19-06-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Knud Løkke Rasmussen (I)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (U.P.)

Jette Hansen (V) Stedfortræder for Carsten Wulff (V)

Afbud

Carsten Wulff (V)

Nr.95 - Godkendelse af dagsordenen

Carsten Wulff (V)

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Dagsordenen blev godkendt. Carsten Wulff (V) var fraværende, hvorfor Jette Hansen (V) var indkaldt som stedfortræder.

Nr.96 - SF ønsker sag vedr. borgernes mulighed for at tage enkelsager op

Sagsnr.: 17/13470

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

SF har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden til mødet den 19. juni 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Motivation for forslaget:


Byrådet har igennem flere år arbejdet for at øge borgernes inddragelse i informations- og beslutningsprocesserne. SF foreslår, at borgerne får initiativret i forhold til at rejse forslag over for byrådet i Fredensborg Kommune. SF ser et sådan tiltag som en god mulighed for borgerne til, at rejse emner som måske ellers ikke lige har en politisk bevågenhed.


I et samfund hvor vi som borgere i alle mulige andre sammenhænge har mulighed for at tage aktivt og direkte del i beslutningsprocessen i form af, at kunne stille forslag til love, regler og udvikling (foreninger, grundejer- og boligforeninger), mener vi det er naturligt, at borgerne også får en sådan mulighed i forhold til det overordnede demokrati.


Vi forestiller os ikke, at ordningen kan eller skal anvendes til at (gen)optage emner, som byrådet har truffet beslutning om inden for de seneste 12 måneder.


Ordningen med borgerdrevne forslag er kendt fra flere kommuner som Rødovre og Albertslund.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

SF forslår, at borgerne i Fredensborg Kommune får mulighed for at tage enkeltsager op i byrådet via borgerdrevne forslag. Det vil give borgerne mulighed for at skabe konkrete forandringer i nærmiljøet og styrke demokratiet.

SF foreslår at ordningen indebærer følgende:


  1. At formanden for byrådet på vegne af borgerne fremsætter borgerdrevne forslag til drøftelse i byrådet.

  1. At forvaltningen fremsætter forslag om en praksis for indsamling af underskrifter, der vægter brugervenligheden højt.

  1. At det kræver hvad der svarer til hvad et mandat ”koster” i byrådet i form af underskrifter/tilkendegivelser fra Fredensborg-borgere, at få et forslag drøftet i byrådet.

  1. At ordningen træder i kraft pr. 1. januar 2018. 

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Byrådet besluttede, at anmodede administrationen om forslag til en mulig udmøntning med henblik på at sagen behandles i Økonomiudvalget.

Nr.97 - Revisionsberetning for årsregnskab 2016

Sagsnr.: 16/28953

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Revisionsberetning og Regnskab 2016 fremlægges til godkendelse.


Revisionen deltager ved registreret revisor Michael Nielsen og ledende revisor Anne Rønnebek.

Sagsfremstilling og økonomi

BDO Kommunernes revision har gennemgået og godkendt Fredensborg Kommunes regnskab for 2016 samt påtegnet regnskabet uden forbehold og bemærkninger for fjerde år i træk.

 

Beretningen for regnskab 2016 indeholder den afsluttende revision for regnskabsår 2016 – herunder opfølgning på tidligere beretninger samt forvaltningsrevision.

 

Revisionens overordnede konklusion er, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.”

 

Revisionens vurdering af kommunens økonomi er, ”Kassekreditreglen er overholdt i regnskabsåret 2016. Kommunens økonomisk opfølgning pr. 30. april 2017 viser, at den gennemsnitlige likviditet er steget yderligere til 172 mio. kr. og er således godt over det politiske mål på 60 mio. kr. En målsætning om en gennemsnitlig likviditet på 60 mio. kr. kræver en meget stram styring af betalingsflowet, set i forhold til kommunens størrelse.”

 

Opfølgningen på tidligere revisionsbemærkning i løbende beretning nr. 10 vedrørende regnskab 2016:

Ved vores revision af statsrefusionsopgørelsen på integrationsområdet, har vi konstateret væsentligt færre fejl end tidligere, hvorfor det er vores vurdering, at der allerede er sket en forbedring.

Vi har påset at der er foretaget nødvendige refusionsmæssige berigtigelser.

Forvaltningsrevision: 

Forvaltningsrevisionen i 2016 omhandler kommunens investeringsmodeller, hvor formålet er at afdække om Fredensborg kommune i styringen har taget relevante skridt i forhold til at sikre, at investeringscases bygger på et solidt grundlag, indeholder de relevante parametre og bliver fulgt i tilstrækkelig grad.

På baggrund af gennemgangen af Fredensborg Kommunes udvalgte investeringscases anbefaler BDO at fastholde den brugte model for investeringscases konsekvent samt at følge den praksis som kommunen har brugt; at basere investeringscasene på dokumenterede erfaringer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Budget- og Regnskabssystem for kommuner

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Offentliggørelse af det godkendte regnskab på kommunens hjemmeside

Indstilling

1. At revisionens beretning tages til efterretning

2. At det endelige regnskab anbefales til Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.98 - Budgetrevision 30.04.2017

Sagsnr.: 17/5429

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.04.2017 viser forventningerne til resultat for årene 2017 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.04.2017 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter, overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Samlet giver budgetrevisionen et kassetræk over perioden 2017-2021 på godt 63 mio. kr. hvoraf 26,6 mio. kr. vedrører 2017. Administrationen indstiller, at merudgifterne i 2017 delvist finansieres ved de resterende drifts- og anlægsreserver samt inddragelse af overførsler fra 2016 på politikområde Borgerservice, politisk og administrativ støtte.

 

Af tabel 1 ses det, at de samlede merudgifter på 26,6 mio. kr. fordeler sig med  merudgifter på 50,4 mio. kr. i 2017 på driftsområdet, mens der på anlægsområdet i 2017 samlet er mindreudgifter på 5,5 mio. kr. På finansieringsområdet er der mindreudgifter i 2017 på i alt 18,3 mio. kr.

 

Budgetrevisionen medtager de kendte udfordringer, primært vedrørende handicapområdet i 2017, som i store træk blev varslet ved budgetseminaret i april. Udfordringer fra 2018 og frem er ikke medtaget i denne budgetrevision. De medtages i budgetoplægget for 2018-2021.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.04.2017

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2017-2021

Drift

50.358

12.073

8.365

6.280

5.791

82.867

Anlæg

-5.451

1.413

9.781

0

0

5.743

Finansiering

-18.303

-5.000

-2.000

0

0

-25.303

I alt

26.604

8.486

16.146

6.280

5.791

63.307

Positive tillægsbevillinger (+) er merudgifter dvs. udtryk for kassetræk.

Negative tillægsbevillinger (-) er mindreudgifter dvs. udtryk for kassetilførsel.

 

Det samlede resultat

driftsområdet alene udgør merudgifterne i 2017 i alt 50,4 mio. kr. Merudgifterne på driftsområdet skyldes i stor udstrækning merudgifter på politikområde Handicap og Socialpsykiatri, der alene bidrager med 45 mio. kr. Heraf ”finansieres” 8 mio. kr. fra puljen afsat med budget 2017-20. Samlet over perioden 2017-2021 udgør merudgifterne alene på driftsområdet i alt 82,9 mio. kr.

 

anlægsområdet er der i 2017 mindreudgifter  på i alt 5,5 mio. kr. Samlet over perioden 2017-2021 er der merudgifter på i alt 5,7 mio. kr.

 

finansieringsområdet giver budgetrevisionen mindreudgifter på 18,3 mio. kr. Disse består dels af frigivelse af budgetpuljen på 8 mio. kr. i 2017 som overføres til handicapområdet samt indtægter i form af lånoptag til energi- og klimainvesteringer for både 2016 og 2017.

 

Effekten af budgetrevision 30.04.2017 på likvidteten fremgår af tabel 6 samt den efterfølgende likviditetsprognose.

 

Budgetrevisionens betydning på overholdelse af servicerammen

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er baseret på det vedtagne budget, hvorfor det er dette, som kommunens forventede regnskab skal holdes op imod.

 

Ved denne budgetrevision ansøges der om tillægsbevillinger inden for servicerammen i 2017 for i alt netto 42,4 mio. kr. Herudover indeholder det korrigerede budget overførsler fra 2016 til 2017 på i alt 45,7 mio. kr. på driftsområdet.

 

Tabel 2. Servicerammen 2017 (i mio. kr.) ift. forventet regnskab 2017 

Vedtaget budget 2017

Korr. budget 2017

pr. 30.04.2017

Forventet regnskab 2017 ved budgetrevision 30.04.2017

Overskridelse af servicerammen*

1.821.119

1.859.265

1.906.179

59

* Ved foreslået finansiering

 

Holdes det forventede regnskab 2017 opgjort pr. 30.04.2017 op mod den vedtagne serviceramme 2017 vil servicerammen blive overskredet med ca. 85 mio. kr. Dog er der på nuværende tidspunkt af året en vis usikkerhed i forhold til estimeringen af det forventede regnskabsresultat.

 

Samtidig er der en forventning om overførsler fra 2017 til 2018 på et niveau svarende til cirka 30 mio. kr., hvilket kan mindske overskridelsen af servicerammen til cirka 55 mio. kr.

 

Bevillingsmæssig håndtering af budgetrevisionen 30.04.2017

Budgettets robusthed er, i form af kassebeholdning samt drifts- og anlægsreserver, væsentligt bedre end i tidligere år og det er derfor ikke strengt nødvendigt med akutte initiativer. Administrationen anbefaler dog alligevel – med henvisning til de mulige sanktioner på servicerammen - at merudgifterne i 2017 delvist imødegås ved træk på de ikke forbrugte drifts- og anlægsreserver. I alt 15,7 mio. kr.

 

Endvidere anbefales, at 50 pct. af det overførte mindreforbrug på politikområde Borgerservice, politisk og administrativ støtte inddrages til finansiering af merforbruget i 2017, som angivet i tabel 3. På den vis friholdes de eksterne institutioner i denne omgang. Administrationen bemærker, at finansieringen fra overførslerne på konto 6 / politikområde Borgerservice, politisk og administrativ støtte er blevet mulig, idet besparelserne på politikområdet som en del af 2017 budgettet, er blevet indfaset hurtigere end forudsat.

 

Tabel 3. Bevillingsmæssig håndtering af 2017

1.000 kr.

2017

Driftsreserve pr. 30.04.2017

-12.582

Anlægsreserve pr. 30.04.2017

-3.133

Reserver i alt

-15.715

Overførsler politikområde 16

-6.801

Budgetrevision 30.04.2017

26.604

Manglende finansiering i 2017

4.088

 

Som det fremgår af tabel 3 er der manglende finansiering på 4,1 mio. kr.  

De resterende 4,1 mio. kr. foreslås finansieret ved et kassetræk i 2017 – alternativt ved yderligere besparelser.

 

Der gøres opmærksom på, at anvendelsen af reserverne i 2017 til finansiering af budgetrevisionen gør, at eventuelle fremadrettede merudgifter i 2017 vil skulle finansieres ved kompenserende besparelser - alternativt kassetræk.

Håndtering af merudgifterne i 2018-2021 på handicapområdet foreslås først indarbejdet i budgettet 2018 - 2021.

 

  

Drift 

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 fremgår af bilag 1 og 2.

 

·         Med budgetrevisionen lægges op til, at det kendte merforbrug på politikområde Handicap og Socialpsykiatri - som er delvis politisk behandlet i forbindelse med Masterplan 2017 på Social- og Seniorudvalget i marts – indarbejdes i budgettet. Merforbruget er på i alt 50,6 mio. kr. Heraf dækkes de 8 mio. kr. ved frigivelse af budgetpuljen og 5 mio. i besparelser via masterplantiltag. Det resterende beløb på 37,6 mio. kr. søges tillægsbevilget.

 

Forudsætningen for vurderingen af merforbruget er, at der ikke finder tilgang sted til området samt, at de eksisterende borgere ikke får nye udgiftskrævende behov. Den samlede vurdering af merforbruget dækker over, at udgifterne på børnehandicapområdet er 18,1 mio. kr. højere end budgettet. På voksenområdet er der tale om 26,7 mio. kr. og for institutionerne og deres takster samt hjælpemidler er der tale om 5,8 mio. kr.

 

I administrationens budgetvurdering i april 2017 fremgik det, at den resterende budgetudfordring i 2017 – efter frigivelse af budgetpulje samt besparelser i masterplanen - var estimeret til ca. 32 mio. kr. Ændringen ift. det nuværende estimerede merforbrug på 37,6 skyldes en tilgang på børnehandicapområdet og merudgifter ved Hjælpemiddeldepotet samt mindreudgifter på Lindegården og voksenområdet.

Den faktiske udvikling i udgifterne på handicapområdet fremgår af bilag 2, politikområde Handicap og Socialpsykiatri

 

Tabel 4. Udviklingen i budgetudfordringer på handicapområdet

Mio. kr.

2017

2018

2019

2020

2021

Budgetudfordring ved masterplan

32,2

29,2

24,6

20,0

15,0

Budgetudfordring ved budgetrevision 30.04.17

37,6

34,6

30,0

25,4

20,4

Udvikling i merudgifter siden masterplanen

5,4

5,4

5,4

5,4

5,4

 

·         På politikområde Kommunale Ejendomme fremgår det, at der pr. 1. januar 2017 er indgået en ny rengørings- og vinduespoleringskontrakt. I den forbindelse er rengøringsbudgettet for alle kommunens institutioner blevet harmoniseret til samme prisniveau som rengøringsleverandørens. Kendte og forventede merudgifter ved skiftet af rengøringsleverandør medtages først i en senere budgetrevision, når resultatet af udbuddet er kendt.

 

·         På politikområde Børn forventes indtægtsbudgettet korrigeret med  forældrebetalingen med ca. 3,2 mio. kr.  Dette skyldes en forskel mellem den tekniske fremskrivning af udgiftsbudgettet og den afledte beregning af indtægtsbudgettet.


Finansiering
I budget 2017 er der budgetlagt med låneoptag på 15 mio. kr. til kurstabet ved indfrielsen af rente-SWAPs i Schweizerfranc (CHF). Ved indfrielsen var den negative markedsværdi grundet kursændring på 19,2 mio. kr., som er låntaget.

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen en reduktion af budgettet for 2017 med 5,4 mio. kr. og en forøgelse med henholdsvis 1,4 mio. kr. og 9,8 mio. kr. i 2018 og 2019. Samlet over budgetperioden søges om en forøgelse af anlægsbudgettet på 5,7 mio. kr.

Af de 5,7 mio. kr. vedrører de 5,6 mio. kr. lånefinansierede klimatiltag. Da der sker en tilsvarende opskrivning af lånebudgettet på politikområde 17 finansiering er denne forøgelse neutral i forhold til kassen. De resterende 0,1 mio. kr. søges tilført fra kassen og vedrører en korrektion af budgettet til Diget nord for Nivå Havn for 67.000 kr. og et samlet merforbrug på en række regnskabsafsluttede anlægsprojekter på sammenlagt 76.000 kr.

Bevægelser mellem årene medfører at budgettet i 2017 reduceres med 11,2 mio. kr. som fordeles mellem 2018 med 1,4 mio. kr. og 2019 med 9,8 mio. kr.
 

Tabel 5. Ansøgte ændringer i anlægsbudgettet

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2017-2021

Forskydninger mellem år

-11.194

1.413

9.781

0

0

0

Mellem drift og anlæg

0

0

0

0

0

0

Finansieringsbehov, anlæg

5.600

0

0

0

0

5.600

Tillægsbevillinger fra kassen

143

0

0

0

0

143

I alt

-5.451

1.413

9.781

0

0

5.743

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2017.

 

For 2017 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 300.000 kr. som vedrører de fremrykkede midler til ”Udvikling af Nivå Havn og Strandpark”.
 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Budgetrevisionens betydning for kommunens likvide aktiver fremgår af nedenstående tabel 6: 

 

Tabel 6. Samlet resultat siden vedtaget budget

 

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring af likvide aktiver ved budgetvedtagelse

-13.901

1.236

20.232

-3.741

-25.492

Tillægsbevillinger indtil 30.04.2017

98.034

-501

-3.170

1.430

1.430

Ændring af likvide aktiver

84.133

735

17.062

-2.311

-24.062

Budgetrevision 30.04.2017

4.088

8.486

16.146

6.280

5.791

Ændring i likvide aktiver ved indarbejdelse af budgetrevision 30.04.2017

88.221

9.221

33.208

3.969

-18.271

 

 + er forbrug af likvide midler, - er en forøgelse af likvide midler

 

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning ligger på 172,3 mio. kr. pr. 30.04.2017 Opmærksomheden skal henledes på, at kasseopbygningen på nuværende tidspunkt til dels skyldes det store mindreforbrug på blandt andet anlægsområdet, uforbrugte midler på driftsområdet samt hjemtagelse af lån på 13 mio. kr. til at finansiere en del af tilbagekøbet af belysning i 2018.

 

Med indarbejdelse af denne budgetrevision vil den gennemsnitlige likviditet falde med 4,1 mio. kr. i 2017. Den samlede udvikling i budgetperioden ses nedenfor.

 

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 blev udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet i 2017 er implementeringsplanen på anlægsområdet for budget 2017-2020 blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2016.

 

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

 

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering.

Bevilling

Det samlede resultat af budgetrevisionen fremgår nedenfor

 

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2017-2021

Drift

50.358

12.073

8.365

6.280

5.791

82.867

Anlæg

-5.451

1.413

9.781

0

0

5.743

Finansiering

-18.303

-5.000

-2.000

0

0

-25.303

Budgetrevision

26.604

8.486

16.146

6.280

5.791

63.307

Reserver

-15.715

0

0

0

0

-15.715

Overførsler

-6.801

0

0

0

0

-6.801

I alt

4.088

8.486

16.146

6.280

5.791

40.791

+ for merudgift/ - for mindreudgift.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.    At den samlede budgetrevision pr. 30.04.2017, herunder at de enkelte bevillinger i perioden 2017-2021 på driftsområdet på i alt 82,9 mio. kr., på anlægsområdet på 5,7 mio. kr. samt på finansieringsområdet på -25,3 mio. kr. godkendes som fremlagt (jf. tabel 1).

 

2.    At den bevillingsmæssige håndtering i 2017 af budgetrevisionen 30.04.2017 ved reserver og overførsler godkendes, samt at de resterende 4,1 mio. kr. i 2017 finansieres ved kassetræk.

 

3.    At der i 2017 frigives anlægsudgifter for 300.000 kr.

 

4.    At der på grund af ændringer i kursværdien af Schweizerfranc (CHF) på rente-SWAPs optages lån på i alt 19,2 mio. kr. 

 

5.    At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning.

 

6.    At det tages til efterretning, at der på nuværende tidspunkt kan forventes en overskridelse af servicerammen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.


For så vidt angår handicapområdet ønsker Økonomiudvalget, at der fortsat er en tæt opfølgning på området, og at dette belyses i budgetvurderingen i forbindelse med budgetseminaret i august.


I forhold til indstillingens punkt 4 for så vidt angår de 4, 2 mio. kr. ud af de 19, 2 mio. kr. besluttede Økonomiudvalget, at finansieringen heraf aftales ved budgetforhandlingerne i august.


Helle Abild Hansen (I) stemmer imod punkt 4, idet det ønskes, at de ekstra omkostninger dækkes uden låneomkostninger.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


Liste I stemmer imod punkt 4, idet det ønskes, at de ekstra omkostninger dækkes uden optagelse af lån.

Nr.99 - Henvendelse fra Region Hovedstaden om kommunal- og regionsvalg 2017.

Sagsnr.: 16/15359

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Region Hovedstaden har åbnet mulighed for at kommunerne kan ansøge om tilskud fra pulje til initiativer for at hæve valgdeltagelsen blandt de grupper, som erfaringsmæssigt stemmer mindst.


Til byrådets drøftelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Region Hovedstaden har afsat en pulje på 425.000 kr. samlet for kommunerne til initiativer for at få en højere valgdeltagelse blandt de grupper, der jf. rapporten ”Hvem stemte og hvem blev hjemme?” som blev udarbejdet efter kommunal- og regionsvalget i 2013.


For at komme i betragtning til puljen, skal følgende være opfyldt:


-      Ansøgninger skal komme fra kommunale instanser eller disses samarbejdspartnere.

-      Ansøgninger skal være modtaget senest 30. juni 2017.

-      Der gives alene tilskud til aktiviteter, der har til formål at hæve valgdeltagelsen blandt grupper, der jf. rapporten ”Hvem stemte og hvem blev hjemme?” af valgforsker Kasper Møller Hansen m.fl. havde lavere valgdeltagelse end gennemsnittet i Region Hovedstaden ved valget i 2013.

-      Der ydes ikke tilskud til indsatser rette mod den brede gruppe unge i alderen 18-29 år, da der ydes en særlig indsats overfor disse grupper i den fælles kampagne, som regioner, kommuner og stat står bag.

-      Tilskud udregnes med udgangspunkt i data fra ovennævnte rapport, og under hensyn til gruppens og kommunens størrelse.

-      Der ydes masimalt tilskud på 200.000 kr. pr. kommune.

-      Der ydes maksimalt tilskud til halvdelen af de samlede omkostninger til et specifikt kommunikationsprojekt.



Rapporten ”Hvem stemte og hvem blev hjemme?” kan ses på: www.kora.dk/media/2838365/hvem_stemte_og_hvem_blev_hjemme.pdf


Der vedlægges endvidere bilag som viser valgdeltagelsen i kommunens bysamfund ved kommunalvalget 2013.


Det foreslås, at Region Hovedstaden ansøges om tilskud på 10.000 kr. til et initiativ for at lave en målrettet indsats for at hæve valgdeltagelsen i Egedalsvænge i Kokkedal og Islandshøjparken i Nivå.

 

Egedalsvænge og Islandshøjparken var blandt de boligområder i kommunen som havde lavest valgdeltagelse ved sidste kommunalvalg.

 

Der tænkes blandt andet at give beboerne information om de nære opgaver for borgerne, som byrådet og regionsrådet træffer beslutninger om, samt at  give beboerne information om hvordan man helt konkret stemmer ved valget.

 

Informationen kan blandt andet gives ved et møde i henholdsvis Kokkedal og Nivå, hvor ildsjæle for området kan være med til at formidle informationen. Et møde med helt grundlæggende fakta om valg og byrådets opgaver eventuelt krydret med underholdende indslag m.m.

 

Møderne kan afholdes inden det kommunale vælgermøde den 9. november, således at beboerne kan opfordres til at deltage på vælgermødet for at møde de lokale politikere som der kan stemmes på.

 

Det samlede initiativ forventes at beløbe sig til 20.000 kr. hvoraf der kan søges om økonomisk støtte fra regionen på 50%, altså 10.000 kr.

Bevilling

Initiativet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Initiativet finansieres ved 10.000 kr. fra Region Hovedstadens pulje og 10.000 kr. som finansieres fra det afsatte beløb til afholdelse af kommunalvalget.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Økonomiudvalget anbefaler at støtte, at der søges om tilskud i Region Hovedstaden til det beskrevne projekt.


Flemming Rømer(O) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.100 - Niverød IV - godkendelse af lån og garanti til individuelle køkkenmoderniseringer

Sagsnr.: 17/12385

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra den almene boligafdeling, Niverød IV om låneoptagelse med kommunal garanti til finansiering af individuelle køkkenmoderniseringer.

Sagsfremstilling og økonomi

KAB anmoder i brev af 10. maj 2017 på vegne af Fredensborg Boligselskab, afdeling Niverød IV om tilladelse til at optage lån med kommunal garanti til finansiering af udgifter i forbindelse med individuelle køkkenmoderniseringer.

 

Beboerne har på et afdelingsmøde den 9. marts 2017 vedtaget et forslag om at give mulighed for frivillig individuel udskiftning/renovering af køkken.

 

Boligselskabet oplyser, at de retningslinjer, der er gældende for ordningen indebærer,

 

-      At moderniseringen i et lejemål maksimalt må koste 100.000 kr.

-      At projektet kun må gennemføres i eksisterende rum i boligen og kun i de rum, som p.t. er indrettet til samme formål.

-      At moderniseringerne gennemføres som totalentrepriser, hvor de firmaer, der indgås kontrakter med, forestår samtlige arbejder i forbindelse med moderniseringen.

 

Boligselskabet ansøger om tilladelse til at optage et 20-årigt realkreditlån på 1.500.000 kr. med kommunal garanti. Da der ingen friværdi er i bebyggelsen, ansøger boligselskabet om en garanti på 100 % af lånebeløbet.

 

De beboere, der vælger en frivillig køkkenmodernisering for 100.000 kr. vil kunne påregne en huslejestigning på ca. 620 kr. pr. måned i gennemsnit.

 

Byrådet har i juni 2012 givet en tilsvarende tilladelse, dengang omfattende 21 boliger. Endvidere er en tilladelse givet i oktober måned 2012 omfattende 12 køkkenmoderniseringer a ca. 75.000 kr. pr. stk. Endelig har Byrådet den 31. august 2015 givet tilladelse omfattende ca. 15 køkkenmoderniseringer a ca. 100.000 kr.

 

Niverød IV er opført i 1978 og består af 254 gårdhavehuse.

 

Det bemærkes, at Byrådet kan vælge enten at godkende låneoptagelsen og garantistillelsen eller at afslå. Såfremt Byrådet vælger at afslå, vil afdelingen og beboerne ikke kunne gennemføre de ønskede køkkenmoderniseringer.

Bevilling

Den ansøgte lånegaranti vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At byrådet godkender den ansøgte optagelse af realkreditlån på 1.500.000 kr. til individuelle køkkenmoderniseringer.
  2. At Byrådet erklærer at ville stille garanti for hele lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.101 - Forslag til lokalplan K106 for Kokkedal Industripark 3-7

Sagsnr.: 17/4193

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til forslag til lokalplan K106 for erhverv og særligt pladskrævende ved Kokkedal Industripark 3 – 7.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan–, Miljø- og Klimaudvalget godkendte den 7. marts 2017 principperne for et lokalplanforslag for erhverv og særligt pladskrævende varer ved Kokkedal Industripark i Kokkedal.


Lokalplanområdet og eksisterende forhold

Planområdet omfatter et areal på omkring 19.800 m2 ved Kokkedal Industripark  i Kokkedal. Området ligger i byzone. Området er beliggende centralt i et allerede eksisterende og udbygget erhvervsområde. Området er derfor afgrænset i alle retninger af andre virksomheder. De tætteste boligområder ligger mod øst og nord i en afstand af hhv. 170 og 140 m. Området har tidligere været anvendt af busvirksomheden Arriva, men er i dag ubenyttet, da Arriva ikke længere har behov for at udnytte pladsen.


Lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget giver mulighed for erhverv og butikker til særligt pladskrævende varer på Kokkedal Industripark 3 – 7 matr. 4cf Brønsholm By, Karlebo.


Der fastlægges i lokalplanforslaget bestemmelser for bebyggelsesprocent, maksimal antal etager, maksimal højde, skiltning samt konkret placering af anvendelserne på ejendommene, heriblandt placering af parkeringspladser.

 

Kommuneplan 2013 og Kommuneplan 2017

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområde KE03_1


De eksisterende rammebestemmelser er følgende

•        Anvendelse: Lettere industri

•        Maks. bebyggelsesprocent: -

•        Maks. Højde: -

•        Miljøklasse: 3-4

•        Andet:


a) Områdets anvendelse fastsættes til erhvervsformål, såsom mindre industri-, værksteds- og lagervirksomhed, transport-, service- og forretningsvirksomhed (dog ikke med dagligvarer).

b) Endvidere til enkelte boliger (ejer, bestyrer, portner og lignende).

c) Området opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i områdetes vej- og stibetjening samt byggelinje i forhold til omgivende veje m.v. fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 17,

d) Området mod nord mod Egedalsvej og mod vest mod Usserød Kongevej afgrænses af et beplantningsbælte i en bredde af min 12,5 m.


Lokalplan K106 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelse og rækkefølgebestemmelse. Det har derfor været nødvendigt at ændre rammen ifm. Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 er allerede fremlagt politisk og sendes i offentlig høring forud for dette lokalplanforslag.


Ved endelig vedtagelse af kommuneplan 2017 forventes fastsat følgende nye rammebestemmelser for området:


•        Anvendelse: Lettere industri

•        Max bebyggelsesprocent: 75 % for området under ét

•        Maks. Højde: 2 etager

•        Miljøklasse: 4

•        Andet:

a)       Området anvendelse fastlægges til detailhandel med særligt pladskrævende varer på op til 14.500 m2, erhverv i form af lettere industri-, værksteds-, lager-, transport-, og servicevirksomhed.

b)       Bebyggelse må opføres i en maksimal højde på 12,5 m


Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. I forbindelse med screeningen har kommunen særligt haft fokus på trafik og jordforurening i planområdet:


-        De nye aktiviteter i planområdet vil generere en øget trafikgennemstrømning i og omkring Kokkedal Industripark. Der er derfor udarbejdet en trafikredegørelse som sikrer, at vejnettet har kapacitet til de nye trafikstrømme


-        Området er jordforurenet og ligger herudover indenfor område med særlige drikkevandsinteresser. Kommunen vil på den baggrund stille vilkår, som sikrer, at der ikke sker en øget risiko ift. grundvand og overfladevand samt at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt.


Borgerinddragelse

Vedtages de indstillede punkter, vil lokalplanforslaget blive sendt i otte ugers offentlig høring, hvor det vil være muligt at komme med bemærkninger til planlægningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Byrådet.

Indstilling

  1. At Forslag til lokalplan K106 for erhverv og særligt pladskrævende varer ved Kokkedal Industripark fremlægges i offentlig høring.
  2. At der ikke udarbejdes en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 30-05-2017


Anbefaler administrationens indstilling med den tilføjelse, at butiksstørrelsen fastlægges på minimum 2.000 m2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler administrationens indstilling med den tilføjelse, at butiksstørrelsen fastlægges på minimum 1000 m2.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.102 - Disponering af budget til renovering af flisebelægninger

Sagsnr.: 13/14518

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til disponering af beløb fra anlægsprojekt vedr. fliserenovering til gennemførelse af belysningskoncept til tunneler.

Sagsfremstilling og økonomi

Af budgettet for fliserenovering i Nivå og Kokkedal er der et anlægsbudget på 1,2 mio. kr. i 2017. Heraf er der afsat 1 mio. kr. til renovering af gangstier i sammenhæng med VIBO´s store renovering af udearealer i Islandshøjparken og Nivåhøj. Dette projekt er nu godt i gang med udførelsen og der forventes at det afsatte budget overholdes hvorfor der vil være et restbudget på ca. 200.000 kr. ud af budgettet på 1,2 mio. kr. i 2017.


Dette beløb foreslås anvendt til belysning i forbindelse med tunnelen under Nivåvej, der fører fra Islandshøjparken til Nivå Center.


Baggrunden for at anvende beløbet hertil er, at bl.a. tryghedsvandringen i dette område gjorde opmærksom på at belysning er en vigtig faktor for at skabe tryghed. Yderligere vil ny belysning i tunnelen understøtte intentionerne i VIBO´s renovering af udearealer samt den forestående omdannelse af Nivå Centeret.


Ideen er at udvikle et belysningskoncept for den type tunnel, som er meget udbredt i Nivå og Kokkedal. Konceptet realiseres i år og evalueres efter vinterperioden.

Bevilling

Restbudget på anlægsbevilling til flisebelagte stier foreslås anvendt til belysning i tunnel.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At beløbet på ca. 200.000 kr. ud af anlægsbevilling til genopretning af flisebelagte stier disponeres til udvikling af koncept for tunnelbelysning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 30-05-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler Plan-, Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.103 - Forslag til tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 17/11210

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Godkendelse af at tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 sendes i offentlig høring. 

Sagsfremstilling og økonomi

Forslag til tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 omfatter Kongevejen 29 i Fredensborg.

 

Tillægget giver mulighed for kloakering boligetableringen i området, hvor der i 1. etape kloakeres for 38 ejendomme. I 2. etape kloakeres der for et endnu ukendt antal ejendomme, som på nuværende tidspunkt er estimeret til omkring 46 ejendomme.

 

På arealet lå tidligere en landbrugsejendom ved navn ”Højvang” med beboelsesbygning samt tilhørende landbrugsbygning og udhuse. I dag er området ved at blive byggemodnet af firmaet HusCompagniet A/S.

 

Med tillægget omlægges området til separatkloakeret med særskilt afledning af spildevand og regnvand. Kloakeringsformen indebærer, at spildevand og regnvand (herunder også vejvand) afledes særskilte kloakledninger, idet store dele af området ikke er egnet til nedsivning.

 

Tillægget er udarbejdet med henblik på at få lovliggjort ændringerne af kloakeringsforholdene i forbindelse med overgang fra landbrugsejendom til boligområde og få det korrekte administrationsgrundlag for området.

 

Kloakering af området

Kloakeringen af området sker på privat foranledning, hvor det efterfølgende forventes at Fredensborg Forsyning A/S overtager kloakkerne, enten helt eller delvist. Alle spildevandsledninger frem til skel vil således være ejet af Fredensborg Forsyning A/S.

 

I 1. etape af boligetableringen i området etableres et regnvandsbassin, som har afløb til Grønholtåens Sidetilløb, hvilket også forventes at blive helt eller delvist overtaget af Fredensborg Forsyning A/S.

 

Afledning af regnvand
Områdets afledning af regnvand er indrettet således, at alt tag- og overfladevand (herunder også vejvand) afledes til et åbent regnvandsbassin, som er dimensioneret til at oversvømmelser ikke vil optræde hyppigere end hvert 5. år. Derudover sikres boligerne beliggende tættest ved regnvandsbassinet mod oversvømmelser ved at terrænet hæves.

 

Spildevandsrensning

Spildevandet fra området ledes til Fredensborg Renseanlæg, hvorfra det udledes til Grønholt Å og i sidste ende i Nivå Bugt.

 

Den videre proces

Den videre proces omkring tillægget er, at forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring. Herefter samles der op på kommentarer og de indsigelser, der måtte være kommet i høringsperioden. Det endelige tillæg til Spildevandsplan 2011-2020 forlægges derefter til politisk godkendelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse.
Spildevandsbekendtgørelsen - jf. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Kommunen annoncerer på kommunens hjemmeside, at forslag til tillæg 8 sendes i offentlig høring. Forslaget bliver desuden sendt til de berørte grundejere og relevante interesseorganisationer samt Naturstyrelsen. 

Indstilling

  1. At forslag til tillæg nr. 8 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 sendes i offentlig høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 30-05-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler Plan-, Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.104 - Revision af Fingerplanen, spor 2

Sagsnr.: 17/4724

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvilke ønsker til ændringer der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i forbindelse med spor 2 af revisionen af Fingerplanen – Landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Revision af Fingerplanen

I april 2016 blev en revision af den gældende Fingerplan igangsat (Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).

 

Fingerplanen revideres i to spor:

·     Et igangværende spor 1 som har fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen

·     Et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

 

Høringssvar til spor 1 behandles i særskilt dagsordenspunkt.

Dette dagsordenspunkt omhandler spor 2 som giver de 34 hovedstadskommuner mulighed for, at komme med ønsker til større ændringer i Fingerplanen. Administrationen har foretaget en generel vurdering af Fingerplanens hovedprincipper. Herudover har Administrationen modtaget forskellige private ønsker til ændringer af Fingerplanen. Begge dele vil blive beskrevet og vurderet i dagsordenspunktet. Indledningsvist bliver der i nedenstående givet en gennemgang af Fingerplanens hovedprincipper.

 

Fingerplanens hovedprincipper

Fingerplanen fastsætter overordnede retningslinjer for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Formålet er at der skabes en helhedsorienteret udvikling af hovedstadsområdet, således at der sikres velfungerende trafikforhold, attraktive bymiljøer og fritidsområder samt landskabelige kvaliteter.

 

For Fredensborg Kommune er det særligt følgende principper i Fingerplanen der har betydning for den kommunale planlægning:

 

1- Byfingrene
Fingerplanen har fået sit navn, fordi områderne udlagt til byudvikling antager formen af en hånd. Håndfladen repræsenterer i denne analogi det indre storbyområde, som omfatter centralkommunerne og det omkringliggende, sammenhængende byområde ud til Motorringvej 3. Byfingrene repræsenterer kommunerne omkring det overordnede banenet ud til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, samt til Farum og Amager. Byerne Kokkedal, Nivå og Humlebæk er en del af den byfinger der slutter i Helsingør. Resten af Fredensborg Kommune ligger i et område som i Fingerplanen betegnes som ’Det øvrige hovedstadsområde’.

 

Fordelene ved at byudvikle hovedstadsområdet i en fingerstruktur er mange, men helt overordnet er formålet, at få samlet byudviklingen omkring den overordnede infrastruktur, så prisen for udlæg til elementer som internet, vand, varme og kloakering minimeres, og så borgerne sikres nem adgang til det overordnede vejnet og til offentlig transport. Fingerplanen fastsætter derfor bestemmelser om, at byudvikling i byfingrene som udgangspunkt skal foregå i de store stationsnære byer. Som tidligere nævnt ligger Kokkedal, Nivå og Humlebæk i ’Helsingør-byfingeren’, og kommunen skal derfor sørge for, at byudviklingen primært sker omkring disse byer, og ikke i de tilstødende landområder. Der kan dog stadig ske byudvikling i Fredensborg by da den ikke ligger inden for nogle af byfingrene. Der kan ligeledes ske mindre byudvikling i kommunens landsbyer. Dette kræver dog at der redegøres for, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, dvs. at der planlægges så den overordnede infrastruktur, i form af vand, varme, kloakering og vejnet kan følge med udviklingen, og så det sikres, at der tages hensyn til de omkringliggende natur- og kulturlandskaber.

 

2 - Grønne kiler og kystkiler

Fingerplanen udlægger grønne kiler imellem byfingrene samt grønne ringe, der binder kilerne sammen på tværs af byfingrene. Hovedformålet med kilerne er at sikre store bynære landskaber – fri for byudvikling – til bybefolkningens rekreation og friluftsliv. Sikring af grønne områder til det almene friluftsliv har været et vigtigt princip i Fingerplanen siden den første version blev trykt i 1947. I revisionerne af Fingerplanen i hhv. 2007 og 2013 har man valgt at fastholde rekreation og friluftsliv som et vigtigt princip for planen. Med et til stadighed stigende indbyggertal og med en stigende tilflytning til landets større byer, er de grønne områder omkring byerne i hovedstadsområdet under pres. Man har derfor fundet det nødvendigt, at sikre at disse områder ikke udlægges til boligformål eller erhverv, men bevares som grønne åndehuller, hvor byboerne kan få en pause fra storbyernes larm og trængsel.

 

I Fredensborg Kommune er udlagt tre grønne kiler som skal friholdes for byudvikling. Disse benævnes ’kystkiler’ i Fingerplanen. Kilerne strækker sig fra Nivå bugt og ind imellem byerne Kokkedal / Nivå, Nivå / Humlebæk og Humlebæk / Espergærde.

 

3 - Stationsnærhed

For at understøtte ovenstående princip omkring byudvikling langs byfingrene, arbejder Fingerplanen med et stationsnærhedsprincip. Med dette princip sikrer Fingerplanen, at stationsnære områder forbeholdes boligformål med høj bebyggelsesprocent samt at større kontorvirksomheder placeres i nær tilknytning til stationerne. På denne måde sikres, at den offentlige transport fremstår som et godt alternativ til biltransport for pendlerne. For Fredensborg Kommune berør dette stationsnærhedsprincip stationerne i Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Fredensborg station ligger udenfor byfingerstrukturen. For denne station gælder stadig krav om en høj boligtæthed nær stationen, men der er ikke mulighed for udlægning af større kontorvirksomheder her, da denne funktion forbeholdes byerne i byfingeren.

 

4 - Regional infrastruktur

Som tidligere nævnt, er en af Fingerplanens hovedopgaver at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster.

 

Hovedstadsområdet er i dag udgjort af radialer der strækker sig fra København og ud til de fem købstæder – Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør og Farum. Radialerne er betjent med skinnebåren kollektiv transport i form af S-tog, regional-tog og Metro samt af motorveje eller andre overordnede vejforbindelser. På tværs af radialerne løber ringveje som forbinder de omkringliggende kommuner. Fingerbyens trafiksystem var oprindeligt primært orienteret mod de centrale dele af storbyen. I dag går trafikstrømmene i højere grad end tidligere på tværs af byfingrene. For at sikre, at der kan tilvejebringes yderligere vejanlæg til aflastning af det fremtidige pres på både radialer og ringveje, er der i Fingerplanen udlagt arealer som skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.

 

I Fingerplan 2013 er i Fredensborg Kommune udlagt areal til udbygning af to nye veje. Den første løber fra Køge, øst om Lillerød, igennem Kirkelte og Fredtofte hvorefter den tiltænkes at blive tilkoblet Helsingørmotorvejen ved Kokkedal. Arealet der reserveres til nyt vejudlæg (transportkorridoren) har en bredde på ca. 1 km, og har en klar afgrænsning som er målfast og digitaliseret. Den anden reservation er til en forlængelse af overdrevsvejen som tiltænkes et forløb fra krydset mellem Overdrevsvejen og Isterødvejen i Hillerød og til en tilkobling af Helsingørmotorvejen et sted nord for Humlebæk. Reservationen fremgår af et kortbilag til Fingerplan 2013, men er kun skitsesat og er ikke digitaliseret med en præcis placering og bredde.

 

 

Administrationens vurdering og anbefaling af Fingerplanens hovedprincipper

 

Ad 1, 2 - Byfingrene og kystkiler

Fredensborg Kommune er en del af et stort karakteristisk dødislandskab. Dette landskab er blevet skabt over mange 100.000 års istider, hvor kilometerhøje gletchere har formet og presset landskabet til den bølgede form vi ser i dag. Dette landskab med høje bølgeformede grønne marker og relativt dybe lavninge med mindre og større søer, er en af de vigtigste attraktioner for borgere og tilflyttere til kommunen. Allerede i starten af 1900 tallet så man en klar tendens til, at befolkningen specifikt valgte at bosætte sig nord for København, da dette område indeholder et af de flotteste naturlandskaber på Sjælland.

 

Administrationen anbefaler, at Fingerplanen fastholder princippet om at koncentrere byudvikling i ’byfingeren’, i umiddelbar tilknytning til Kokkedal, Nivå og Humlebæk, og at de grønne kiler imellem kystbyerne opretholdes, så det sikres at borgerne har nem adgang til smukke naturlandskaber friholdt for byggeri og erhverv.

 

Administrationen anbefaler dog, at man indstiller følgende to generelle ændringer til de grønne kiler i Fingerplanen:

 

a)       I Fingerplanen kan der hverken etableres overjordiske eller underjordiske tekniske anlæg indenfor områder som er udlagt til grønne kiler. Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at dette ændres, således at der kan etableres underjordiske tekniske anlæg, som kun i ubetydeligt omfang er synlige over jorden. I fremtiden kan dette nemlig være med til at sikre, at hovedstadens kommuner, og herunder Fredensborg, vil kunne lave bæredygtige løsninger i form af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg o. lign. på placeringer der hverken vil komme borgere eller natur til last.

 

b)       Da de grønne kiler skal forbeholdes natur og friluftsliv, giver Fingerplanen ikke mulighed for udlæg af nogen form for butikker i områderne. Administrationen mener dog at det ville være fornuftigt, at anføre nogle undtagelser til denne regel. Helt konkret har administrationen modtaget et ønske fra Fredensborg Forsyning, om at etablere genbrugsbutik i Karlebo Vandtårn nord for Kokkedal. Vandtårnet ligger lige ved siden af en genbrugsplads og der vil derfor være en åbenlys synergi mellem forretning og butik. Administrationen mener, at sådanne bæredygtige løsningsforslag burde modtages med kyshånd, i en tid hvor befolkningstal og specielt forbrug og affald stiger drastisk. Administrationen anbefaler derfor, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at der indarbejdes undtagelser i Fingerplanen, som sikrer at der fremadrettet kan skabes bæredygtige løsninger som den ovennævnte.

 

 

 

Ad 3 - Stationsnærhed

Princippet om stationsnærhed er indarbejdet i gældende Kommuneplan 2013 og er videreført i forslag til kommuneplan 2017. Administrationens vurdering er, at princippet om stationsnærhed er gavnlig, både for den regionale og kommunale udvikling. På et regionalt plan er der en klar gevinst i, at få sikret at så mange pendlere som muligt benytter sig af de eksisterende større offentlige transportlinjer, hvorved omkringliggende veje samtidig aflastes. På et kommunalt niveau sikrer princippet om stationsnærhed, at kommunen kan tilbyde et stort antal af borgere og kontorvirksomheder en placering med let adgang til tog og bus, og med kort transporttid til det indre København.

 

Ad 4 -Transportkorridor / Overdrevsvejens forlængelse

Administrationen vurderer, at de to udlagte vejarealer skaber nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for udviklingen af kommunen.

 

Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at indskrænke og præcisere arealreservationen til transportkorridor. Arealreservationen har på nuværende tidspunkt en bredde på ca. 1 km og løber hen over landsbyerne Kirkelte og Fredtofte samt en del af landsbyerne Gunderød, Vejenbrød og Toelt. Et øget detaljeringsniveau for arealreservationen, baseret på en konkret linjeføring for eventuel vej og bane vil give kommunen og de berørte grundejere større sikkerhed med hensyn til fremtidige risici og dermed også et større råderum i forhold til ønsker om permanent bebyggelse langs strækningen.

 

Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at man fra statslig side tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen. Kommunen kan ikke administrere efter et vejudlæg som kun findes i en upræcis skitseform. Hvis staten ønsker at reservere areal til en fremtidig forlængelse af Overdrevsvejen, anbefales det at det sker med en konkret arealreservation som digitaliseres.

 

Administrationen anbefaler herudover, at det indstilles overfor erhvervsstyrelsen, at der kun vælges en af de to ovenstående arealreservationer til fremtidigt vejudlæg. Fredensborg Kommune bliver på nuværende tidspunkt ’gennemskåret’ af to markante arealreservationer, hvilket er hæmmende for kommunens mulighed for at skabe vækst i de berørte områder.

 

Ønsker fra grundejere til ændringer og administrations vurdering og anbefaling

I forbindelse med revisionen af Fingerplanen, er der blevet indsendt flere forskellige private ønsker til ændringer. Administrationen har samlet disse ønsker i et vedlagt notat. Fra notatet fremgår også administrationens vurdering og anbefaling af ønskerne.

 

Nedenstående liste viser en opridsning af de forskellige private ønsker til ændringer.

 

Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal

Ønske om arealbytte og ny anvendelse af bygninger

Matr. 1ø Niverød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 12e Avderød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 11e Vejenbrød By, Karlebo m.fl.

Ønske om arealbytte

Matr. 7d Vejenbrød By, Karlebo

Ønske om nyt erhvervs- eller boligudlæg

 

Sagsbehandling siden 29. maj 2017

På Byrådsmødet den 29. maj 2017 blev der rejst spørgsmål vedrørende infrastruktur-problematikken. Problematikken er beskrevet i notat af 14. juni 2017, som er vedlagt dagsordenen.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune indsender ønsker til revision af Fingerplanen, spor 2 i overensstemmelse med anbefalingerne i sagsfremstilling og notat.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling med tilføjelse om:

  • at Fredensborg by ønskes omfattet af samme udviklingsmuligheder som byerne i fingerstrukturen.
  • at der skal laves en tydeliggørelse af indstillingen til brug for den videre politiske behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling med udgangspunkt i den bilagte præcisering.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance

1) Ønsker ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.

2) Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugsstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige

3) Ønsker at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Beslutning i Byrådet den 29-05-2017

Sagen sendes fornyet behandling i Plan-, Miljø og Klimaudvalget, og således at sagen behandles igen ved byrådets møde i juni.


Kristian Hegaard (B) var fraværende under punktet.

Nr.104 - Revision af Fingerplanen, spor 2

Sagsnr.: 17/4724

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvilke ønsker til ændringer der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i forbindelse med spor 2 af revisionen af Fingerplanen – Landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Revision af Fingerplanen

I april 2016 blev en revision af den gældende Fingerplan igangsat (Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).

 

Fingerplanen revideres i to spor:

·     Et igangværende spor 1 som har fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen

·     Et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

 

Høringssvar til spor 1 behandles i særskilt dagsordenspunkt.

Dette dagsordenspunkt omhandler spor 2 som giver de 34 hovedstadskommuner mulighed for, at komme med ønsker til større ændringer i Fingerplanen. Administrationen har foretaget en generel vurdering af Fingerplanens hovedprincipper. Herudover har Administrationen modtaget forskellige private ønsker til ændringer af Fingerplanen. Begge dele vil blive beskrevet og vurderet i dagsordenspunktet. Indledningsvist bliver der i nedenstående givet en gennemgang af Fingerplanens hovedprincipper.

 

Fingerplanens hovedprincipper

Fingerplanen fastsætter overordnede retningslinjer for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Formålet er at der skabes en helhedsorienteret udvikling af hovedstadsområdet, således at der sikres velfungerende trafikforhold, attraktive bymiljøer og fritidsområder samt landskabelige kvaliteter.

 

For Fredensborg Kommune er det særligt følgende principper i Fingerplanen der har betydning for den kommunale planlægning:

 

1- Byfingrene
Fingerplanen har fået sit navn, fordi områderne udlagt til byudvikling antager formen af en hånd. Håndfladen repræsenterer i denne analogi det indre storbyområde, som omfatter centralkommunerne og det omkringliggende, sammenhængende byområde ud til Motorringvej 3. Byfingrene repræsenterer kommunerne omkring det overordnede banenet ud til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, samt til Farum og Amager. Byerne Kokkedal, Nivå og Humlebæk er en del af den byfinger der slutter i Helsingør. Resten af Fredensborg Kommune ligger i et område som i Fingerplanen betegnes som ’Det øvrige hovedstadsområde’.

 

Fordelene ved at byudvikle hovedstadsområdet i en fingerstruktur er mange, men helt overordnet er formålet, at få samlet byudviklingen omkring den overordnede infrastruktur, så prisen for udlæg til elementer som internet, vand, varme og kloakering minimeres, og så borgerne sikres nem adgang til det overordnede vejnet og til offentlig transport. Fingerplanen fastsætter derfor bestemmelser om, at byudvikling i byfingrene som udgangspunkt skal foregå i de store stationsnære byer. Som tidligere nævnt ligger Kokkedal, Nivå og Humlebæk i ’Helsingør-byfingeren’, og kommunen skal derfor sørge for, at byudviklingen primært sker omkring disse byer, og ikke i de tilstødende landområder. Der kan dog stadig ske byudvikling i Fredensborg by da den ikke ligger inden for nogle af byfingrene. Der kan ligeledes ske mindre byudvikling i kommunens landsbyer. Dette kræver dog at der redegøres for, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, dvs. at der planlægges så den overordnede infrastruktur, i form af vand, varme, kloakering og vejnet kan følge med udviklingen, og så det sikres, at der tages hensyn til de omkringliggende natur- og kulturlandskaber.

 

2 - Grønne kiler og kystkiler

Fingerplanen udlægger grønne kiler imellem byfingrene samt grønne ringe, der binder kilerne sammen på tværs af byfingrene. Hovedformålet med kilerne er at sikre store bynære landskaber – fri for byudvikling – til bybefolkningens rekreation og friluftsliv. Sikring af grønne områder til det almene friluftsliv har været et vigtigt princip i Fingerplanen siden den første version blev trykt i 1947. I revisionerne af Fingerplanen i hhv. 2007 og 2013 har man valgt at fastholde rekreation og friluftsliv som et vigtigt princip for planen. Med et til stadighed stigende indbyggertal og med en stigende tilflytning til landets større byer, er de grønne områder omkring byerne i hovedstadsområdet under pres. Man har derfor fundet det nødvendigt, at sikre at disse områder ikke udlægges til boligformål eller erhverv, men bevares som grønne åndehuller, hvor byboerne kan få en pause fra storbyernes larm og trængsel.

 

I Fredensborg Kommune er udlagt tre grønne kiler som skal friholdes for byudvikling. Disse benævnes ’kystkiler’ i Fingerplanen. Kilerne strækker sig fra Nivå bugt og ind imellem byerne Kokkedal / Nivå, Nivå / Humlebæk og Humlebæk / Espergærde.

 

3 - Stationsnærhed

For at understøtte ovenstående princip omkring byudvikling langs byfingrene, arbejder Fingerplanen med et stationsnærhedsprincip. Med dette princip sikrer Fingerplanen, at stationsnære områder forbeholdes boligformål med høj bebyggelsesprocent samt at større kontorvirksomheder placeres i nær tilknytning til stationerne. På denne måde sikres, at den offentlige transport fremstår som et godt alternativ til biltransport for pendlerne. For Fredensborg Kommune berør dette stationsnærhedsprincip stationerne i Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Fredensborg station ligger udenfor byfingerstrukturen. For denne station gælder stadig krav om en høj boligtæthed nær stationen, men der er ikke mulighed for udlægning af større kontorvirksomheder her, da denne funktion forbeholdes byerne i byfingeren.

 

4 - Regional infrastruktur

Som tidligere nævnt, er en af Fingerplanens hovedopgaver at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster.

 

Hovedstadsområdet er i dag udgjort af radialer der strækker sig fra København og ud til de fem købstæder – Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør og Farum. Radialerne er betjent med skinnebåren kollektiv transport i form af S-tog, regional-tog og Metro samt af motorveje eller andre overordnede vejforbindelser. På tværs af radialerne løber ringveje som forbinder de omkringliggende kommuner. Fingerbyens trafiksystem var oprindeligt primært orienteret mod de centrale dele af storbyen. I dag går trafikstrømmene i højere grad end tidligere på tværs af byfingrene. For at sikre, at der kan tilvejebringes yderligere vejanlæg til aflastning af det fremtidige pres på både radialer og ringveje, er der i Fingerplanen udlagt arealer som skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.

 

I Fingerplan 2013 er i Fredensborg Kommune udlagt areal til udbygning af to nye veje. Den første løber fra Køge, øst om Lillerød, igennem Kirkelte og Fredtofte hvorefter den tiltænkes at blive tilkoblet Helsingørmotorvejen ved Kokkedal. Arealet der reserveres til nyt vejudlæg (transportkorridoren) har en bredde på ca. 1 km, og har en klar afgrænsning som er målfast og digitaliseret. Den anden reservation er til en forlængelse af overdrevsvejen som tiltænkes et forløb fra krydset mellem Overdrevsvejen og Isterødvejen i Hillerød og til en tilkobling af Helsingørmotorvejen et sted nord for Humlebæk. Reservationen fremgår af et kortbilag til Fingerplan 2013, men er kun skitsesat og er ikke digitaliseret med en præcis placering og bredde.

 

 

Administrationens vurdering og anbefaling af Fingerplanens hovedprincipper

 

Ad 1, 2 - Byfingrene og kystkiler

Fredensborg Kommune er en del af et stort karakteristisk dødislandskab. Dette landskab er blevet skabt over mange 100.000 års istider, hvor kilometerhøje gletchere har formet og presset landskabet til den bølgede form vi ser i dag. Dette landskab med høje bølgeformede grønne marker og relativt dybe lavninge med mindre og større søer, er en af de vigtigste attraktioner for borgere og tilflyttere til kommunen. Allerede i starten af 1900 tallet så man en klar tendens til, at befolkningen specifikt valgte at bosætte sig nord for København, da dette område indeholder et af de flotteste naturlandskaber på Sjælland.

 

Administrationen anbefaler, at Fingerplanen fastholder princippet om at koncentrere byudvikling i ’byfingeren’, i umiddelbar tilknytning til Kokkedal, Nivå og Humlebæk, og at de grønne kiler imellem kystbyerne opretholdes, så det sikres at borgerne har nem adgang til smukke naturlandskaber friholdt for byggeri og erhverv.

 

Administrationen anbefaler dog, at man indstiller følgende to generelle ændringer til de grønne kiler i Fingerplanen:

 

a)       I Fingerplanen kan der hverken etableres overjordiske eller underjordiske tekniske anlæg indenfor områder som er udlagt til grønne kiler. Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at dette ændres, således at der kan etableres underjordiske tekniske anlæg, som kun i ubetydeligt omfang er synlige over jorden. I fremtiden kan dette nemlig være med til at sikre, at hovedstadens kommuner, og herunder Fredensborg, vil kunne lave bæredygtige løsninger i form af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg o. lign. på placeringer der hverken vil komme borgere eller natur til last.

 

b)       Da de grønne kiler skal forbeholdes natur og friluftsliv, giver Fingerplanen ikke mulighed for udlæg af nogen form for butikker i områderne. Administrationen mener dog at det ville være fornuftigt, at anføre nogle undtagelser til denne regel. Helt konkret har administrationen modtaget et ønske fra Fredensborg Forsyning, om at etablere genbrugsbutik i Karlebo Vandtårn nord for Kokkedal. Vandtårnet ligger lige ved siden af en genbrugsplads og der vil derfor være en åbenlys synergi mellem forretning og butik. Administrationen mener, at sådanne bæredygtige løsningsforslag burde modtages med kyshånd, i en tid hvor befolkningstal og specielt forbrug og affald stiger drastisk. Administrationen anbefaler derfor, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at der indarbejdes undtagelser i Fingerplanen, som sikrer at der fremadrettet kan skabes bæredygtige løsninger som den ovennævnte.

 

 

 

Ad 3 - Stationsnærhed

Princippet om stationsnærhed er indarbejdet i gældende Kommuneplan 2013 og er videreført i forslag til kommuneplan 2017. Administrationens vurdering er, at princippet om stationsnærhed er gavnlig, både for den regionale og kommunale udvikling. På et regionalt plan er der en klar gevinst i, at få sikret at så mange pendlere som muligt benytter sig af de eksisterende større offentlige transportlinjer, hvorved omkringliggende veje samtidig aflastes. På et kommunalt niveau sikrer princippet om stationsnærhed, at kommunen kan tilbyde et stort antal af borgere og kontorvirksomheder en placering med let adgang til tog og bus, og med kort transporttid til det indre København.

 

Ad 4 -Transportkorridor / Overdrevsvejens forlængelse

Administrationen vurderer, at de to udlagte vejarealer skaber nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for udviklingen af kommunen.

 

Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at indskrænke og præcisere arealreservationen til transportkorridor. Arealreservationen har på nuværende tidspunkt en bredde på ca. 1 km og løber hen over landsbyerne Kirkelte og Fredtofte samt en del af landsbyerne Gunderød, Vejenbrød og Toelt. Et øget detaljeringsniveau for arealreservationen, baseret på en konkret linjeføring for eventuel vej og bane vil give kommunen og de berørte grundejere større sikkerhed med hensyn til fremtidige risici og dermed også et større råderum i forhold til ønsker om permanent bebyggelse langs strækningen.

 

Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at man fra statslig side tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen. Kommunen kan ikke administrere efter et vejudlæg som kun findes i en upræcis skitseform. Hvis staten ønsker at reservere areal til en fremtidig forlængelse af Overdrevsvejen, anbefales det at det sker med en konkret arealreservation som digitaliseres.

 

Administrationen anbefaler herudover, at det indstilles overfor erhvervsstyrelsen, at der kun vælges en af de to ovenstående arealreservationer til fremtidigt vejudlæg. Fredensborg Kommune bliver på nuværende tidspunkt ’gennemskåret’ af to markante arealreservationer, hvilket er hæmmende for kommunens mulighed for at skabe vækst i de berørte områder.

 

Ønsker fra grundejere til ændringer og administrations vurdering og anbefaling

I forbindelse med revisionen af Fingerplanen, er der blevet indsendt flere forskellige private ønsker til ændringer. Administrationen har samlet disse ønsker i et vedlagt notat. Fra notatet fremgår også administrationens vurdering og anbefaling af ønskerne.

 

Nedenstående liste viser en opridsning af de forskellige private ønsker til ændringer.

 

Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal

Ønske om arealbytte og ny anvendelse af bygninger

Matr. 1ø Niverød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 12e Avderød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 11e Vejenbrød By, Karlebo m.fl.

Ønske om arealbytte

Matr. 7d Vejenbrød By, Karlebo

Ønske om nyt erhvervs- eller boligudlæg

 

Sagsbehandling siden 29. maj 2017

På Byrådsmødet den 29. maj 2017 blev der rejst spørgsmål vedrørende infrastruktur-problematikken. Problematikken er beskrevet i notat af 14. juni 2017, som er vedlagt dagsordenen.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune indsender ønsker til revision af Fingerplanen, spor 2 i overensstemmelse med anbefalingerne i sagsfremstilling og notat.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling med tilføjelse om:

  • at Fredensborg by ønskes omfattet af samme udviklingsmuligheder som byerne i fingerstrukturen.
  • at der skal laves en tydeliggørelse af indstillingen til brug for den videre politiske behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling med udgangspunkt i den bilagte præcisering.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance

1) Ønsker ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.

2) Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugsstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige

3) Ønsker at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Beslutning i Byrådet den 29-05-2017

Sagen sendes fornyet behandling i Plan-, Miljø og Klimaudvalget, og således at sagen behandles igen ved byrådets møde i juni.


Kristian Hegaard (B) var fraværende under punktet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 19-06-2017

 

Udvalgets indstilling af 9. maj 2017 fastholdes, idet følgende tilføjes:

 

-      at arealreservationen til transportkorridor indskrænkes og præciseres,

-      at staten tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen, og at linjeføring i givet fald digitaliseres som en konkret arealreservation.

 

Lars Søndergaard (V) tog forbehold ift. udlæg af matrikel 1ø, Niverød By, Karlebo

 

Rasmus Østrup Møller (A) og Hanne Berg (F) deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-06-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning. Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance


  1. Ønsker ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.
  2. Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugsstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige.
  3. Ønsker at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning.


Liste I stemte imod, idet Liberal Alliance


  1. Ønsker at ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.
  2. Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige.
  3. Ønkser at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Liste I tilsluttede sig

  • at arealreservationen til transportkorridor indskrænkes og præciseres,
  • at staten tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen, og at linjeføring i givet fald digitaliseres som en konkret arealreservation.

Nr.105 - Forlængelse af aftale om turistbureauet i Fredensborg

Sagsnr.: 16/3412

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Der træffes beslutning om forlængelse af aftale om turistbureauet.

Sagsfremstilling og økonomi

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget besluttede den 24-08-2016, at der udarbejdes et tillæg til den nuværende aftale med henblik på en forlængelse af aftalen om turistbureauet i Fredensborg.

 

Beslutningen skete i forlængelse af at udvalget blev orienteret om evalueringen af turistbureauet. Evalueringen konkluderer overordnet, at den nuværende løsning, hvor turistbureauet er placeret på Fredensborg Store Kro er hensigtsmæssig. Placeringen sikrer en optimal turistbetjeningen for relativt få ressourcer. Turistbureauet er åbent døgnet og året rundt også uden for turistbureauets almindelige åbningstid, hvor hotellets personale betjener turisterne. VisitNordsjælland bemander bureauet med en medarbejder. Udover turistbetjeningen er medarbejderen med til at skabe en konstruktiv dialog om turismeindsatsen med aktørerne i byen og den øvrige kommune. Samarbejdet har skabt et godt partnerskab mellem Fredensborg Store Kro, VisitNordsjælland og Fredensborg Kommune, som giver synergi med turismeindsatsen.

Parterne følger op på evalueringens anbefalinger og vil arbejde for en løbende udvikling af turistbureauet.

 

Den oprindelige aftale om turistbureauet

Fredensborg Kommune, Fredensborg Store Kro og VisitNordsjælland indgik den pr. 1. april 2014 en aftale om helårsåbent turistbureau på Fredensborg Store Kro til erstatning for den tidligere pavillon. Aftalen indebærer, at Fredensborg Kommune som hjemstedskommune dækker husleje af lokalet, som det er tilfældet for de øvrige turistbureauer, som VisitNordsjælland driver. Bemandingen af turistbureauet varetages af VisitNordsjælland og finansieres af Fredensborg Kommune og Fredensborg Store Kro med hver 1/5 del og VisitNordsjælland med 3/5. VisitNordsjællands bidrag matcher deres udgift til bemandingen i den tidligere information, som kun var åben i sommerhalvåret.

Den nuværende aftale om turistbureauet udløber 31. marts 2017, med mindre parterne er blevet enige om en forlængelse.

 

Fortsættelse af samarbejdet

Parterne er blevet enige om et tillæg til aftalen med henblik på en forlængelse.

Den oprindelige aftales bestemmelser videreføres med undtagelse af rammer for aftalens ophør, idet aftalen forlænges uden aftalt tidsbegrænsning, men med et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder til udløb den sidste hverdag i en måned.

 

Sagsbehandling siden den 20. marts 2017

Vurdering af mulige alternativer

 

Følgende placeringer er vurderet i forhold til en alternativ placering af turbureauet i eksisterende bygninger:

  • Den gamle Biograf
  • Fredensborg bibliotek
  • Lindehuset
  • Privat lejemål eksempelvis det tidligere Nordea-lokale.

 

I den strategiske helhedsplan for Fredensborg By indgår en flytning af ishuset ved slottet, som derfor ikke indgår i vurderingen.

 

Som anført ovenfor understøttes de personalemæssige synergier og sammenhængen med turisterhvervet af aftalen mellem Fredensborg Kommune, Fredensborg Store Kro og VisitNordsjælland om turistbureauet på Fredensborg Store Kro.

Mulige alternativer til den nuværende placering har fordele og ulemper, jf. bilaget. Alternativerne indeholder ikke den personalemæssige synergi eller sammenhæng med turisterhvervet, som den nuværende placering. Alternative placeringer rummer fordele som den nuværende placering i forhold til nærhed til turiststrømmen. Overvejelser om placering bør ikke udelukkende fokusere på nærhed til turistbusser, da grupperejsende ofte har et kort stop ved slottet, egen guide og ikke nødvendigvis har et behov for at blive guidet til attraktioner, overnatning eller spisesteder i byen og oplandet.

 

Alternativer til en placering på Fredensborg Store Kro har nogle økonomiske konsekvenser, som der fremgår af bilaget i forhold til bemandingen og drift. Tilskuddet fra Fredensborg Store Kro vil bortfalde, og der skal således sikres finansiering til den faste bemanding samt vikar til afløsning i fbm. ferie, sygdom, kurser mm.

Da der jf. kommunens ejendomsstrategi ikke bør bygges nyt forudsættes alternative placeringer i eksisterende lokaler, som er kommunale eller private. Bilaget oplister en række placeringer. Det skal bemærkes, at brugergrupper og andre interessenter ikke er inddraget og deres synspunkter indgår ikke i vurderingerne.

 

Omkostningerne til at flytte og indrette et turistbureau vurderes til 50.000 – 100.000 kr. Afhængig af om turistbureauet placeres i kommunale eller private lokaler vurderes de årlige driftsomkostninger at stige fra den nuværende 140.000 kr. til 303.000 kr. hhv. 353.000 kr. Da de nuværende personalemæssige synergier vil bortfalde vil åbningstiden på turistbureauet blive reduceret betydeligt.

De øgede udgifter kan ikke finansieres inden for det eksisterende budget.

 

Efter gennemgangen af mulige alternativer vurderes aftalen om turistbureauet på Fredensborg Store kro fortsat at være den mest optimale set i sammenhæng med personalemæssig synergi, placering og omkostninger.

 

Besluttes det at gå videre med et eller flere alternativer eller etablering af et besøgscenter, skal der udarbejdes beslutningsoplæg herunder inddragelse af interessenter, som en ny placering vil påvirke eller have betydning for, samt afsætte finansiering til dette.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Ingen bemærkning

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At tillægget til aftalen om turistbureau i Fredensborg godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 06-03-2017

Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Sagen sendes tilbage til fagudvalgsbehandling med henblik en vurdering af mulige alternativer.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 07-06-2017

Fastholder udvalgets indstilling fra marts 2017 om aftalens forlængelse på nuværende vilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler Arbejdsmarkeds –og Erhvervsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.106 - Sager behandlet på lukket møde

Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

107. Godkendelse af dagsorden


108. Politidirektøren giver en kort orientering


109. Rengøringsudbud – Resultat og tilvalg af optioner


110. Fredensborg Skole, Vilhelmsro, status på forhandlinger


111. Egedal byens hus - Licitationsresultat

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017


107. Godkendelse af dagsorden


108. Politidirektøren giver en kort orientering

Byrådet tog orienteringen fra Nordsjællands Politi til efterretning.


109. Rengøringsudbud – Resultat og tilvalg af optioner

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


110. Fredensborg Skole, Vilhelmsro, status på forhandlinger

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


111. Egedal byens hus – Licitationsresultat

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning.