Nr.104 - Revision af Fingerplanen, spor 2

Sagsnr.: 17/4724

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvilke ønsker til ændringer der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i forbindelse med spor 2 af revisionen af Fingerplanen – Landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Revision af Fingerplanen

I april 2016 blev en revision af den gældende Fingerplan igangsat (Fingerplan 2013 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).

 

Fingerplanen revideres i to spor:

·     Et igangværende spor 1 som har fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen

·     Et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

 

Høringssvar til spor 1 behandles i særskilt dagsordenspunkt.

Dette dagsordenspunkt omhandler spor 2 som giver de 34 hovedstadskommuner mulighed for, at komme med ønsker til større ændringer i Fingerplanen. Administrationen har foretaget en generel vurdering af Fingerplanens hovedprincipper. Herudover har Administrationen modtaget forskellige private ønsker til ændringer af Fingerplanen. Begge dele vil blive beskrevet og vurderet i dagsordenspunktet. Indledningsvist bliver der i nedenstående givet en gennemgang af Fingerplanens hovedprincipper.

 

Fingerplanens hovedprincipper

Fingerplanen fastsætter overordnede retningslinjer for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Formålet er at der skabes en helhedsorienteret udvikling af hovedstadsområdet, således at der sikres velfungerende trafikforhold, attraktive bymiljøer og fritidsområder samt landskabelige kvaliteter.

 

For Fredensborg Kommune er det særligt følgende principper i Fingerplanen der har betydning for den kommunale planlægning:

 

1- Byfingrene
Fingerplanen har fået sit navn, fordi områderne udlagt til byudvikling antager formen af en hånd. Håndfladen repræsenterer i denne analogi det indre storbyområde, som omfatter centralkommunerne og det omkringliggende, sammenhængende byområde ud til Motorringvej 3. Byfingrene repræsenterer kommunerne omkring det overordnede banenet ud til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, samt til Farum og Amager. Byerne Kokkedal, Nivå og Humlebæk er en del af den byfinger der slutter i Helsingør. Resten af Fredensborg Kommune ligger i et område som i Fingerplanen betegnes som ’Det øvrige hovedstadsområde’.

 

Fordelene ved at byudvikle hovedstadsområdet i en fingerstruktur er mange, men helt overordnet er formålet, at få samlet byudviklingen omkring den overordnede infrastruktur, så prisen for udlæg til elementer som internet, vand, varme og kloakering minimeres, og så borgerne sikres nem adgang til det overordnede vejnet og til offentlig transport. Fingerplanen fastsætter derfor bestemmelser om, at byudvikling i byfingrene som udgangspunkt skal foregå i de store stationsnære byer. Som tidligere nævnt ligger Kokkedal, Nivå og Humlebæk i ’Helsingør-byfingeren’, og kommunen skal derfor sørge for, at byudviklingen primært sker omkring disse byer, og ikke i de tilstødende landområder. Der kan dog stadig ske byudvikling i Fredensborg by da den ikke ligger inden for nogle af byfingrene. Der kan ligeledes ske mindre byudvikling i kommunens landsbyer. Dette kræver dog at der redegøres for, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, dvs. at der planlægges så den overordnede infrastruktur, i form af vand, varme, kloakering og vejnet kan følge med udviklingen, og så det sikres, at der tages hensyn til de omkringliggende natur- og kulturlandskaber.

 

2 - Grønne kiler og kystkiler

Fingerplanen udlægger grønne kiler imellem byfingrene samt grønne ringe, der binder kilerne sammen på tværs af byfingrene. Hovedformålet med kilerne er at sikre store bynære landskaber – fri for byudvikling – til bybefolkningens rekreation og friluftsliv. Sikring af grønne områder til det almene friluftsliv har været et vigtigt princip i Fingerplanen siden den første version blev trykt i 1947. I revisionerne af Fingerplanen i hhv. 2007 og 2013 har man valgt at fastholde rekreation og friluftsliv som et vigtigt princip for planen. Med et til stadighed stigende indbyggertal og med en stigende tilflytning til landets større byer, er de grønne områder omkring byerne i hovedstadsområdet under pres. Man har derfor fundet det nødvendigt, at sikre at disse områder ikke udlægges til boligformål eller erhverv, men bevares som grønne åndehuller, hvor byboerne kan få en pause fra storbyernes larm og trængsel.

 

I Fredensborg Kommune er udlagt tre grønne kiler som skal friholdes for byudvikling. Disse benævnes ’kystkiler’ i Fingerplanen. Kilerne strækker sig fra Nivå bugt og ind imellem byerne Kokkedal / Nivå, Nivå / Humlebæk og Humlebæk / Espergærde.

 

3 - Stationsnærhed

For at understøtte ovenstående princip omkring byudvikling langs byfingrene, arbejder Fingerplanen med et stationsnærhedsprincip. Med dette princip sikrer Fingerplanen, at stationsnære områder forbeholdes boligformål med høj bebyggelsesprocent samt at større kontorvirksomheder placeres i nær tilknytning til stationerne. På denne måde sikres, at den offentlige transport fremstår som et godt alternativ til biltransport for pendlerne. For Fredensborg Kommune berør dette stationsnærhedsprincip stationerne i Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Fredensborg station ligger udenfor byfingerstrukturen. For denne station gælder stadig krav om en høj boligtæthed nær stationen, men der er ikke mulighed for udlægning af større kontorvirksomheder her, da denne funktion forbeholdes byerne i byfingeren.

 

4 - Regional infrastruktur

Som tidligere nævnt, er en af Fingerplanens hovedopgaver at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster.

 

Hovedstadsområdet er i dag udgjort af radialer der strækker sig fra København og ud til de fem købstæder – Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør og Farum. Radialerne er betjent med skinnebåren kollektiv transport i form af S-tog, regional-tog og Metro samt af motorveje eller andre overordnede vejforbindelser. På tværs af radialerne løber ringveje som forbinder de omkringliggende kommuner. Fingerbyens trafiksystem var oprindeligt primært orienteret mod de centrale dele af storbyen. I dag går trafikstrømmene i højere grad end tidligere på tværs af byfingrene. For at sikre, at der kan tilvejebringes yderligere vejanlæg til aflastning af det fremtidige pres på både radialer og ringveje, er der i Fingerplanen udlagt arealer som skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.

 

I Fingerplan 2013 er i Fredensborg Kommune udlagt areal til udbygning af to nye veje. Den første løber fra Køge, øst om Lillerød, igennem Kirkelte og Fredtofte hvorefter den tiltænkes at blive tilkoblet Helsingørmotorvejen ved Kokkedal. Arealet der reserveres til nyt vejudlæg (transportkorridoren) har en bredde på ca. 1 km, og har en klar afgrænsning som er målfast og digitaliseret. Den anden reservation er til en forlængelse af overdrevsvejen som tiltænkes et forløb fra krydset mellem Overdrevsvejen og Isterødvejen i Hillerød og til en tilkobling af Helsingørmotorvejen et sted nord for Humlebæk. Reservationen fremgår af et kortbilag til Fingerplan 2013, men er kun skitsesat og er ikke digitaliseret med en præcis placering og bredde.

 

 

Administrationens vurdering og anbefaling af Fingerplanens hovedprincipper

 

Ad 1, 2 - Byfingrene og kystkiler

Fredensborg Kommune er en del af et stort karakteristisk dødislandskab. Dette landskab er blevet skabt over mange 100.000 års istider, hvor kilometerhøje gletchere har formet og presset landskabet til den bølgede form vi ser i dag. Dette landskab med høje bølgeformede grønne marker og relativt dybe lavninge med mindre og større søer, er en af de vigtigste attraktioner for borgere og tilflyttere til kommunen. Allerede i starten af 1900 tallet så man en klar tendens til, at befolkningen specifikt valgte at bosætte sig nord for København, da dette område indeholder et af de flotteste naturlandskaber på Sjælland.

 

Administrationen anbefaler, at Fingerplanen fastholder princippet om at koncentrere byudvikling i ’byfingeren’, i umiddelbar tilknytning til Kokkedal, Nivå og Humlebæk, og at de grønne kiler imellem kystbyerne opretholdes, så det sikres at borgerne har nem adgang til smukke naturlandskaber friholdt for byggeri og erhverv.

 

Administrationen anbefaler dog, at man indstiller følgende to generelle ændringer til de grønne kiler i Fingerplanen:

 

a)       I Fingerplanen kan der hverken etableres overjordiske eller underjordiske tekniske anlæg indenfor områder som er udlagt til grønne kiler. Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at dette ændres, således at der kan etableres underjordiske tekniske anlæg, som kun i ubetydeligt omfang er synlige over jorden. I fremtiden kan dette nemlig være med til at sikre, at hovedstadens kommuner, og herunder Fredensborg, vil kunne lave bæredygtige løsninger i form af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg o. lign. på placeringer der hverken vil komme borgere eller natur til last.

 

b)       Da de grønne kiler skal forbeholdes natur og friluftsliv, giver Fingerplanen ikke mulighed for udlæg af nogen form for butikker i områderne. Administrationen mener dog at det ville være fornuftigt, at anføre nogle undtagelser til denne regel. Helt konkret har administrationen modtaget et ønske fra Fredensborg Forsyning, om at etablere genbrugsbutik i Karlebo Vandtårn nord for Kokkedal. Vandtårnet ligger lige ved siden af en genbrugsplads og der vil derfor være en åbenlys synergi mellem forretning og butik. Administrationen mener, at sådanne bæredygtige løsningsforslag burde modtages med kyshånd, i en tid hvor befolkningstal og specielt forbrug og affald stiger drastisk. Administrationen anbefaler derfor, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at der indarbejdes undtagelser i Fingerplanen, som sikrer at der fremadrettet kan skabes bæredygtige løsninger som den ovennævnte.

 

 

 

Ad 3 - Stationsnærhed

Princippet om stationsnærhed er indarbejdet i gældende Kommuneplan 2013 og er videreført i forslag til kommuneplan 2017. Administrationens vurdering er, at princippet om stationsnærhed er gavnlig, både for den regionale og kommunale udvikling. På et regionalt plan er der en klar gevinst i, at få sikret at så mange pendlere som muligt benytter sig af de eksisterende større offentlige transportlinjer, hvorved omkringliggende veje samtidig aflastes. På et kommunalt niveau sikrer princippet om stationsnærhed, at kommunen kan tilbyde et stort antal af borgere og kontorvirksomheder en placering med let adgang til tog og bus, og med kort transporttid til det indre København.

 

Ad 4 -Transportkorridor / Overdrevsvejens forlængelse

Administrationen vurderer, at de to udlagte vejarealer skaber nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for udviklingen af kommunen.

 

Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at indskrænke og præcisere arealreservationen til transportkorridor. Arealreservationen har på nuværende tidspunkt en bredde på ca. 1 km og løber hen over landsbyerne Kirkelte og Fredtofte samt en del af landsbyerne Gunderød, Vejenbrød og Toelt. Et øget detaljeringsniveau for arealreservationen, baseret på en konkret linjeføring for eventuel vej og bane vil give kommunen og de berørte grundejere større sikkerhed med hensyn til fremtidige risici og dermed også et større råderum i forhold til ønsker om permanent bebyggelse langs strækningen.

 

Administrationen anbefaler, at det indstilles for erhvervsstyrelsen, at man fra statslig side tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen. Kommunen kan ikke administrere efter et vejudlæg som kun findes i en upræcis skitseform. Hvis staten ønsker at reservere areal til en fremtidig forlængelse af Overdrevsvejen, anbefales det at det sker med en konkret arealreservation som digitaliseres.

 

Administrationen anbefaler herudover, at det indstilles overfor erhvervsstyrelsen, at der kun vælges en af de to ovenstående arealreservationer til fremtidigt vejudlæg. Fredensborg Kommune bliver på nuværende tidspunkt ’gennemskåret’ af to markante arealreservationer, hvilket er hæmmende for kommunens mulighed for at skabe vækst i de berørte områder.

 

Ønsker fra grundejere til ændringer og administrations vurdering og anbefaling

I forbindelse med revisionen af Fingerplanen, er der blevet indsendt flere forskellige private ønsker til ændringer. Administrationen har samlet disse ønsker i et vedlagt notat. Fra notatet fremgår også administrationens vurdering og anbefaling af ønskerne.

 

Nedenstående liste viser en opridsning af de forskellige private ønsker til ændringer.

 

Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal

Ønske om arealbytte og ny anvendelse af bygninger

Matr. 1ø Niverød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 12e Avderød By, Karlebo

Ønske om nyt boligudlæg

Matr. 11e Vejenbrød By, Karlebo m.fl.

Ønske om arealbytte

Matr. 7d Vejenbrød By, Karlebo

Ønske om nyt erhvervs- eller boligudlæg

 

Sagsbehandling siden 29. maj 2017

På Byrådsmødet den 29. maj 2017 blev der rejst spørgsmål vedrørende infrastruktur-problematikken. Problematikken er beskrevet i notat af 14. juni 2017, som er vedlagt dagsordenen.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune indsender ønsker til revision af Fingerplanen, spor 2 i overensstemmelse med anbefalingerne i sagsfremstilling og notat.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-05-2017

Anbefaler administrationens indstilling med tilføjelse om:

  • at Fredensborg by ønskes omfattet af samme udviklingsmuligheder som byerne i fingerstrukturen.
  • at der skal laves en tydeliggørelse af indstillingen til brug for den videre politiske behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling med udgangspunkt i den bilagte præcisering.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance

1) Ønsker ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.

2) Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugsstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige

3) Ønsker at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Beslutning i Byrådet den 29-05-2017

Sagen sendes fornyet behandling i Plan-, Miljø og Klimaudvalget, og således at sagen behandles igen ved byrådets møde i juni.


Kristian Hegaard (B) var fraværende under punktet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 19-06-2017

 

Udvalgets indstilling af 9. maj 2017 fastholdes, idet følgende tilføjes:

 

-      at arealreservationen til transportkorridor indskrænkes og præciseres,

-      at staten tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen, og at linjeføring i givet fald digitaliseres som en konkret arealreservation.

 

Lars Søndergaard (V) tog forbehold ift. udlæg af matrikel 1ø, Niverød By, Karlebo

 

Rasmus Østrup Møller (A) og Hanne Berg (F) deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-06-2017

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning. Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance


  1. Ønsker ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.
  2. Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugsstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige.
  3. Ønsker at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning.


Liste I stemte imod, idet Liberal Alliance


  1. Ønsker at ejerforholdene omkring areal A belyst, idet dette er foreslået udlagt til kystkileareal.
  2. Ikke mener, at det er en opgave for en genbrugstation at drive genbrugsbutik, der fint kan drives af frivillige.
  3. Ønkser at imødekomme ønskerne indsendt af grundejerne af matrikel 1ø, matrikel 12e og matrikel 7d.

Liste I tilsluttede sig

  • at arealreservationen til transportkorridor indskrænkes og præciseres,
  • at staten tager stilling til en linjeføring for forlængelsen af Overdrevsvejen, og at linjeføring i givet fald digitaliseres som en konkret arealreservation.