Nr.124 - Etablering af lægepraksis i nyt plejecenter

Sagsnr.: 14/2152

 
Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Etablering af lægepraksis i forbindelse med byggeriet af nyt plejecenter.

Sagsfremstilling og økonomi

Ved udbuddet af det nye plejecenter syd for Baunebjergvej i Humlebæk blev medtaget en option om etablering af lægepraksis på 2. sal i modtagelse/sundhedshus.


Fra kommunens side har det længe været et fagligt ønske at knytte de praktiserende læger tættere til plejecentrene, dels fordi det er vurderingen at en fast tilknyttet læge vil kunne reducere antallet af indlæggelser, dels fordi specialiseringen i sygehussektoren og den deraf følgende opgaveglidning til kommunerne stiller stadig større krav til de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne, herunder på plejecentrene.


Kommunen har ikke i dag praktiserende læger på plejecentrene og etableringen på det nye plejecenter kunne således være med til at give nogle erfaringer. Hertil kommer, at et større ”sundhedshus” med praktiserende læger og evt. andre sundhedsfaglige kompetencer sammen med kommunens kompetencer og ressourcer kunne være med til at løfte kvaliteten af det samlede sundhedstilbud i kommunen/Humlebæk.


Fra de praktiserende læger i Humlebæks side har der længe været et ønske om faciliteter til en samlet lægepraksis. De seneste to læger, der er gået på pension i Humlebæk har ikke kunnet afhænde deres praksis, hvilket ifølge lægerne hænger sammen med at yngre læger ikke ønsker at gå ind i enkeltmandspraksis, men efterspørger fællesskabet i større lægehuse. Lægernes vurdering er, at en samling af praksis’er er en forudsætning for, at kommunen ikke vil opleve lægemangel i en ikke alt for fjern fremtid.


Konkret er kommunen i dialog med fire læger, der ønsker at etablere en fælles lægepraksis i en eller anden form.


I forbindelse med udbuddet af plejecentret blev det undersøgt om Vibo, der står for opførelse og bygningsmæssig drift af det nye plejecenter, kunne etablere en lægepraksis til udlejning til lægerne. Reglerne for det almene byggeri giver imidlertid ikke mulighed for at Vibo kan eje en lejlighed til erhvervsformål (lægepraksis). Kommunen har derfor afsøgt 3 alternative muligheder for etablering af fælles lægepraksis. I alle tre modeller etableres lægehuset som en del af totalentreprisen på plejecentret, men som en selvstændig ejerlejlighed, jf. den udbudte option i plejecenterbyggeriet. For alle tre modeller gælder endvidere, at lægerne som udgangspunkt ønsker ca. 400 m2 ud af etagens 578 m2, hvorfor ejer af lejligheden vil skulle finde andre lejere/alternativ udnyttelse af de sidste kvadratmeter. De tre modeller er:


  1. De praktiserende læger køber selv ejerlejligheden
  2. Ejerlejligheden købes af en privat ejendomsinvestor, der lejer ud til de praktiserende læger
  3. Kommunen køber ejerlejligheden og lejer den ud til de praktiserende læger.

Ad. 1. De praktiserende læger køber selv lægehuset

I denne model køber lægerne selv ejerlejligheden. Læger er privatpraktiserende og i det omfang etableringen af et fælles lægehus giver et afkast i form af højere pris, når lægerne sælger deres praksis er der en sammenhæng mellem dem der investerer og dem der får del i afkastet. I denne model vil kommunen ikke skulle finde nye anlægsmidler.


Lægerne har imidlertid gjort det klart, at de ikke vil indgå i en model, hvor de selv skal binde midler i fast ejendom. Lægerne har derfor afvist denne model. Det bemærkes, at lægerne i dag har forskellige ordninger. Mens nogen bor til leje, ejer andre i dag selv deres praksis.


Ad. 2. En privat investor køber lægehuset og lejer ud til lægerne

Tanken bag denne model er som i model 1, at kommunen ikke involveres i finansiering eller drift af lægehuset. I modellen etableres det nye plejecenter ligeledes i 3 ejerlejligheder (i stedet for 2), hvor der udover boligselskab og kommune er en privat investor som kommer til at eje lægepraksis.


Kommunen har drøftet modellen med en erhvervsmægler, der på det foreliggende grundlag, vurderer at der godt kunne være investorer til et sådant projekt. En endelig afklaring af muligheden herfor forudsætter dog, at der er en præcis aftale med lægerne om vilkår i en lejekontrakt (lejens størrelse, forpligtigende lejeperiode, indretningskrav mv.).


Hvis ikke det samlede plejecenterbyggeri skal forsinkes, så skal der være en endelig kravspecifikation til udbud klar i september måned. Det er ikke vurderingen, at der i den korte tidsperiode kan finde en nødvendig afklaring sted og dermed heller ikke, at der vil kunne findes en privat ejer.


Ejendomsmægler vil kunne bistå i et sådant forløb, hvis der indgås en aftale herom, herunder med salær for salg af ejerlejligheden til privat investor.


Samlet er det således vurderingen, at model 2 kan være en mulighed på sigt, men også at der ikke vil kunne opnås sikkerhed om denne model inden plejecentret udbydes med mindre det samlede plejecenterbyggeri udsættes.


Såfremt der skal arbejdes videre på model 2, så vil det altså forudsætte, at kommunen påtager sig risikoen i en mellemperiode. Hvis det ikke lykkedes at finde en privat investor vil kommunen ”hænge på” anlægsinvestering, lejlighed og lejeaftaler, jf. også model 3.



Ad. 3. Kommunen ejer og udlejer

I denne model finansierer og ejer kommunen en 2. sal, som efterfølgende lejes ud til læger samt eventuelt andre sundhedsfaglige erhverv. Administrationen har regnet på ”business-casen”, jf. bilag og med udlejning på markedsvilkår ser det ud til, at der vil kunne opnås en beskeden positiv forrentning af investeringen. Der er en række usikkerheder forbundet med beregningerne. Udover at størrelsen på anlægsinvesteringen er usikker, så er det usikkert hvilken ”markedsleje”, der vil kunne opnås.  Det er, jf. også model 2, ikke muligt at svare entydigt herpå før der er lavet en egentlig lejeaftale med interesserede læger m.fl. og projektet har været i udbud, således at byggeprisen kendes. Afsættet for en sådan model kunne være, at byggeriet (af lægepraksis) søges lånefinansieret og lejen fastsat således at den dækker kommunens omkostninger til renter, afdrag, driftsomkostninger mv., således at modellen bliver udgiftsneutral for kommunen.


Kommunen vil i model 3 skulle søge godkendelse for etablering af en kommunal lægepraksis hos Region Hovedstaden. Hertil kommer, at der ikke i dag findes særskilte lånepuljer til etablering af ”sundhedshuse”. Modellen med lånefinansiering vil derfor være afhængig af, at der kan opnås lånedispensationer. Da det ikke vil kunne afklares inden byggeriet sættes i gang, så vil det være en risiko, at Kommunen skal finde finansiering. Vibo vurderer at anlægsprisen for 2. salen vil være ca. 12 mio. kr. ekskl. moms. Hertil kommer, at kommunen vil stå med risici i forbindelse med udlejningen.

Administrationen kan ikke i det samlede budget anvise finansiering til anlæg af lægepraksis og der vil således i tilfælde af, at der ikke kan opnås låneadgang skulle ske en omprioritering inden for de eksisterende (anlægs-)rammer.


Fordelen ved model 3 er, at den giver kommunen maksimal indflydelse på anvendelsen af 2. salen, herunder eventuelle øvrige lejere. Hertil kommer at et samarbejde om faciliteter og udstyr mellem læger og kommunens træningsenhed mv. vil være langt nemmere når kommunen er ejer.


Lokale sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i sundhedshuset

Ledige kvadratmeter i tillknytning til almen praksis på 2. sal, vil også kunne anvendes til kommunale sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. De umiddelbart mest oplagte aktiviteter er etablering af lokale til individuelle sundhedssamtaler og undervisningslokale til afvikling af patientuddannelsen ”lær at leve med…”, som afvikles i tæt samarbejde mellem Fredensborg og Helsingør Kommune. I dag stiller Frivilligcenteret lokale til rådighed til patientuddannelsen. Lokalet vil også kunne bruges som undervisningslokale for fx kommunalt sundhedspersonale. Endelig kunne det være en mulighed at flytte omsorgstandplejen til det nye ”sundhedshus”.

 

Fysisk nærhed mellem træning og rehabiliteringsaktiviteter på centeret med tilbud om sundhedssamtaler og patientuddannelse i samme hus vil umiddelbart give mulighed for et mere sammenhængende tilbud for den enkelte borger og kunne give de praktiserende læger en større tilskyndelse til at anbefale / henvise deres borgere til kommunale sundhedsfremmende aktiviteter fx rygestop.

 

Ledige m2 kan også anvendes til Sundhedsplejens sundhedscafe i Humlebæk. Sundhedscafeen er et mødested for forældre til spæd- og småbørn og kommende forældre. I sundhedscafeen er der mulighed for en personlig snak med sundhedsplejersken samt mulighed for at mødes med andre forældre og udveksle erfaringer. Ved at placere sundhedscafeen på pleje – og rehabiliteringscenteret kan der skabes kendskab til og en naturlig gang for småbørnsforældrene til centeret, generationer kan mødes og der kan skabes aktiviteter på nye måder. Herudover afholder sundhedsplejen i dag konsultationer for spædbørnsforældrene i en daginstitution i Humlebæk. Den aktivitet vil evt. også kunne flyttes til lokalet.

 

Ved flytning til det nye sundhedshus af eksisterende kommunale aktiviteter, så skal der medflyttes budget til husleje og driftsomkostninger – alternativt findes yderligere driftsmidler. For de fleste aktiviteter nævnt ovenfor gælder, at de ikke i dag har budget til husleje, der vil kunne flyttes med.



Handlemuligheder

På baggrund af ovenstående kan administrationen se tre handlemuligheder.


A: Det opgives at etablere en lægepraksis i det ny plejecenter. Lægerne er privatpraktiserende og finder ikke selv et forretningsmæssigt grundlag for at etablere og eje en ny lægepraksis i forbindelse med plejecentret. Samarbejdet med lægerne på plejecentrene etableres ad anden vej, f.eks. ansættelse af plejehjemslæge, hvor de fysisk er på plejecentret en eller flere dage om ugen, men har praksis andet steds, som i dag.


B: Udbuddet af det nye plejecenter udskydes 4-6 måneder (og dermed også færdiggørelsen af plejecentret), med henblik på at finde en privat investor. Administrationen kan ikke anbefale denne model, da plejecenterprojektet i forvejen har været længe undervejs og der er behov for de nye pladser.


En variant af denne model er, at kommunen sætter projektet i gang og håber på, at der kan findes en investor inden der skal betales. En sådan model vil selvsagt være usikker og kan betyde, at kommunen selv hænger på lokalerne, jf. model C. På trods af erhvervsmæglers optimisme i forhold til modellen, så ser administrationen en række udfordringer ved modellen, der også vil stille krav til fremadrettet samarbejde.


C: Kommunen etablerer lægepraksis og finder finansiering hertil – forudsat at der kan nås en tilstrækkelig bindende lejeaftale med lægerne. Finansiering kan ske gennem låntagning (hvis der kan opnås lånetilsagn) eller omprioritering inden for kommunens anlægsramme. I model C hænger kommunen dels på risici i forbindelse med anlægges opførelse, dels på driftsrisici ved den efterfølgende udlejning. Anlægsudgifterne antages at udgøre 6 mio. kr. årligt i hhv. 2017 og 2018.

Bevilling

Der er ikke afsat bevilling til etablering af lægepraksis. Såfremt det besluttes at kommunen etablerer lægepraksis, så skal der findes ca. 12 mio. kr.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Såfremt der ønskes en model med fuld budgetmæssig sikkerhed peger administrationen på model A, hvor etablering af lægepraksis opgives.


Ud fra en samlet afvejning af de sundheds- og behandlingsfaglige hensyn og forventningerne til de stadig større krav til kommunerne i arbejdsdelingen mellem hospitaler og kommuner, anbefaler administrationen alternativt model C, hvor der etableres et kommunalt ”sundhedshus”. Omkostningerne til sundhedshuset på anslået 6 mio. kr. hvert af årene 2017 og 2018 kan søges lånefinansieret, hvor kommunens omkostninger til renter, afdrag og drift forventes dækket af lejeindtægter. Et alternativ til lånefinansiering er omprioritering inden for anlægsrammen. Det bemærkes, at model C forudsætter, at der kan opnås tilladelse hertil fra Region Hovedstaden.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 22-08-2016

Udvalget indstiller model C. Udvalget ønsker ligeledes, at der sideløbende afsøges mulighed for, at ekstern investor kan overtage projektet.


Mulighederne for et frikommuneforsøg skal derudover afdækkes.


Sagen overdrages til budgetforhandlingerne med henblik på finansiering.


Seniorrådets bemærkninger indgik i sagens behandling.



Lars Egedal (V) var fraværende under behandling af sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-08-2016

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-09-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.