05-09-2016 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Susanne Rasmussen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Lars Egedal (V)

Nr.109 - Godkendelse af dagsordenen

Lars Egedal (V)

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Dagsordenen blev godkendt.


Lars Egedal (V) var fraværende. Allan Borgstrøm (V) var indkaldt som stedfortræder.

Nr.110 - Anmodning om indkaldelse af stedfortræder for byrådsmedlem Rasmus Østrup Møller

Sagsnr.: 16/22745

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådsmedlem Rasmus Østrup Møller anmoder om indkaldelse af stedfortræder i Byrådet i perioden fra 6. september 2016 til 30. november 2016 grundet travlhed og varetagelse af pligter i hans ansættelsesforhold.

Sagsfremstilling og økonomi

I mail af 21. august 2016, hvor Rasmus Østrup Møller anmoder om orlov fra 6. september 2016 til 30. november 2016, oplyser han, at han i sit arbejde som administrationschef står foran en fusionsproces, som er en stor opgave der er meget ressourcekrævende, hvorfor han i den nævnte periode vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv.


Reglerne om forfald fremgår af kommunestyrelseslovens § 15:


”Stk.2. Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen.

Stk.3. Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kommunalbestyrelsen.”


Pligter i medfør af et byrådsmedlems ansættelsesforhold kan begrunde lovligt forfald. Dette gælder uagtet, at byrådsmedlemmer, der er lønmodtagere, efter styrelseslovens § 16 b har ret til fravær fra arbejdet i det omfang det er nødvendigt for at varetage det kommunale hverv. Et byrådsmedlem er således ikke forpligtet til at gøre brug af retten til fravær fra arbejdet.


Efter § 15, stk.4 træffer Byrådet beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Byrådet skal i den forbindelse tage stilling til, om der foreligger lovligt forfald, der berettiger til stedfortræderindkaldelse, samt om stedfortræderen er rette stedfortræder og valgbar.

 

1. stedfortræder i Socialdemokratiet er Sandra Grenaae.

 

Stedfortræderen i Byrådet indtræder ikke pr. automatik i Rasmus Østrup Møllers udvalgsposter og andre hverv i den nævnte periode. Efter styrelseslovens § 28, stk. 2 er det den gruppe, der har indvalgt ham, der bestemmer, om et andet medlem skal indtræde, så længe hindringen varer.

 

Det er derfor Socialdemokratiets byrådsgruppe, der beslutter, hvem der skal indtræde i Rasmus Østrup Møllers udvalgs- og andre tillidsposter. Socialdemokratiet har meddelt, at såfremt Rasmus Østrup Møllers ansøgning om stedfortræderindkaldelse godkendes, ønsker man, at hans udvalgs- og tillidsposter besættes således:

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Per Frost Henriksen

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget: Sandra Grenaae
UngFredensborg – bestyrelsen: Ergin Øzer
Fredensborg Vandrerhjem - bestyrelsen: Per Frost Henriksen
Grundlisteudvalget: Per Frost Henriksen

 

Rasmus Østrup Møller har i forbindelse med sin anmodning om indkaldelse af stedfortræder tilkendegivet, at, i det omfang det er muligt, vil han gerne i perioden, hvor der er indkaldt stedfortræder, varetage hvervet som formand for bestyrelsen i UngFredensborg.

 

Administrationen har oplyst, at dette ikke er foreneligt med reglerne om stedfortræderindkaldelse, idet reglerne indebærer, at det er en absolut og varig forhindring i at varetage sine kommunale hverv, som begrunder stedfortræderindkaldelsen.

 

Det er derfor ikke muligt i en fraværsperiode at varetage enkelte hverv og samtidig have stedfortræderen indkaldt.

 

Det er beskrevet sådan i den kommenterede styrelseslov:

 

Det forhold, at et medlem vil være forhindret i at deltage i kommunalbestyrelsens møder, kan ikke begrunde, at bestemmelsen bringes i anvendelse, når medlemmet dog vil have mulighed for at deltage i udvalgsmøder eller varetage andre kommunale hverv.

Bevilling

Ved et fravær på under 3 måneder vil Rasmus Østrup Møller fortsat oppebære sine vederlag i fraværsperioden, jf. kommunestyrelseslovens § 16, stk. 9 og vederlagsbekendtgørelsens §§ 30 og 32. Ved en periode udover 3 måneder bortfalder vederlaget.

 

Til stedfortrædere i Byrådet ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af byrådet, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens §§ 15, 16 og 28.


Vederlagsbekendtgørelsens §§ 6, 30 og 32.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender, at betingelserne for Sandra Grenaaes indtræden som stedfortræder er til stede.

  1. At Byrådet tager til efterretning, at de af Socialdemokratiet udpegede personer indtræder i Rasmus Østrup Møllers udvalgsposter og andre hverv i dennes fraværsperiode.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Byrådet godkendte, at betingelserne for Sandra Grenaaes indtræden som stedfortræder er tilstede.


Byrådet tog til efterretning, at følgende personer udpeget af Socialdemokratiet indtræder i Rasmus Østrups udvalgsposter og andre hverv i dennes fraværsperiode:


Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Per Frost Henriksen

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget: Sandra Grenaae
UngFredensborg – bestyrelsen: Ergin Øzer
Fredensborg Vandrerhjem - bestyrelsen: Per Frost Henriksen
Grundlisteudvalget: Per Frost Henriksen

Nr.111 - 1. behandling af budget 2017 - 2020

Sagsnr.: 16/21739

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Der skal fremsendes budgetforslag til Byrådets 1. behandling og fastsættes frister for indgivelse af partiernes ændringsforslag til budgettet.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget skal fremsende forslag til budget for 2017 og overslagsår til Byrådets 1. behandling.


Det anbefales, at administrationens budgetvurdering, i overensstemmelse med tidligere års praksis, lægges til grund for de videre budgetforhandlinger og oversendes til Byrådets 1. behandling. Det bemærkes, at budgetvurderingen drøftes på budgetseminaret den 26. og 27. august 2016 umiddelbart inden Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet.


Det foreslås, at frist for partiernes ændringsforslag er søndag den 11. september kl. 24.00. Ændringsforslag sendes til borgmester, cc. kommunaldirektør og økonomichef. Endvidere foreslås, at det budgetmateriale der offentliggøres på kommunens hjemmeside samtidigt sendes til høring i de berettigede råd og nævn.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At administrationens budgetforslag oversendes til 1. behandling i Byrådet som grundlag for de videre politiske forhandlinger om budget 2017-2020.
  2. At fristen for aflevering af partiernes ændringsforslag til budgettet forud for dagsorden til 2. behandling, fastsættes til søndag den 11. september kl. 24.00.
  3. At budgetmaterialet offentliggøres på kommunens hjemmeside og sendes i høring i berettigede råd og nævn.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.


Økonomiudvalget anbefaler, at budgetmaterialet indtil videre fortsat er fortroligt. Dvs. at budgetmaterialet ikke offentliggøres før senere i forhandlingsforløbet.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.112 - Halvårsregnskab 2016

Sagsnr.: 16/16145

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Godkendelse af halvårsregnskab 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Som en del af aftalen mellem regeringen og kommunerne skal der udarbejdes et halvårsregnskab.

Fredensborg Kommune er som led i frikommuneforsøget fritaget for tidligere fastsatte formkrav til halvårsregnskabet. Den talmæssige side af halvårsregnskabet skal stadig indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Frikommuneforsøget er af Folketinget forlænget til 30.06.2017.

 

Det forventede regnskab 2016 fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1.

 1.000 kr.

Korrigeret Budget 2016

Forventet regnskab ved budgetrevision 30.06.2016

Forventet mer-/mindreforbrug 2016

Drift (pol 1-16)

2.448.012

2.430.975

-17.037

Indenfor servicerammen

1.837.712

1.834.580

-3.132

Udenfor servicerammen

610.300

596.395

-13.905

Anlæg, netto

81.586

73.534

-8.052

Finansiering (pol 17)

-2.529.598

-2.522.137

7.461

Total

 

 

-17.628

 

 

Samlet set er det administrationens forventning, at regnskab 2016 vil resultere i et mindre forbrug på 17 mio. kr. på drift, et mindreforbrug på anlæg på 8 mio. kr. samt et merforbrug på finansiering på 7,4 mio. kr. i alt et mindreforbrug på 17,6 mio. kr.

 

Udgifter indenfor Servicerammen

 

Det forventede regnskab indenfor servicerammen forventes at udgøre 1.834 mio. kr. hvorved kommunen overskrider servicerammen med 16,3 mio. kr., se tabel 2.

 

 

Tabel 2.

 

1.000 kr.

Vedtaget Budget 2016

Korrigeret Budget 2016

Forventet regnskab 2016

Afvigelse forventet regnskab og vedtaget budget

Afvigelse forventet regnskab og korrigeret budget

Udgifter indenfor servicerammen

1.818.272

1.837.712

1.834.580

16.308

-3.132


 

Overskridelsen på servicerammen ligger på politikområderne 1 – 16 (minus 11 - Beskæftigelse). Årsag til at rammen forventes overskredet er de tillægsbevillinger, der blev givet ved budgetrevision 30.04.2016 samt  overførslerne fra 2015 til 2016, da disse i et vist omfang forventes anvendt i 2016.

 

Såfremt det antages, at der i lighed med tidligere år, overføres budget til 2017 i størrelsesordenen 30 mio. kr. bliver servicerammen ikke overskredet, men der er i lighed med tidligere år ikke meldt et mindreforbrug ind, der kan sandsynliggøre dette.

 

Overskrider kommunerne samlet den af staten udmeldte serviceramme kan kommunerne få en økonomisk sanktion. Sanktionen kan være såvel individuel som kollektiv. I 2015 var kommunernes samlede serviceudgifter mindre end budgetlagt.

 

Udgifter udenfor serviceramme

 

Samlet er der forventede mindreudgifter på områderne der ligger udenfor servicerammen på 13,9 mio. kr.

 

På Beskæftigelsesområdet drejer det sig om 12,7 mio. kr. på baggrund af statens ændrede skøn for konjunkturudviklingen. Ved ændrede skøn korrigeres i de udmeldte rammer inden for de budgetgaranterede områder samt på Beskæftigelsestilskuddet hvilket bevirker en mindreindtægt for kommunen på tilskud og udligning, men samtidig er der en forventning om mindreudgift på driftsområdet.  

 

Anlæg

 

De samlede anlægsudgifter forventes at udgøre 73,5 mio. kr.

 

Der er en forventning om et mindreforbrug på 8 mio. kr. som primært skyldes forventninger om udskydelse af anlægsprojekter mellem årene samt  salgsindtægter.

 

Indberetning af forventet regnskab

 

Som følge af aftale mellem regeringen og kommunerne er det obligatorisk for kommunerne at udarbejde halvårsregnskab, der skal indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indberetning på det endelige forventede regnskab – hvor der er medtaget en forudsætning om en overførsel fra 2016 til 2017 på 30 mio. kr. - vedlægges som bilag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov §§ 45a og 57.

Håndbog i Økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At halvårsregnskabet 2016 bliver godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.113 - Budgetrevision 30.06.2016

Sagsnr.: 16/16145

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.06.2016 viser forventningerne til årets resultat for drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.06.2016 omfatter alle politikområder, det vil sige såvel drift, finansiering og anlæg.

 

Drift indeholder både serviceudgifter, overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Tillægsbevillinger kan både være positive og negative. Positive tillægsbevillinger (+) er merudgifter dvs. udtryk for kassetræk. Negative tillægsbevillinger er mindreudgifter dvs. udtryk for kassetilførsel.

 

Siden sidste budgetrevision er der sket en forbedring af resultatet i 2016, men en forværring af resultatet af 2017. Det positive resultat i 2016 skyldes hovedsagligt en regulering på beskæftigelsesområdet, men også overførsler mellem årene på anlægsområdet. Men der er også højere udgifter på beskæftigelsesområdet set i forhold til landsplan og merudgifter på politikområde Udsatte Børn og Unge. 

 

På beskæftigelsesområdet vurderer Regeringen og KL, at der vil være et fald i antallet af ledige for kommunerne samlet. Såfremt udviklingen i Fredensborg kommune fulgte vurderingen i hovedstadsområdet/klyngen, kunne Beskæftigelsesområdet lægge 21,7 mio. kr. i kassen grundet færre udgifter til overførselsindkomster. Men Fredensborg kommune har en knap så positiv udvikling på kontanthjælps- og A-dagpengeområdet, hvorfor dette ville medføre et merforbrug på 9 mio. kr. på politikområdet. Derfor anbefales det, at området alene reguleres med 12,7 mio. kr.

 

I forhold til politikområdet Udsatte Børn og Unge er der pt. opgjort forventede merudgifter på 7,8 mio. kr. En tillægsbevilling indarbejdes først ved budgetrevision 30.11.2016, da opgørelsen af merudgifterne fortsat kvalificeres og herefter skal forelægges fagudvalget.  Disse merudgifter indgår derfor ikke som en del af de ansøgte tillægsbevillinger ved denne budgetrevision.

 

Tabel 1. Det samlede resultat af budgetrevision 30.06.2016

 

Vedtaget budget 2016

Korrigeret budget 2016

Forventet regnskab

Afvigelse

Tillægsbevillinger 30.06.2016

Overførsler og endnu ikke ansøgte tillægsbevillinger (*)

Drift i alt

2.368.150

2.448.012

2.430.975

-17.037

-16.125

-909

Indenfor servicerammen

1.755.103

1.837.712

1.834.580

-3.132

-2.233

-899

Udenfor servicerammen

613.047

610.300

596.395

-13.905

-13.892

-10

Anlæg

76.346

81.586

73.534

-8.052

-8.709

657

Finansiering i alt

-2.444.496

-2.529.598

-2.522.137

7.461

7.461

0

Indenfor servicerammen

63.169

0

0

0

0

0

Skatter og tilskud

-2.507.665

-2.529.598

-2.522.137

7.461

7.461

0

I alt

0

0

-17.628

-17.628

-17.373

-252

(*) + angiver merforbrug, - angiver mindreforbrug

 

Det overordnede resultat af budgetrevisionen fremgår af tabel 2, hvoraf det fremgår, at der i 2016 kan lægges 17,4 mio. kr. i kassen og samlet over budgetperioden drejer det sig om mindreudgifter for i alt 11,6 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

Tabel 2. Samlet opgørelse over tillægsbevillinger i denne budgetrevision.

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2016-2020

Drift

-16.125

0

0

0

0

-16.125

Anlæg

-8.709

-5.801

0

0

0

-14.510

Finansiering

7.461

11.562

0

0

0

19.023

I alt

-17.373

5.761

0

0

0

-11.612

 

En deltaljeret gennemgang af de ansøgte bevillinger fremgår af bilag 1 og 2.

 

Forventninger til overholdelse af servicerammen

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Såfremt de nuværende budgetter forbruges fuldt ud, vil Fredensborg Kommune ikke kunne overholde den udmeldte serviceramme. Servicerammen er baseret på det vedtagne budget.

 

De seneste år har der dog været overførsler på mellem 30-40 mio. kr., til trods for, at dette ikke er indgået i områdernes indmeldinger til budgetrevisionerne. Ud fra erfaringerne fra tidligere år kommer Fredensborg Kommune derfor formodentlig ikke til at overskride servicerammen. Hertil kommer, at der i 2016 er blevet indarbejdet overførsler fra 2015 på 38 mio. kr. og frigivet indefrosne driftsmidler for 24 mio. kr. I alt er områdernes budgetter opskrevet med 62 mio. kr. Dette burde, alt andet lige, resultere i et højere overførselsniveau end tidligere.

 

Forventninger til udgifterne der ligger udenfor servicerammen

Samlet er der mindreudgifter for i alt 13,9 mio. kr. på de områder, der ligger udenfor servicerammen. Jf. ovenfor nedjusterer beskæftigelsesområdet forbruget i 2016 med 12,7 mio. kr., og aktivitetsbestemt medfinansiering har et forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

  

Drift

En detaljeret oversigt over de ansøgte bevillinger fremgår af bilag 1 og 2.

 

Udgifter indenfor serviceramme

  • Kommunens aftalte serviceramme i 2016 er blevet nedskrevet på grund af en ændret forventning til pris- og lønfremskrivningen i 2016. For at undgå et utilsigtet løft i kommunens budget foreslås det, at budgettet indenfor servicerammen nedjusteres. Budgettet udenfor servicerammen korrigeres ikke. Samlet set korrigeres områdernes budgetter under servicerammen med 3,8 mio. kr. i 2016.
  • Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) og andre reguleringer er den kompensation/modregning kommuneren modtager/skal betale som følge af lovændringer. I denne budgetrevision 30.06.2016 behandles reguleringer vedrørende 2016. Reguleringer vedrørende 2017-2020 behandles i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Samlet får områderne tilført 1,3 mio. kr. i 2016 som følge af LCP og andre reguleringer.
  • På politiområde Udsatte Børn og Unge arbejdes fortsat på en kvalificering af forventede merudgifter til anbringelser og skole- og dagbehandlingstilbud.

 Udgifter udenfor servicerammen

  • På politiområde Beskæftigelse er der merudgifter på 9 mio. kr. i forhold til den udmeldte regulering, da området ikke har haft den samme positive udvikling på kontanthjælps- og A-dagpengeområdet som på landsplan.
  • På udgiftsområdet aktivitetsbestemt medfinansiering var der i 2014 en stor udgiftsstigning. Det høje udgiftsniveau fortsatte i 2015, men er nu faldende. I budgetrevisionen pr. 30.04.2016 blev der lagt 2,8 mio. kr. i kassen vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering og med denne budgetrevision lægges yderligere 4,6 mio. kr. i kassen. Begge gange er det store fald blevet modsvaret af merudgifter på det indsatsstyrede område på Politikområde 13, Pleje og Omsorg. Derfor er der kun blevet lagt hhv. 0,4 og 1,5 mio. kr. i kassen samlet set fra området.

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen en reduktion af budgettet i 2016 på 8,7 mio. kr. Kassen styrkes varigt med 2,9 mio. kr. som primært er et resultat af, at det er lykkedes at realisere indtægter fra salg af grunde og bygninger. Kassen styrkes midlertidigt med 5,8 mio. kr. fra anlægsudgifter, der flyttes fra 2016 til 2017.


For 2017 medfører budgetrevisionen en udvidelse af budgettet med 5,8 mio. kr., mens bevægelser mellem anlæg og finansiering medfører en reduktion af budgettet på 11,6 mio. kr. Bevægelsen mellem anlæg og finansiering skyldes, at der indarbejdes en salgsindtægt på 11,6 mio. kr. på anlægsbudgettet vedrørende grundsalgsindtægten fra det nye plejecenter i Humlebæk. Indtægten modsvares af en tilsvarende udgift til grundkapitallån til boligdelen på finansieringsområdet.  

 

Tabel 3. Ansøgte ændringer i anlægsbudgettet

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2016-19

Forskydninger mellem år

-5.761

5.761

0

0

0

Mellem drift og anlæg

0

0

0

0

0

Mellem anlæg og finansiering

0

-11.562

0

0

-11.562

Kassen

-2.948

0

0

0

-2.948

I alt

-8.709

-5.801

0

0

-14.510

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler. Ved denne budgetrevision søges om frigivelse af anlægsudgifter for 408.000 kr. og anlægsindtægter for 3.341.000 kr. vedrørende de indarbejdede salgsindtægter og -udgifter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Denne budgetrevision medfører, at der samlet for perioden 2016-2020 lægges 11,6 mio. kr. i kommunekassen. Budgetrevisionens betydning for kommunens likvide aktiver fremgår af tabel 4: 

 

Tabel 4. Samlet resultat siden vedtaget budget

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2016-2020

Ændring af likvide aktiver ved budgetvedtagelse

-19.692

-19.154

5.821

1.182

11.187

-20.656

Tillægsbevillinger indtil 30.06.2016

3.467

21.571

-9.722

-2.538

-2.538

10.240

Budgetrevision 30.06.2016

-17.373

5.761

0

0

0

-11.612

Ændring af likvide aktiver ved indarbejdelse af budgetrevision 30.06.2016

-33.598

8.178

-3.901

-1.356

8.649

-22.028

+ er forbrug af likvide midler, - er en forøgelse af likvide midler

 

Siden sidste budgetrevision er der sket en forbedring af 2016, men en forværring af resultatet af 2017. Det positive resultat i 2016, hvor vedtaget budget var en kasseopbygning på 19,7 mio. kr., forbedres til en kasseopbygning på 33,6 mio. kr. såfremt denne budgetrevision godkendes. Det positive resultat skal dog ses i forhold til højere udgifter på beskæftigelsesområdet set i forhold til det udmeldte korrigerede skøn på landsplan, merudgifter på politikområde Udsatte Børn og Unge samt overførsler mellem årene på anlægsområdet.

 

I 2017 ses der en forværring af resultatet, hvor der ved vedtaget budget var en kasseopbygning på 19,2 mio. kr. Med de allerede vedtagne tillægsbevillinger og såfremt denne budgetrevision godkendes vil det resultere i et kassetræk i 2017 på 8,2 mio. kr.

 

Konsekvenserne af budgetrevisionen 30.06.2016 for budgetperioden 2017-2020 indarbejdes i forbindelse med vedtagelse af budget 2017-2020. Det endelige resultat for 2016 kendes først ved årets udgang.

 

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående skema:

 

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Drift

-16.125

0

0

0

0

Anlæg

-8.709

-5.801

0

0

0

Finansiering

7.461

11.562

0

0

0

I alt

-17.373

5.761

0

0

0

+ for merudgift/- for mindreudgift

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At den samlede budgetrevision 30.06.2016 godkendes, herunder at de enkelte bevillinger i perioden 2016-2020 på driftsområdet på i alt -16,1 mio. kr., på anlægsområdet på -14,5 mio. kr. samt på finansieringsområdet på 19 mio. kr. godkendes som fremlagt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.114 - Vedrørende fjernelse af gangbroen til Rådhuset

Sagsnr.: 11/58051

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om kommunen skal fastholde kravet til Reitan Kokkedal A/S om at fjerne gangbroen og reetablere rådhusbygningen inden 31. december 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune overtog den 1. januar 2008 den nordligste del af Flyglet (ejerlejlighed nr. 2) fra Coloplast, som i sin ejertid havde etableret en gangbro mellem denne del og Coloplasts administrationsbygning på naboejendommen Egevangen 3-4 (matr. nr. 2 d Brønsholm by).

I forbindelse med Fredensborg Kommunes køb af ejerlejligheden af Coloplast blev der i skødet indføjet en bestemmelse om, at sælger var forpligtet til at fjerne gangbroen senest 31. december 2011.

Der blev tinglyst en deklaration:

”Ejeren af matr. nr. 2 d Brønsholm by, Karlebo, er dog forpligtet til at fjerne gangbroen og retablere ejerlejlighed nr. 2 senest 31. december 2011 eller i forbindelse med eventuelt salg af matr. nr. 2 d Brønsholm by, Karlebo, til tredjemand – andre end Fredensborg Kommune, såfremt salg måtte finde sted tidligere end 31. december 2011.”

Den nuværende ejer, Reitan Kokkedal A/S, var således forpligtet til at fjerne gangbroen og retablere rådhusbygningen senest 31. december 2011.

I 2011 blev der opnået enighed om at udsætte fristen for fjernelse af gangbroen til den 31. december 2013, da det kunne vise sig på længere sigt at være hensigtsmæssigt for kommunen og rådhusets ansatte at bibeholde gangbroen over til centret.


I 2013 fik Byrådet forelagt spørgsmålet om fjernelse af gangbroen, da Reitan i forbindelse med udløbet af fristen gjorde gældende, at gangbroen med sin placering mellem to kontorejendomme er et aktiv for begge parter, da det giver mulighed for fremtidig fleksibilitet. Kommunen vil have mulighed for en fremtidig tilknytning til kontorlokalerne på nabogrunden eller kan udleje en del af rådhuset til en lejer/ny ejer af kontorlokalerne, hvis kommunen måtte få behov for at indskrænke. 


Da man på daværende tidspunkt overvejede, om kontorlokalerne kunne benyttes eksempelvis til det udvidede beredskab, besluttede Byrådet den 9. december 2013 at udskyde kravet om nedtagning af gangbroen på vilkår, som administrationen bemyndigedes til at forhandle med Reitan.


Resultatet af forhandlingerne blev, at fristen for Reitans fjernelse af gangbroen blev forlænget til den 31. december 2016 på vilkår, at Reitan sørger for tyverisikring, så uvedkommende ikke kan få adgang via gangbroen til Rådhuset, og at Reitan sørger for vedligeholdelse af gangbroen.  Reitan har efterfølgende etableret tyverisikringen, ligesom Reitan vedligeholder gangbroen.

 

I forbindelse med fristens udløb den 31. december 2016 indstiller administrationen, at gangbroen fjernes og rådhusbygningen reetableres, da der ikke ses at være noget formål med at lade gangbroen blive stående. Overvejelsen om beredskabets brug af kontorlokalerne er ikke mere aktuel, og der er ikke behov for yderligere kontorlokaler. Endvidere giver gangbroen begrænsninger i højden af lastbiler, og det opleves, at lastbiler påkører gangbroen.


Det anbefales derfor, at Reitan anmodes om at nedtage gangbroen og reetablere rådhusbygningen inden 31. december 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Tinglyst deklaration.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at Reitan Kokkedal A/S anmodes om at nedtage gangbroen og reetablere rådhusbygningen inden 31. december 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:

 

For: 26 (Bo Hilsted (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))

 

Imod: 1 (Carsten Nielsen (A))

Nr.115 - Stejlepladsen II - Baunebjergvej 202 - 226 m.fl. - helhedsplan - skema A

Sagsnr.: 13/15478

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Humlebæk Boligselskab, afd. Stejlepladsen II om godkendelse af skema A vedrørende økonomisk helhedsplan. Ansøgningen omfatter garantistillelse og kapitalindskud.

Sagsfremstilling og økonomi

Domea har med brev af 2. juni 2016 på vegne af Humlebæk Boligselskab, afd. 0409 Stejlepladsen II fremsendt ansøgning om Byrådets godkendelse af skema A vedrørende helhedsplan for afdelingen.



Stejlepladsen II ligger på Baunebjergvej 202-226, 302-382, 402-466 og 502-548 i Humlebæk. Rækkehusene, som er i 1½ plan er fra 1974 og opført i gule mursten med eternittag. Bebyggelsen omfatter i alt 123 lejligheder.


Helhedsplanen omfatter:

  1. Renovering af tag.
  2. Omfugning af ydervægge
  3. Ovenlysvinduer/kviste
  4. Opretning, installationer og etablering af badeværelser og toiletter.
  5. Etablering af mekanisk ventilation.
  6. Handicapegnede boliger i gavl med niveaufri adgang.
  7. Diverse arbejder på udearealer – opretning, beplantning og belysning m.v.

Helhedsplanens udgifter fordelt på støttede og ustøttede arbejder fremgår af dette skema:


Støttede arbejder

Kr.

Opretning

12.990.782

Miljø

609.706

Ombygning/sammenlægning

5.207.622

Tilgængelighed

5.365.429

Fordelte arbejder

16.773.506

Støttede arbejder i alt

40.947.045

Ustøttede arbejder

Kr.

Modernisering

4.799.876

Vedligeholdelse

49.622.341

Fordelte arbejder

-16.773.506

Ustøttede arbejder i alt

37.648.710

Støttede og ustøttede arbejder i alt

78.595.755


Finansiering:

Den samlede anlægsudgift finansieres således:


Lån mv.

Kr.

Garanti i pct.

Garanti i kr.

Støttet lån

40.947.045

100 – LBF regaranti

20.473.522

Kapitaltilførsel

1.000.000

-

-

Fællespuljetilskud

2.460.000

-

-

Egen trækningsret

820.000

-

-

Eget bidrag

1.500.000

-

-

Ustøttet lån

31.868.710

15,54

4.952.397

Finansiering i alt

78.595.755

-

25.425.919


Kapitaltilførslen på 1.000.000 kr. i skemaet ovenfor er efter den såkaldte ”femtedelsordning”, hvor kommunen ansøges om at indbetale sin del på 200.000 kr.


Projektet er godkendt af beboerne på et afdelingsmøde. Projektet har følgende huslejekonsekvenser (2015-tal) for beboerne:


Antal rum

Type

Areal

M2

Ny leje

Pr. md.

Pt. Leje pr. md.

Forskel

Pr. md.

Pt.

Pris/m2/år

Ny

Pris/m2/år

2

1.    sal

54,3

4.267

3.751

516

829

943

2

Stuen

58

4.558

4.007

551

829

943

3

Lille

85,6

6.548

5.914

634

829

918

3

stor

95,4

7.298

6.591

707

829

918

4

 

112,5

8.606

7.772

834

829

918

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

Kapitalindskud



200



I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

0

200

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)


Garantistillelse for den ansøgte lånefinansiering vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Helhedsplanen indebærer, at der etableres handicapegnede boliger i gavl med niveaufri adgang.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema A vedrørende helhedsplan for Stejlepladsen II godkendes.
  2. At der til finansiering af helhedsplanen optages støttet lån på 40.947.045 kr. og ustøttet lån på 31.868.710 kr.
  3. At kommunen påtager sig at stille garanti for 50 % af det støttede lån svarende til 20.473.522 kr., idet Landsbyggefonden garanterer for de resterende 50 %.
  4. At kommunen påtager sig at stille garanti for et beløb på 4.952.397 kr. af det ustøttede lån.
  5. At kommunen påtager sig at indbetale 200.000 kr. som sin andel af et kapitalindskud efter femtedelsordningen. Beløbet betales via en tillægsbevilling fra kassebeholdningen.
  6. Af den i sagsfremstillingen anførte finansiering i øvrigt godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.116 - Udtalelse til Statsforvaltningen, Tilsynet

Sagsnr.: 16/21419

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Anbefaler administrationens indstilling.

Sagsfremstilling og økonomi

Statsforvaltningen har anmodet Byrådet om en udtalelse i en sag om visitation til privat plejehjem beliggende i Fredensborg Kommune.


Der er tale om Else Marie Hjemmet og spørgsmålet omhandler borgere fra andre kommuner, som får ophold på Else Marie Hjemmet.


Fredensborg Kommune har været i en længere dialog med Helsingør Kommune om spørgsmålet – visitation i både hjem- og tilflytningskommune efter almenboliglovens § 58a - hvilket har foranlediget, at Helsingør Kommune rettede henvendelse til Statsforvaltningen.


Statsforvaltningen har tidligere truffet afgørelse om, at Else Marie Hjemmet, der som nævnt er et privat plejehjem, er omfattet af almenboliglovens § 58a, uanset der ikke er driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen.


Almenboliglovens § 58a er en frit valgs bestemmelse og indebærer, at tilflytningskommunen også skal vurdere, om betingelserne for at få anvist bolig er opfyldt efter tilflytningskommunens retningslinjer.


Helsingør Kommune har oplyst til Statsforvaltningen, at Fredensborg Kommune har afvist at foretage en vurdering efter § 58a.


Administrationen har på den baggrund udarbejdet dette forslag til Byrådets udtalelse:


”Fredensborg Kommune har fra Statsforvaltningen modtaget Helsingør Kommunes henvendelse, hvori man ønsker Statsforvaltningens vurdering af fritvalgsreglerne, særligt tilflytningskommunens visitationsforpligtelse, jf. almenboliglovens § 58a. I dette tilfælde handler det om Else Marie Hjemmet, et privat plejehjem beliggende Kystvej 33, 3050 Humlebæk.


Fredensborg Kommune vil indledningsvis præcisere, at egne borgere visiteres til Else Marie Hjemmet i overensstemmelse med reglerne herom.


I praksis visiterer andre kommuner, med undtagelse af Helsingør Kommune, direkte til Else Marie Hjemmet, som selv har ”visitationsretten” og råderet over ventelisten.


Det indebærer, at i de fleste tilfælde ser eller behandler Fredensborg Kommune ikke ansøgningerne til Else Marie Hjemmet, da de øvrige kommuner sender dem direkte til Else Marie Hjemmet, hvorfor Fredensborg Kommune reelt ikke har andel i visitationen af borgere fra andre kommuner til Else Marie Hjemmet.


Det har derimod hjemkommunen, som også er betalingskommune og den kommune, som forestår kontraktindgåelsen med Else Marie Hjemmet.


På Else Marie Hjemmets hjemmeside er anført følgende i forhold til, hvordan man bliver på beboer på hjemmet:


Else Mariehjemmet modtager borgere fra hele landet, som er visiteret til en plejebolig. Alle kommuner kan, hvis borgeren ønsker det, visitere til Else Mariehjemmet på samme måde, som de visiterer til egne plejeboliger.

Ønsker man at være beboer på Else Mariehjemmet, kontaktes egen hjemkommune, som sender betalingstilsagn direkte til Else Mariehjemmet, hvorefter beboeren skrives på plejehjemmets venteliste.

Else Mariehjemmets forstander visiterer fra egen venteliste beboere til en plejebolig på Else Mariehjemmet.


Den administrative praksis Fredensborg Kommune har udøvet i forbindelse med, at borgere fra andre kommuner optages på Else Marie Hjemmet udgår for så vidt ikke en afvisning af at foretage en vurdering efter almenboliglovens § 58a.


I det omfang Fredensborg Kommune modtager orientering om, at en borger fra en anden kommune er optaget på Else Marie Hjemmet tages dette til efterretning, idet Fredensborg Kommune således alene noterer sig, at Else Marie Hjemmet har optaget en borger fra en anden kommune og dermed har udøvet sin visitationsret og råderet over venteliste, ligesom borgerens hjemkommune har vurderet, at borgeren opfylder hjemkommunens betingelser for optagelse og hjemkommunen derfor tillige har betalingsforpligtelsen.


Skulle Fredensborg Kommune i denne situation foretage en egentlig vurdering efter almenboliglovens § 58a kunne det få den konsekvens – i den situation, hvor borgeren ikke opfylder Fredensborg Kommunes betingelser for anvisning – at borgeren ikke kunne flytte ind på Else Marie Hjemmet.


Det forekommer ikke rimeligt i en situation, hvor der er tale om et privat plejehjem og der mellem plejehjemmet og hjemkommunen er enighed om optagelse af borgeren og der indgås kontrakt herom.


Fredensborg Kommune har forsøgt at etablere en administrativ praksis, hvor unødig sagsbehandling undgås.


Fredensborg Kommune vurderer som tilflytningskommune alle borgere, som ønsker at tilflytte kommunens kommunale plejehjem eller plejehjem, som kommunen har driftsoverenskomst med. Dette giver mening fordi kommunen har indflydelse på ventelisten og oversigt over behovet hos de enkelte borgere.


Når der er tale om friplejehjem, selvejende plejehjem eller botilbud (uden driftsoverenskomst) varetages denne opgave af hjemmets forstander i samarbejde med borgerens hjemkommune.


Fredensborg Kommune accepterer således – reelt som en ekspeditionssag - altid optagelse af en borger fra en anden kommune på Else Marie Hjemmet. I lyset af hjemkommunens betalingstilsagn m.m. synes andet ikke at give mening.


Afslutningsvis skal Fredensborg Kommune bemærke, at finder Statsforvaltningen, at Fredensborg Kommune skal tilrette sin praksis, vil kommunen naturligvis gøre dette.


Fredensborg Kommune bemærker dog, at det forekommer at være en unødig og bureaukratisk ressourceanvendelse, hvis kommunen skal revisitere til tilbud, som vi ikke har visitationsret og/eller ikke er driftsherre over, når det alene beror på beliggenhed i Fredensborg Kommune.”


Administrationen bemærker, at Furesø Kommune har modtaget en tilsvarende henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende Dansk Blindsamfunds institution ”Solgaven” beliggende i Farum. Furesø Kommune har afgivet en udtalelse, der korresponderer med ovenstående administrative forslag.

Retsgrundlag

Almenboligloven og styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Byrådets udtalelse sendes til Statsforvaltningen.

Indstilling

  1. At Byrådet svarer Statsforvaltningen i overensstemmelse med administrationens forslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.117 - Nyudpegning til "Fredensborg og Omegns Spare- og Lånekasse af 18. april 1902"

Sagsnr.: 16/16265

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådet skal udpege nyt medlem til bestyrelsen for legatet ”Fredensborg og Omegns Spare- og Lånekasse af 18. april 1902”.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med konstitueringen i december 2013 udpegede Byrådet 2 medlemmer til bestyrelsen for legatet ”Fredensborg Spare- og Lånekasse af 18. april 1902”.


Det ene af disse medlemmer – Jørn Christophersen, udpeget af Venstre – er afgået ved døden, hvorfor nyudpegning skal finde sted med virkning for resten af indeværende byrådsperiode.


Det følger af den kommunale styrelseslov § 28, stk. 1, at ”Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.”

 

Det tilkommer således Venstres byrådsgruppe, at udpege nyt bestyrelsesmedlem til ”Fredensborg Spare- og Lånekasse af 18. april 1902”.


Venstres Byrådsgruppe har oplyst, at Carsten Bo Nielsen udpeges til nyt bestyrelsesmedlem til ”Fredensborg Spare- og Lånekasse af 18. april 1902”.

Retsgrundlag

Fundatsen § 6.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet tager til efterretning, at Venstre har udpeget Carsten Bo Nielsen til bestyrelsen for legatet ”Fredensborg Spare- og Lånekasse af 18. april 1902”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.118 - Samarbejdsaftale vedr. 10. Klasseskolen Øresund.

Sagsnr.: 16/17925

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Beslutning om opsigelse af samarbejdsaftale mellem Helsingør og Fredensborg kommuner om 10. Klasseskolen Øresund i forlængelse af beslutning i Helsingør Kommune om ændret organisering af 10. klasseskolen Øresund.

Sagsfremstilling og økonomi

I august 2015 blev Fredensborg Kommune orienteret om, at 10. Klasseskolen Øresund fra skoleåret 2015-2017 organisatorisk vil være en del af Helsingør Kommunes Ungdomsskole og fremover vil bestå af et almindeligt 10. klasse tilbud, et tilbud om 10. klasse specialklasse, 10. klasse læseklasse, et tilbud om EUD10 samt internationale ungdomsklasser, der henvender sig til sent ankomne ikke dansktalende store elever.


Administrationen anbefaler på den baggrund, at den eksisterende samarbejdsaftale med Helsingør Kommune vedr. undervisningen på 10. Klasseskolen Øresund ophører med udgangen af det kommende skoleår, skoleåret 2016-2017.


Opsigelsesfristen på den eksisterende samarbejdsaftale er 6 måneder inden starten af et nyt skoleår.  Der er ingen økonomiske bindinger forbundet med opsigelse af samarbejdsaftalen.

Baggrund

I 2006 vedtog Skoleudvalget, der dengang var et underudvalg under sammenlægningsudvalget i ny Fredensborg Kommune, at der med start i skoleåret 2007/08 skulle etableres en ny 10. klasse skole. Denne skole skulle oprettes i samarbejde med Helsingør Kommune. Skolen fik navnet 10. klasseskolen Øresund.


10. klasseskolen har siden oprettelsen udover et antal almindelige 10. klasser også en klasse for læsesvage elever og en specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.


Antallet af elever fra Fredensborg Kommune, der har ønsket at gå i 10. klasse i Helsingør, har svinget meget. Det første skoleår 2007/2008 havde Fredensborg Kommune 90 elever på skolen. I det kommende skoleår vil der være 22 elever fra Fredensborg Kommune på skolen i Helsingør.


En del 9. klasseelever i Fredensborg Kommune vælger 10. klasse i enten Hillerød kommune eller Hørsholm Kommune. Desuden vælger flere elever at tage 10. klasse på en efterskole eller tage den mere erhvervsrettede 10. klasse EU10. Der er således rigtig mange muligheder at vælge imellem for de elever i 9. klasse, der ønsker at fortsætte i 10. klasse.


Opsigelse af samarbejdsaftale mellem Helsingør og Fredensborg kommuner

Fredensborg Skole har i foråret 2015 overfor administrationen udtrykt ønske om at oprette et 10. klasse tilbud på Fredensborg Skole og den 2. november 2015 blev Børne- og Skoleudvalget orienteret om arbejde med at oprette et 10. klasse tilbud på Fredensborg Skole. Udvalget tog orienteringen til efterretning.


Fredensborg Skole er i samarbejde med administrationen i gang med at udarbejde et forslag til et fælleskommunalt 10. klassetilbud på Fredensborg Skole, Vilhelmsro med opstart august 2017. Det er et ønske, at det bliver naturligt for eleverne i Fredensborg Kommune at vælge et lokalt tilbud frem for at skulle køre til andre kommuner.


Fremtidigt samarbejde med Helsingør Kommune

Fredensborg Kommune vil også fremover samarbejde med Helsingør Kommune uagtet opsigelse af den formelle samarbejdsaftale om 10. klasseskolen Øresund og stadig have mulighed for at tilbyde kommunens elever undervisning i 10. klasse specialklasse, 10. klasse læseklasse samt EUD10 og de internationale klasser.


Derudover vil det ligeledes være muligt for elever i Fredensborg kommune at søge den ”almindelige” 10. klasse i Helsingør i lighed med, at elever fra Helsingør kan søge 10. klasse på Fredensborg Skole.


Helsingør Kommune er orienteret om planer for oprettelsen af et tilbud i Fredensborg Kommune, og tilkendegiver at de fremover gerne samarbejde om 10. klasse elever, dog ikke med en fælles skole.


Økonomi

Fredensborg Kommune har to lærere ansat i 10. klasseskolen Øresund. De vil, hvis de ønsker det, blive tilbudt job på en af skolerne i Fredensborg Kommune.


Der vil ikke være merudgifter forbundet med oprettelsen af et 10. klasse tilbud i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune betaler en fast pris pr. elev for en plads i en almen 10. klasse, uafhængigt at hvilket 10. klasse tilbud en elev vælger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget for så vidt angår indstilling nummer 1


Byrådet for så vidt angår indstilling nummer 2


  1. At modellen for et 10. klassetilbud på Fredensborg Skole vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget på deres møde i november 2016

  1. At den eksisterende samarbejdsaftale mellem Helsingør og Fredensborg kommuner om 10. Klasseskolen Øresund opsiges.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 15-08-2016

  1. Administrationens indstilling vedtaget.
  2. Anbefales overfor Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.119 - Kongevejen 21 - Godkendelse af projektforslag for kollektiv varmeforsyning

Sagsnr.: 16/7683

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning med naturgas af det nye boligområde ved Kongevejen 21 i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog på deres møde den 1. juni 2016, at sende et projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning med naturgas af et nyt boligområde i Fredensborg i høring i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.


I følge Lokalplan F112 er boligområdet udlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme. Det er ejer og bygherre Christian Fischer, der udvikler boligområdet bestående af 72 boliger fordelt på 10 blokke i hhv. 2 og 3 etager med en gennemsnitlig størrelse på ca. 121 m² samt et samlet kælderareal på ca. 2.241 m2.


Projektforlaget er udarbejdet af Sweco på vegne af bygherren, som overtager varmeforsyningsforpligtelsen i området. Projektforslaget er vedlagt som bilag 1.


Lovgivning og valg af scenarier

Kommunalbestyrelsen skal jf. varmeforsyningslovens § 4, godkende projekter for nye kollektive varmeforsyningsanlæg.


I henhold til projektbekendtgørelsens § 23, skal der forud for en sådan godkendelse, udarbejdes et projektforslag med en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier.


Mulige scenarier er:

1) Forsyning med naturgasbaseret blokvarme

2) Individuel forsyning med varmepumper

3) Individuel forsyning med træpillefyr


Ad 1: Naturgaskedlen, som indgår, anses på grund af dens effekt i MW (over 0,25 MW) som værende et kollektivt forsyningsanlæg – en blokvarmecentral. I henhold til § 21 i projektbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen kun godkende naturgas som brændsel i blokvarmecentraler i områder, der er udlagt som naturgasområde. Fredensborg By er udlagt som naturgasområde.


Ad 2: Overordnet set er det ikke længere lovgivningsmæssigt tilladt at installere individuelle naturgasfyr i nye bygninger. Med revisionen af Bygningsreglementet (BR 15) primo 2016, er det kun i visse særlige situationer muligt at etablere individuel naturgasforsyning i nye bygninger. Da området er i Lokalplanen er udlagt til kollektiv forsyning er det relevante alternative scenarie for individuel forsyning i Kongevejen 21’s tilfælde varmepumper.


Ad 3: Individuel forsyning med træpillefyr er ikke er medtaget som relevant scenarie i projektforslaget, da der er en række ulemper forbundet med denne løsning, herunder øget behov for gulvplads i boligen, oplag af træpiller og forringelse af luftkvaliteten, hvis 72 tætliggende huse fyrer med træpiller.


Varmebehov og driftsforhold

I projektforslaget forudsættes og påregnes opført 72 boliger med en gennemsnitlig størrelse på ca. 121 m² og et samlet kælderareal på ca. 2.241 m2.


Boligernes forventede årlige energiforbrug afhænger af husstandens størrelse og forbrug. Baseret på erfaringstal og beregninger foretaget af DTU-byg vil varmebehovet for et nyt hus på 121 m2 være ca. 7,0 MWh/år, svarende til ca. 520 MWh/år for bebyggelsens 72 boliger, inkl. nettab og rumopvarmning af pulterrum i kældre.


Boligerne opføres efter BR10 og vil modtage fjernvarme fra en blokvarmecentral, der etableres i kælderen i den sydlige del af bebyggelsen, (se kort over distributionsnet i bebyggelsen). Produktionsanlægget vil bestå af en ca. 0,3 MW kondenserende naturgasfyret blokvarmekedel med dertil hørende røranlæg og instrumentering.



Bygherre kommer til at eje og varetage driften af anlægget (fjernvarmenet og blokvarmecentral), der forventes i idriftsat til varmesæsonen 2017-2018.


Projektets økonomi

Projektforslaget af maj 2016 - der er udarbejdet af Sweco indebærer, at der opnås samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinster i den nævnte bebyggelse.


Den samlede investering i varmeforsyningen udgør 4,05 mio. kr., hvoraf blokvarmecentralens andel udgør 0,7 mio. kr., stik- og forsyningsledninger udgør 1,55 mio. kr., og kundeinstallationer udgør 1,8 mio. kr.


Samfundsøkonomi

Den samfundsøkonomiske beregning for et kollektivt fjernvarmesystem er sat i forhold til alternativet i form af individuelle luft/vand-varmepumper. I beregningerne er vist, at fjernvarme samfundsøkonomisk er et bedre alternativ end en individuel varmepumpeløsning. Projektets samlede samfundsøkonomiske gevinst viser en positiv nutidsværdi på 4,0 mio. kr. opgjort over en 20 årig periode, og en kalkulationsrente på 4 % p.a. De mere detaljerede beregninger kan ses i projektforslagets bilag 3.


Projektet viser en samfundsøkonomi, der er positiv og robust over for ændringer i f. eks. investeringsomkostninger og brændselspriser.


Selskabsøkonomi

Den selskabsøkonomiske beregning inkluderer alle udgifter og indtægter over en 20 årig periode. Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi for bygherren på 7,85 mio. kr. ved en kalkulationsrente på 5 % p.a. og en 40 årig levetid på ledninger.


Brugerøkonomi

Brugerøkonomisk er fjernvarmeprojektet fordelagtigt for rækkehusene med en årlig beregnet udgift på ca. 10.605 kr. i forhold til en individuel forsyning med varmepumper, der har en årlig beregnet udgift på ca. 13.200 kr. 


Fjernvarme er således ca. 20-25 % billigere end varmepumper for de nævnte boliger.


Miljøvurdering

Miljømæssigt ligger CO2-emissionerne 1.782 ton højere over projektperioden (20 år), svarende til gennemsnitlig 89 ton/år, set i forhold til individuel varmeforsyning med varmepumper. Den højere CO emissions niveau fra løsningen med naturgasfyret blokvarmecentral skyldes primært at der regnes med mere miljøvenlig strøm (Energistyrelsen beregningsforudsætninger), som følge af øget indpasning af VE-energi i elsektoren (vindmøller og biomasse).


Det forventes på sigt, at fjernvarmenettet tilsluttes et større fjernvarmenet i Fredensborg by, der har en anden produktionssammensætning, således at CO2 emissionerne nedbringes.


CO2 emissionen indgår ikke direkte i byrådets beslutningsgrundlag, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf.  CO2 emissionerne er værdisat og indgår i den samfundsøkonomiske beregning i henhold til Energistyrelsens vejledninger.


Ifølge gældende lovgivning skal projektet VVM-screenes med henblik på en vurdering af om projektet er VVM-pligtigt. Administrationen har udarbejdet en VVM-screening og konkluderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt, hvilket er meddelt til bygherren d. 7. juni 2016. Der var ikke indkommet klager ved klagefristens udløb d. 5. juli 2016.

 

Høring

Projektforslaget har været i 4 ugers høring hos de høringsberettigede parter og er også offentliggjort på hjemmesiden. Der er i høringsperioden, som sluttede den 4. juli 2016, indkommet et høringssvar fra HMN GasNet. (HMN Gasnets høringssvar er vedlagt som bilag 2).

Administrationen har i samarbejde med Sweco sammenfattet og vurderet de indkomne bemærkninger fra HMN GasNet, og efterfølgende udarbejdet et høringsnotat. (Notatet er vedlagt som bilag 3).


Det er administrationens vurdering, at HMN GasNet’s høringsbemærkninger ikke giver anledning til ændringer af projektforslaget. Projektets konklusioner er uændrede og taler fortsat for en endelig godkendelse af projektforslaget.


Administrationens samlede vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er udarbejdet med henblik på at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i kommunen og er helt i tråd med de politiske ønsker om at prioritere den videre udbygning af fjernvarme i kommunen, idet blokvarmecentralen giver mulighed for på sigt at tilslutte til et større fjernvarmesystem, når dette forventeligt udbygges i fremtiden.


Systemet er således fremtidssikret, idet naturgaskedlen enten kan erstattes med en veksler, eller kedlen kan anvendes som spids- og reservelast for fjernvarmesystemet.


Det er administrationens vurdering, at betingelserne i projektbekendtgørelsens § 6 er opfyldt, og godkendelse af projektforslaget derfor vil være i overensstemmelse med gældende varmeplansregler, anden gældende lovgivning samt med lokal- og kommuneplaner.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet alle udgifter afholdes af bygherren; jf. projektforslaget.

Retsgrundlag

Lov om varmforsyning samt projektbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At projektforslag for fjernvarmeforsyning med naturgas af nye bebyggelse Kongevejen 21 i Fredensborg, Lokalplan F112, godkendes i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven, herunder bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015 om projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.120 - Godkendelse af revideret aftale om håndtering af farligt affald

Sagsnr.: 16/17588

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til revision af aftale mellem Fredensborg Kommune og Norfors om håndtering af farligt affald.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner samt Norfors indgik i 2006 en aftale om løsning af hhv. drifts- og administrationsopgaver i forbindelse med I/S-kommunernes ordninger for farligt affald.


Baggrunden for aftalen var, at kommunerne i det daværende Frederiksborg Amt, på grund af økonomiske forhold, afviklede et andet interessentskab I/S MOFA (Modtagestation for farligt affald i Frederiksborg Amt) og flyttede opgaverne over i daværende I/S Nordforbrænding.


Den eksisterende aftale er imidlertid på en række punkter ikke længere tidssvarende. Der kan bl.a. nævnes, nye kommunenavne efter kommunesammenlægning samt navneændringen af Nordforbrænding til Norfors i maj 2015. Desuden bør aftalen opdateres juridisk, således at det sikres, at Norfors også fremover har et fast fundament for sit virke indenfor farligt affald.


Status 

I henhold til den eksisterende aftale varetager Norfors I/S kommunernes opgaver i forbindelse med håndtering af farligt affald fra virksomheder, offentlige og private institutioner samt private husholdninger. Følgende opgaver kan nævnes:

  • Håndtering af emballeret farligt affald
  • Tømningsordning for olie-/benzinudskillere og indsamling af uemballeret farligt affald
  • Sikkerhedsrådgivning til affaldsproducenter
  • Indkøb, salg og levering af emballager
  • Etablering og facilitering af et teknikerudvalg for farligt affald
  • Indberetning til I/S-kommunerne
  • Andre driftsopgaver

Norfors er forpligtet til på ethvert tidspunkt at varetage disse opgaver inden for rammerne af de respektive kommuners gældende affaldsregulativer.


Norfors fremsendte ultimo maj 2016 et revideret aftaleudkast til kommentering hos I/S-kommunerne. På baggrund af de indkomne kommentarer har Norfors fremsendt nærværende forslag til en fremtidig aftale til godkendelse hos I/S-kommuner (se bilag).


Opdateringen i forhold til eksisterende aftale omfatter følgende punkter:


  • Der er indsat en beskrivelse af kapacitetstaksten (det nødvendige beredskab)
  • Der er fjernet et afsnit om beskrivelsen af kommunernes hæftelse
  • Der henvises til Norfors’s vedtægter i afsnittet om uoverensstemmelser samt aftalens ikrafttræden og ophør.

Samtidigt er der sket en generel opdatering som følge af blandt andet navneændringer.


Norfors undersøger i øjeblikket mulighederne for et tættere samarbejde med Alfa Specialaffald, der udelukkende arbejder med farligt affald (selskabet er ejet af de to fælleskommunale affaldsselskaber Refa og Affaldplus), og også i relation hertil vil det være behov for en opdateret aftale.


Økonomi

Ordningerne drives efter ”Hvile i sig selv princippet” og finansieres via takster/gebyrer, der dækker omkostningerne til transport, behandling og administration af det farlige affald.


Regnskab og budget for ordningerne samt takster/gebyrer godkendes og fastlægges af Norfors bestyrelse.


Det nødvendige beredskab, der både omhandler Norfors administrative og fysiske opgaver afholdes over en kapacitetstakst, der opkræves kommunerne en gang årligt.  


Det videre forløb

Aftalen skal godkendes i de enkelte I/S-kommuner i august/september 2016, og på Norfors bestyrelsesmøde d. 13. september 2016. Aftalen forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016.


Forslag til ”Aftale mellem interessentkommunerne og I/S Norfors om håndtering af farligt affald” af oktober 2016 er vedlagt som bilag 1.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det reviderede forslag til aftale mellem I/S-kommunerne og I/S Norfors om håndtering af farligt affald godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.121 - Arkitekturpolitik, endelig vedtagelse

Sagsnr.: 13/31479

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Arkitekturpolitik.

Sagsfremstilling og økonomi

Hvad er en politik?

I en politik fastsættes overordnede politiske standpunkter på de konkrete politikområder. Jf. Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og evt. revision minimum en gang i hver byrådsperiode. Drøftelserne af de enkelte politikker tager udgangspunkt i de enkelte fagudvalg, og politikker godkendes endeligt i Byrådet.

 

Arkitekturpolitikken er ikke snævert knyttet til et enkelt politikområde, men er forankret i Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets fagområde. Politikken er retningsgivende for udvalgets arbejde, men giver ikke hjemmel til konkret myndighedsudøvelse.

 

Sagsforløb

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog på møde den 2. februar 2016 at sende ”Udkast til Arkitekturpolitik” i høring i en fokusgruppe samt til kulturudvalget.

 

Kulturudvalget vedtog på møde den 7. marts 2016:

 

”Kulturudvalget betragter Byrådets arkitekturpolitik som et instrument til at sikre god kvalitet ved større byggerier, såvel offentlige som private, på et tidligt tidspunkt i processen. Byrådets arkitekturpolitik skal således indgå i udarbejdelsen af de konkrete og retsgyldige lokalplaner”.

 

Kulturudvalget forudsætter, at politikken ikke giver anledning til øget bureaukrati og administration ved fremtidige byggerier.”

 

Fokusgruppe

Politikken er i høringsperioden blevet drøftet på to fokusgruppemøder. Første møde handlede om, hvilke værdier der skal ligge til grund for udviklingen af vores fælles fysiske omgivelser. Anden workshop handlede om, hvordan de politiske standpunkter kan omsættes til handlinger, herunder fokusgruppens anbefalinger til byrådet.

 

Fokusgruppen bestod af følgende deltagere:

 

Landområdet: Søren D. Schmidt

Fredensborg: Søren Bøgh, No Widding og Marienn Myntebjerg

Humlebæk: Vera Noldus, Kim Egholm og Ole Andersen

 

Deltagerne i gruppen blev udvalgt med henblik på at have en god balance mellem køn, alder, geografi og viden om emnet. Der blev annonceret efter deltagere til fokusgruppen på kommunens hjemmeside samt via de enkelte byers facebook-sider, der var ingen ansøgere fra Nivå og Kokkedal.

 

Fokusgruppens anbefalinger til byrådet:

 

Vedr. Arkitekturpolitikkens standpunkter og handlinger

Generel enighed i fokusgruppen om indhold og ordlyden af politikkens standpunkter. Gruppen anbefalede følgende uddybninger og nye forslag til handlinger:

 

Standpunkt 1 – Vi fastholder og udvikler kvalitet og ressourcebevidsthed i det byggede miljø

-         Betydningen af grøn struktur og grøn indramning af bebyggelse.

-         Fokus på betydningen af og potentialet for at udvikle tomme bygninger med central beliggenhed – bylivsmæssigt og miljømæssigt.

 

Standpunkt 2 – Vi styrker den lokale identitet og prioriterer stedets unikke kvaliteter

-         Betydning af mangfoldighed/ social bæredygtighed i forhold til at skabe lokal stolthed.

-         Fokus på betydningen af og potentialet for at styrke bysamfundenes profil og unikke kvaliteter – når der bygges – både i forhold til udtryk og anvendelse.

-         Forslag om Byvandringer for politikere om lokal arkitektonisk kvalitet.

 

Standpunkt 3 – Vi skaber trygge og oplevelsesrige bymidter og skaber byliv centralt

-         Betydning af udvikling i detailhandelsstrukturen.

-         Betydning af mangfoldighed/ social bæredygtighed i forhold til at skabe lokal stolthed og ejerskab.

-         Forslag om særlig indsats i forhold til proaktiv dialog med ejere af butikslokaler.

-         Forslag om at udvikle koncept for byinventar og belysning i hvert enkelt byområde.

-         Forslag om at udpege steder hvor graffiti som kunst er en accepteret del af byrummets identitet og udsmykning.

 

Standpunkt 4 – Vi fastholder og udvikler attraktive og tilgængelige landskaber og landsbymiljøer

-         Betydning af kulturlandskabet for oplevelsen af det åbne land.

-         Forslag om, at prioritere en særlig indsats i forhold til vedligehold af historisk vejudstyr fx milepæle og kilometersten på Kongevejene.

-         Forslag om en særlig formidlingsindsats i forhold til kulturlandskabets elementer, fx læhegn.

 

Standpunkt 5 – Vi udvikler lokalområderne i samspil med borgerne og prøver nye ting af

-         Betydningen af kommunen som proaktiv medspiller i byudviklingen, fx ved at indgå partnerskaber med frivillige.

-         Betydningen af en bredt funderet dialog i forhold til at skabe lokal stolthed og ejerskab og særpræg.

-         Forslag om en særlig indsats i forhold til, at inddrage børn og unge før der byudvikles.

-         Forslag om at afsætte årlig pulje der understøtter borgerdrevne projekter der aktiverer tomme lokaler i bymidterne.

 

Offentlig høring

Politikken har været i 8 ugers offentlig høring på kommunens hjemmeside. Der er indkommet 4 høringssvar fra 3 foreninger samt et høringssvar fra NSPV.

 

1 - Bevaringsforeningen Fredensborg

Foreningen foreslår, at der afsættes en økonomisk pulje til et Bygningsvedligeholdelsesudvalg, hvortil der hvert år kan søges til udvendig vedligeholdelse af SAVE registrerede bygninger med høj værdi.

 

Foreningen begrunder deres forslag med at kommunen derved kan være en positiv medspiller og samtidig støtte kulturturismen.

 

2 - Agenda 21 foreningen

Foreningen foreslår, at klimahensyn altid skal veje tungere end udseende og at arkitekturpolitikken derfor skal understøtte og muliggøre optimering af energiudnyttelsen, fx må lokalplaner ikke vanskeliggøre eller helt forhindre nødvendige klima-installationer.

 

Foreningen begrunder deres forslag med at manglende prioritering af klimaet i byggeriet vil have store miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

 

3 - DN, Fredensborg Afdeling

Foreningen udtrykker tilfredshed med, at arkitekturpolitikken vedrører kulturmiljøer i bred forstand. Foreningen tilslutter sig de nævnte forslag til handlinger for landområdet og stiller en række supplerende forslag til handlinger, fx retningslinjer for belysning i det åbne land.

 

4 - NSPV

Nordsjællands Park og Vej finder, at udarbejdelse af en arkitekturpolitik er et positivt tiltag. NSPV ønsker at medvirke til udvikling og forskønnelse af kommunens byrum. NSPV bakker op om de mål, der er angivet i arkitekturpolitikken - bl.a. mål omkring at understøtte sundhedsfremme, tryghed, oplevelser og ejerskab for borgerne i nogle grønne og rene byrum.

 

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at en tilrettet udgave af Arkitekturpolitikken godkendes for en 4-årig periode.

 

Administrationens bemærkninger til høringssvar i den offentlige høring

Ad 1 - Foreningens forslag medtages som en mulig handling i politikken. Handlinger vil blive konkretiseret og prioriteret i en efterfølgende handleplan.

 

Ad 2 – Klima og bæredygtighed indgår allerede som et tværgående tema i politikkens screeningsværktøj og i det konkrete myndighedsarbejde, bl.a. på baggrund af Byrådets Klima- og Energipolitik og lovgivning i øvrigt. Foreningens forslag medfører derfor ikke ændringer i politikken.

 

Ad 3 – Foreningens forslag for så vidt angår formidling af viden om den lokale byggeskik, støtte til bygningsforbedring samt retningslinjer for belysning i det åbne land medtages i som mulige handlinger i politikken. Handlinger vil blive konkretiseret og prioriteret i en efterfølgende handleplan.

 

Ad 4 – Tages til efterretning

 

Forslag til Arkitekturpolitik er gennemskrevet på baggrund af den offentlige høring samt fokusgruppens drøftelser og anbefalinger som gennemgået ovenfor, der er primært ændret i teksten til standpunkterne.

 

Politikken forelægges hermed til endelig vedtagelse. Udkast til politik fremgår af udvalgets behandling af sagen på møde d. 2. februar 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende stade.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Arkitekturpolitikkens vedtagelse offentliggøres som nyhed på kommunens hjemmeside og facebook-sider.

Eventuelt udarbejdes en pressemeddelelse.

Indstilling

  1. At Arkitekturpolitikken vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:

 

For: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))

 

Imod: 2 (Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))

Nr.122 - Offentliggørelse af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune, 2016-2021

Sagsnr.: 16/179

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Endelig godkendelse af ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune 2016-2021” med henblik på offentliggørelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 29. februar 2016 godkendte Byrådet, at ”Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune, 2016-2021” blev sendt i 12 ugers offentlig høring fra den 3. marts 2016 til 26. maj 2016.


Der er i høringsperioden kun indkommet bemærkninger fra Nordvand A/S, der vedrører ændret brug af indvindingsboringer. Bemærkningerne er indarbejdet i planen, og Grundvandsrådet i Fredensborg har haft lejlighed til at gennemlæse den endelige plan.


Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde for lodsejerne i indsatsområderne, hvor indsatsplanen blev præsenteret og drøftet. De berørte lodsejere har ikke haft bemærkninger til indsatsplanen.


Naturstyrelsen Aalborg har efterfølgende gennemgået planen og kontrolleret, at de formelle krav til en indsatsplan er overholdt. Naturstyrelsens bemærkninger har kun været af redaktionel karakter og er indarbejdet i planen (se bilag).


Om Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Det meste af Fredensborg Kommune (76 %) er udpeget som Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Her til kommer indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Indsatsplanen er et vigtigt redskab til beskyttelse af grundvandskvaliteten til den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen, og supplerer de generelle indsatser til beskyttelse af grundvandet, som der tages hånd om gennem lovgivning og retningslinjer i statslige planer. Kommunalbestyrelser skal udarbejde indsatsplaner efter vandforsyningslovens § 13.


Der er i Fredensborg Kommune to statsligt udpegede indsatsområder områder ved henholdsvis Danstrup (34 ha) og Asminderød (22 ha). Det er altså et relativt lille areal af kommunen indsatsplanen retter sig mod. Områderne er udpeget ud fra en vurdering af, hvor grundvandet er særligt sårbart i kommunen som beskrevet nærmere i planen. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune indeholder en række handlinger for beskyttelse af grundvandet i de to områder.


De to indsatsområder indeholder dele af indvindings- og grundvandsdannende oplande til 3 vandforsyninger: Fredensborg Forsyning, Nordvand og Langstrup Vandværk.


Indsatsplanen beskriver 20 indsatser og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen af disse. Indsatserne skal gennemføres i planperioden 2016-2021 og sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet fra de afgrænsede indsatsområder. Indsatserne ligger under følgende temaer:


  • Vandindvinding, boringer, brønde og ledningsnet
  • Landbrugsdrift, haver og grundvandsbeskyttelse
  • Grundvandsbeskyttelse og planlægning
  • Overvågningsprogram

Da grundvandet på nuværende tidspunkt generelt har en acceptabel kvalitet i indsatsområderne, er der i indsatsplanens første planperiode ikke lagt op til at gennemføre erstatningskrævende indsatser. Der fokuseres i stedet på forebyggende indsatser gennem information, dialog og kommuneplanlægning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og er jævnfør Vandforsyningslovens § 12 udarbejdet med input fra Grundvandsrådet, som består af relevante myndigheder, vandværker og interesseorganisationer.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune, 2016-2021 offentliggøres på kommunens hjemmeside og sendes til berørte lodsejere.

Indstilling

  1. At ”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Fredensborg Kommune 2016-2021” offentliggøres.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.


Det undersøges, om der kan nedlægges forbud mod sprøjtning med pesticider i haver i de udpegede indsatsområder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.123 - Nivå Havn og Strandpark - forslag til ændret økonomi

Sagsnr.: 14/38432

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til forslag fra Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark om ”at det tilføjes i driftsoverenskomsten, at lejeindtægterne fra bådpladsleje på land, erhvervslejemål og lejeindtægt fra fritidsfiskernes huse indgår i havnens budget.”

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har på sine møder den 14. december 2015 og 25. januar 2016 vedtaget ny organisering for Nivå Havn og Strandpark samt økonomien for denne nye organisatoriske enhed.

 

Byrådet har endelig på sit møde den 29. marts 2016 godkendt styringsdokumenterne for den nye organisatoriske enhed. Styringsdokumenterne består af vedtægter for Nivå Havn og Strandpark, driftsoverenskomst mellem kommunen og Nivå Havn og Strandpark samt forretningsorden for den nye organisatoriske enheds driftsbestyrelse.

 

Den nye organisatoriske enhed trådte i kraft pr. 1. april 2016.

 

Forud for de omtalte 3 byrådsbeslutninger har der været afholdt borgermøde, skiftlig høring samt dialogmøder med foreningsrepræsentanter og borgere med særlig interesse for havnens og strandparkens forhold.

 

Første møde i driftsbestyrelsen

På det første møde i den nye driftsbestyrelse den 20. maj 2016 blev ovennævnte styringsdokumenter fremlagt til efterretning for så vidt angår vedtægterne og til godkendelse for så vidt angår driftsoverenskomsten og forretningsordenen. Driftsbestyrelsen tog vedtægterne til efterretning og godkendte forretningsordenen.

 

For så vidt angår driftsoverenskomsten vedtog driftsbestyrelen at anbefale Byrådet,

 

”at det tilføjes i driftsoverenskomsten, at lejeindtægterne fra bådpladsleje på land, erhvervslejemål og lejeindtægt for fritidsfiskernes huse indgår i havnens budget.”

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker indledningsvist, at lejeindtægten for bådpladsleje på land allerede indgår i budgettet for Nivå Havn og Strandpark med et beløb på 158.000 kr., mens indtægten fra erhvervslejemålene og for fritidsfiskernes huse ikke er en del af budgettet, som Byrådet har vedtaget.

 

Administrationen har fået oplyst, at driftsbestyrelsens begrundelse for at overføre indtægterne fra erhvervslejemålene til den nye organisatoriske enhed dels er at samle alle forhold og den økonomi, der har med havnen og strandparken at gøre hos den nye enhed dels at opnå et større økonomisk råderum til vedligeholdelse mv. af havnen og strandparken. Det bemærkes, at der til lejeindtægterne også knytter sig udgifter, særligt til skatter og administration.

 

For så vidt angår erhvervslejemålene kan det oplyses, at Trekosten, Fritidsfiskerne og Provianthandlen alle selv ejer deres bygninger. Det er således kun det grundareal, som bygningerne ligger på, der lejes af kommunen.

 

Ejeren af bygningen, hvor provianthandlen ligger, har udlejet en del af bygningen til andre lejere. Disse lejeforhold er i økonomisk henseende kommunen uvedkommende.

 

Beløbsmæssigt er der tale om følgende lejeindtægter:

 

Tabel 1.

Lejemål

Årsleje i kr.

Trekosten (leje af grund)

62.200

Provianthandel mv. (leje af grund)

46.500

Fritidsfiskerne (leje af grund)

750

I alt

109.450

 

Såfremt Byrådet måtte vælge at følge driftsbestyrelsens indstilling, vil der rent teknisk være tale om en tillægsbevilling, idet kommunens budget (eksklusiv havnen og strandparken) vil blive reduceret med de 109.450 kr.

 

Byrådet fastlægger den økonomi, der skal henlægges under Nivå Havn og Strandpark. Dog erindres der om, at indtægter og udgifter, der direkte vedrører havnens drift, skal balancere. I beslutningen om hvilke opgaver, der skal henlægges til Nivå Havn og Strandpark, bør der endvidere lægges vægt på, at den nye organisatoriske enhed kun har begrænsede administrative ressourcer og kompetencer.

 

Den model, som driftsbestyrelsen nu anbefaler, har ikke tidligere været drøftet, men den vil være mulig at gennemføre, såfremt Byrådet beslutter dette. Administrationen foreslår i givet fald, at såfremt indtægterne fra lejemålene overstiger de medfølgende udgifter, så forhøjes udgiften til vedligeholdelse og pleje tilsvarende, således at budgettet forsat balancerer. Der er ikke fra driftsbestyrelsens side lagt op til en reduktion af bådpladslejen.

 

Administrationen har opfattet den organisering og økonomi, som Byrådet har besluttet for Nivå Havn og Strandpark, som en samlet pakke og som resultatet af den indgående hørings- og dialogproces, der er foregået, og som har medført, at opgaver og økonomi er blevet tilføjet henholdsvis taget bort i forhold til den oprindelige model. Administrationens har derfor opfattet driftsbestyrelsens godkendelse af driftsoverenskomsten som en ren formalitet, alene begrundet i at driftsbestyrelsen er kommunens formelle aftalepart i overenskomsten.

 

Administrationen anser det ikke umiddelbart for naturligt eller hensigtsmæssigt, at administrationen og opkrævningen af leje for de grunde, Trekosten, Provianten og Fritidsfiskerhusene er beliggende på, skal forestås af havnefogeden. Administrationen kan således ikke anbefale driftsbestyrelsens forslag.

 

Administrationen bemærker endvidere, at der fortsat er opgaver, der vedrører Nivå Havn og Strand, som løses administrativt på rådhuset og hvor der i et vist omfang er knyttet økonomi til. Det drejer sig bl.a. om administration af foreningshusene på Nivå Havn, der huser de folkeoplysende foreninger. Der er afsat mindre budgetter til foreningshusene til forbrugsudgifter (el, vand, varme, rengøring) og løbende vedligeholdelse. Indtægt fra forpagtningsaftalen med Lagunen er tilsvarende ikke udlagt til driftsbestyrelsen, fordi aftale og aktiviteter knytter an til aktiviteter i et foreningshus i samarbejde med en folkeoplysende forening. Driftsaftaler mellem foreninger og kommunen om tre foreningshuse samt administration af erhvervslejemål er tilsvarende fastholdt i administrationen på Rådhuset.

 

Ydre moler, offentlig veje og naturarealet er heller ikke overført til den nye driftsbestyrelse. Opgaven vedr. ydre moler er en del af den samlede kystsikring i kommunen. Budgettet for dette arbejde, som gælder hele kyststrækningen i kommunen, var i 2015 kr. 66.000. Budget og opgavevaretagelse for kystsikring er overført til NSPV i dialog med kommunen. Det er NSPV, der fastsætter budgettet til denne opgave.

Retsgrundlag

Intet særskilt.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

https://www.fredensborg.dk/politik/dagsordener-og-referater/driftsbestyrelsen-for-nivaa-havn-og-strandpark/2016/maj/20--maj-2016--referat/5

Indstilling

At anbefalingen fra driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark om at overføre opgaven med udlejning af havnens erhvervslejemål med tilhørende lejeindtægter til den nye organisatoriske enhed ikke følges.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 17-08-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.124 - Etablering af lægepraksis i nyt plejecenter

Sagsnr.: 14/2152

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Etablering af lægepraksis i forbindelse med byggeriet af nyt plejecenter.

Sagsfremstilling og økonomi

Ved udbuddet af det nye plejecenter syd for Baunebjergvej i Humlebæk blev medtaget en option om etablering af lægepraksis på 2. sal i modtagelse/sundhedshus.


Fra kommunens side har det længe været et fagligt ønske at knytte de praktiserende læger tættere til plejecentrene, dels fordi det er vurderingen at en fast tilknyttet læge vil kunne reducere antallet af indlæggelser, dels fordi specialiseringen i sygehussektoren og den deraf følgende opgaveglidning til kommunerne stiller stadig større krav til de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne, herunder på plejecentrene.


Kommunen har ikke i dag praktiserende læger på plejecentrene og etableringen på det nye plejecenter kunne således være med til at give nogle erfaringer. Hertil kommer, at et større ”sundhedshus” med praktiserende læger og evt. andre sundhedsfaglige kompetencer sammen med kommunens kompetencer og ressourcer kunne være med til at løfte kvaliteten af det samlede sundhedstilbud i kommunen/Humlebæk.


Fra de praktiserende læger i Humlebæks side har der længe været et ønske om faciliteter til en samlet lægepraksis. De seneste to læger, der er gået på pension i Humlebæk har ikke kunnet afhænde deres praksis, hvilket ifølge lægerne hænger sammen med at yngre læger ikke ønsker at gå ind i enkeltmandspraksis, men efterspørger fællesskabet i større lægehuse. Lægernes vurdering er, at en samling af praksis’er er en forudsætning for, at kommunen ikke vil opleve lægemangel i en ikke alt for fjern fremtid.


Konkret er kommunen i dialog med fire læger, der ønsker at etablere en fælles lægepraksis i en eller anden form.


I forbindelse med udbuddet af plejecentret blev det undersøgt om Vibo, der står for opførelse og bygningsmæssig drift af det nye plejecenter, kunne etablere en lægepraksis til udlejning til lægerne. Reglerne for det almene byggeri giver imidlertid ikke mulighed for at Vibo kan eje en lejlighed til erhvervsformål (lægepraksis). Kommunen har derfor afsøgt 3 alternative muligheder for etablering af fælles lægepraksis. I alle tre modeller etableres lægehuset som en del af totalentreprisen på plejecentret, men som en selvstændig ejerlejlighed, jf. den udbudte option i plejecenterbyggeriet. For alle tre modeller gælder endvidere, at lægerne som udgangspunkt ønsker ca. 400 m2 ud af etagens 578 m2, hvorfor ejer af lejligheden vil skulle finde andre lejere/alternativ udnyttelse af de sidste kvadratmeter. De tre modeller er:


  1. De praktiserende læger køber selv ejerlejligheden
  2. Ejerlejligheden købes af en privat ejendomsinvestor, der lejer ud til de praktiserende læger
  3. Kommunen køber ejerlejligheden og lejer den ud til de praktiserende læger.

Ad. 1. De praktiserende læger køber selv lægehuset

I denne model køber lægerne selv ejerlejligheden. Læger er privatpraktiserende og i det omfang etableringen af et fælles lægehus giver et afkast i form af højere pris, når lægerne sælger deres praksis er der en sammenhæng mellem dem der investerer og dem der får del i afkastet. I denne model vil kommunen ikke skulle finde nye anlægsmidler.


Lægerne har imidlertid gjort det klart, at de ikke vil indgå i en model, hvor de selv skal binde midler i fast ejendom. Lægerne har derfor afvist denne model. Det bemærkes, at lægerne i dag har forskellige ordninger. Mens nogen bor til leje, ejer andre i dag selv deres praksis.


Ad. 2. En privat investor køber lægehuset og lejer ud til lægerne

Tanken bag denne model er som i model 1, at kommunen ikke involveres i finansiering eller drift af lægehuset. I modellen etableres det nye plejecenter ligeledes i 3 ejerlejligheder (i stedet for 2), hvor der udover boligselskab og kommune er en privat investor som kommer til at eje lægepraksis.


Kommunen har drøftet modellen med en erhvervsmægler, der på det foreliggende grundlag, vurderer at der godt kunne være investorer til et sådant projekt. En endelig afklaring af muligheden herfor forudsætter dog, at der er en præcis aftale med lægerne om vilkår i en lejekontrakt (lejens størrelse, forpligtigende lejeperiode, indretningskrav mv.).


Hvis ikke det samlede plejecenterbyggeri skal forsinkes, så skal der være en endelig kravspecifikation til udbud klar i september måned. Det er ikke vurderingen, at der i den korte tidsperiode kan finde en nødvendig afklaring sted og dermed heller ikke, at der vil kunne findes en privat ejer.


Ejendomsmægler vil kunne bistå i et sådant forløb, hvis der indgås en aftale herom, herunder med salær for salg af ejerlejligheden til privat investor.


Samlet er det således vurderingen, at model 2 kan være en mulighed på sigt, men også at der ikke vil kunne opnås sikkerhed om denne model inden plejecentret udbydes med mindre det samlede plejecenterbyggeri udsættes.


Såfremt der skal arbejdes videre på model 2, så vil det altså forudsætte, at kommunen påtager sig risikoen i en mellemperiode. Hvis det ikke lykkedes at finde en privat investor vil kommunen ”hænge på” anlægsinvestering, lejlighed og lejeaftaler, jf. også model 3.



Ad. 3. Kommunen ejer og udlejer

I denne model finansierer og ejer kommunen en 2. sal, som efterfølgende lejes ud til læger samt eventuelt andre sundhedsfaglige erhverv. Administrationen har regnet på ”business-casen”, jf. bilag og med udlejning på markedsvilkår ser det ud til, at der vil kunne opnås en beskeden positiv forrentning af investeringen. Der er en række usikkerheder forbundet med beregningerne. Udover at størrelsen på anlægsinvesteringen er usikker, så er det usikkert hvilken ”markedsleje”, der vil kunne opnås.  Det er, jf. også model 2, ikke muligt at svare entydigt herpå før der er lavet en egentlig lejeaftale med interesserede læger m.fl. og projektet har været i udbud, således at byggeprisen kendes. Afsættet for en sådan model kunne være, at byggeriet (af lægepraksis) søges lånefinansieret og lejen fastsat således at den dækker kommunens omkostninger til renter, afdrag, driftsomkostninger mv., således at modellen bliver udgiftsneutral for kommunen.


Kommunen vil i model 3 skulle søge godkendelse for etablering af en kommunal lægepraksis hos Region Hovedstaden. Hertil kommer, at der ikke i dag findes særskilte lånepuljer til etablering af ”sundhedshuse”. Modellen med lånefinansiering vil derfor være afhængig af, at der kan opnås lånedispensationer. Da det ikke vil kunne afklares inden byggeriet sættes i gang, så vil det være en risiko, at Kommunen skal finde finansiering. Vibo vurderer at anlægsprisen for 2. salen vil være ca. 12 mio. kr. ekskl. moms. Hertil kommer, at kommunen vil stå med risici i forbindelse med udlejningen.

Administrationen kan ikke i det samlede budget anvise finansiering til anlæg af lægepraksis og der vil således i tilfælde af, at der ikke kan opnås låneadgang skulle ske en omprioritering inden for de eksisterende (anlægs-)rammer.


Fordelen ved model 3 er, at den giver kommunen maksimal indflydelse på anvendelsen af 2. salen, herunder eventuelle øvrige lejere. Hertil kommer at et samarbejde om faciliteter og udstyr mellem læger og kommunens træningsenhed mv. vil være langt nemmere når kommunen er ejer.


Lokale sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i sundhedshuset

Ledige kvadratmeter i tillknytning til almen praksis på 2. sal, vil også kunne anvendes til kommunale sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. De umiddelbart mest oplagte aktiviteter er etablering af lokale til individuelle sundhedssamtaler og undervisningslokale til afvikling af patientuddannelsen ”lær at leve med…”, som afvikles i tæt samarbejde mellem Fredensborg og Helsingør Kommune. I dag stiller Frivilligcenteret lokale til rådighed til patientuddannelsen. Lokalet vil også kunne bruges som undervisningslokale for fx kommunalt sundhedspersonale. Endelig kunne det være en mulighed at flytte omsorgstandplejen til det nye ”sundhedshus”.

 

Fysisk nærhed mellem træning og rehabiliteringsaktiviteter på centeret med tilbud om sundhedssamtaler og patientuddannelse i samme hus vil umiddelbart give mulighed for et mere sammenhængende tilbud for den enkelte borger og kunne give de praktiserende læger en større tilskyndelse til at anbefale / henvise deres borgere til kommunale sundhedsfremmende aktiviteter fx rygestop.

 

Ledige m2 kan også anvendes til Sundhedsplejens sundhedscafe i Humlebæk. Sundhedscafeen er et mødested for forældre til spæd- og småbørn og kommende forældre. I sundhedscafeen er der mulighed for en personlig snak med sundhedsplejersken samt mulighed for at mødes med andre forældre og udveksle erfaringer. Ved at placere sundhedscafeen på pleje – og rehabiliteringscenteret kan der skabes kendskab til og en naturlig gang for småbørnsforældrene til centeret, generationer kan mødes og der kan skabes aktiviteter på nye måder. Herudover afholder sundhedsplejen i dag konsultationer for spædbørnsforældrene i en daginstitution i Humlebæk. Den aktivitet vil evt. også kunne flyttes til lokalet.

 

Ved flytning til det nye sundhedshus af eksisterende kommunale aktiviteter, så skal der medflyttes budget til husleje og driftsomkostninger – alternativt findes yderligere driftsmidler. For de fleste aktiviteter nævnt ovenfor gælder, at de ikke i dag har budget til husleje, der vil kunne flyttes med.



Handlemuligheder

På baggrund af ovenstående kan administrationen se tre handlemuligheder.


A: Det opgives at etablere en lægepraksis i det ny plejecenter. Lægerne er privatpraktiserende og finder ikke selv et forretningsmæssigt grundlag for at etablere og eje en ny lægepraksis i forbindelse med plejecentret. Samarbejdet med lægerne på plejecentrene etableres ad anden vej, f.eks. ansættelse af plejehjemslæge, hvor de fysisk er på plejecentret en eller flere dage om ugen, men har praksis andet steds, som i dag.


B: Udbuddet af det nye plejecenter udskydes 4-6 måneder (og dermed også færdiggørelsen af plejecentret), med henblik på at finde en privat investor. Administrationen kan ikke anbefale denne model, da plejecenterprojektet i forvejen har været længe undervejs og der er behov for de nye pladser.


En variant af denne model er, at kommunen sætter projektet i gang og håber på, at der kan findes en investor inden der skal betales. En sådan model vil selvsagt være usikker og kan betyde, at kommunen selv hænger på lokalerne, jf. model C. På trods af erhvervsmæglers optimisme i forhold til modellen, så ser administrationen en række udfordringer ved modellen, der også vil stille krav til fremadrettet samarbejde.


C: Kommunen etablerer lægepraksis og finder finansiering hertil – forudsat at der kan nås en tilstrækkelig bindende lejeaftale med lægerne. Finansiering kan ske gennem låntagning (hvis der kan opnås lånetilsagn) eller omprioritering inden for kommunens anlægsramme. I model C hænger kommunen dels på risici i forbindelse med anlægges opførelse, dels på driftsrisici ved den efterfølgende udlejning. Anlægsudgifterne antages at udgøre 6 mio. kr. årligt i hhv. 2017 og 2018.

Bevilling

Der er ikke afsat bevilling til etablering af lægepraksis. Såfremt det besluttes at kommunen etablerer lægepraksis, så skal der findes ca. 12 mio. kr.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Såfremt der ønskes en model med fuld budgetmæssig sikkerhed peger administrationen på model A, hvor etablering af lægepraksis opgives.


Ud fra en samlet afvejning af de sundheds- og behandlingsfaglige hensyn og forventningerne til de stadig større krav til kommunerne i arbejdsdelingen mellem hospitaler og kommuner, anbefaler administrationen alternativt model C, hvor der etableres et kommunalt ”sundhedshus”. Omkostningerne til sundhedshuset på anslået 6 mio. kr. hvert af årene 2017 og 2018 kan søges lånefinansieret, hvor kommunens omkostninger til renter, afdrag og drift forventes dækket af lejeindtægter. Et alternativ til lånefinansiering er omprioritering inden for anlægsrammen. Det bemærkes, at model C forudsætter, at der kan opnås tilladelse hertil fra Region Hovedstaden.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 22-08-2016

Udvalget indstiller model C. Udvalget ønsker ligeledes, at der sideløbende afsøges mulighed for, at ekstern investor kan overtage projektet.


Mulighederne for et frikommuneforsøg skal derudover afdækkes.


Sagen overdrages til budgetforhandlingerne med henblik på finansiering.


Seniorrådets bemærkninger indgik i sagens behandling.



Lars Egedal (V) var fraværende under behandling af sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.125 - Bemanding på myndighedsområdet handicap

Sagsnr.: 16/8717

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

I behandling af sagen ”Opfølgning på Handleplanen POL 14” i juni 2016 i Social og Seniorudvalget blev følgende ført til protokol:     

 

·         Udvalget ønsker effekt og finansiering af en yderligere opnormering af personalet på handicapområdet medtaget ved budgetforhandlingerne.

 

I budgetmappen til budgetseminariet august 2016 er sagen fra Social- og Seniorudvalget vedlagt, således at denne indgår i materialet, der danner udgangspunktet for Byrådets budgetforhandlinger.

 

I denne sag beskrives administrationens vurdering af behov for og effekt af en yderligere opnormering på hhv. børne- og voksenhandicapområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Opnormering vedtaget med handleplanen i marts 2015

På baggrund af handicapområdets budgetmæssige udfordringer har Social- og Seniorudvalget besluttet en handleplan for besparelser på 25 mio. kr. i marts 2015. En af de primære indsatser i Handleplanen er sagsbehandlernes tætte opfølgning på sagerne og en revisitation af ydelserne efter vedtagne kvalitetsstandarder, der beskriver kommunens serviceniveau.

 

På baggrund heraf blev det besluttet i forbindelse med handleplanens vedtagelse at overføre budget fra Politikområde 14 Handicap- og Socialpsykiatri til Politikområde 16 Borgerservice og politisk og administrativ service til en delvis midlertidig opnormering af personalet på voksenhandicapområdet. Tilførslen af budget til ansættelse af sagsbehandlere blev indarbejdet ved budgetrevisionen pr. 30. april 2015.

 

 Mio. kr., 2017-priser

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Tilførsel fra Politikområde 14 til Politikområde 16

-1,2

-2,0

-1,5

-1,0

-1,0

-1,0

Note: "+" er en udgift, "-" er en indtægt

 

 

Voksenhandicapområdet
På voksenhandicapområdet er i dag ansat sagsbehandlere svarende til 7,5 fuldtidsstillinger. Herudover er der til administration ansat svarende til 1,5 fuldtidsstilling. I praksis lykkedes det først pr. 1. juni 2016, at nå den varige opnormering som besluttet i handleplanen. Primo 2016 er det valgt at udnævne en sagsbehandler til fagligkoordinator for voksenhandicapteamet ligesom der en faglig koordinator i børnehandicapteamet. For nuværende er det derfor vurderingen, at personalenormeringen er tilstrækkelig på voksenhandicapområdet med et gennemsnit på 77 sager pr. medarbejder.

Det samlede antal sager på voksenhandicapområdet i Fredensborg Kommune fordeler sig på 577 borgere. Ofte har hver borger 2-4 foranstaltninger. Der er således i alt 292 botilbudssager, 240 hjemmeboende sager, og 45 §100 sager. Ud af de hjemmeboende sager er de 92 sager §85 støtte i socialpsykiatrien.

 

Teamet på voksenhandicapområdet skal nu have ro til at arbejde med faglighed, systemer og arbejdsgange for at sikre den vedtagne tætte opfølgning på alle sager.

 

Effekten af en styrket myndighedsbehandling er evalueret i Brønderslev Kommune, hvor man reducerede antallet af sager pr. medarbejder fra gennemsnitlig 85-90 til ca. 60 sager. Brønderslev realiserede efterfølgende 10 mio. kr. på eksisterende sager gennem tæt opfølgning af sagerne og revisitation, hvor det var muligt. (kilde: KL’s katalog over spareforslag på det Sociale område 2016).

 

Det vurderes, at Fredensborg Kommune ligeledes kan opnå besparelser ved et reduceret sagsantal pr. medarbejder, og dermed opnå de vedtagne mål i handleplanen via en tættere sagsopfølgning. Med den nuværende bemanding opnået medio 2016 reduceres sagsmængden pr. medarbejder fra oprindeligt 115 til nu 77 sager. Selv med merbevillingen besluttet med handleplanen er det imidlertid ikke muligt at fastholde opnormeringen på 2 personer på voksenområdet. Hovedårsagen hertil er generelle administrative besparelser, primært prioriteringsbidraget. En fastholdelse af det højere antal sagsmedarbejdere på voksenområdet forudsætter derfor yderligere ressourcer til området.

 

 

Børnehandicapområdet
På børnehandicapområdet er situationen en anden, men også her er vurderingen, at en opnormering vil have mærkbar effekt på sagsbehandlingen – og dermed også de fremtidige udgifter på området. Tre tendenser trækker alle i samme retning:

 

1.    Der har det seneste år været en markant tilgang af borgere til børneområdet. Det er en tendens som også ses i andre kommuner. Der er formentlig ikke en entydig forklaring på tilgangen, som i højere grad ser ud til at gøre sig gældende på det socialpsykiatriske område end for fysiske handicap.

2.    Sagerne på børneområdet har en stigende kompleksitet i forhold til tidligere og den enkelte sag kræver derfor flere ressourcer. Det, at tilgangen primært ligger inden for det socialpsykiatriske område, er formentlig en del af forklaringen herpå. Hertil kommer, at der i stigende grad er tale om familier med komplekse problemstillinger og altså ikke bare børn med komplekse problemstillinger..

3.    Den faglige udvikling på området går i retning af færre sager pr. sagsbehandler (den ”svenske” model), hvor der synes at være evidens for, at flere ressourcer tidligt i forløbet medvirker til, at barnet ikke bliver dårligere men derimod opnår mestringsevne, en højere livskvalitet og behov for færre ydelser på sigt. Som konsekvens heraf har man i flere kommuner, herunder Hillerød, opnormeret området, således at hver medarbejder har ca. 35 sager med en deraf følgende tidlig indsats og tæt opfølgning med inddragelse af hele familien. Også i Helsingør har sagsbehandlerne ca. 35 sager pr. medarbejder.

 

Alle tre forhold trækker i retning af et øget behov for ressourcer på børnehandicapområdet. Det gælder både i forhold til at sikre retssikkerheden på området og i forhold til at have ressourcer til den løbende opfølgning i sagerne, herunder med et økonomisk fokus.

 

Der er i dag ansat sagsbehandlere svarende til 6 fuldtidsstillinger på børnehandicapområdet, og sagsantallet er 54 sager pr. medarbejder
Desværre har koordinatoren på børnehandicapområdet sagt sin stilling op over sommeren – blandt andet med henvisning til ressourcerne på området. Ressourcerne på børnehandicapområdet har formentlig også været medvirkende til, at det har været og fortsat vil være vanskeligt at tiltrække erfarne sagsbehandlere til området. En ny koordinator forventes ansat oktober 16.

 

For at sagsantallet pr. medarbejder falder til ønsket niveau på 38 sager, skal der ske en opnormering af børnehandicapteamet med 2 sagsbehandlere dvs. til 8 sagsbehandlere i alt. 

 

Det er ikke administrationens opfattelse, at en opnormering på børnehandicapområdet på det helt korte sigt vil kunne give besparelser i forhold til det gældende budget på området. Derimod er det administrationens vurdering, at en opnormering vil være nødvendig, hvis udgifterne på børnehandicapområdet skal kunne fastholdes og på sigt nedbringes.

 

Erfaringerne med en stærkere indsats i de enkelte sager gennem færre sager pr. medarbejder (den svenske model) er, at den tidligere indsats på lidt længere sigt vil give mere selvhjulpne borgere med ydelser på et mindre indgribende niveau og dermed et mindsket udgiftspres. 

 

 

Økonomi
På nuværende tidspunkt er der ansat 9 fuldtidsstillinger på voksenhandicapområdet, og 6 fuldtidsstillinger på børnehandicapområdet dvs. i alt 15 fuldtidsstillinger. Hvis børnehandicapområdet skal opnormeres til med 2 fuldtidsstillinger vil der i alt blive 17 ansatte. Hvis et årsværk fastsættes i gennemsnit til 500.000 kr. vil der være et budgetbehov på ca. 8,5 mio. kr.

 

Af følgende tabel fremgår udviklingen på personalebudgettet til børne- og voksenhandicapområdet. Heraf fremgår at der vil være en merudgift på ca. 1,3 mio. kr. i 2017 og ca. 2,2 mio. kr. fra 2018 og frem, hvis normeringen på voksenhandicapområdet skal fastholdes og børnehandicapområdet opnormeres med to fuldtidsstillinger.

 

1000kr.

2016

2017

2018

2019

2020

Budget Ældre og Handicap, voksne

6.076

4.688

4.184

4.202

4.202

Budget Handicap, børn

2.143

2.138

2.132

2.131

2.131

Budget i alt

8.219

6.826

6.316

6.333

6.333

Beregnet udgiftsbehov v. fastholdelse af normering på voksenområdet og opnormering med 2 på børneområdet

8.500

8.500

8.500

8.500

Difference

 

1.674

2.184

2.167

2.167

Overførsel af mindreforbrug fra 2016

 

-400

 

 

 

I alt

 

1.274

2.184

2.167

2.167

Note: "+" er en udgift, "-" er en indtægt

 

Som følge af vakante stillinger på voksenhandicapområdet forventes et mindreforbrug på løn på ca. 0,4 mio. kr. i 2016 som overføres til 2017 og vil kunne medfinansiere en opnormering.

Som nævnt er det administrationens vurdering, at en opnormering på børneområdet og en fastholdelse af opnormeringen på voksenområdet vil være en forudsætning for at besparelserne på området forudsat i handleplanen vil kunne realiseres. Erfaringerne fra andre kommuner tyder også på, at ”business casen” ved et øget antal sagbehandlere er god – både for så vidt angår borgerens livskvalitet, retssikkerhed – og kommunens udgifter på området. Dette har også netop været en af grundstenene i den besluttede handleplan.

Selvom ”business casen” efter administrationens vurdering er positiv, så vil der være usikkerhed om, hvorvidt der er et yderligere økonomisk rationale i forhold til de krav der allerede er til udgiftsreduktioner på området. Med det forbehold, så peger administrationen imidlertid på en finansiering af merudgifterne til opnormeringen gennem en tilsvarende reduktion af budgettet på det indsatsstyrede område, jf. bevillingsafsnittet. 

Såfremt en opnormering/fastholdelse af normering og den foreslåede finansiering besluttes skal sagen bevillingsmæssigt godkendes i byrådet, da der flyttes midler fra det indsatsstyrede til det rammestyrede område. 

Bevilling

 

2016

2017

2018

2019

2020

Samlet udgift til opnormering / fastholdelse af fagpersonale

0

1.264

2.184

2.167

2.167

Heraf finansiering ved aflønning på børneområdet inden for det indsatsstyrede område

0

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Heraf finansiering ved overflytning fra indsatsstyret (konto 5) til rammestyret (konto 6)

 

-264

-1.184

-1.167

-1.167

I alt

0

0

0

0

0

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At opnormeringen på 2 medarbejdere på voksenhandicapområdet fastholdes
  2. At der opnormeres med 2 medarbejdere på børneområdet
  3. At finansieringen af det øgede antal medarbejdere sker via det indsatsstyrede område, jf. bevillingsafsnittet.
  4. At udvalget noterer sig, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser af opnormeringen – og dermed finansieringen heraf – er behæftet med nogen usikkerhed og det derfor kan blive nødvendigt at tage sagen op igen, når effekten af den forstærkede indsats kan dokumenteres.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 22-08-2016

Indstillingen tiltrædes, idet Udvalget anser det som et nyt tiltag, der skal sikre handleplanens opfyldelse.


Lars Egedal (V) var fraværende under behandling af sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.126 - Sager behandlet på lukket møde

Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Sag nr. 127 ”Salg af ejendommen matr. nr. 7a Dageløkke”

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Sag nr. 127 ”Salg af ejendommen matr. nr. 7a Dageløkke”

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.