Nr.102 - Disponering af budget til renovering af flisebelægninger

Sagsnr.: 13/14518

 
Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til disponering af beløb fra anlægsprojekt vedr. fliserenovering til gennemførelse af belysningskoncept til tunneler.

Sagsfremstilling og økonomi

Af budgettet for fliserenovering i Nivå og Kokkedal er der et anlægsbudget på 1,2 mio. kr. i 2017. Heraf er der afsat 1 mio. kr. til renovering af gangstier i sammenhæng med VIBO´s store renovering af udearealer i Islandshøjparken og Nivåhøj. Dette projekt er nu godt i gang med udførelsen og der forventes at det afsatte budget overholdes hvorfor der vil være et restbudget på ca. 200.000 kr. ud af budgettet på 1,2 mio. kr. i 2017.


Dette beløb foreslås anvendt til belysning i forbindelse med tunnelen under Nivåvej, der fører fra Islandshøjparken til Nivå Center.


Baggrunden for at anvende beløbet hertil er, at bl.a. tryghedsvandringen i dette område gjorde opmærksom på at belysning er en vigtig faktor for at skabe tryghed. Yderligere vil ny belysning i tunnelen understøtte intentionerne i VIBO´s renovering af udearealer samt den forestående omdannelse af Nivå Centeret.


Ideen er at udvikle et belysningskoncept for den type tunnel, som er meget udbredt i Nivå og Kokkedal. Konceptet realiseres i år og evalueres efter vinterperioden.

Bevilling

Restbudget på anlægsbevilling til flisebelagte stier foreslås anvendt til belysning i tunnel.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At beløbet på ca. 200.000 kr. ud af anlægsbevilling til genopretning af flisebelagte stier disponeres til udvikling af koncept for tunnelbelysning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 30-05-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Anbefaler Plan-, Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 19-06-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.