flugtskydebane væsentligt enklere at regulere. Én skydebane vil også i højere grad kunne tilgodese hensynet til naboer. Over for det står hensynet til foreningerne, der såfremt skydebanerne skal flytte sammen (spor 3) vil skulle fusionere de to foreningers kultur og brugere. Såfremt Karlebo Flugtskydebane lukkes (spor 4), vil der sandsynligvis blive behov for at håndtere de mange ekstra brugere på Langstrup Flugtskydebane. Dette er blot nogle af de overvejelser, der kan ligge til grund for valg af spor, der dog i den sidste ende vurderes at være et valg der er op til beslutning i udvalget.

Som det fremgår af ovenstående, er der i alle spor en række forudsætninger og en række risikofaktorer, som har afgørende betydning for, om de enkelte løsninger bliver mulige i praksis. Løsningerne kan derfor ikke på forhånd loves gennemført 100 % som beskrevet. For hver løsning vil der i det videre arbejde blive fremlagt et antal sager i den videre sagsbehandling til beslutning for rette udvalg.

 

Sagsbehandling siden Byrådsmødet den 31. oktober 2016

 

Klage over landzonetilladelse.

Naboer, bestyrelsesmedlemmer i foreningen Langstrup Mosens Venner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget over Fredensborg Kommunes afgørelse af 19. maj 2015 om meddelelse af landzonetilladelse til fortsat anvendelse af matr. nr. 3ae, Niverød By, Karlebo til flugtskydebane samt til de dertil eksisterende anlæg.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har den 2. november 2016 stadfæstet kommunes afgørelse. Afgørelsen betyder, at der ikke planmæssigt er noget til hinder for at Karlebo Flugtskydebane fortsætter på den nuværende lokalitet. Afgørelsen omfatter alene den påklagede landzonetilladelse, herunder om det ansøgte vil stride mod de hensyn, der skal varetages ved administration af planlovens landzonebestemmelser.

 

Nævnet tager ikke stilling til, hvorvidt aktiviteterne på flugtskydebanen kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, der tages endvidere ikke stilling til spørgsmål om miljøskadeloven og miljøbeskyttelsesloven samt naturbeskyttelseslovens § 52 om pleje. Dette må i givet fald afgøres af Fredensborg Kommune som første instans.

 

Støjmæssige forhold samt omfanget af skydebaneaktiviteterne og muligt affald som følge heraf skal reguleres i en eventuel ny miljøgodkendelse.

Nævnet finder ikke, at der er noget til hinder for, at Fredensborg Kommune har meddelt en landzonetilladelse, før der er foretaget en revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse.

 

Klage vedr. støjmålinger

Natur- og Miljøklagenævnet har den 7. november truffet afgørelse efter § 91 i miljøbeskyttelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet afviser klagen.

 

Der er tale om en afgørelse om en klage over den afgørelse, som Plan-, Miljø- og Klimaudvalget traf den 2. marts 2016. I afgørelsen afviste kommunen at nedlægge forbud mod fortsat drift af skydebanerne. Dette skete med henvisning til at sagen skulle tilbage på det oprindelige spor, jf. beslutning samme dag i udvalget om at fortsætte arbejdet med at revidere skydebanernes godkendelsesgrundlag og undersøge om det er muligt at placere skydebanerne ved Kejserdal eller andre steder. Afgørelsen blev indbragt for Statsforvaltningen af Mosens Venner, beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening, der klagede over, at udvalget ikke traf afgørelse om forbud mod drift med henvisning til, at den foretagne støjmåling viste et højere støjniveau end skydebanerne havde tilladelse til i miljøgodkendelserne og højere end grænseværdien i Miljøstyrelsens vejledning. Statsforvaltningen oversendte sagen til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet beslutning om, at afvise klagen. Det er nævnets opfattelse, at der reelt er tale om en tilsynsafgørelse, som ikke kan påklages til nævnet. Nævnet bemærker, at Fredensborg Kommunes afgørelse er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 3, hvorefter kommunen som tilsynsmyndighed kan nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen ikke kan nedbringes. Nævnet bemærker at kommunens afgørelse er truffet i forlængelse af en støjmåling, som viste, at de gældende miljøgodkendelser for skydebanerne ikke var overholdt. Nævnet bemærker, at § 41, stk. 3, ikke kan bruges i en situation, hvor tilsynsmyndigheden har konstateret, at en tidligere meddelt miljøgodkendelse ikke er overholdt. Nævnet finder, at et eventuelt forbud mod fortsat drift ville skulle meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 69 om tilsyn, og da en sådan afgørelse ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, kan nævnet ikke behandle sagen.

 

Nævnet har alene taget stilling til, hvilken bestemmelse i Miljøbeskyttelsesloven, afgørelsen skulle træffes efter. Nævnet har ikke taget stilling til, hvorvidt kommunen efter den udførte støjmåling skulle have nedlagt et forbud mod fortsat drift, og nævnet har heller ikke taget stilling til, hvorvidt støjmålingen kunne eller skulle anvendes i sagsbehandlingen.

 

 

Haglnedfald og sikkerhedsgodkendelse af flugtskydebanerne

Der er stillet spørgsmål til haglnedfald i åen, på bevoksning og på Langstrup Stien fra skydning på Karlebo Flugtskydebane.

 

Skydebaner godkendes sikkerhedsmæssigt af politiet og synes hvert år af en skydebanesagkyndig fra politiet. For flugtskydebaner gælder en sikkerhedsafstand på 250 meter i skudretningen.

 

 

Fælles fagudvalgsmøde

På Byrådsmødet den 31. oktober 2016, blev det ved flertalsafgørelse vedtaget, at der snarest holdes fælles fagudvalgsmøde mellem Plan-, Miljø– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget, hvor Borgmesteren deltager. Mødet afholdes den 21. november 2016.

 

Borgmesteren ønsker, at sagen på dette møde drøftes under følgende tre punkter: Forløb A: Etablering af nyt skydebaneanlæg, Forløb B: Fortsat drift af Karlebo Flugtskydebane og Forløb C: Fortsat drift af Langstrup Flugtskydebane. Diagrammer som viser mulige proces- og tidsforløb samt udvalgte risikofaktorer ved hvert forløb er vedlagt sagen som bilag 12.

 

Borgmesteren har foreslået, at der til projektet vedr. skydebanernes fremtid nedsættes en følgegruppe bestående af borgmesteren, formanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen, formanden for Fritids- og Idrætsudvalget Per Frost Henriksen, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, én repræsentant fra naboerne, én repræsentant fra Langstrup Mosens Venner og én repræsentant fra Danmarks Jægerforening.

 

Der lægges op til at der umiddelbart efter det fælles møde for de to udvalg træffes beslutning i sagen på ekstraordinært fagudvalgsmøde i hhv. Plan-, Miljø– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget.


Proces- og tidsforløb er opdateret og vedlagt sagen som bilag nr. 17

Bevilling

Sagen har på det nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvernser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt angår forhold vedr. planlov, miljøbeskyttelseslov og naturbeskyttelseslov.

Fritids- og Idrætsudvalget for så vidt angår forhold vedr. foreningsliv i kommunen.

Økonomiudvalget for så vidt angår kommunen som grundejer af det areal Karlebo Flugtskydebane benytter i dag og i forhold til evt. ny placering.

Indstilling

  1. At udvalget beslutter hvilket af de fire ovenstående spor for den videre sagsbehandling af skydebanerne i Langstrup Mose administrationen skal arbejde videre i.  
  2. At udvalget beslutter, om der i regulering af støj på løsninger med én eller to flugtskydebaner i Langstrup Mose skal anlægges en restriktiv linje.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Et flertal besluttede, at der af hensyn til miljøet arbejdes videre efter mulighederne i spor 4, men med det udgangspunkt,

 

·         at godkendelser indtil videre tager udgangspunkt i en meget restriktiv tilgang, både hvad angår skydetid og minimering af støj,

·         at der igangsættes en proces for nedlukning af Karlebo Flugtskydebane,

·         at mulighederne for ny placering for skydeaktiviteterne undersøges, herunder i forhold til mulighederne nævnt i spor 3.

 

For stemte 6:

B, O, F, C, Lars Søndergaard (V) og Carsten Nielsen (A).

 

Imod stemte 3:       

Susanne Rasmussen (V) og Per Frost Henriksen (A), der ønsker at arbejde videre efter spor 2, og Ergin Özer (A).

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-10-2016


Et flertal besluttede at følge beslutningen i Plan-, Miljø-, Klimaudvalget fra d. 4.10 2016.


For stemte 4 medlemmer:

Charlotte Sander (A), Lars Søndergaard (V), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D).


Imod stemte 3 medlemmer:

Per Frost Henriksen (A) og Christian de Jonquiéres (C) idet de ønsker, der skal arbejdes videre med model 2.

Lars Egedal (V) idet han ønsker, der skal arbejdes videre med model 3.


Lars Egedal (V) begærede sagen behandlet i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Drøftelse foretoges.

Beslutning i Byrådet den 31-10-2016

Borgmesteren foreslog, at der holdes et fælles udvalgsmøde mellem Plan-, Miljø,– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget.


Der blev stemt om forslaget:


For stemte : 20 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Sandra Grenaae (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Allan Borgstrøm (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod stemte: 7 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Thomas von Jessen (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


På den baggrund blev det besluttet, at der snarest holdes fælles fagudvalgsmøde mellem Plan-, Miljø – og Klimaudvalget og Fritids –og Idrætsudvalget, hvor borgmesteren deltager.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 21-11-2016

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget vedrørende sag om skydebanerne i Langstrup Mose

 

1) Der nedsættes til projektet vedr. skydebanernes fremtid en følgegruppe bestående af borgmesteren, de to fagudvalg, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, to repræsentant fra naboerne, to repræsentant fra Langstrup Mosens Venner, én repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, og en fra Danmarks Naturfredningsforening.

Etablering af nyt skydebaneanlæg (jr. Proces- og tidsforløb A):

 

2) Der arbejdes for etablering af et nyt skydebaneanlæg (jf. proces-og tidsforløb A), idet skydebanerne/jagtforeningerne afsøger mulighederne for konkrete alternative placeringer (private såvel som offentligt ejede arealer) i eller uden for kommunen, der kan rumme begge flugtskydebaners aktiviteter. Administrationen bistår dette arbejde.

 

3) Skydebanerne og administrationen forelægger ét fælles forslag med henblik på politisk behandling senest ved udgangen af februar 2017.

 

4) Forslaget behandles på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i marts 2017 med henblik på, at træffe beslutning om en fælles indstilling til Byrådet om den fremtidige placering af et nyt skydebaneanlæg. I forslaget angives et estimat på anlægsomkostninger til et nyt moderne skydebaneanlæg (hvor begge baners aktiviteter samles), herunder en skitse for de videre planer og processen for flytning.

 

5) Fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane og Langstrup Flugtskydebane (jf. proces-og tidsforløb B og C):

 

I perioden frem til et nyt skydebaneanlæg er etableret og en flytning kan realiseres, fortsætter de to skydebaner deres aktiviteter på de nuværende placeringer i Langstrup Mose. Der anlægges i denne periode en saglig, miljømæssig linje overfor begge skydebaner i forhold til begrænsning af skydebanernes støj- og aktivitetsniveau. En linje der kan myndighedsgodkendes og som tilgodeser naboer og andre interessenter i bred forstand. Der forelægges en sag med en frivillig aftale herom for PMK i januar 2017.

 

Udvalget godkendte enstemmigt pkt. 1,2,3,4.

 

Pkt. 5 kom til afstemning:

 

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Christian de Jonquiéres (C), Lars Egedal (V)

Imod stemte: Bo Hilsted (A), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), Flemming Rømer (O), i det disse medlemmer ønsker at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen.

 

Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

 

Lars Egedal (V) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 21-11-2016

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget vedrørende sag om skydebanerne i Langstrup Mose

 

1) Der nedsættes til projektet vedr. skydebanernes fremtid en følgegruppe bestående af borgmesteren, de to fagudvalg, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, to repræsentant fra naboerne, to repræsentant fra Langstrup Mosens Venner, én repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, og en fra Danmarks Naturfredningsforening.

Etablering af nyt skydebaneanlæg (jr. Proces- og tidsforløb A):

 

2) Der arbejdes for etablering af et nyt skydebaneanlæg (jf. proces-og tidsforløb A), idet skydebanerne/jagtforeningerne afsøger mulighederne for konkrete alternative placeringer (private såvel som offentligt ejede arealer) i eller uden for kommunen, der kan rumme begge flugtskydebaners aktiviteter. Administrationen bistår dette arbejde.

 

3) Skydebanerne og administrationen forelægger ét fælles forslag med henblik på politisk behandling senest ved udgangen af februar 2017.

 

4) Forslaget behandles på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i marts 2017 med henblik på, at træffe beslutning om en fælles indstilling til Byrådet om den fremtidige placering af et nyt skydebaneanlæg. I forslaget angives et estimat på anlægsomkostninger til et nyt moderne skydebaneanlæg (hvor begge baners aktiviteter samles), herunder en skitse for de videre planer og processen for flytning.

 

5) Fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane og Langstrup Flugtskydebane (jf. proces-og tidsforløb B og C):

 

I perioden frem til et nyt skydebaneanlæg er etableret og en flytning kan realiseres, fortsætter de to skydebaner deres aktiviteter på de nuværende placeringer i Langstrup Mose. Der anlægges i denne periode en saglig, miljømæssig linje overfor begge skydebaner i forhold til begrænsning af skydebanernes støj- og aktivitetsniveau. En linje der kan myndighedsgodkendes og som tilgodeser naboer og andre interessenter i bred forstand. Der forelægges en sag med en frivillig aftale herom for PMK i januar 2017.

 

Udvalget godkendte enstemmigt pkt. 1, 2, 3, 4.

 

Pkt. 5 kom til afstemning:

 

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Susanne Rasmussen (V).

 

Imod stemte: Carsten Nielsen (A), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), idet disse medlemmer ønsker at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen og i det beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

 

Ergin Özer (A) og Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Drøftelse foretoges.

Beslutning i Byrådet den 19-12-2016

Sagen blev udsat jvfr. pkt 178.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-03-2017


Der blev taget udgangspunkt i kompromisforslag A og B, bilag 25 som behandlet på PMK og FIU den 9. marts 2017, som blev revideret på mødet.

 

Sagen drøftet.

 

Der foretoges afstemning.

 

Kompromisforslag A vedr. Karlebo Flugtskydebane:

For stemte:

Carsten Nielsen (A), Ergin Ôzer (A), Flemming Rømer (O), Thomas Bak (V).

Imod stemte:

Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), idet disse medlemmer ønsker, at følge udvalgets tidligere beslutning i sagenaf 4. oktober 2016, og idet beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker, at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

Kompromisforslag B vedr. Langstrup Flugtskydebane:

For stemte:

Carsten Nielsen (A), Ergin Ôzer (A), Flemming Rømer (O), Thomas Bak (V).

Imod stemte:

Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), idet disse medlemmer ønsker, at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen, og idet beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker, at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

Carsten Nielsen (A), Ergin Ôzer (A), Flemming Rømer (O) og Thomas Bak (V) begærede sagen indbragt for byrådet.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-03-2017

Der blev taget udgangspunkt i kompromisforslag A og B, bilag 25, som behandlet på Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 9. marts 2017.


Sagen drøftet.


Der foretoges afstemning:

Kompromisforslag A vedr. Karlebo Flugtskydebane.

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Flemming Rømer (O), Lars Egedal (V).

Imod stemte: Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), idet de ønskede at følge beslutningen på udvalgets møde den 5. oktober 2016.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.


Forslaget blev vedtaget.


Kompromisforslag B vedr. Langstrup Flugtskydebane.

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Flemming Rømer (O), Lars Egedal (V).

Imod stemte: Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), idet de ønskede at følge beslutningen på udvalgets møde den 5. oktober 2016.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.


Forslaget blev vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Sagen er begæret i byrådet. Sagen blev drøftet.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017

 

Sagen udsættes til byrådets møde i april, idet borgmesteren indkalder til et nyt følgegruppemøde for at undersøge muligheden for en forligsløsning endnu engang.

Bilag

Bilag 1 Rambølls notat 29.09.2016 - Miljøregulering af to skydebaner.pdf
Bilag 2 Notat om praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.pdf
Bilag 3 Standardvilkår for udendørs skydebaner.pdf
Bilag 4 Foreløbigt udkast til projektbeskrivelse af ny bane.pdf
Bilag 5 Juridiske forhold om lukning af virksomheder.pdf
Noter fra Langstrup Moses Venner til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 4. oktober 2016.pdf
Langstrup Mosens Venner Noter til foretræde Idræts- og Fritidsudvalgets møde 5 10 16 III.pdf
Mail - yderligere oplysninger vedr. sag 140 på byrådets dagsorden om Skyde.pdf
Mail - Skydebanerne i Langstrup Mose.pdf
Skydebanerne i Langstrup Mose - Kompromisforslag - skydeklubberne BY 31-10-2016.pdf
Kompromisforslag - skydeklubberne BY 31-10-2016.pdf
Bilag 12 - Proces- og tidsforløb.pdf
Dagsorden fælles fagudvalgsmøde PMK FIU 21. nov 2016.pdf
MST støjberegninger 101116.pdf
Vurdering af kommunens handlepligt.pdf
Mail om vurdering af kommunens handlepligt.pdf
Bilag Proces- og tidsforløb revideret pr 14.dec 2016
Planlagte Skydetimer på Langstrup Skydebane 2017.pdf
Bilag skydebanesag kompromisforslag Dec 2016.pdf
Bilag_Opgørelse af skydetid på flugtskydebanerne i Langstrup Mose_dec 20....pdf
Borgmesterens protokolforslag sag 179.pdf
VS Aktuel skydetid på Langstrup Flugtskydebane i 2016.pdf
VS Kompromisforslag - skydebanesagen - sag 179 på BY.pdf
RE Aktuel skydetid på Langstrup Flugtskydebane i 2016.pdf
Bilag 25 kompromisforslag skydebaner version 9.3.17.pdf

Nr.34 - Principiel stillingtagen til skydehuse og støjhegn, Langstrup Flugtskydebane

Sagsnr.: 16/31204

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Borgmesteren vurderer, at der formentlig vil være et flertal i byrådet for Fritids – og Idrætsudvalgets beslutning vedr. administrationens indstilling punkt 3. Derfor har borgmesteren besluttet at sætte sagen på dagsordenen til beslutning i byrådet jvfr. borgmesterens indgrebsret ifølge styrelseslovens § 31a stk. 3.


Principiel stillingtagen til en ansøgning om landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven til opstilling af skydehuse og støjhegn på Langstrup Flugtskydebane. Hvis udvalget er positiv til det ansøgte skal kommunen gennemføre en høring, og udvalget skal træffe en endelig beslutning på et senere møde.

Sagsfremstilling og økonomi

Denne sag knytter sig tæt til de aktuelle sager om fremtiden for skydebanerne i Langstrup Mose. Langstrup Flugtskydebane har ansøgt om at etablere skydehuse(pavilloner omkring standpladserne) og andre støjdæmpende foranstaltninger for at reducere støjgenerne hos naboerne.

 

Sagen vedrører 4 forhold (se bilag 1):

A. Opstilling af 5 skydehuse, ca. 15 m2 og ca. 3,2 m høje, omkring de eksisterende standpladser på skydebanen. 4 af disse ønskes placeret i § 3 beskyttet eng.

B. Opstilling af en ”støjmur” af høballer mod vest, ca. 100 m lang og ca. 5 m høj. Der er allerede opstillet halvdelen af muren i halv højde.

C. Opstilling af et støjhegn mod syd, ca. 20 m langt og ca. 3 m højt.

D. Et nyt skydehus på en ny standplads i § 3-beskyttet eng. Der ansøges her om udvidelse af den nuværende bane mod nord.

 

Ansøgningen om de støjdæmpende foranstaltninger begrundes med, at tiltagene vil begrænse støjgenerne for de omboende. Tiltagene kan ifølge ansøger udføres uafhængigt af en langsigtet løsning.

 

Opstilling og byggeri af de støjdæmpende foranstaltninger fordrer en landzonetilladelse og til dels en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

 

Administrationen vurderer, at Fredensborg Kommune har mulighed for at være principiel positiv til en tidsbegrænset landzonetilladelse til udløbet af 2018, mens der arbejdes på at etablere en permanent løsning omkring skydebanerne.

 

Det er desuden administrationens vurdering, at Fredensborg Kommune på den konkrete placering har mulighed for at meddele en tidsbegrænset dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (eng) til de begrænsede anlæg med klausul om nedtagning, såfremt anvendelsen som skydebane ophører.

 

Dog vurderes det, at der ikke bør gives tilladelse vedr. punkt D til udvidelse af den nuværende bane med en ny standplads og tilhørende skydehus i §3 beskyttet eng.

 

Sammenhæng med igangværende miljøsag

Administrationen er enig i ansøgers vurdering af, at kommunen har mulighed for at behandle spørgsmålet om en eventuel landzonetilladelse og dispensation fra § 3 til skydehuse og ”støjhegn” uafhængig af den verserende sag om fremtiden for skydebanerne i Langstrup Mose. Beslutningen vedrørende landzonetilladelser og dispensation fra § 3 skal dog træffes under hensyntagen til den samlede problematik med skydebanerne og deres fremtid.

 

Udvidelse af den nuværende bane mod nord med et nyt skydehus på en ny standplads, ansøgningens pkt. D, kræver udover landzonetilladelse og § 3 dispensation, miljøgodkendelse. Dette spørgsmål er således tæt knyttet til de igangværende drøftelser om den fremtidige håndtering af miljøforholdene på Langstrup Flugtskydebane.

 

I miljøsagen håndteres det eksisterende affald fra skydebaneaktiviteterne samt vilkår til hindring af yderligere affald i § 3 området. Da de ansøgte skydehusepå de eksisterende standpladser ikke medfører øgede affaldsmængder fra skydeaktiviteterne i de beskyttede områder, er der ikke noget til hinder for at behandle nærværende ansøgning ift. § 3. 

 

Om området

Skydebanen er beliggende i Langstrup Mose.

 

Området er i kommuneplanen udpeget som regionalt og lokalt friluftsområde. Kommuneplanen opdeler landområdet i 3 lokaliseringszoner for friluftsanlæg. Området er beliggende i forbudszonen, som blandt andet indebærer at eksisterende anlæg ikke kan udvides. Der foreligger dog en overordnet landzonetilladelse til skydebaneanvendelse af arealet fra 2003.

 

Området er omfattet af kommuneplanens bestemmelser om støjende friluftsanlæg, og de eksisterende flugtskydebaner i Langstrup Mose er indskrevet i kommuneplanen som eksisterende støjende friluftsanlæg.

 

Området er i kommuneplanen desuden udpeget som beskyttelsesområde for landskabsværdier og et værdifuldt landskabsstrøg.

 

Der er et beskyttelsesområde for naturværdier, og den ansøgte placering for 4 skydehuse på den nuværende skydebane (pkt. A) og skydehus på den nye standplads (pkt. D) ligger i § 3 beskyttet eng.

 

Området ligger tæt på beskyttelsesområde for kulturhistoriske værdier.

 

Alle forurenede arealer skal som følge af jordforureningsloven kortlægges. Det er regionen, der kortlægger arealer. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Den nuværende skydebane er V1-kortlagt med hensyn til jordforurening på matr. nr. 18g. Dette betyder at der på grund af anvendelsen som skydebane er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet.

 

Landzonetilladelse

Opstilling af skydehuse, støjhegn og en ’høballemur’ forudsætter en landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. 

 

Med hensyn til støjhegn og ’høballemuren’ er det afgørende, om konstruktionen skal betragtes som bebyggelse (sådan som det defineres i byggeloven), samt hvilket formål hegnet/muren har. Eftersom høballemuren er en større konstruktion, hvis formål er støjdæmpning, og der ikke er tale om et midlertidigt landbrugsmæssigt oplag, er det administrationens vurdering, at muren forudsætter en landzonetilladelse.

 

Etablering af et nyt anlæg til skydning og opstilling af et nyt skydehus på en ny standplads mod nord forudsætter også landzonetilladelse. Natur- og Miljøklagenævnet traf i oktober 2015 en afgørelse i spørgsmålet om kommunens overordnede landzonetilladelse til anvendelsen af arealet som skydebane fra december 2003 fortsat er gyldig. Nævnet skrev blandt andet: ”… at landzonetilladelsen fra december 2003 … må betragtes som en overordnet tilladelse til ændret anvendelse fra landbrug til anvendelse til aktiviteter i tilknytning til den eksisterende Langstrup Flugtskydningsbane på matr.nr. 18g, men ikke som en landzonetilladelse til et konkretiseret projekt med etablering af bygninger, skydebaner eller andre anlæg til skydning”.

 

Natur- og Miljøklagenævnets praksis ift. landzonetilladelse

Ovennævnte afgørelse fra oktober 2015 vedrører kun spørgsmålet om landzonetilladelsen fra 2003.

 

I en afgørelse fra marts 2015 i en sag om et klubhus til modelflyveklubben i Langstrup Mose ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens landzonetilladelse, og ændrede den til et afslag. Begrundelsen var at det ansøgte ville stride mod de hensyn, der skal varetages ved administration af planlovens landzonebestemmelser: Nævnet har navnlig lagt vægt på, at området fremstår uforstyrret med meget begrænset bebyggelse, og at opførelse af det ansøgte klubhus og maskinhus i Langstrup Mose, der rummer flere landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, vil få en negativ indflydelse på landskabet og vil stride mod landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål. Nævnet har også lagt vægt på landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det forhold, at modelflyveklubbens flyveaktiviteter i Langstrup Mose er lovlige, og at den meddelte landzonetilladelse til bygningerne er tidsbegrænset, kan ikke ændre herved.

 

Om § 3 beskyttet natur

Etablering af den nye standplads med skydehus, samt etablering af 4 skydehuse omkring de eksisterende standpladser, forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur (eng).

 

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke ske ændringer af naturtilstanden i et beskyttet område uden en forudgående dispensation. Praksis er særdeles restriktiv, og der kan ikke meddeles dispensation til tiltag, der forringer naturtilstanden, fx til permanente anlæg. Der tages altid udgangspunkt i en konkret vurdering, hvor det ansøgte vurderes i forhold til påvirkningen af naturværdierne på stedet. Der lægges desuden vægt på, om det ansøgte medfører en konkret, varig ændring af naturtilstanden, eller om der er tale om en midlertidig ændring. Desuden lægges der vægt på, om der er tale om anlæg, der understøtter en allerede lovlig aktivitet i området, eller om der er tale om en ny aktivitet.

 

Administrationen har tidligere vurderet på Karlebo Skydebane, at etablering af skydehuse ikke er forenelig med den § 3 beskyttede mose i området ud fra en konkret vurdering af anlæggets påvirkning af mosens natur som følge af den omfattende betonfundering i mose et anlæg af denne karakter ville medføre, samt påvirkningen af vegetationen. Der er således forskel på § 3 myndighedens vurdering af muligheden for dispensation til samme anlæg alt efter, hvor anlægget placeres og hvor omfattende og varig konstruktionen er.

 

Natur- og Miljøklagenævnets praksis ift. beskyttet natur

Som det fremgår af bilag 2 til sag 191 på Plan, Klima- og Miljøudvalgets møde den 4. oktober 2016 (bilag 2) er Natur- og Miljøklagenævnets praksis ift. anlæg i § 3 beskyttet natur særdeles restriktiv. Administrationen er ikke bekendt med kommuner, der har meddelt dispensation til skydehuse i § 3 områder. Der er dog eksempler på kommuner, der har meddelt dispensation til opsætning af lettere støjdæmpende konstruktioner på skydebaner i § 3 områder på eksisterende lovlige baner, herunder mindre maskinhuse på 12 m2. Der henvises til vedlagte notat af 15. november 2016 for uddybning af 4 andre kommuners håndtering af § 3 på skydebaneanlæg (bilag 3).

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer overordnet set, at etablering af støjreducerende tiltag kan være i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser, og at der er tale om et positivt initiativ som tager hensyn til naboer og omgivelserne.

 

Administrationen vurderer dog også, at opstilling af skydehuse og en stor ’høballemur’ medfører spredt og uplanlagt bebyggelse, som ikke er i overensstemmelse med planlovens overordnede formål, jf. den ovennævnte afgørelse om modelflyveklubben, og heller ikke kommuneplanens bestemmelser om forbudszonen for friluftsanlæg. Etablering af en ny standplads vil medføre en udvidelse af selve skydeaktiviteterne på ejendommen.

 

I forhold til § 3 beskyttelsen er det administrationens vurdering, at der som udgangspunkt ikke bør meddeles dispensation til anlæg i naturbeskyttede områder. I dette konkrete tilfælde, kan Fredensborg Kommune dog overveje en tidsbegrænset dispensation til de 4 skydehuse omkring eksisterende standpladser. For en dispensation taler, at:

·          Der er tale om en mindre udvidelse i tilknytning til en eksisterende lovlig aktivitet.

  • Lige omkring de eksisterende standpladser, er der ikke er plantearter af større naturmæssig værdi, da områdets bevoksning er nedtrådt.
  • Skydehusenes arealaftryk er begrænsede og kan fjernes ved ophør af skydebaneaktiviteter.
  • Støjreduktionen vil have en positiv effekt for omboende, de rekreative interesser i nærområdet samt dyrelivet.

 

Administrationen vurderer samlet, at kommunen kan være principiel positiv til en tidsbegrænset landzonetilladelse til udløbet af 2018 samt en tidsbegrænset dispensation for samme periode fra naturbeskyttelseslovens § 3 med fjernelsesvilkår til følgende støjreducerende tiltag, mens der arbejdes på at etablere en permanent løsning omkring skydebanerne:

A.    Opstilling af 4 skydehuse, ca. 15 m2 og 3,2 m højt, på den nuværende skydebane med placeringer som på bilag 1.

B.    Opstilling af en støjmur af høballer mod vest, ca. 100 m langt og ca. 5 m højt.

C.    Opstilling af et støjhegn mod syd, ca. 20 m langt og ca. 3 m højt.

 

Disse tiltag giver mulighed for, at der kan der tages hensyn til naboer og omgivelser vedrørende støjforhold, samtidig med at kommunen arbejder for en samlet løsning, på lidt længere sigt.

 

Eftersom en revurdering af miljøgodkendelsen kan medføre justeringer i standpladsernes placering og skudretninger, bør en eventuel landzonetilladelse betinges af, at skydehusene fjernes såfremt revurderingen af miljøgodkendelsen medfører, at standpladsernes placering ændres. I givet fald skal der søges en ny landzonetilladelse og en ny § 3 dispensationen.

 

Kommunen bør stille krav om, at skydehusene (pkt. A) og støjhegnet (pkt. C) udformes som midlertidige trækonstruktioner med en mørk brun træbeklædning. For at sikre retablering af engen på sigt og minimere indgrebet i § 3 området må der ikke støbes fundament. Skydehusene skal fx stilles på betonfliser og forankres med jordspyd. Der må ikke etableres fast gulv i bygningerne. Desuden bør der i dispensationen efter naturbeskyttelseslovens § 3 stilles krav om, at skydehusene i § 3 fjernes efter ophør af skydebaneaktiviteteter. 

 

Med hensyn til pkt. D, opstilling af et skydehus på en ny standplads, vurderer administrationen, at der ikke bør meddeles en landzonetilladelse eller dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Begrundelsen for vurderingen er, at det ikke vil være i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser om udvidelse af skydebaner i forbudszonen samt hensynet til landskab og naturværdier, idet en udvidelse vil påvirke nye dele af § 3 området – ikke kun selve skydehuset men også aktiviteterne, der vil udgå fra den nye standplads/skydehus.

 

Administrationen vurderer, at en tidsbegrænset landzonetilladelse og dispensation fra § 3 med fjernelsesklausul bør tinglyses på ejendommen.

 

Hvis udvalget er positiv til landzonetilladelsen skal kommunen gennemføre en høring, og udvalget skal træffe en endelig beslutning på et senere møde. En eventuel dispensation fra § 3 beskyttelsen skal ikke i forudgående høring, men kan meddeles sideløbende med en eventuel landzonetilladelse. Administrationen anbefaler dog at informationen indgår i høringsmaterialet.  Begge afgørelser skal annonceres på kommunens hjemmeside, og der er 4 ugers klagefrist til Natur- og Miljøklagenævnet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens landzonebestemmelser, naturbeskyttelseslovens § 3 bestemmelser om beskyttet natur.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Hvis udvalget er principielt positiv til det ansøgte skal kommunen gennemføre en naboorientering inden kommunen træffer afgørelse i sagen.

Indstilling

  1. At kommunen er principielt positiv til, at der kan meddeles en tidsbegrænset landzonetilladelse til 31-12-2018 til opstilling af 4 skydehuse på de eksisterende standpladser, høballemur og støjhegn på den nuværende skydebane som beskrevet i sagsfremstillingen under pkt. A, B, og C.
  2. At kommunen er principielt positiv til, at meddele tidsbegrænset dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til 4 skydehuse omkring eksisterende standpladser med fjernelsesklausul som beskrevet i sagsfremstillingen.
  3. At kommunen meddeler afslag til et skydehus og nye anlæg på en ny standplads, som beskrevet i sagsfremstillingen pkt. D.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 10-01-2017

Sagen blev udsat.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-03-2017


Udvalget behandlede indstilling til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.


Der foretoges afstemning:

Indstillingens pkt. 1 og 2.

For stemte:

Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Flemming Rømer (O), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V).

Imod stemte:

Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D).


Indstillingens pkt. 1 og 2 anbefales.


Indstillingens pkt. 3.

Per Frost Henriksen (A) stillede forslag om at tillade det ansøgte.

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Flemming Rømer (O) og Lars Egedal (V).

Imod stemte:

Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D).

Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.


Vedr. pkt. 3 anbefaler udvalget at tillade det ansøgte.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-03-2017

Der foretoges afstemning.

 

Indstillingens pkt. 1 og 2.

For stemte:

Carsten Nielsen (A), Ergin Özer (A), Flemming Rømer(O), Thomas Bak (V), Lars Søndergaard (V).

Imod stemte:

Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F).

Administrationens Indstillingens pkt. 1 og 2 er dermed vedtaget

 

Indstillingens pkt. 3.

Thomas Bak (V) stillede forslag om at tillade det ansøgte.

For stemte: Flemming Rømer (O), Thomas Bak (V).

Imod stemte: Carsten Nielsen (A), Ergin Özer (A), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F).

Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

 

Forslaget faldt.

Ulla Hardy-Hansen (C) deltog ikke i afstemningen vedr. indstillingens pkt. 3.

 

Administrationens indstilling vedr. pkt. 3 dermed vedtaget.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Der blev stemt om Fritids – og Idrætsudvalgets indstilling pkt. 3:


For: 20 (Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Hans Nissen (A), Henriette Stein (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Christian de Jonquiéres (C), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 6 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Undlader: 1 (Ergin Øzer (A))


Forslaget blev vedtaget.

Nr.35 - Venstre anmoder om at arbejdet vedr. Karlebo Landsby iværksættes

Sagsnr.: 17/7209

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Venstre anmoder om at følgende sag optages på byrådets dagsorden til byrådsmødet den 27. marts 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

På vegne af Venstres byrådsgruppe fremsendes hermed nedenstående punkt til optagelse på byrådets dagsorden for mødet i marts:

Byrådet vedtog den 28. april 2014 med henvisning til Kommuneplan 2013, at der arbejdes for en balanceret udvikling af Karlebo landsby med respekt for det omgivende miljø med det formål at tiltrække børnefamilier og bevare den attraktive natur. Desuden har der været udtrykt ønske om, at opdatere den gældende lokalplan nr. 37 for Karlebo Landsby, da dele af lokalplanen opfattes som forældet i forhold til blandt andet nye energikrav.

Jf. Venstres senest modtagne oplysninger er denne beslutning, til trods for, at den er truffet med et bredt flertal for 36 måneder siden, endnu ikke omsat til egentlig planlægning.
Da den forældede lokalplan lokalt ses som en hindring for landsbyens udvikling og med sine nuværende (forældede) krav til bygningsindretning, mindste matrikelstørrelser mv, foreslår Venstre, at byrådet instruerer administrationen om uden unødigt ophold i samarbejde med borgerne, at iværksætte arbejdet med at skabe en opdateret lokalplan for hele Karlebo by.

Administrationens bemærkninger

 

På baggrund af Byrådets beslutning af 28. april 2014 behandlede Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget i maj 2016 sag om udvikling af Karlebo Landsby.

 

Administrationen oplyste i sagen, at den forestående revision og planloven samt revision af Fingerplanen forventes at få betydning for Karlebos udviklingsmuligheder.

På den baggrund vedtog udvalgene hhv. den 3 og den 23. maj 2016 administrationens indstilling:

1.    At fremtidig planlægning for Karlebo landsby (bortset fra Karlebovej 23 og Gunderødvej 46) afventer de forventede ændringer af Planlov og Fingerplan.

2.    At fremtidig planlægning for Karlebo Landsby tilrettelægges som beskrevet i forslaget til proces for udvikling af Karlebo Landsby.

 

Processen der refereres til i indstillingens punkt 2 er følgende:

 

·         Indledende borgermøde om udvikling af Karlebo (evt. nedsættelse af arbejdsgruppe)

·         Analyse af beskyttelsesinteresser og bud på muligheder

·         Borgermøde

·         Forslag til ny lokalplan

·         Høring og borgermøde

·         Vedtagelse af lokalplan

 

 

Administrationen forventer, at den nye planlov er færdigbehandlet sommeren 2017 og en ny fingerplan i løbet af 2018. Derefter kan ovenstående proces iværksættes, som tidligere politisk besluttet.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Venstre indstiller:


  1. At byrådet instruerer administrationen om uden unødigt ophold i samarbejde med borgerne, at iværksætte arbejdet med at skabe en opdateret lokalplan for hele Karlebo by.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Byrådet besluttede at sende sagen til behandling i Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget.

Nr.36 - SF - Mere fleksibel arbejdstid

Sagsnr.: 17/7326

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

SF anmoder om at følgende sag optages på byrådets dagsorden til byrådsmødet den 27. marts 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Mere fleksibel arbejdstid i Fredensborg kommune

Nogle mennesker har brug for mere tid i hverdagen, imens andre har mere brug for lidt ekstra i lønningsposen, og andre igen er blevet fanget i jobfunktioner med mange deltidsjob.

Fælles for dem er, at det langt fra sikkert, at en arbejdsuge på lige netop 37 timer er dét, der passer bedst til den aktuelle livssituation.

For SF er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede. Derfor ønsker vi i SF at give kommunens medarbejdere bedre muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og behov.

Erfaringer fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune viser, at op imod en fjerdedel af de ansatte gerne vil justere deres arbejdstid, så de enten arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i ansættelsesforholdet. 

Som kommunens største arbejdsplads er det vores vigtige ansvar, at alle vores mange gode og dygtige medarbejdere har et godt arbejdsliv, med mulighed for at finde den helt rigtige balance mellem arbejde og fritid.

Hvis vi skal imødekomme de behov, har vi brug for mere fleksibilitet i indretningen af medarbejdernes arbejdstid, både ved ansættelsestidspunktet og løbende, i takt med at medarbejdernes behov for en anden balance mellem arbejde og fritid ændrer sig. 

Forandringer i kommunens ansættelsesforhold kan være en stor omstilling med administrative udfordringer. Derfor er der brug for en forsøgsordning, der blandt andet kan afklare, hvor stort et ønske der er blandt kommunens medarbejdere om at justere på deres arbejdstid, og hvordan sådan et ønske kommer til udtryk. De værdifulde erfaringer fra et pilotforsøg skal bruges med henblik på at skabe mere fleksibilitet for alle medarbejdere i kommunen på sigt. Fleksibel arbejdstid er ligeledes et aktuelt emne ved de kommende overenskomstforhandlinger. 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

SF indstiller:

 

  1. At byrådet igangsætter et forsøg med fleksibel arbejdstid på udvalgte arbejdspladser på to forskellige områder i kommunen. Målet er at indsamle viden om den udvidede fleksibilitet, så ordninger med fleksibel arbejdstid efterfølgende kan udrulles til så mange som det er praktisk muligt i Fredensborg Kommune. Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og fagforeningsgrupper. 

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Byrådet besluttede at sende sagen til behandling i Økonomiudvalget.

Nr.37 - Initiativer for højere valgdeltagelse, valgplakatforhold m.m. vedrørende kommunalvalget

Sagsnr.: 16/15359

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Til drøftelse og beslutning om en række initiativer til formål at fastholde eller øge valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 21. november 2017.


Samtidig drøftes notat om regler for ophængning af valgplakater samt forslag til ”10 gyldne råd for valgstyrere og tilforordnede” m.m.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på sit møde den 31. oktober 2016 en række forhold angående kommunalvalget den 21. november 2017.


Byrådet besluttede herunder også, at initiativer til formål at fastholde eller gerne øge valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017 skal behandles i den politiske arbejdsgruppe og herefter på møde i Byrådet.


Den politiske arbejdsgruppe har drøftet sagen ved sit møde den 25. januar 2017.


På den baggrund vedrører sagsfremstillingen følgende:


  1. Forslag til initiativer for at fastholde eller fremme valgdeltagelsen ved Kommunalvalget i 2017.
  2. Nye regler for ophængning af valgplakater på vejareal m.m.
  3. Forslag til ti gyldne råd til valgstyrere og tilforordnede
  4. Øvrige forhold

1.    Forslag til initiativer for at fastholde eller fremme valgdeltagelsen ved Kommunalvalget i 2017.


En analyse af valgdeltagelsen i kommunen ved


Folketingsvalget2015:

At Fredensborg Kommune havde en høj stemmeprocent. Kommunens stemmeprocent var på 87,6 (på landsplan 85,9%), men


At især de unge 22-29 årige undlader at stemme i Fredensborg Kommune – (kun 69,5% stemte – på landsplan 79,1%).


At herunder er det særligt de unge mænd, som undlader at stemme.


At indvandrere og efterkommere har meget lav valgdeltagelse. Fredensborg er den kommune i Danmark, hvor færrest efterkommere af ikke-vestlige indvandrere stemmer. Stemmeprocenten var på 34,4 % i Fredensborg (på landsplan 49,6%)


De samme tendenser, som nævnt ovenfor var også gældende ved Kommunalvalget i 2013, hvor stemmeprocenten var 74,56 (på landsplan 71,99). Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget i 2013 viste også, at det lykkedes med en fælles indsats overalt i landet at styrke valgdeltagelsen, så stemmeprocenten på landsplan sted med 6,1 % i forhold til valget i 2009.


På den baggrund er der følgende forslag til initiativer i kommunen, idet bemærkes at de fleste at initiativerne er gengangere fra sidste kommunalvalg, samt at mange af initiativerne ikke retter sig specifikt til en bestemt vælgergruppe, men retter sig til samtlige vælgere i kommunen.


Der er vælgende forslag:

Udsendelse af brev til samtlige vælgere (nyt initiativ)

Det foreslås, at der udsendes breve til samtlige ca. 30.500 vælgere via deres e-boks med opfordring til at bruge deres stemme ved kommunalvalget og samtidig give informationer om muligheden for at brevstemme m.m.


Brevet udsendes via KMDs valgmodul, som er klar 14 dage før valget. Brevet udsendes til vælgernes e-boks og for de vælgere som er fritaget for e-boks, fremsendes brevet i papirform.


Der vil blive givet mulighed for at få oversat brevet til engelsk – eventuelt via link til kommunens hjemmeside eller lignende.


Ved udsendelse af brevet en måned før valget vil KMD skulle oprette et særligt valgmodul og prisen vil blive 120.000 kr., hvorfor der ses bort fra denne mulighed.


Forventet udgift for udsendelse af brev ca. 14 dage før valget til samtlige vælgere beløber sig til ca. 20.000 kr.



Gøre de unge ”valgparate

Kommunens skoler har i januar 2017 deltaget i ”Skolevalget”, som er nationalt.


Herudover opfordres skolerne til, ligesom ved sidste kommunalvalg, at have kommunalvalget på skoleskemaet i tiden op til valget, samt at der i øvrigt i undervisningen i de ældste klasser i folkeskolen sættes fokus på det kommunale selvstyre og kommunalvalget. Dette kan eventuelt ske ved inddragelse af de lokale politikere.


På selve valgdagen kan skoleklasserne aftale at komme på besøg på et valgsted og se, hvordan det rigtige valg forløber.


Endvidere foreslås, at Byrådet retter henvendelse til de omkringliggende gymnasier o.lign. med opfordring til, at de sætter kommunalvalget på dagsordenen i skoleundervisningen.


To kommunale vælgermøder

Det foreslås, at der afholdes et traditionelt vælgermøde i Rådhuskælderen. Vælgermødet foreslås afholdt i lighed med det seneste kommunalvalg som en paneldebat med en ordstyrer – f.eks. en kendt politisk analytiker og journalist. Vælgermødet kan være torsdag den 9. november kl. 19.00.


Herudover foreslås det, at der afholdes et vælgermøde med fokus på den vælgergruppe, som er kendetegnet ved lav valgdeltagelse. (unge og efterkommere). Ved sidste kommunalvalg søgte vi midler fra en særlig statslig integrationspulje ”Alles valg 2013” til afholdelse af dette vælgermøde, hvilket vil blive undersøgt og hvis om muligt søgt igen.


Det undersøges endvidere om muligheden for at ansøge Regionsrådet om midler fra en særlig pulje som de forventer at afsætte til kommunale initiativer særligt for denne vælgergruppe.


Forventet udgift til afholdelse af det traditionelle vælgermøde forventes at beløbe sig til ca. 30.000 kr.


Udgiften til det alternative vælgermøde forventes at beløbe sig til 10.000 kr. hvis ikke det kan finansieres fra særlig statslig eller regional pulje.


Informationskampagne

Der iværksættes en informationskampagne (sofavælgerkampagne), hvor vælgerne gøres opmærksomme på vigtigheden af at afgive stemme og på muligheden for at brevstemme forud for valget m.m. Vi vil benytte kommunens hjemmeside, facebook-sider, plakater, annoncer m.m. Sofavælgerkampagnen blev også benyttet ved sidste kommunalvalg og kan genoptrykkes uden særlige omkostninger.


Samtidig har KL en landsdækkende gratis kampagne, som det foreslås, at kommunen tilslutter sig.


På kommunens hjemmeside vil der op til valget blive lagt alle nødvendige oplysninger om valgsteder, brevstemme, kandidatlister etc. På hjemmesiden vil hvert parti få mulighed for at linke videre til egne hjemmesider.


På samme måde vil kommunens facebook-sider også blive en vigtig informationskilde for at nå ud til borgerne.

Der er lavet en overordnet facebook-side for hele kommunen, som vil blive benyttet ved valget, udover de allerede eksisterende facebooksider som retter sig mod hver af kommunens fem unikke steder.


I den lokale presse vil der blive indrykket annoncer om kandidatlister, valgsteder, mulighed for at brevstemme osv.


Udgiften til kommunens egen Sofavælgerkampagne, facebook-sider m.m. vil beløbe sig til ca. 5.000 kr.


Til annoncering i den lokale presse m.m. forventes en udgift på ca. 35.000 kr.


Brevstemme på Rådhuset og bibliotekerne


Rådhuset

Der vil være mulighed for at brevstemme på Rådhuset i hele brevstemmeperioden. Herudover vil der være udvidet åbningstid på Rådhuset de sidste to uger inden valget, samt to lørdage og der vil holdes ekstraordinært åbent den sidste fredag inden valget.


Bibliotekerne

Der vil samtidig være mulighed for at brevstemme på bibliotekerne i deres borgerbetjente åbningstid i brevstemmeperioden.


De sidste to uger op til valget vil den borgerbetjente åbningstid på bibliotekerne udvides, så åbningstiden vil være til kl. 19.00 på nærmere angivne dage. Ved den udvidede åbningstid de sidste uger op til valget vil niveauet for åbningstiderne om aftenen på bibliotekerne være i lighed med sidste kommunalvalg.


Borgerbetjente åbningstider på bibliotekerne foreslås således de sidste to uger op til valget:


Fredensborg Bibliotek og Humlebæk Bibliotek:

Mandag og onsdag    kl. 12-19

Tirsdag og torsdag    kl. 12-17

Lørdag                    kl. 10-13


Nivå Bibliotek:

Mandag og onsdag    kl. 12-17

Tirsdag og torsdag    kl. 12-19

Lørdag                    kl. 10-13



Samtidig vil der blive indført mulighed for tidsbestilling for brevstemmer, så borgerne har mulighed for på forhånd at reservere en tid på samme måde som er gældende på Rådhuset.


Udgiften til udvidet åbningstid forventes at beløbe sig til 20.000 kr.

 

Brevstemme i eget hjem

Vi vil som hidtil og i overensstemmelse med lovgivningen give mulighed for, at ældre og handicappede kan brevstemme i deres eget hjem. Dette formidles ud til borgerne via pressen og kommunens hjemmeside, men også i samarbejde med kommunens hjemmepleje.


Der vil også blive tilbudt særlige aftaler for at brevstemme for NGGs elever, elever på Krogerup Højskole, beboere på Blå Kors i Humlebæk, samt beboere på Misbrugscenter Alfa i Fredensborg i lighed med tidligere valg.


Valghyggedag på plejecentrene

På plejecentrene arrangeres en dag i samarbejde med plejecentret, hvor der er valghygge med kaffe og kage, og hvor alle beboerne får muligheden for at stemme på plejecentret. Dette sker med forudgående opslag og annoncering i deres husavis o.lign.


Samarbejde med erhvervslivet

På Erhvervsrådsmøde i 2017 foreslås, at der bliver optaget et punkt på dagsordenen om muligheder for at samarbejde med erhvervslivet om arrangementer i byerne i de sidste uger op til valget. Her tænkes på særlige aktiviteter og initiativer, som kan skærpe opmærksomheden omkring valget.


Samarbejde med boligforeninger/grundejerforeninger

Det foreslås, at kommunen i samarbejde med de boligforeninger, grundejerforeninger o.lign., som ønsker det, via opslag m.m. giver informationer i boligområderne om kommunalvalget og om åbningstiderne for brevstemmeafgivning.


Initiativer for vælgere med anden etnisk herkomst

Det foreslås, at kommunen i samarbejde med fædregruppen, Kokkedal På Vej, Nivå Nu m.fl. laver arrangementer og informationer til de særlige målgrupper, som har lavest valgdeltagelse i kommunen.


Endvidere foreslås det i lighed med sidste kommunalvalg, at der uddeles pjecer i de bebyggelser, hvor der bor mange beboere med anden etnisk herkomst. Pjecen ”Det er dit valg” er udarbejdet af Rådet for Etniske Minoriteter og beskriver borgernes muligheder og rettigheder i forhold til at få indflydelse, når der tages lokale beslutninger. Pjecen er på 5 forskellige sprog. Pjecen fås gratis af Rådet for Etniske Minoriteter.

Gratis kørsel til valgstedet for gangbesværede m.fl. på valgdagen

Som hidtil vil der blive tilbudt gratis bustransport til gangbesværede til og fra valgstedet.


Gratis kaffe og kage på valgstederne

For at gøre valghandlingen til en hyggelig og festlig begivenhed vil der på valgstederne blive serveret gratis kaffe og lidt ”sødt” til kaffen, samt være lidt godt til børnene også.


Førstegangsvælgerne, som møder op for at stemme, belønnes med et stykke chokolade el.lign.


Samlet udgift til gratis kørsel for gangbesværede samt gratis kaffe og kage på valgstederne forventes at beløbe sig til ca. 40.000 kr.


2.    Regler for ophængning af valgplakater på vejarealer.

Vedlagt følger notat om regler for ophængning af valgplakater på vejareal. Der er netop vedtaget en ændring til loven så valgplakaterne kan hænges op fra lørdag den 28. oktober 2017 kl. 12.00.


Borgmesteren vil indkalde vælgerforeningsformændene til et møde efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister. På mødet vil formændene blive orienteret om reglerne for ophængning af plakater, ligesom man skal drøfte fælles principper for ophængning af plakaterne.



3.    Ti gyldne råd til valgstyrere og tilforordnede.

Der vedhæftes et notat med forslag til ”Ti gyldne råd til valgstyrere og tilforordnede” til drøftelse. De ti gyldne råd er et forslag til at tydeliggøre rollerne på valgdagen for valgstyrerformanden, valgstyrere og de tilforordnede for at undgå tvivl om rollefordelingen m.m.


Der er vedtaget en ændring af valglovene med virkning fra 1. juli 2017, som indebærer, at:


”Tilkendegiver vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv.”


Dette er baggrunden for pkt. 4, 2. afsnit i ”De ti gyldne råd”.


4.    Øvrige forhold

Information til partierne

Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst at de i løbet af foråret vil udsende vejledning, opdatere blanketter til kandidatlister m.m.


Kommunen vil efterfølgende og inden sommerferien sende en orientering til alle de partier som vi er bekendt med opstiller til valget. Her vil der blive orienteret om kandidat- og stillerlister, frister, indleveringssted, valgplakatregler, udpegning af tilforordnede m.m.


Humlebæk-hallen

Humlebæk-hallen er som hidtil valgsted ved Kommunalvalget. Hvis det skulle vise sig at vejret bliver ekstremt og eksperter vurderer at vi ikke kan benytte hallen ved valget, vil valghandlingen blive flyttet til biblioteket på Humlebæk Skole, Gl. Strandvej 132. som vurderes at være egnet som valgsted.


Handicaptilgængelighed på valgstederne

Valgstederne vil inden valget blive gennemgået sammen med kommunens tilgængelighedskoordinator for eventuelle forbedringer af adgangsforholdene på valgstederne m.m.

Bevilling

Den samlede udgift til initiativer for at fastholde eller gerne øge valgdeltagelsen forventes at beløbe sig til 160.000 kr., som kan indeholdes i det afsatte budget til valg.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At det indstilles at følgende initiativer iværksættes ved Kommunalvalget i 2017:


  1. Udsendelse af brev til samtlige vælgere
  2. Gøre de unge valgparate
  3. Afholde to kommunale vælgermøder
  4. Iværksætte informationskampagne (sofavælgerkampagne)
  5. Brevstemme på Rådhuset og på bibliotekerne med udvidet åbningstid de sidste uger op til valget
  6. Brevstemme i vælgernes eget hjem (lovbestemt) og på nærmere aftalte institutioner
  7. Valghyggedag på plejecentrene ved brevstemmeafgivningen
  8. Samarbejde med erhvervslivet
  9. Samarbejde med boligforeninger/grundejerforeninger o.lign.
  10. Initiativer for særlige vælgergrupper med lav valgdeltagelse i samarbejde med Nivå Nu, Kokkedal på Vej m.fl.
  11. Gratis kørsel for gangbesværede på valgdagen
  12. Gratis kaffe og kage på valgdagen
  13. Det indstilles at ”notat om regler for ophængning af valgplakater” og ”notat om Ti gyldne råd til valgstyrere og tilforordnede” tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.


Bestyrelsen i Norfors har henvendt sig i forhold til i hvilket tidsrum og på hvilke dage der hensigtsmæssigt kan omdeles valgmateriale ved vore genbrugspladser. Omdelingen foregår udenfor genbrugspladserne. Økonomiudvalget anbefaler, at tidsrummet følger reglerne for ophængning af valgplakater.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Liste O stemte imod uddelingen ministeriets flersprogede pjece om valg.

Nr.38 - Udkast til regnskab 2016

Sagsnr.: 16/28953

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Godkendelse af udkast til regnskab 2016 med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab 2016 viser et overskud på den primære drift på 183,7 mio.kr.  Driftsoverskuddet er ca. 71 mio. kr. højere end forventet i korrigeret budget, og godt 58 mio. kr. bedre end i regnskab 2015.

Det høje driftsoverskud skyldes blandt andet, at der i 2016 er indarbejdet driftsoverførsler fra 2015 på 38 mio. kr. samt frigivet indefrosne driftsmidler fra 2014 på 24 mio. kr. I alt er driftsområdet således blevet tilført 62 mio. kr. alene i form af overførsler i 2016.

 

Der blev i 2016 gennemført anlægsprojekter for 27,7 mio. kr. hvilket er 48,7 mio. kr. mindre end budgettet. Mindre forbruget kan forklares ved udskydelse af anlægsprojekter til 2017 samt realiserede salgsindtægter for 19,7 mio. kr. i 2016.

Det primære driftsresultat kunne derfor som budgetlagt finansiere udgifterne til anlæg, hvorfor det samlede resultat på drift og anlæg – på det skattefinansierede område er et overskud på 156 mio. kr. Dermed har både genopretningsplanen som byrådet vedtog i maj 2015 om blandt andet indefrysning af overførsler, anlægsstop samt generel tilbageholdenhed i organisationen og budgetaftalen for 2016 haft den ønskede effekt på kommunens kassebeholdning.

 

Kommunen har i regnskabsåret 2016 hjemtaget to lån på i alt 33,4 mio. kr. I januar 2017 kunne lånerammen for 2016 endeligt opgøres og der blev optaget yderligere lån for 8 mio. kr. til klimainvesteringer og indefrosne ejendomsskatter, jf. tidligere politisk beslutning. Den samlede låneramme i 2016 udgjorde således 41,4 mio. kr. Samtidig blev der i 2016 afdraget 48,1 mio. kr. på kommunens samlede gæld.

 

Balanceforskydninger er forskydninger i likviditeten mellem årene, i regnskab 2016 er der tale om forskydninger i regningsbetalinger samt refusioner fra staten, der medførte et kassetræk på 11,6 mio. kr. Regnskab 2016 viser herefter en samlet forøgelse af de likvide aktiver (kasseopbygning) på 127,6 mio. kr.

 

Regnskabsresultat 2016.

 

Regnskabsresultat 2016

Regnskab 2015

Oprindeligt Budget 2016

Korrigeret Budget 2016

Regnskab 2016

(1.000 kr.)

 

 

 

 

 

I. Det skattefinansierede område

 

 

 

 

Skatter, tilskud og udligning

-2.484.848

-2.563.947

-2.568.269

-2.560.477

Driftsvirksomhed incl. Statsrefusion

2.347.006

2.431.319

2.441.466

2.367.378

Heraf overførsler vedrørende 2014->2015

 

23.878

23.878

 

Heraf overførsler vedrørende 2015->2016

 

 

38.000

 

Renter og kursregulering

12.534

23.471

14.378

9.326

Primært driftsresultat

-125.308

-109.157

-112.425

-183.773

Anlægsvirksomhed

60.274

76.346

31.096

27.659

Resultat af det skattefinansierede område

-65.034

-32.811

-81.329

-156.114

 

 

 

 

 

II. Det brugerfinansierede område *

 

 

 

 

Drift

1.463

0

0

2.158

Anlæg

3.787

0

0

0

Resultat af det brugerfinan. område

5.250

0

0

2.158

 

 

 

 

 

III. Lån og balanceforskydninger

 

 

 

 

Optagne lån (alm. Drift)

0

-23.000

-38.129

-33.421

Afdrag på lån

47.588

38.765

48.386

48.107

Balanceforskydninger

-37.088

-2.646

-3.241

11.634

Resultat af lån og balanceforskydninger

10.500

13.119

7.016

26.320

 

 

 

 

 

Ændringer af likvide aktiver **

-49.284

-19.692

-74.313

-127.636

* Affaldshåndtering

** + forbrug af likvide midler / - forøgelse af likvide aktiver

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning var primo året på 34,7 mio. kr. stigende til 128,4 mio. kr. ultimo 2016. Kassebeholdningen er et resultat af blandt andet driftsoverførsler, udskudte anlægsprojekter samt lånoptag til tilbagekøb af DONG lysmaster i 2018 på 13 mio. kr.

 

På kommunens drift afspejler det endelige resultat mindre udgifter i forhold til korrigeret budget 2016 på langt de fleste politikområder, i regnskabsbemærk-ningerne (bilag 1) er der for hvert politikområde en mere detaljeret gennemgang af politikområdernes resultat for 2016.

 

Udgifterne under servicerammen (driftsudgifter eksklusiv aktivitetsbestemt medfinansiering og politikområde beskæftigelse) var i 2016 på 1.800,2 mio. kr.,

18 mio. kr. under den udmeldte serviceramme.

 

Regnskabet vil efter behandling i Byrådet blive oversendt revisionen for gennemgang og godkendelse. Revisionsberetning med påtegning vil blive forelagt Byrådet i juni måned 2017.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om kommunens styrelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Endeligt regnskab 2016 vil være tilgængeligt på kommunens hjemmeside i juni 2017 efter Byrådets godkendelse.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender udkast til regnskab 2016 og oversender til revisionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.39 - Revisionsberetning nr. 10, løbende revision 2016

Sagsnr.: 17/1818

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Revisionsberetning nr. 10 løbende revision 2016 fremlægges til godkendelse

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens revision BDO udarbejder for regnskabsåret 2016 to formelle beretninger. 


  1. Løbende revision 2016, behandles i denne sag.
  2. Endelig årsberetning for regnskabsåret 2016 som kommer til politisk behandling i juni. Her vil BDO møde til økonomiudvalgets behandling af sagen. 

I den løbende revision 2016 giver revisionen sin vurdering af, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, herunder om kommunens interne forretningsgange, kontrolsystemer m.v. fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes om årets økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med byrådets bevillinger, lovgivning m.v.


Revisionens gennemgang har blandt andet givet anledning til følgende konklusioner:


På området for regnskabsføring og interne kontroller er det revisionens opfattelse at kommunens bilagsbehandling er velfungerende og dermed tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Dette er underbygget af stikprøver og udsøgninger, som viste at de enkelte bogføringsenheder generelt var ajour med bogføringen. Der blev heller ikke fundet væsentlige bogføringsfejl i de reviderede bilag.


På Løn- og personaleområdet er konklusionen, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne, samt at der administreres i overensstemmelse med disse.


Den sammenfattende konklusion på personsagsområdet for det sociale område er, at personsager generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Det er revisionens vurdering, at fejlniveauet er faldet væsentlig i forhold til sidste år. Det anbefales, at der etableres en kvalitetskontrol med området ”Hjælp i særlige tilfælde efter Integrationsloven” i Center for Borgerservice og Digitalisering som i Center Job og Uddannelse. Begge anbefalinger er under implementering i organisationen.


Den løbende revision har givet anledning til en bemærkning:


Integration – integrationsprogrammet som er blevet gennemgået på baggrund af stigende udgifter og væsentlige lovændringer i 2016. Her har sagsgennemgangen vist at der er fejl. Fejlene kan henføres til manglende løbende indberetning, rettidig opfølgning og stillingtagen ved udeblivelse fra tilbud.


Administrationen har allerede i løbet af 2016 i dialog med revisionen iværksat en række tiltag, herunder skærpet ledelsesmæssigt tilsyn og kompetenceudvikling af medarbejdere for at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen på området.  


Se i øvrigt administrationens besvarelse på bemærkningen i bilag.


Tidligere revisionsbemærkninger for den løbende sagsrevision 2015.


  • Hjælp i særlige tilfælde – integration
  • Uddannelseshjælp
  • Revalidering

Anses for afsluttet fra revisionens side.


Den sidste bemærkning ”Forretningsgange i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion”, vil der blive foretaget opfølgning på ved den afsluttende revision.


Der har igennem året været en løbende dialog mellem de respektive centre og revisionen, for at bevare fokus på tidligere års bemærkninger samt opmærkningspunkter i indeværende regnskabsår.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om kommuners styrelse

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At delberetningen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.40 - Overførsler fra 2016 til 2017

Sagsnr.: 17/145

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Godkendelse af:

 

Drift

  • De automatiske overførsler fra 2016 til 2017
  • Indstillingerne vedr. dispensationsansøgninger om ekstraordinær overførsel ud over de automatiske overførsler

 Anlæg

  • De automatiske overførsler fra 2016 til 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Samlet set søges der om overførsler for 49,1 mio. kr. fordelt med 45,7 mio. kr. på driftsområdet og 3,4 mio. kr. på anlægsområdet.

 

Driftsområdet

I Kommunens Håndbog om Økonomistyring skelnes mellem tre typer af overførselsadgang på driftsområdet (se tabel 1).

 

På driftsområdet er der ved regnskab 2016 et samlet mindreforbrug på 71,9 mio. kr. Det betydelige mindreforbrug skal ses i lyset af den økonomiske situation i starten af 2016, hvor kassebeholdningen var på under 35 mio. kr. En generel organisatorisk tilbageholdenhed i 2016 har været en væsentlig årsag til den hurtige genopretning af kommunens økonomi.

 

Ses der isoleret på de områder, hvor der er hhv. +/- 5 pct. og 100 pct. overførselsadgang er der i 2016 et samlet mindreforbrug på driften på 59,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf det samlet anbefales, at der overføres 45,7 mio. kr. til 2017.

 

På de indsatsstyrede områder med ingen overførselsadgang er der opgjort et mindreforbrug på 12,1 mio. kr., som primært vedrører beskæftigelsesområdet. I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 varslede staten en forventet regulering på det budgetgaranterede område som konsekvens af en positiv konjunkturudvikling. Fredensborg Kommune har som staten forventede haft et fald i antallet af ydelsesmodtagere. Mindreforbruget på beskæftigelsesområdet vil formodentlig indgå som en del af midtvejsreguleringen juli 2017, hvor de på dette tidspunkt vil skulle tages op af kassen.

 

Tabel 1. Oversigt over overførslerne på driftsområdet

 1.000 kr.

Korr. budget
2016

Forbrug 2016

Mindre-forbrug

Overførsel

+/- 5 pct.

1.551.129

1.508.132

42.997

28.716

100 pct.(*)

40.988

24.151

16.836

16.841

Ingen overførsel

849.349

837.252

12.097

0

Anbefalinger

 

 

 

166

 I alt

2.441.466

2.369.535

71.930

45.723

* Forskel mellem restkorrigeret budget og beregnet overførsel skyldes op- og nedrundinger til hele 1.000 kr.

 

Se bilag 1 for opdeling på politikområdeniveau.

 

Overførsler ift. overholdelse af servicerammen

 

Udgifter der hører under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er det vedtagne budget og kommunens udgifter under servicerammen påvirkes derfor af overførslerne mellem årene, da disse tidsmæssigt overføres efter vedtagelsen.

 

I 2016 budgetterne blev der indarbejdet driftsoverførsler fra 2015 på 38 mio. kr. samt frigivet indefrosne driftsmidler fra 2014 for 24 mio. kr. I alt er driftsområdet således i 2016 blevet tilført midler for samlet ca. 62 mio. kr. i form af overførsler. Der søges om overførsel af 45,7 mio. kr. til 2017, hvilket betyder, at korrigerede budget øges med de 45,7 mio. kr. i forhold til servicerammen.

 

De seneste år har der været driftsoverførsler på mellem 30-40 mio. kr., hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke forventes at servicerammen overskrides. Der vil løbende blive fulgt op på dette.

 

Redegørelser og ansøgninger om dispensation

De institutioner/områder, hvor der er afvigelser udover de automatiske overførselsregler skal fremsende en redegørelse. Disse redegørelser fremgår af bilag 3.

 

Der er anlagt en bagatelgrænse på budgetafvigelser på 25.000 kr. i forhold til fremsendelse af redegørelser.

 

Såfremt der ønskes dispensation fra de gældende overførselsregler, skal der fremsendes en begrundet dispensationsansøgning. Der er modtaget 6 dispensationsansøgninger på i alt 1,8 mio. kr. (se bilag 4).

 

Der er modtaget dispensationsansøgninger fra:

  • Veje og Trafik
  • Ungecenter
  • Møllevejens Skole
  • Børnehusene Kokkedal
  • Børnehusene Humlebæk
  • Børnehusene Smedebakken og Dyssegården

Af de modtagne dispensationsansøgninger anbefales det at imødekomme dispensationsansøgninger for i alt 166.000 kr., idet det anbefales ikke at imødekomme dispensationsansøgningerne fra Børnehusene Kokkedal samt Børnehusene Humlebæk.

Begrundelse for at afvise de to dispensationsansøgninger skyldes, at de to Børnehuse i forvejen får overført ganske betydelige beløb indenfor den automatiske overførselsadgang (hhv. ca. 2,0 og 2,7 mio. kr.), hvorfor det vurderes at dispensationsbeløbene må kunne afholdes indenfor de automatiske overførselsbeløb.

 

De nuværende overførselsregler giver ganske vide rammer for kommunens institutioner. En fastholdelse af reglerne på området er en klar tilkendegivelse af, at afsættet for det tildelte budget er det det politisk vedtagne serviceniveau. Administrationens klare anbefaling vedr. afslag på dispensationsansøgningerne skal ses i lyset heraf.

 

 

Anlægsområdet

På anlægsområdet er der et mindreforbrug i 2016 på 3,4 mio. kr. forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet anbefales det, at der overføres 3,4 mio. kr. til 2017. Overførslerne skal ses i lyset af, at der ved budgetrevisionen 30.11.2016 blev overført anlægsmidler for 40,5 mio. kr. fra 2016 til 2017.

 

Der er et mindre beløb på 17.000 kr., vedr. regnskabsafsluttede anlægsprojekter, som ikke søges overført til 2017. Da anlægsprojektet ikke indgik i budgetrevisionen pr. 30.11.2016, hvor mindreforbruget på de 17.000 kr. skulle lægges i kassen, håndteres den bevillingsmæssige del af sagen i denne overførselssag. 

 

Automatiske overførsler
Jf. kommunens Håndbog om Økonomistyring gælder det på anlægsområdet
at allerede frigivne uforbrugte anlægsmidler automatisk kan overføres til næste år og derpå kan anvendes i det nye år uden forudgående anmodning.



Af bilag 6 ”Anlægsprojekter til overførsel” fremgår alle de anlægsprojekter for 2016 der søges overført til 2017 samt en liste over afsluttede anlægsprojekter der ikke søges overført. Anlægsprojekterne er opdelt på:


Anlægsudgifter der søges overført
Kategorien omfatter fortsættende anlægsprojekter, der videreføres i 2017. Inden for denne kategori søges om overførsel af anlægsudgifter for 3,9 mio. kr.

Anlægsindtægter der søges overført
Kategorien dækker indtægter vedr. fortsættende anlægsprojekter der videreføres i 2017 og dækker over såvel indtægter fra salg af kommunale ejendomme samt anlægsprojekter med ekstern medfinansiering. Inden for denne kategori søges om overførsel af anlægsindtægter for 436.000 kr.

Anlægsudgifter der ikke søges overført

Denne kategori vedrører udgiftsbudget fra anlægsprojekter der er afsluttet i 2016. Inden denne kategori er der et restbudget på 17.000 kr. der ikke søges overført, men lægges i kassen.

 

Tabel 2. Oversigt over overførsler på anlægsområdet

 1.000 kr.

Korr. budget 2016

Forbrug 2016

Rest korr. budget 2016

Overførsel

Anlægsudgifter der søges overført

40.978

37.118

3.860

3.860

Anlægsindtægter der søges overført

-22.280

-21.843

-436

-436

Anlægsudgifter der ikke søges overført

17

0

17

0

I alt

18.715

15.274

3.441

3.424

Bevilling

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

Drift 

 

 

 

 

+/- 5 pct.

28.716

 

 

 

100 pct.

16.841

 

 

 

Anbefalede ansøgninger

166

 

 

 

Drift i alt (netto)

45.723

0

0

0

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Anlægsudgifter der søges overført

3.860

 

 

 

Anlægsindtægter der søges overført

-436

 

 

 

Anlæg i alt (netto)

3.424

0

0

0

I alt

49.147

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Drift

  1. Godkender de automatiske overførsler (bilag 2 og 5)
  2. Tager de modtagne redegørelser for områder og institutioner til efterretning (bilag 3)
  3. Godkender indstillingerne vedr. dispensationsansøgningerne om overførsel ud over de automatiske overførsler (bilag 4)

Anlæg

  1. Godkender overførsel af anlægsprojekter fra 2016 til 2017 (jf. bilag 6)

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.41 - Tilpasning af principper for økonomistyringen i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 17/538

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Godkendelse af tilpassede principper for den fremtidige økonomistyring i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

En stærk økonomistyring kræver et fortsat fokus og en bred forankring. For at sikre en vedvarende overensstemmelse mellem den beskrevne økonomistyring og den udøvende praksis samt tilpasse økonomistyringen til de eksisterende behov, bør økonomistyringen tages op til revidering en gang imellem. Seneste større fokus var ved den statslige undersøgelse i 2010, hvor Fredensborg Kommune deltog sammen med 10 andre kommuner og som viste solid forankring af den økonomiske politik i både Byrådet og organisationen.


Ved budgetvedtagelsen for 2017 vedtog forligspartierne, at der skal fremlægges en sag om revitalisering af kommunens økonomistyring. Det omfatter blandt andet overførselsadgang, langsigtet investeringsstrategi, opdeling af ramme- og indsatsstyrede områder (handicap og udsatte børn og unge), håndtering af udfordringer i årets løb mv. samt et eftersyn på rollefordeling i økonomistyringen.

 

Målet med den økonomiske politik er at sikre rammerne for en sund økonomi med en fast økonomisk styring. Budgetterne skal overholdes og pengene skal bruges hensigtsmæssigt. Den økonomiske politik stiller også krav om at den kommunale opgaveløsning løbende effektiviseres.


Formålet med revitaliseringen er at styrke økonomistyringen både på det politiske og på det administrative niveau. Revitaliseringen af økonomistyringen skal således sikre:

 

  • Ejerskab til økonomistyringen
  • Bedre styringsmuligheder
  • Endnu bedre prognoser

 

Administrationen anbefaler i denne sag justeringer på fem områder. Samtidig vil administrationen arbejde videre med yderligere forslag til politisk godkendelse.

 

Anbefaling 1: Bevillingsreglerne forenkles 

Bevillingsniveauet på kommunens budget er i dag fastlagt på politikområder fordelt på hhv. ramme- og indsatsstyrede nettoudgifter. Selve betegnelsen ”indsatsstyrede områder” blev oprindeligt valgt for at fastlægge nogle særlige faglige indsatser på udvalgte områder for nærmere at kunne følge (og forudse) en tendens til udgiftsstigninger på disse udvalgte områder. De indsatsstyrede områder styres via masterplaner og (aktivitetsbaserede) budgetmodeller. Gennem de seneste år er der sket en udgiftsglidning fra rammestyret til indsatsstyret.

 

For at imødekomme konstaterede uhensigtsmæssigheder i den nuværende opdeling i ramme- og indsatsstyrede udgifter samt imødekomme et behov for at udskille KKR-institutioner fra øvrige områder anbefales det:

·      At bevillingsniveauet forenkles til alene at skelne mellem udgifter der er rammestyret samt KKR-institutioner.

 

Anbefaling 2. Overførselsreglerne ændres

Formålet med overførselsreglerne er at undgå uheldige incitamenter, hvor der er et ekstraordinært stort forbrug ultimo året. Heroverfor står, at for vide overførselsregler svækker den økonomiske styring.

 

For at give større synlighed på det reelle regnskabsresultat på politikområderne samt at styrke økonomistyringen anbefales det:

·       At overførselsreglerne forenkles til +/- 3 pct. på de rammestyrede områder.

·       At håndteringen af KKR-institutioner bliver tilpasset nyt regelsæt for KKR-området.

·       At overførsel af mindreforbrug udover 3 pct. af det korrigerede budget skal være planlagt, og en velbegrundet ansøgning om overførsel skal indsendes senest i forbindelse med årets sidste budgetrevision.

·       De eksisterende regler for 100 pct. overførsler fastholdes.

·       At de nye overførselsregler vil være gældende for overførsler fra 2017 til 2018.

 

Anbefaling 3: Aktivitetsbestemt medfinansiering som selvstændigt politikområde

I dag kan det være svært at få et økonomisk overblik over, hvad der reelt hidrører under den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det anbefales:

 

  • At aktivitetsbestemt medfinansiering udskilles økonomisk fra politikområde Pleje og Omsorg samt Handicap og Socialpsykiatri til et selvstændigt politikområde, idet områderne hospice og færdigbehandlede patienter bibeholdes på politikområde pleje og omsorg.

Anbefaling 4: Budgetrevisioner, placering og politisk inddragelse

I dag opgøres budgetrevisioner pr. 30. april, 30. juni (inkl. aflæggelse af halvårsregnskab) samt 30. november. Af håndbog om økonomistyring fremgår det, at budgetrevisionerne som udgangspunkt først skal behandles i de respektive fagudvalg, som derefter indstiller sagen videre til Byrådet. I praksis sker dette – af tidsmæssige årsager – ikke.

Samtidig vurderes det at være uhensigtsmæssig lang tid, at der er 5 måneder mellem årets to sidste budgetrevisioner.

 

Det anbefales:

  • At budgetrevisionerne fremadrettet opgøres pr. 31. marts, 30. juni (inkl. aflæggelse af halvårsregnskab) samt 31. oktober.
  • At et merforbrug på et politikområde indenfor et udvalgs område, skal søges finansieret indenfor det pågældende politikområde eller et af udvalgets øvrige politikområder.
  • At fagudvalgene forelægges budgetrevisionerne for fagudvalgets politikområder inden den samlede budgetrevision behandles i Økonomiudvalg og Byråd.

 

 

Anbefaling 5: Administrative tilpasninger på anlægsområdet

I de kommende år er der en forventning om, at der vil blive lagt snævre rammer for det samlede anlægsforbrug i landets kommuner, hvilket gør at der fremadrettet skal gøres en ekstra indsats for at sikre, at anlægsbudgettet bruges i det år, det er bevilget.

 

Der er alene tale om administrative tilpasninger på anlægsområdet, hvor det anbefales:

 

  • Der foretages månedlig opfølgning på samtlige anlægsprojekter. Til dette vil der blive anvendt et periodiseringsark.
  • Frigivelse af rådighedsbeløb for det kommende budgetår sker som udgangspunkt ved årets sidste budgetrevision.
  • Anlægsregnskaber fremlægges som udgangspunkt i forbindelse med budgetrevisionerne.
  • Implementeringsplanerne fremlægges i forbindelse med budgetrevisionerne og indeholder samtlige anlægsprojekter (både overførte, igangværende samt endnu ikke-igangsatte anlægsprojekter)

 

Anden leverance på revitalisering af økonomistyring (til politisk godkendelse til ultimo 2017)

  1. Skabelon og udformning af regnskab
  2. Eftersyn af prognoser, vedrørende f.eks. budgetmodeller på de nuværende indsatsstyrede områder, demografimodeller mv.
  3. LIS, kan vi bruge det mere aktivt i økonomistyringen?
  4. Håndbog om økonomistyring, opdatering og ny struktur

Udover konkrete tiltag i forhold til Fredensborg Kommunes økonomistyring anbefales det primo 2018 at inddrage det nytiltrådte Byråd i drøftelser omkring en plan for igangsættelse af større økonomiske analyser på udvalgte områder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at bevillingsreglerne ændres, som anbefalet
  2. At det godkendes, at overførselsreglerne ændres, som anbefalet
  3. At det godkendes, at aktivitetsbestemt medfinansiering oprettes om et selvstændigt politikområde, som anbefalet
  4. At det godkendes, at placeringen og graden af politisk inddragelse af budgetrevisionerne ændres, som anbefalet
  5. At de administrative tilpasninger på anlægsområdet tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.42 - Deltagelse i partnerskab om regelforenkling

Sagsnr.: 17/5040

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Byrådet beslutter om Fredensborg Kommune skal ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om at blive en af de to kommuner, der indgår partnerskab om regelforenkling.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg har løbende arbejdet med en frisat offentlig sektor. Kommunen deltager aktivt i projekter og indsatser, der kan medvirke til at reducere unødige regler og bureaukrati og sikre effektiv opgaveløsning. Fredensborg var Frikommune i første runde i perioden fra 2012-2015 og deltager frem mod 2020 også i ministeriets Frikommunenetværk. Kommunen deltager endvidere løbende i tværkommunale moderniserings- og effektiviseringsprojekter, senest omkring facility management.


De senere år har kommunen formået at effektivisere den kommunale organisation igennem strukturændringer og effektuering af kommunens eget omprioriteringsbidrag. Omprioriteringsbidraget er udfaset, men der vil fortsat være en nysgerrighed på, om vi kan løse opgaverne bedre og mere effektivt til gavn for borgerne.


Baggrund

Den 24. januar modtog alle landets borgmestre og således også borgmesteren i Fredensborg Kommune en invitation til at søge om at indgå i et partnerskab med Økonomi- og Indenrigsministeriet om regelforenkling af egne kommunale regler og processer (se bilag 1).

 

Kommuner som ønsker at være partnerkommuner skal søge ministeriet herom senest den 31. marts 2017. På baggrund af ansøgningerne vil der blive udvalgt to kommuner.


Borgmesteren har ved et ministermøde den 10. marts drøftet Fredensborg Kommunes arbejde med udvikling og effektivisering, herunder frikommuneforsøgene, med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. På mødet fremhævede borgmesteren, at Fredensborg Kommune går ind i et eventuelt partnerskab med den forventning, at ministeriet er villige til også at kigge kritisk på de centrale regler, der måtte komme til syne i gennemgangen, og som med fordel kan justeres.


Såfremt Fredensborg Kommune ansøger om at deltage og bliver udvalgt fremgår det af invitationen, ”at kommunen i samarbejde med KORA vil deltage i en nøje gennemgang af de administrative og processuelle byrder, som er et resultat af kommunernes egne beslutninger og organisering af opgaveløsningen. Det vil forhåbentlig lede frem til en række ideer og forslag til administrative lettelser, som samtidig kan være til inspiration for alle kommuner”.


I et partnerskab vil det endvidere være centralt, at kommunen også kan give ministeriet et indblik i, hvorledes centrale regler og love skaber bureaukrati i det daglige arbejde med den kommunale velfærd. Det vil således afspejle sig i kommunens ansøgning, at en præmis for et partnerskab hviler på, at kommune og ministerium inspirerer hinanden gensidigt.


Valg af område

Ministeren lagde på mødet med borgmesteren vægt på, at en undersøgelse tager fat om de generelle indsatsområder, som går på tværs af de store borgerrettede omsorgsområder.


Administrationen anbefaler, at der af hensyn til den interne ressourceanvendelse på projektet udvælges to områder (Børn og ældre), som afsæt for analysen af omfanget af administrative procedurer og arbejdsgange. Det kan være administrative processer, der bunder i såvel egne regler, lokalpolitiske regler samt statslige regler. Det kan eksempelvis være regler om registrering og dokumentation, procedurer for aktindsigt, proceskrav ved ansættelsesprocedurer eller andet. Fælles er, at der er tale om administrative procedurer, som går på tværs af organisationen.


De store velfærdsområder er ligesom den øvrige kommunale administration underlagt procedurer, som går på tværs af hele kommunen. Det kan fx være arbejdet med årsplanen, input til budgetprocessen eller APV og trivselsundersøgelser. Der er ligeledes behov for tværgående at gennemgå disse regler og processer i samarbejdet med KORA.



Principper for deltagelse i projektet

Administrationen anbefaler, at valget om at indgå i et partnerskab om regelforenkling skal følge principper som sikrer, at kommunen får gavn af at deltage.


1. Partnerskabet har et gensidigt formål, som bygger på, at kommunen og ministeriet i fællesskab gennemgår de regler og processer – både centralt og på kommunalt niveau, som med fordel kan justeres eller tilrettelægges på en anden måde. Hovedvægten vil være på kommunernes egne administrative krav.


2. Analysen foretages på to repræsentative kernevelfærdsområder. Projektet har til formål at gøre kommunen klogere på, hvordan vi bedst muligt indretter den kommunale opgaveløsning, lige fra de politiske og administrative beslutningsprocesser til medarbejdernes daglige arbejdsprocesser.


3. Kommunen afsætter ressourcer i organisationen til at gennemføre analyserne i samarbejde med KORA og ministeriet. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke de mere konkrete arbejdsprocesser omkring analysen, men det forventes, at der lokalt skal afsættes tid til at indgå i møder og være behjælpelig med at tilvejebringe data og materiale til KORA. Endvidere vil der også være behov for at afsætte ressourcer til at følge op på analysen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet. 

Indstilling

  1. At kommunen, med afsæt i drøftelsen på byrådsmødet den 27. februar, ansøger om at deltage i partnerskab med Økonomi- og Indenrigsministeriet i et regelforenklingsprojekt.

  1. At ansøgningen går på de generelle tværgående og sektorspecifikke regler og procedurer på børne- og ældreområdet skal indgå i analysen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.43 - Boligforeningen Vibo, afd. 103, Nivåhøj III - godkendelse af skema C

Sagsnr.: 10/38269

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema C.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen Vibo, afd. Nivåhøj III har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema C vedrørende byggeskaderenovering, miljøfremmede foranstaltninger samt forbedrings- og opretningsarbejder.


Skema B

Byrådet traf på sit møde den 28. november 2011 i forbindelse med godkendelsen af skema B følgende beslutning:

  • At anskaffelsessummerne på 54.580.822 kr. til renovering af byggeskader, på 3.350.514 kr. til miljøfremmende foranstaltninger og på 10.526.681 kr. til forbedrings og opretningsarbejder godkendes.
  • At kommunen yder garanti for lån til den fulde anskaffelsessum for så vidt angår udgiften til renovering af byggeskader og til miljøfremmede foranstaltninger under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig regaranti for halvdelen af beløbet.
  • At kommunen yder garanti for lån på 3.207.681 kr. til dækning af den del af udgiften til forbedrings- og opretningsarbejderne, der ikke finansieres af reguleringskontoen.

Skema C

En sammenligning af de endelige regnskabstal ifølge skema C med skema-B- tallene ser således ud:


 

Skema B

Kr.

Skema C

Kr.

Forskel

Kr.

1.    Renovering og byggeskader

54.580.822

54.287.000

-293.822

 

2.    Miljøfremmende foranstaltninger

3.350.514

4.239.192

888.678

3.    Forbedrings- og opretningsarbejder

10.526.681

10.192.819

-333.862

I alt

68.458.017

68.719.011

260.994


Samlet set er arbejderne ifølge skema C blevet 260.994 kr. dyrere end ifølge skema B.


Ad 1. Renovering og byggeskader

Boligforeningen oplyser, at der har været ekstraudgifter til forskellige tillægsarbejder først og fremmest bestående i udgifter til skæring af forplader på tagterrasser for opbygning af korrekt fald og skæring af forplader ved sokler. Ligeledes har der været udfordringer med funderingsarbejder for værn ved reetablering efter stilladser. Endelig har der foretaget indeksering af kontraktsummen i overensstemmelse med Støttebekendtgørelsen.


Da der har været væsentlige besparelser til låneomkostninger, byggelånsrenter mv. er de samlede udgifter til renovering og byggeskader ifølge skema C 293.822 kr. mindre end ifølge skema B.


Ad 2. Miljøfremmende foranstaltninger.

Der er afholdt tillægsudgifter til omprojektering, supplerende kloakarbejder, terrænarbejder og håndtering af jord samt til indeksering af kontraktsummen. Der har været besparelser i forhold til lånomkostninger og byggelånsrenter. Samlet er udgifterne til miljøfremmende foranstaltninger i følge skema C 888.678 kr. større end ifølge skema B.


Ad 3. Forbedrings- og opretningsarbejder.

Der har været afholdt ekstraudgifter til terræn- og sokkelarbejder, kloakarbejder og arbejder på eksisterende ventilationskanaler samt til indeksering af kontraktsum. Også her er der sparet på låneomkostninger og byggelånsrenter. Samlet er udgifterne til forbedrings- og opretningsarbejder ifølge skema C 333.862 kr. mindre end ifølge skema B.

 

Finansiering

De støttede udgifter til renovering og byggeskader på 54.287.000 kr. finansieres med støttet realkreditlån med 100 % garanti fra kommunen og med regaranti på 50 % fra Landsbyggefonden.


Udgifterne til Miljøfremmende foranstaltninger på 4.239.192 kr. finansieres for 3.644.240 kr.’s vedkommende med støttet realkreditlån med 100 % garanti fra kommunen og 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. De resterende udgifter på 594.952 kr. finansieres af reguleringskontoen.


Udgifterne på 10.192.819 kr. til forbedrings- og opretningsarbejder finansieres af afdelingens dispositionsfond, egne midler og reguleringskontoen.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen bemærker, at boligforeningens forklaring på afvigelserne mellem de samlede udgifter ifølge skema C og skema B er acceptable, og at afvigelserne i øvrigt samlet set er beskedne. Administrationen finder derfor, at der ikke vil være sagligt belæg for ikke at godkende skema C.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da de ansøgte garantier ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At anskaffelsessummerne på 54.287.000 kr. til renovering af byggeskader, på 4.239.192 kr. for miljøfremmende arbejder og på 10.192.819 kr. for forbedrings- og opretningsarbejder godkendes.
  2. At kommunen yder garanti for støttet lån til den fulde anskaffelsessum for så vidt angår udgifter til renovering af byggeskader (54.287.000 kr.), mod at Landsbyggefonden regaranterer for 50 %.
  3. At kommunen yder garanti for støttet lån på 3.644.240 kr. til delvis dækning af udgifterne til miljøfremmende foranstaltninger under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig regaranti for 50 %. Den resterende udgift på 594.952 kr. afholdes af reguleringskontoen.
  4. At kommunen godkender at udgiften på 10.192.819 kr. til dækning af forbedrings- og opretningsarbejder afholdes  af dispositionsfonden/egne midler/reguleringskontoen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.44 - Langebjergparken søger om godkendelse af skema C

Sagsnr.: 12/48517

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema C vedrørende helhedsplan for Humlebæk Boligselskabs afdeling, Langebjergparken.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab har senest den 17. februar 2017 fremsendt ansøgning om godkendelse af skema C vedrørende helhedsplanen for Langbjergparken.


Byrådet har den 17. december 2012 godkendt skema A, den 24. juni 2014 godkendt skema B og den 27. oktober 2014 godkendt revideret skema B. Der henvises til vedlagte protokoludskrifter.


Helhedsplanen har omfattet byggeskaderenovering og andre genopretningsarbejder, herunder etablering af skalmur med isolering, etablering af elevatorlifte, træbeklædning af gavle, renovering af tag, tilpasning af altaner, trapper og reposer, udskiftning af døre og vinduer mv. samt renovering af udearealer.


Det fremgår af skema C ansøgningen, at den samlede anlægsudgift andrager 58.016.740 kr., hvilket er 2.887.371 kr., eller ca. 5,2 % mere end det reviderede skema B. Fordelingen på støttede og ustøttede arbejder ser således ud:


 

Revideret skema B

Kr.

Skema C

Kr.

Forskel

Kr.

Støttede arbejde

45.722.530

48.980.543

3.258.013

Ustøttede arbejder

9.406.839

9.036.197

-370.642

Samlet anskaffelsessum

55.129.369

58.016.740

2.887.371

 

Boligselskabet oplyser at overskridelsen af udgifterne til de støttede arbejder skyldes uforudsete håndværkerudgifter.

 

Udgifterne finansieres således:

 

 

Skema B

Kr.

Skema C

Kr.

Støttede kreditforeningslån

45.723.000

48.980.543

Ustøttede kreditforeningslån

4.390.000

4.016.197

Tilskud fra fællespuljen i LBF

3.760.000

3.760.000

Tilskud fra egen trækningsret

1.260.000

1.260.000

I alt

55.130.000*)

58.016.740

*) tallet er afrundet

 

Boligselskabet oplyser, at Landsbyggefonden har givet en ekstrabevilling på 2,9 mio. kr. til dækning af ekstraudgifterne i skema C i forhold til skema B.

 

Ansøgning om kommunal garantistillelse.

Der ansøges om kommunal garantistillelse på 53,92 % af det støttede lån på 48.980.543 kr., svarende til 26.410.308 kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen, således at kommunens garantiforpligtelse netto kan opgøres til 13.205.154 kr.

 

Der ansøges ikke om kommunal garanti for det ustøttede lån.

 

Administrationen bemærker, at kommunens garantistillelse for det støttede lån ifølge skema C er opgjort til netto 13.205.154 kr. mod 15.590.000 kr. ifølge det reviderede skema B. Nykredit har således i sit endelige lånetilbud nedsat kravet til den kommunale garantistillelse med netto 2.385.000 kr.

På denne baggrund og under hensyntagen til, at budgetoverskridelsen i skema C i forhold til det reviderede skema B ligger på et relativt beskedent niveau (5,2 %), vil der ikke være sagligt grundlag for ikke at godkende skema C.

 

Boligselskabet oplyser, at man har flere helhedsplaner på vej vedrørende boligselskabets andre afdelinger, og at der derfor ikke har været egne midler, eksempelvis i dispositionsfonden til at finansiere budgetoverskridelsen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet garantistillelse for lån til almene boligselskabers ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema C vedrørende renoveringen af Langebjergparken godkendes med en samlet anskaffelsessum på 58.016.740 kr.
  2. At finansieringen af den samlede anskaffelsessum godkendes således, at der optages støttet kreditforeningslån på 48.980.543 kr., optages ustøttet kreditforeningslån på 4.106.197 kr., opnås tilskud fra Landsbyggefondens fællespulje på 3.760.000 kr. og anvendes egen trækningsret på 1.260.000 kr.
  3. At kommunen påtager sig at stille garanti for en del af det støttede realkreditlån, svarende til 26.410.308 kr. mod at Landsbyggefonden regaranterer for 50 %, hvorved kommunens netto garantiforpligtelse kommer til at udgøre 13.205.154 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.45 - Endelig godkendelse af handleplan for Natura 2000 område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov

Sagsnr.: 16/18564

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Endelig godkendelse af handleplan for Natura 2000 område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov efter offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Staten har på baggrund af EU’s habitatdirektiv udpeget en række Natura 2000 områder i Danmark, som indeholder større værdifulde naturområder.

 

Det er målet med udpegningen af Natura 2000 områderne at stoppe den nationale tilbagegang af naturtyper og de tilhørende plante- og dyrearter indenfor Natura 2000 områderne.

 

For at nå målet er staten forpligtet til at udarbejde naturplaner og plejeplaner, og kommunerne i hvert Natura 2000 område er forpligtede til at udarbejde naturhandleplaner for områderne. Der udarbejdes Natura 2000 planer for tre planperioder; 1. planperiode 2009-15, 2. planperiode 2016-21 og 3. planperiode 2022-27.

 

Naturhandleplanerne skal sikre pleje af de privatejede, lys-åbne naturarealer indenfor Natura 2000 områderne, mens de statslige plejeplaner skal sikre pleje af de statsejede, fredskovspligtige arealer. Et resume af den statslige plejeplan kan ses som bilag 1 i den kommunale handleplan.

 

Staten offentliggjorde naturplanerne for anden planperiode den 20. april 2016. Naturplanerne indeholder et indsatsprogram med bindende retningslinjer, som kommunernes naturhandleplaner og de statslige plejeplaner skal opfylde.

 

I henhold til miljømålsloven skal kommunerne vedtage et forslag til handleplan senest 6 måneder efter offentliggørelse af Natura 2000 planen, dvs. oktober 2016. Forslaget til naturhandleplanen blev vedtaget af Byrådet den 26. september 2016.


Senest 1 år efter offentliggørelsen af Natura 2000 planen skal den endelige handleplan vedtages af Byrådet, dvs. senest d. 20. april 2017.

 

Natura 2000 i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune er berørt af ét Natura 2000 område, Natura 2000 område nr. 133 for Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov, som omfatter to mindre arealer langs med Esrum Søs østside (se bilag 1). Natura 2000 området omfatter også mindre arealer i hhv. Helsingør, Hillerød og Gribskov kommuner samt de store statsejede, fredskovspligtige arealer.

 

Naturhandleplanen for området er udarbejdet i samarbejde med Gribskov, Helsingør, Hillerød kommuner i dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland.

 

I Fredensborg Kommune drejer den konkrete plejeindsats sig om rydning af uønsket opvækst af træer og buske og iværksættelse af høslæt eller græsning på ca. 0,1 ha engareal. Indsatsen berører kun én ejer.

 

Plejetiltagene skal indfries ved, at den berørte lodsejer søger penge fra de målrettede støtteordninger under Landdistriktsprogrammet via NaturErhvervstyrelsen.


Høring og høringssvar 

Forslaget til naturhandleplanen har været i offentlig høring fra den 20. oktober til den 15. december 2016. Forslag til naturhandleplanen blev sendt i høring til den berørte lodsejer samt til interesseorganisationer.


Der er indkommet høringssvar fra 2 organisationer og 2 myndigheder. Der er ikke indkommet høringssvar fra lodsejeren. Gribskov, Helsingør, Hillerød og Fredensborg kommuner har koordineret behandlingen af høringssvarene og kommunerne har udarbejdet en fælles hvidbog (bilag 2).


Høringssvarene har givet anledning til få ændringer i handleplanen. Disse er opsummeret nedenstående og kan ses i detaljer i tabel 2 – 5 i hvidbogen.


  • På baggrund af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA, Midtjyllands (nu Miljøstyrelsen) høringssvar er myndighedsfordelingen mellem de offentlige myndigheder blevet præciseret, henvisning til en bekendtgørelse er blevet opdateret og der er indsat en henvisning til Naturstyrelsen Nordsjællands indsatser.
  • På baggrund af Naturstyrelsen Nordsjælland og Hovedkontors høringssvar tilføjes der en tabel 6 i Natura 2000 handleplanen, som udspecificerer hvordan indsatserne er fordelt mellem kommunerne. Derudover indsættes en reference til Naturstyrelsens plejeplaner.

 

Administrationen i de fire kommuner har vurderet, at ændringerne i handleplanen er af underordnet betydning, og at handleplanen ikke skal i fornyet høring. Den endelige handleplan er vedhæftet som bilag 3.

 

Efter endelig godkendelse skal naturhandleplanen offentliggøres med en 4 ugers klagefrist, hvor tilvejebringelse og indhold kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1251 af 29. september 2016 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.


Bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 om kommunalbestyrelsens Natura 2000 handleplaner.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den endelige Natura 2000 handleplan 2016-21 for Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov godkendes med ovenstående rettelser og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-03-2017

Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.46 - Forslag til ny Vandforsyningsplan 2017

Sagsnr.: 16/20838

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til ny vandforsyningsplan inden udsendelse i 8 ugers høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommunes Vandforsyningsplan 2009-2016 er udløbet, hvorfor administrationen har udarbejdet en ny Vandforsyningsplan i samarbejde med vandværkerne og Grundvandsrådet i Fredensborg Kommune.


Indhold af vandforsyningsplaner

Vandforsyningsplanen sammenfatter viden om vandforsyningsområdet og sikrer grundlaget for den fremtidige vandforsyning i kommunen med henblik på at sikre en god, tilstrækkelig og stabil vandforsyning til alle i kommunen.


Vandforsyningsplanen omfatter primært de forsyningstekniske dele af vandforsyningsområdet, og skal bl.a. indeholde:

-      Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen fordelt på forskellige forbrugergrupper

-      Angivelse af nuværende beliggenhed og kapacitet af almene vandforsyninger med tilhørende anlæg og ledningsnet

-      Forsyningsområder fordelt på almene, ikke-almene og private vandforsyninger

-      Angivelse af den fremtidige vandforsyningsstruktur.


Udover et administrationsgrundlag for kommunen er vandforsyningsplanen et planlægningsgrundlag for vandforsyningerne samt borgernes mulighed for at få indblik i kommunens vandforsyning.


Forslag til ny vandforsyningsplan

I Forslag til Vandforsyningsplan 2017 videreføres en stor del af indholdet fra den tidligere vandforsyningsplan. Det skyldes, at der ikke er sket større ændringer af forsyningsområder og vandforsyningsstrukturen siden den sidste plan blev vedtaget.


Det overordnede mål for vandforsyningen i kommunen er fortsat, at der skal være godt og tilstrækkeligt drikkevand til alle borgere baseret på en robust og stabil vandforsyning. Drikkevandet skal produceres med mindst mulig miljømæssig påvirkning af omgivelserne og til en rimelig pris.


For at opnå målet er der i planen angivet delmål og retningslinjer for grundvandsressourcen, vandforbrug, vandkvalitet, forsyningssikkerhed og natur, energi og klima. Disse er i vid udstrækning en videreførelse og præcisering af retningslinjerne fra den gamle plan.


Planen er endvidere opdateret i forhold til data indhentet ved kommunens tilsyn på de almene vandforsyningsanlæg i foråret 2016 samt øvrige data fra 2015 og 2016. Desuden er ny lovgivning og indsatser på baggrund heraf indarbejdet.


Planen angiver, at der er tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme den forventede udvikling af vandbehov som følge af kommunens prognose for befolkningstilvækst på 5 % i 2027.


De almene vandforsyninger har været inddraget i udarbejdelse af planen og har bidraget ved at stille oplysninger til rådighed og i drøftelser af forsyningsgrænser.


Den videre proces

Såfremt forslaget godkendes af Byrådet, fremsendes det i 8 ugers offentlig høring.


Det er et lovkrav, at kommunen inden for offentlighedsperioden iværksætter en oplysningsvirksomhed. Det vurderes tilstrækkeligt, at dette sker via hjemmesiden, Facebook og møde i grundvandsrådet.

Bevilling

Sage har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning nr. 831 af 27. juni 2016

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Vandforsyningsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside, Facebook og fremsendes til grundvandsrådet og Sundhedsstyrelsen.

Indstilling

  1. At forslag til Vandforsyningsplan 2017 godkendes og offentliggøres med 8 ugers høringsfrist.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-03-2017

Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets møde.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.47 - Nationalpark Kongernes Nordsjælland efter seneste udvidelse

Sagsnr.: 16/24697

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Orientering om den endelige afgrænsning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og det videre forløb.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet er senest orienteret om sagen på byrådsmødet den 31. oktober 2016.


Den 30. august 2016 godkendte forligskredsen bag nationalparkerne kommunernes forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Forslaget var indsendt i december 2014. 


Den 2. november 2016 blev dette fejret ved et arrangement for de private lodsejere på Esrum Kloster, hvor også borgmestrene deltog.


Da forbindelserne mellem de store statsejede arealer visse steder var meget smalle i det godkendte forslag, var der fra kommunernes side et ønske om at kunne inddrage flere private arealer i nationalparken. D. 31. oktober 2016 meddelte Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han gav mulighed for en evt. udvidelse indtil 1. februar 2017, hvor et nyt samlet forslag – stadig byggende på fuld frivillighed for lodsejerne - skulle være indsendt.


Kommunerne har derfor haft kontakt med nye lodsejere. I Fredensborg kommune har 25 nye lodsejere tilsluttet sig, så der nu er 75 lodsejere i kommunen med i alt 545 ha, der har givet tilsagn til at blive en del af nationalparken. Hertil kommer statslige arealer, kommunale arealer og de parcelhuse, der er medtaget i parken.


På kort (se bilag) er vist dels det samlede areal, der er indsendt til staten og dels Fredensborg kommunens andel heraf.


Samlet set er der nu 283 lodsejere, der har givet tilsagn til at blive en del af nationalparken med at samlet areal på 2500 ha. Det svarer til 42 % flere lodsejere end i 2014 og en arealforøgelse på 65 %.


Hvad er næste skridt?

Miljøstyrelsen er nu i gang med at udarbejde forslag til bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland med tilhørende baggrundsmateriale, som efter planen skal sendes i 16 ugers høring til sommer. Samtidig afholdes borgermøder. Den vedtagne bekendtgørelse forventes at foreligge primo 2018, hvorefter nationalparken kan indvies.


I perioden indtil bekendtgørelsen foreligger og Miljø- og Fødevareministeren har udpeget en bestyrelse, fortsætter de 5 borgmestre i en styregruppe, som sikrer den politiske forankring i den dialog kommunens teknikere har med Miljøstyrelsen i processen. Borgmestrene har herudover vedtaget et forløb i samme periode med afholdelse af møder med repræsentanter for øvrige nationalparker, støtte til etablering af en forening for lodsejere mv.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om nationalparker

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Efter ønske fra borgmesteren udsendes orienteringsbreve til ejerne af  de parcelhuse, der er medtaget i nationalparken.

Endvidere orienteres der løbende via særskilt hjemmeside http://www.kongernes-nordsjælland.dk og facebook.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-03-2017

Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.48 - Orientering om dumpning af gifttønder fra Lars Foss Kemi

Sagsnr.: 17/2781

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Kort orientering om forureningssag med dumpning af gifttønder fra Lars Foss Kemi på flere tidligere lossepladser i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Den seneste presseomtale om dumpning af gifttønder fra Lars Foss Kemi vedrører følgende fire lokaliteter, hvor der indtil 1970erne har været lossepladser eller dumpning af affald:

  • Højsager Losseplads, Højsagervej 12
  • Kejserdal Losseplads, Humlebækvej 64
  • Roland Losseplads ved Knurrenborg Vang, Langstrupvej 5
  • Kastanievej 40-42

Herud over er der også kendskab til dumpning af gifttønder ved selve fabrikken på Præstemosevej 2-4.


Alle lokaliteter er i forvejen kendt af - såvel Kommunen som Regionen - og er i et eller andet omfang allerede undersøgt af det tidligere Frederiksborg Amt.  Undersøgelserne har resulteret i, at de tidligere lossepladser samt fabrikkens tidligere adresse er kortlagt som forurenede. Kun Kastanjevej 40-42 er efter en undersøgelse af Regionen ikke kortlagt som forurenet.


De berørte lokaliteter – med undtagelse af Præstemosevej 2-4 – ligger alle inden for områder med særlig drikkevandsinteresser, hvilket betyder, at de er omfattet af den offentlige indsats. Dette medfører, at regionen, som udgangspunkt, skal beskytte grundvandet. Regionen har dog mange andre kortlagte forureninger, og de førnævnte lokaliteter indgår derfor sammen med de øvrige forureninger i regionens prioritering af deres indsatser (undersøgelser, moniteringer og oprydninger). Præstemosevej 2-4 ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse og er derfor ikke omfattet af regionens offentlige indsats.


Kommunen er tilsynsmyndighed på drikkevandskvalitet. Der føres tilsyn med vandkvaliteten i de almene vandforsyningers vandindvindingsboringer, på vandværkerne og ved forbrugerne.

På baggrund af Regionens vurdering af, at forureningerne på de 4 lossepladser har Kommunen hidtil kun analyseret for organiske forureninger affødt af pesticidanvendelse i landbruget.


Kommunen ser med stor alvor på de nu fremkomne oplysninger om omfanget af deponeringer af affald fra Lars Foss Kemi. Kommunen har iværksat at der i samråd med Regionen og de berørte vandværker aftales analyseprogram for drikkevandsboringer til almen vandforsyning for at sikre, at de ikke er forurenede pga. de nævnte giftdeponeringer.


Nedenfor er der nærmere redegjort for hvilke lossepladser, der ligger indenfor hvilke indvindingsoplande:

  • Højsager Losseplads ligger i indvindingsopland til Langstrup Kildeplads (Sjælsø Vandværk/Nordvand) og til Langstrup Vandværk; samt i grundvandsdannende opland til Langstrup Vandværk
  • Kejserdal Losseplads ligger i indvindingsopland og delvis i grundvandsdannende opland til Humlebæk Vandværk
  • Roland Losseplads, (Knurrenborg Vang) Langstrupvej 5, ligger i indvindings- og grundvandsdannende opland til Langstrup Kildeplads
  • Kastanievej 40-42 ligger i yderkanten af indvindingsopland til Endrup Vandværk.

Kommunen ved direktør Thomas Barfoed har den 23. februar 2017 sendt et brev til regionens direktør for Center for Regional Udvikling, Claus Bjørn Billehøj, om sagen. I brevet efterspørger kommunen en redegørelse for, hvad regionen – på baggrund af eventuelle nye oplysninger i sagerne - har til hensigt at foretage sig på de omtalte lokaliteter for at sikre, at grundvandet ikke bliver forurenet, og for at borgerne ikke kan komme i kontakt med forurenet jord eller overfladevand, når de opholder sig på de pågældende lokaliteter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Jordforureningsloven, Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orientering tages til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-03-2017

Orienteringen tages til efterretning. Der udarbejdes en pressemeddelse på baggrund af orienteringen, og der fremsendes en opfordring til miljøministeren med ønske om prioritering af yderligere midler til oprensning af jordforureninger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Byrådet anmoder administrationen om at indhente en uddybende redegørelse og en oprensningsplan samt en oplysning omkring prioriteringen af områderne i Fredensborg Kommune.

Nr.49 - Fredensborg Læringsakademi - bemærkninger fra skolebestyrelserne

Sagsnr.: 15/31794

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Genoptagelse af drøftelsen om Fredensborg Læringsakademi efter endt høring. Det skal besluttes, hvorvidt det planlagte intensive læringsforløb for elever og medarbejdere i 7. klasse skal afvikles i skoleåret 2017/2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Børne-og Skoleudvalget behandlede på sit møde den 9. januar sag nr. 10 ”Erfaringsopsamling fra turboforløb med True North”. Opsamlingen bestod dels af en rapport over elevernes resultater og evalueringer udarbejdet af True North dels af tilbagemeldinger fra lærere og afdelingsledere, som deltog i et erfaringsudvekslingsmøde i november 2016.


Udvalget ønskede at få suppleret sagen med bemærkninger fra skolebestyrelserne og lærerkredsen, samt at få fremlagt sagen igen, når den havde været i høring.


Baggrunden for turboforløbet

På sit møde den 1. marts 2016 drøftede Børne- og Skoleudvalget ’Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune’. I den forbindelse gav udvalget udtryk for, at man ønskede et oplæg om intensive læringsforløb for elever, der har brug for et fagligt løft.


Læringsforløbet skulle være med til at understøtte, at flest mulig elever i Fredensborg Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse.


Administrationen undersøgte mulige samarbejdspartnere, som kunne tilbyde et velegnet forløb, og kontaktede firmaet True North. Fem ledelsesrepræsentanter fra skolerne samt en AKT-leder deltog efterfølgende i et fire-dages lærertræningsforløb i Københavns Kommune for at vurdere, hvorvidt den model, som True North arbejder efter, var anvendelig i Fredensborg Kommune.


Tilbagemeldingerne fra de skoleledere, som deltog i denne lærertræning, var meget positive, og deltagerne ønskede at sigte efter et treårigt forløb, som ville give godt 100 elever mulighed for at gennemføre et læringsakademi og samtidig sikre uddannelse af alle udskolingslærere i Fredensborg Kommune.


På den baggrund udviklede administrationen i samarbejde med firmaet True North Fredensborg Læringsakademi. Forløbet er et aktionslæringsforløb for alle lærere på 7. årgang og for udvalgte 7. klasses elever, der har behov for et løft for på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Børne- og Skoleudvalget blev orienteret om indholdet i forløbet på sit møde den 31. maj 2016.


Forløbet gennemføres

Læringsforløbet blev gennemført i perioden august – oktober 2016. 42 lærere deltog i lærertræningen, og 10 lærere og tre UU-vejledere deltog i læringsakademiet sammen med 36 elever.


Forløbet blev finansieret via midler fra puljen ”Statsligt tilskud til kompetenceudvikling i folkeskolen”. Udgiften til vikardækning blev afholdt af skolerne selv, idet puljen ikke gav mulighed for at finansiere denne del.


Samme finansieringsmodel gør sig gældende ved andre puljefinansierede videreuddannelsesforløb, herunder linjefagskurser, hvor udgifter til vikardækning heller ikke finansieres af puljemidlerne.


Høringsproces

Efter beslutningen i Børne-og Skoleudvalget den 9. januar i år (sag nr. 10) om at igangsætte en høring blandt skolebestyrelser og Fredensborg Lærerkreds har administrationen udarbejdet høringsmateriale, som blev sendt til alle skoler samt til Danmarks Lærerforenings Kreds 36. Administrationens høringsmateriale er vedlagt i bilag.


Skolebestyrelsen på Endrup Skole har ikke afgivet høringssvar, idet den ønsker inddragelse af det pædagogiske personale. Bestyrelsen har derfor ønsket en udsættelse af høringsfristen, således at der er mulighed for, at skolens pædagogiske råd kan inddrages og komme med bemærkninger som grundlag for bestyrelsens svar.


Ønsket om udsættelse er fremsendt ved høringsfristens udløb, og en imødekommelse af ønsket vil derfor betyde en udsættelse af den samlede sag. Administrationen har på den baggrund vurderet, at de øvrige høringssvar repræsenterer så bredt et holdningsspektrum, at turboforløbet kan vurderes på det foreliggende grundlag, og at der er behov for en snarlig afgørelse og udmelding til skolerne af hensyn til planlægningen af næste skoleår.


De punkter, som skolebestyrelser og Kreds 36 blev inviteret til at forholde sig til, var følgende:


  1. Vurdering af selve læringsakademiet ved True North, herunder udbyttet for deltagende lærere og elever.
  2. Konsekvenser for de øvrige elever og lærere på 7. årgang i den periode, forløbet blev afviklet, herunder vikardækning.
  3. Resultaterne efterfølgende, herunder de foreløbige erfaringer med implementering.
  4. Den fremadrettede indsats, herunder hvorvidt det kan anbefales at gennemføre tilsvarende forløb for 7. årgang i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019.

Efterfølgende har administrationen samlet og bearbejdet de indkomne svar. Høringssvarene er vedlagt i bilag.


Høringssvar

Helt overordnet fremgår det af skolebestyrelsernes svar, at holdningerne til og erfaringerne med Fredensborg Læringsakademi er meget forskellige fra skole til skole. De går fra stor begejstring og glæde over Fredensborg Læringsakademi og en positiv anbefaling til at finde forløbet problematisk og fraråde en fortsættelse af forløbet i kommende skoleår.


Alle skoler er enige om at de økonomiske og ressourcemæssige omkostninger har været store, herunder særligt udgifterne til vikardækning.


Hovedkonklusionerne i høringssvarene er gengivet under hvert af de fire høringspunkter, og de øvrige bemærkninger, bestyrelserne har fremsendt, er samlet derunder. 


Ad 1) Vurdering af selve læringsakademiet ved True North, herunder udbyttet for deltagende lærere og elever.


Generelt vurderer bestyrelserne, at læringsakademiets indhold har været godt, og at der er sket en både faglig og personlig udvikling for de deltagende elever og et pædagogisk løft for de deltagende medarbejdere.

Flere skoler lægger vægt på elevernes resultater, som blev fremlagt for udvalget på mødet 9. januar. Heraf fremgik det, at testresultaterne ved begyndelse og afslutning af forløbet viste en fremgang i matematik for alle elever, mens 2/3 af eleverne, som blev testet i retstavning, opnåede en fremgang fra starttest til sluttest.


Nogle bestyrelser påpeger, at eleverne formodentlig også ville have opnået en faglig fremgang, såfremt skolen havde haft mulighed for at anvende samme ressourcer på et forløb internt på skolen.


Samtidig understreger nogle bestyrelser, at de deltagende elever er vokset på det personlige plan og har fået udviklet deres selvværd under forløbet.


Fredensborg Lærerkreds skriver i sit høringssvar ydermere, at ingen pædagogisk teori (…) kan stå alene, anvendes til alt eller løse alle problemer. Kredsen kan således på ingen måder anbefale at hælde så mange ressourcer i et enkelt koncept som løsning på en udfordring, der har mange ansigter, årsager og løsningsmuligheder.


Ad 2) Konsekvenser for de øvrige elever og lærere på 7. årgang i den periode, forløbet blev afviklet, herunder vikardækning.


Mens der var relativ enighed om indholdsdelen, er der divergerende opfattelser af og holdninger til, hvilke konsekvenser forløbet har haft for de øvrige elever og lærere på årgangen.


En enkelt skole oplever, at disse konsekvenser kun i beskedent omfang har været negative og samlet set langt mindre end den samlede positive effekt ved forløbet. 


En anden skole skriver, at de positive konsekvenser fx har været glæden ved, at deres klassekammerater er kommet tilbage til klassen og efterfølgende i højere grad bidrager til fællesskabet og undervisningen.


Flere bestyrelser peger dog på, at lærernes fravær i de fire uger, læringsakademiet varede, har betydet et stort ressourcetræk med høje vikarudgifter og konsekvenser for skolens budget til følge, samt at disse udgifter kommer en meget lille gruppe elever til gode. Samtidig har de øvrige medarbejdere i kursusperioden skullet yde en stor ekstraindsats.

Herudover nævner en skole fraværet af den faste lærer i klasse(r)n(e) i begyndelsen af skoleåret som en væsentlig ulempe for de elever, som ikke deltog i forløbet.


En enkelt bestyrelse vurderer, at der har været tale om en så massiv brug af ressourcer på ganske få elever, at den ikke kan forsvare det i forhold til restens af skolens virke. Tillige har denne bestyrelse den holdning, at opgaven hører til blandt opgaver, der kan løses af skolen selv, hvilket den allerede gør gennem en række indsatser under skolens ressourcecenter.

Den meget høje vikarudgift i forbindelse med projektet har i øvrigt vidtrækkende konsekvenser for skolens budget.


Fredensborg Lærerkreds vurderer, at forløbet har medvirket til voldsom vækst i vikarudgifterne på skolerne i Fredensborg, idet de deltagende medarbejdere og elever er taget ud af skolens kontekst. Kredsen vurderer, at det har betydet uhensigtsmæssige løsninger for de øvrige elever og lærere.


Ad 3) Resultaterne efterfølgende, herunder de foreløbige erfaringer med implementering.


Skolerne understreger, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere de langsigtede resultater, men alene give et billede af de foreløbige erfaringer.


En skole vurderer, at implementeringen hidtil er forløbet godt, og at der er potentiale for en god afsmitning på de elever, som ikke deltog i forløbet.


En anden skole skriver, at det ikke i tilstrækkelig grad har været muligt at skabe den nødvendige ramme tilbage på skolen for de pågældende elever.


En tredje bestyrelse vurderer, at der ikke er basis for at tale om vedvarende forandringer i undervisning, pædagogisk metode mm. Her er skønnet, at det ikke er tilfældet. Skolebestyrelsen skriver i sit svar, at der er sket forandringer, men at det ikke er vedvarende forandringer. I en kort periode efter TN forløbet blev der anvendt en del af metoderne, og både medarbejdere og elever var inspireret af tilgangen fra akademiet. Det viste sig efter en periode, at initiativerne dalede, og at metoderne ikke blev implementeret. Bestyrelsen påpeger dog, at der er forskel fra klasse til klasse i forhold til anvendelsen.


Flere bestyrelser efterlyser en fælles implementeringsplan for erfaringerne fra Fredensborg Læringsakademi samt yderligere midler til at understøtte implementeringen.


Ad 4) Den fremadrettede indsats, herunder hvorvidt det kan anbefales at gennemføre tilsvarende forløb for 7. årgang i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019.


På dette punkt har bestyrelserne modsatrettede anbefalinger.


En skole understreger således behovet for kontinuitet i de indsatser, man gør på skoleområdet og på den baggrund anbefaler bestyrelsen, at forløbet får lov til at køre nogle år, før der sker en endelig evaluering.


En anden bestyrelse anbefaler også at fortsætte forløbet for 7. årgang i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 og understreger, at det tre-årige perspektiv vil sikre den oprindelige plan om, at samtlige af lærerne fra skolens udskoling på denne måde vil have deltaget i forløbet, hvilket vil sikre en langt større udbredelse af et fælles sprog og retning i forhold til eleverne og deres læring. Skolen forudser, at investeringen i projektet vil blive rigeligt indløst ved en forventet større skoleparathed hos de involverede elever. Herudover vurderer bestyrelsen, at forløbet har været særdeles værdifuldt for de deltagende elever og lærere, og at det desuden er fint i tråd med det fokus på inklusion skolen allerede er optaget af og som projektet i høj grad understøtter.


Yderligere en skole skriver i sit svar, at de som udgangspunkt er positivt indstillet i forhold til en fortsættelse af True North forløbet som en del af kompetenceudviklingen af personalet på skolen. Bestyrelsen mener dog, at der er brug for, at der tages stilling til målsætning, konsekvenser og resultater, inden et nyt forløb sættes i gang.


En skole anbefaler ikke at fortsætte med True North som ekstern samarbejdspartner i år 2 og 3. I stedet anbefales det, at skolens egne lærere og pædagoger udvikler og tilrettelægger lignende forløb, hvilket skolebestyrelsen mener, vil give langt mere ejerskab i personalegruppen.


En skole understreger, at det bør være op til den enkelte skole at vælge den bedste løsning for netop deres elever og undervisere til at imødegå udfordringen med at sikre, at alle elever bliver vurderet uddannelsesparate. Bestyrelsen anbefaler derfor, at det bliver op til den enkelte skole selv at vælge tiltag, der er med til at løfte kommunens erklærede mål om flere, der skal tage en ungdomsuddannelse.


Fredensborg Lærerkreds anbefaler ikke at fortsætte med True North forløbet. Kredsen anbefaler i stedet, at skoleledere, lærere og skolebestyrelser på de enkelte skoler tager de pædagogiske drøftelser og lokale beslutninger som baggrund for brugen af vikarer, uddannelsesmidler og -tid


Øvrige bemærkninger

Udover at besvare de konkrete spørgsmål, som fremgik af høringsmaterialet, har flere skoler fremsendt en række øvrige bemærkninger til forløbet. Bemærkningerne er opsummeret herunder.


Økonomi

Projektets økonomi er et væsentligt opmærksomhedspunkt for flere af bestyrelserne. Flere understreger således, at en forudsætning for at fortsætte med læringsakademierne i de kommende år, er at forløbene finansieres uden for skolernes egen ramme. Enkelte skoler vurderer ydermere, at det også vil være nødvendigt med finansiering af vikardækningen, så forløbet ikke belaster skolens økonomi.


En bestyrelse skriver, at den ikke kan se bort fra, at skolens budget er meget stramt, og at det uagtet de mange fordele ved True North ikke er muligt at tage pengene til forløbet ud af det eksisterende budget. Skal True North have en plads i de kommende år, vurderer bestyrelsen, at midlerne skal komme udefra. De kan ikke undværes i den daglige drift.


En anden bestyrelse påpeger, at det pågældende projekt har haft meget store økonomiske konsekvenser.


En tredje skole anbefaler, at projektet finansieres af en særbevilling, som også rummer midler til vikardækning.  


Rammer

En skole vurderer, at det er en udfordring, at forløbet er gennemført med mere lærertilstedeværelse end den normale folkeskole har mulighed for, hvilket vurderes at være problematisk, når skolerne herefter selv skal arbejde videre med det. Skolen har samtidig den holdning, at denne opgave er blandt opgaver, der kan løses af skolen selv, og bestyrelsen vurderer, at den allerede gør dette gennem en række indsatser under skolens ressourcecenter. Bestyrelsen er enig i, at det kan give mening at få eksterne til at varetage et kompetenceløft af medarbejderne, så de selv kan være udførende på skolen, men synes, det er forkert at pålægge skolen så stor en udgift til en privat aktør for at løse opgaver som hører til i folkeskolen. Den påpeger, at det i hvert fald bør undersøges mere nøje – i samarbejde med skolen - i hvor høj grad kommunen eller skolen selv er i stand til at sætte ind med egne lærere og pædagoger.


Administrationens bemærkninger

På baggrund af de indkomne høringssvar vurderer administrationen, at det ikke er realistisk at anbefale en fortsættelse af den model, som blev gennemført i 2016. Endvidere vurderer administrationen på baggrund af høringssvarene, at det ikke vil være muligt at tilrettelægge en ny model, som imødekommer alle skolernes bemærkninger.


Administrationen fremlægger derfor to modeller, som hver især imødegår en del af bemærkningerne i høringssvarene:


Model 1

Fredensborg Læringsakademi fortsætter i skoleåret 2017/2018, og deltagelse gøres frivillig for skolerne. Kursusafgiften finansieres gennem puljemidler, og skolerne afholder selv udgiften til vikardækning.


Fordele:

  • Den planlagte kompetenceudvikling af udskolingslærerne fortsætter på de skoler, som ønsker at deltage.
  • Skoler, som ikke ønsker at deltage, kan frit vælge tilbuddet fra.

Ulemper:

  • Skoler, som vælger ikke at deltage, vil ikke få del i de kompetencemidler, som anvendes til forløbet.
  • Elever vil kun kunne deltage i læringsakademi, såfremt deres skole har valgt at være med i forløbet.
  • De lærere, som allerede har deltaget i forløbet, vil ikke få de planlagte sparringsmuligheder med kollegerne i udskolingen, idet disse ikke vil få samme kompetenceudvikling.

Model 2

Fredensborg Læringsakademi ophører, og skolerne får i stedet mulighed for at søge om kompetencemidler gennem det statslige tilskud til kompetenceudvikling i folkeskolen. Puljens rammer betyder, at midlerne alene kan anvendes til kompetenceudvikling for medarbejdere og kun til direkte kursusudgifter.


Kompetenceudviklingen vil fortsat skulle være til gavn for den pågældende elevgruppe. Skolerne afholder udgifterne til vikardækning, idet den udgift ikke kan afholdes inden for puljens rammer.


Fordele:

  • Skolerne får mulighed for at vælge den kompetenceudvikling, de ønsker.

Ulemper:

  • Skolerne vil skulle deles om det beløb, der er afsat til Fredensborg Læringsakademi. Der vil derfor være tale om en beskedent beløb til den enkelte skole, og det vil være vanskeligt for skolerne at få et lignende intensivt forløb for deres andel.
  • At afbryde det planlagte tre-årige forløb med Fredensborg Læringsakademi vil gøre det vanskeligere at få et godt udbytte af den kompetenceudvikling, medarbejderne allerede har gennemgået i dette skoleårs lærertræning og læringsakademi.
  • Kompetencemidlerne kan alene anvendes til kursusafgift for deltagende medarbejdere og vil derfor fortsat efterlade skolerne med udgifter til vikardækning.
  • Skolerne vil selv have ansvaret for at tilrettelægge tilbud for den gruppe elever, som således ikke kommer på et læringsakademi.

Ved tilmeldingen af elever til det første forløb, havde alle skoler et overskud af elever, som ønskede at deltage, og administrationen vurderer således, at det vil være muligt at afsætte alle pladser, også i det tilfælde, at ikke alle skoler deltager.


På den baggrund anbefales Model 1, hvor det bliver frivilligt for skolerne at deltage i et forløb med True North i det kommende skoleår.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

1.    At samarbejdet med True North fortsætter i skoleåret 2017/2018, og at deltagelse gøres frivillig for skolerne. Kursusafgiften finansieres gennem puljemidler til kompetenceudvikling, og skolerne afholder selv udgiften til vikardækning jf. model 1.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-03-2017

Administrationens indstilling vedtaget (model 1).  


Endvidere anbefaler udvalget overfor Økonomiudvalget, at puljemidlerne til kompetenceudvikling på skolerne i 2017 fra driftsreserven udvides med 100.000 kr. til skoler, der selv ønsker at igangsætte kompetenceudviklingsforløb for målgruppen af ikke-uddannelsesparate elever og 200.000 kr. til vikardækning til alle skoler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget besluttede at merbevillingen finansieres af driftsreserven, idet princippet om forslag til modgående finansiering jf. Økonomihåndbogen fremadrettet skal være afdækket i fagudvalget.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.50 - Forslag om genindførelse af transportgodtgørelse efter §83

Sagsnr.: 16/7312

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Det har vist sig at være en begrænsning, at muligheden for at søge transportgodtgørelse efter § 83 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blev stoppet som led i genopretningen af kassebeholdningen i kommunen. Derfor foreslår administrationen, at muligheden for at opnå transportgodtgørelse efter § 83 genindføres.                   

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med fremlæggelsen af kataloget over forslag til driftsbesparelser, der skulle være med til hurtigere at genoprette kassebeholdningen i Fredensborg Kommune, besluttede Byrådet på et møde den 26. maj 2015, at muligheden for at søge transportgodtgørelse efter § 83 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats skulle ophøre.


Målgruppen er:


  • Borgere der er job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  • Borgere der er uddannelses- eller aktivitetsparate under 30 år og modtager uddannelseshjælp
  • Borgere der modtagere ressourceforløbsydelse
  • Borgere der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

§ 83 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for, at Center for Job og Uddannelse efter en vurdering kan udbetale op til 1.000 kr. om måneden til deltagere i f.eks. uddannelse eller virksomhedspraktik til bl.a. transport under 25 km daglig.


Ved opstilling af eksempler på borgerbudgetter, har det vist sig, at der er borgere, som har et lille rådighedsbeløb og derfor har svært ved at afsætte midler til transport. Dette forhold er derfor blevet en bremse for opkvalificering og målrettet aktivering af borgeren. Kontanthjælpsloftet skærper denne udfordring.


Set i lyset af refusionsreformen er det blevet aktualiseret, at borgerne så hurtigt som muligt kommer i ordinær uddannelse og ordinært job, hvis kommunerne skal undgå stigende udgifter til forsørgelse. For ikke at begrænse dette mål, anbefaler administrationen, at udvalget tager stilling til, om muligheden for at bevilge transportgodtgørelse efter § 83 skal genindføres.

Omfanget af udgifter til transport efter § 83 i 2017

Hvis transportgodtgørelsen efter § 83 genindføres, vil administrationen løbende særskilt følge udgiftsudviklingen på området, og tildeling af støtte til transport vil bero på en konkret vurdering ud fra klare retningslinjer. Et egentlig estimat på omfanget af udgifter på området er for tidligt at komme med et bud på, men det er opfattelsen, at udgiftsomfanget med en restriktiv praksis kan holdes på ca. kr. 100.000,- om året, hvilke kan afholdes indenfor nuværende budget på politikområde 11. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da udgiften kan afholdes inden for det givne budget på politikområdet.

Retsgrundlag

§ 83 i Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr. 807 af 1. juli 2015.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det besluttes at genindføre transportgodtgørelse efter § 83 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 06-03-2017

Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.51 - Godkendelse af KKR mål for sundhed

Sagsnr.: 17/5343

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Beslutning om tilslutning til KKR målene på sundhedsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund
Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Rammepapirerne har skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk dagsorden i KKR-Hovedstaden, som har styrket kommunernes fælles stemme og vist en retning til KL og regeringen samt til samarbejdspartnere som Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. Rammepapirerne har også øget opmærksomheden på mulighederne for tættere samarbejde mellem kommunerne på sundhedsområdet.

KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne fornys.  Der har gennem processen været et bredt ønske om at forenkle og fokusere de nye mål. KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at vedlagte KKR-mål for sundhed udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.


KKR-mål for sundhed
Formålet med KKR-mål for sundhed er, at vi sammen som kommuner sætter vores egen dagsorden på vigtige områder, hvor vi sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder, står vi desuden langt stærkere, end hvis vi har 29 forskellige positioner. Det giver tilsammen mulighed for, at vi kan yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Og det giver mulighed for at stille krav til vores samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden, herunder i en ny sundhedsaftale i 2019.

KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:

ü  Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme

ü  Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

ü  Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

Valget er faldet på netop disse tre mål, fordi de er vigtigst for fællesskabet af 29 kommuner at arbejde med i de kommende år. Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, som vi ikke arbejder med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi. Eksempelvis fylder borgere med kronisk sygdom rigtig meget i sundhedsaftalen, og de er derfor ikke medtaget i KKR-målene for sundhed for nuværende.


akutområdet for borgere med fysiske sygdomme  har vi som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Vi skal i 2018 sikre vores borgere adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. Det vil vi gøre sammen ved at udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018. Vi vil tegne en fælles og entydig profil for vores akutfunktioner og det vil gøre os til en stærkere spiller, når vi skal indgå aftaler med vores samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.  Samtidig giver det et godt grundlag for at hjælpe hinanden, herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommuner.


akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om at komme på forkant med udviklingen og definere vores egen rolle før andre aktører for alvor træder ind i det rum. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner som arbejder med tilbud på området kan tilrettelægge tilbuddene så de får mest muligt effekt.


forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Vi skal forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes og vi vil sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som vi som enkeltkommuner har svært ved at løse.

 

Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed
KKR-målene er efter ønske fra KKR udarbejdet i en proces med løbende inddragelse af udvalgsformænd og -medlemmer fra de 29 kommuner. Alle kommuner har haft mulighed for at give input til relevante temaer, som dernæst er blevet drøftet på to administrative og to politiske dialogmøder i 2016.


På de politiske dialogmøder har borgmestre, udvalgsformænd og -medlemmer fra de 29 kommuner været inviteret. Deltagerne har på møderne drøftet og prioriteret temaer inden for hhv. fysisk og psykisk sundhed. Det politiske dialogmøde i april 2016 har givet anledning til, at KKR-målene nu omfatter både fysisk og psykisk sundhed i ét papir.

De politiske prioriteringer fra dialogmøderne har dannet grundlag for et udkast til KKR-mål for sundhed, som blev forelagt KKR-Hovedstaden den 25. november 2016. På det tidspunkt indeholdt KKR-mål for sundhed i alt 6 mål og KKR bad om en yderligere fokusering. På den baggrund er KKR-mål for sundhed blevet tilpasset. KKR godkendte den 6. februar 2017 den vedlagte udgave af KKR-mål for sundhed til udsendelse til kommunalbestyrelserne. De tre mål, som blev sorteret fra i den sidste runde fremgår sidst i papiret som udviklingsområder, som kommunerne opfordres til at arbejde videre med.


Konkret er KKR-målene udarbejdet af en skrivegruppe under KKR’s Embedsmandsudvalg for Sundhed med repræsentanter fra alle klynger[1] og med indsigt i hhv. somatik og psykiatriområdet.

 

Forudsætninger for implementering

Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Implementering af konkrete indsatser kan kræve, at den enkelte kommune over tid prioriterer sine midler inden for et område på en anden måde. Der gøres opmærksom på, at kommunerne fra 2016 modtager varige midler til akutfunktioner som led i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016).

Nogle indsatser vil løses bedst, når det sker i samarbejde mellem kommuner, fx på akutområdet. Her kan forpligtende driftssamarbejder mellem et antal kommuner være relevant, fx i klyngeregi.


I bilag 3 fremgår administrationens vurdering af, hvad der skal til for at xx Kommune kan bidrage til opnåelse af de enkelte mål.

 

Opfølgning på KKR-mål for sundhed

KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret er dog dynamisk, forstået på den måde, at vi hvert år vil gøre status på, hvor langt vi er nået. Vi vil sammen i KKR-regi sætte hak ved opfyldte mål, tilpasse mål der er blevet forældet eller tilføje nye relevante mål. Således forventes papiret at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at reagere på udviklingen på området og politiske prioriteringer for fællesskabet af de 29 kommuner. Afhængigt af karakteren af ændringerne vil de blive forelagt KKR og evt. kommunalbestyrelserne. Udviklingsområderne som står til sidst i KKR-mål for sundhed vil være oplagte at tage frem, når der bliver plads til nye mål.


 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet tilslutter sig KKR målene på sundhedsområdet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 13-03-2017

Den administrative indstilling anbefales byrådet.


Udvalget indstiller endvidere, at kommunen i sit svar markerer at de tre mål skal ses i tæt sammenhæng med indsatsen for ældre og mere sammenhængende patientforløb, jævnfør det kommende arbejde med den nye sundhedsaftale.


Kommunen skal i det kommende arbejde med den nye sundhedsaftale arbejde for et øget fokus på ældre og et mere sammenhængende patientforløb.


Udvalget noterer sig i øvrigt Seniorrådets bemærkninger og bemærker at KKR-målene blot er en af flere strategier der arbejdes med på sundhedsområdet. Eksempelvis arbejdes der målrettet med borgere med kronisk sygdom og sammenhængende patientforløb i sundhedsaftalen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.52 - Masterplan Handicap og Socialpsykiatri 2017

Sagsnr.: 17/5342

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Godkendelse af Masterplan for Handicap og Socialpsykiatri 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Masterplan 2017 Handicap og Socialpsykiatri


1.    Indledning og konklusioner

Administrationen fremlægger i denne sag et første bud på udgifterne i 2017 på handicapområdet. Endvidere fremlægges ny masterplan med forslag til yderligere initiativer på området og der gøres status over effekterne af de hidtidige indsatser.


Den første vurdering af udgifterne på området giver ved en simpel fremskrivning af de igangværende indsatser for børn og voksne et merforbrug i 2017 på 45 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Med de foreslåede indsatser vurderes merforbruget at kunne nedbringes til 40 mio. kr., hvilket er et merforbrug i 2017, der stort set er på niveau med de tillægsbevillinger, der blev givet – etårigt - i 2016. Hverken de allerede vedtagne og iværksatte handleplaner eller de nye initiativer foreslået i den her fremlagte masterplan vil efter administrationens vurdering kunne bringe udgifterne i nærheden af de lagte budgetter.


Såvel den udgiftsmæssige som faglige udvikling på området har været tæt fulgt politisk i både SSU, budgetproces og i 2015 og primo 2016 i den nedsatte politiske følgegruppe. I forlængelse af handleplanen fik SSU en månedlig økonomisk status – der nu er ændret til kvartalsvise status.


Den forventede merudgift i forhold til det budgetterede er væsentlig større end den øremærkede reserve på 8 mio. kr. der blev afsat med budget 2017.


På den seneste status behandlet i SSU i december 2016 blev givet et første usikkert bud på 2017 med en budgetudfordring på 33 mio. kr. under forudsætning af, at 2017 udgifterne landede på samme niveau som 2016. I det nu mere præcise skøn for 2017 er indarbejdet helårseffekten af den tilgang området oplevede i 2016, hvilket altså øger udfordringen til de 45 mio. kr. Fraregnes den øremærkede reserve og den antagne effekt af nye initiativer er budgetudfordringen i 2017 på 32 mio. kr. Det skal bemærkes, at vurderingen af 2017 fortsat er usikker, da der alene er faktiske udgifter for januar måned.


I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017-2020 blev markeret et klart politisk ønske om at udgifterne på det specialiserede socialområde skal nedbringes. Denne markering skal blandt andet ses i lyset af, at Fredensborg Kommune i 2016 havde landets 5. højeste udgifter pr. borger på voksenhandicapområdet.


Med afsæt i de klare politiske markeringer anbefaler administrationen derfor - på trods af, at udgifterne både i Fredensborg og på landsplan er steget de senere år – at der fortsat budgetteres med et fald i udgifterne. Størrelsen af faldet bør afspejle, at erfaringen er, at en tilpasning af udgiftsniveauet tager tid, da justering af eksisterende ydelser alene kan ske gennem en konkret og individuel vurdering.


Administrationen fremlægger i denne sag en ny masterplan, der skal bidrage til at bryde det opadgående pres på udgifterne på området.


En væsentlig hurtigere nedbringelse af udgiftsniveauet end det administrationen lægger op til vil forudsætte en mere grundlæggende nytænkning af måden borgerne i målgruppen på området understøttes på, herunder formentlig en udfordring af gældende lovgivning. Udvalget besøger i maj Vejle og Fredericia kommuner for at hente ny inspiration.


Den politiske og administrative forståelse for udviklingen i udgifterne på området er præget af de gentagne og store tillægsbevillinger, der er givet det seneste tiår. Der er indledningsvist givet et overblik over den faktiske udvikling i udgifterne over en længere årrække – og herunder i et landspolitisk perspektiv. Indeværende sag er derfor disponeret som følger:


1.    Indledning og konklusioner

2.    Udgiftsudviklingen i et længere perspektiv

3.    Den økonomiske udfordring i 2017 (og frem) og forklaring på udgiftsstigningen

4.    Igangværende initiativer

5.    Forslag til nye initiativer – ny masterplan

6.    Den budgetmæssige håndtering


I sagsfremstillingen er der alene en overordnet beskrivelse af de seks punkter. Punkt 3-5 er uddybende beskrevet i bilag.


2.    Udgiftsudviklingen i et længere perspektiv

Kommunerne overtog med kommunalreformen de specialiserede socialområder og herunder handicap og socialpsykiatrien. Kommunerne oplevede fra starten et betydeligt udgiftspres på området[1]. Fra 2007 til 2015 (seneste regnskabsår) er de samlede udgifter til voksenhandicap på landsplan steget med 23 pct. Til sammenligning er udgifterne i Fredensborg Kommune steget med 35 pct.[2]


Både på landsplan og i Fredensborg Kommune har udgiftsvæksten været højere i første halvdel af perioden. Betragtes alene udgiftsvæksten på voksenområdet fra 2012 er den nedbragt til gennemsnitligt 2 pct. i Fredensborg Kommune, hvilket kun er lidt højere end landsgennemsnittet på 1,7 pct. i samme periode. I de første fem år af perioden var udgiftsvæksten årligt på hhv. 4,9 pct. (Fredensborg) og 3,1 pct. (landsgennemsnit).


På børneområdet har udgiftsvæksten i Fredensborg Kommune fulgt landsgennemsnittet med en vækst på 4 pct. årligt over den 10-årige periode (børnehandicap og udsatte børn og unge) og udgiftsmæssigt ligger kommunen i budget 2016 fortsat lidt under landsgennemsnittet. I perioden fra 2012 er udgiftsvæksten på børneområdet stagneret på landsplan (vækst på 1 pct. årligt), mens udgifterne i Fredensborg i gennemsnit er faldet med 2 pct. årligt fra 2012 til 2016 og det på trods af den markante udgiftsstigning på området på 8 pct. i 2016.


De årlige budgetudfordringer på handicapområdet kan i første halvdel af ti-års perioden således til en vis grad henføres til en større vækst i udgifterne end på landsplan, men også til faldende budgetter som følge af reduceret prisfremskrivning og prioriteringsbidrag. I anden halvdel af 10-årsperioden (fra 2012) har udviklingen i udgifterne fulgt udviklingen på landsplan – med en fortsat men mere begrænset vækst. Men da der budgetmæssigt har været forudsat et væsentligt fald i udgifterne har de samlede budgetudfordringer kontinuerligt været store på området.


En væsentlig årsag til at der til stadighed har været store budgetudfordringer på området har været, at budgetudfordringerne typisk kun har været løst et-årigt, mens den politiske ambition om et væsentligt fald i udgifterne i overslagsårene har været fastholdt.


Budgetudfordringerne har været yderligere forstærket af, at der i basisbudgetterne (før de ønskede udgiftsreduktioner) har været forudsat nulvækst på området. Hvis der blev opereret med en vækst svarende til blot væksten i den sidste halvdel af 10-års perioden på 2 pct. så ville basisbudgettet skulle øges med 5-7 mio. kr. årligt. Eller sagt med andre ord, selv hvis ambitionsniveauet ”kun” havde været at udgiftsniveauet skulle holdes uændret, så havde det forudsat nye besparelser på 5-7 mio. kr. hvert år. Det gælder også fremadrettet. Hvis det underliggende landsdækkende udgiftspres på området fortsætter, så vil det altså kræve nye initiativer på 5-7 mio. kr. årligt alene at holde udgifterne i ro.


Politisk har det løbende været drøftet om det høje udgiftsniveau skyldes et højt serviceniveau eller særlige udfordringer hos borgerne i kommunen. På trods af en række tilløb, så er det fortsat ikke muligt at svare entydigt på dette spørgsmål.


Det gælder dog at kommunen ikke har en specielt høj andel af borgere, der modtager ydelser samlet set. Endvidere pegede BDO i deres analyse af området på, at udgiftsforskellene er for store til, at de i konsulentfirmaets øjne alene kan tilskrives forskelle i borgernes behov og altså i hvert fald delvist må være et resultat af et højere serviceniveau. Samlet peger det i retning af, at et højere serviceniveau er en væsentlig del af forklaringen på de relativt høje udgifter i kommunen. Benchmarkanalysen lavet med tre nabokommuner antydede også, at bevillingerne i specifikke sager frem til vedtagelsen af de nye kvalitetsstandarder i 2015 havde været højere end i nabokommunerne.


Omvendt har en gennemgang af knap 70 konkrete sager af en ekstern sagsbehandler med erfaring fra andre kommuner ikke fundet tegn på et systematisk højere serviceniveau. Gennemgangen peger dog på, at en generel tættere og mere systematisk brug af mål og opfølgning i de enkelte sager vil kunne nedbringe udgifterne på området.


3.    Forventede udgifter i 2017 og frem og forklaring på vækst

Forventet Regnskab i 2017 er på baggrund af forbruget i januar 2017 og Regnskab 2016 opgjort til 329 mio. kr. Heri er antaget, at det generelle udgiftspres på området er stoppet (ingen nettotilgang eller serviceudvidelser) samt at der ikke gennemføres yderligere initiativer. Korrigeret Budget er i 2017 på 284 mio. kr. Hermed er der en forskel på det afsatte budget og forbrug på 45 mio. kr.


Nye initiativer ventes, jf. nedenfor at kunne reducere udgifterne med 5 mio. kr. Hertil kommer, at der med vedtagelsen af Budget 2017 er afsat en øremærket pulje på 8 mio. kr. til Handicap og Socialpsykiatriområdet som endnu ikke er frigivet. Medregnes såvel de nye initiativer som puljen, reduceres budgetudfordringen i 2017 til 32 mio. kr.


I kraft af at prognosen er baseret på forbruget i januar knyttes en lidt større usikkerhed til prognosen, end når prognosen baseres på det første kvartals forbrug.




Regnskab 2016 blev på Politikområde Handicap og Socialpsykiatri på 315,4 mio. kr., og afveg dermed fra korrigeret budget med 1,9 mio. kr. i mindreforbrug. I 2016 blev bevilget ét årige tillægsbevillinger på i alt 35,5 mio. kr. samt tekniske korrektioner på 3,7 mio. kr. til Handicap- og Socialpsykiatriområdet.


I forhold til Korrigeret Budget 2017 afviger Forventet Regnskab 2017 med i alt 45 mio. kr., som fordeler sig på børnehandicapområdet med 12 mio. kr. og voksenhandicapområdet med 29 mio. kr. og på hjælpemidler med knap 4 mio. kr.


Sammenlignet med regnskab 2016 er der en forventet udgiftsstigning på 14 mio. kr., heraf 3 mio. kr. på børnehandicapområdet og 10 mio. kr. på voksenhandicapområdet. På hjælpemiddelområdet er der en vækst på ½ mio. kr.


Da der i beregningerne er antaget en nettotilgang på nul i 2017 skal udgiftsvæksten fra 2016 til 2017 forklares med, at de udgiftsstigninger der har været i løbet af 2016 får helårsvirkning i 2017. I det første usikre bud på udgifterne i 2017 præsenteret for SSU i december sidste år var forudsat, at 2017 ville lande på niveau med 2016. Indarbejdelsen af helårseffekterne fra tilgangen til området i form af flere borgere og dyrere tilbud har altså øget budgetudfordringen med op mod 12 mio. kr.


På voksenområdet vedrører udgiftsvæksten fra 2016 til 2017 primært botilbudsområdet (§107 og §108), hvor der både har været en tilgang i antal og en stigning i udgiften pr. borger som følge af ændrede behov. På børneområdet skyldes stigningen en markant tilgang af børn med behov for døgntilbud i 2016, hvor helårseffekten ses i 2017. I bilag er der detaljeret redegjort for udviklingen i antal personer og enhedsudgifter på de forskellige paragraffer.


Budgettet på det samlede handicapområde stiger fra 284 mio. kr. i 2017 til 289 mio. kr. i 2020, men ligger på et markant lavere niveau end de forventede udgifter.


Her skal der gøres opmærksom på, at det forventede regnskab for 2017 fortsat forudsætter en nettotilgang på nul og/eller, at en fortsat tilgang af borgere kan håndteres gennem en nedbringelse af enhedsudgifterne for eksisterende borgere.






4.    Igangværende Initiativer

Byrådet vedtog i 2015 en samlet handleplan på området, der skulle reducere udgifterne med 25 mio. kr. årligt. I Handleplanen indgik en lang række initiativer både omfattende reduceret serviceniveau (vedtagelse af nye kvalitetsstandarder) og administrative tiltag.


Handleplanen er tidligere minutiøst gennemgået og fremgår endvidere af bilag 3. I 2015 gav handleplansinitiativerne i sig selv en budgetforbedring på 17 mio. kr. og til og med 2016 er det samlede resultat opgjort til 22 mio. kr. i varig reduktion af udgifterne. Det centrale element i handleplanen har været en revisitation af sager med afsæt i de nye kvalitetsstandarder.


Handleplanseffekten er imidlertid mere end overhalet af tilgang af nye borgere, samt øgede udgifter til kendte borgere med komplekse behov, og har således ikke været tilstrækkeligt til at vende udgiftsudviklingen. Blandt andet i lyset heraf blev handleplanen suppleret med en række yderligere tiltag i 2016. Effekten kommer først i 2017, idet den økonomiske effekt af tiltagene først kan ses efter tidligst et halvt år bl.a. som følge af implementeringstiden herunder den egentlige sagsbehandling af enkeltsager.


Implementeringen af handleplanen har taget væsentlig længere tid end forudsat – blandt andet som følge udfordringer med at få besat ledige stillinger. Ultimo 2016 besluttede byrådet at opnormere området og primo 2017 er alle stillinger besat. Det er fortsat administrationens vurdering, at den højere normering er en væsentlig forudsætning for en tættere og hyppigere opfølgning på sagerne, der både kan sikre borgeren kvalificeret støtte og nedbringe udgifterne på området.


5.    Ny masterplan - Handleplan for 2017

I lyset af de fortsatte massive budgetudfordringer på området har administrationen udarbejdet en ny masterplan til politisk godkendelse.


Initiativerne i den ny masterplan omfatter 2 grupper af indsatser:


For det første skal der ske en ny afsøgning af mulighederne for at omlægge indsatser. Det drejer sig især om:


·         Afsøge nye måder at give differentierede tilbud på både børne- og voksenområdet

·         Hjemtage misbrugsbehandlingen

·         Etablering af taskforce

·         Gennemgang af sager på børneområdet med skole-dagbehandlingstilbud


Som en del af masterplanen foreslås arbejdet med at etablere mere fleksible bolig- og behandlingstilbud. Det undersøges om der kan etableres opgangsfællesskaber i samarbejde med boligselskaber for flere forskellige målgrupper. Dels gruppen af sårbare og psykisk syge unge, dels for målgruppen voksne, der aldrig er kommet i egen bolig, hvor alternativet er et botilbud, og endelig hjemtagne voksne fra forsorgshjem. Der er aktuelt rejst tvivl om det kan forenes med reglerne om socialt tilsyn, og det skal afklares indledningsvis.


Der er generelt et problem med at skaffe boliger der er til at betale på de lave ydelser, og der skal arbejdes med muligheden for at lave en pædagogisk huslejestøtte for at undgå dyre anbringelser.


På børneområdet skal der arbejdes med at skabe mere fleksible tilbud som alternativ til anbringelse på døgninstitution og dyre skole-dagbehandlingstilbud.


Der arbejdes i 2017 med at udvide viften af mulige tilbud. I forbindelse med frikommuneforsøget arbejdes der på at skabe bedre egne tilbud i form af behandling af f.eks. angst, på tværs af jobforvaltning, familiecenter og handicapafdelingen. Derudover arbejdes der med at etablere frivillige som ressource på psykiatriområdet. Det undersøges om der kan etableres samarbejde med HEADSPACE, og sundhedsafdelingen søger om et projekt med uddannelse af PEER-medarbejdere, hvor vi kan tilknyttes.


Der skal arbejdes med at hjemtage misbrugsbehandlingen på alkoholområdet. Det giver mulighed for at etablere eget tilbud til en række borgere der nu får et dyrere tilbud udenfor kommunen.


Endvidere foreslås nedsat en taskforce, der skal arbejde med 2 udfordringer: Dels en forhandling af takster på private tilbud. Dels en målrettet opfølgning, med fokus på at få progression i forløbene, så borger kan komme i mindre indgribende tilbud.


En væsentlig forklaring på udgiftsstigningen på børneområdet er en periode med meget dyre skole-dagbehandlingstilbud. Der skal arbejdes på systematisk gennemgang af sagerne med henblik på at få børnene/de unge over i mindre dyre tilbud tættere på normalområdet, i samarbejde med Familieafdelingen. Erfaringerne fra dette arbejde kan bruges i arbejdet på at forebygge dyre foranstaltninger fremadrettet.


For det andet skal arbejdet med at sikre kvalitet i sagsbehandlingen intensiveres. Med nu fuld bemanding og nye juridisk/socialrådgiverfaglige kompetencer i ledelsen er forudsætningerne herfor styrket. Initiativerne omfatter:


·         Opfølgning på forløb med BDO med individuel sags-sparring

·         Styrke systematik og faglighed i sagsbehandlingen. Herunder sikre reel implementering af VUM og at der i alle relevante sager foreligger en handleplan

·         Sikre personalemæssig bemanding og fastholdelse i centret

·         Kompetenceudviklingsforløb med Socialstyrelsen

·         Differentieret opfølgning/revisitering. Der fastlægges en opfølgningskadence mellem 3 måneder og 2 år, afhængig af udviklings-/ økonomisk potentiale.


Sags-sparring ved BDO er i gang og afsluttes i marts 2017. BDO har allerede nu givet en foreløbig evaluering, der er inddraget i planlægningen af 2017. Efter evaluering fra BDO planlægges internt arbejde med systematik i sagsbehandlingen, og der planlægges kompetenceudvikling i handicapteamet, herunder planlægning af det sidste forløb med Socialstyrelsen.


Der arbejdes fortsat med implementering af VUM i voksengruppen.

Personalemæssigt er handicapafdelingen nu fuldtalligt, og der arbejdes med udvikling og fastholdelse af medarbejderne.


I 2016 er der påbegyndt arbejde med differentieret opfølgning i forbindelse med revisiteringer, og det fortsættes. Det sker i sammenhæng med arbejdet med taskforce.


·         Fortsat arbejde med at afsøge og høste på indsatser fra handleplan 2015 og 2016, der hvor der fortsat er et potentiale. Det drejer sig om

o    Fortsat arbejde med at udvikle egne tilbud og hjemtage borgere fra dyre eksterne tilbud

o    Hente inspiration fra andre kommuner


Erfaringen fra 2016 viser, at der er et potentiale i at få borgere fra dyre botilbud til bofællesskab, men at det kan være svært at få overgangen gennemført. Den tidligere beskrevne indsats med taskforce er bl.a. en mulighed for at arbejde med dette som en indsats i 2017.

Nogle af de nye tiltag f.eks. hjemtagelse af misbrugsbehandling, fokus på STU, og etablering af lokale beskæftigelsestilbud efter § 103, er en del af arbejdet med at kikke på hjemtagelse af dyre tilbud. Derudover vil der fortsat være fokus på revisitering.


I 2017 er der planlagt 2 fokuserede sparringsmuligheder med andre kommuner. Dels en to-dages camp med samarbejdskommunerne i Nordsjælland, hvor der skal arbejdes med gensidig inspiration på området. Dels et besøg hos hhv Fredericia og Vejle Kommune i maj.


Med initiativerne i den nye masterplan er det administrationens vurdering, at det historiske udgiftspres på området kan modvirkes. Med de klare politiske markeringer på områder og for at bidrage til en forventningsafstemning med borgerne anbefaler administrationen, at der i budgetterne arbejdes med en faldende udgiftsprofil. Det betyder, at masterplanen både skal håndtere det underliggende udgiftspres på området på 5-7 mio. kr. og herudover reducere udgifterne med 5 mio. kr. årligt. Mens en række af masterplaninitiativerne kan implementeres her og nu, så har andre initiativer et længere aftræk. Det er derfor vurderingen, at potentialet i masterplanen er stigende i årene fremover. Af figuren nedenfor fremgår den forventede udvikling i udgifterne efter indarbejdelse af masterplanen.



Om end en reduktion på 5 mio. kr. årligt kun udgør 1½ pct. af udgifterne på området, så er det i lyset af den historiske udvikling på området fortsat en relativt ambitiøs vurdering af masterplaneffekten. Vurderingen skal ses i lyset af, at kommunen som nævnt har landets 5. højeste udgiftsniveau på området og det politiske ønske om klart at signalere, at udgifterne på området skal ned.



6.    Budgetmæssig håndtering af udfordringer


Den samlede budgetudfordring i 2017 og det kommende budget 2018-2021 er sammenfattet i tabellen nedenfor


Mio. kr.

2017

2018

2019

2020

2021

Forskel mellem forventet 2017 og nuværende budget

45

44

42

40

40

Ny masterplan

-5

-10

-15

-20

-20

Udmøntning af øremærket pulje i budget 2017-2020

-8

-5

-2

0

0

Resterende budgetudfordring

32

29

25

20

20


Som det fremgår af tabellen er der selv med fuldt tilslutning til den foreslåede masterplan en betydelig budgetmæssig udfordring på området. Vurderingerne er fortsat behæftet med en vis usikkerhed ikke mindst i lyset af, at der alene ligger data for en enkelt måned i 2017.


Administrationens anbefaling er derfor, at vurderingen af 2017 kvalificeres frem mod budgetrevisionen 30/4 og først der indarbejdes i budgettet. Hermed bliver der lejlighed til at påbegynde arbejdet med den nye masterplan. Eventuelle nye ideer fra det planlagte intensiverede tværkommunale samarbejde og/eller studiebesøget i maj vil ligeledes kunne indarbejdes i prognosen.


Det er dog administrationens vurdering, at budgetudfordringerne ikke vil ændre sig væsentligt. Merforbruget i 2017 vil derfor være på niveau med den udfordring, der blev imødegået i 2016 og svarer godt og vel til de samlede afsatte generelle reserver på såvel drifts- som anlægsområdet.


For så vidt angår overslagsårene anbefaler administrationen at budgetudfordringen kvalificeres frem mod budgetvedtagelsen og indarbejdes i administrationens budgetvurdering for 2018-2021.


[1] Der er ikke sammenhængende statistik for de samlede udgifter på handicapområdet. Udgifterne til børnehandicap registreres i de officielle statistikker sammen med øvrige udgifter til udsatte børn og unge. Udgifterne til voksenhandicapområdet opgøres for sig selv i Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal.dk

[2] KL’s såkaldte ”snævre” definition, der ikke inkluderer en beregnet andel af ældrerelaterede udgifter, men inkluderer stort set alle paragraffer på voksenhandicapområdet og dermed er mere omfattende end ØIM’s nøgletal.

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser behandles på den kommende budgetrevision.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At den nye masterplan for Handicap og Socialpsykiatri godkendes.
  2. At de budgetmæssige udfordringer i 2017 kvalificeres frem til og medtages ved budgetrevisionen 30/4.
  3. At budgetudfordringerne i overslagsårene medtages i administrationens budgetoplæg for 2018-2021.
  4. At sagen oversendes til Økonomiudvalg og Byråd til orientering

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 13-03-2017


Sagen drøftet med afsæt i budgetforligets intentioner. Udvalget ser med bekymring på de fortsatte budgetudfordringer på området og anmoder administrationen om at arbejde videre med muligheder for nytænkning af indsatsen, herunder hvordan der kan sikres progression i én til én tilbud.


Udvalget ønsker en ny sag inden sommerferien med forslag til supplerende initiativer til masterplanen med afsæt i studietur til Jylland og den fælleskommunale administrative camp. Udvalget ønsker endvidere en løbende opfølgning på den konkrete udmøntning og faglige implementering af masterplanen.


Den administrative indstilling godkendes og sagen oversendes til orientering til Økonomiudvalget og Byråd.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017


Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.