27-02-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Knud Løkke Rasmussen (I)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Thomas Bak (V)

Bjørn Svensson (Ø)

Afbud

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Nr.13 - Godkendelse af dagsordenen

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Dagsorden blev godkendt.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) var fraværende, hvorfor Bjørn Svensson (Ø) deltog som stedfortræder.

Nr.14 - Liberal Alliance anmoder om at indgå samarbejde med økonomi- og indenrigsministeriet

Sagsnr.: 17/4904

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Liberal Alliance har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden.

Sagsfremstilling og økonomi

”Liberal Alliance er bekendt med, at Økonomi- og Indenrigsministeren i slutningen af januar har sendt et brev til alle landets borgmestre – og således også borgmesteren for Fredensborg Kommune.

Brevet er en invitation til at ansøge om plads i et projekt, hvor kommunen stiller sine processer og arbejdsgange til rådighed for en gennemgang med henblik på at komme overflødigt bureaukrati til livs.

Af brevet fremgår bl.a., at hvis vi er klar til at administration og procesregler underkastes en kritisk gennemgang, vil ministeren bidrage med finansiering af eksperter og bistand fra KORA.

Uanset tiltag, der måtte være iværksat i Fredensborg Kommune i forhold til afbureaukratisering, er dette en oplagt mulighed for at få friske øjne til at se på, om der gennem tiden er blevet bygget overflødige regler og praksisser op omkring den måde, kommunen løser opgaverne på.

Liberal Alliance har et stort ønske om, at Fredensborg Kommune tager imod invitationen fra Økonomi- og Indenrigsministeren, så vi kan indgå i et samarbejde omkring regelforenkling og effektivisering”.


Administrationens bemærkninger:

Fredensborg Kommune har modtaget invitationen fra ministeriet den 24. januar 2016, og henvendelsen er drøftet med borgmesteren. På den baggrund arbejder administrationen videre med en afklaring af mulighederne for at indgå i et partnerskab om regelforenkling. I forlængelse heraf skal det afklares hvilke politikområder i Fredensborg Kommune, der vil få mest udbytte af en systematisk gennemgang af administrative regler og processer. Administrationen vil endvidere foretage en vurdering af, hvilke ressourcer deltagelse vil kræve af organisationen. Ministeriet skal modtage en ansøgning senest den 31. marts.


Den 10. marts modtager borgmesteren og kommunaldirektøren besøg fra Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Ved besøget drøftes Fredensborg Kommunes innovations- og udviklingsarbejde og effektiviseringsarbejde, herunder frikommuneforsøgene. En drøftelse af Fredensborg Kommunes interesse i partnerskabet vil ligeledes indgå på dette møde, som en naturlig del af Fredensborg Kommunes løbende fokus på at udrydde unødigt bureaukrati samt effektivisere. Administrationen har, som forberedelse til ministermødet, været i dialog med ministeriet om muligheder og vilkår for deltagelse i partnerskabet.


Det planlægges, at administrationen udarbejder en sag, som forelægges Økonomiudvalget i marts.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Liberal Alliance indstiller:


  1. At Byrådet beslutter, at Fredensborg Kommune ansøger Økonomi- og Indenrigsministeriet om at blive den ene af de to kommuner, der lader administration og arbejdsgange i kommunen underkaste sig en gennemgang ved KORA.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Byrådet besluttede at anmode administrationen om at forberede en sag vedr. deltagelse i projektet om regelforenkling til behandling på det kommende møde i økonomiudvalget.

Nr.15 - Dansk Folkeparti stiller forslag om at indføre "barer" på plejehjem i kommunen

Sagsnr.: 17/4922

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Dansk Folkeparti har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden.

Sagsfremstilling og økonomi

”Vil på vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe bede om at følgende forslag bliver behandlet på først mulige byrådsmøde.


Vi indfører "barer" på vores plejehjem.

 Dette er allerede sket i Kolding http://kolding.lokalavisen.dk/flyversjusser-og-citronvand-til-plejecenter-vesterled-/20170207/artikler/702079253/2006

Og i Gribskov er forslaget også på dagordenen http://www.tv2lorry.dk/artikel/der-skal-vaere-mere-fest-paa-plejehjemmene-i-Gribskov

De ældre på vores plejehjem skal have så tæt på et "normalt" liv som muligt.

Derfor bør de også have mulighed for at have en god aften med "en lille en".  

Som Betina Vølver fra Gribskov udtalte:

- Fordi man flytter på plejehjem, går livet jo ikke i stå.

- Og det bringer sikkert også gode minder frem fra dengang, de ældre i deres ungdom drak flyversjusser og hyggede sig med vennerne.

Økonomi burde kunne holdes indenfor plejehjemmenes aktivitetkonto. Evt opstarts udgifter på Social og Seniorudvalgets budget.

Vi er indforstået med at sagen sendes til Social og Seniorudvalget”.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Byrådet besluttede, at sagen sendes til behandling i Social – og seniorudvalget.

Nr.16 - Venstre anmoder om at få større åbenhed i beslutningerne

Sagsnr.: 17/4989

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Venstre har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden.

Sagsfremstilling og økonomi

Venstre ønsker en sag behandlet på Byrådsmødet: ”Hvordan får vi større åbenhed i beslutningerne”.

Venstre har tidligere fremsendt en mail af 10.02.2017, hvor kommunaldirektøren den 13.02.2017 har kvitteret for modtagelsen.

Venstre ønsker, at byrådet behandler spørgsmålet om åbenhed contra fortrolighed i det politiske arbejde i kommunen.

Efter Venstres opfattelse er der i dag for megen lukkethed om de politiske beslutninger

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Byrådet besluttede at der fremadrettet skal være en klar opmærksomhed på, at åbne sager fra lukkede sager, hvis dette er lovligt efter beslutningen er truffet. Byrådet besluttede, at administrationen i sagsforberedelsen skal have større opmærksomhed på at en sag kan deles mellem en åben og en lukket del.

Nr.17 - Beslutning om inddrivelse af restancer vedrørende ejendomsskat

Sagsnr.: 17/3251

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Byrådet beslutter den fremtidige procedure for inddrivelse af kommunens tilgodehavender af ejendomsskatter

Sagsfremstilling og økonomi

Der har gennem en hel del år været udfordringer i SKAT med inddrivelse af de restancer, som særligt kommunerne har fremsendt til inddrivelse. 

 

Derfor har folketinget besluttet, at kommunerne fra den 2. februar 2017 overtager  tvangsinddrivelsen af ejendomsskat, rottebekæmpelse, skorstensfejerafgift og øvrige fortrinsberettiget krav.

 

Fortrinsberettigede krav er en række krav, som knytter sig til en ejendom, og fortrinsretten består i 2 år og 3 måneder. Det betyder at gælden vil blive dækket, før alle andre gældsposter i ejendommen, når ejendommen sælges.

 

Opgaven lå tidligere i kommunerne, men overgik til SKAT i 2005. I den mellemliggende periode har kommunerne kunne rykke for kravene, men ikke kunnet tilsige skyldnere til en udlægsforretning og efterfølgende sende en ejendom på tvangsauktion.

 

I en kort overgangsperiode vil SKAT og kommunen varetage inddrivelsen af restancer på ejendomme samtidig, da de krav der i dag er i til inddrivelse i SKAT, skal færdigbehandles dér.

 

Fredensborg kommune har ikke oversendt 2. rate ejendomsskat 2016 til skat og vil selv skulle foretage denne inddrivelse.

 

Kommunes opgave bliver efter endt rykkerprocedure følgende:

 

1.    Sende borgeren en tilsigelse til udlægsforretning. I den forbindelse vil der blive pålagt en retsafgift.

2.    Foretage udlæg i ejendommen - herunder oprette udlægsblad samt orientere skyldner m.v.

3.    Oversende sagen  til advokat, hvis der ikke betales efter ny kort frist.

4.    Løbende følge op på udlægget, såfremt der sker nye hændelser i sagen.

 

 

Advokaten sender kravet til fogedretten samt forestår evt. tvangsauktion. Advokaten møder for kommunen i Fogedretten, og omkostninger til advokaten pålægges skyldner ved tvangsauktion samt ved afværgelse af tvangsauktion.

 

Efter endt tvangsauktion oversender advokaten betalingen for ejendomsskatten til kommunen, der herefter udsteder samtykkeerklæring til køber af ejendommen.

 

Selve bemyndigelsen

For at det praktiske arbejde kan ske, er det nødvendigt med en bemyndigelse fra Økonomiudvalget til administrationen, som skal foretage udlæg i ejendommen (konkret sker det ved etablering af pantefogedfunktion i opkrævningsteamet i Borgerservice og Digitalisering), jf. bestemmelserne i Lovforslaget F 102 2016/2017. 

 

Økonomi

Fredensborg Kommune vil modtage ca. 120.000 kr. fra staten til dækning af opgaven via udligningsordningen.

 

Derudover vil kommunen have indtægter i form at de påløbne gebyrer og retsafgifter, som pålignes ved udlæg.

 

Øvrige forhold

 

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har regeringen lanceret boligudspillet ”Tryghed for boligejere”.

 

KL har meddelt, at regeringen forventes at fremsætte boligudspillet i Folketinget i foråret 2017. Såfremt boligudspillet vedtages i sin nuværende form, vil opgaven med opkrævningen af ejendomsskatterne overgå til SKAT (formentlig i 2019). Dermed vil overtagelsen af inddrivelsesopgaven af de kommunale ejendomsskatter være midlertidig.

 

KL har den 30. november 2016 afgivet høringssvar til lovforslaget om kommunal overtagelse af inddrivelse af kommunale fortrinsberettigede krav. KL bakker op om, at kommunerne overtager inddrivelse af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav, men finder det vigtigt at understrege, at en kommunal overtagelse af opgaven ikke bør være midlertidig.

 

Administrationen er enig i KLs betragtninger.

 

I forhold til inddrivelsesmuligheder og regler for forældelse mv. for øvrige krav vil der blive forelagt sag for Økonomiudvalgsmødet i marts.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Økonomiudvalget beslutter at give bemyndigelse til kommunens administration, så inddrivelse af ejendomsskatter foretages med henblik på tvangsauktion af de ejendomme, hvor skyldneren ikke kan betale restancer af ejendomsskatter.


I praksis vil det være kommunaldirektøren der giver bemyndigelse til at udøve hvervet som pantefoged for Fredensborg Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler administrationens indstilling, idet Økonomiudvalget i marts vil få en samlet orientering om de kommunale restancer.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.18 - Lejerbo ansøger om godkendelse af lån med garanti til tagrenovering af Benediktehjemmet

Sagsnr.: 17/2669

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Bendiktehjemmet om godkendelse af låneoptagelse med kommunal garanti til finansiering af tagrenovering.

Sagsfremstilling og økonomi

Lejerbo, Fredensborg har den 23. januar 2017 på vegne af Bendiktehjemmet (som formelt er almene ældreboliger) fremsendt ansøgning om tilladelse til at optage et 30 årigt kreditforeningslån på 3.951.000 kr. til finansiering af en tagrenovering med solpaneler. Der ansøges samtidigt om 100 % garantistillelse for lånet.


Benediktehjemmet består af 48 plejeboliger ejet af den almene ældreboligafdeling og et serviceareal ejet af kommunen. Det bemærkes, at kommunen for sit vedkommende har afsat et budget på 1 mio. kr. til renovering af taget på den del af bebyggelsen, som kommunen ejer. Tagrenoveringen af Lejerbos del og kommunens del bør ses i sammenhæng.


Lejerbo har ved de sidste par års styringsdialogmøder gjort opmærksom på, at en renovering af taget på Plejecenter Benediktehjemmet var nært forestående. Lejerbo har nu indhentet tilbud herpå. Tilbuddet omfatter også solpaneler.


Det samlede renoveringsprojekt har en anlægsudgift på 3.951.000 kr., der ønskes finansieret med det omtalte kreditforeningslån.


Betaling af ydelserne på lånet indarbejdes i afdelingens budget med en forventet lejeforhøjelse på 56,53 kr. pr. m2 pr. år, eller 4,59 % til følge, hvilket således også giver en merudgift for de arealer, som kommunen betaler for.


Installationen af solpaneler og produktionen herfra forventes at have en værdi på ca. 70.000 kr. pr. år, hvilket vil kunne reducere den omtalte lejeforhøjelse med 1,65 % til 2,94 %.


Budgettet er godkendt af afdelingens bestyrelse samt af Lejerbos organisationsbestyrelse.


Lejerbo har sammen med ansøgningen fremsendt lånetilbud fra Nykredit. Det fremgår af lånetilbuddet, at lånet er betinget af en 100 % kommunal garanti.


Det er administrationens vurdering, at en renovering af taget på Bendiktehjemmet er nødvendig, at installation af solpaneler er en god idé, og at den ansøgte finansiering er fornuftig. Administrationen kan derfor anbefale ansøgningen, og herunder at kommunen godkender at stille den ansøgte garanti.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet garantistillelse for almene boligafdelinger ikke påvirker kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven § 29, stk. 1 m.fl.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at den almene ældreboligafdeling, Bendiktehjemmet optager kreditforeningslån på 3.951.000 kr. til finansiering af tagrenovering med solpaneler.

  1. At kommunen påtager sig at stille 100 % garanti for lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.19 - Godkendelse af anlægsregnskab - Idrætsfacilitet i Humlebæk(Hovedprojekt)

Sagsnr.: 10/6964

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Idrætsfacilitet i Humlebæk(Hovedprojekt)

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskabet for anlægsprojektet XA-0060102004 – Idrætsfacilitet i Humlebæk(Hovedprojekt) fremgår af tabellen herunder.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Budget i alt

45.750.000

0

45.750.000

Afholdte udgifter i alt

45.375.345

0

45.375.345

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

374.655

0

374.655


Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på 374.655 kr.

Projektet har omfattet opførslen af et idrætscenter i Humlebæk.
Idrætscenteret indeholder en tennishal, et bevægelses- og gymnastikrum, en springhal og et motionsrum. Idrætscenteret er rammen om en række forskellige idræts- og fritidsaktiviteter, primært tennis og gymnastik, men også f.eks. yoga, fitness og skoleidræt.

Centeret åbnede i september 2015. I 2016 har der været afholdt udgifter til optimering af belysningen på tennisbanerne, supplerende skiltning og fast inventar, ændringer af dørfunktioner m.m.

Idrætscenteret har endvidere omfattet et forprojekt som er udskilt som et selvstændigt anlægsprojekt. Forprojektet blev regnskabsafsluttet i 2014 med et mindreforbrug på 97 kr.  

Bevilling

Mindreforbruget på 374.655 kr. søges overført til anlægsprojektet ”Egedal byens hus” til finansiering af parkeringspladser og cykelsti. Opførsel af Egedal byens hus medfører i henhold til lokalplansforslag K105 behov for at etablere 24 parkeringspladser hvoraf 2 er handicapparkeringspladser, samt etablering af cykelsti i tilknytning til Egedal byens hus. Udgiften kan ikke finansieres indenfor det nuværende budget.

Beløb er i 1.000 kr.

2016

2017

2016-17 i alt

Idrætsfacilitet i Humlebæk

0

-374

-374

Opførsel af Egedal byens hus

0

374

374

I alt

0

0

0

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes
  2. At mindreforbruget prioriteres til anlægsprojektet ”Opførsel af Byens Hus” i 2017

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstillinger punkt 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.20 - Endelig vedtagelse af lokalplan K105 - Egedal byens hus og Bygrønning

Sagsnr.: 16/11275

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan K105 – Egedal byens hus og Bygrønning.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede i 2015, at Egedal byens hus i Kokkedal skal etableres ved Medborgerhuset Egedal på Egedalsvej 2. Forslag til lokalplan K105 for Egedal byens hus og Bygrønning har været i offentlig høring og står nu foran endelig vedtagelse.

 

Vedtagelsen af lokalplan K105 skaber mulighed for nyt byggeri i tilknytning til det eksisterende Medborgerhus Egedal, som samlet set skal rumme byens hus. Lokalplanen sikrer, at det nye byggeri sker i respekt for de bevaringsværdier og det kulturmiljø, det er omfattet af og desuden sikres der mulighed for lokal afledning af regnvand.


Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet, der ligger i den centrale del af Kokkedal mellem Egedalsvænge og Egedal Kirke, udgør ca. 7,2 ha. Området er veldefineret og rumligt afgrænset dels af byggeri og dels af beplantning af skovlignende karakter. Lokalplanen sikrer områdets anvendelse til offentlige formål.

 

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, der har til formål at sikre

  • mulighed for et samlet bebygget areal til offentlige formål ved Egedal på 500 m2 i op til to etager.
  • bevaringsbestemmelser for den eksisterende bebyggelse Egedal
  • bevaringsbestemmelser for landskab og beplantning
  • bil- og cykelparkering samt sti adgang til Egedal Byens Hus

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag K105 blev der den 22. november 2016 afholdt et borgermøde. Resume fra borgermødet er vedlagt sagen (se bilag 1).

 

Offentlig høring af lokalplanforslag K105

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 7. november 2016 til den 9. januar 2017. Der er kommet8 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. ”Hvidbog Egedal byens hus og Bygrønning, høringssvar” er et resumé af de enkelte indsigelser samt administrationens bemærkninger. Hvidbog og samtlige høringssvar i deres helhed er vedlagt sagen (se bilag 2 og 3).

 

Bemærkninger fra borgermødet og den offentlige høring

Herunder følger en kort opsummering af indholdet i de bemærkninger/indsigelser der er indkommet:

 

Placering, arkitektur mm

  • Byens hus i Kokkedal ønskes placeret ved Kokkedal Skole.
  • Arkitekturen i den nye tilbygning ønskes ændret. Nogle ønsker en tilbygning der er udført i samme arkitektur som det eksisterende Egedal. Andre ønsker at tilbygningen stilmæssigt ligner de tidligere (for længst nedrevede) ladebygninger.
  • Glas ønskes ikke i større partier, fordi det kan blive smadret.
  • Lokalplanen bør give mulighed for evt. senere udvidelse af byens hus.

 

Administrationens bemærkninger til placering og arkitektur

Placeringen af byens hus ved Egedal blev besluttet af byrådet ved budgetforliget 2016-19.

 

Der har været nedsat et bedømmelsesudvalg, bestående af politikere, direktør, centerchef, formand for Medborgerhuset Egedal samt ekstern fagdommer, som i juni 2016 anbefalede, at de nye bygninger placeres med respekt for det historiske Egedal og arkitektonisk udformet som sekundære bygninger i moderne formsprog, så Egedals udtryk ikke sløres.  Bygningen mellem det eksisterende Egedal og den nye multisal er med til at skaber god tilgængelighed i nyt såvel som gammelt byggeri. Glaspartier i de nye bygninger er med til at skabe en lethed og åbenhed i byggeriet. En åbenhed der kan være med til at skabe interesse for byens hus og som kan skabe tryghed i området, fordi det er muligt at se, hvad der sker ind i og uden for bygningen.

 

Lokalplanen giver mulighed for et bebygget areal på 500 m2. Med den kapacitet der bliver skabt i projektforslaget for byens hus er der et behov for 24 parkeringspladser. Med større kapacitet i huset må det antages, at der er behov for flere parkeringspladser og med den nuværende disponering er det ikke umiddelbart muligt.

 

Administrationen anbefaler at bemærkningerne om placering og arkitektur ikke medfører ændringer til lokalplanforslaget.

 

Bevaring

·         Bevaringsbestemmelserne skal også omfatte murpillerne ved indkørslen til Egedal

 

Administrationens bemærkninger til bevaring

Sammen med den bevaringsværdige trærække markerer de murpillerne indkørslen til Egedal, og administrationen anbefaler, at bemærkningerne medfører følgende tilføjelse til lokalplanen:


·         § 5 stk. 9
De to murpiller ved indkørslen til Egedal byens hus må ikke rives ned eller ændres uden kommunens særlige tilladelse.

 

Vej, parkering og belysning

·         Tilkørslen til Egedal er dårlig

·         Der er foreslået for lidt parkering ved det nye byens hus

·         I forbindelse med den videre projektering af byens hus er parkeringen langs den østlige del af Egedalsvej foreslået ændret til skråparkering på 60 grader og en vendeplads foran murpillerne ved indkørslen til Egedal. Det betyder at vejen kun behøver at udvides til 3,9 meter.

·         Der bør anvendes skærmede armaturer, så lysforurening undgås. Det er vigtigere end højdeplaceringen af lyskilden.

·         Kirkens spidsbelastningsparkering indenfor lokalplanområdet skal sikres bevaret.

 

Administrationens bemærkninger til vej og parkering

Tilkørslen til Egedal ændres ikke. Dog bliver parkeringen flyttet ud til Egedalsvej, så der ikke længere skal parkeres oppe ved Egedal.

 

Beregning af parkeringsbehovet for Byens Hus er vurderet ud fra det antal personer der forventes at benytte lokalerne, både i den nye multisal og de eksisterende faciliteter i Egedal Medborgerhus. Multisalen er godkendt til 150 personer og arrangementer kan forventes at blive i den størrelse eller større, hvis udearealerne bruges til f.eks. koncerter. 


Der er anvendt en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 8 personer lokalerne kan rumme. Det giver for Egedal Byens Hus et samlet behov på 19 pladser for Multisalen + de ca. 5 pladser der dækker det eksisterende behov. Heraf skal 2 pladser reserveres til handicapparkeringspladser. Ved større, specielle arrangementer kan der parkeres andre steder f.eks. på den offentlige parkeringsplads ved Egedal Kirke.

 

Hvad angår belysning er der fokus på tilgængelighed og tryghed i området og højere siddende lyskilde kan i højere grad være med til at sikre dette.

 

Administrationen anbefaler, at bemærkningerne om vej, parkering og belysning medfører følgende ændring hhv. tilføjelse til lokalplanen:

 

·         Ændring i § 4 stk. 4 Det præciseres, at der er tale om parkering ved byens hus.

Ny tekst § 4 stk. 4 Der skal ved byens hus etableres minimum 24 p-pladser hvoraf minimum 2 skal etableres som handicapparkeringspladser.

·         § 4 stk. 7 udgår, fordi den foreslåede p-løsning med skråparkering kan etableres uden en vejudvidelse til 7 meter.

·         Ændring § 4 stk. 10 Indkørslen til Egedal skal etableres med lyskilder med afskærmende armatur der imødegår lysforurening, i en højde der sikre god tilgængelighed.

·         Ny § 4 stk. 11
Ved Egedal Kirke skal der sikres min. 20 spidsbelastnings p-pladser indenfor lokalplanområdet.

·         Ændring i § 7 stk. 1 Ankomstarealet ved byens hus skal etableres med lyskilder med afskærmende armatur der imødegår lysforurening, i en højde der sikre god tilgængelighed.

 

Bygrønning

·         De to træer, som på kirkens foranledning er plantet vest for kirken til ære for Dronning Margrethe og Kronprins Frederik, bør sikres bevaret.

·         Skoven nord for Egedal er utryg pga. manglende pleje.

 

Administrationens bemærkninger til bygrønning

Træerne er indarbejdet i projektet Klimatilpasning Kokkedal og med en bevaringsbestemmelse sikres træernes bevarelse.

Plejen af skoven nord for Egedal er omfattet af driftsaftalen med NSPV  og evt. ændringer af driften indarbejdes i driftsaftalen.

 

Administrationen anbefaler, at bemærkningerne medfører følgende tilføjelse til lokalplanen:

·         De to egetræer ved kirken indtegnes på kortbilag 3

 

Andet

·         Den del af lokalplanområdet, der omfatter del af matr. nr. 4 gd bør udgå af lokalplanen, da den er privat ejet.

·         Bemærkninger fra Museum Nordsjælland

 

Administrationens bemærkninger til andet:

Arealet er ca. 850 m2 i det sydøstlige hjørne og skal ifølge den eksisterende lokalplan henligge som ubebygget bygrønning, derfor anbefaler administrationen, at bemærkningerne medfører følgende ændring af lokalplanen:

 

·         Kortbilag rettes så matr. nr. 4 gd Brønsholm By, Karlebo udgår.

·         Ændringer i tekst side 13, Museumsloven

Ny tekst: Det er Museum Nordsjællands vurdering at der på matrikel 4q Brønsholm By, Karlebo, kan være hidtil ukendte fortidsminder. Det anbefales, at Museum Nordsjælland kontaktes og inddrages i planlægningsfasen af jordarbejder på matriklen, så eventuelle forundersøgelser kan foretages i god tid inden anlægsarbejdet. I de resterende dele af lokalplanområdet har der tidligere ligget flere bygninger og vejanlæg. Hvis der i forbindelse med jord-og anlægsarbejder findes jordfaste fortidsminder, er disse omfattet af Museumsloven, og arbejdet skal stoppes og Museum Nordsjælland – Hørsholm skal tilkaldes.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside. De som har afgivet høringssvar vil modtage brev om Fredensborg Kommunes afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan K105 vedtages endeligt med følgende rettelser til bestemmelserne og kortbilag på baggrund af høringssvar:

 

·         Generelt:

Lokalplanafgrænsningen ændres så matr. nr. 4gd Brønsholm By, Karlebo udgår.

·         § 4 stk. 7 bestemmelsen udgår idet parkeringen langs Egedalsvej ikke kræver en vejudvidelse til 7 meter.

·         § 4 stk. 11 Ny bestemmelse:
Ved Egedal Kirke skal der sikres min. 20 spidsbelastnings p-pladser indenfor lokalplanområdet.

·         § 5 stk. 9 ny bestemmelse:
De to murpiller ved indkørslen til Egedal byens hus må ikke rives ned eller ændres uden kommunens særlige tilladelse.

·         Kortbilag 3
To egetræer ved Egedal Kirke markeres som bevaringsværdige.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Byrådet noterer sig, at lokalplanen kan revideres, hvis det senere skulle blive nødvendigt at udvide Egedal byens hus med op til yderligere 500 m2.

Nr.21 - Belysning på private arealer og private fællesveje

Sagsnr.: 16/32526

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Principiel stillingtagen til belysning samt betaling heraf på private arealer og private fællesveje som overtages fra Dong Energy A/S fra 1. juli 2018. Beslutning herom skal dog træffes senest med udgangen af marts 2017 af hensyn til en hensigtsmæssig udbudsproces for drift og vedligeholdelse af belysningsanlægget (jf. sag herom).

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune har i januar 2016 indgået aftale med Dong Energy A/S om overtagelse af belysningsanlægget på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 15. juni 2015.


Overtagelsen omfatter 10.740 lamper som kommunen i dag betaler abonnement for. Af Dongs anlægskartotek viser det sig imidlertid, at en del af lamperne, som kommunen har betalt abonnement for, står på private arealer hhv. private fællesveje.


Den aktuelle fordeling af lamperne er som vist i tabellen nedenfor.


Antal lamper

Offentlig vej

Privat fællesvej

Privat areal

Kommunen betaler

9.040

500

1.200

Grundejer betaler

0

400

2.400


Der er, som det fremgår i alt 1.700 lamper på private fællesveje og private arealer, som kommunen betaler for i dag uden, at dette er hjemlet i form af en afgørelse truffet efter privatvejsloven.


Kommunen kan ikke vedblive at dække en sådan udgift uden hjemmel. Administrationen anbefaler at forholdet bringes til ophør ved igangsætning af den fornødne sagsbehandling.


Der skal i 2017 gennemføres et udbud af drift og vedligeholdelsen af de overtagne lamper. Overtagelsen gør det yderligere påkrævet at tage stilling til betalingsforholdet mv. af lamper på private arealer og private fællesveje.


Stillingtagen hertil sker efter privatvejslovens procedurer, som gennemgås i det følgende.



Belysningsanlæg på private fællesveje

 

Lovgrundlag

Belysningsanlæg på private fællesveje behandles efter privatvejslovens § 59.

Som nævnt betaler kommunen i dag for belysningen på en række private fællesveje. På en del andre private fællesveje betaler grundejerne selv for belysningen enten til Dong eller til en anden leverandør.


Grundlaget for privatvejsloven er, at grundejerne skal betale for vejbelysningen på private fællesveje.


Det følger af § 59, stk. 1, at kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis det vurderes, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn. Det kunne f. eks. være at man vurderer, at man ved at kræve belysningen opretholdt, kan skabe mere tryghed og/eller forhindre tyveri eller hærværk på en konkret vej.


§ 59, stk. 2 og 3 angår alene bestemmelser om beregningen af de enkelte grundejeres udgift til vejbelysningen.


I § 59, stk. 4 er der indsat en bestemmelse om, at kommunen skal betale en forholdsmæssig del af udgifterne til vejbelysningen, hvis vejen kræves belyst yderligere af hensyn til den almene færdsel på vejen.

I bemærkningerne til loven hedder det:

Ved almen færdsel forstås færdsel, som ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og som heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den private fællesvej indgår i et afgrænset net af private fællesveje”.


Det er administrationens vurdering, at der ikke er nogen private fællesveje i kommunen, der bærer almen færdsel som ovenfor defineret og dermed er der ikke begrundelse for belysning ud over det som kræves til færdslen på vejen. Hvis grundejerne på vejen er af en anden opfattelse forventes det at komme frem ved den kommende partshøring og vil efterfølgende indgå i den videre sagsbehandling.


I § 59, stk. 5 er indsat en bestemmelse, der hjemler muligheden for, at vejbestyrelsen kan bestemme, at man på en konkret privat fællesvej kan afholde udgifter til vejbelysning, såfremt almene offentlige hensyn taler for det.


I bemærkningerne til lovforslaget er anført:

Med forslaget vil kommunerne også kunne afholde udgifter til vejbelysning, der udelukkende er krævet af færdselsmæssige hensyn, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor”.


Man skal dog være opmærksom på, at tilstedeværelsen af sådanne hensyn bør føre til en vurdering af om vejen skal optages som offentlig vej i medfør af vejlovens § 23.


Administrationens vurdering vedrørende private fællesveje

Sammenfattende er det administrationens vurdering, at:

1)    Den nuværende vejbelysning på de private fællesveje opretholdes af hensyn til færdslen på vejen.

2)    Der som udgangspunkt ikke på de private fællesveje er forhold, der begrunder at kommunen skal betale for vejbelysningen.

3)    Grundejerne på private fællesveje skal betale for vejbelysningen


Forslag til proces i forhold til private fællesveje

På baggrund heraf foreslås det at igangsætte procedure med henblik på opkrævning af udgifterne til vejbelysning. Forløbet vil være som følger:

  1. Der udsendes breve til grundejerne på de private fællesveje, hvor de partshøres om udvalgets beslutning på dette møde i henhold til ovenstående. Partshøringen vedlægges beregning af hvad den enkelte grundejers fremtidige betaling til vejbelysningen bliver.
  2. På baggrund af de indkomne partsindlæg udarbejder administrationen den endelige beslutning i overensstemmelse med bestemmelserne i § 59.
  3. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget forelægges den endelige beslutning.
  4. Beslutningen meddeles grundejerne med detaljeret begrundelse, herunder hvorfor en parts indsigelser enten er blevet eller ikke blevet fulgt. Endvidere medsendes klagevejledning.

Belysningsanlæg på private arealer


Lovgrundlag

Belysningsanlæg på private arealer behandles i privatvejslovens § 7.


Kommunen betaler i dag abonnement til Dong for ca. 1.200 lamper på private arealer, der primært ejes af boligselskaber. En række andre boligselskaber betaler selv for belysningen fra ca. 2.400 lamper direkte til Dong.


Privatvejsloven indeholder i § 7, stk. 1-3 bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen i byområder kan bestemme, at private arealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsarealer, herunder parkerings- og gårdarealer, skal holdes belyst og kan bestemme, at kommunen sørger for belysningen på ejernes vegne og for ejernes regning.


§ 7, stk. 4 bestemmer at hvis kommunalbestyrelsen kræver et privat areal belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, skal kommunen dog afholde udgifterne hertil.


I lighed med § 59, stk. 5 er der i § 7, stk. 5 indsat en bestemmelse, der hjemler muligheden for at kommunen kan bestemme, at man på et konkret areal afholder udgifterne til anlæg, forbedring og drift af vejbelysningen, hvis almene offentlige hensyn taler herfor, men det er ikke en pligt, kommunen har.


Administrationens vurdering i forhold til belysning på private arealer

Det er administrationens vurdering, at der på boligselskabernes arealer ikke er grundlag for at kræve arealerne belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, jf. stk. 4, eller at der i øvrigt er almene offentlige hensyn, som kommunen lovligt kunne varetage, jf. stk. 5.


Forslag til proces for lamper på private arealer

På baggrund heraf foreslås det at igangsætte drøftelser mellem administrationen og private grundejere om fremtidig model for grundejernes betaling for belysningen.


I de tilfælde hvor belysningen fremover vil skulle betales af ejeren af det private areal er der umiddelbart følgende muligheder:

1)    Grundejer overtager anlægget pr. 1. juli 2018 og sørger selv for fremtidig drift og vedligeholdelse. Det forudsætter at grundejer afholder udgiften dels til at anlægget separeres og dels til den købesum som kommunen har erlagt for anlægget ved overtagelsen fra Dong.

2)    Anlægget indgår i kommunens generelle udbud af vejbelysningen. Drift og vedligeholdelse indgår i en delaftale med afregning mellem entreprenør og grundejer. Kommunen kompenseres for den afholdte købesum for anlægget.

3)    Abonnementet overgår fra kommunen til grundejeren på samme vilkår, som kommunen har med Dong. Anlægget forbliver hos Dong og anlægget udgår af overdragelsesaftalen mellem Dong og kommunen.


Den videre proces i sagsbehandlingen vil afhænge af udfaldet af drøftelserne med de private grundejere.


Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vil blive orienteret om status i sagen i det videre forløb.


Økonomi

I sagen om køb af belysningsanlægget fra Dong Energy er nævnt at der skulle ske en afklaring af betalingsforholdet på private fællesvej og private arealer som typisk vedrørte boligselskaber.


Udover hensynet til ligebehandlingen, er der de lovgivningsmæssige forhold som er gennemgået ovenfor.


Med de aktuelle el- og abonnementspriser hos Dong Energy så er kommunes uretmæssige udgift til betaling af belysning på private fællesveje og private arealer ca. 1 mio. kr. årligt ekskl. moms. Hvis sagsbehandlingen måtte resultere i at denne udgift fremover afholdes af grundejerne, vil kommunen enten kunne nedsætte driftsbudgettet til belysningen eller anvende provenuet til at fremme udskiftningen af de mest energiforbrugende armaturer i gadebelysningen til LED-armaturer.


I en situation, hvor grundejerne selv afholder udgiften for de 1.700 lamper vil der være en merudgift på skønsmæssigt 400 kr./grundejer/år inkl. moms.


Beløbet gælder lamper på såvel private fællesveje som private arealer, men er baseret på konkrete lokaliteter, så variationer kan give et større eller mindre beløb.


I beløbet indgår el, drift og vedligeholdelse, afskrivning samt administration.

Bevilling

Sagen har på sit nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Belysningsanlæg på private fællesveje behandles efter privatvejslovens § 59.


Belysningsanlæg på private arealer behandles i privatvejslovens § 7.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At administrationen igangsætter sagsbehandling for private fællesveje som beskrevet i sagsfremstillingen.
  2. At administrationen indleder drøftelser med private grundejere med hensyn til fremtidig model for grundejerens betaling for belysning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstillinger 1 og 2.

Udvalget noterer sig, at der i henhold til tidligere beslutning i 2018 skal rejses en sag om ligebehandling af boligveje, hvorunder også betaling for belysning vil indgå.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.22 - Vedtagelse af tillæg nr. 7 til spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 16/25194

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Vedtagelse af tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 31. oktober 2016 at sende et forslag til tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan i offentlig høring. Tillægget har været i 8 ugers høring og skal nu vedtages.


Tillægget omfatter kloakering af 94 ejendomme i Asminderødhave i Fredensborg. Området er byggemodnet af byggefirmaet Lind og Risør A/S på arealet hvor den tidligere Asminderød skole lå. Området er udlagt som spildevandskloakeret med nedsivning af regnvand. Kloakeringsformen indebærer nedsivning af tagvand og vejvand, hvilket medvirker til at sikre Fredensborg mod oversvømmelser i fremtiden, når nedbørsmønstret på sigt forventes at udvikle sig i kraftigere retning.


Der er i høringsperioden indkommet et høringsvar fra Danmarks Naturfredningsforening Fredensborg afdeling (DN). Høringssvaret er vedlagt (bilag 2). Høringssvaret omhandler de miljømæssige forhold ved nedsivning af tagvand i området, hvor der anvendes tagrens. DN oplyser, at de har konstateret et stigende brug af tagrens til at fjerne laver o.l. fra hustage i parcelhuskvarterer. For at imødegå forurening af vådområder og vandløb, som i sidste ende modtager tagvandet, anbefaler DN, at der ikke benyttes tagrens i området, som er omfattet af spildevandsplanen. 


Administrationen har vurderet, at høringssvaret er relevant. Administrationen har samtidig vurderet, at høringssvaret er omfattet af tillæggets redegørelse af miljømæssige forhold, hvor der står at ”tilladelser til nedsivning af tagvand vil rumme nødvendige vilkår, som sikrer mod nedsivende forurening”. Administrationen vil indarbejde høringssvaret i komne tilladelser til nedsivning af tagvand i området. Nedsivningstilladelser vil stille vilkår om, at der ikke benyttes tagrens på de omfattende tage, som kan give anledning til forurening af vandmiljøet. Lind og Risørs rådgiver (Dines Jørgens og CO) har efterfølgende oplyst, at de vil indarbejde et lignende vilkår i grundejerforenings vedtægter.  

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven – jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse.

Spildevandsbekendtgørelsen – jf. nr. 726 af 1. juni. 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Høringen har været annonceret på kommunens hjemmeside. Forslaget til tillæg nr. 7 har desuden været sendt til grundejer (Lind og Risør), Fredensborg Forsyning, relevante interesseorganisationer og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (Svana).


Endelig vedtagelse af tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan 2011-2020 annonceres på kommunens hjemmeside. Samtidig vil grundejer, Fredensborg Forsyning og Svana blive orienteret.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.23 - Endelig vedtagelse af Tillæg til Lokalplan H31 samt kommuneplantillæg

Sagsnr.: 16/27870

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 21. november 2016 at fremlægge forslag til tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej i Humlebæk samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring.

 

Lokalplan- og kommuneplantillæggets indhold

Lokalplantillæg 1 er et supplement til Lokalplan H31 og erstatter enkelte bestemmelser i lokalplanen med henblik på at muliggøre boligbebyggelse i 2 etager, samt sikre, at der kan opføres ny bebyggelse som erstatning for den nedbrændte gård. Desuden sikrer lokalplantillægget, at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende boligbebyggelse i området.


Kommuneplantillæg 15 til Kommuneplan 2013 ændrer anvendelsen i rammeområde HB 27 fra tæt lav boligområde til blandet boligområde.

 

Offentlig høring af planforslagene

Lokalplan- og kommuneplantillægget var i offentlig høring fra den 24. november 2016 til den 19. januar 2017. I høringsperioden indkom 4 høringssvar.

 

Bemærkninger fra den offentlige høring

Kommunen har i høringsperioden modtaget 4 høringssvar:

  • Naboer på Teglgårdsvej, 600-vejen
  • Naboer på Teglgårdsvej, 700-vejen
  • Nabo på Daugløkke Ege
  • DN Fredensborg ved Peter Milan Petersen

Høringssvarene omhandler følgende forhold:

 

  1. Bevaring af områdets grønne naturpræg, herunder særligt det kommunale areal nord for den fremtidige bebyggelse

 

  1. Bekymring for om lokalplan- og kommuneplantillægget vil medføre mere trafik i området pga. mulighed for flere boliger i området.

 

I høringsperioden er der afholdt møde med repræsentanter fra blok 15, Teglgårdsvej 633-639 i Humlebæk, hvor der i lighed med høringssvaret blev ytret ønske om, at det kommunale areals naturpræg bevares. På mødet blev det aftalt at ejerforeningen vil blive hørt, såfremt der i fremtiden planlægges væsentlige ændringer af områdets drift.

 

Høringssvar samt indsigelsesbehandling er vedhæftet som bilag. 

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer ikke, at de indkomne høringssvar medfører behov for ændringer i lokalplan- eller kommuneplantillægget. Det skyldes følgende forhold:

 

  1. Hverken lokalplantillægget eller kommuneplantillægget medfører ændringer i beskyttelsen af områdets grønne arealer, og det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastlægge konkrete bestemmelser om de grønne arealers udseende eller drift. Det kan oplyses, at der ikke i en lokalplan kan reguleres for bibeholdelse af biodiversitet.

  2. Hverken lokalplantillægget eller kommuneplantillægget medfører ændringer i bebyggelsesprocenten for området, hvorfor der vil være tale om relativt få flere boliger i området foranlediget af, muligheden for at opføre tæt lav - eller etageboligbebyggelse som erstatning for den nedbrændte gård. Desuden er den interne boligvej udformet og dimensioneret sådan, at den dels kan håndtere trafikken til boligområdet men også sådan, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej samt tillæg 15 til Kommuneplan 2013 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Indstilling


  1. At tillæg 1 til Lokalplan H31 for et område ved Teglgårdsvej samt Tillæg 15 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.24 - Deltagelse i fælles erklæring om beskyttelse af Øresund gennem Øresundsvandsamarbejdet

Sagsnr.: 16/28506

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om Fredensborg kommune, som en del af Øresundssamarbejdet, kan tilslutte sig en fælles erklæring om beskyttelse af Øresund.

Sagsfremstilling og økonomi

Øresundsvandsamarbejdet er blevet bedt om, at tage stilling til en fælles erklæring fra en række NGO’er med en opfordring til, at beskytte naturen i Øresund bedre.


Erklæringen opfordrer de to miljøministre i Danmark og Sverige til at se nærmere på mulighederne for en bedre beskyttelse af naturen i Øresund. Erklæringen er vedlagt dagsordenen.


Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet er et samarbejde mellem en række svenske og danske kommuner rundt om Øresund. De danske kommuner er Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og København. Samarbejdet blev stiftet i 1995 og har til formål at arbejde for et godt vandmiljø i Øresund. Mere information kan findes på samarbejdets hjemmeside: www.oresundsvand.dk.


Øresundssamarbejdets styregruppe, som består af embedsmænd fra de deltagende kommuner, har den 25. oktober 2016 vurderet, at NGO’ernes opfordring er i tråd med Øresundsvandsamarbejdet formål om bl.a. at forbedre livsbetingelser for dyr og planter i Øresund, og om at udnytte Øresund på en bæredygtig måde. Før Øresundsvandsamarbejdet kan tilslutte sig erklæringen, beder styregruppen om politisk opbakning fra samtlige deltagende kommuner. Derfor forelægges erklæringen parallelt i kommunernes politiske udvalg.

Indholdet af erklæringen

I erklæringen opfordres den danske og svenske stat til, at indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund herunder udvidelse af det nuværende trawlforbud til hele Øresund (inklusiv Kilen i Øresundstragten), bæredygtigt lokalt fiskeri fra kyst og småbåde, ophør af sandsugning i første omgang nord for Øresundsbroen.


Det er ikke formålet at lægge begrænsninger for erhvervs- og fritidsaktiviteter på sundet, men det er ønsket, at de skal foregå på en bæredygtig måde. Det er heller ikke formålet, at lægge begrænsninger for udvidelse af havne eller kystsikring.


I erklæringen opfordres staterne desuden til, at formidle Øresunds store naturværdier.


Erklæringen fokuserer på naturen og omhandler således ikke øvrige trusler mod miljøet i Øresund, fx. udledning af kvælstof og fosfor, olie og spildevand fra skibstrafik, forurening med tungmetaller, affald og plast.


Administrationens vurdering

En samlet beskyttelse af naturen i Øresund vil give Øresundsregionen en bedre miljøprofil, og give bedre muligheder for rekreativt brug af havområdet og tiltrække turister.


Ideen om en beskyttelse af Øresund er også i tråd med de drøftelser, der i mange kommuner har været i forbindelse med at få begrænset sandsugningen ved Lappegrund og Disken, som er vigtige opvækstområder for fladfisk.


En beskyttelse af naturen i Øresund passer også fint sammen med udvikling af Nationalpark Kongernes Nord­sjælland og Naturpark Amager, da et beskyttet Øresund vil støde direkte op til disse områder.


Der er i dag både et lokalt erhvervsmæssigt kystfiskeri og et betydeligt rekreativt fiskeri fra kysten og småbåde. Et sådant fiskeri vil stadig kunne finde sted, da det er skånsomt og bæredygtigt.


En udvidelse af trawlforbuddet vil imidlertid reducere erhvervsfiskernes muligheder i Kilen, men generelt har de store trawlere ingen interesser i Øresund pga. det nuværende trawlforbud fra 1932.


Endvidere vil en reduceret sandsugning i det nordlige Øresund på dansk side give bygherrer en merudgift på anslået 12 mio. kr. til råstoffer. Dette skal ses i forhold til de samlede byggeudgifter på 37 mia. kr. i Region Hovedstaden (2013).


Administrationen vurderer, at det vigtigste argument for at tilslutte sig den fælles erklæring er at styrke den rige natur, som findes i Øresund, til glæde for regionens indbyggere og turister.


Den vedlagte opfordring er således ”kun” en opfordring til de to stater om, at se nærmere på mulighederne for at passe bedre på den fine lokale natur, samt at bevare den for kommende generationer.


Det videre forløb

Såfremt samtlige kommuner tilslutter sig erklæringen vil Øresundsvandssamarbejdets sekretariat meddele NGO´erne, at Øresundsvandsamarbejdet kan tilslutte sig erklæringen. Erklæringen vil herefter blive sendt til den danske og svenske miljøminister af NGO´erne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At det meddeles Øresundsvandsamarbejdet, at Fredensborg Kommune er positivt indstillet til at støtte en fælles opfordring til miljøministrene i Sverige og Danmark om at se nærmere på mulighederne for at beskytte Øresunds natur.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.25 - Godkendelse af projektforslag for Egedal byens hus

Sagsnr.: 16/12797

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for Egedal byens hus samt anbefaling vedrørende finansiering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet godkendte på møde den 31. oktober 2016 byggeprogram/dispositionsforslag for Egedal byens hus, som forinden blev kommenteret af det nedsatte bedømmelsesudvalg. Projektforslaget er en videreførelse af dette og fremlægges hermed til godkendelse jf. den godkendte proces- og tidsplan.

 

Sideløbende hermed fremlægges en særskilt sag om endelig vedtagelse af lokalplan K105 samt en særskilt sag om finansiering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser.

 

Projektforslag og byggeprogram

Projektforslaget er opbygget med illustrationer af den arkitektoniske ide, materialevalg og indretning samt fiktive, men realistiske scenarie-fortællinger om brugen af Egedal byens hus. Herudover er de tekniske forhold yderligere specificeret. Projektforslaget er vedlagt i bilag 1. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over den budgetmæssige fordeling.

 

Projektforslaget indeholder en bred vifte af ønsker og krav til projektet, som i den videre proces fortsat prioritetsstyres af administrationen inden for budgettet med fokus på mest værdi for pengene, som i andre byggeprojekter.

 

Bedømmelsesudvalgets betænkning og bemærkninger har været udslagsgivende og styrende for fastholdelse af den arkitektoniske idé. Det er intentionen med etablering af tilbygningen til Egedal, at fastholde det gamle historiske Egedal (oprindeligt hovedhus til klædefabrik, en del af ”De Brønsholmsdalske fabrikker” i Kokkedal), som et markant og unikt bygningsværk. Tilbygningen opføres således som en nedtonet længebygning med træbeklædning, der i sin fremtoning associerer til Egedals oprindelige tilbygninger, bl.a. til farveri og væveri. Med tilbygningen forbedres adgangsforholdene til stueetagen og kælderen i det eksisterende Egedal mens 1 salen forbliver uændret.

 

Det eksisterende Egedal og tilbygningen ”Egedal byens hus”, skal ses og opfattes som en helhed med forskellige anvendelsesmuligheder og funktioner, hvor lokalernes indretning er bestemmende for aktiviteten.

 

Tilbygningen udgør 140 m2 i bebygget areal med et nettoareal på i alt 183 m2 fordelt på en ”mellembygning”, som huser ankomstområdet, og en ”tilbygning”, som rummer multisalen og faciliteterne knyttet hertil.

 

Ankomstområdet bliver den nye fælles hovedindgang, som skaber fysisk forbindelse mellem det eksisterende Egedal og de nye faciliteter. Multisalen etableres med en lille scene, som kan ses fra balkonen og gulv. I multisalen etableres et lille the-køkken og i tilknytning hertil et lille depot, en elevator samt handicap toilet. Garderoben etableres i forlængelse af ankomstområdet i kælderen i det eksisterende Egedal, hvor der også er depotrum og toiletter. De eksisterende møderum og køkkenfaciliteter i Egedal kan ligeledes anvendes i forbindelse med aktiviteter i Egedal byens hus.

 

Scenen er tænkt til flere forskellige aktiviteter, såsom teater, drama, optræden, mindre koncerter, foredrag, oplæg og debatter, og opbygges med dobbelt anvendelsesmulighed, så den både kan anvendes inde og ude. Om vinteren vil multisalen og scenen fra den indvendige side være i brug. Om sommeren når vejret og omstændighederne taler for det, åbnes scenen i gavlen mod en terrænbehandlet natur amfi, som tilskuerområde. Scenen er indrettet som et fast ”møbel” med integreret trappe med dybe trin, der også appellere til at sidde på. Det vil være muligt at udvide scene med mobile scene-elementer, som dog ikke er indeholdt i budgettet.

 

I materialevalg er der lagt vægt på den mangefacettede og multiple brug af huset samt den arkitektoniske ide. Det stiller store krav til materialernes holdbarhed og alsidighed. Der er således valgt materialer, der er alsidige i deres anvendelse og som kan understøtte brugen af huset til mange forskellige aktiviteter.

 

I projektet er der ikke medtaget flytning eller etablering af et eventuelt fremtidigt cafebibliotek i Egedal byens hus. 

 

Lokalplanforslag

Forslag til endelig godkendelse af lokalplan K105 behandles sideløbende med denne sag i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Lokalplanen har til formål at sikre mulighed for et samlet bebygget areal til offentlige formål ved Egedal på 500 m2 i op til to etager samt adgang og parkering. Endvidere sikrer lokalplanen bevaringen af den eksisterende bebyggelse Egedal samt det karakteristiske landskab og beplantning.

 

Økonomi og finansiering

Der er afsat 5.386.000 mio. kr. ex. moms til etablering af Egedal byens hus. Herudover er der afsat 650.000 kr. til LAR og terrænbehandling, som del af klimatilpasningsprojektet i Kokkedal. 

 

Etableringen af Egedal byens hus medfører behov for at forbedre adgangen for cyklister og parkeringsmulighederne for biler. På grundlag er husets publikumskapacitet og normer for p-dækning er beregnet et behov for 24 p-pladser (heraf 2 handicappladser), hvilket indgår i lokalplanforslag K105. 

Behovet for cykelsti drejer sig om cirka 20 meter der forbinder den øst-vestgående hovedsti med adgangsvejen til Egedal byens hus.

 

Parkeringspladserne anlægges som en udvidelse af Egedalsvej. Etablering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser er ikke indeholdt i det oprindelige projekt. Administrationen anbefaler, at finansiering på 374.000 kr. fra afslutning af regnskab for ”Humlebæk Idrætscenter” anvises til etablering af parkeringspladser ved Egedal byens hus. Midlerne søges overført ved aflæggelse af anlægsregnskab for ”Humlebæk Idrætscenter”.

 

Den videre proces

På baggrund af Byrådets godkendelse af vedlagte projektforslag udbydes projektet i et rådgiverudbud. Den valgte rådgiver skal ud over at analysere og granske projektforslaget udarbejde et myndighedsprojekt og et hovedprojekt med udbud i hoved-/fagentreprise. Rådgiver foretager endvidere fagtilsyn af statikken og de tekniske fag.

Byggeriet forventes i gangsat i juni 2017. Ibrugtagning forventes i august 2018.

Bevilling

Bevillingen af de 374.000 kr. til parkeringspladser og cykelsti, sker i punktet ”Godkendelse af anlægsregnskab – Idrætsfacilitet i Humlebæk (Hovedprojekt) som også behandles på dagens økonomiudvalgsmøde. Nærværende punkt har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet.

Kulturudvalget afgiver udtalelse.

Indstilling

  1. Godkendelse af projektforslag for Egedal byens hus.
  2. Anbefaler overfor Byrådet at overskydende midler fra Humlebæk Idrætscenter kr. 374.000 ekskl. moms overføres til Egedal byens hus til finansiering af cykelsti, vejudvidelse og 24 parkeringspladser.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Der var afstemning om administrationens indstilling punkt 1.

For stemte 5: B, O, V, Carsten Nielsen (A).

 

Imod stemte 3: F, C, Ergin Özer (A), idet de er imod den arkitektoniske udformning.

 

Projektforslaget anbefales herefter.

 

Et enigt udvalg anbefaler administrationens indstilling punkt 2.

Beslutning i Kulturudvalget den 08-02-2017

Kulturudvalgets medlemmer afgav en positiv udtalelse om projektforslaget.

Ulla Hardy-Hansen (C), Helle Abild Hansen (I) og Kim E. Jensen (O) tog forbehold for projektet.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets og Kulturudvalgets indstilling.


Der gives en merbevilling på 1 mio. kr. af anlægsreserven til projektet Egedal byens hus, til udvidelse af multisalen med op til yderligere 50 m2.

 

Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Byrådet stemte om den arkitektoniske udformning af projektet Egedal byens hus:



For: 17 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Flemming Rømer (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 7 (Ergin Øzer (A), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Kim E. Jensen (O), Bjørn Svensson (Ø))


Undlader: 3 (Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I))


Forslaget blev dermed vedtaget.


Byrådet stemte om, at der gives en merbevilling på 1 mio. kr. af anlægsreserven til projektet Egedal byens hus, til udvidelse af multisalen med op til yderligere 50 m2:


For: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Bjørn Svensson (Ø))


Imod: 2 (Helle Abild Hansen (I), Knud Løkke Rasmussen (I))


Undlader: 1 (Charlotte Bie (I))


Forslaget blev dermed vedtaget.

Nr.26 - Fremrykning af budget til etablering af rundkørsel i Humlebæk

Sagsnr.: 16/11849

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Beslutning om revideret tidsplan og budget for rundkørslen i Humlebæk. 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Borgmesteren har på baggrund af aftale i budgetforligskredsen bedt om behandling af forslag om fremrykning af budget til etablering af rundkørsel i Humlebæk således at anlægget af rundkørslen kan udføres i 2018.

 

 

Tidligere behandling

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 2. december 2014 at igangsætte skitseprojekteringen af rundkørslen i krydset Hørsholmvej/Fredensborgvej/Humlebækvej for 0,2 mio. kr. Skitseprojektet blev opstart for anlægsmidlerne til trafiksikkerhed og udvalget besluttede at de forbrugte midler tilbageføres til trafiksikkerhedsområdet når anlægsbevillingen til rundkørslen frigives. 

 

Den 1. juni 2016 behandlede det udførte skitseprojekt. Af sagen fremgik blandt andet at ”for at opnå tilstrækkelig kapacitet til at afvikle trafikken i rundkørslen inklusive den forventede eventelle fremtidige trafik fra Humlebæk Syd, skal midterøen have en radius på 20 meter. Der etableres to spor ind og to spor ud i øst-vest retningen og to spor ind og et spor ud i nord-syd retningen. Udvidelsen af kørebaner på det vestlige ben, vil medføre, at der skal indbygges betydelige jord-mængder i begge sider af den nuværende vejdæmning.”

 

Sagen var forinden behandlet i Udvalget for Infrastruktur og Trafik, som anbefalede at der arbejdes videre med det forelagte skitseprojekt, samt at der i etableres en cykelkrydsning på Humlebækvej dér hvor den dobbeltrettede cykelsti ophører.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog indstillingen fra Udvalget for Infrastruktur og Trafik og besluttede at spørgsmålet om anlæggelse af rundkørsel i 2018 i stedet for 2019 overførtes til budgetforhandlingerne. Dette førte ikke til ændringer ved budgetforhandlingerne.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog desuden at der skal undersøges muligheden for at lave to spor i alle retninger.

 

Vedrørende to spor i rundkørslen blev udvalget orienteret om nedenstående på mødet den 16. august 2016: Administrationen kan oplyse at spørgsmålet om to spor er undersøgt af rådgiveren i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet, hvor nødvendig kapacitet, kø, ventetider samt anlægsøkonomi er afvejet. Rådgiveren kan ikke anbefale at lave en fuldt 2 sporet rundkørsel, da den vil forringe trafiksikkerheden og da der med relevante fremskrivninger af trafikken, er tilstrækkelig kapacitet i den forelagte udformning.

 

Vedrørende forslaget om at etablere en cykelkrydsning på Humlebækvej dér hvor den dobbeltrettede cykelsti ophører, så er dette blevet undersøgt af rådgiver i forbindelse med skitseprojektet. Det foreslås at der blandt andet anlægges en støttehelle for de lette trafikanter og at laves justeringer ved krydsning af motorvejsramperne. Dette er i skitseprojektet beregnet at koste 0,5 mio. kr.

 

Økonomi

Der er i anlægsbudgettet afsat i alt 8,0 mio. kr. til anlæg af rundkørsel i Humlebæk fordelt med 3,4 mio i 2018 og 4,6 mio i 2019.

 

Skitseprojektets anlægsoverslag for rundkørslen er på 8,3 incl. midler til projektledelse, bygherrerådgivning mm. Desuden er der som det fremgår af sagen fra den 1. december 2014 anvendt 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af skitseprojektet. Dette giver et samlet budget på i alt 8,5 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end det afsatte budget. Anlægsoverslaget er udført på basis af skitseprojektet med den usikkerhed der kan være i forhold til eksempelvis erstatninger, ledningsomlægninger, forurenet jord og lignende. Der er kalkuleret med at eventuelle ekspropriationer udføres i 2016 og finansieres inden for politikområde 3, Veje og Trafik.

 

Hvis rundkørslen skal anlægges i 2018 forudsættes at der flyttes anlægsmidler (4,6 mio. kr.) fra budget 2019 til budget 2018, samt at der peges på finansiering af yderligere 0,5 mio. kr.

 

Administrationen foreslår at den forventede øgede udgift på 0,5 mio. kr. dækkes ved dels at undlade tilbagebetaling af 0,2 mio. kr. til anlægsbudgettet for trafiksikkerhed og dels ved at 0,3 mio. kr. dækkes via ubrugte midler fra projekt om fejlkoblinger (se særskilt dagsordenspunkt herom). Alternativt kan udvalget pege på anden finansiering.

 

Hvis rundkørslen besluttes udført i 2018 skal projekteringen igangsættes i 2017. Det foreslås derfor fremrykke 0,5 mio. kr. fra 2018 til 2017 til projektering af rundkørslen i 2017.

 

Den samlede fordeling af udgifterne fremgår af nedenstående tabel.

Udgiften til stikrydsningen er ikke indeholdt i budgettet. Administrationen foreslår at 0,5 mio. kr. til stikrydsningen finansieres via anlægsmidler til Trafiksikkerhed i 2018. (I budgettet af sat 1,5 mio. kr. til Trafiksikkerhed i 2018).

Bevilling

 

Administrationen foreslår at den forventede øgede udgift på 0,5 mio. kr. dækkes ved dels at undlade tilbagebetaling af 0,2 mio. kr. til anlægsbudgettet for trafiksikkerhed og dels ved at 0,3 mio. kr. dækkes via ubrugte midler fra projekt om fejlkoblinger (se særskilt dagsordenspunkt herom).

 

Den samlede fordeling af udgifterne fremgår af tabellen.

 

Beløb i 1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2017-19 i alt

Nyt budget til rundkørsel

8

500

7.792

0

8.300

Budget tilbageføres til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

0

0

200

0

200

Finansieringsbehov i alt

8

500

7.992

0

8.500

Eksisterende budget

-8

0

-3.392

-4.600

-8.000

Tilbageførsel til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger annulleres

0

0

-200

0

-200

Fejlkoblingsprojekt

0

-300

0

0

-300

Finansiering i alt

-8

-300

-3.592

-4.600

-8.500

Tillægsbevilling

0

200

4.400

-4.600

0

 

 

Udgiften til stikrydsningen er ikke indeholdt i budgettet. Administrationen foreslår at 0,5 mio. kr. til stikrydsningen finansieres via anlægsmidler til Trafiksikkerhed i 2018. (I budgettet af sat 1,5 mio. kr. til Trafiksikkerhed i 2018).

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At revideret tidsplan og budget for rundkørslen i Humlebæk godkendes.
  2. At der træffes beslutning om finansiering af forventet merudgift til rundkørslen på 0,5 mio. kr.
  3. At der træffes beslutning om finansiering af en cykelkrydsning på Humlebækvej dér hvor den dobbeltrettede cykelsti ophører til 0,5 mio. kr.  

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstillinger punkt 1, 2 og 3, herunder 1) at periodisering af bevilling ændres som det fremgår af sagen, 2) at den forventede øgede udgift på 0,5 mio. kr. dækkes ved dels at undlade tilbagebetaling af 0,2 mio. kr. til anlægsbudgettet for trafiksikkerhed og dels ved at 0,3 mio. kr. dækkes via ubrugte midler fra projekt om fejlkoblinger og 3) at 0,5 mio. kr. til stikrydsningen finansieres via anlægsmidler til Trafiksikkerhed i 2018. Notat om stikrydsning vedlægges sagen ifm. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.27 - Godkendelse af fjernvarmeforsyning af området Niverød Bakke, etape 2

Sagsnr.: 13/41035

 
Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Beslutningstema

Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde Niverød Bakke, etape 2 i Nivå efter endt høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog på sit møde den 5. december 2016, at sende et projektforslag for fjernvarmeforsyning af den sydlige del af Lokalplan 69, boligområdet Niverød Bakke i Nivå i høring i overensstemmelse med reglerne i energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.


Projektforslaget er udarbejdet af Sweco på vegne af I/S Norfors. Forslaget omfatter fjernvarmeforsyning af boligområdet, som kommer til at bestå af ca. 105 boliger. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1.

 

Lovgivning og valg af scenarier

Kommunalbestyrelsen skal jf. varmeforsyningslovens § 4, godkende projekter for nye kollektive varmeforsyningsanlæg.

 

I henhold til projektbekendtgørelsens § 23, skal der forud for en sådan godkendelse, udarbejdes et projektforslag med en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Mulige scenarier er:

 

1. Individuel forsyning. Træpillefyr er urealistisk i en bebyggelse af denne karakter. Luft/vand varmepumpeløsning, grundet de relativt store boliger i tæt lav byggestil, vurderes ligeledes ikke til at være en farbar løsning, idet der eksisterer en potentiel risiko for mulige støjgener. Endelig er det ikke tilladt at installere hverken olie- eller naturgasfyr i nyt byggeri, når der er andre tilgængelige løsninger. Tilbage står individuel jordvarme som en reel mulighed.

 

2. Kollektiv forsyning med fjernvarme fra fjernvarmenettet i Nivå.

 

3. Kollektiv forsyning med en naturgasbaseret blokvarmecentral.

 

I projektforslaget sammenlignes fjernvarmeforsyning derfor med en varmeforsyning med varmepumper (jordvarme). Ud fra en helhedsbetragtning er fjernvarmeforsyning i projektet ligeledes sammenlignet med naturgasbaseret blokvarmecentral.


Varmebehov og driftsforhold

Arealet udstykkes og udvikles af Home-Deluxe, der påregner at opføre ca. 105 boliger med en gennemsnitlig størrelse på ca. 140 m2, med følgende størrelser:

  • 44 fritliggende parcelhuse i to plan på ca.160 m2
  • 38 dobbelthuse i to plan på ca. 120 m2
  • 23 fritliggende parcelhuse i ét plan på ca. 180 m2

Der bygges efter BR 15 og de nye boliger forsynes ikke med andet supplerende rum- eller brugsvandsopvarmning. Dog forventes det i en vis udstrækning, at genvinde varmen fra ventilationsluften. Fjernvarmen skal således levere hele det samlede varmebehov, bortset fra denne supplerende genvundne varme fra ventilationsluft.

 

Boligernes forventede årlige energiforbrug afhænger af husstandens størrelse og forbrug.

 

Ud fra nuværende energiramme og med komforttillæg forudsættes varmebehovet at være i gennemsnit på ca. 7 MWh/år for de mindre boligers vedkommende, ca. 8 MWh/år for de mellemstore boligers vedkommende og ca. 9 MWh/år for de store boligers vedkommende, svarende til ca. 825 MWh/år for bebyggelsens 105 boliger, ekskl. net-tab.

 

De nye boliger vil modtage fjernvarme fra de eksisterende fjernvarmeledninger, der forsyner bebyggelsen Mariehøj samt Nivå Nord skole på den modsatte side af Niverød Kongevej.

 

Projektets økonomi

Projektforslaget indebærer, at der opnås samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske gevinster i det nævnte område. Med hensyn til brugerøkonomien er fjernvarme ligeværdig ift. individuel jordvarme, idet fjernvarme er marginalt billigere for de små huse og marginalt dyrere for de lidt større parcelhuse ud fra de opstillede beregningsforudsætninger.

 

Den samlede investering i varmeforsyningen udgør ca. 9,7 mio. kr., hvoraf Norfors andel udgør ca. 4,5 mio. kr. (forsynings- og distributionsnet) og bygherrens andel ca. 5,2 mio. kr. (stikledninger og fjernvarmeunits). Alle beløb er eks. moms.

 

Samfundsøkonomi

Den samfundsøkonomiske beregning for et kollektivt fjernvarmesystem er sat i forhold til individuelle varmepumper i form af jordvarmeanlæg. I beregningerne er vist, at fjernvarme samfundsøkonomisk set er et bedre alternativ end en individuel varmepumpeløsning. Projektets samlede samfundsøkonomiske gevinst viser en positiv nutidsværdi på 3,9 mio. kr. opgjort over en 20 årig periode, og med en kalkulationsrente på 4 % p.a. Detaljerede beregninger kan ses på projektforslagets bilag 4.

 

Der er ligeledes udarbejdet en beregning for fjernvarme fra eksisterende net i Nivå sat i forhold til en naturgasbaseret blokvarme. Beregningerne viser, at fjernvarme samfundsøkonomisk er også et bedre alternativ end kollektiv naturgasbaseret blokvarmeløsning. Projektets samlede samfundsøkonomiske gevinst i dette tilfælde viser en positiv nutidsværdi på 1,9 mio. kr.

 

Projektet viser en samfundsøkonomi, der er positiv og robust over for ændringer i investeringsomkostninger, energibesparelser og brændselspriser.

 

Selskabsøkonomi

Den selskabsøkonomiske beregning inkluderer alle udgifter og indtægter over en 20 års periode. Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi for Norfors på ca. 3,8 mio. kr. over en 20 års tidshorisont. Detaljerede beregninger kan ses på projektforslagets bilag 5.

 

Brugerøkonomi

Brugerøkonomisk giver fjernvarmeprojektet en marginalt lavere varmepris (ca. 9 %) for dobbelthusene set over en 20 årig investeringsperiode i forhold til individuel varmeforsyning med jordvarmepumper. Fjernvarmeprojektet vil give en marginal højere varmepris (ca. 4 – 10 %) for de fritliggende huse i både ét og to planer set over en 20 årig investeringsperiode.

 

Da der kun er beregnet en marginal forskel baseret på det estimerede varmebehov for husene og diskonteringsrente set over en 20 årig periode, vurderes en varmeforsyning med fjernvarme og en varmeforsyning med individuelle jordvarmepumper som værende brugerøkonomisk ligeværdige for alle husene. En sammenligning kan ses på projektforslagets bilag 6.

 

Baseret på erfaringer fra andre steder bemærkes det, at fjernvarme for forbrugeren betragtes som en nem opvarmningsform, der ikke kræver nogen stor indsats hverken mht. justeringer eller vedligehold sammenlignet med varmepumpeanlæg, ligesom det vurderes nemmere at sælge huse med fjernvarme end huse med varmepumper, der alt andet lige må forventes, at kræve mere vedligehold og indregulering end et fjernvarmesystem.

 

Miljøvurdering

Miljømæssigt øges CO-emissionerne i fjernvarmeprojektet set i forhold til en individuel jordvarmepumpeløsning. Dette skyldes, at fjernvarmen produceres på affaldsforbrænding i Hørsholm (Norfors) og på naturgas- og biomassebaseret kraftvarme i Helsingør (HØK). Yderligere bliver varmen i fjernvarmescenariet produceret som kraftvarme, således at der også er elproduktion. Ledningstabet i nettet er også med til at øge varmeproduktionen ift. en individuel jordvarmepumpeløsning, hvilket giver øget brændselsforbrug og dermed større udledninger af CO2.

 

CO-emissionerne øges til gennemsnitlig ca. 87 ton/år over 20 år, set i forhold til individuel varmeforsyning med jordvarmepumper. Set i forhold til naturgasbaseret blokvarme er CO-udledningen gennemsnitlig ca. 56 ton/år over 20 år.

 

Den øgede CO-emission i forhold til individuelle jordvarmepumper skyldes især indregning af mere miljøvenlig strøm (Energistyrelsen beregningsforudsætninger), som følge af øget indpasning af VE-energi i elsektoren (vindmøller og biomasse). Derfor er der et relativt lavt CO-emissionsniveau for varmepumpeløsningen.

 

Det naturgasbaserede kraftvarmeværk i Helsingør er i øjeblikket i gang med at blive delvist konverteret til biomassefyring hermed vil specielt CO-emissionerne nedsættes væsentligt inden for de kommende 2-3 år. Dette er medregnet i projektforslaget. 

 

Emissionerne er værdisat og indgår i den samfundsøkonomiske beregning i henhold til Energistyrelsens vejledninger. Derfor indgår CO-emissionen ikke direkte i byrådets beslutningsgrundlag, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf.

 

Høring

Projektforslaget har været i 4 ugers høring blandt de høringsberettigede parter (HMN og Forsyning Helsingør) og er også offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er i høringsperioden indkommet 2 skriftlige høringssvar fra hhv. Forsyning Helsingør (FH) samt Danmarks Naturfredningsforening (DN), Fredensborg Afd. Høringssvar er vedlagt som bilag 2. Indholdet af disse sammenfattes således:


  • FH har meddelt, at de ingen bemærkninger har til projektforslaget.

  • DN har meddelt, at de støtter projektet på basis af de eksisterende planlægningspræmisser om samfundsøkonomi. DN understreger, at de principielt går ind for varmeforsyning med varmepumper drevet af el fra vindmøller og solceller (vedvarende energi), kombineret med varmelagre i form af akkumuleringstanke.

Det er administrationens vurdering, at høringsbemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af projektforslaget. Projektets konklusioner er uændrede og taler fortsat for en endelig godkendelse af projektforslaget.

 

Samlet vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i kommunen og er helt i tråd med de politiske ønsker om at prioritere den videre udbygning af fjernvarme i kommunen.

 

Desuden tænkes den nyeste fjernvarmeteknologi med hensyn til ultra-lavtemperatur fjernvarme (ULTFV) anvendt. Sweco har af Energistyrelsen fået et tilsagn om et demoprojekt for ca. 65 enheder i Fredensborg Kommune. Eventuel anvendelse af ULTFV for hele eller dele af bebyggelsen medfører ingen ændringer i projektøkonomien – tilskuddet taget i betragtning.

 

Det er administrationens vurdering, at betingelserne i projektbekendtgørelsens § 6 er opfyldt. Godkendelse af projektforslaget medfører at den sydlige del af området udlægges til kollektiv forsyning med fjernvarme, hvilket vurderes, at være i overensstemmelse varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Alle udgifter afholdes af I/S Norfors og bygherren, jfr. Projektforslaget.

Retsgrundlag

Lov om varmeforsyning.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Vedtagelsen oplyses på kommunens hjemmeside, og meddeles Norfors og bygherren skriftligt.

Indstilling

  1. At projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning af den sydlige del af Lokalplan 69, boligområdet Niverød Bakke, etape 2, i Nivå godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-02-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.28 - Sager behandlet på lukket møde

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Sagsfremstilling og økonomi

29. .. Godkendelse af dagsorden - Lukket

30. .. Kommunens rengøring og vinduespolering  - Lukket

31. .. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 - 147 og 101 - 123 - Lukket

Beslutning i Byrådet den 27-02-2017

29: Godkendelse af dagsorden – LUKKET

Dagsorden blev godkendt.


30: Kommunens rengøring og vinduespolering - LUKKET

Økonomiudvalgets indstilling blev vedtaget.


31: Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 - 147 og 101 - 123 – LUKKET

Sagen blev udsat.