24-04-2017 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Jette Hansen (V) Stedfortræder for Carsten Wulff (V)

Afbud

Knud Løkke Rasmussen (I)

Carsten Wulff (V)

Nr.53 - Godkendelse af dagsorden

Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Dagsordenen blev godkendt.


Sag 70 rykkes op og behandles som den første sag.

Nr.54 - Omrokering i Kulturudvalget

Sagsnr.: 17/7664

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Helle Abild Hansen (I) har fremsat ønske om, at udtræde som medlem af Kulturudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Helle Abild Hansen (I) har anmodet om, at byrådet fritager hende for det udvalgshverv i kulturudvalget, som hun fik tildelt ved konstitueringen på byrådsmødet den 10. december 2013, idet den politiske situation og partiernes sammensætning har ændret sig siden denne konstituering. Efter aftale mellem Venstre og Liberal Alliance tilfalder pladsen Venstre.


Det fremgår af den kommunale styrelseslov § 17, stk. 3, at valg til de stående udvalg har virkning for byrådets funktionsperiode. Det antages at byrådet på begæring kan fritage en person for et hverv for resten af funktionsperioden, når byrådet skønner at der er rimelig grund dertil. Byrådet vil efter praksis kunne imødekomme en begæring, der er begrundet i politiske forhold.


Det følger af styrelseslovens § 28, stk. 1, at når et medlem i valgperiodens løb udtræder af et udvalg, kommission, bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe. Gruppen kan udpege et medlem af en anden gruppe.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov §§ 17, stk. 3 og 28, stk. 1.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At byrådet drøfter og træffer beslutning om henvendelsen fra Liberal Alliance.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Byrådet besluttede efter afstemning at godkende, at Helle Abild Hansen (I) udtræder af Kulturudvalget.


Byrådet tog til efterretning efter afstemning, at Thomas Bak (V) indtræder i Kulturudvalget efter aftale mellem Venstre og Liberal Alliance.


For: 10 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Jette Hansen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 0


Undlader: 16 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))

Nr.55 - Den Konservative Byrådsgruppe - Forslag vedr. forsøgsskoler

Sagsnr.: 17/9504

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Den Konservative Byrådsgruppe har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden til mødet den 24. april 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Forslag fra Den Konservative Byrådsgruppe om indsendelse af ansøgning om, at en af vores folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, som Undervisningsministeren i et rammeforsøg giver mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen.

 

Undervisningsminister Merete Rigsager har netop besluttet, at landets kommunalbestyrelser kan ansøge om, at et par af deres lokale folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, der får mulighed for gennem en forsøgsordning at tilrettelægge deres skoledag mere fleksibelt, herunder med henblik på konkret at afkorte skoledagen og erstatte dele af den understøttende undervisning med andre typer af faglige forløb.

 

Baggrunden for forslaget er den, at Undervisningsministeren har modtaget mange henvendelser fra forældre, elever og lærer, der ønsker at kunne tilpasse deres skole til de lokale forhold.

 

Tanken bag forsøget er at give skolerne en mulighed for at gentænke deres undervisning og samtidig give nyttig viden om, hvordan konkrete faglige indsatser kan være til gavn for elevernes faglighed og trivsel, således som Undervisningsministeren har udtrykt det.

 

Under et byrådsmøde den 26. oktober 2015 foreslog Den Konservative Byrådsgruppe, at vi indsendte en ansøgning til den daværende Børne- og Undervisningsminister, om at Fredensborg Kommune fik dispensation for den understøttende undervisning og de tvungne lektiecafeer i folkeskolen.

 

Vores forslag blev sendt til behandling i Børne- og Skoleudvalget, der i et udvalgsmøde besluttede, at der ikke skulle sendes en dispensation, idet dog Børne- og Skoleudvalget trods alt anviste enkelte alternative løsningsmuligheder.

 

Siden de tvungne lektiecafeer blev vedtaget, har vi konservative og herunder også i lyset af vores forslag fremsat på byrådsmødet den 26. oktober 2015 haft et ønske om, at de enkelte skoler i vores kommune kunne få en mulighed for en større fleksibilitet, idet nogle af skoledagene efter vores opfattelse er blevet alt for lange, hvortil kommer, at vi i øvrigt synes, at vi skal prioritere fagligheden yderligere og det uanset at vores skoler i kommunen ligger fagligt pænt.

 

Det er derfor, vi synes, at vores kommune, der jo har en god erfaring med diverse frikommuneforsøg indsender en ansøgning til Undervisningsministeriet om, at et par stykker af vores skoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, der kan komme med i rammeforsøget.

 

Regeringen har i sit udspil understreget, at evt. sparrede midler skal bruges på at højne kvaliteten på andre områder.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Den Konservative Byrådsgruppe indstiller:


  1. At sagen drøftes

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Byrådet besluttede, at sagen sendes til behandling i Børne– og Skoleudvalget med henblik på en frivillig forsøgsordning blandt skolerne.

Nr.56 - Radikale Venstre - Forslag vedr. normering i daginstitutionerne i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 17/9473

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Radikale Venstre har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden til mødet den 24. april 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Flere pædagoger i Fredensborg Kommune

 

BUPL i Fredensborg Kommune har gennemført en lokal alenetids-undersøgelse. Undersøgelsen har vist, at godt 3 af 4 pædagoger i kommunen på en tilfældig dag i februar eller marts har oplevet at være alene med 17 børn. Det vil sige tidspunkter med én pædagog til 17 børn. Dette ønsker Radikale Venstre en politisk drøftelse af.


Flere undersøgelser peger entydigt på, at de første 1000 dage af et barns liv er afgørende for dets udvikling. Det er her man udvikler personlige, følelsesmæssige og kognitive kompetencer. Man skaber en afgørende baggrund for barnets fremtid. Derfor vil Radikale Venstre foreslå, at Fredensborg Kommune laver en målsætning på børneområdet, der inden for en given horisont vil medføre en normering på området på 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. 10 vuggestuebørn eller 19 børnehavebørn. For at det skal lykkes mangler vi pt. 30 pædagoger i Fredensborg Kommune.


Seneste budgetforlig var et skridt i den rigtige retning med et millionbeløb til 0-2 års området. For at nå yderligere i mål skal dog mere til. Derfor ønsker Radikale Venstre, at der sættes en lokal målsætning for at komme i mål med dette.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Radikale Venstre indstiller:


  1. At partierne i byrådet hver især kontakter deres partigrupper på Christiansborg for at nå i mål med en ambitiøs normering. Eksempelvis vil den foreslåede normering kunne nås, hvis der i folketinget samles opbakning til Radikale Venstres 2025-plan, hvor der er anvist finansiering.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Byrådet besluttede, at partierne i byrådet hver især kontakter deres partigrupper på Christiansborg for at nå i mål med en ambitiøs normering.


Byrådet besluttede, at sagen sendes til drøftelse i Børne– og Skoleudvalget.

Nr.57 - Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 16/20235

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

En kommuneplan dækker en 12-årsperiode, men skal revideres hvert fjerde år. Processen følger byrådsperioden og der skal derfor vedtages en ny kommuneplan inden udgangen af 2017. Revisionsmetode og hovedlinjerne for indholdet af kommuneplanrevisionen fastlægges i planstrategien, som udarbejdes i første halvdel af en byrådsperiode, og selve kommuneplanen er således udtryk for den konkrete udmøntning af de planlægningsmæssige mål fra planstrategien.

 

I forbindelse med kommunens Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020, ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, har Byrådet besluttet, at Kommuneplan 2017 skal være en delvis revision (temarevision) ud fra de visioner og indsatser, som planstrategien beskriver for hvert af bysamfundene og landområdet.

 

Kommuneplanen skal derudover opfylde en række statslige krav som fremgår af ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2017”. Kravene er altovervejende allerede opfyldt i den nuværende Kommuneplan 2013.

 

Derudover har administrationen konstateret behov for en række ændringer og præciseringer i kommuneplanen, som skal medvirke til at forenkle kommuneplanen som administrationsgrundlag og skabe et tidssvarende grundlag for den fremadrettede planlægning.


Kommuneplanrevisionens enkelte delelementer er gennemgået nærmere i bilag 1: Oversigt over reviderede temaer i Fredensborg Kommuneplan 2017. De dele af kommuneplanen som ikke er blevet revideret er gennemgået, og faktuelle forhold er opdateret.

 

Kommuneplanens enkelte dele

Kommuneplanen består af 3 dele:

  1. kommunens hovedstruktur,
  2. retningslinjer for arealanvendelsen, og
  3. rammer for lokalplanlægningen.

 

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til retningslinjer og rammer. Endelig skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder for forholdet til kommuneplanstrategien (Fremtidens Fredensborg Kommune), nabokommunernes planlægning og den overordnede statslige planlægning.

 

Kommuneplanens struktur

For at sikre sammenhæng mellem kommuneplanstrategien og Kommuneplan 2017 er strategiens 5 indsatsområder (med vision, mål og indsatser for udvikling af hvert af de 4 bysamfund og landområdet) overført som strukturgivende for hovedstrukturdelen.

 

Strukturen og kapitlerne for retningslinje– og redegørelsesdelen i Fredensborg Kommuneplan 2013 er bevaret i Kommuneplan 2017. Relevante mål og handlinger fra kommuneplanstrategien er indarbejdet i eksisterende kapitler, enten som nye afsnit eller som ændringer til eksisterende afsnit. Det samme gør sig gældende for temaer afledt af ny lovgivning.


SAVE-registrering af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

I 2014 blev der foretaget en ny SAVE-registreringen af bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. SAVE-registreringen skal indarbejdes i Fredensborg Kommuneplan 2017. Da udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen kan have væsentlige direkte konsekvenser for de enkelte bygningsejere - eksempelvis i forhold til muligheden for nedrivning – er det væsentligt, at sikre særlig opmærksomhed og synlighed omkring udpegningen. Derfor sker udpegningen af bevaringsværdige bygninger i en særskilt kommuneplanproces i form af et kommuneplantillæg. Derved bliver der en særskilt høring med mulighed for kommunikation og dialog direkte med ejerne af bevaringsværdige ejendomme. Sag om kommuneplantillæg for bevaringsværdige bygninger behandles parallelt med nærværende sag og fremlægges samtidig med Forslag til Kommuneplan 2017. Af tekniske årsager er kommuneplantillægget udarbejdet som tillæg til den eksisterende Kommuneplan 2013. Tillægget indarbejdes i Fredensborg Kommuneplan 2017 i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen i september 2017.

 

Tidligere politisk behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har på møde den 7. marts 2017 behandlet sag om henholdsvis kommuneplanens rækkefølgebestemmelser for arealer til boligudvikling/byomdannelse og sag om indarbejdelse af nye byudviklingsområder ved Nivå og Kokkedal i kommuneplanens rammer. Udvalgets beslutning i de to sager er indarbejdet i kommuneplanforslaget.


Proces for behandling af forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017

Forslag til Kommuneplan 2017 behandles i Plan- og Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget forud for den endelige behandling i Byrådet den 24. april. Kommuneplanforslaget forventes herefter fremlagt i offentlig høring i perioden primo maj til ultimo juli. Borgermøde om kommuneplanforslaget afholdes den 23. maj, kl. 17-19.30 i Rådhuskælderen.

 

Det samlede forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 er omdelt separat til alle Byrådets medlemmer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens §11

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Fredensborg Kommuneplan fremlægges i offentlig høring i perioden primo maj til ultimo juli. I perioden afholdes ét borgermøde.

Indstilling

  1. At Forslag til Fredensborg Kommuneplan 2017 (med eventuelle anbefalinger om ændringer) vedtages til offentlig fremlæggelse.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Udvalget bemærker, at der kan blive behov for kommuneplantillæg i forbindelse med vedtagelse af en ny planlov.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Med baggrund i drøftelserne i sag nr. 93 og udsigten til en ny planlovgivning undersøger administrationen muligheden for en udsættelse af sagen forud for byrådsmødet.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.


Thomas Elgaard (V) stemmer ja til kommuneplan 2017 med undtagelse af følgende to forhold:


  1. Omlæggelse af området mellem Nordvej og Damgårdsvej til byzone fra landzone (NR08)
  2. Omlæggelse af området syd for Holmegårdsvejs nordlige forløb til byzone fra landzone (LR11).

Nr.58 - Overordnet tids- og procesplan for etablering af nyt bibliotek/kulturhus på Posthusgrunden

Sagsnr.: 16/15068

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til den videre proces- og tidsplan for etablering af nyt bibliotek/kulturhus på Posthusgrunden i Humlebæk.


Herunder orienteres Økonomiudvalget om sagens væsentlige afhængigheder og kompleksiteter, hvorfor tids- og procesplanen bør ses i sammenhæng med det igangværende udbud af grunden med det nuværende bibliotek.


Vedlagt er:

·       Bilag 1: Overordnet procesplan for salg af nuværende biblioteksområde (A) samt etablering af nyt bibliotek/kulturhus (B)

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og afsæt for sagen

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning i januar 2017, har administrationen arbejdet videre med at udarbejde en proces for etablering af det fremtidige bibliotek/kulturhus på Posthusgrunden, hvor en privat investor som en del af ejendommen sikrer plads til bibliotek/kulturhus og sælger eller udlejer arealet til Fredensborg Kommune. Foruden at skabe rammerne for et nyt bibliotek/kulturhus, vil en privat investor få mulighed for at etablere boliger eller liberalt erhverv i kombination med biblioteket/kulturhuset.


Samtidig fremgår det af budgetforliget 2017-2020 at: ”finansieringen af et nyt bibliotek på den tidligere posthusgrund finansieres af det samlede provenu fra et evt. salg af det nuværende biblioteksområde.” Da der for nuværende pågår en udbudsproces for salget af det nuværende biblioteksområde, er det økonomiske råderum til udvikling af nyt bibliotek/kulturhus endnu ukendt, hvilket kan have betydning for muligheder for udvikling og tilrettelæggelse af procesplan. Det udbudte areal er dog mindre end tidligere forudsat, hvorfor provenuet til et nyt bibliotek vil være i en kombination med provenuet for salg i den nuværende sag. 


Derfor følger her en gennemgang af opmærksomhedspunkter der vil have indflydelse på både det procesmæssige indhold samt forventet tidsplan. Se bilag 1 for det overordnede procesflow i relation til salg af eksisterende bibliotek samt etablering af nyt bibliotek. En mere detaljeret procesplan med tilknyttet økonomi vil først kunne udarbejdes når der er truffet beslutning om eksempelvis salg af bibliotek og rammer for midlertidigt bibliotekstilbud.


Salg af eksisterende bibliotek og næste skridt

Salg af grunden omkring det nuværende bibliotek pågår og udbudsperioden løber frem til 15. maj 2017. Indkomne købstilbud behandles i Økonomiudvalget i juni. Herefter vil de økonomiske rammer for udviklingen af et nyt bibliotek/kulturhus delvist kendes og mulige scenarier for midlertidig biblioteksløsning kan behandles politisk. Endvidere kan der udarbejdes et foreløbigt budget for flytning af bibliotek, midlertidig biblioteksløsning og i forlængelse heraf nyetablering af bibliotek/kulturhus. På baggrund af tidligere positive tilkendegivelser fra interesserede investorer forudsættes det, at der etableres et nyt bibliotek/kulturhus på op til 1000 m2 incl. kælder, teknik og depot på posthusgrunden. Det nuværende bibliotek er 1043 m2. 


Økonomiske forhold og behov for rådgivning

Administrationen vurderer, at hvis alt går planmæssigt ved salg af det eksisterende bibliotek, vil Fredensborg Kommune kunne forvente at modtage provenuet for salget i august 2018 efter vedtagelse af ny lokalplan. I forhold til udarbejdelse af budget, bemærkes det i øvrigt, at et evt. provenu fra salget af posthusgrunden til en privat investor ikke kendes, da det beror på den nedenstående skitserede proces for udarbejdelse af behovspecifikation og herunder borgerinddragelse, byggeprogram og udbudsvilkår mv. Det betyder, at den endelige budgetramme for etablering af nyt bibliotek/kulturhus på posthusgrunden vil være behæftet med en vis usikkerhed i hele det forberedende anlægsarbejde.  


Rådgivningsydelser

Som nævnt i den senest behandlede sag fra januar 2017 er det nødvendigt at gøre brug af rådgivere til udvikling af behovsspecifikation og byggeprogram. Finansieringen af denne udgift forventes afholdt indenfor salgsindtægten.

Under hensyntagen til at kunne etablere nyt bibliotek/kulturhus i Humlebæk så hurtigt som muligt, anbefaler administrationen, at der ydes en ekstraordinær bevilling på 0,6 mio. kr. som mellemfinansiering til de indledende rådgivningsbehov i forbindelse med at kunne udarbejde grundlaget for et egentligt udbud til en developer. De 600.000 kr. skønnes at kunne dække omkostninger til udarbejdelse af behovsspecifikation og herunder borgerinddragelse samt byggeprogram med inddragelse af rådgiverteam der både har biblioteksfaglig og byggeteknisk viden.    


Yderligere omkostninger

Da udbuddet af posthusgrunden forudsættes at ske med krav til køber om at tilbyde Fredensborg Kommune at enten eje eller leje arealet til nyt bibliotek, vil der som en del af salget ske en vurdering af hvilke vilkår er de mest favorable for Fredensborg Kommune. Til denne vurdering er det muligt at der vil være behov for ekstern juridisk rådgivning.


Foruden omkostninger til rådgivere vil der blive behov for midler til flytteomkostninger (x2) og evt. ekstraudgifter i forbindelse med den midlertidige drift af biblioteket, samt dækning af de forbrugte midler til det igangværende udbud. Det bemærkes, at også disse omkostninger vil skulle dækkes af indkomsten fra salg af det nuværende bibliotek, og at der grundet at udbetaling af købesummen først falder i sommeren 2018, vil være et behov for en mellemfinansiering på et tidligere tidspunkt. Dette vil blive specificeret og fremlagt til politisk beslutning senere i år som tidligere beskrevet. 


Midler til rådgiverydelser

Administrationen kan som alternativ til kassen pege på to mulige alternativer:


Mulighed 1: Byrum i Humlebæk (budgetpost i 2018, 2019, 2020), hvor der er afsat 6,6 mio. kr.


Mulighed 2: Vedligeholdelse af Humlebæk Hallen (budgetpost i 2016), hvor der er afsat 5 mio. kr.


Mulighed 1:

Udgifterne til rådgivningsbehov kan dækkes af midlerne der er afsat til ”Byrum i Humlebæk” jf. strategien for Fremtidens Fredensborg, der er tiltænkt til etablering af attraktive udearealer, herunder eksempelvis en bynær legeplads. Der er afsat 2,3 mio. kr. i 2018, 3,7 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020. I budgettet for 2017-2020 medgår finansiering af ”Byrum i Humlebæk” til finansiering af flytning af bibliotek, men yderligere præcisering udestår.


Tabel 1. Budgetmæssige konsekvenser hvis mulighed 1 vælges

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Eksisterende budget

Byrum i Humlebæk

0

2.300

3.700

600

6.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0

0

0

0

0

I alt

0

2.300

3.700

600

6.600

Nyt budget

Byrum i Humlebæk

0

1.300

3.700

600

5.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

0.600

1.300

3.700

600

6.200

Foreslået ændring

Byrum i Humlebæk

0

-0.600

0

0

-0.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

0.600

-0.600

0

0

0


Mulighed 1 kan indebære at der fremrykkes anlægsudgifter fra 2018 til 2017 for 1 mio. kr. 


Opmærksomhedspunkt: Midlerne er jf. tidligere beslutninger om at styrke bymidten med attraktive udearealer primært afsat hertil. Hvis der anvendes midler til rådgivningsydelser i forhold til etablering af nyt bibliotek, før at salget af det eksisterende bibliotek er endeligt, kan det ikke garanteres at midlerne kan tilbageføres til udearealer.


Mulighed 2:

Udgifterne til rådgivningsbehov kan dækkes af midlerne der er afsat til vedligeholdelse af Humlebækhallen. Ved budgetforliget 2016-19 blev der skønsmæssigt bevilliget 5 mio. kr. til istandsættelse af Humlebæk Hallen. Efterfølgende eksterne vurderinger af hallens bygningsmæssige konstruktion og vedligeholdelsesmæssige efterslæb peger dog på at 5 mio. kr. ikke er tilstrækkeligt. På denne baggrund er der senest i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i februar 2017 truffet beslutning om Humlebæk Hallen bevares i sin nuværende stand og at administrationen over de næste par år udarbejder et oplæg til hvordan der også på længere sigt sikres den nødvendige halkapacitet i Humlebæk.


Ovenstående beslutning betyder, at midlerne der er afsat i budgetår 2016 først vil skulle anvendes på et noget senere tidspunkt og derfor vil kunne dække omkostninger til eksempelvis rådgivningsydelser i forbindelse med etablering af nyt bibliotek.        


Tabel 2. Budgetmæssige konsekvenser hvis mulighed 2 vælges

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Eksisterende budget

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

5.000

 

 

 

5.000

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0

0

0

0

0

I alt

5.000

0

0

0

5.000

Nyt budget

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

4.400

 

 

 

4.400

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

5.000

0

0

0

5.000

Foreslået ændring

Vedligeholdelse af Humlebækhallen

-0.600

0

0

0

-0.600

Posthusgrund, Tids- og procesplan

0.600

0

0

0

0.600

I alt

0

0

0

0

0


Opmærksomhedspunkt: Der gøres opmærksom på at da et salg af grunden med det eksisterende posthus ikke vil være endeligt før lokalplansprocessen er afsluttet og der foreligger en godkendt lokalplan, kan det ikke garanteres at midlerne der bevilliges til rådgivningsydelser vil kunne tilbageføres til Humlebæk Hallen. 


Tids- og procesplan

Da de økonomiske rammer har væsentlig betydning for ambitionsniveau og udviklingsmuligheder generelt, anbefaler administrationen at afvente udløbet af udbudsperioden og Økonomiudvalgets vurdering af købstilbud, før den videre proces igangsættes og administrationen indhenter tilbud på rådgivningsydelser til etablering af nyt bibliotek. Derfor er den vedlagte procesplan udarbejdet med dette som udgangspunkt.


Procesplanen kan tilrettes og specificeres når der findes en indikation på den økonomiske ramme for udvikling og etablering af nyt bibliotek/kulturhus. Tids- og procesplanen er udarbejdet så processen for kommuneplantillæg og lokalplan tænkes parallelt med de øvrige processer.


Estimeret tids- og procesplan:

Hvornår?

Hvad?

Medio 2017

Beslutning om salg af eksisterende bibliotek

Medio 2017

Tilrette procesforløb og udarbejde foreløbigt budget

Medio 2017

Indhente tilbud på rådgivere

Ultimo 2017

Politisk behandling – midlertidig biblioteksløsning

Ultimo 2017

Udarbejde plan for omplacering af Søstjernen

Ultimo 2017

Politisk behandling – proces for borgerinddragelse

Primo 2018

Borger/brugerinddragelse, udarbejdelse af behovsspecifikation og byggeprogram

Medio 2018

Lokalplansproces afsluttes og ny ejer overtager eksisterende bibliotek

Medio 2018

Søstjernen omplaceres imens nedrivning pågår

Medio 2018

Politisk behandling – Udbudsmateriale udarbejdes for salg af Posthusgrunden

Medio 2018

Posthusgrunden udbydes til salg

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 30. april 2017, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender den skitserede procesplan og herunder godkender at afvente igangsættelse af den videre proces til salgssummen af det eksisterende bibliotek er kendt.
  2. At Økonomiudvalget godkender at administrationen kan indgå rådgiveraftaler og igangsætte forundersøgelserne før købesummen for det nuværende bibliotek er tilgængelig.
  3. At Økonomiudvalget peger på hvordan mellemfinansieringen til rådgiverydelser skal ske

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstillinger dog således at borgerinddragelsen fremrykkes til medio 2017 også som en anerkendelse af det engagement, som borgergrupperne har udvist indtil nu. Finansieringen til rådgivningsydelserne tages af den skitserede model 2.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Jette Hansen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 2 (Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I))

Nr.59 - Fremtidens Fredensborg - avisindstik

Sagsnr.: 17/8032

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til om der i lighed med tidligere skal laves et indstik om ”Det nåede vi - 2014 – 2017”.

Sagsfremstilling og økonomi

I slutningen af sidste byrådsperiode udgav Fredensborg Kommune et avisindstik med titlen ”Det nåede vi – 2010 – 2013”. (vedlagt som bilag)


I lighed med den kan der også for den nuværende byrådsperiode udarbejdes et tilsvarende indstik. Indstikket skal vise byrådets arbejde gennem 4 år og illustrere kommunens fokus fremadrettet.


Om publikationen

Publikationen husstandsomdeles som indstik i Uge-Nyt.

Opsætningen vil derfor være i A3-format med en forside med Byrådet, samt en side per udvalg. Det vil sige 8 sider i alt. (se vedagte eksempel)

Hver af de 7 udvalgsformand præsenterer udvalgets mest betydningsfulde tiltag i deres siddende valgperiode.

Siden består af en udvalgsformandens tekst (A),informationstekst (B) og en oplysningstekst (C).

 

(A) Udvalgsformandens tekst behandler overordnet udvalgets fokus gennem de fire år og fremadrettet. Teksten hertil må fylde 260 ord.

(B) Informationsteksten omhandler mindre historier fra udvalgsområdet. Disse historier vil blive opstillet med tilhørende billeder og har til formål kort at beskrive kernefokus i et givent emne. Teksterne kan fylde op til 250 ord.

(C) Oplysningsteksten angives i punktform og udgør ’Det nåede vi’ og ’Medlemmer af udvalget’.

 

Derudover foreslås det, at der gives en kortere præsentation af Nordsjællands Park og Vej, Fredensborg Forsyning og Nordsjællands Brandvæsen.

 

Proces

Center for Politik og Organisation vil være ansvarlig for produktionen af publikationen.


Udvalgsformanden godkender egne tekster. Den endelige publikation godkendes af borgmester og kommunaldirektør


Publikationen er klar til udsendelse medio august / ultimo september.


Udgifterne på anslået ca. 100.000 kr. afholdes inden for kommunikationsbudgettet i Center for Politik og Organisation.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Publikationen hustandsomdeles i Uge-Nyt slut august / primo september og publiceres på fredensborg.dk

Elektroniske bilag

Det nåede vi 2010 – 2013

Eksempel – Det nåede vi 2014 – 2017 

Indstilling

  1.  at Økonomiudvalget tager stilling til udgivelse af indstikket ”Det nåede vi - 2014 – 2017” til udgivelse slut august / primo september.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkender administrationens indstillinger.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod. Sagen blev begæret i byrådet af Helle Abild Hansen (I).

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 17 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 9 (Hossein Armandi (D), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Jette Hansen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Liste I og Liste V stemte imod, idet Liste I og Liste V ikke vil bruge penge på informationsmateriale umiddelbart op til kommunalvalget.

Nr.60 - Masterplan 2017-20

Sagsnr.: 17/1545

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til den økonomiske masterplan for Politikområdet Udsatte Børn og Unge.

Sagsfremstilling og økonomi

Masterplan for politikområdet Udsatte børn og unge

Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for politikområdet Udsatte Børn og Unge. Den økonomiske masterplan skal medvirke til, at politikområdet Udsatte Børn og Unge overholder de økonomiske rammer på den indsatsstyrede del af politikområdet. Det indsatsstyrede område består af udsatte børn og unge og specialundervisning.

 

Politikområdet Udsatte Børn og Unge har i 2017 et budget på 156,2 mio. kr., heraf udgør 37,6 mio. kr. den rammestyrede del af budgettet. Den indsatsstyret del af budgettet udgør 118,5 mio. kr. heraf anvendes 56,9 mio. kr. til Specialundervisningen og 61,6 mio. kr. til udsatte børn og unge.

 

Samlet for Politikområde Udsatte Børn og Unge

Samlet set forventes det indsatsstyrede område af politikområdet Udsatte Børn og Unge i 2016-2020 et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr.

 

Tabel 1.1 Forventet regnskab 2017-20 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2017

2018

2019

2020

Forventet regnskab Udsatte Børn og Unge

58.0

58.0

58.0

58.0

Forventet regnskab Specialundervisning

67.3

67.3

67.3

67.3

Forventet regnskab samlet

125.3

125.3

125.3

125.3

Budget

118.6

120.1

119.1

118.6

Afsat pulje ved budgetforlig 2017-20

5.9

4.9

2.9

2.9

Økonomisk effekt af indsatser

0,5

0,5

3,0

3,0

Difference, forventet mer/mindreforbrug

 

+0,3

 

-0,2

+0,3

+0,8

 

Indsatser

Der arbejdes løbende med tiltag, der kan sikre en tidlig og forebyggende indsats på området. Der er iværksat nye indsatser indenfor f.eks.:

  • Etablering af gruppetilbud som alternativ til kontaktpersonsordning for unge
  • Revisitation af individuelle kontaktpersonsaftaler
  • Ny fælles visitation til eksterne tilbud

Herudover arbejdes der med følgende indsatser:

  • Ny økonomistyringsmodel, der vil betyde omlægning af specialundervisningsmidler og styrkelse af inklusionsarbejdet i skolerne forventeligt med start august 2018
  • Nye skole- og dagbehandlingstilbud 

Fælles for indsatserne er, at de skal medvirke til at skabe balance mellem budget og forbrug. Det er for tidligt at vurdere de konkrete effekter af ny økonomistyringsmodel og dagbehandlingstilbud, da de først forventes at være implementeret over de kommende år.

 

Udsatte Børn og Unge

Politikområdet Udsatte Børn og Unge arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge.

  

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne inden for hver enkelt aktivitet på politikområdet og en vurdering af det endelige regnskabsresultat for 2016.

 

Samlet for budgetperioden 2017-2020 ventes jf. tabel 1.2 et mindreforbrug på området for udsatte børn og unge. Erfaringen viser, at budgettet er sårbart i de tilfælde, hvor der akut kan opstå en situation, der kræver handling. Det kan f.eks. være i sager, hvor familier tilflytter kommunen eller, hvor der er tale om overgreb på børn og unge, der kræver øjeblikkelig handling.

 

Tabel 1.2 Regnskab/budget 2016-2020 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2016

2017

2018

2019

2020

Regnskab/forventet regnskab

62.3

58.0

58.0

58.0

58.0

Budget

64.2[1]

61.6

63.2

62.3

61.2

Difference, forventet Mer/ mindreforbrug

-1.9

-3.6

-5.2

-4.3

-3.2

 

Specialundervisning

Specialundervisningsdelen vedrører alle elever indenfor kommunen og uden for kommune, der går i specialskole samt skolebetalingen for børn og unge, der er anbragt i døgntilbud, dagbehandlingselever samt udgifter til de enkeltintegrerede elever.

 

Samlet for budgetperioden 2017-2020 ventes jf. tabel 1.3 et merforbrug på specialundervisningsbudgettet. Merforbruget skyldes primært tilgang af børn i skole- og dagbehandlingstilbud i 2015 og 2016, der har helårseffekt i 2017, samt en tilgang af børn til specialskoler tilbage i 2015, hvor der er ikke er sket en tilsvarende afgang. Samlet har der været en nettotilgang på 6,6 helårsbørn. Tilgangen af børn kommer primært fra henholdsvis Center for Ældre og Handicap og Center for Børn og Familie.

 

Administrationen er i dialog med Helsingør Kommune omkring takster for specialskoletilbuddet på Grydemoseskolen, hvilket kan have positiv betydning for forventningen til forbruget. 

 

Tabel 1.3 Regnskab/budget 2016-2020 (mio. kr.)(2017-priser)

Hele tusinde kroner

2016

2017

2018

2019

2020

Regnskab/forventet regnskab

63.1

67.3

67.3

67.3

67.3

Korrigeret budget

64.3[2]

56.9

56.9

56.9

56.9

Difference, forventet Mer/ mindreforbrug

-1.2

10.4

10.4

10.4

10.4

 

 

[1]Der er i 2016 givet en samlet tillægsbevilling på 9 mio. kr. til Politikområde Udsatte Børn og Unge i forbindelse med Budgetrevisionen pr. 30.11.2016

[2]Der er i 2016 givet en samlet tillægsbevilling på 9 mio. kr. til Politikområde Udsatte Børn og Unge i forbindelse med Budgetrevisionen pr. 30.11.2016

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At Børne- og Skoleudvalget godkender den økonomiske masterplan for Politikområde Udsatte Børn og Unge.
  2. At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget at den afsatte pulje fra Budgetforlig 2017-20 for budgetperioden 2017-20 frigives.
  3. At Børne- og Skoleudvalget kvartalsvis orienteres om den økonomiske udvikling på den indsatsstyrede del af Politikområde Udsatte Børn og Unge.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 03-04-2017

Administrationens indstilling punkt 1 og 3 vedtaget.


Administrationens indstilling punkt 2 anbefales overfor Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.61 - Indfrielse af Lån vedr. kabellægning i Fredensborg-Humlebæk Kommune

Sagsnr.: 17/8374

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om tilbagebetalingen af restgælden vedr. Kabellægning skal fremrykkes med et år. Fra medio 2018 til medio 2017

Sagsfremstilling og økonomi

Den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune indgik i 2006 en aftale med NESA A/S (nu Dong Energy A/S) om udskiftning af lysmaster i kommunen. Den samlede pris for udskiftningen var 11.243.810 kr. som man aftalte at afdrage over 20 år til en rente svarende til diskontoen plus 3 pct. 
Kommunens restgæld vedr. kabellægningen udgør per 31. marts 2017 6,7 mio. kr.

Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget for 2017-20 et budget på 28,6 mio. kr. i 2018 til tilbagekøb af kommunens gadebelysning fra Dong Energy. Tilbagekøbet er delvist lånefinansieret med to lån på hver 13 mio. kr. hvoraf det første er optaget i 2016 og det andet forventes optaget i 2018.


Ud af dette budget er de 5,9 mio. kr. øremærket til at indfri den forventede restgæld ved overdragelsesdatoen 1. juli 2018.


Tabel 1. Udgifter til lån vedr. kabellægning uden fremrykning

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Betaling af restgæld

0

5.917

0

0

5.917

Renteudgift

147

92

0

0

239

Afdrag

462

314

0

0

776

I alt

609

6.323

0

0

6.932

Det fremgår af tabel 1 at den samlede udgift vedr. rente, afdrag og betaling af restgæld udgør 6,9 mio. kr. hvis restgælden indfries 1. juli 2018 som planlagt.

Tabel. 2 Udgifter til lån vedr. kabellægning med fremrykning

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Betaling af restgæld

6.540

0

0

0

6.540

Renteudgift

50

0

0

0

50

Afdrag

153

0

0

0

153

I alt

6.743

0

0

0

6.743


Som det fremgår af tabel 2 udgør den samlede udgift til renter, afrag og betaling af restgæld 6,7 mio. kr. hvis tilbagebetalingen af restgælden fremrykkes. Fremrykningen medfører derfor en besparelse på 0,2 mio. kr. over årene 2017 og 2018. Hvis fremrykningen gennemføres øges kassetrækket for 2017 med 6,1 mio. kr. mens kassetrækket for 2018 reduceres med 6,3 mio. kr.

Administrationen har pr. ultimo marts indfriet lånet i DONG og vil med mindre andet besluttes hjemtage et nyt – og billigere lån – hos Kommunekredit – altså en omlægning af lånet.


I lyset af, at et nyt lån alene vil skulle løbe til 2018 og da en del af kassebeholdningen er reserveret til indfrielsen af lånet (jf. det besluttede låneoptag i 2013 til tilbagekøb af belysningen fra DONG), anbefaler administrationen at der ikke optages nyt lån, således at der reelt sker en før-indfrielse af gælden til DONG.


Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var primo april 2017 over 160 mio. kr.

Bevilling

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2017-20

Anlægsbudget til "Tilbagekøb af belysning"

6.540

-5.917

0

0

623

Driftsbudget til renter

-97

-92

0

0

-189

Driftsbudget til afdrag

-309

-314

0

0

-623

I alt

6.134

-6.323

0

0

-189

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At administrationen bemyndiges til at før-indfri restgælden vedr. kabellægning fra medio 2018 til medio 2017
  2. At budgettet tilpasses som beskrevet i bevillingstabellen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.62 - Nordsjælland Brandvæsen - opløsning og retablering

Sagsnr.: 15/38338

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Opløsning og retablering af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Statsforvaltningen har nu truffet afgørelse i forhold til opløsning og retablering af Nordsjællands Brandvæsen.


Opløsning

Statsforvaltningen har godkendt vilkårene for opløsningen af ”det nye” Nordsjællands Brandvæsen stiftet pr. 1. januar 2015 og vilkårene for opløsningen af ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen bestående af Helsingør og Fredensborg Kommuner.


Statsforvaltningen har lagt vægt på indholdet af de aftalte vilkår samt på, at vilkårene er godkendt i de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.


Retablering

Statsforvaltningen har godkendt den nye samordningsaftale for det nye Nordsjællands Brandvæsen (NSBV) - bestående af 4 kommuner - bort set fra formuleringen af samordningsaftalens § 3, stk. 3, 3. og 4 punktum.


§ 3, stk. 3 lyder i sin nuværende formulering sådan:


Nordsjællands Brandvæsen kan udføre serviceopgaver som drift af hjælpemiddeldepot, kørselstjeneste, tunge løft for hjemmeplejen, vagt og sikring samt lignende opgaver for de deltagende kommuner, i det omfang gældende lovgivning tillader det. Nordsjællands Brandvæsen kan tilsvarende i begrænset omfang bistå andre kommuner og regioner med lignende opgaver. I det omfang Nordsjællands Brandvæsen i videre omfangbistår andre kommuner og regioner med lignende opgaver, forudsættes det, at disse kommuner/regioner indgår i et nærmere beskrevet forpligtende samarbejde med en eller flere af de deltagende kommuner om løsning af opgaven. Sådanne aftaler tilføjes særskilt denne samordningsaftale via en allonge.

 

Det er den kursiverede del af bestemmelsen, som Statsforvaltningen ikke kan godkende.

 

Statsforvaltningen begrunder dette med, at bestemmelsen ikke tilstrækkeligt præcist fastlægger, hvilke opgaver Nordsjællands Brandvæsen kan løse efter bestemmelsen, ligesom begrebet ”forpligtende samarbejde” kan give anledning til fortolkningstvivl.

 

Statsforvaltningen har dog anført at kunne godkende § 3, stk. 3, 3. punktum, hvis ordlyden ændres til følgende:

 

”I det omfang Nordsjællands Brandvæsen varetager de pågældende opgaver for andre kommuner og regioner på grundlag af en aftale med en af de deltagende kommuner, skal aftalen optages som allonge til denne samordningsaftale.”


§ 3, stk. 3, 4. punktum skal dermed udgå.


Administrationen har drøftet Statsforvaltningens afgørelse med de øvrige deltagerkommuner og beredskabsdirektøren og finder, at den formulering Statsforvaltningen foreslår – og kan/vil godkende – er acceptabel og i sit indhold fortsat er understøttende for opgavevaretagelsen i NSBV.


Det indstilles derfor, at samordningsaftalens § 3, stk. 3 skal lyde sådan:


Nordsjællands Brandvæsen kan udføre serviceopgaver som drift af hjælpemiddeldepot, kørselstjeneste, tunge løft for hjemmeplejen, vagt og sikring samt lignende opgaver for de deltagende kommuner, i det omfang gældende lovgivning tillader det. Nordsjællands Brandvæsen kan tilsvarende i begrænset omfang bistå andre kommuner og regioner med lignende opgaver. I det omfang Nordsjællands Brandvæsen varetager de pågældende opgaver for andre kommuner og regioner på grundlag af en aftale med en af de deltagende kommuner, skal aftalen optages som allonge til denne samordningsaftale.


Opdateret samordningsaftale bilægges sagen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven og samordningsaftalen for NSBV.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Statsforvaltningens godkendelse af vilkårene for opløsning tages til efterretning.
  2. At opdateret samordningsaftale for NSBV godkendes og fremsendes til Ankestyrelsen (som pr. 1.4.2017 varetager det kommunale tilsyn) til endelig godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.63 - Forlængelse af frikommuneforsøg I på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 16/15655

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Orientering om forlængelse af frikommuneforsøg I.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har den 6. marts 2017 modtaget brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Ministeren skriver, at han vil fremsætte forslag om at forlænge frikommuneforsøg I på beskæftigelsesområdet.


Ministeren har lyttet til de erfaringer, der er blevet høstet i forhold til, at forsøgene har lettet kommunernes arbejde med beskæftigelsespolitikken. Flere kommuner, herunder Fredensborg Kommune, har givet udtryk for, at kommunen gerne vil videreføre forsøgene. Han ønsker derfor i sammenhæng med regeringens ønske om at afbureaukratisere og forenkle beskæftigelsesområdet, at kommunerne kan arbejde videre med allerede implementerede forsøg frem til 1. juli 2019.


I øjeblikket og frem til sommeren 2019 arbejder beskæftigelsesministeriet og KL på en større gennemskrivning og forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Formålet med gennemskrivningen er blandt andet at gøre loven enklere at administrere for kommunerne.


Kommunen har ansøgt om at forlænge følgende forsøg:


  1. Én samlet indgang til Borgerservice (fælles modtagelse)
  2. Samtaler for sygemeldte når det giver mening
  3. Fleksibilitet i samtaleformer
  4. Rimelighedskrav ved etablering af virksomhedspraktik
  5. Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4-26 uger
  6. Seniorjob i private virksomheder
  7. Udvidet praktik er vejen til uddannelse

Lovforslaget om forlængelse af frikommuneforsøg I bliver fremsat inden sommerferien 2017.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.  

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 03-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Arbejdsmarkeds –og Erhvervsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.64 - Ændringer i lov om kommunernes styrelse, herunder befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager vielser

Sagsnr.: 17/5953

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Formålet med denne sag er at orientere Byrådet om ændringer i den kommunale styrelseslov og at Byrådet beslutter at yde befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager borgerlige vielser.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketinget har vedtaget en lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. Lovændringerne gennemgås i det følgende:

 

1.            Overførsel af det kommunale tilsyn til Ankestyrelsen.

Efter de hidtil gældende regler i styrelsesloven udøves tilsynet med kommunerne af Statsforvaltningen med Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste myndighed. Efter de nye bestemmelser flyttes det kommunale tilsyn organisatorisk fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, således at det kommunale tilsyn skal varetages inden for Ankestyrelsens organisatoriske ramme. Det kommunale tilsyn vil således fremover blive varetaget af Ankestyrelsens i en nyoprettet afdeling for Tilsyn og Undersøgelser.  Ændringen er en opfølgning på omlægning af ministeriernes ressortområder efter regeringsdannelsen i november 2016, og vil ske med virkning fra 1. april 2017. Sager, som Statsforvaltningen ikke har færdigbehandlet pr. denne dato, overføres til Ankestyrelsen.


Økonomi- og Indenrigsministeriet vil fortsat være den øverste tilsynsmyndighed for det kommunale tilsyn. Ændringen indebærer ingen ændringer i Økonomi-og Indenrigsministeriets kompetence i forhold til tilsynets afgørelser og udtalelser.


Ankestyrelsen har oplyst, at der i den kommende tid vil blive udsendt nærmere oplysninger om, hvad ændringen indebærer for kommunerne.


2.            Ændret formulering af Styrelseslovens § 48 a.

Efter den hidtil gældende formulering beslutter Statsforvaltningen selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Dette ændres nu til: ”Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag”.


Efter de hidtidige regler havde Statsforvaltningen pligt til at undersøge en sag nærmere, såfremt Statsforvaltningen blev bekendt med oplysninger, der gav grund til at antage, at der var en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke var bagatelagtig, og som havde betydning for den nuværende retstilstand. Hvorvidt en ulovlighed måtte anses for bagatelagtig, skulle Statsforvaltningen afgøre ved en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

 

Begrundelsen for ændringen, som i øvrigt er uafhængig af beslutningen om at flytte det kommunale tilsyn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, er at stille tilsynet friere i forhold til beslutningen om hvilke sager, tilsynet tager op til behandling. Det er ministeriets opfattelse, at tilsynet skal målrette sine ressourcer mod de sager, som har størst betydning i forhold til formålet med tilsynet, og fremover fokusere sin indsats på de områder og sager, som har størst betydning for borgerne, eller har interesse for en bredere kreds af kommuner.


Det er ministeriets vurdering, at man ved at give tilsynet mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen, vil tilsynet få mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig tværgående og generel karakter. Tilsynet vil kunne agere mere proaktivt i forhold til sager og spørgsmål af denne karakter, og dermed kunne påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes aktiviteter.


Lovændringen indebærer ingen ændringer i tilsynets godkendelsesbeføjelser, f.eks. beføjelsen til at godkende deltagelse i selskaber efter styrelseslovens § 60, eller beføjelsen til at tillade salg af fast ejendom uden offentligt udbud.


Det bemærkes, at lovændringen ligeledes har virkning for Statsforvaltningens tilsyn med regionerne.


3.            Befordringsgodtgørelse i forbindelse med vielser.

Som § 16 f i den kommunale styrelseslov indsættes en hjemmel til, at byrådet kan beslutte at betale befordringsgodtgørelser til byrådsmedlemmer, der foretager vielser.


En borgerlig vielse foretages i dag af borgmesteren og af ansatte i

kommunen og byrådsmedlemmer, som borgmesteren har bemyndiget hertil. 


KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet blev i 2014 opmærksom på, at den kommunale styrelseslov ikke indeholdt hjemmel til at udbetale befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der blev bemyndiget af borgmesteren til at foretage vielser. Dette skyldtes, at hvervet som giftefoged ikke er et kommunalt hverv, men en opgave, der varetages på statens vegne.  Derimod har kommunalt ansatte, som foretager vielse, mulighed for at få befordringsgodtgørelse som led i deres ansættelsesforhold i kommunens administration.


Det har imidlertid i mange kommuner været fast praksis for at udbetale befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med vielser. I Fredensborg Kommune har man ligeledes udbetalt befordringsgodtgørelse, hvilket revisionen heller ikke har haft bemærkninger til.


Efter lovbestemmelsen er det overladt til det enkelte byråd selv at bestemme, om byrådet ønsker at udnytte denne hjemmel.


En beslutning skal træffes generelt og er så gældende for alle medlemmer af byrådet, som bliver bemyndiget til at foretage borgerlige vielser.


Det indstilles, at Byrådet beslutter, at der ydes befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, således at den eksisterende praksis kan fortsætte på baggrund af Byrådets beslutning.


4.            Øvrige ændringer.

Herudover foretages nogle redaktionelle ændringer i styrelseslovens § 65 d, som opdaterer henvisninger til vejlovene til de nugældende versioner af lovene.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov nr. 176 af 21. februar 2017.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Administrationen indstiller, at det besluttes at yde befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager borgerlige vielser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.65 - Forslag til kommuneplantillæg om bevaringsværdige bygninger

Sagsnr.: 17/3139

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til Forslag til tillæg nr. 16, til Kommuneplan 2013, for bevaringsværdige bygninger, i forlængelse af SAVE-registreringen af bygninger opført før 1940, i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og historik

Fredensborg Kommune gennemførte i 2014 en registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygningsregistreringen havde fokus på bygninger opført før år 1940. Det har resulteret i SAVE-registrering af 2600 bygninger i Fredensborg Kommune, med varierende bevaringsværdi fra 1-9.


I forlængelse af registreringen besluttede Byrådet den 23. november 2015, at bygninger med SAVE-værdi 1 til og med 4 bør optages i Kommuneplanen som bevaringsværdige.


Bygninger med SAVE-værdi 1-4 er alle bygninger der i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.


På grundlag af Byrådets beslutning optages 1397 bygninger som bevaringsværdige i Kommuneplanen med tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013 (Bilag A). Alle de udpegede bygninger fremgår af en liste samt et kort i bilag 1 til kommuneplantillægget (Bilag B).


Der udpeges i alt 1397 bevaringsværdige bygninger, som fordeler sig således:

  • 41 bygninger har bevaringsværdi 1
  • 129 bygninger har bevaringsværdi 2
  • 376 bygninger har bevaringsværdi 3
  • 851 bygninger har bevaringsværdi 4

Godt at vide om bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger, er bygninger som enten har væsentlige arkitektoniske kvaliteter eller en kombination af gode arkitektoniske kvaliteter, kulturhistorisk værdi og betydning for kulturmiljøet.


At en bygning er bevaringsværdig er ikke det samme som en fredning. En fredning er langt mere restriktiv. Ved fredning opsættes både rammer og retningslinjer for bygningens indvendige og udvendige forhold.

Når en bygning har status som bevaringsværdig er det kun bygningens ydre som f.eks. facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er omfattet af retningslinjerne for bevaring.


Formålet med forslag til tillæg 16 til kommuneplan 2013

Forslaget til tillæg til kommuneplanen udpeger bevaringsværdige bygninger og fastlægger målsætninger og retningslinjer for bygninger med høj bevaringsværdi i Fredensborg Kommune. Formålet er at sikre vores fælles bevaringsværdige bygningsarv, som ikke kun er til glæde for de enkelte ejere af bygningerne, men er en del af en større fortælling om vores samfunds udvikling og lokale historier. Det er i høj grad identitetsskabende for Fredensborg Kommunes fem unikke steder – de fire bysamfund og landområdet, som er omdrejningspunktet i planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune. Bygningsarvens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og formidlingen heraf er endvidere et af de seks temaer i kommunens arkitekturpolitik.


Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i Kommuneplanen sikrer blandt andet, at der er retningslinjer for de bevaringsværdige bygninger, som ikke er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. For ifølge Bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig når den er optaget i en kommuneplan eller i en bevarende lokalplan. Det er netop formålet med dette forslag til tillæg til for bevaringsværdige bygninger, til Kommuneplan 2013.


Med kommuneplantillægget opstilles retningslinjer til brug for både borgere og kommunens administration. Retningslinjerne skal anvendes som udgangspunkt for dialog, hvis en ejer ønsker at foretage forandringer på en bevaringsværdig bygning. Hvis en ejer ønsker at nedrive en bevaringsværdig bygning, skal Fredensborg Kommune tage stilling til om der skal nedlægges forbud mod nedrivningen eller om der kan gives nedrivningstilladelse.


Inddragelse af husejere og borgere

Det anbefales, at forslaget til kommuneplantillæg for bevaringsværdige bygninger, udsendes i høring i samme periode som Kommuneplan 2017, det vil sige primo maj til ultimo juli, 2017.


Alle ejere af bygninger, der foreslås optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, vil blive orienteret direkte om forslaget til kommuneplantillæg.


I forbindelse med høringen afholdes et borgermøde 15. juni 2017, hvor alle ejere af bevaringsværdige bygninger inviteres. Mødet er også åbent for andre interesserede.


Når Kommuneplan 2017 samt forslag til tillæg 16, til Kommuneplan 2013, vedtages, vil ovenstående retningslinjer samt de udpegede bevaringsværdige bygninger blive optaget i Kommuneplan 2017.


Praksis i andre kommuner vedr. bevaringsværdige bygninger

Til sammenligningsgrundlag for Byrådets beslutning om bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen har administrationen set på tre nærliggende kommuners tilsvarende beslutninger.


I Gentofte Kommune er det besluttet at optage bygninger registreret med SAVE-værdi 1-4 som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Her er alle bygninger opført før 1970 blevet SAVE-registreret.


I Rudersdal Kommune er det besluttet at optage bygninger registreret med SAVE-værdi 1-3 som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Her er alle bygninger opført før 1970 blevet SAVE-registreret.


I Halsnæs Kommune er det besluttet at optage alle bygninger registreret med SAVE-værdi 1-4. Her er alle bygninger opført før 1959 blevet vurderet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til kommuneplantillæg om bevaringsværdige bygninger fremlægges i offentlig høring i perioden primo maj til ultimo juli. I perioden afholdes et borgermøde.


Der udsendes brev til alle ejere af bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune med orientering om kommuneplantillægget og borgermødet.

Indstilling

  1. At forslag til tillæg 16, til Kommuneplan 2013 for bevaringsværdige bygninger vedtages til offentlig fremlæggelse parallelt med Kommuneplan 2017.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Plan-, Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 23 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Jette Hansen (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 2 (Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I))


Undlader: 1 (Lars Egedal (V))


Liste I stemmer imod, idet Liste I ønsker, at der udelukkende SAVE-registreres på niveau 1, 2 og 3.

Nr.66 - Udpegning af nye medlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond

Sagsnr.: 17/2929

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Der skal vælges nye medlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.

Sagsfremstilling og økonomi

Det fremgår af fundatsen for Fredensborg Kommunes Kunstfond, at bestyrelsen består af syv medlemmer, hvoraf:


  • To medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Kulturudvalget.
  • Et medlem udpeges som repræsentant for erhvervslivet.
  • Fire medlemmer udpeges som særligt kunstsagkyndige med relevant faglig baggrund eller som professionelt arbejdende billedkunstnere.

De fire medlemmer, som er særligt kunstsagkyndige eller professionelt arbejdende billedkunstenere, skal være bosat i Fredensborg Kommune eller have sit professionelle virke i Fredensborg Kommune.


Fundats for Fredensborg Kommunes Kunstfond er vedhæftet sagen som bilag (bilag 1).


Jævnfør fundatsens stk. 3 skal Byrådet udpege et nyt medlem, som erstatning for den fratrådte, hvis et medlem fratræder i funktionsperioden.


Nyt kunstsagkyndigt medlem til Kunstfondens bestyrelse 

Michael Nellemann har som en af de fire repræsentanter med kunstsagkyndig baggrund været medlem af Fredensborg Kommunes Kunstfond. Med sin fratrædelse som direktør for Nivaagaards Malerisamling har Michael Nellemann ikke fortsat sit professionelle virke i kommunen og har i den forbindelse også fratrådt Kunstfondens bestyrelse.


Michael Nellemann har selv udpeget Maren Bramsen, museumsinspektør på Nivaagaards Malerisamling til at overtage sin plads som kunstsagkyndig repræsentant i Kunstfondens bestyrelse. Maren Bramsen ønsker selv at tiltræde Kunstfonden, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer er indforstået med, at Maren Bramsen indstilles som nyt medlem i stedet for Michael Nellemann.


Ny repræsentant for erhvervslivet til Kunstfondens bestyrelse

Der skal også udpeges en ny repræsentant for erhvervslivet til Kunstfonden i stedet for Jes Petersen, der afgik ved døden den 13. oktober 2015. Kunstfonden besluttede at udsætte udpegning af en ny repræsentant for erhvervslivet på møde den 10. december 2015, indtil Fredensborg Kommunes Kunstfonds fremtid blev afklaret på baggrund af Kunstfondens reducerede økonomi.


Administrationen indstiller, at erhvervslivsrepræsentant Anders Helner, tidligere formand for Fredensborg By Handel tiltræder som bestyrelsesmedlem i Kunstfonden. Anders Helner er indforstået med at tiltræde Kunstfonden og er foreslået af Kunstfondens formand Ulla Hardy-Hansen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Indstilling 1: Kulturudvalget.

Indstilling 2: Økonomiudvalget.

Indstilling 3: Byrådet.

Indstilling

  1. At Kulturudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Maren Bramsen og Anders Helner godkendes som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.
  2. At Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Maren Bramsen og Anders Helner godkendes som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.
  3. At Byrådet godkender Maren Bramsen og Anders Helner som nye bestyrelsesmedlemmer til Fredensborg Kommunes Kunstfond.

Beslutning i Kulturudvalget den 05-04-2017

Administrationens indstilling vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.67 - Landzonesag, ridehal på Rolandsvej 3

Sagsnr.: 17/4151

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Principiel stillingtagen til en ansøgning om landzonetilladelse til en ridehal og hestepension på Rolandsvej 3.

Sagsfremstilling og økonomi

Nye ejere af ejendommen har indsendt en ansøgning om en ridehal med en ridebane på 20x40 m. Ejerne ønsker også tilladelse til hestepension og udvidelse af staldkapaciteten på ejendommen til i alt ca. 14 heste. Ejerne ønsker at opføre et antal hestebokse i tilknytning til ridehallen. De tilhørende marker vil i det væsentlige blive brugt til folde.


Der vil ikke blive landbrugsdrift på ejendommen. Ridehallen, staldbygninger og folde vil blive anvendt til privat brug og fritidsformål for ejerne samt brugere i området som køber et såkaldt ’ridehuskort’.


10 pladser i staldene ønskes anvendt til hestepension. Denne del af sagen er således en opfølgning omkring udvalgets emne vedr. hestepensioner.


Lovgrundlag

Etablering af en ridehal og staldkapacitet til privat brug og til fritidsformål forudsætter en landzonetilladelse. Anvendelse af en landbrugsejendom til hestepension forudsætter også en landzonetilladelse, med mindre der er tale om et bagatelagtigt omfang. Begrundelsen for dette er, at en sådan ridehal og staldkapacitet samt hestepension ikke er nødvendigt for landbrugsdriften.


Ifølge Kommuneplan 2013 kan der kun i få tilfælde gives landzonetilladelse til en ridehal til disse formål.


Etablering af stalde og mødding er omfattet af afstandskrav og andre miljøbestemmelser.


Ejendommen og området

Ejendommen er en landbrugsejendom på 8,2 ha. Den er ifølge BBR bebygget med et stuehus på 252 m2, heraf et indbygget udhus på 47 m2 (en tidligere staldbygning). Der er også en staldbygning med 6 bokse samt to læskure.


Området er i kommuneplanen udpeget som et område med særligt værdifuldt landskab. Der er beskyttet natur på ejendommens arealer, som støder umiddelbart op til området som ønskes anvendt til ridehal. Der er derfor ret snævre placeringsmuligheder for nybyggeri. Ejendommen ligger i et kuperet landskab, og en ny bygning vil synes tydeligt i området. Der er dog andre ridehaller i området. Området er også omfattet af kommuneplanens udpegning af et landskabsstrøg fra Esrum Sø til Øresundskysten.


I områder med særlige landskabsværdier må der ifølge kommuneplanen som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri, der ikke er nødvendigt for driften af landbruget.


Adkomst til ejendommen sker via den private fællesvej Rolandsvej, der passerer Grønholt å på den gamle Skæremølle Bro. Broen er et fredet fortidsminde og har en vægtbegrænsning på 2 tons aksetryk.


Naboorientering

Hvis udvalget er principielt positiv overfor det ansøgte, skal kommunen gennemføre en naboorientering inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Høringen vil omfatte de planlovsmæssige forhold samt de relevante miljøforhold.


Administrationens vurdering

Ridehal

Spørgsmålet om ridehal er det centrale for de nye ejere, og spørgsmålet er også det vanskeligste i forhold til de mange hensyn som skal inddrages i sagen. Administrationen vurderer, at en tilladelse til en ridehal ikke vil være i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner eller hidtidig praksis. Helt konkret vurderer administrationen, at pladsforholdene omkring stuehuset er for snævre, og at der er udfordringer med at placere bygningen hensigtsmæssigt i forhold til naboer, landskab og beskyttet natur.


Stalde

Administrationen vurderer, at det er muligt at være positiv overfor ønsket om yderligere staldkapacitet. Ønsket om yderligere staldkapacitet har dog konsekvenser for placeringsmulighederne for en ridehal.


Hestepension

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget drøftede en sag om hestepension på mødet den 7. marts 2017, hvor udvalget var positiv overfor at eksisterende ledig kapacitet kan anvendes til hestepension. Administrationen vurderer, at kommunen kan være positiv overfor at i alt 10 bokse i eksisterende og ny staldkapacitet kan anvendes til hestepension.


Miljøforhold

Administrationen vurderer, at det er muligt at finde løsninger, som kan opfylde de miljømæssige krav til etablering af en ny staldbygning og mødding, selv om de lovmæssige afstandskrav kan blive vanskelige at overholde. Ansøger skal indsende et mere præcist ansøgningsmateriale.


Parkering og trafik

Administrationen vurderer, at den ønskede anvendelse med hestepension og ridehuskort vil medføre øget trafik på Rolandsvej og den fredede Skæremølle Bro. Trafikforholdene skal undersøges nærmere hvis udvalget er positivt indstillet overfor en ridehal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens landzonebestemmelser.

Kommuneplan 2013

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Hvis udvalget er principielt positiv til det ansøgte skal kommunen gennemføre en naboorientering inden kommunen træffer afgørelse i sagen.

Indstilling

  1. At kommunen meddeler afslag til en ny ridehal grundet en samlet vurdering af anvendelse, værdifuldt landskab, hensyn til naturforhold og trafikforhold samt hensyn til naboer.
  2. At kommunen er principielt positiv overfor en udvidelse af staldkapaciteten til i alt 14 bokse.
  3. At kommunen er principielt positiv overfor at 10 bokse kan anvendes til hestepension i de eksisterende bygninger og nybyggede stalde.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Et flertal vedtog at den administrative indstilling punkt 1 ændres, så der gives tilladelse en ny ridehal.


For stemmer 6: C, V, O, Rasmus Østrup Møller og Carsten Nielsen (A)


Imod stemmer 3: B, F og Ergin Özer (A), idet de finder at dette strider mod tidligere beslutninger og danner præcedens.   


Administrationens indstilling punkt 2 og 3 vedtaget.


B og F begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Sagen drøftet.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 20 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Jette Hansen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 5 (Ergin Øzer (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Undlader: 1 (Kim E. Jensen (O))

Nr.68 - Kystbeskyttelse - efterslæbsanalyse

Sagsnr.: 15/18180

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Status for udfordringer vedr. efterslæb på kystbeskyttelse på kommunale kyststrækninger.

Beslutning om at afsætte bevilling til vedligeholdelse af eksisterende kystbeskyttelse i kommunen.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I Fredensborg Kommune er der en 7,6 km lang kystlinje mod Øresund. Heraf ejer kommunen ca. 2,7 km, (ca. 500 meter vedligeholdes af Nivå Havn - driftsbestyrelse). Desuden er der ca. 510 meter privatejede arealer langs Gl. Strandvej, hvor kommunal vej er udsat for nedbrydning. (Kortbilag 1).

 

Der er generelt alvorligt og stigende efterslæb på vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på de kommunale arealer og de seneste storme har tydeligt vist, at der er behov for vedligeholdelse af kystsikringen, hvis kommunen skal undgå større skader på veje og stier.

 

På møde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11. august 2015 var der forelagt en sag om efterslæb på kystbeskyttelsen, hvor det blev anbefalet, at der blev afsat 3,632 mio kr. på anlægsbudgettet over en 3 årig periode og at driftsbudgettet blev hævet til 100.000 kr. årligt. Udvalget indstillede at sagen overgik til budgetforhandlingerne, men sagen kom ikke med i budgetforliget. NSPV har indenfor egne rammer ændret prioritering og har løftet driftsbudgettet fra 66.000 kr. til 100.000 kr.

 

Af Budgetforlig 2016 – 2019 fremgår at ”Der er enighed om, at budgettet til vedligeholdelse løbende skal politisk vurderes, således at eventuelt efterslæb på eksisterende anlæg og bygninger samt nye områder som fx kystsikring også kan komme med i en løbende prioritering.”

 

Den samlede kystlinje i kommunen er i januar 2017 blevet genvurderet i forbindelse med implementeringen af Klimatilpasningsplanen. Konklusionen i analysen er, at den kommunale kystbeskyttelse mange steder er under kraftig nedbrydning, og der er private strækninger, hvor kommunale veje og stier er truet af underminering pga. manglende kystbeskyttelse. Som det fremgår af sagen er efterslæbet derfor nu blevet større end det var i 2015.

 

Ifølge klimaprognosen må det forventes at den fremadrettede udvikling går mod havstigning og at antallet af storme i fremtiden stiger, og at de bliver kraftigere.

 

Eksisterende beskyttelse

Den eksisterende kystsikring på de kommunale arealer består hovedsageligt af stenkastning langs med kysten og et antal høfder vinkelret eller parallelt med kysten. Langs de kommunale arealer ved Gl. Strandvej er beskyttelsen delvis foretaget som en opbygning af sten i rabatten. Ved Mikkelborg Strandpark er der pt. ingen beskyttelse.

 

I gennem mange år har kystsikringen været nødtørftig vedligeholdt, når der har vist sig et akut behov. Vedligeholdelse af kystsikringen på de kommunale strækninger er overdraget til NSPV, men med et stærkt begrænset budget. Der er ikke sket en løbende vedligeholdelse og der er derfor et betydeligt og stigende efterslæb på kystsikringen.

 

De seneste kraftige storme har bevirket, at der er flere steder er slået hul på stenkastningen og høfderne er delvis forsvundet, hvilket betyder, at der under særlige vind- og vejrforhold sker betydelig skade på kystsikringen og med skade i baglandet til følge.

 

Udsatte strækninger

De strækninger, hvor der er stort behov for beskyttelse lige nu:

  • Gl. strandvej nord for Humlebæk Havn. På en strækning på 130 meter skærer Øresund sig helt ind på vejen. Den eksisterende stenkastning bør vedligeholdes og sand fra sejlrenden i Humlebæk Havn bør bruges til sandfodring på denne strækning, så sandet indgår i den naturlige sandvandring mod nord.
  • Gl. Strandvej mellem nr. 13 og 15 umiddelbart syd for Louisiana, har kommunen en park med høje kystskrænter mod Øresund. Kystskrænten er 130 meter og beskyttet med en stenkastning og høfder vinkelret herpå. Hvis denne beskyttelse ikke vedligeholdes vil kystskrænten erodere og det vil have store konsekvenser for naboejendommene. Mange af høfderne er i meget dårlig stand, og det betyder at stenkastningen langs kysten er sårbar.
  • Gl. Strandvej 169 og ca. 60 meter syd herfor. Efter stormen Bodil er der kun en etableret en nødtørftig beskyttelse i rabatten langs den kommunale ejendom (40 meter). På de private matrikler er der ingen beskyttelse (60 meter). Når det stormer fra nord/øst, slår bølgerne direkte ind på vejkassen og underminerer vejen. På denne del af Gl. Strandvej er der iværksat et fælles kystprojekt, som er påklaget til i Natur og Miljøklagenævnet, hvorfra der afventes en afgørelse.
  • Nivå Havn skråningsbeskyttelse 145 meter mod øst er ikke tilstrækkelig og der sker en erosion og underminering af fortovet.
  • Gl. strandvej syd for Nivå Havn. På dele af strækningen er strandengen meget smal og Øresund slår derfor direkte ind på vejkassen. Også her er der på en kortere strækning etableret en nødtørftig beskyttelse i rabatten for at imødegå en underminering af stien og vejen. Det er en strækning på ca. 250 meter som bør forstærkes i rabatten på hele strækningen. Sand, der renses op fra sejlrenden i havnen, kan bruges til sandfodring på strækningen.

 

Lovhjemmel og procesrisiko ved at lade kystsikring forfalde

Det er tilladt at vedligeholde eksisterende kystbeskyttelse uden ydereligere tilladelse, men hvis skaden på beskyttelsen er betydelig eller beskyttelsen er forsvundet pga. manglende vedligeholdelse, så skal der indhentes ny tilladelse fra Kystdirektoratet.

 

En national kystbeskyttelsesstrategi sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne og til kystbeskyttelse i Danmark. Strategiens formål er, at der arbejdes for en mere helhedsorienteret udvikling på kysterne. Dette betyder at der i mindre grad gives tilladelse til beskyttelse af enkelt ejendomme bl.a. ved stenkastning og praksis er, at der i langt højere grad anvendes såkaldt bløde løsninger med sandfodring over længere strækninger. Det er således ikke sikkert, at der kan opnås tilladelse til nye stenkastninger såfremt de eksisterende nedbrydes yderligere. Endvidere kan sagsbehandlingstiden være lang.

 

Kystbeskyttelsesprojekter med flere grundejere over længere strækninger har vist sig at være vanskelige at gennemføre. Det er den enkelte grundejere, der skal bekoste kystsikringen og ikke alle har interesse i at kystsikre.

 

Prioriteret behov for vedligeholdelse og økonomi

Den billigste løsning for kommunen er at vedligeholde den eksisterende kystsikring snarest muligt. Udskydes vedligeholdelsen yderligere er der risiko for at kystsikringen visse steder forsvinder helt og at der derfor skal søges om ny tilladelse. Genetablering eller gennemførelse af nye projekter må forventes at være væsentligt dyrere end vedligeholdelse af eksisterende kystsikring.

 

I 2015 blev der udført beskyttelse på ca. 50 meter til en omkostning af ca. kr. 130.000. Der er indhentet nye erfaringspriser på kystsikring dels fra privat entreprenør og dels fra NSPV og de giver en gennemsnitspris på kr. 3.000 pr. meter. Prisen afhænger af mængden af sten, der skal tilføres, og hvorvidt tilførslen af sten kan ske fra landsiden eller skal ske fra vandsiden.

 

Beskyttelsesbehovet på de mest udsatte kommunale strækninger er ca. 445 meter kystlinje og 300 meter høfder. Derudover er der på de kommunale arealer ca. 430 meter kystlinje og 280 meter høfde, hvor der er behov for beskyttelse indenfor få år. På private arealer er der ca. 510 meter, der har akut behov for beskyttelse for at sikre veje og stier.

På baggrund af den nye kystanalyse, der er udarbejdet i januar 2017 har administrationen udarbejdet et forslag til prioriteringer af indsatsen på kyster, høfder og kommunale sti/vejstrækninger langs private arealer. (se Bilag 1).

 

  • A = Kritisk dårlig stand med akut behov for beskyttelse.
  • B = Dårlig stand med behov for beskyttelse indenfor få år.
  • C = Resten af den kommunale kyst, som indgår som en del af NSPV’s alm. årlige vedligeholdelse

 

Tabel 1. Estimeret anlægsudgift og driftsudgift til kystsikring med prioritering af indsatsen.

Prioritet

Kategori

Meter

Pris overslag

Pris pr. prioritet

A

Kystsikring

445

1.335.000

 

A

Høfder

300

900.000

A

Kystsikring langs private arealer

510

1.530.000

A: i alt 3.765.000

B

Kystsikring

 

430

1.290.000

 

B

Høfde

 

280

840.000

B: i alt 2.130.000

Samlet anlægsbehov

prioritet A og B

5.895.000

 

 

 

 

 

 

C

Kystsikring

 

1305

 

 

C

Høfde

 

185

 

 

Samlet drift prioritet C

 

150.000

 

 

Opgaven med vedligeholdelse af kystsikring er overdraget til NSPV. I driftsbudgettet er der afsat kr. 100.000 årligt, hvilket ikke dækker behovet. Driftsbudgettet bør øges til kr. 150.000 svarende til 50 meter vedligeholdelse om året, så kyst- og høfdesikringen løbende vedligeholdes.

 

Administrationens vurdering

For at imødegå store skader efter kraftige storme og for at undgå en situation, hvor der ikke vil kunne opnås tilladelse til stenkastning anbefaler administrationen, at der afsættes anlægsmidler over en to-årig periode til at indhente alvorligt efterslæb på eksisterende kystsikring som vist i skemaet. Det anbefales desuden at hæve driftsbudgettet, som indgår i NSPVs samlede budget, med kr. 50.000 til samlet være kr. 150.000 årligtfra 2018.

 

Tabel 2 Finanseringsbehov der overgår til budgetforhandlingerne

Beløb i kr.

2018

2019

2020

2021

2018-22 i alt

Kystsikring

1.335.000

1.290.000

0

0

2.625.000

Høfder

900.000

840.000

0

0

1.740.000

Kystsikring langs private arealer

1.530.000

0

0

0

1.530.000

Anlæg i alt

3.765.000

2.130.000

0

0

5.895.000

Drift i alt

50.000

50.000

50.000

50.000

200.000

Drift og anlæg i alt

3.815.000

2.180.000

50.000

50.000

6.095.000

 

Bevilling

De budgetmæssige ændringer overgår til budgetforhandlingerne. Den nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kystbeskyttelsesloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At følgende anlægsbevilling overgår til budgetforhandlingerne

År 2018         kr. 3.765.000

År 2019         kr. 2.130.000

  1. At driftsbevillingen til kystbeskyttelse øges og overgår til budgetforhandlingerne

Fra år 2018    kr. 50.000

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-04-2017


Den administrative indstilling godkendes.

Udvalget opfordrer således til, at spørgsmål om anlægsbevilling og drift medtages i budgetforhandlingerne.

Udvalget foreslår, at Økonomiudvalget tager stilling til en mulig fremskynding finansieret af anlægsreserven, således at arbejdet kan påbegyndes i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Økonomiudvalget anbefaler at projektet fremrykkes, således at der i 2017 afsættes finansiering på 2.5 mio. kr. Beløbet på 2.5 mio. kr. tages af anlægsreserven i 2017. Det resterende beløb drøftes som en del af budgetforhandlingerne.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.69 - Sager behandlet på lukket møde

Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Sagsfremstilling og økonomi

71. .. Godkendelse af dagsorden - Lukket

72. .. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 - 147 og 101 - 123 - Lukket

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.69 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 17/10536

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Sagsfremstilling og økonomi

71. .. Godkendelse af dagsorden - Lukket

72. .. Salg af ejendommene Toftegårdsvænget 125 - 147 og 101 - 123 - Lukket

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


Endvidere besluttede byrådet, at sagen åbnes med behørigt hensyn til fortrolighed om oplysninger, der kan have betydning ved udbud af ejendommen. Der vedhæftes derfor en åben version af sagsfremstillingen.

Nr.70 - Skydebanerne i Langstrup Mose - mulige spor

Sagsnr.: 16/639

 
Knud Løkke Rasmussen (I), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget skal tage stilling til skydebanernes fremtid i Fredensborg Kommune. Det besluttes hvilket spor den videre sagsbehandling skal følge.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget har behandlet flere sager vedr. skydebanerne i Langstrup Mose. Udvalgene har bedt administrationen komme med forslag til fremtidig løsning til udvalgenes beslutning.

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 6. april 2016, at drøfte sagen igen, når der foreligger en vurdering af mulighederne for at bevare skydebanerne i Langstrup Mose med reduceret støj og aktivitetsniveau. Administrationen har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en vurdering, som blev fremlagt på et fælles temamøde for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 30. august 2016.  (Rambølls notat er vedlagt som bilag 1.)  

For yderligere oplysning om sagen henvises til tidligere behandlinger i de to udvalg samt hjemmesiden https://www.fredensborg.dk/politik/kommunen-i-udvikling/skydebaner-langstrup-mose

Der fremlægges fire mulige spor for det videre forløb for sagsbehandlingen af skydebanerne i Langstrup Mose. Det fremlægges her til polisk beslutning hvilket spor, der skal arbejdes videre med.

 

Centrale problemstillinger i hovedtræk.

Karlebo Flugtskydebane:

  • Det er uafklaret om påklaget landzonetilladelse stadfæstes af klagenævnet. Hvis det ikke sker, skal banen nedlægges.
  • Hvis landzonetilladelsen stadfæstes, skal den eksisterende miljøgodkendelse revurderes.
  • Der er pt. ikke en teknisk løsning på affaldsproblematikken. Aktuelt har foreningen ikke fremlagt en plan for effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Det senest beregnede støjniveau overskrider miljøgodkendelsens grænseværdi. Indtil gældende vilkår revurderes har skydebanen frivilligt afstået fra deres faste søndagsskydning.
  • Støjen kan i nogen grad reduceres ved etablering af skydehuse og mindre støjskærme ved de eksisterende gangbroer. Dette reducerer ikke støjen i skudretningen. Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation og byggetilladelse.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Langstrup Flugtskydebane:

  • Det er teknisk muligt at opsamle affald på den nuværende skydebane. Administrationen har dog endnu ikke vurderet, om metoden, som anvendes til fjernelse af affald i nedfaldsområde beliggende i en §3 eng, er hensigtsmæssig, og om den anvendte metode kan ændre tilstanden af området. Dette drøftes med skydebanen ved miljøtilsyn senere på året. Aktuelt foreligger dog ingen redegørelse fra foreningen om effektiv opsamling af lerduer og plasthaglskåle på banens areal.
  • Nedbringelse af støjniveauet i skudretningen kræver etablering af høje skærme (min. 6 meter). Etablering af sådanne anlæg vil kræve ny landzonetilladelse, § 3 dispensation (hvis de ligger inden for § 3 beskyttet område) og byggetilladelse. Der vil være tale om forholdsvis store anlæg, som bl.a. kan kræve kraftige fundamenter. Det skal afklares nærmere om det kan lade sig gøre at etablere sådanne anlæg så det i tilstrækkelig grad dæmper i skudretningen. Jordvolde vurderes som urealistiske på grund af manglende plads udenfor § 3 områder.
  • Skydetiden kan nedbringes ved regulering i miljøgodkendelsen.

Administrationen har i 2015 ladet Delta udføre akkrediteret måling af støj fra én standplads på hver skydebane. Målingerne viser, at støjniveauet for begge standpladser overskrider 70 dB (A), I.

 

Måleresultaterne er højere end de beregnede støjniveauer. Det kan muligvis skyldes, at de udgangsværdier, der anvendes ved beregning af støj fra flugtskydebaner i Danmark er for lave. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne problematik, og styrelsen har netop besluttet at gennemføre en undersøgelse af udgangsværdierne for haglgeværer. Det forventes, at undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2016. Resultaterne vil dog først foreligge i 2017. Resultaterne af en sådan undersøgelse kan medføre, at resultater af de støjberegninger, der lægges til grund for sagsbehandlingen, vil ændre sig.

 

Støjgener fra skydebaner kan begrænses ved brug af to redskaber:

  • Reduceret støjniveau (det maksimale antal dB ved boliger)
  • Regulering af skydetid (f.eks. reduceret skydetid, skydning på begge baner i samme tidsrum og forbud mod skydning i ferieperioder, helligdage mv.)

For begge baner gælder, at støjniveauet kun i nogen grad kan nedbringes ved støjdæmpning eller ved ændring af skudretninger. Dette skyldes bl.a. begrænsninger ift. anlæg i §3 områder. (Notat om praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 er vedlagt som bilag 2.)

Det bedste redskab til færre støjgener på skydebanernes nuværende placering er regulering af skydetiden. Aktuelt er banernes skydetider reduceret væsentligt og i nogen grad koordineret. Der er dog tale om en midlertidig, frivillig aftale, som udløber med udgangen af 2016.

Med hensyn til miljøgodkendelse og revurdering af eksisterende vilkår, er skydebaner underlagt standardvilkår. (Standardvilkår gældende for udendørs skydebaner er vedlagt som bilag 3.) Der er mulighed for at fravige eller skærpe disse vilkår, hvis der foreligger miljømæssige begrundelser herfor. Hvis krav til støjniveau i dB og skydetid skærpes i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, skal disse ligeledes være miljømæssigt begrundede. Det vurderes, at sådanne begrundelser foreligger for skydebanerne i Langstrup Mose.

 

Der foreligger ikke en effektiv, teknisk løsning på affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane. Ingen af banerne har i deres ansøgninger om miljøgodkendelse redegjort for, hvordan affaldet kan opsamles effektivt.

På baggrund af disse centrale problemstillinger har administrationen identificeret fire mulige spor for det videre arbejde. Det lægges op til udvalgets beslutning hvilket spor, der skal følges. For hvert spor er angivet hvad dette spor i hovedtræk indebærer og en række af de væsentligste risikofaktorer for det videre forløb. Det er muligt indenfor hvert spor at anlægge enten en restriktiv eller mildere tilgang til regulering af støjniveauet jf. rapport fra Rambøll.

 

Spor 1: Begge skydebaner bevares på nuværende placeringer i Langstrup Mose – 2 skydebaner

Spor 1 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles i en koordineret, samtidig proces med henblik på at opnå koordinerede vilkår.

Spor1 indebærer følgende:

  • Begge baner bliver på de nuværende placeringer.
  • Der udarbejdes lejeaftale med vilkår for Karlebo Flugtskydebanes anvendelse af kommunal grund
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Karlebo Flugtskydebane afventer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelsen.
  • Begge flugtskydebaner anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane afventer afklaring af situationen for Karlebo Flugtskydebane.
  • Begge baner fremsender nye og gennemarbejdede støjberegninger.
  • Når det samlede grundlag foreligger, indleder administrationen en koordineret sagsbehandling, med henblik på at opnå en helhedsløsning for skydetid og støjniveau.
  • Det vurderes, at eventuelle nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer i givet fald vil foreligge, inden sagsbehandlingen af en helhedsløsning er afsluttet.

Risikofaktorer:

  • At Karlebo Flugtskydebane ikke opnår landzonetilladelse.
  • At Karlebo Flugtskydebane ikke finder en løsning på affaldsproblemet.
  • At skydebanerne ikke kan opnå landzonetilladelse og evt. § 3 – dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj. I så fald kan støjen fra banerne kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 2: Begge skydebaner bliver i Langstrup Mose, ny placering inddrages til Karlebo Flugtskydebane – 2 skydebaner

Spor 2 forudsætter, at de to skydebaner sagsbehandles uafhængigt af hinanden, fordi plangrundlaget for en sagsbehandling af Langstrup Flugtskydebane foreligger, mens der er uafklarede omstændigheder for Karlebo Flugtskydebane.

 

Spor 2 indebærer følgende:

  • Langstrup Flugtskydebane forbliver på den nuværende placering.
  • Revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane indledes nu. Samtidig indledes sagsbehandling af den ansøgte udvidelse med en ny standplads, som kræver § 3 dispensation.
  • Langstrup flugtskydebane anmodes om at redegøre for, hvordan der kan ske en effektiv opsamling af skydebaneaffald særligt i den del af nedfaldsområderne der er beliggende i §3 områder.
  • Karlebo Flugtskydebane fortsætter på sigt ikke på den nuværende placering.
  • Karlebo Flugtskydebane og administrationen samarbejder om at finde en ny egnet placering af skydebanen i Langstrup Mose (Se forslag fra Karlebo Flugtskydebane bilag 4).
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • Hvis ny placering findes skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Hvis ny placering findes, skal Karlebo Flugtskydebane ansøge om landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse.
  • I tilfælde af nye oplysninger fra Miljøstyrelsen om støj fra haglgeværer, er det muligt at gennemføre en ny revurdering af miljøgodkendelsen af Langstrup Flugtskydebane.  Det vurderes, at sagsbehandlingen af Karlebo Flugtskydebane på en ny placering ikke vil være afsluttet før der kan foreligge nye oplysninger fra Miljøstyrelsen.

 Risikofaktorer:

  • At der ikke opnås landzonetilladelse og evt. § 3 dispensation til de tekniske anlæg, der er nødvendige for at begrænse støj fra Langstrup Flugtskydebane. I så fald kan støjen kun reguleres gennem begrænset skydetid.
  • At der ikke kan findes en egnet placering til Karlebo Flugtskydebane i Langstrup Mose. Forhindringerne kan være manglende plads og konflikt med § 3 – beskyttet natur mm. Der skal desuden kunne opnås landzonetilladelse og byggetilladelse til de samlede tekniske anlæg.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at støjen fra skydebanerne er undervurderet.
  • At nye oplysninger fra Miljøstyrelsen medfører, at banerne i praksis ikke kan forblive i Langstrup Mose.

Spor 3: Begge skydebaner flytter til én ny fælles lokalitet – 1 skydebane

Spor 3 forudsætter, at begge baner flyttes fra Langstrup Mose til en ny fælles lokalitet. Det betyder, at administrationen, med afsæt i den indledende udpegning fortsætter processen for at finde en egnet lokalitet til et nyt moderne anlæg med effektiv begrænsning af støj.

Spor 3 indebærer følgende:

  • Administrationen gennemfører en udvidet screening for at udpege områder i kommunen (kommunale og private arealer), hvor det er muligt at placere et skydebaneanlæg, og identificerer i samarbejde med foreningerne én eller flere mulige lokaliteter. Placering på nyt areal ved Langstrup Mose inddrages som en mulighed. 
  • Der skal findes en model for køb, mageskifte eller salg af de arealer, Langstrup Flugtskydebane ejer og benytter i dag, og skydebanen skal frivilligt indgå en sådan aftale.
  • Såfremt ny placering omfatter kommunal ejendom skal ejer/lejer forhold afklares.
  • Hvis ny placering findes, skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.
  • Finansiering af nyt anlæg og faciliteter skal afklares.
  • De to foreninger skal udvikle en samarbejdsmodel og en økonomisk model for et fælles anlæg.
  • Planforhold skal evt. bringes i orden på ny lokalitet (f.eks. ift. transportkorridor, kommuneplan, lokalplan).
  • Foreningerne skal sammen udføre de nødvendige ansøgninger til det nye fælles anlæg og anvendelsen af dette.
  • Ansøgninger skal sagsbehandles.
  • Nyt anlæg skal etableres
  • Der skal gennemføres en afsluttende oprydning af skydebaneaffald og fjernelse af tekniske anlæg på begge baner i Langstrup Mose. Finansiering af dette skal afklares.

Et nyt skydebaneanlæg vil kræve landzonetilladelse, miljøgodkendelse og byggetilladelse. Etablering af jordvolde vil kræve tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 19 og evt. § 33.

I perioden hvor muligheder for et nyt anlæg undersøges, og et nyt anlæg etableres, er der behov for regulering af støj og andre miljøforhold, herunder håndtering af affald, på de to nuværende flugtskydebaner. Det kan ske på følgende måder:

  • Dialog med skydebanerne om en fortsat frivillig aftale om skydetider baseret på den nuværende aftale, der kun gælder i 2016.
  • Påbud vedr. håndtering af affald med afsæt i standardvilkår for skydebaner, der er mere præcise end de vilkår, der står i de nuværende miljøgodkendelser.
  • Revurdering af de eksisterende miljøgodkendelser. Dette er dog en forholdsvis omfattende proces for en midlertidig løsning, men en mulighed.

Samlet skønnes et nyt anlæg at kræve en investering på 2 – 5 mio. kr. til maskinhuse og strømforsyning til kastemaskiner, etablering af standpladser evt. med støjafskærmning, klubhus, parkeringsarealer, evt. adgangsvej, etablering af støjvolde og terrænregulering. Derudover vil der være omkostninger til afvikling af de eksisterende baner.  

 Risikofaktorer:

  • Hvis Langstrup Flugtskydebane ikke frivilligt ønsker at flytte.
  • Alternativt vil flytning af kun den ene bane udenfor Langstup mose medføre, at to områder i kommunen påvirkes af støj fra skydebaner.
  • Der kan ikke findes en egnet lokalitet i kommunen, som kan rumme en skydebane.
  • Naboer til en ny lokalitet udenfor Langstrup Mose vil opleve en ny støjkilde i lokalområdet, dog væsentligt begrænset ift. det støjniveau der i dag er i mosen.
  • Der kan ikke findes finansiering af et nyt anlæg.
  • Processen bliver langvarig og forlænges, hvis landzonetilladelse og miljøgodkendelse af det nye anlæg påklages.
  • Der skal afsættes tid til opbygning af banen.
  • Der mangler en teknisk løsning på oprydning af affaldsproblemet på Karlebo Flugtskydebane.

Spor 4: Skydebanerne forsøges lukket eller reguleret mest restriktivt – 1 skydebane begrænset niveau

 

De juridiske forhold omkring muligheder for lukning af skydebanerne er gennemgået i et juridisk notat. (Notatet er vedlagt som bilag 5). Det fremgår af notatet, at de nedenstående tre situationer kan føre til lukning af skydebanerne:

  1. Lukning på grund af manglende mulighed for overholdelse af nødvendige tilladelser.
  2. Lukning som følge af tilsyn
  3. Lukning på grund af væsentlig forurening

Der konkluderes følgende i notatet:

Det gælder for begge skydebaner, at miljøgodkendelserne skal revurderes, hvilket de har fået meddelelse om.

For Karlebo Flugtskydebanes vedkommende er den enkleste mulighed, at kommunen som ejer af arealet kan beslutte at banen skal lukke. Vælges denne løsning skal der ske oprydning af det kommunale areal som Karlebo Flugtskydebane fraflytter.

For Langstrup Flugtskydebane gælder det at:

Ad 1) Skydebanen har de tilladelser, der er nødvendige til at drive den nuværende skydebane. Det er derfor ikke muligt at lukke banen med henvisning hertil.

Ad 2) Kommunen har ikke ved miljøtilsyn med skydebanen konstateret overtrædelser af de nugældende miljøgodkendelser, som var af en karakter, der kunne begrunde et forbud mod den fortsatte drift af banen.

Ad 3) På nuværende tidspunkt findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for i medfør af § 41 i Miljøbeskyttelsesloven at forbyde fortsat drift af banen

 

Det er således administrationens vurdering, at kommunen kan beslutte at lukke Karlebo Flugtskydebane ved at inddrage brugsretten til arealet, men at kommunen på nuværende tidspunkt ikke har hjemmel til at lukke Langstrup Flugtskydebane. Dermed vil dette spor i praksis betyde, at der fremadrettet er én skydebane i mosen. Såfremt det ønskes at nedbringe skydeaktiviteten i kommunen mest muligt, kan der anlægges en saglig, miljømæssigt begrundet restriktiv linje overfor Langstrup Flugtskydebane.

 

Administrationens vurdering

Om spor 1 kan lade sig gøre afventer især NMKs afgørelse på klage over landszonetilladelse. Administrationen anbefaler dog uanset NMKs afgørelse ikke spor 1, hvilket især er begrundet i støjniveau fra Karlebo Flugtskydebane og vanskelige rammer ift. støjdæmpning i §3 området, samt at der ikke findes en teknisk løsning på håndtering af affald i §3 området. Skydebanen er selv klar over disse vanskeligheder og ønsker selv en ny placering.

Valget mellem spor 2, 3 og 4 går bl.a. på det centrale valg om der i Fredensborg Kommune skal være én eller to flugtskydebaner. Ud fra et myndighedsperspektiv er én flugtskydebane væsentligt enklere at regulere. Én skydebane vil også i højere grad kunne tilgodese hensynet til naboer. Over for det står hensynet til foreningerne, der såfremt skydebanerne skal flytte sammen (spor 3) vil skulle fusionere de to foreningers kultur og brugere. Såfremt Karlebo Flugtskydebane lukkes (spor 4), vil der sandsynligvis blive behov for at håndtere de mange ekstra brugere på Langstrup Flugtskydebane. Dette er blot nogle af de overvejelser, der kan ligge til grund for valg af spor, der dog i den sidste ende vurderes at være et valg der er op til beslutning i udvalget.

Som det fremgår af ovenstående, er der i alle spor en række forudsætninger og en række risikofaktorer, som har afgørende betydning for, om de enkelte løsninger bliver mulige i praksis. Løsningerne kan derfor ikke på forhånd loves gennemført 100 % som beskrevet. For hver løsning vil der i det videre arbejde blive fremlagt et antal sager i den videre sagsbehandling til beslutning for rette udvalg.

 

Sagsbehandling siden Byrådsmødet den 31. oktober 2016

 

Klage over landzonetilladelse.

Naboer, bestyrelsesmedlemmer i foreningen Langstrup Mosens Venner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget over Fredensborg Kommunes afgørelse af 19. maj 2015 om meddelelse af landzonetilladelse til fortsat anvendelse af matr. nr. 3ae, Niverød By, Karlebo til flugtskydebane samt til de dertil eksisterende anlæg.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har den 2. november 2016 stadfæstet kommunes afgørelse. Afgørelsen betyder, at der ikke planmæssigt er noget til hinder for at Karlebo Flugtskydebane fortsætter på den nuværende lokalitet. Afgørelsen omfatter alene den påklagede landzonetilladelse, herunder om det ansøgte vil stride mod de hensyn, der skal varetages ved administration af planlovens landzonebestemmelser.

 

Nævnet tager ikke stilling til, hvorvidt aktiviteterne på flugtskydebanen kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, der tages endvidere ikke stilling til spørgsmål om miljøskadeloven og miljøbeskyttelsesloven samt naturbeskyttelseslovens § 52 om pleje. Dette må i givet fald afgøres af Fredensborg Kommune som første instans.

 

Støjmæssige forhold samt omfanget af skydebaneaktiviteterne og muligt affald som følge heraf skal reguleres i en eventuel ny miljøgodkendelse.

Nævnet finder ikke, at der er noget til hinder for, at Fredensborg Kommune har meddelt en landzonetilladelse, før der er foretaget en revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse.

 

Klage vedr. støjmålinger

Natur- og Miljøklagenævnet har den 7. november truffet afgørelse efter § 91 i miljøbeskyttelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet afviser klagen.

 

Der er tale om en afgørelse om en klage over den afgørelse, som Plan-, Miljø- og Klimaudvalget traf den 2. marts 2016. I afgørelsen afviste kommunen at nedlægge forbud mod fortsat drift af skydebanerne. Dette skete med henvisning til at sagen skulle tilbage på det oprindelige spor, jf. beslutning samme dag i udvalget om at fortsætte arbejdet med at revidere skydebanernes godkendelsesgrundlag og undersøge om det er muligt at placere skydebanerne ved Kejserdal eller andre steder. Afgørelsen blev indbragt for Statsforvaltningen af Mosens Venner, beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening, der klagede over, at udvalget ikke traf afgørelse om forbud mod drift med henvisning til, at den foretagne støjmåling viste et højere støjniveau end skydebanerne havde tilladelse til i miljøgodkendelserne og højere end grænseværdien i Miljøstyrelsens vejledning. Statsforvaltningen oversendte sagen til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet beslutning om, at afvise klagen. Det er nævnets opfattelse, at der reelt er tale om en tilsynsafgørelse, som ikke kan påklages til nævnet. Nævnet bemærker, at Fredensborg Kommunes afgørelse er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 3, hvorefter kommunen som tilsynsmyndighed kan nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen ikke kan nedbringes. Nævnet bemærker at kommunens afgørelse er truffet i forlængelse af en støjmåling, som viste, at de gældende miljøgodkendelser for skydebanerne ikke var overholdt. Nævnet bemærker, at § 41, stk. 3, ikke kan bruges i en situation, hvor tilsynsmyndigheden har konstateret, at en tidligere meddelt miljøgodkendelse ikke er overholdt. Nævnet finder, at et eventuelt forbud mod fortsat drift ville skulle meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 69 om tilsyn, og da en sådan afgørelse ikke kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, kan nævnet ikke behandle sagen.

 

Nævnet har alene taget stilling til, hvilken bestemmelse i Miljøbeskyttelsesloven, afgørelsen skulle træffes efter. Nævnet har ikke taget stilling til, hvorvidt kommunen efter den udførte støjmåling skulle have nedlagt et forbud mod fortsat drift, og nævnet har heller ikke taget stilling til, hvorvidt støjmålingen kunne eller skulle anvendes i sagsbehandlingen.

 

 

Haglnedfald og sikkerhedsgodkendelse af flugtskydebanerne

Der er stillet spørgsmål til haglnedfald i åen, på bevoksning og på Langstrup Stien fra skydning på Karlebo Flugtskydebane.

 

Skydebaner godkendes sikkerhedsmæssigt af politiet og synes hvert år af en skydebanesagkyndig fra politiet. For flugtskydebaner gælder en sikkerhedsafstand på 250 meter i skudretningen.

 

 

Fælles fagudvalgsmøde

På Byrådsmødet den 31. oktober 2016, blev det ved flertalsafgørelse vedtaget, at der snarest holdes fælles fagudvalgsmøde mellem Plan-, Miljø– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget, hvor Borgmesteren deltager. Mødet afholdes den 21. november 2016.

 

Borgmesteren ønsker, at sagen på dette møde drøftes under følgende tre punkter: Forløb A: Etablering af nyt skydebaneanlæg, Forløb B: Fortsat drift af Karlebo Flugtskydebane og Forløb C: Fortsat drift af Langstrup Flugtskydebane. Diagrammer som viser mulige proces- og tidsforløb samt udvalgte risikofaktorer ved hvert forløb er vedlagt sagen som bilag 12.

 

Borgmesteren har foreslået, at der til projektet vedr. skydebanernes fremtid nedsættes en følgegruppe bestående af borgmesteren, formanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Lars Simonsen, formanden for Fritids- og Idrætsudvalget Per Frost Henriksen, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, én repræsentant fra naboerne, én repræsentant fra Langstrup Mosens Venner og én repræsentant fra Danmarks Jægerforening.

 

Der lægges op til at der umiddelbart efter det fælles møde for de to udvalg træffes beslutning i sagen på ekstraordinært fagudvalgsmøde i hhv. Plan-, Miljø– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget.

 

Proces- og tidsforløb er opdateret og vedlagt sagen som bilag nr. 17.


Sagsbehandling siden Byrådsmødet den 27. marts 2017

Byrådet besluttede at udsætte sagen til byrådets møde i april, med henblik på at indkalde til et nyt følgegruppemøde for at undersøge muligheden for en forligsløsning endnu engang.

 

3. møde i Følgegruppen blev afholdt 4. april 2017. Referat af mødet er vedlagt (se bilag 27).

Bevilling

Sagen har på det nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvernser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt angår forhold vedr. planlov, miljøbeskyttelseslov og naturbeskyttelseslov.

Fritids- og Idrætsudvalget for så vidt angår forhold vedr. foreningsliv i kommunen.

Økonomiudvalget for så vidt angår kommunen som grundejer af det areal Karlebo Flugtskydebane benytter i dag og i forhold til evt. ny placering.

Indstilling

  1. At udvalget beslutter hvilket af de fire ovenstående spor for den videre sagsbehandling af skydebanerne i Langstrup Mose administrationen skal arbejde videre i.  
  2. At udvalget beslutter, om der i regulering af støj på løsninger med én eller to flugtskydebaner i Langstrup Mose skal anlægges en restriktiv linje.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-10-2016

Et flertal besluttede, at der af hensyn til miljøet arbejdes videre efter mulighederne i spor 4, men med det udgangspunkt,

 

·         at godkendelser indtil videre tager udgangspunkt i en meget restriktiv tilgang, både hvad angår skydetid og minimering af støj,

·         at der igangsættes en proces for nedlukning af Karlebo Flugtskydebane,

·         at mulighederne for ny placering for skydeaktiviteterne undersøges, herunder i forhold til mulighederne nævnt i spor 3.

 

For stemte 6:

B, O, F, C, Lars Søndergaard (V) og Carsten Nielsen (A).

 

Imod stemte 3:       

Susanne Rasmussen (V) og Per Frost Henriksen (A), der ønsker at arbejde videre efter spor 2, og Ergin Özer (A).

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-10-2016


Et flertal besluttede at følge beslutningen i Plan-, Miljø-, Klimaudvalget fra d. 4.10 2016.


For stemte 4 medlemmer:

Charlotte Sander (A), Lars Søndergaard (V), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D).


Imod stemte 3 medlemmer:

Per Frost Henriksen (A) og Christian de Jonquiéres (C) idet de ønsker, der skal arbejdes videre med model 2.

Lars Egedal (V) idet han ønsker, der skal arbejdes videre med model 3.


Lars Egedal (V) begærede sagen behandlet i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-10-2016

Drøftelse foretoges.

Beslutning i Byrådet den 31-10-2016

Borgmesteren foreslog, at der holdes et fælles udvalgsmøde mellem Plan-, Miljø,– og Klimaudvalget og Fritids– og Idrætsudvalget.


Der blev stemt om forslaget:


For stemte : 20 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Sandra Grenaae (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Allan Borgstrøm (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod stemte: 7 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Thomas von Jessen (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


På den baggrund blev det besluttet, at der snarest holdes fælles fagudvalgsmøde mellem Plan-, Miljø – og Klimaudvalget og Fritids –og Idrætsudvalget, hvor borgmesteren deltager.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 21-11-2016

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget vedrørende sag om skydebanerne i Langstrup Mose

 

1) Der nedsættes til projektet vedr. skydebanernes fremtid en følgegruppe bestående af borgmesteren, de to fagudvalg, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, to repræsentant fra naboerne, to repræsentant fra Langstrup Mosens Venner, én repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, og en fra Danmarks Naturfredningsforening.

Etablering af nyt skydebaneanlæg (jr. Proces- og tidsforløb A):

 

2) Der arbejdes for etablering af et nyt skydebaneanlæg (jf. proces-og tidsforløb A), idet skydebanerne/jagtforeningerne afsøger mulighederne for konkrete alternative placeringer (private såvel som offentligt ejede arealer) i eller uden for kommunen, der kan rumme begge flugtskydebaners aktiviteter. Administrationen bistår dette arbejde.

 

3) Skydebanerne og administrationen forelægger ét fælles forslag med henblik på politisk behandling senest ved udgangen af februar 2017.

 

4) Forslaget behandles på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i marts 2017 med henblik på, at træffe beslutning om en fælles indstilling til Byrådet om den fremtidige placering af et nyt skydebaneanlæg. I forslaget angives et estimat på anlægsomkostninger til et nyt moderne skydebaneanlæg (hvor begge baners aktiviteter samles), herunder en skitse for de videre planer og processen for flytning.

 

5) Fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane og Langstrup Flugtskydebane (jf. proces-og tidsforløb B og C):

 

I perioden frem til et nyt skydebaneanlæg er etableret og en flytning kan realiseres, fortsætter de to skydebaner deres aktiviteter på de nuværende placeringer i Langstrup Mose. Der anlægges i denne periode en saglig, miljømæssig linje overfor begge skydebaner i forhold til begrænsning af skydebanernes støj- og aktivitetsniveau. En linje der kan myndighedsgodkendes og som tilgodeser naboer og andre interessenter i bred forstand. Der forelægges en sag med en frivillig aftale herom for PMK i januar 2017.

 

Udvalget godkendte enstemmigt pkt. 1,2,3,4.

 

Pkt. 5 kom til afstemning:

 

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Christian de Jonquiéres (C), Lars Egedal (V)

Imod stemte: Bo Hilsted (A), Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), Flemming Rømer (O), i det disse medlemmer ønsker at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen.

 

Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

 

Lars Egedal (V) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 21-11-2016

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget vedrørende sag om skydebanerne i Langstrup Mose

 

1) Der nedsættes til projektet vedr. skydebanernes fremtid en følgegruppe bestående af borgmesteren, de to fagudvalg, to repræsentanter fra Karlebo Sogns Jagtforening, to repræsentanter fra Asminderød-Grønholt Jagtforening, to repræsentant fra naboerne, to repræsentant fra Langstrup Mosens Venner, én repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, og en fra Danmarks Naturfredningsforening.

Etablering af nyt skydebaneanlæg (jr. Proces- og tidsforløb A):

 

2) Der arbejdes for etablering af et nyt skydebaneanlæg (jf. proces-og tidsforløb A), idet skydebanerne/jagtforeningerne afsøger mulighederne for konkrete alternative placeringer (private såvel som offentligt ejede arealer) i eller uden for kommunen, der kan rumme begge flugtskydebaners aktiviteter. Administrationen bistår dette arbejde.

 

3) Skydebanerne og administrationen forelægger ét fælles forslag med henblik på politisk behandling senest ved udgangen af februar 2017.

 

4) Forslaget behandles på et fællesmøde mellem Fritids- og Idrætsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i marts 2017 med henblik på, at træffe beslutning om en fælles indstilling til Byrådet om den fremtidige placering af et nyt skydebaneanlæg. I forslaget angives et estimat på anlægsomkostninger til et nyt moderne skydebaneanlæg (hvor begge baners aktiviteter samles), herunder en skitse for de videre planer og processen for flytning.

 

5) Fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane og Langstrup Flugtskydebane (jf. proces-og tidsforløb B og C):

 

I perioden frem til et nyt skydebaneanlæg er etableret og en flytning kan realiseres, fortsætter de to skydebaner deres aktiviteter på de nuværende placeringer i Langstrup Mose. Der anlægges i denne periode en saglig, miljømæssig linje overfor begge skydebaner i forhold til begrænsning af skydebanernes støj- og aktivitetsniveau. En linje der kan myndighedsgodkendes og som tilgodeser naboer og andre interessenter i bred forstand. Der forelægges en sag med en frivillig aftale herom for PMK i januar 2017.

 

Udvalget godkendte enstemmigt pkt. 1, 2, 3, 4.

 

Pkt. 5 kom til afstemning:

 

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Susanne Rasmussen (V).

 

Imod stemte: Carsten Nielsen (A), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), idet disse medlemmer ønsker at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen og i det beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

 

Ergin Özer (A) og Lars Søndergaard (V) undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2016

Drøftelse foretoges.

Beslutning i Byrådet den 19-12-2016

Sagen blev udsat jvfr. pkt 178.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-03-2017


Der blev taget udgangspunkt i kompromisforslag A og B, bilag 25 som behandlet på PMK og FIU den 9. marts 2017, som blev revideret på mødet.

 

Sagen drøftet.

 

Der foretoges afstemning.

 

Kompromisforslag A vedr. Karlebo Flugtskydebane:

For stemte:

Carsten Nielsen (A), Ergin Ôzer (A), Flemming Rømer (O), Thomas Bak (V).

Imod stemte:

Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), idet disse medlemmer ønsker, at følge udvalgets tidligere beslutning i sagenaf 4. oktober 2016, og idet beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker, at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

Kompromisforslag B vedr. Langstrup Flugtskydebane:

For stemte:

Carsten Nielsen (A), Ergin Ôzer (A), Flemming Rømer (O), Thomas Bak (V).

Imod stemte:

Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), idet disse medlemmer ønsker, at følge udvalgets tidligere beslutning i sagen, og idet beslutningen ikke tilgodeser hensynet til naboer og natur i tilstrækkelig grad.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker, at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

Carsten Nielsen (A), Ergin Ôzer (A), Flemming Rømer (O) og Thomas Bak (V) begærede sagen indbragt for byrådet.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-03-2017

Der blev taget udgangspunkt i kompromisforslag A og B, bilag 25, som behandlet på Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 9. marts 2017.


Sagen drøftet.


Der foretoges afstemning:

Kompromisforslag A vedr. Karlebo Flugtskydebane.

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Flemming Rømer (O), Lars Egedal (V).

Imod stemte: Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), idet de ønskede at følge beslutningen på udvalgets møde den 5. oktober 2016.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.


Forslaget blev vedtaget.


Kompromisforslag B vedr. Langstrup Flugtskydebane.

For stemte: Per Frost Henriksen (A), Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Flemming Rømer (O), Lars Egedal (V).

Imod stemte: Kristian Hegaard (B), Hossein Armandi (D), idet de ønskede at følge beslutningen på udvalgets møde den 5. oktober 2016.

Lars Søndergaard (V), idet han ønsker at borgmesteren indgår i forhandling med de to parter.


Forslaget blev vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017


Sagen er begæret i byrådet. Sagen blev drøftet.

Beslutning i Byrådet den 27-03-2017

 

Sagen udsættes til byrådets møde i april, idet borgmesteren indkalder til et nyt følgegruppemøde for at undersøge muligheden for en forligsløsning endnu engang.

Beslutning i Byrådet den 24-04-2017


Byrådet besluttede følgende:


1.    At revurdering af miljøgodkendelser igangsættes

2.    At Karlebo Flugtskydebane forventes lukket 2. september 2017 og der indgås Brugs- og afviklingsaftale med kommunen om dette.


Der blev stemt om indstillingens punkt 1:


For: 20 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Christian de Jonquiéres (C), Charlotte Bie (I), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Jette Hansen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 6 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Forslaget blev vedtaget.


Liste B, Liste C, Liste D, Liste F og Liste Ø stemte imod, idet den oprindelige beslutning fra 4.10.2016 ønskes fastholdet.

Bilag

Bilag 1 Rambølls notat 29.09.2016 - Miljøregulering af to skydebaner.pdf
Bilag 2 Notat om praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.pdf
Bilag 3 Standardvilkår for udendørs skydebaner.pdf
Bilag 4 Foreløbigt udkast til projektbeskrivelse af ny bane.pdf
Bilag 5 Juridiske forhold om lukning af virksomheder.pdf
Noter fra Langstrup Moses Venner til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 4. oktober 2016.pdf
Langstrup Mosens Venner Noter til foretræde Idræts- og Fritidsudvalgets møde 5 10 16 III.pdf
Mail - yderligere oplysninger vedr. sag 140 på byrådets dagsorden om Skyde.pdf
Mail - Skydebanerne i Langstrup Mose.pdf
Skydebanerne i Langstrup Mose - Kompromisforslag - skydeklubberne BY 31-10-2016.pdf
Kompromisforslag - skydeklubberne BY 31-10-2016.pdf
Bilag 12 - Proces- og tidsforløb.pdf
Dagsorden fælles fagudvalgsmøde PMK FIU 21. nov 2016.pdf
MST støjberegninger 101116.pdf
Vurdering af kommunens handlepligt.pdf
Mail om vurdering af kommunens handlepligt.pdf
Bilag Proces- og tidsforløb revideret pr 14.dec 2016
Planlagte Skydetimer på Langstrup Skydebane 2017.pdf
Bilag skydebanesag kompromisforslag Dec 2016.pdf
Bilag_Opgørelse af skydetid på flugtskydebanerne i Langstrup Mose_dec 20....pdf
Borgmesterens protokolforslag sag 179.pdf
VS Aktuel skydetid på Langstrup Flugtskydebane i 2016.pdf
VS Kompromisforslag - skydebanesagen - sag 179 på BY.pdf
RE Aktuel skydetid på Langstrup Flugtskydebane i 2016.pdf
Bilag 25 kompromisforslag skydebaner version 9.3.17.pdf
Bilag 27 - Referat af følgegruppemøde nr. 3 den 4. april 2017.pdf
Bilag til sag nr. 70 - mail fra Poul Jespersen, 23.04.17.pdf
Bilag til sag nr. 70 - orientering fra Thomas Barfoed, 20.04.17.pdf