30-01-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Susanne Rasmussen (V)

Afbud

Ingen

Nr.1 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Dagsordenen blev godkendt.


Byrådet besluttede at sag nr. 11 – Byggeri af nyt plejecenter – udfordringer i byggeriet, efter beslutning, offentliggøres.

Nr.2 - Budgetrevision 30.11.2016

Sagsnr.: 16/24652

 

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.11.2016 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2016 – 2020 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.11.2016 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter, overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

  

Siden sidste budgetrevision pr. 30.06.2016 er der sket en forbedring af resultatet for 2016 med 40,6 mio. kr. men en forværring af resultatet af 2017 på 50,8 mio. kr.


Som det fremgår af tabel 1 anmodes der på driftsområdet om et samlet kassetræk på 9,6 mio. kr. i 2016, mens der på finansieringsområdet foretages en kassetilførsel i 2016 på i alt 8,5 mio. kr. Anlægsområdet bidrager i 2016 med en samlet kassetilførsel på 41,6 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldes forskydninger mellem 2016 og 2017 på i alt 40,5 mio. kr. (se tabel 5).


Forskydningerne fra 2016 til 2017 på anlægsområdet er en væsentlig del af forklaringen på den fortsatte opbygning af kassebeholdningen. Jf. nedenfor vil der når anlægsbevillingerne anvendes i 2017 omvendt være et større træk på kassebeholdningen. Den højere kassebeholdning afspejler derfor i et vist omfang en ”opsparing” til allerede besluttede anlægsprojekter.


Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.11.2016

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2016-2020

Drift

9.579

5.603

1.603

783

1.233

18.801

Anlæg

-41.624

43.479

1.161

-100

-100

2.816

Finansiering

-8.513

1.680

1.950

2.500

2.050

-333

I alt

-40.558

50.762

4.714

3.183

3.183

21.284

Positive tillægsbevillinger (+) er merudgifter dvs. udtryk for kassetræk. Negative tillægsbevillinger (-) er mindreudgifter dvs. udtryk for kassetilførsel.


Det samlede resultat

I perioden 2016 til 2020 er der samlet merudgifter for 21,3 mio. kr.


Effekten af budgetrevision 30.11.2016 på likvidteten fremgår af tabel 6 samt den efterfølgende likviditetsprognose.


driftsområdet alene udgør merudgifterne 18,8 mio. kr. Merudgifterne på driftsområdet skyldes i stor udstrækning udfordringer i 2016 på områderne med Udsatte børn og unge samt på Handicap og Socialpsykiatri. De budgetmæssige udfordringer i 2017 til 2020 på disse to områder blev politisk fastlagt i budgetforlig 2017-2020, hvorfor det alene er 2016 udfordringerne, der skal håndteres i nærværende sag. Udfordringerne på de to områder er ligeledes behandlet i hhv. Børne og Skoleudvalget den 30. november 2016 samt i Social og Seniorudvalget den 6. december 2016.


anlægsområdet kan der i 2016 foretages en kassetilførsel på i alt 41,6 mio. kr., hvoraf 40,5 mio. kr. skyldes forskydninger i anlægsprojekter mellem 2016 og 2017 eksempelvis lånefinansierede klimatiltag samt klimatilpasning i Kokkedal. Til sammenligning blev der ved budgetrevisionen pr. 30.11.2015 overført 26,6 mio. kr. fra 2015 til 2016. Samlet over perioden søges der om en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr.


finansieringsområdet kan der i 2016 foretages en kassetilførsel på 8,5 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. skyldes tilpasning af rentebudget samt 3,7 mio. kr. skyldes momsrefusioner vedr. 2014 og 2015.


Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er baseret på det vedtagne budget.


De seneste år har der været driftsoverførsler på mellem 30-40 mio. kr.

I 2016 blev der indarbejdet driftsoverførsler fra 2015 på 38 mio. kr. samt frigivet indefrosne driftsmidler for 24 mio. kr. I alt er driftsområdet således i 2016 blevet tilført samlet ca. 62 mio. kr. alene i form af overførsler.

 

Ved budgetrevisionen pr. 30.11.2016 er driftsområderne anmodet om at melde ind, hvor meget der forventes overført fra 2016 til 2017. De indmeldte forventede overførsler ligger alle indenfor servicerammen og udgør i alt 34,7 mio. kr. fordelt med 29,7 mio. kr. på 5 pct. overførsler og 5,0 mio. kr. på områderne med 100 pct. overførselsadgang. Disse niveauer svarer stort set til overførselsniveauet fra 2015 til 2016.

 

Samlet søges der for områderne indenfor servicerammen om tillægsbevillinger på i alt 17,7 mio. kr. mens der for områderne uden for servicerammen er mindreudgifter for i alt 8,1 mio. kr.

 

Holdes det forventede regnskab 2016 op imod den vedtagne serviceramme 2016 forventes servicerammen overskredet med ca. 2,1 mio. kr. svarende til 0,1 pct. af vedtaget budget. Servicerammen overholdes således tilnærmelsesvist, hvilket vurderes tilfredsstillende.

 

Tabel 2. Servicerammen 2016 ift. forventet regnskab 2016

 

Vedtaget budget 2016

Forventet regnskab 2016

Udover servicerammen

Serviceramme

1.818.272

1.820.357

2.093


Bevillingsmæssig håndtering af budgetrevisionen 30.11.2016

Det samlede resultat af budgetrevisionen over budgetperioden fremgår af tabel 1, hvoraf det ses, at der samlet over budgetperioden er merudgifter på i alt 21,3 mio. kr.


Såfremt der tages højde for forskydninger mellem årene på såvel drift, anlægs- som finansieringsområderne ser resultatet ud, som angivet i nedenstående tabel 3.


Tabel 3. Samlet resultat over budgetrevision 30.11.2016

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2016-2020

Budgetrevisionen 30.11.2016

-40.558

50.762

4.714

3.183

3.183

21.284

Heraf

 

 

 

 

 

 

Forskydninger ml år, drift

-93

93

0

0

0

0

Forskydninger ml år, anlæg

-40.543

40.551

-8

0

0

0

Forskydninger ml år, Finansiering

-322

322

0

0

0

0

 

 

 

 

 

 

 

Finansieringsbehov drift

10.772

7.010

3.453

3.183

3.183

27.601

Finansieringsbehov anlæg

-981

3.028

1.269

0

0

3.316

Finansieringsbehov finansiering

-9.391

-242

0

0

0

-9.633

I alt finansieringsbehov

400

9.796

4.722

3.183

3.183

21.284


Som det fremgår af tabel 3 udgør de samlede merudgifter over budgetperioden i alt 21,3 mio. kr. 


Som det fremgår af tabel 3 udgør de samlede merudgifter i 2016, såfremt der ses bort fra forskydninger mellem årene i alt 400 t. kr. Dette merforbrug anbefales finansieret ved et kassetræk, da der på trods heraf i 2016 samlet med budgetrevisionen lægges 40,6 mio. kr. i kassen.


Forskydninger mellem årene har en kassepåvirkning i det enkelte år – men ses der over hele perioden er disse forskydninger budgetneutrale.

 

På driftsområdet blev der ved budgetforliget 2017-2020 afsat en bevillingsreserve på 20 mio. kr. årligt, mens der på anlægsområdet blev afsat en anlægsreserve på 10 mio. kr. årligt. Merudgifterne fra 2017 – 2020 anbefales finansieret ved træk på allerede afsatte reserver.


Status for reserverne såfremt ovenstående anbefaling indarbejdes fremgår af tabel 4.


Tabel 4. Status for kommunens bevillingsreserver efter indarbejdelse af budgetrevisionen 30.11.2016

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

Driftsreserven

19.650

20.000

20.000

20.000

Budgetrevision 30.11.2016

(drift og finansiering)

6.768

3.453

3.183

3.183

Status driftsreserve efter BR 30.11.2016

12.882

16.547

16.817

16.817

 

 

 

 

 

Anlægsreserven

9.661

10.000

10.000

10.000

Budgetrevision 30.11.2016

3.028

1.269

0

0

Status anlægsreserve efter BR 30.11.2016

6.633

8.731

10.000

10.000


Drift 

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 fremgår af bilag 1 og 2.

 

På Handicap og Socialpsykiatriområdet søges om en tillægsbevilling på 13,0 mio. kr. i 2016 til dækning af et forventet merforbrug. Hovedparten af merforbruget skyldes stigende udgifter på børnehandicapområdet. Der søges ved denne budgetrevision alene om en tillægsbevilling i 2016, idet der i starten af 2017 udarbejdes en masterplan på området, som vil danne grundlag for budgetrevisionen pr. 30.04.2017.

 

På området med udsatte børn og unge søges om en tillægsbevilling på 9,0 mio. kr. til dækning af et forventet merforbrug på det indsatstyrede område på 10,9 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på det rammestyrede område på 1,9 mio. kr. Merforbruget på det indsatsstyrede område skyldes primært en nettotilgang af børn/unge.

 

På Børneområdet forventes et mindreforbrug på fripladser, søskenderabat og kapacitetskontoen på 1 mio. kr. Dette foreslås lagt i kassen. 

I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 varslede staten en forventet regulering på det budgetgaranterede område som konsekvens af en positiv konjunkturudvikling. Fredensborg Kommune har som staten forventede haft et fald i antallet af ydelsesmodtagere, hvorfor det foreslås, at der lægges 6 mio. kr. i kassen ved denne budgetrevision. Disse 6 mio. kr. vil formodentlig indgå som en del af midtvejsreguleringen juli 2017, hvor de på dette tidspunkt vil skulle tages op af kassen.

 

På politikområde Pleje og Omsorg foreslås det, at der lægges 1,8 mio. kr. i kassen fra den kommunale medfinansiering på det indsatsstyrede område. Der udestår fortsat afregninger for 2016 men da disse først forventes afregnet i 2017 anbefales det, at mindreforbruget på 1,8 mio. kr. lægges i kassen i 2016. De manglende afregninger for 2016 forventes at kunne rummes indenfor 2017-budgettet.

 

I 2012 overtog Lejerbo en del af Plejecenter Lindegården, hvorefter Lejerbo skulle afholde udgifter til vand, renovation og ejendomsskat. Disse udgifter er imidlertid først opkrævet i 2016 og udgør over perioden i alt 1,1 mio. kr. Disse indtægter foreslås ligeledes lagt i kassen.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen følgende ændringer:

 

Tabel 5. Ansøgte ændringer i anlægsbudgettet

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2016-2020

Forskydninger mellem år

-40.543

40.551

-8

0

0

0

Mellem drift og anlæg

-100

-100

-100

-100

-100

-500

Finansieringsbehov, anlæg

-981

3.028

1.269

0

0

3.316

I alt

-41.624

43.479

1.161

-100

-100

2.816

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i henholdsvis 2016 og 2017.


For 2016 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 1,1 mio. kr. og anlægsindtægter for 885.000 kr.

For 2017 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 93,4 mio. kr. og anlægsindtægter for 11.6 mio. kr. 

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Budgetrevisionens betydning for kommunens likvide aktiver, såfremt der som anbefalet (se tabel 3) peges på finansiering vil alene udgøre forskydningerne mellem årene og fremgår af nedenstående tabel 6: 

 

Tabel 6. Samlet resultat siden vedtaget budget

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Ændring af likvide aktiver ved budgetvedtagelse

-19.692

-13.901

1.236

20.232

-3.741

Tillægsbevillinger indtil 30.11.2016

-14.063

1.587

1.430

1.430

1.430

Ændring af likvide aktiver

-33.755

-12.314

2.666

21.662

-2.311

Budgetrevision 30.11.2016

-40.558

40.966

-8

0

0

Ændring i likvide aktiver ved indarbejdelse af budgetrevision 30.11.2016

-74.313

28.652

2.658

21.662

-2.311

 + er forbrug af likvide midler, - er en forøgelse af likvide midler


Kommunens kassebeholdning ligger på 122 mio. kr. Opmærksomheden skal henledes på, at den forholdsvis høje kassebeholdning på nuværende tidspunkt til dels skyldes det store mindreforbrug på blandt andet anlægsområdet, uforbrugte midler på driftsområdet samt hjemtagelse af lån på 13 mio. kr. til at finansiere en del af tilbagekøbet af belysning i 2018.


Likviditetsprognose


Likviditetsprognosen er udarbejdet under forudsætning af, at der findes finansiering til dækning af merudgifterne i budgetrevisionen 30.11.2016.

 

Udgangspunktet for prognosen er den faktiske kassebeholdning opgjort pr. januar 2017. Som det fremgår af tabel 6 er den forventede udvikling efter indarbejdelse af budgetrevisionen pr. 30.11.2016 for 2017 et kassetræk på 28,7 mio. kr. og for 2018 og 2019 ligeledes et kassetræk på henholdsvis 2,7 mio. kr. og 21,7 mio. kr. først i 2020 forventes en kasseopbygning på

-2,3 mio. kr.

 

I forhold til vedtagelsen af budget 2017 - 2020, viser prognosen for 2017 altså et kassetræk på 28,7 mio. kr., hvorimod 2017 vedtagelsen viste en opbygning på -13,9 mio. kr. Blandt de største forklaringer på denne ændring er at budgetrevisionen pr. 30.11.2016 med et kassetræk i 2017 på ca. 41 mio. kr.

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående tabel:

 

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Drift

9.579

5.603

1.603

783

1.233

Anlæg

-41.624

43.479

1.161

-100

-100

Finansiering

-8.513

1.680

1.950

2.500

2.050

Finansiering fra reserverne

 

-9.796

-4.722

-3.183

-3.183

I alt

-40.558

40.966

-8

0

0

+ for merudgift/ - for mindreudgift

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den samlede budgetrevision pr. 30.11.2016, herunder at de enkelte bevillinger i perioden 2016-2020 på driftsområdet på i alt 18,8 mio. kr., på anlægsområdet på 2,8 mio. kr. samt på finansieringsområdet på -0,3 mio. kr. godkendes som fremlagt.

 

  1. At der i 2016 frigives anlægsudgifter for 1,1 mio. kr. og anlægsindtægter for 885.000 kr., og at der i 2017 frigives anlægsudgifter for 93,4 mio. kr. og anlægsindtægter for 11,6 mio. kr.

 

  1. At merudgifterne finansieres ved træk på reserverne, jf. dagsordenspunktets tabel 4.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler administrationens indstillinger.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod indstillingens punkt 2.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning.


Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (V) stemte imod indstillingens punkt 2.

Nr.3 - Vederlag til formand og næstformand i Nordsjællands Park og Vej

Sagsnr.: 13/11667

 

Beslutningstema

Anmodning til Statsforvaltningen om godkendelse af fast vederlag til formand og næstformand i Nordsjællands Park og Vej i den kommende byrådsperiode.

Sagsfremstilling og økonomi

Statsforvaltningen godkendte den 2. april 2014 et fast vederlag til formand på 70.000 kr. årligt og et fast vederlag til næstformand på 35.000 kr. årligt i det nyetablerede § 60-fællesskab ”Nordsjællands Park og Vej”.  Statsforvaltningen godkendte ikke anmodningen om faste vederlag til menige bestyrelsesmedlemmer.

 

Det fremgår af godkendelsen af vederlag til formand og næstformand, at godkendelsen er gældende frem til og med 2017, og at det kommunale fællesskab herefter på ny kan ansøge om godkendelse af fast vederlag.

 

Når Statsforvaltningen tager stilling til fastsættelse af faste vederlag, tager de udgangspunkt i principperne i cirk.skr. af 4. marts 1991.

 

Heraf fremgår, at honorering af hvervet som bestyrelsesmedlem, som udgangspunkt bør ske efter reglerne om mødediæter. Det betyder, at udgangspunktet er, at der kun kan betales mødediæter.  I tilfælde hvor mødeforberedelsen går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til selve mødevirksomheden, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i møder, forhandlinger, besigtigelser eller lignende, kan en fast vederlagsordning dog være berettiget. Det vil ofte være formanden og næstformanden, der har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til egentlig mødetid.

 

Udover tidsforbruget indgår også, hvorvidt fællesskabet har en omsætning af en vis størrelse.

 

Et højt tidsforbrug begrunder ikke i sig selv godkendelse af et fast vederlag. Karakteren og omfanget af det pågældende kommunale fællesskabs virksomhed indgår også i vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt om en diætordning.

 

Statsforvaltningen henviser i deres afgørelse af 2. april 2014, der er vedlagt som bilag, til eksempler fra praksis. Udkast til anmodning, som er udarbejdet sammen med Helsingør Kommune, er tillige vedlagt som bilag.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Det følger af § 3, stk. 6 i samarbejdsaftalen for Nordsjællands Park og Vej (NSPV), at

 

”Deltagerkommunerne fastsætter et årligt honorar for formand og næstformand, der forelægges Statsforvaltningen til godkendelse”.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Statsforvaltningen anmodes om at godkende et fast årligt vederlag til formand og næstformand på henholdsvis 70.000 kr. og 35.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler administrationens indstilling. Økonomiudvalget foreslår, at formandskabet deles mellem Helsingør og Fredensborg Kommune i en valgperiode.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, i det det ønskes, at honorering skal ske efter regler om mødediæter.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning.


Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (V) stemte imod, i det det ønskes, at honorering skal ske efter regler om mødediæter.

Nr.4 - Humlebæk Boligselskab ansøger om etablering af sideaktivitetsselskab

Sagsnr.: 16/34681

 

Beslutningstema

Humlebæk Boligselskab har fremsendt ansøgning om godkendelse af sideaktivitetsselskabet, Ejendomsservice Humlebæk-Fredensborg ApS. Byrådet skal tage stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab ønsker at oprette et sideaktivitetsselskab, der skal stå for udførelsen af grønne driftsopgaver for eksterne kunder, som er andre selskaber i ”Domea.dk familien” samt grundejerforeninger, andelsboligforeninger og ejerforeninger, som ligger i geografisk nærhed af Humlebæk Boligselskabs afdelinger. Ansøgningen er bilagt vedtægter for selskabet, stiftelsesdokument, referater fra organisationsbestyrelsesmøder den 27/9 og 2/11 2016 samt notat af 26/9 2016 fra BDO revision omhandlende forudsætningerne for etablering og drift af et sideaktivitetsselskab. Det fremgår af notatet fra BDO, at den ansøgte aktivitet vil være lovlig.


Kommunens tilsyn med almenboligområdet omfatter også en boligorganisations etablering og drift af et sideaktivitetsselskab.


Det fremgår af lov om almene boliger § 6, stk. 2, at en boligorganisation kan udføre aktiviteter, som har naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed. Da almene boligorganisationer har særlige skattefordele, kan sideaktiviteter, der udøves i konkurrence med private, kun foregå i regi af et skattepligtigt selskab. Herudover er der ganske stramme regler for sideaktivitetsselskabets virksomhed i øvrigt.


Humlebæk Boligselskab har på organisationsbestyrelsesmøde den 27. september 2016 besluttet at oprette et anpartsselskab, ”Ejendomsservice Humlebæk-Fredensborg ApS med det formål at udbyde og udføre ejendomsserviceopgaver for andre boligselskaber i Domea.dk familien samt grundejerforeninger, andelsboligforeninger og ejerforeninger, som ligger i geografisk nærhed til Humlebæk Boligselskabs afdelinger.


Boligselskabet angiver som begrundelse for oprettelsen af anpartsselskabet, at boligselskab i 2014 etablerede samdrift mellem boligselskabets 14 afdelinger således, at planlægning og daglig ledelse af afdelingernes drift foretages centralt fra et servicecenter.


Selskabets 15 ansatte er tilknyttet servicecenteret, hvilket sikrer større fleksibilitet i opgavedelegeringen og mindre sårbarhed i forhold til sygdom og ferie. Før samdriften var boligselskabets afdelinger tilknyttet 6 ejendomskontorer, som hver især ledede driften af egne afdelinger med egen ejendomsmester og egne ansatte.


Boligselskabet har samlet, ved udgangen af 2015, opgjort en årlig besparelse på driftskontiene på 15 % i gennemsnit for afdelingerne grundet etableringen af samdrift. Endvidere har selskabet konstateret, at omorganiseringen har medført en overkapacitet på ledelses- og maskinkraft på ca. 50 %, som ved udførelse af grønne driftsopgaver for eksterne kunder, vil blive udnyttet og medvirke til yderligere driftsbesparelser for boligselskabets afdelinger og sikre eksterne kunder i nærområdet en effektiv grøn drift af deres arealer til konkurrencedygtige priser.


Ledelsen i boligselskabets servicecenter udgøres af 1 kundechef, 3 driftsledere og 1 servicekoordinator. Ledelsestid, som indgår i anpartsselskabet, udlejes fra servicecenteret. Medarbejdere til udførelse af solgte opgaver i anpartsselskabet, vil blive ansat efter behov eller indlejes fra servicecenteret.


Boligselskabet råder over en velassorteret maskinpark med overskydende kapacitet. Maskinkraft i anpartsselskabet, vil blive indkøbt eller indlejet fra boligselskabets maskinpark. 


Selskabets bestyrelse udgøres af formanden og næstformanden for organisationsbestyrelsen i Humlebæk Boligselskab samt yderligere 6 medlemmer af organisationsbestyrelsen, som er udpeget blandt selskabets beboere. Kundechefen i boligselskabet er sideaktivitetsselskabets direktør.


Humlebæk Boligselskab oplyser, at sideaktivitetsselskabet etableres som et anpartsselskab med en anpartskapital på 50.000 kr., svarende til lovens minimum.


Humlebæk Boligselskab har vedlagt sin ansøgning et notat fra BDO revision, der dels udtaler sig om sideaktivitetsselskabets lovlighed, des selskabets forretningsmæssige muligheder. BDO udtaler således, at driften af sideaktivitetsselskabet kan tilføre Humlebæk Boligselskab et løbende positivt afkast, såfremt der etableres en fast kundekreds og realiseres overskud, som kan anvendes i driften af Humlebæk Boligselskab og derved være med til at begrænse det samlede administrationsbidrag over for afdelingerne eller alternativt at konsolidere egenkapitalen i boligorganisationen.


Administrationen tilslutter sig BDO’s konklusioner og er således dels enig i at etablering og drift af et sideaktivitetsselskab med det angivne formål, vil være lovlig, dels enig i, at der er interessante forretningsmæssige perspektiver i selskabet.


Administrationen bemærker endvidere, at der pr. 1. januar 2017 er trådt en lovændring af almenboligloven i kraft, som netop pålægger boligorganisationerne at effektivisere deres drift. Det er administrationens vurdering, at Humlebæk Boligselskabs initiativ med at udnytte eksisterende medarbejder- og maskinressourcer i et sideaktivitetsselskab, som omtalt, er i tråd med lovændringen.


Administrationen kan anbefale ansøgningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 6 samt Bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Humlebæk Boligselskabs ansøgning om at etablere et sideaktivitetsstelskab til udførelse af grønne driftsopgaver for eksterne kunder godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Økonomiudvalget anbefaler ikke at imødekomme ansøgningen.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning.


For: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 2 (Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))

Nr.5 - Infrastrukturprojekt - Nivåhøj I, II og III - skema B

Sagsnr.: 15/35651

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema B vedrørende infrastrukturprojekt for Nivåhøj I, II og II.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen VIBO har med mail af 5. januar 2017 fremsendt ansøgning til kommunen om godkendelse af skema B.


Byrådet har den 7. december 2015 godkendt skema A, jf. vedlagte bilag.


Infrastrukturprojektet skal være med til at skabe en bedre sammenhæng imellem boligområdet og den omkringliggende by.

 

Nivåhøj fremstår i dag meget lukket for udefrakommende og et ophold i kvarteret giver, hverken en fornemmelse af at være en del af en større by eller at være tæt på et stort naturområde. For at opnå dette skal boligområdet udvikles igennem renovering og udvikling af stisystemer, et nyt torv, en plads og aktivitetsområder samt bearbejdelse af beplantning og ny skiltning, der viser vej til tilbud i den omkringliggende by og til de tilbud og institutioner der ligger i boligområdet.

 

De mange nye aktiviteter vil naturligt skabe mere liv i boligområdet, som sammen med en bedre belysning, vil være med til at øge trygheden.

 

Derudover skal projektet åbne op for, at flere nivåborgere kommer i eller kører igennem Nivåhøj og dermed får et nyt og bedre kendskab til boligområdet, hvilket igen vil øge trygheden samt boligområdets ry udadtil.

 

En sammenligning af udgifterne ifølge skema A og skema B ser således ud:

 

 

Skema A – kr.

Skema B – kr.

Håndværkerudgifter

17.882.500

18.169.236

Byggeplads

894.125

607.004

Omkostninger og gebyr

3.755.375

3.755.375

I alt

22.532.000

22.531.615

 

Som det kan ses, er udgifterne ifølge skema B marginalt mindre end ifølge skema A.

 

Som oplyst i skema A sagen, finansieres infrastrukturprojektet af Landsbyggefondens infrastrukturpulje med undtagelse af 1.150.000 kr., som kommunen tidligere har bevilliget til renovering af de kommunale stier samt udtynding af bevoksning imod Lergravssøerne. Herudover har kommunen administrativt prioriteret 150.000 kr. fra driftsbudgettet til pleje af naturområderne. Bortset herfra er der ikke behov for kommunale tilskud eller lånegarantier. Byrådets godkendelse af skema B har derfor ingen selvstændige bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Infrastrukturprojektet indebærer heller ikke nogen låntagning eller udgifter for de tre boligafdelinger. Også huslejen forbliver uændret. Projektet forventes ikke at øge det samlede driftsbudget for afdelingerne, idet udgifterne til projektet finansieres i fællesskab af de tre afdelinger ud fra en allerede fastsat fordelingsnøgle til fælles drift af Nivåhøj.

 

Miljøforbedringsprojektet er udarbejdet i samarbejde med afdelingernes beboere og afdelingsbestyrelser og VIBO’s organisationsbestyrelse bakker op om ansøgningen.

 

Byrådets godkendelse af skema B er fortsat en betingelse Landsbyggefondens støttetilsagn og dermed for projektets gennemførelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema B vedrørende infrastrukturprojekt for Nivåhøj I, II og II godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.6 - Renovering af udearealer - Lillevang - skema C

Sagsnr.: 13/23384

 

Beslutningstema

Stillingtagen til skema C ansøgning vedrørende renovering af udearealerne i Asminderød Boligselskabs afdeling Lillevang.

Sagsfremstilling og økonomi

DAB har på vegne af Asminderød Boligselskab afd. Lillevang den 29. november 2016 fremsendt ansøgning om godkendelse af skema C vedrørende renovering af afdelingens udearealer.


Lillevang afdelingen består af 75 rækkehuse i størrelsen 45 – 91 m2, 20 ungdomsboliger, hvoraf kommunen har anvisningsretten til 2 samt af 5 enkeltværelser.



Projektet har omfattet belægninger, trapper, hække, indgangspartier, p-pladser, stiforbindelse, opholdspladser, kloakfotografering og belysning. Der er endvidere foretaget genopretning af alle flisearealer på stier og opholdspladser, der var meget slidte og ujævne. Der er etableret ny belysning, ligesom indgangspartierne er forbedret, hvilet giver beboerne en oplevelse af tryghed og en varmere ankomst til boligen. Også en supplerende beplantning og indretning af mindre opholdspladser er med til at skabe tryghed for beboerne i hverdagen.

 

Byrådet har på sit møde den 26. maj 2015 godkendt skema B, jf. vedlagte bilag, hvor følgende beslutning er protokolleret:

  1. Skema B vedrørende renovering af udearealerne i Asminderød Boligselskabs afdeling Lillevang godkendes med en samlet anskaffelsessum på 7.734.708 kr.
  2. Kommunen godkender den i sagsfremstillingen angivne finansiering, herunder fordelingen på støttede og ustøttede lån.

En sammenligning af økonomien i skema B og skema C ser således ud:

 

Skema B
kr.

Skema C
kr.

Afvigelse
kr.

Støttede arbejder – miljø mv.

7.050.396

6.842.793

-207.603

Ustøttede arbejder – forbedringer

684.313

657.741

-26.572

I alt

7.734.709

7.500.534

-234.175

Som det ses, er de samlede udgifter ifølge skema C 234.175 kr. mindre end ifølge skema B.

Finansiering
De støttede arbejder på 6.842,793 kr. finansieres med et støttet realkreditlån. Det allerede optagne lån på 7.050.396 kr. svarende til skema B godkendelsen vil boligselskabet nedbringe med 207.603 kr., således at lånet størrelsesmæssigt kommer til at svare til udgiften til de støttede arbejder. Der har ikke været stillet krav om kommunal garantistillelse for det støttede lån.

De ustøttede arbejder på 657.741 finansieres med 157.741 af selskabets egne midler og med en kapitaltilførsel på 500.000 kr., hvoraf kommunen har godkendt og betalt sin femtedel på 125.000 kr. Kommunens andel af kapitaltilførslen er bevillingsmæssigt behandlet i forbindelse med Byrådets godkendelse af skema A.

For at renoveringen har kunnet gennemføres med en fastholdelse af lejen på 1.017 kr. pr. m2, har Landsbyggefonden tidligere godkendt, at afdelingen kan fritages for indbetalinger til dispositionsfonden på ca. 968.000 kr. pr. år, og at der kan bortfalde et boligorganisationstilskud på 450.000 kr.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema C vedrørende renovering af udearealerne i Asminderød Boligselskabs afdeling Lillevang godkendes med en samlet anskaffelsessum på 7.500.534 kr., hvoraf 6.842.793 kr. vedrører støttede arbejder mens 657.741 kr. vedrører ustøttede arbejder.

  1. At den endelig finansiering, som beskrevet i sagsfremstillingen, godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.7 - Kvalitetsstandarder 2017

Sagsnr.: 16/32264

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandarder 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet skal hvert år efter budgetvedtagelsen, godkende det kommende års kvalitetsstandarder på ældre- og handicapområdet.

 

Handicaprådets høringssvar skal gerne foreligge til Byrådets behandling af Fredensborg Kommunes Kvalitetsstandarder for 2017, den 19. december.

 

På ældreområdet er der en kvalitetsstandard mindre end sidste år.

Årsagen til dette er at kvalitetsstandarderne vedrørende klippekortstimer og omsorgstimer samles til en kvalitetsstandard (omsorgsmæssige ydelser), idet det samlede beløb reduceres fra 1,8 mio. kr. til 1,1 mio. kr.

I revisionen af standarden er der lagt vægt på at ydelsen kan tildeles hjemmeboende borgere med særligt behov for støtte og at svage borgere uden netværk prioriteres.

I forbindelse med forlig om finanslov 2017, er der afsat midler til en klippekortsordning målrettet plejehjemsbeboere. Der fremlægges en ny sag for udvalget når puljebetingelserne er kendt.

 

I kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg er målgruppen yderligere tydeliggjort, i forhold til den nye lovgivning.

 

I kvalitetsstandarden for ydelser i plejebolig er det præciseret at visitator visiterer til ”døren”, hvorefter personalet på det respektive plejecenter efterfølgende vil vurdere borgerens behov.

 

Kvalitetsstandarderne på handicapområdet gennemgik en større revision i forbindelse med handleplan 2015. Eftersom denne handleplan stadig følges tæt og vi forventer at det på sigt vil gøre en forskel og der fortsat er et stort krav om reduktion af udgifterne på handicapområdet, er der blot foretaget enkelte præciseringer og sproglige rettelser i kvalitetsstandarderne vedrørende handicapområdet.

 

Det skal dog nævnes at, i kvalitetsstandarden for Individuel Handicapkørsel er tilføjet, at det nu er muligt at bruge kørslen til læge, hospital, fysioterapeut etc.

 

Samtlige kvalitetsstandarder har været forelagt på skrift til Seniorrådet og Danske Handicaporganisationer.

Seniorrådet og Danske Handicaporganisationer har ligeledes været inviteret til drøftelse, hvilket Seniorrådet gjorde brug af. 

Mødet har resulteret i forskellige forslag til præciseringer. Administrationen har indarbejdet disse forslag til ændringerne i den udstrækning, det har været muligt og ligeledes under hensyntagen til om lovgivningen tillader det.

Retsgrundlag

Serviceloven og Sundhedsloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At SSU godkender kvalitetsstandarderne for 2017

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 06-12-2016

Indstillingen godkendes idet udvalget noterer sig at Seniorråd og Handicapråd er hørt og de mulige ændringer indarbejdet i standarderne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Byrådet præciserede at døgnbehandling altid bevilliges efter en konkret, individuel vurdering.

Nr.8 - Trafikaftale om modulvogntog gennem Fredensborg

Sagsnr.: 16/24749

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den 13. december 2016 blev der indgået aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: ”Udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.”

 

En del af aftalen omfatter modulvogntog på A6 igennem Fredensborg.

Aftaleteksten lyder:

”Modulvogntog – Helsingør – Hillerød (Rute 6)

 

Med Trafikaftale 2014 – Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014 blev parterne enige om at udbrede forsøgsvejnettet til modulvogntog, og afsatte 75,0 mio. kr. til prioritering af en række strækninger.

 

Parterne er enige om, at modulvogntog er en energi- og omkostningseffektiv transportform og ønsker fortsat at udbrede denne transportform i hele landet.

 

Parterne konstaterer, at der lokalt i Fredensborg er et ønske om, at rute 6 mellem Helsingør og Hillerød, der går gennem Fredensborg, ikke omfattes af modulvogntogsnettet.

 

Fredensborg Kommune har i den forbindelse peget på en alternativ rute via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen. Ruten er forbundet med merudgifter i forhold til den oprindelige rute og vil endvidere også berøre Hillerød og Hørsholm Kommune.

 

Parterne er enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en ændret rute via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at kommunen tilvejebringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Staten bidrager som hidtil forudsat med 0,5 mio. kr.”

 

To alternative ruter

Fredensborg kommune har over for Vejdirektoratet foreslået to alternative ruter som begge benytter Isterødvejen i stedet for A6 gennem Fredensborg. Begge alternativer forudsætter kørsel med modulvogntog ad Helsingørmotorvejen (E47) og Isterødvejen (E19). I det første alternativ føres modulvogntogene fra Isterødvejen ad Overdrevsvejen (rute 6), i det andet alternativ føres modulvogntogene ad Isterødvejen nord om Hillerød (rute 19). Begge alternativer forventes at kunne rummes inden for aftaleteksten.

 

Vejdirektoratet har i efteråret 2016 gennemført beregninger af ruten ad Overdrevsvejen. Beregningerne tyder på at der er store udgifter forbundet ved at skulle ombygge rampeanlægget ved Overdrevsvejen til modulvogntog. Der er så vidt administrationen er vidende om ikke gennemført beregninger af alternativet nord om Hillerød.

 

Næste skridt

Administrationen foreslår at der igangsættes følgende aktiviteter:

 

-      Der gennemføres beregninger og vurdering af de reelle omkostninger ved de to alternativer. Beregningerne gennemføres i samarbejde med Vejdirektoratet og eventuelt ekstern konsulent.

 

-      Der laves en afklaring omkring de juridiske forhold vedrørende ansvar for kryds mellem statsveje og kommuneveje, muligheden for at kommunen finansierer anlæg i andre kommuner og på statsveje, den formelle sagsgang i forhold til at ansøge om benyttelse af Isterødvejen til Modulvogntog, samt mulighederne for eventuelt mageskifte med staten vedrørende.

 

-      Der gennemføres sonderende samtaler med nabokommunerne Hørsholm og Hillerød, som er vejbestyrelser for dele af Isterødvejen, samt med Helsingør kommune såfremt spørgsmålet om mageskifte bliver relevant.

 

Byrådet besluttede den 21. november i sag om ”Analyse af brændstofforbrug, køretid m.m. ad alternativ rute for modulvogntog”, sag nr. 171, at der igangsættes en analyse af køretid, brændstofforbrug, økonomi og rejsetid som beskrevet i sagen. På grund af de konkrete politiske forhandlinger besluttede borgmesteren at opsætte analysen. Administrationen anbefaler med udgangspunkt i den nye trafikaftale at analysen ikke gennemføres. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At de beskrevne aktiviteter igangsættes med henblik på at forberede Isterødvejen for kørsel med modulvogntog.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 10-01-2017

Den administrative indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.9 - Evaluering af driftsaftale med Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio

Sagsnr.: 16/32791

 

Beslutningstema

Aftalen mellem foreningen Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio og Fredensborg Kommune om drift af Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio fremlægges til evaluering.

Sagsfremstilling og økonomi

Driftsaftalen blev godkendt af Byrådet den 29. september 2014 og trådte i kraft den 1. oktober 2014. Af driftsaftalen fremgår det, at driftsaftalen skulle evalueres efter et år dvs. den 1. oktober 2015. Kulturudvalget besluttede dog at udskyde evalueringen af driftsaftalen til januar 2016. På Byrådets møde den 25. januar 2016 blev en præciseret driftsaftale godkendt og forlænget ét år til januar 2017, hvorfor driftsaftalen nu igen skal evalueres.

 

Den forrige sag om evaluering af driftsaftale for Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio er vedhæftet sagen som bilag (bilag 1). Driftsaftalen (bilag 2) og vedtægterne (bilag 3) er ligeledes vedhæftet sagen som bilag.

 

Driftsaftalen

Ved evaluering af driftsaftalen den 25. januar 2016 blev enkelte punkter præciseret overfor Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Det blev specificeret i forhold til afholdelsen af Esrum Sø Rundt, at Fredensborg Gl. Bio skulle være ryddet og klargjort til afholdelse af Esrum Sø Rundt fra fredag kl. 18.00 den pågældende weekend.

 

Det blev ligeledes præciseret, at selvom Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio varetager den indholdsmæssige drift af Fredensborg Gl. Bio, agerer foreningen som stedfortræder for kommunen og skal derfor leve op til de samme grundlæggende principper som en offentlig instans. Dette betyder blandt andet, at foreningen ikke kan nægte personer adgang til huset. Denne specificering blev tilføjet aftalen efter en klage hvor en forening ifølge klagen var nægtet behandling af deres henvendelser angående lokalereservation af Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. 

 

Administrationens bemærkninger

Efter driftsaftalens begyndelse i oktober 2014 og et år frem var perioden præget af en del udfordringer vedrørende driften samt de ressourcer, som administrationen måtte bruge på Kulturhuset. Fra sidste evaluering og frem til i dag har driften af Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio været yderst stabil, og det har været et år uden de store udfordringer. Det er administrationens vurdering, at foreningen lever op til driftsaftalen, og at de indskærpede forhold er blevet efterlevet af foreningen.

 

Administrationen har kontaktet Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio angående denne evaluering og givet foreningen mulighed for at præsentere egne kommentarer til det sidste års drift. Foreningen har dog ikke fundet anledning til at kommentere på evalueringen samt årets afholdte aktiviteter.

 

På Kulturudvalgsmødet den 8. februar 2017 vil forslag til driftsmodeller for Egedal Byens Hus blive præsenteret. I denne forbindelse skal Kulturudvalget diskutere, om man vil harmonisere driften af kulturhusene herunder Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Driftsmodellen vil træde i kraft fra 2018. Administrationen indstiller på denne bagrund, at driftsaftalen forlænges med ét år til den 1. januar 2018.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet. 

Indstilling

  1. At det anbefales overfor Byrådet, at ”Aftale mellem Fredensborg Kommune og Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio om drift af Fredensborg Bio” forlænges med ét år til den 1. januar 2018.

Beslutning i Kulturudvalget den 18-01-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-01-2017


Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.10 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

11.      Byggeri af nyt plejecenter – udfordringer i byggeriet – ÅBEN

 

12. Kommunens rengøringskontrakt med Forenede Service – Lukket

Beslutning i Byrådet den 30-01-2017

11.      Byggeri af nyt plejecenter – udfordringer i byggeriet – ÅBEN

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (V) stemte imod etablering af lægepraksis på plejecentret.


Byrådet besluttede herefter, at åbne sagen.

 

12. Kommunens rengøringskontrakt med Forenede Service – Lukket

Byrådet har til sinds at følge Økonomiudvalgets indstilling, således at sagen klargøres til endelig beslutning i februar.