29-03-2016 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Lars Egedal (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Carsten Wulff (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Nr.32 - Godkendelse af dagsordenen

Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Dagsordenen blev godkendt. Carsten Wulff (V) var fraværende, hvorfor Susanne Rasmussen (V) deltog som stedfortræder. Tinne Borch Jacobsen (V) var fraværende, hvorfor Allan Borgstrøm (V) deltog som stedfortræder.

Nr.33 - Anmodning om indkaldelse af stedfortræder for byrådsmedlem Thomas Bak

Sagsnr.: 16/8179

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Bak (V) anmoder om indkaldelse af stedfortræder i Byrådet i perioden fra 1. april 2016 til 30. maj 2016 for at varetage andet offentligt hverv, idet han er indtrådt i Regionsrådet som stedfortræder for et medlem, der har midlertidigt fravær.

Sagsfremstilling og økonomi

I mail af 14. marts 2016, hvor Thomas Bak anmoder om orlov fra 1. april 2016 til 30. maj 2016, oplyser han, at indtrædelsen i Regionsrådet indtil videre er til og med maj med mulighed for forlængelse, afhængigt af hvornår regionsrådsmedlemmet kan genoptage varetagelsen af sine regionale hverv.


Reglerne om forfald fremgår af kommunestyrelseslovens § 15:


”Stk.2. Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen.

Stk.3. Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kommunalbestyrelsen.”


Varetagelse af andet offentligt hverv kan således også begrunde lovligt forfald.


Efter § 15, stk.4 træffer byrådet beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Byrådet skal i den forbindelse tage stilling til, om der foreligger lovligt forfald, der berettiger til stedfortræderindkaldelse, samt om stedfortræderen er rette stedfortræder og valgbar.


1. stedfortræder i Venstre er Susanne Rasmussen.


Stedfortræderen i Byrådet indtræder ikke pr. automatik i Thomas Baks udvalgsposter og andre hverv i den nævnte periode. Efter styrelseslovens § 28, stk.2 er det den gruppe, der har indvalgt ham, der bestemmer, om et andet medlem skal indtræde, så længe hindringen varer.


Det er derfor Venstres byrådsgruppe, der beslutter, hvem der skal indtræde i blandt andet Økonomiudvalget, Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Udvalget for Infrastruktur og Trafik.


Oplysningerne fra Venstres byrådsgruppe om, hvem der skal indtræde i Thomas Baks udvalgsposter og andre hverv i den nævnte periode, forventes at foreligge til byrådsmødet den 29. marts. 


Det bemærkes i relation til § 17, stk. 4-udvalget for Infrastruktur og Trafik, at Byrådet i kommissoriet for udvalget har besluttet, at Byrådet vælger formand og næstformand for udvalget. I konstitueringsaftalen blev formandsposten givet til liste V og næstformandsposten til liste A, således at Thomas Bak (V) blev valgt på det konstituerende møde som formand og Carsten Nielsen (A) som næstformand.


Byrådet har tildelt Venstre formandsposten i udvalget, og det vil derfor også være Venstres byrådsgruppe, der skal beslutte, hvilket byrådsmedlem der skal indtræde på formandsposten i Thomas Baks fravær.

Bevilling

Ved et fravær på under 3 måneder vil Thomas Bak fortsat oppebære sine vederlag i fraværsperioden, jf. kommunestyrelseslovens § 16, stk.9 og vederlagsbekendtgørelsens §§ 30 og 32.


Til stedfortrædere i byrådet ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af byrådet, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6.


Efter vederlagsbekendtgørelsens § 10 modtager et udvalgsmedlem, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand for et udvalg i en periode på mindst 2 uger, i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den på gældende periode.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens §§ 15, 16, 17 og 28.


Vederlagsbekendtgørelsens §§ 6, 10, 30 og 32.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet godkender, at betingelserne for Susanne Rasmussens indtræden som stedfortræder i Byrådet er til stede


At Byrådet tager til efterretning, at de af Venstre udpegede personer indtræder i Thomas Baks udvalgsposter og andre hverv i dennes fraværsperiode

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Byrådet godkendte, at betingelserne for Susanne Rasmussens indtræden som stedfortræder er tilstede.


Byrådet tog til efterretning, at følgende personer udpeget af Venstre indtræder i Thomas Baks udvalgsposter og andre hverv i dennes fraværsperiode:


Økonomiudvalg: Tinne Borch Jacobsen

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Susanne Rasmussen

Nordsjællands Park og Vej: Susanne Rasmussen

Udvalget for Infrastruktur og Trafiksikkerhed: Lars Søndergaard

Beredskabskommissionen: Carsten Wulff

Grundlisteudvalget: Carsten Wulff

Trafikselskabet Movia: Lars Egedal


Thomas Bak er suppleant til:

Kommunalpolitisk Topmøde: Tinne Borch Jacobsen

Valgbestyrelse for folketingsvalg: Lars Søndergaard

Valgbestyrelse for kommunalvalg: Lars Egedal

Nr.34 - Regnskab 2015

Sagsnr.: 15/33029

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Administrationen fremlægger udkast til regnskab 2015 med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

I budgetforliget for 2015 – 2018 var der politisk enighed om en fortsat stram økonomisk styring samt etablering af et råderum til de udfordringer kommunen aktuelt stod over for. Med budgetforliget var endvidere en fortsat ambition om en hurtig gældsnedbringelse, styrkelse af kommunens likviditet samt genopbygning af kassebeholdningen


Den planlagte lave kassebeholdning i 2015 forudsatte en stram økonomisk styring. Der var afsat reserver til imødegåelse af kendte usikkerheder og ved større nye udfordringer var der politisk enighed om at genåbne budgettet.


Regnskabsresultatet på den primære drift for 2015 på 125 mio. kr. viser, at områderne er lykkedes med den stramme økonomiske styring som blev besluttet ved budgetforliget 2015 – 2018.

 

På anlægsområdet har anlægsstop og udskydelse af projekter til 2016, som Byrådet vedtog i maj 2015, medført besparelser på 11,9 mio. kr. og udskydelser på 21,7 mio. kr., hvilket har haft betydning for det samlede resultat. Der har været gennemført anlægsinvesteringer i 2015 på i alt 60 mio. kr.


Det skattefinansierede område viser herefter et samlet overskud på 65 mio. kr.

 

Kommunen har optaget nye lån for 45,8 mio. kr. men samtidig afdraget 47,6 mio. kr. Balanceforskydninger har påvirket likviditeten negativt med 10,5 mio. kr. Balanceforskydninger er forskydninger i likviditeten mellem årene. I regnskab 2015 er der primært tale om forskydninger i regningsbetalinger.

Der er et samlet forbrug på forsyningsvirksomhederne på 5,2 mio. kr.


Regnskab 2015 viser herefter en samlet forøgelse af de likvide aktiver (en kasseopbygning) på 49,3 mio. kr.


Tabel 1:

Regnskabsresultat 2015

Regnskab 2014

Oprindeligt Budget 2015

Korrigeret Budget 2015

Regnskab 2015

(1.000 kr.)

 

 

 

 

 

I. Det skattefinansierede område

 

 

 

 

Skatter, tilskud og udligning

-2.462.821

-2.483.493

-2.484.932

-2.484.848

Driftsvirksomhed incl. Statsrefusion

2.376.538

2.317.821

2.366.937

2.347.006

Renter og kursregulering

11.380

20.302

14.042

12.534

Primært driftsresultat

-74.903

 

-145.370

 

-103.953

 

-125.308

Anlægsvirksomhed

117.479

75.456

65.663

60.274

Resultat af det skattefinansierede område

42.576

 

-69.914

 

-38.290

 

-65.034

 

 

 

 

 

II. Forsyningsvirksomheder

 

 

 

 

Drift

13.974

 

 

1.463

Anlæg

 

0

4.000

3.787

Resultat af forsyningsvirksomheder

13.974

 

0

 

4.000

 

5.250

 

 

 

 

 

III. Lån og balanceforskydninger

 

 

 

 

Optagne lån (alm. Drift)

-32.481

-10.000

-69.430

-45.787

Afdrag på lån

42.292

65.691

59.090

47.588

Balanceforskydninger

-13.938

1.570

-3.639

8.699

Resultat af lån og balanceforskydninger

-4.127

 

57.261

 

-13.979

 

10.500

 

 

 

 

 

Ændringer af likvide aktiver *

52.423

 

-12.653

 

-48.269

 

-49.284

* + forbrug af likvide midler / - forøgelse af likvide aktiver

Kommunens kassebeholdning var pr. 1. januar 2015 på 21,7 mio. kr. og faldt i 1. halvdel af året til kun godt 10 mio. kr. i maj 2015. Der var budgetteret med et fald, men faldet i likviditeten blev yderligere øget af uforudsete merudgifter på især det specialiserede socialområde og til kommunens udgifter til sygehusene (den aktivitetsbestemte medfinansiering).

 

På den baggrund besluttede Byrådet i februar 2015 midlertidigt at indefryse overførsler fra 2014->2015 og i maj måned vedtog byrådet en yderligere skærpelse med det formål at øge kassebeholdningen. De politiske beslutninger virkede og kassebeholdningen steg. Ved udgangen af 2015 var kassebeholdningen genopbygget til 34,6 mio. kr.

  

De indefrosne overførsler fra 2014 til 2015 er budgetlagt i 2016 og det heraf følgende træk på kassebeholdningen er således allerede indarbejdet i budgettet. Det vil derved ikke belaste kassebeholdningen yderligere.


Kassebeholdningen vil dog fortsat være under pres i 2016, dels på grund af de udskudte anlægsprojekter fra 2015, dels på grund af overførslerne til 2016 på i alt 38 mio. kr.


Det oprindelige budget 2015 indeholdt afdrag på gæld på 65,7 mio.kr. og ny lånoptagelse på 10 mio.kr., den langfristede gæld ville således blive nedbragt med 55,7 mio.kr. Det faktiske lånoptag i 2015 blev på 45,8 mio.kr. og der blev afdraget 47,6 mio.kr. Der blev således afdraget 1,8 mio.kr. på den langfristede gæld - hvilket var væsentligt lavere end de oprindeligt budgetterede afdrag på 55,7 mio.kr.

 

Årsagen til denne udvikling var Byrådets beslutning i maj 2015 om at benytte en dispensation til at optage lån på 31,5 mio.kr. Det betød, at der i 2015 blev optaget lån på et højere niveau og samtidig betød beslutningerne om økonomisk tilbageholdenhed, at ekstra ordinære afdrag i 2015 blev annulleret. Gælden blev dermed ikke nedbragt som oprindelig planlagt.


Overførslerne fra 2015 til 2016 på den primære drift udgør 38 mio. kr. hvilket er 6 mio. kr. højere end overførslerne mellem 2014 og 2015. På anlæg overføres 5,3 mio. kr. Hertil kommer 26,6 mio. kr. på anlæg, der blev overført ved budgetrevision 30.11.2015. De samlede overførsler beløber sig således til 70 mio. kr. eller godt 10 mio. kr. højere end de oprindeligt budgetterede 60 mio. kr. (25 mio. kr. på drift og 35 mio. kr. på anlæg).


Tabel 2:

 

Overførsler 2011 – 2015

 

Overførsler (Mio. kr.)

Til 2012

Til 2013

Til 2014

Til 2015

Til 2016

Mer-/mindreforbrug på 5%

38,9

26,6

31,6

22,1

23,5

100% Overførsel

17,5

22,2

21,9

10,0

11,4

Ansøgning

4,1

-0,1

1,8

0,0

3,1

 

60,5

48,7

55,3

32,1

38,0

 

Ingen overførsel

-8,1

-17,7

-29,6

-26,4

-20,0



Regnskabet vil efter godkendelse i Byrådet blive oversendt revisionen for gennemgang og godkendelse. Revisionsberetning med påtegning vil blive forelagt Byrådet i juni måned.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Regnskab 2015 vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside efter Byrådets godkendelse.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender udkast til regnskab 2015 og oversender til revisionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.35 - Overførsler fra 2015 til 2016

Sagsnr.: 15/12627

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om håndtering af overførsler fra 2015 til 2016.

Der er fem temaer i sagen


Drift

  • Beslutning om de automatiske overførsler fra 2015 til 2016
  • Beslutning om redegørelser fra områder og institutioner, hvor de gældende overførselsregler ikke har været overholdt
  • Beslutning om dispensationsansøgning om ekstraordinær overførsel ud over de automatiske overførsler
  • Beslutning om budgetomplaceringer i 2016

 

Anlæg

  • Beslutning om de automatiske overførsler fra 2015 til 2016

Sagsfremstilling og økonomi

På de områder, hvor der er hhv. +5/0 pct. og 100 pct. overførselsadgang er der i 2015 et samlet mindreforbrug på driften på 38,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, heraf anbefales det, at der overføres 38 mio. kr. til 2016.

 

På de indsatsstyrede områder med ingen overførselsadgang er der et merforbrug på 20 mio. kr.

 

Oversigt over overførslerne driftsområdet på de tre typer af overførselsadgange fremgår af bilag 1. 

 

1.000 kr.

Oprindeligt budget 2015

Korr. budget
2015

Regnskab 2015

 

Rest korr.
budget
2015

Overførsel i alt

+5/0 %

1.539.090

1.524.656

1.497.563

 

27.093

23.495

100 %

27.046

37.760

26.366

 

11.393

11.393

Ingen overførsel

751.685

804.522

824.540

 

-20.018

0

Anbefalinger

 

 

 

 

 

3.125

 I alt

2.317.821

2.366.938

2.348.469

 

18.468

38.013

-       Angiver merforbrug, + angiver mindreforbrug

 

Servicerammen

Overholdelse af servicerammen udfordres af overførslerne mellem årene. 

Overførslerne opskriver budgetterne i 2016 med 38 mio. kr. Såfremt de opskrevne budgetter (inkl. overførslerne) forbruges fuldt ud vil dette betyde, at Fredensborg kommune ikke vil kunne overholde den udmeldte serviceramme. For at imødegå denne udfordring vil der også i 2016 skulle udvises tilbageholdenhed i indkøb. I bilag 2 vises effekten af det anmodede mådehold i 2015 på kommunens indkøb.

 

Der vil løbende blive fulgt op på overholdelse af servicerammen.  

 

Likviditet

Overførslerne vurderes på nuværende tidspunkt ikke at have nogen likviditetsmæssig effekt, da det forventes, at overførselsniveauet bliver af tilsvarende størrelsesorden fra 2016 til 2017, og at der fortsat vil blive udvist økonomisk tilbageholdenhed på områderne.

 

Driftsområdet 

I Kommunens Håndbog om Økonomistyring skelnes mellem tre typer af overførselsadgang på driftsområdet:

 

+5/0 pct. overførsel

På de rammestyrede områder bliver der automatisk overført mindreforbrug op til 5 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse og overføres som udgangspunkt ikke.

 

Byrådet vedtog på sit møde den 23. februar 2015, at der i 2015 som udgangspunkt ikke tillades overførsel af underskud fra 2015 til 2016. Dette betyder, at det i 2015 ikke var tilladt at bruge mere end de tildelte budgetter (i modsætning til de normale overførselsregler, hvor der er mulighed for at have såvel et merforbrug som et mindreforbrug på op til 5 pct.).

 

Al merforbrug overføres som en negativ tillægsbevilling i 2016 og skal jf. overførselsreglerne indhentes/nulstilles i det efterfølgende år.

 

De automatiske overførsler indenfor + 5/0 pct. overførselsadgang udgør fra 2015 til 2016 i alt 23,5 mio. kr. (se bilag 1 og 3).

 

Vedrørende politikområde Borgerservice, administrativ og politisk støtte

På politikområde 16 i 2015 vedrører 709 t.kr. af overførselsbeløbet rest af reserven på 5 mio. kr. af indefrosne midler til frigivelse i 2015 (se evt. selvstændig sag vedr. frigivelse af indefrosne midler).

 

100 pct. overførsel

Der er 100 pct. overførsel for visse puljer og projekter (ofte med ekstern finansiering). Der er her tale om betingede bevillinger, hvilket vil sige, at bevilling og overførsel kun kan anvendes til det vedtagne formål.

 

De automatiske overførsler med 100 pct. overførselsadgang udgør fra 2015 til 2016 i alt 11,4 mio. kr. (se bilag 1 og 6).

 

Ingen overførsel

Der er ingen overførsel på de indsatsstyrede områder, hvor det i overvejende grad er udefra kommende omstændigheder som fx konjunkturer og mængder, der bestemmer forbruget.

 

Områder med ingen overførsel udgør et merforbrug på 20 mio. kr. (se bilag 1). Overførselsreglerne på de indsatsstyrede områder udgør en styringsmæssig udfordring i forhold til kassen. Eksempelvis udgør merforbruget på de indsatsstyrede områder i 2015 i alt 20 mio. kr. Dette er reelt set et ikke budgetlagt kassetræk i 2015.

 

Administrationen vil i 2016 se nærmere på uhensigtsmæssighederne i økonomistyringspraksis på disse områder.

 

Redegørelser og ansøgninger om dispensation

De steder, hvor der er en budgetoverskridelse i forhold til overførselsreglerne, skal der jf. retningslinjerne i Håndbog om økonomistyring fremsendes en redegørelse, disse fremgår af bilag 4. Administrationen modtaget redegørelser på samtlige overskridelser af overførselsreglerne, der er dog til denne sag anlagt en bagatelgrænse på 100.000 kr.

 

Såfremt der ønskes dispensation fra de gældende overførselsregler, skal der fremsendes en dispensationsansøgning med begrundelse. Der er modtaget en dispensationsansøgning fra Politikområde Børn (se bilag 5 samt 7).

 

Opfølgning på den ekstraordinære budgetopfølgning pr. 31.08.15

Byrådet vedtog på mødet den 31. august 2015, at der af hensyn til udfordringerne på kommunens samlede likviditet skulle gennemføres en ekstra budgetopfølgning pr. 31. august 2015, hvor alle politikområder blev anmodet om, såfremt det forventes, at budgetterne ikke kunne overholdes at fremsende en begrundet redegørelse herfor. Der blev pr. 31. august fremsendt redegørelser for et forventet merforbrug på i alt 13,1 mio. kr. fordelt på både institutioner og fællesområder. Dette merforbrug er ved regnskabsafslutning 2015 nedjusteret til at udgøre i alt et merforbrug på 3,5 mio. kr. På Politikområde Pleje og Omsorg skal der gøres opmærksom på, at området ved budgetrevisionen pr. 30/11-15 fik tilført 8 mio. kr. som tillægsbevilling.

 

Merforbruget på alle berørte områder vil blive overført til 2016.

 

 1.000 kr.

Budgetopfølgning 31.08.15

Overførselssag 2015

Politikområde Skole

 

 

Kokkedal Skole

-2.300

-2.026

Nivå Skole (se bilag 4)

-500

781

Humlebæk Skole

-500

18

Fællesudgifter- og indtægter

-1.199

-1.019

 

 

 

Politikområde Børn

 

 

BH. Fredensborg

-1.000

-675

Kastaniegården

-100

-6

 

 

 

Politikområde Pleje og Omsorg

 

 

Plejecenter Benediktehjemmet

-750

0

Plejecenter Lystholm

-1.350

-544

Plejecenter Mergeltoften

-550

0

Plejecenter Øresundshjemmet

-600

0

Fredensborg hjemmepleje

-750

0

Visitation og hjælpemidler

-3.500

0

 

 

 

I alt

-13.099

-3.471

-      angiver merforbrug

 

Anlægsområdet

På anlægsområdet er der et samlet mindreforbrug i 2015 på 5,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet anbefales det, at der overføres 5,3 mio. kr. til 2016. De resterende 0,3 mio. kr. vedrører anlægsprojekter, der afsluttes i 2015. De lave overførsler skal ses i lyset af, at der i januar 2016 ved budgetrevision 30.11.2015 blev overført anlægsmidler for 26,6 mio. kr. til 2016

 

Automatiske overførsler
Jf. kommunens Håndbog om Økonomistyring gælder det på anlægsområdet
at allerede frigivne uforbrugte anlægsmidler automatisk kan overføres til næste år og derpå kan anvendes i det nye år uden forudgående anmodning.

Af bilag 8 ”Anlægsprojekter til overførsel” fremgår alle de anlægsprojekter for 2015 der søges overført til 2016 samt en liste over afsluttede anlægsprojekter der ikke søges overført. Anlægsprojekterne er opdelt på:

Anlægsudgifter der søges overført
Kategorien omfatter forsættende anlægsprojekter der videreføres i 2016. Inden for denne kategori søges om overførsel af anlægsudgifter for 4,3 mio. kr.

Anlægsindtægter der søges overført
Kategorien dækker indtægter vedr. fortsættende anlægsprojekter der videreføres i 2016 og dækker over såvel indtægter fra salg af kommunale ejendomme samt anlægsprojekter med ekstern medfinansiering. Da indtægterne oversteg budgettet i 2015 medfører overførslerne fra denne kategori en reduktion af indtægtsbudgettet i 2016 med 1,0 mio. kr.

Anlægsudgifter og –indtægter der ikke søges overført

Disse to kategorier vedrører indtægter og udgifter fra anlægsprojekter der er afsluttet i 2015. Inden for disse to kategorier er et restbudget på netto 0,3 mio. kr. der lægges i kassen. 

     

1.000 kr.

Korr. Budget 2015

Rest korr. Budget 2015

Regnskab 2015

Overførsel i alt

Anlægsudgifter der søges overført

96.696

4.289

92.407

4.289

Anlægsindtægter der søges overført

-28.813

995

-29.808

995

Anlægsudgifter der ikke søges overført

2.080

186

1.894

0

Anlægsindtægter der ikke søges overført

-300

136

-436

0

I alt

69.663

5.606

64.057

5.284

Bevilling





1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

 

 

 

 

 

Drift 

 

 

 

 

+5/0 %

23.495

 

 

 

100 %

11.393

 

 

 

Anbefalede ansøgninger

3.125

 

 

 

Drift i alt (netto)

38.013

0

0

0

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Anlægsudgifter der søges overført

4.289

 

 

 

Anlægsindtægter der søges overført

995

 

 

 

Anlæg i alt (netto)

5.284

0

0

0

I alt

43.297

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet:

 

Drift

  1. Godkender de automatiske overførsler (bilag 3 og 6)
  2. Tager de modtagne redegørelser for områder og institutioner til efterretning (bilag 4)
  3. Godkender dispensationsansøgningerne om ekstraordinær overførsel ud over de automatiske overførsler (bilag 5)
  4. Godkender de foreslåede budgetomplaceringer i 2016 (bilag 7)

 

Anlæg

  1. Godkender administrationens anbefalinger om overførsel af anlægsprojekter fra 2015 til 2016 (bilag 8)

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.36 - Frigivelse af indefrosne midler fra 2014 til 2015

Sagsnr.: 16/3577

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om frigivelse af indefrosne driftsoverførsler fra 2014 til 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 25. maj 2015 en økonomisk plan til genopretning af kommunens kassebeholdning. Byrådets økonomiske plan indeholdt en række konkrete tiltag herunder blandt andet indefrysning af institutioners og centres 5 pct. overførsler fra 2014 til 2015 på driftsområdet. Beløbet udgjorde i alt 28,2 mio. kr. Det blev besluttet, at de indefrosne midler skulle frigives i marts 2016 og til de samme institutioner, som blev berørt af indefrysningen.

 

Byrådet besluttede samtidig at for at afbøde eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af indefrysningen at ”reservere” en pulje på 5 mio. kr. af de samlede overførsler til frigivelse i 2015. På byrådets møde den 22. juni 2015 blev der frigivet 4,3 mio. kr. af de 5 mio. kr. Det resterende beløb, nemlig 709.000 kr., skal i forbindelse med overførselssagen overføres til frigivelse i 2016.

 

Indefrosne midler

 

I alt indefrosne midler

28.169

Overført til frigivelse i 2016

23.169

Reserve i 2015

5.000

Frigivne indefrysninger

-4.291

 

 

Rest til frigivelse i 2016

23.878

 

Serviceramme

Frigivelse af indefrosne overførsler fra 2015 til 2016 vil ikke have nogen indvirkning på servicerammen. Dette skyldes, at de indefrosne midler allerede er budgetlagt i 2016.

 

Likviditet

Frigivelse af de indefrosne midler vurderes ikke umiddelbart at have nogen likviditetsmæssig effekt, da midlerne allerede er budgetlagt i 2016

Bevilling

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

Indefrosne midler (politikområde 17)

-23.169

0

0

0

Overført rest fra 5 mio. kr. reserve (politikområde 16)

-709

 

 

 

Diverse politikområder (se bilag 1)

23.878

 

 

 

I alt

0

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ikke allerede frigivne indefrosne midler fra 2014 til 2015 frigives.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.37 - Kommissorier for projekt om etablering af et fælles forsyningsselskab og for projekt om fælles rensestruktur ved Usserød Å

Sagsnr.: 14/26238

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der forelægges forslag til Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende kommissorium for tilvejebringelse af grundlaget for stiftelse af et fælles forsyningsselskab bestående af 10 kommuners forsyningsselskaber, samt kommissorium for arbejdet med etablering for fælles rensestruktur.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på møde den 23. november 2015 vedrørende samarbejdet på forsyningsområdet, at der skulle arbejdes videre med model Midt-Øst (Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal) med udgangspunkt i en holdingsstruktur.

 

Efterfølgende besluttede Allerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner, at man ligeledes ønskede at arbejde videre med en holdingstruktur, men gerne i regi i flere kommuner end de 5 i Midt-Øst-samarbejdet.

 

Sonderinger på borgmesterniveau resulterede derfor i januar 2016 i et forslag om et bredere samarbejde, bestående af en udvidelse af ovennævnte kreds med Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte og Gladsaxe kommuner. Begrundelsen er, at et sådant 10-kommunesamarbejde i en holdingstruktur vil kunne høste yderligere faglige og økonomiske synergigevinster, samtidig med at egne takster og bestemmelsen over egne anlæg bibeholdes i hver kommune.

 

Borgmesteren tilkendegav derfor på et borgmestermøde den 11. januar 2016 med de 9 øvrige kommuner, at han er positiv overfor et 10-kommunesamarbejde, naturligvis under forudsætning af byrådets godkendelse. Borgmesteren sikrede sig endvidere, at Fredensborg Kommune fik plads i det sekretariat, der skulle udarbejde forslag vedrørende det videre projekt og dets forløb. Det ledende sekretariat består således af Fredensborg, Furesø, Gentofte og Rudersdal kommuner. Der forelægges nu forslag til kommissorium for tilvejebringelse af grundlaget for stiftelse af en fælles forsyningskoncern bestående af forsyningsselskaberne i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. I kommissoriet er beskrevet projektorganisation og tidsplan for processen samt mål og principper for den nye koncern. Det fælles forsyningsselskab skal først og fremmest håndtere vand og spildevand samt for to kommuners vedkommende også affald.

 

Hovedprincippet for selskabsdannelsen er en holdingmodel, hvor man fastholder muligheden for lokale serviceniveauer og takster samtidig med, at der kan opnås synergieffekter fra en fælles udførende enhed. De fysiske anlægsaktiver i form af ledningsnet, renseanlæg m.v. er placeres således i datterselskaber, hvor hver kommune sikres fuld indflydelse på egne takster, service- og investeringsniveau samt bestyrelsessammensætning.

 

Projektorganisationen består af en politisk styregruppe bestående af de 10 borgmestre, en administrativ styregruppe bestående af de 10 (tekniske) direktører, samt af et projektsekretariat bestående af Fredensborg, Furesø, Gentofte og Rudersdal Kommuner. Frederikssund Kommune har tilkendegivet en interesse for at deltage i samarbejdet, hvorfor den tekniske direktør fra Frederikssund Kommune vil følge arbejdet i den administrative styregruppe. 

 

Forsyningsselskaberne, herunder bestyrelsesformændene og forsyningsdirektørerne, inddrages aktivt i processen dels ved deltagelse i følgegrupper og dels ved deltagelse i arbejds-/projektgrupper.  Der lægges op til en åben og grundig information og kommunikation af alle beslutninger til berørte ledere og medarbejdere, og der oprettes en særskilt hjemmeside, hvor alle godkendte dokumenter og relevante oplysninger lægges åbent ud.

Målet er at danne et nyt fælles forsyningsselskab, der gennem effektiviseringer og stordriftsfordele kan matche de forventede effektiviseringskrav på 2-4 % årligt, der kan forventes som følge af den statslige benchmarking og prisregulering. Der vil i forbindelse med beslutning om selskabets stiftelse blive fastsat et konkret mål for den samlede effektiviseringsgevinst, der som minimum skal opnås inden for de første fire år.

 

Det er endvidere målet at opnå en øget robusthed og styrkelse af de faglige kompetencer, således at det nye selskab kan være på forkant med viden, arbejdsmetoder og teknologier, der kan matche de kommende års udfordringer bl.a. på klima- og miljøområdet. Sideløbende med selskabsdannelsen arbejdes der videre med at forberede etablering af en ny rensestruktur.

 

Indstilling om godkendelse af kommissorium forelægges til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd i de 10 kommuner på møder i marts og april 2016.

 

I juni 2016 forelægges efter tidsplanen udkast til ejerstrategi samt hovedprincipper for selskabsdannelsen til drøftelse i Byrådet, mens der i oktober 2016 forelægges sag omkring beslutning om stiftelse af fælles forsyningsselskab for Byrådet. 

 

De nærmere principper for selskabsdannelsen, herunder bestyrelsesmodel og kommunernes ejerfordeling i holdingselskabet, vil blive fastlagt endeligt i forbindelse med beslutning om stiftelse af det fælles forsyningsselskab.

Der lægges op til, at de eksisterende bestyrelser i de ledningsejende selskaber fortsætter uændret frem til udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. frem til udgangen af 2017. Samtidig forberedes og gennemføres den organisatoriske sammenlægning i løbet af 2017, idet der primo 2017 forventes ansat en ny direktør og en formel stiftelse af det nye holdingselskab. Den mere præcise tidsplan for 2017, som bliver et overgangsår, vil kunne fremlægges i forbindelse med beslutningen om stiftelse af selskabet og godkendelse af vedtægter mv. i sagen, der fremlægges til oktober 2016.

 

Parallelt med arbejdet med udarbejdelse af et kommissorium for det videre arbejde med et fælles holdingselskab, har de tekniske direktører i Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal i samarbejde med direktørerne for kommunernes forsyningsselskaber udarbejdet et forslag til kommissorium for det videre arbejde med en fælles rensestruktur i området omkring Usserød Å. Forslaget indebærer, at der frem til sommeren 2016 foretages et analyse af, hvorvidt anlægget skal være energiproducerende, idet dette er afgørende for placering, økonomi m.v. Direktørerne i forsyningsselskaberne udgør projektgruppen, og de tekniske direktører udgør den administrative styregruppe med Fredensborg Kommunes direktør som formand.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kommissorium for tilvejebringelse af grundlaget for stiftelse af en fælles forsyningskoncern godkendes.
  2. At kommissorium for projekt ”Ny rensestruktur i området ved Usserød Å” godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstillinger, således at det blev præciseret, at protokollen fra bestyrelsen i Fredensborg Forsyning indgår i Økonomiudvalgets anbefaling og bemærkninger, således:


·         der arbejdes videre med analysen med henblik på at undersøge mulighederne for etablering af et fælles forsyningsselskab.

 

·         at kommissoriet ændres i punkt 1, Mål og idegrundlag, med følgende ordlyd: … enige om, at der arbejdes videre med mulighed for at danne et fælles forsyningsselskab baseret på en Holding model.

 

·         at kommissoriets foreløbige tidsplan for oktober 2016 (side 5, andet afsnit) ændres således, at der gives mulighed for at udtræde af analysesamarbejdet til oktober 2016. (”Oktober 2016: Endelig beslutning om selskabsstruktur,….”)

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.38 - Fredensborg Boligselskab Niverød III - ansøgning om garanti

Sagsnr.: 16/6197

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til låneoptagelse med kommunal garantistillelse til individuelle køkkenmoderniseringer i Fredensborg Boligselskabs afdeling, Niverød III.

Sagsfremstilling og økonomi

KAB anmoder i brev af 26. januar 2016 på vegne af Fredensborg Boligselskab, afdeling Niverød III om tilladelse til at optage lån med kommunal garanti til finansiering af udgifter i forbindelse med individuelle køkkenmoderniseringer.

 

Beboerne har på et afdelingsmøde den 29. oktober 2015 vedtaget et forslag om at give mulighed for frivillig individuel udskiftning/renovering af køkkener.

 

Boligselskabet oplyser, at de retningslinjer, der er gældende for ordningen indebærer,

 

-      At moderniseringen i et lejemål maksimalt må koste 100.000 kr., som skal inkludere håndværker- og materialeudgifter samt finansieringsomkostninger.

-      At projektet kun må gennemføres i eksisterende rum i boligen og kun i de rum, som p.t. er indrettet til samme formål.

-      At moderniseringerne gennemføres som totalentrepriser, hvor de firmaer, der indgås kontrakter med, forestår samtlige arbejder i forbindelse med moderniseringen.

 

Boligselskabet ansøger om tilladelse til at optage et 20-årigt realkreditlån på 1.500.000 kr. med en anslået fast ydelse på 6,5 % p.a. og med kommunal garanti. Da der ingen friværdi er i bebyggelsen, ansøger boligselskabet om en garanti på 100 % af lånebeløbet. Boligselskabet oplyser, at der pt. afdrages ca. 8,25 mio. kr. om året på afdelingens eksisterende realkreditlån.

 

De beboere, der vælger en frivillig køkkenmodernisering for 100.000 kr. vil kunne påregne en maksimal huslejestigning på ca. 550 kr. pr. måned i gennemsnit.

 

Niverød III er opført i 1974 og består af 282 etagerækkehuse.

 

Det bemærkes, at Byrådet kan vælge enten at godkende låneoptagelsen og garantistillelsen eller at afslå. Såfremt Byrådet vælger at afslå, vil afdelingen og beboerne ikke kunne gennemføre de ønskede køkkenmoderniseringer.

Bevilling

Den ansøgte lånegaranti vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At byrådet godkender den ansøgte optagelse af realkreditlån på 1.500.000 kr. til individuelle køkkenmoderniseringer.
  2. At Byrådet erklærer at ville stille garanti for hele lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 18 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 9 (Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Undlader: 0

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 18 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 9 (Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Undlader: 0

Nr.39 - Ansøgning om tilladelse til jagt på kommunale arealer

Sagsnr.: 08/26858

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Danmarks Jægerforund, Fredensborg foretager indberetning om jagt på kommunale arealer for 2015 og søger om nye jagttilladelser på de samme arealer også for 2016/2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg har med brev af 21. januar 2016 foretaget indberetning for sæsonen 2015 og ansøgt om jagttilladelser for sæsonen 2016 – 2017.

 

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg omfatter Asminderød-Grønholt Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening.

 

Byrådet gav sidste år Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2015 til 31. januar 2016 på de ansøgte arealer:

 

1.    arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    arealer i Langstrup Mose til rådyr- og drivjagter

3.    arealer nord for Fredtoften, Sømosen til rådyr- og drivjager

4.    arealer ved Kejserdal til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    arealer ved Fredtofte til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

 

Foreningerne skriver i deres indberetning, at der den 18. oktober 2015 har været afholdt fælles foreningsjagt på arealer i Sømosen/Langstrup Mose med deltagelse af 20 jægere, som nedlagde 2 fasaner. Den 15. november 2015 var der fælles foreningsjagt på arealer i Langstrup Mose og Kejserdalen, hvor 22 jægere nedlagde 1 sneppe og 2 fasaner. Der har endvidere været afholdt jagt på arealet i Endrup den 18. oktober og den 5. november 2015.

 

Jagtforeningen ansøger samtidigt om tilladelse til jagt på de samme arealer også i sæsonen 2016/2017. Det drejer sig om følgende jagter:

1.    arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter

3.    arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager

4.    arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne. 

I forbindelse med Byrådets behandling af ansøgningerne tidligere i år har administrationen indhentet analyser og vurderinger af jagterne på disse arealer, foretaget af Dansk Jagtakademi v/biolog Niels Kanstrup. Analyserne viste, at det er fuldt forsvarligt i forhold til vildtbestand mv. at afholde jagter på disse arealer.

 

Udover ovennævnte jagter, som foreningen nu har haft i en del år, søger foreningen om tilladelse til at afholde 2 råbukkejagter i perioden 16. maj – 15. juli 2016 på arealerne ved Endrupvej 64, på arealerne i Sømosen og på arealerne ved Kejserdal.

 

Alle jagter vil i givet fald blive gennemført efter nærmere aftale med forpagteren af de pågældende arealer.

 

Da foreningerne ved gennemførelsen af jagterne på kommunens arealer de sidste par år har vist, at de kan håndtere jagtretten under hensyntagen til de forskellige krav, der stilles, kan administrationen anbefale, at de også for sæsonen 2016/2017 opnår kommunens tilladelse til at foretage jagt på de ansøgte arealer.

 

Det kan særligt bemærkes, at kommunen ikke i de år, der har været afholdt de ansøgte 3 – 5 jagter på kommunale arealer, har modtaget klager over støj eller andre miljøbelastende forhold, som specifikt kan tilskrives de afholdte jagter. Der er alene modtaget klager, som adresserer støj på skydebanerne i Langstrup Mose, jf. de verserende sager herom. Det kan ikke udelukkes, at enkelte klager over støj på skydebanerne i den konkrete situation i virkeligheden handlede om støj fra en afholdt jagt. Der foreligger dog ikke i administrationen faktuelle oplysninger, som kan verificere en sådan antagelse.

 

Administrationen skal i forlængelse heraf bemærke, at jagt af den foreliggende karakter ikke er miljømæssigt belastende i samme omfang som skydebaneaktiviteter. Desuden er jagterne spredt på forskellige arealer (1 jagt på hvert areal) og endelig er antallet af skud og skudintensiteten (hvor ofte der afgives skud) betydeligt lavere ved jagt end på en skydebane. Hertil kommer, at tilladelser til afholdelse af jagt gives med en meget kort tidshorisont. Det er på den baggrund administrationens opfattelse, at sagen om nye tilladelser til jagt, skal behandles uafhængigt af de verserende sager om skydebanerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om jagt og vildtforvaltning med tilhørende bekendtgørelser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At Danmarks Jægerforbund, Fredensborgs indberetning om foretagne jagter i 2015 tages til efterretning.

  1. At der i lighed med tidligere år meddeles Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2016 til 31. januar 2017 på de følgende ansøgte arealer:

1.    Arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    Arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter

3.    Arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager

4.    Arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    Arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

  1. At der som nye jagter gives Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 16. maj – 15. juli 2016 på følgende arealer:

    1. Arealer ved Endrupvej 64
    2. Arealer i Sømosen
    3. Arealer ved Kejserdalen

4.    At jagterne skal foregå på det grundlag, der beskrives i de indhentede jagtanalyser og vurderinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.


Hans Nissen (A), Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 23 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Imod: 3 (Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Undlader: 1 (Hossein Armandi (D))

Nr.40 - Godkendelse af KKR-udpegning til Taxinævnet

Sagsnr.: 14/4365

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende KKR-udpegning til Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling og økonomi

Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Taxiområdet er reguleret af lovgivningen, hvori det betragtes som en form for offentlig transport. Det er Taxinævnets opgave, at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden.

 

Af vedtægterne til taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af 13 med-lemmer:

  • Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation
  • Et medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse
  • Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs
  • Otte medlemmer udpeges af de resterende 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune).

 

Udpegningen af de 8 medlemmer koordineres via KKR Hovedstaden.

KKR har i marts 2014 udpeget nedenstående personer som repræsentanter for de 23 kommuner:

  • Ib Terp, Brøndby
  • Allan Holst, Dragør
  • Jesper Würtzen, Ballerup
  • Jens Jørgen Nygaard, Egedal
  • Steen Ørskov Larsen, Hvidovre
  • Morten Dreyer, Dragør
  • Thomas Bak, Fredensborg
  • Gustav Juul, Furesø.

 

I forbindelse med borgmester Ib Terps udtræden af kommunalbestyrelsen skal der udpeges et nyt medlem til Taxinævn Hovedstaden.

KKR Hovedstaden har på møde den 12. februar 2016 indstillet kommunalbestyrelsesmedlem Franz Hansen (A), Brøndby Kommune som repræsentant til Taxinævnet.

 

KKR anmoder om kommunernes godkendelse ad udpegningen.

 

KKR har gjort opmærksom på, at taxinævnet er et § 60 selskab og udpegning til bestyrelsen skal derfor godkendes af kommunalbestyrelserne. Det er ikke muligt at delegere beslutningen til eksempelvis økonomiudvalget.

Retsgrundlag

Vedtægterne for Taxinævnet.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1. At udpegningen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.41 - Tilladelse til etablering af trykledning på kommunal ejendom - orientering om formandsbeslutning

Sagsnr.: 16/5533

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Orientering om formandsbeslutning i sag om ansøgning fra Forsyningen om etablering af trykledning på kommunal ejendom.

Sagsfremstilling og økonomi

Borgmesteren har den 24. februar 2016 truffet en formandsbeslutning i følgende anledning:


Fredensborg Forsyning har i forbindelse med en hasteopgave haft behov for at nedlægge en trykledning i det kommunale areal matr.nr. 1 i Sørup, som vist på nedenstående kortskitse (den blå pil). Det er Sørup Havn til venstre i billedet.



Ledningen vil blive udført som styret underboring, hvilket vil sige, at der kun skal graves et hul i start og slut af ledningsstrækningen. Trykledningens videre forløb skal udføres over Fredensborg Golfklubs baneområde.


Arealet er registreret som landbrugsareal og henstår i dag ubenyttet. Der er dog i forvejen i arealet nedlagt og deklareret en trykledning, som Forsyningen fortsat vil gøre brug af.


I sammenhæng med ledningsarbejdet vil der skulle tinglyses en deklaration om den anførte ledning på kommunens areal. Deklarationens indhold vil tage udgangspunkt i gældende ”standard” og vil blive nærmere aftalt med administrationen.


Som kompensation for den rådighedsindskrænkning, etableringen af trykledningen indebærer for kommunen, har Landinspektør Henrik Hjort på vegne af Forsyningen tilbudt et beløb på 10.000 kr. en gang for alle. Beløbet er i overensstemmelse med den såkaldte ”DANVA-aftale”, som gælder mellem Forsyningsselskaber og landbrugsorganisationer.


Forsyningen og Fredensborg Golfklub har ønsket at få udført arbejdet nu, inden golfsæsonen for alvor påbegyndes. Forsyningen oplyser endvidere, at entreprenøren står klar til at påbegynde arbejdet.


På grund af sagens hastende karakter og under hensyntagen til, at sagen indholdsmæssigt ikke har givet anledning til tvivl, har borgmesteren meddelt Forsyningen den ansøgte tilladelse.


Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1 kan formanden på Byrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Formanden skal senest på førstkommende ordinære møde orientere Byrådet om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.


Den ovenfor omtalte kompensation på 10.000 kr., som kommunen modtager, medtages ved førstkommende budgetrevision.


Det bemærkes, at borgmesteren via mail af 29. februar 2016, har orienteret Byrådets medlemmer om den trufne beslutning.

Bevilling

Der henvises til sagsfremstillingen, hvorefter indtægtsbevillingen på 10.000 kr. medtages ved førstkommende budgetrevision.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 31, stk. 1 (om formandsbeslutning).

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen om den trufne formandsbeslutning tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.42 - Aktivitetssted for unge voksne 18+

Sagsnr.: 14/6705

 

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om en forsat beliggenhed af aktivitetsstedet for unge voksne 18+ i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler.

 

Der skal desuden træffes beslutning om anvendelsen af uforbrugte 18+ midler i 2016.


Sagen behandles i fællesskab mellem Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Børne- og Skoleudvalget på mødet den 1. marts 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I 2014 besluttede Byrådet at etablere et aktivitetssted for unge voksne over 18 år i Kokkedal, men siden har det ikke været muligt at opnå politisk enighed omkring den fysiske placering af stedet. Den 23. februar 2015 besluttede Byrådet, at der arbejdes med målgruppen i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler, når lokalerne ikke benyttes af ungdomsklubbens medlemmer, indtil en permanent placering er fundet.

 

I det seneste år har der således været et midlertidigt aktivitetssted i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler, hvor aktivitetsstedet har åbent i eftermiddags- og aftentimer i weekenden. Tilbuddet afvikles under Kokkedal Ungdomsklubs ledelse og har p.t. ca. 25-30 aktive brugere.

 

I løbet af det seneste år er der opnået et bedre kendskab til målgruppen, hvilket giver et godt fundament for nu at videreudvikle tilbuddet. Administrationen vurderer, at den midlertidige indsats har bidraget til den positive udvikling, som opleves i Kokkedal. Tilbuddet vurderes på sigt at kunne bidrage til at øge den lokale oplevede tryghed. Da der i mellemtiden ikke er opnået politisk enighed om en alternativ placering, foreslår administrationen, at aktivitetsstedet forsætter i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler for den resterende projektperiode, der løber indtil udgangen af 2017.

 

Øget fokus på Nivå

Mens der er kommet mere ro i Kokkedal, er der opstået et behov for at rette opmærksomheden mod unge i Nivå. Administrationen vurderer, at det vil være relevant at styrke kommunens forebyggende og fritidsbaserede tilbud til unge fra Nivå, hvilket der er gode erfaringer med fra Kokkedal.

 

Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. januar 2016 at sende sagen vedrørende placering af aktivitetsstedet i Kokkedal Ungdomsklub tilbage til administrationen med henblik på ”udarbejdelse af et forslag, der dækker såvel Nivå som Kokkedal”. Nærværende sag indeholder således forslag til dette.

 

Unge voksne over 18 år fra Nivå

Sideløbende med, at der er arbejdet politisk med sagen, har aktivitetsstedet udviklet sig i Kokkedal Ungdomsklub. Udviklingen viser blandt andet, at der blandt de nuværende brugere af aktivitetsstedet allerede er unge voksne fra Nivå. Lederen af aktivitetsstedet i Kokkedal fortæller, at der deltager ca. 10 unge voksne fra Nivå på regelmæssig basis samt ca. 5-8 fædre fra Nivå, som arbejder frivilligt. Denne udvikling er sket sideløbende med den politiske behandling af sagen. Administrationen vurderer på det grundlag, at behovet for et aktivitetssted hos de unge voksne fra både Kokkedal og Nivå kan tilgodeses med en forsat placering i Kokkedal Ungdomsklub.

 

For at støtte op om den nuværende tilgang af unge voksne fra Nivå til aktivitetsstedet, foreslås det, at der ansættes to af de fædre fra Nivå, der allerede er aktive i tilbuddet. Disse ansættes som ”onkelprofiler” 8 timer om ugen, hvor de skal skabe positive relationer til målgruppen i Nivå og få dem tilknyttet aktivitetsstedet. Desuden skal aktivitetsstedets socialrådgiver vejlede unge voksne både fra Nivå og Kokkedal.

 

Unge under 18 år i Nivå

Administrationen har afventet en politisk beslutning vedrørende placering af aktivitetsstedet. Dette har medført, at der endnu ikke er ansat det fulde antal medarbejdere f.eks. en socialrådgiver og en koordinator. Der forventes således at være ca. 400.000 kr. i uforbrugte 18+ midler i 2016, da disse medarbejdere tidligst kan være ansat fra juni 2016, afhængig af den politiske proces.

 

For at styrke ungefritidsområdet i Nivå, foreslår administrationen, at de 400.000 kr. overflyttes til Ung Fredensborg i 2016. Ung Fredensborg vil bruge midlerne til at udvide åbningstiden i Klub2990 i Nivåhøj fra 40 til 45 uger årligt og fra 20 til 30 timer om ugen. Desuden vil Ung Fredensborg på forsøgsbasis oprette et cafétilbud for unge mellem 13 og 17 år på Nivå Skole 3 eftermiddage om ugen.

 

Hvis styrkelsen af ungeområdet i Nivå ønskes fortsat udover 2016, kan Byrådet vælge at medtage ungefritidsområdet i Nivå i budgetforhandlingerne 2017–2020. Sideløbende er der mulighed for at ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriets § 17 Særtilskudspulje, som yder støtte til kommuner, der i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Fredensborg Kommune har de seneste to år modtaget i alt 8,3 mio. kr. fra Særtilskudspuljen. Imødekommes kommunens ansøgning igen, kan Byrådet vælge at øremærke hele eller dele af tilskuddet til ungefritidsområdet i Nivå.

 

Formål med aktivitetssted

Aktivitetsstedets formål er at medvirke til, at brugerne realiserer deres positive potentialer som aktive medborgere.

 

Aktivitetsstedet skal bidrage til:

  • At målgruppen får støtte til fastholdelse af uddannelse og job
  • At mindske kriminalitet og uroskabende adfærd
  • At flytte utryghedsskabende unge væk fra centrale og offentlige steder i Kokkedal og Nivå
  • At reducere antallet af kriminelle hændelser begået af unge fra Fredensborg Kommune
  • At reducere antallet af unge, der er involveret i eller udsatte for at blive relateret til kriminelle handlinger
  • At øge den oplevede tryghed i Fredensborg Kommune

Det er vigtigt at præcisere, at aktivitetsstedet er et supplement til de eksisterende lovpligtige tiltag, og derfor ikke kan erstatte den eksisterende Exit-indsats, som varetages af Center for Job og Uddannelse. Aktivitetsstedet er en forebyggende og fritidsbaseret indsats.

 

Målgruppe

Den primære målgruppe for aktivitetsstedet er kriminalitetstruede og kriminelle unge over 18 år bosat i Kokkedal og Nivå.

 

Derudover er aktivitetsstedet et åbent tilbud, der kan benyttes af alle voksne over 18 år. Voksne uden tilknytning til kriminalitet eller lignende kan fungere som positive rollemodeller for de øvrige brugere. Forventet antal daglige brugere er ca. 25-35 personer.

 

Metode

Metoden i aktivitetsstedet baseres på relations- og motivationsarbejde, hvor aktiviteter benyttes til at igangsætte positive forandringer hos målgruppen. Indsatsen bygger på både individuelle og gruppebaserede aktiviteter. Der tilbydes en helhedsorienteret vejledning med et kontinuerligt fokus på at fjerne de barrierer, der afholder de unge fra et liv med forpligtelser. Aktiviteterne skal fremme brugernes sociale kompetencer og samfundsforståelse samt udvikle deres praktiske og faglige færdigheder.

 

Vejledning

  • Vejledning om lovgivning og rettigheder f.eks. i forhold til bolig, ydelser med mere
  • Formidling af kontakt til relevante samarbejdspartnere
  • Misbrugsvejledning og motivation til behandling
  • Støtte til at sætte individuelle mål for fremtiden
  • Individuel støtte i forbindelse med løsladelse, EXIT eller lignende 

Brobygning til beskæftigelse og uddannelse

  • Regelmæssige besøg af jobkonsulenter og UU-vejledere
  • Foredragsrække med beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt indhold f.eks.: ’Job med plettet straffeattest’, ’Iværksætteri’, ’Uddannelsesmuligheder’ 
  • Hjælp til jobansøgninger, cv, lektiehjælp og studiestøtte
  • Besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomheder

Øvrige aktiviteter

Udflugter, fælles madlavning, motion, filmaftener med videre.

 

Onkelprofiler

Både Kokkedal Ungdomsklub og aktivitetsstedet har god erfaring med at ansætte lokale fædre til de unge i en såkaldt ”onkelprofil”. Onklerne kender målgruppen indgående, og deres tilstedeværelse i aktivitetsstedet giver ro og tillid og muliggør en god relation, hvilket er afgørende i forhold til at opretholde et trygt tilbud uden kriminalitet. Onklerne vil løbende blive kompetenceudviklet.

 

Placering og åbningstid

Aktivitetsstedet placeres i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler uden for ungdomsklubbens almindelige åbningstid, således at de to målgrupper holdes adskilt. Klubben indeholder gode faciliteter til forskellige aktiviteter blandt andet køkken, større rum til foredrag, mindre rum til individuelle samtaler samt computerrum til ansøgninger med videre.

 

Aktivitetsstedet holder åbent lørdag og søndag mellem kl. 15 – 21. Uden for aktivitetsstedets åbningstid vil medarbejderne lave opsøgende arbejde, aktiviteter og afholde individuelle samtaler i både Kokkedal og Nivå.

 

Organisering

Center for Børn og Familie har ansvar for drift og udvikling af aktivitetsstedet. Aktivitetsstedet ledes af lederen for Kokkedal Ungdomsklub.

 

Bemanding af aktivitetssted

Aktivitetsstedet bemandes af en socialrådgiver, pædagogisk koordinator og 4 onkler (to fra Kokkedal og to fra Nivå)

 

Socialrådgiveren skal fungere som vejleder og brobygger til Center for Job og Uddannelse m.fl. Den pædagogiske koordinator skal koordinere aktiviteter samt løfte administrative opgaver. Onklerne arbejder som medhjælpere og som opsøgende blandt målgruppen på gadeplan.

 

Da aktivitetsstedet bygger på en tidsbegrænset bevilling og er et nyt forsøg, organiseres aktivitetsstedet som et projekt med tværgående repræsentation fra både Center for Børn og Familie og Center for Job og Uddannelse.

 

Samarbejdspartnere

Aktivitetsstedet vil fungere som supplement til de lovpligtige tilbud, som de unge skal have f.eks. i regi af Center for Job og Uddannelse, Exit-program og lignende. Socialrådgiveren vil indgå i en netværksgruppe med de aktører, der har berøring med målgruppen, for at sikre videndeling og samme mål og retning som den udøvende myndighed. Der vil være samarbejde med Center for Job og Uddannelse, Center for Børn og Familie, mentor, SSP, UU-Øresund og Nordsjællands Politi.

Bevilling

Finansieringen af 18+ bygger på § 17 midler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og er en del af budgetforliget for 2015-18, indgået i oktober 2014.  Det årlige budget er i forbindelse med kassegenopretningen blevet korrigeret fra 2,5 mio. kr. til 2,2 mio. kr. i 2016 og 2017. 

Retsgrundlag

 

Aktivitetsstedet etableres som et åbent fritidstilbud uden visitation under § 104 i Serviceloven som et ”aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene”.

Kompetence

Byrådet.

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget indstiller vedrørende punkt 1-4.

Børne- og Skoleudvalget indstiller vedrørende punkt 3 og 4.

Indstilling

  1. At det besluttes at forsætte med aktivitetssted for unge voksne 18+ i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler for den resterende projektperiode frem til 31.12.2017
  1. At Byrådet modtager en evaluering medio 2017 med henblik på en vurdering af, om aktivitetsstedet skal gøres permanent efter endt projektperiode.
  1. At det besluttes at overføre 400.000 kr. af de uforbrugte 18+ midler i 2016 til Ungfredensborgs ungefritidstilbud i Nivå hhv. til udvidelse af åbningstid i Klub2990 og udvikling af cafétilbud på Nivå Skole.
  1. At det besluttes, at midler til styrkelse af ungefritidsområdet i Nivå medtages i budgetforhandlingerne 2017-2020, men at der samtidig ansøges om § 17 særtilskudsmidler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Såfremt disse modtages, kan Byrådet vælge at øremærke hele eller dele af tilskuddet til ungefritidsområdet i Nivå.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-03-2016



Børne- og skoleudvalget anbefaler indstillingens punkt 3.


Børne- og skoleudvalget anbefaler indstillingens punkt 4, idet dog sidste sætning ændres til: Såfremt disse modtages anbefaler udvalget, at Byrådet øremærker hele eller dele af tilskuddet til ungefritidsområdet i Nivå.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 01-03-2016

 

Indstillingens pkt 1 anbefales.

Knud Løkke (Frie Liberale) stemte imod, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

 

Indstillingens pkt. 2 anbefales, idet udvalget yderligere anbefaler, at Byrådet gives en orientering om status i december 2016

Knud Løkke (Frie Liberale) stemte imod, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

 

Indstillingens pkt. 3 anbefales. 

Knud Løkke (Frie Liberale) tog forbehold, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

 

Indstillingens pkt. 4 ændres til: At det besluttes, at midler til en styrkelse af ungefritidsområdet i Nivå medtages i budgetforhandlingerne 2017-2020, og at der samtidig ansøges om § 17 særtilskudsmidler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Såfremt disse modtages, anbefaler udvalget, at Byrådet øremærker hele eller dele af tilskuddet til en yderligere styrkelse af UngFredensborgs arbejde i Nivå.

Knud Løkke (Frie Liberale) tog forbehold, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets indstilling i forhold til indstillingens pkt. 1.- 3.


Økonomiudvalget anmoder administrationen om en kvartalsvis mundtlig orientering om projektet.


I forhold til indstillingens pkt. 4 blev sagen udsat med henblik på en afklaring af den politiske indstilling forud for det kommende byrådsmøde i et fælles ekstraordinært møde i Børne – og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalget.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod indstillingen pkt. 1 og 2 idet Liste I er imod etableringen af et aktivitetssted for unge voksne 18 +, og der i stedet ønskes kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen. Helle Abild Hansen (I) tog forbehold for indstillingens pkt. 3 og 4, idet der i stedet ønskes kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen.

Nr.42 - Aktivitetssted for unge voksne 18+

Sagsnr.: 14/6705

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om en forsat beliggenhed af aktivitetsstedet for unge voksne 18+ i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler.

 

Der skal desuden træffes beslutning om anvendelsen af uforbrugte 18+ midler i 2016.


Sagen behandles i fællesskab mellem Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Børne- og Skoleudvalget på mødet den 1. marts 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I 2014 besluttede Byrådet at etablere et aktivitetssted for unge voksne over 18 år i Kokkedal, men siden har det ikke været muligt at opnå politisk enighed omkring den fysiske placering af stedet. Den 23. februar 2015 besluttede Byrådet, at der arbejdes med målgruppen i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler, når lokalerne ikke benyttes af ungdomsklubbens medlemmer, indtil en permanent placering er fundet.

 

I det seneste år har der således været et midlertidigt aktivitetssted i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler, hvor aktivitetsstedet har åbent i eftermiddags- og aftentimer i weekenden. Tilbuddet afvikles under Kokkedal Ungdomsklubs ledelse og har p.t. ca. 25-30 aktive brugere.

 

I løbet af det seneste år er der opnået et bedre kendskab til målgruppen, hvilket giver et godt fundament for nu at videreudvikle tilbuddet. Administrationen vurderer, at den midlertidige indsats har bidraget til den positive udvikling, som opleves i Kokkedal. Tilbuddet vurderes på sigt at kunne bidrage til at øge den lokale oplevede tryghed. Da der i mellemtiden ikke er opnået politisk enighed om en alternativ placering, foreslår administrationen, at aktivitetsstedet forsætter i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler for den resterende projektperiode, der løber indtil udgangen af 2017.

 

Øget fokus på Nivå

Mens der er kommet mere ro i Kokkedal, er der opstået et behov for at rette opmærksomheden mod unge i Nivå. Administrationen vurderer, at det vil være relevant at styrke kommunens forebyggende og fritidsbaserede tilbud til unge fra Nivå, hvilket der er gode erfaringer med fra Kokkedal.

 

Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. januar 2016 at sende sagen vedrørende placering af aktivitetsstedet i Kokkedal Ungdomsklub tilbage til administrationen med henblik på ”udarbejdelse af et forslag, der dækker såvel Nivå som Kokkedal”. Nærværende sag indeholder således forslag til dette.

 

Unge voksne over 18 år fra Nivå

Sideløbende med, at der er arbejdet politisk med sagen, har aktivitetsstedet udviklet sig i Kokkedal Ungdomsklub. Udviklingen viser blandt andet, at der blandt de nuværende brugere af aktivitetsstedet allerede er unge voksne fra Nivå. Lederen af aktivitetsstedet i Kokkedal fortæller, at der deltager ca. 10 unge voksne fra Nivå på regelmæssig basis samt ca. 5-8 fædre fra Nivå, som arbejder frivilligt. Denne udvikling er sket sideløbende med den politiske behandling af sagen. Administrationen vurderer på det grundlag, at behovet for et aktivitetssted hos de unge voksne fra både Kokkedal og Nivå kan tilgodeses med en forsat placering i Kokkedal Ungdomsklub.

 

For at støtte op om den nuværende tilgang af unge voksne fra Nivå til aktivitetsstedet, foreslås det, at der ansættes to af de fædre fra Nivå, der allerede er aktive i tilbuddet. Disse ansættes som ”onkelprofiler” 8 timer om ugen, hvor de skal skabe positive relationer til målgruppen i Nivå og få dem tilknyttet aktivitetsstedet. Desuden skal aktivitetsstedets socialrådgiver vejlede unge voksne både fra Nivå og Kokkedal.

 

Unge under 18 år i Nivå

Administrationen har afventet en politisk beslutning vedrørende placering af aktivitetsstedet. Dette har medført, at der endnu ikke er ansat det fulde antal medarbejdere f.eks. en socialrådgiver og en koordinator. Der forventes således at være ca. 400.000 kr. i uforbrugte 18+ midler i 2016, da disse medarbejdere tidligst kan være ansat fra juni 2016, afhængig af den politiske proces.

 

For at styrke ungefritidsområdet i Nivå, foreslår administrationen, at de 400.000 kr. overflyttes til Ung Fredensborg i 2016. Ung Fredensborg vil bruge midlerne til at udvide åbningstiden i Klub2990 i Nivåhøj fra 40 til 45 uger årligt og fra 20 til 30 timer om ugen. Desuden vil Ung Fredensborg på forsøgsbasis oprette et cafétilbud for unge mellem 13 og 17 år på Nivå Skole 3 eftermiddage om ugen.

 

Hvis styrkelsen af ungeområdet i Nivå ønskes fortsat udover 2016, kan Byrådet vælge at medtage ungefritidsområdet i Nivå i budgetforhandlingerne 2017–2020. Sideløbende er der mulighed for at ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriets § 17 Særtilskudspulje, som yder støtte til kommuner, der i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Fredensborg Kommune har de seneste to år modtaget i alt 8,3 mio. kr. fra Særtilskudspuljen. Imødekommes kommunens ansøgning igen, kan Byrådet vælge at øremærke hele eller dele af tilskuddet til ungefritidsområdet i Nivå.

 

Formål med aktivitetssted

Aktivitetsstedets formål er at medvirke til, at brugerne realiserer deres positive potentialer som aktive medborgere.

 

Aktivitetsstedet skal bidrage til:

  • At målgruppen får støtte til fastholdelse af uddannelse og job
  • At mindske kriminalitet og uroskabende adfærd
  • At flytte utryghedsskabende unge væk fra centrale og offentlige steder i Kokkedal og Nivå
  • At reducere antallet af kriminelle hændelser begået af unge fra Fredensborg Kommune
  • At reducere antallet af unge, der er involveret i eller udsatte for at blive relateret til kriminelle handlinger
  • At øge den oplevede tryghed i Fredensborg Kommune

Det er vigtigt at præcisere, at aktivitetsstedet er et supplement til de eksisterende lovpligtige tiltag, og derfor ikke kan erstatte den eksisterende Exit-indsats, som varetages af Center for Job og Uddannelse. Aktivitetsstedet er en forebyggende og fritidsbaseret indsats.

 

Målgruppe

Den primære målgruppe for aktivitetsstedet er kriminalitetstruede og kriminelle unge over 18 år bosat i Kokkedal og Nivå.

 

Derudover er aktivitetsstedet et åbent tilbud, der kan benyttes af alle voksne over 18 år. Voksne uden tilknytning til kriminalitet eller lignende kan fungere som positive rollemodeller for de øvrige brugere. Forventet antal daglige brugere er ca. 25-35 personer.

 

Metode

Metoden i aktivitetsstedet baseres på relations- og motivationsarbejde, hvor aktiviteter benyttes til at igangsætte positive forandringer hos målgruppen. Indsatsen bygger på både individuelle og gruppebaserede aktiviteter. Der tilbydes en helhedsorienteret vejledning med et kontinuerligt fokus på at fjerne de barrierer, der afholder de unge fra et liv med forpligtelser. Aktiviteterne skal fremme brugernes sociale kompetencer og samfundsforståelse samt udvikle deres praktiske og faglige færdigheder.

 

Vejledning

  • Vejledning om lovgivning og rettigheder f.eks. i forhold til bolig, ydelser med mere
  • Formidling af kontakt til relevante samarbejdspartnere
  • Misbrugsvejledning og motivation til behandling
  • Støtte til at sætte individuelle mål for fremtiden
  • Individuel støtte i forbindelse med løsladelse, EXIT eller lignende 

Brobygning til beskæftigelse og uddannelse

  • Regelmæssige besøg af jobkonsulenter og UU-vejledere
  • Foredragsrække med beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt indhold f.eks.: ’Job med plettet straffeattest’, ’Iværksætteri’, ’Uddannelsesmuligheder’ 
  • Hjælp til jobansøgninger, cv, lektiehjælp og studiestøtte
  • Besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomheder

Øvrige aktiviteter

Udflugter, fælles madlavning, motion, filmaftener med videre.

 

Onkelprofiler

Både Kokkedal Ungdomsklub og aktivitetsstedet har god erfaring med at ansætte lokale fædre til de unge i en såkaldt ”onkelprofil”. Onklerne kender målgruppen indgående, og deres tilstedeværelse i aktivitetsstedet giver ro og tillid og muliggør en god relation, hvilket er afgørende i forhold til at opretholde et trygt tilbud uden kriminalitet. Onklerne vil løbende blive kompetenceudviklet.

 

Placering og åbningstid

Aktivitetsstedet placeres i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler uden for ungdomsklubbens almindelige åbningstid, således at de to målgrupper holdes adskilt. Klubben indeholder gode faciliteter til forskellige aktiviteter blandt andet køkken, større rum til foredrag, mindre rum til individuelle samtaler samt computerrum til ansøgninger med videre.

 

Aktivitetsstedet holder åbent lørdag og søndag mellem kl. 15 – 21. Uden for aktivitetsstedets åbningstid vil medarbejderne lave opsøgende arbejde, aktiviteter og afholde individuelle samtaler i både Kokkedal og Nivå.

 

Organisering

Center for Børn og Familie har ansvar for drift og udvikling af aktivitetsstedet. Aktivitetsstedet ledes af lederen for Kokkedal Ungdomsklub.

 

Bemanding af aktivitetssted

Aktivitetsstedet bemandes af en socialrådgiver, pædagogisk koordinator og 4 onkler (to fra Kokkedal og to fra Nivå)

 

Socialrådgiveren skal fungere som vejleder og brobygger til Center for Job og Uddannelse m.fl. Den pædagogiske koordinator skal koordinere aktiviteter samt løfte administrative opgaver. Onklerne arbejder som medhjælpere og som opsøgende blandt målgruppen på gadeplan.

 

Da aktivitetsstedet bygger på en tidsbegrænset bevilling og er et nyt forsøg, organiseres aktivitetsstedet som et projekt med tværgående repræsentation fra både Center for Børn og Familie og Center for Job og Uddannelse.

 

Samarbejdspartnere

Aktivitetsstedet vil fungere som supplement til de lovpligtige tilbud, som de unge skal have f.eks. i regi af Center for Job og Uddannelse, Exit-program og lignende. Socialrådgiveren vil indgå i en netværksgruppe med de aktører, der har berøring med målgruppen, for at sikre videndeling og samme mål og retning som den udøvende myndighed. Der vil være samarbejde med Center for Job og Uddannelse, Center for Børn og Familie, mentor, SSP, UU-Øresund og Nordsjællands Politi.

Bevilling

Finansieringen af 18+ bygger på § 17 midler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og er en del af budgetforliget for 2015-18, indgået i oktober 2014.  Det årlige budget er i forbindelse med kassegenopretningen blevet korrigeret fra 2,5 mio. kr. til 2,2 mio. kr. i 2016 og 2017. 

Retsgrundlag

 

Aktivitetsstedet etableres som et åbent fritidstilbud uden visitation under § 104 i Serviceloven som et ”aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene”.

Kompetence

Byrådet.

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget indstiller vedrørende punkt 1-4.

Børne- og Skoleudvalget indstiller vedrørende punkt 3 og 4.

Indstilling

  1. At det besluttes at forsætte med aktivitetssted for unge voksne 18+ i Kokkedal Ungdomsklubs lokaler for den resterende projektperiode frem til 31.12.2017
  1. At Byrådet modtager en evaluering medio 2017 med henblik på en vurdering af, om aktivitetsstedet skal gøres permanent efter endt projektperiode.
  1. At det besluttes at overføre 400.000 kr. af de uforbrugte 18+ midler i 2016 til Ungfredensborgs ungefritidstilbud i Nivå hhv. til udvidelse af åbningstid i Klub2990 og udvikling af cafétilbud på Nivå Skole.
  1. At det besluttes, at midler til styrkelse af ungefritidsområdet i Nivå medtages i budgetforhandlingerne 2017-2020, men at der samtidig ansøges om § 17 særtilskudsmidler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Såfremt disse modtages, kan Byrådet vælge at øremærke hele eller dele af tilskuddet til ungefritidsområdet i Nivå.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-03-2016



Børne- og skoleudvalget anbefaler indstillingens punkt 3.


Børne- og skoleudvalget anbefaler indstillingens punkt 4, idet dog sidste sætning ændres til: Såfremt disse modtages anbefaler udvalget, at Byrådet øremærker hele eller dele af tilskuddet til ungefritidsområdet i Nivå.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 01-03-2016

 

Indstillingens pkt 1 anbefales.

Knud Løkke (Frie Liberale) stemte imod, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

 

Indstillingens pkt. 2 anbefales, idet udvalget yderligere anbefaler, at Byrådet gives en orientering om status i december 2016

Knud Løkke (Frie Liberale) stemte imod, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

 

Indstillingens pkt. 3 anbefales. 

Knud Løkke (Frie Liberale) tog forbehold, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

 

Indstillingens pkt. 4 ændres til: At det besluttes, at midler til en styrkelse af ungefritidsområdet i Nivå medtages i budgetforhandlingerne 2017-2020, og at der samtidig ansøges om § 17 særtilskudsmidler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Såfremt disse modtages, anbefaler udvalget, at Byrådet øremærker hele eller dele af tilskuddet til en yderligere styrkelse af UngFredensborgs arbejde i Nivå.

Knud Løkke (Frie Liberale) tog forbehold, idet mulighederne for at tilføre ungFredensborg yderligere ressourcer bør undersøges.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets indstilling i forhold til indstillingens pkt. 1.- 3.


Økonomiudvalget anmoder administrationen om en kvartalsvis mundtlig orientering om projektet.


I forhold til indstillingens pkt. 4 blev sagen udsat med henblik på en afklaring af den politiske indstilling forud for det kommende byrådsmøde i et fælles ekstraordinært møde i Børne – og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalget.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod indstillingen pkt. 1 og 2 idet Liste I er imod etableringen af et aktivitetssted for unge voksne 18 +, og der i stedet ønskes kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen. Helle Abild Hansen (I) tog forbehold for indstillingens pkt. 3 og 4, idet der i stedet ønskes kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 29-03-2016

Udvalget besluttede, at indstillingens pkt. 4 ændres til: At det besluttes, at midler til en styrkelse af ungefritidsområdet i Nivå medtages i budgetforhandlingerne 2017-2020, og at der samtidig ansøges om § 17 særtilskudsmidler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Såfremt disse modtages, anbefaler udvalget, at Byrådet øremærker hele eller dele af tilskuddet til en yderligere styrkelse af UngFredensborgs arbejde i Nivå, samt til en generel styrkelse af det opsøgende arbejde blandt 13-18 årige i Fredensborg Kommune.


Knud Løkke (Frie Liberale) og Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet der i stedet ønskes et oplæg om kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 29-03-2016

Udvalget besluttede, at indstillingens pkt. 4 ændres til: At det besluttes, at midler til en styrkelse af ungefritidsområdet i Nivå medtages i budgetforhandlingerne 2017-2020, og at der samtidig ansøges om § 17 særtilskudsmidler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Såfremt disse modtages, anbefaler udvalget, at Byrådet øremærker hele eller dele af tilskuddet til en yderligere styrkelse af UngFredensborgs arbejde i Nivå, samt til en generel styrkelse af det opsøgende arbejde blandt 13-18 årige i Fredensborg Kommune.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Byrådet fulgte Økonomiudvalgets indstillinger vedr. indstillingerne pkt. 1-3. Vedr. indstillingens pkt. 4 fulgte byrådet Børne– og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.


Der blev stemt om sagen:


For: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 2 (Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I))

Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale) stemte imod indstillingens pkt. 1 og 2, idet Liste I og Frie Liberale er imod etableringen af et aktivitetssted for unge voksne 18 +, og der i stedet ønskes et oplæg om kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen.

 

Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale) stemte imod indstillingens pkt. 3 og 4, idet der i stedet ønskes et oplæg om kriminalitetsforebyggende indsatser for børn og unge under 18 år i hele kommunen.

Nr.43 - Status på anbefalinger af tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 15/12508

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Behandling af status på tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Samarbejdet er indgået i 2015 mellem 49 kommuner under Kommune Kontaktråd Hovedstaden (KKR).


Samarbejdet vedrørende nedenstående tre områder blev behandlet på byrådsmødet den 22. juni 2015.

 

1. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

2. Høring vedrørende fælles uddannelsesstrategi på ni velfærdsuddannelser

3. Fælles opslag om Greater CoPENHAGEN – et erhvervspolitisk fællesskab

KKR har besluttet, at status på anbefalingerne vedrørende det tværkommunale samarbejder behandles årligt i de enkelte kommunalbestyrelser og derefter drøftes i KKR. Udover en status på de enkelte initiativer kan kommunen komme med forslag til nye samarbejdsområder.

Sagen skal til endelig behandling på byrådsmødet 29. marts 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

I forbindelse med den nye beskæftigelsesreform er De Regionale

Beskæftigelsesråd erstattet af 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De Regionale Arbejdsmarkedsråd har 21 medlemmer, og 5 af medlemmerne repræsenterer Kommune Kontaktrådene (KKR).

 

KKR drøftede på mødet den 23. februar 2015 pejlemærker og udkast til anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. KKR godkendte følgende proces: 

  • De politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne.
  • Status på anbefalingerne behandles årligt i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR.  

2.  De politiske pejlemærker

Pejlemærkerne skal sætte retning for, hvordan de kommunale interesser varetages i det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Hovedstaden).

De politiske pejlemærker er følgende:

 

1. Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst

2. Understøtte et velfungerende arbejdsmarked

3. Understøtte at flere unge kommer i job og uddannelse

4. Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft

5. Understøtte en effektiv indsats, der virker

6. Sikre samarbejde på tværs af kommuner

3. Beslutning på byrådsmødet den 22. juni 2015 i Fredensborg Kommune

På byrådsmødet den 22. juni 2015 blev følgende besluttet vedrørende igangsættelse af de tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet:

  1. At kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på den virksomhedsrettede indsats.
  2. At kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på de borgerrettede indsatser.
  3. At kommunen deltager i både skal- og kan opgaverne i forhold til opkvalificering af medarbejdere, og gør opmærksom på, at opgaverne kobles med Beskæftigelsesministeriets opkvalificeringspulje i forbindelse med beskæftigelsesreformen.
  4. At kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på i forhold til dokumentation af effekt af indsats.

4. Status på anbefalingerne
De 49 kommuner, der er en del af samarbejdet, er blevet bedt om at udfylde et statusskema, hvor det med farverne grøn, gul og rød fremgår, hvordan status er i forhold til de enkelte initiativer. For uddybning se statusskema der er vedlagt som bilag. 

Statusskemaet er inddelt i fire underområder i forhold til skal- og kan-opgaverne:

De fire områder er:

  1. Virksomhedsrettede indsatser
  2. Borgerrettede indsatser
  3. Opkvalificering af medarbejdere
  4. Dokumentation af effekt af indsats

Skal-opgaver:

Initiativer der er markeret med grønt (igangsat efter planen):

  • Alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft.
  • Alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedrørende koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes. Infrastrukturprojekter som hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri m.m.
  • Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation.
  • Alle kommuner skal som en del af indsatsen for de unge ledige under 30 år være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner.
  • Alle kommuner skal i 2015 have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling.

Initiativer der er markeret med gult (forsinket):

  • Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes.
  • Alle kommuner skal i 2015 have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret.

Initiativ der er markeret med rødt (ikke igangsat):

  • Alle kommuner skal medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet.

Kan-opgaver:

Initiativer der er markeret med grønt:

  • Etablerer nye samarbejdsformer med en eller flere uddannelsesinstitutioner for derved bedre at kunne imødekomme den enkelte lediges opkvalificeringsbehov.
  • Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på Best practice på beskæftigelsesområdet for at fremme læring på tværs af kommunerne.

Initiativ der er markeret med grønt:

  • Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebære udveksling af medarbejdere mellem kommunerne.


5. Nyt indsatsområde

I forbindelse med de nye flygtninge der er kommet til landet i perioden 2014-2016 og dermed til kommunerne, anbefaler administrationen, at der tilføjes et nyt indsatsområde, der handler om samarbejde vedrørende integrationsområdet.

6. Den videre proces

Status og eventuelle input til fremadrettede indsatser sendes efter politisk behandling senest den 31. marts 2016. 

  • Den samlede status drøftes af Koordinationsgruppen i april 2016 med henblik på at gruppen samler op på de politiske tilbagemeldinger og kommer med forslag til eventuelle justeringer af de eksisterende anbefalinger, bortfald af anbefalinger eller behov for nye anbefalinger.
  • Koordinationsgruppens afrapportering forelægges Embedsmandsudvalget for Vækst, Beskæftigelse og Uddannelse på møde den 19. maj 2016.
  • K 29 drøfter afrapporteringen forud for KKR Hovedstadens møde i juni 2016.
  • Afrapportering samt ændringer af anbefalinger besluttes af KKR Hovedstaden på mødet i juni 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At status på anbefalinger vedrørende det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet godkendes.
  2. At der tilføjes et nyt indsatsområde, der handler om samarbejde vedrørende integrationsområdet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 01-03-2016


Indstillingens pkt. 1 anbefales.

Indstillingens pkt. 2  formuleres således: At der tilføjes et nyt indsatsområde, der handler om samarbejde vedrørende integrationsområdet, grundet de mange flygtninge, der kommer til landet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler indstilling fra Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalget.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.44 - Kvalitetsrapport for skoleområdet for skoleåret 14/15

Sagsnr.: 15/23069

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Alle kommuner skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver skolernes resultater for skoleåret 2014/2015. Rapporten skal give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen og bidrage til åbenhed om skoleområdets kvalitet.

  

Kvalitetsrapporten er først og fremmest baseret på tal og opgørelser fra Styrelsen for IT og læring. Derudover skal rapporten indeholde skolebestyrelsernes udtalelse vedr. rapportens resultater for skolerne.

 

Kvalitetsrapporten skal drøftes på i Byrådet og der skal tage stilling til rapporten. Rapporten skal være godkendt af Byrådet senest den 31. marts 2016.

 

Efterfølgende skal rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling og økonomi

I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det centrale og samlende dokument, der indgår i en årlig cyklus af tilsyn med skolerne.

 

Med udgangspunkt i resultaterne i kvalitetsrapporten og administrationens anbefaling til skolerne, fastlægges mål for skolernes indsatser og resultater og indsatser drøftes mellem skolens ledelse og Center for Læring, Fritid og Sundhed.

  

Udover de obligatoriske data, har Fredensborg Kommune valgt at præsentere en række data, der bidrager til at give et billede af kvaliteten i skolerne, herunder resultater for hhv. tosprogede og elever med dansk modersmål ved 9. klassesprøverne, medarbejdertrivsel og -fravær.

 

På baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, har administrationen foretaget en sammenfattende helhedsvurdering, herunder givet anbefalinger til de enkelte skoler, om hvor der bør sættes ind for at forbedre resultaterne.

Generelt har skolerne heldigvis fine faglige resultater og god elevtrivsel og forældretilfredshed.

  

Faglige resultater

 

Skolerne har generelt flotte faglige resultater. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag til 9. klasseprøverne i almenklasserne ligger på 7,7, hvor den lå på 7,6 sidste år. Landsgennemsnittet for 14/15 er til sammenligning på 7,0.

 

Spredningen mellem skolernes resultater i afgangsprøverne er fra 6,9-8,5.

 

På flere skoler er der en ret stor forskel på drenges og pigers resultater, hvor pigerne får bedre resultater. På Endrupskolen og Kokkedal Skole er forskellen på hele 1,4 karakterpoint. Kun på Fredensborg Skole ligger drengenes resultater en smule over pigernes.

 

93,7% af eleverne fik mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er den grænse, der er sat for optag på erhvervsuddannelserne.

 

Opfølgning på skolereformens tre mål

 

Opfølgningen på skolereformens tre mål sker ved at måle på resultaterne af de nationale test på bestemte klassetrin. Det er derfor ikke de samme elever man følger, men nye elever på samme klassetrin.

 

1.  Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

 

I læsning ligger andelen af elever med gode resultater i Fredensborg Kommune over målet på 80% på 2., 6. og 8. klassetrin. På 4. klassetrin ligger det på 79%. Alle resultaterne ligger et stykke over landsgennemsnittet. På 2. og 8. klassetrin er der tale om en stigning siden sidste år, på 6. klassetrin ligger det på samme niveau, mens resultatet i 4. klasse er en smule lavere end året før.

 

I matematik er der tale om en pæn stigning i forhold til sidste år, her ligger niveauet på hhv. 76% og 80% for 3. og 6. klassetrin, hvor det sidste år lå på hhv. 73% og 72%. Fredensborg Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet.

 

2.  Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

 

I dansk, læsning er andelen af de allerdygtigste elever steget siden sidste år på 4., 6. og 8. klassetrin. På 2. klassetrin er den faldet ret meget, men det er en landsdækkende tendens og kan muligvis have noget med prøvens udformning at gøre.

 

Det skal understreges, at der kun måles på, om der har været progression i resultaterne siden sidste år, hvilket ikke siger noget om det niveau skolerne/kommunen ligger på. Resultaterne i læsning på alle klassetrin ligger over landsgennemsnittet.

 

I matematik er der en stigning i andelen af de allerdygtigste elever på både 3. og 6. klassetrin. I 3. klasse er niveauet over landsgennemsnittet, mens det ligger en smule under i 6. klasse.

 

3.  Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år.

 

I læsning er der blevet færre elever med dårlige resultater på 4. klassetrin, på 8. årgang holder den niveauet fra sidste år, mens der er tale om en stigning på 2. og 6. klassetrin. Resultaterne ligger dog bedre end landsgennemsnittet.

 

I matematik ligger resultaterne fra Fredensborg Kommunes 3. og 6. klasser også bedre end landsgennemsnittet. For 6. klassetrin er der færre elever med dårlige resultater end sidste år, mens der har været en mindre stigning på 3. klassetrin.

 

Ovenstående resultater er naturligvis gennemsnitsresultater og dækker over forskelle mellem de forskellige skoler, forskellige fag og forskellige klassetrin. De mere detaljerede resultater af de nationale test er imidlertid fortrolige og kan ikke offentliggøres. Skolerne bruger dem i deres kvalitetsarbejde, ligesom de indgår i drøftelser mellem skolernes ledelser og Center for Læring, Fritid og Sundhed.

 

Socioøkonomiske resultater

 

Når man sammenligner resultaterne af 9. klassesprøverne med landsresultater for en elevgruppe med samme socioøkonomiske baggrund, kan man se, om skolerne løfter eleverne fagligt mere end gennemsnittet af landets skoler. Denne måling bidrager til at belyse om skolereformens andet mål ’at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater’ er nået.

 

Her ligger skolerne i Fredensborg Kommune pænt. Tre skoler har en positiv score – dvs. de formår at løfte eleverne i forhold til resultaterne for en tilsvarende elevgruppe, mens tre skoler ligger neutralt.

 

Set over de sidste tre år ligger Kokkedal Skole og Fredensborg Skole højt med signifikant positive forskelle, mens Humlebæk Skole har en negativ forskel på -0,1, der skyldes en negativ forskel i skoleåret 13/14.

 

Det er også opgjort hvordan udviklingen i resultater i de nationale test ser ud i forhold til forældrenes uddannelse. Som med de øvrige opstillinger kan det ses, om der er en stigning eller fald i forhold til sidste års test. Dog fremgår det, at der ikke er nogen elever, hvis forældre udelukkende har grundskolebaggrund, i gruppen af de allerdygtigste elever. På samme måde er der ikke nogen elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, i gruppen med dårlige resultater i 4 ud af 6 test.

 

9. klassesprøverne for hhv. tosprogede elever og elever med dansk som modersmål viser, at de danske elever har gennemsnitskarakteren 7,7 i de bundne prøvefag, mens de tosprogede fra ikke-vestlige lande har 5,7. Det viser, at der fortsat er behov for stort fokus på at styrke fagligheden hos de tosprogede elever.

 

Opfølgning på nationale mål om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og fuld kompetencedækning

 

Kvalitetsrapporten følger også op på Regeringens mål om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til målet. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2014, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år.

 

I en opgørelse af andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, ligger Fredensborg Kommune på 76,9%, hvilket er en nedgang i forhold til sidste års 79%. Landsgennemsnittet for årgang 2014 ligger på 77%.

 

Regeringen har opstillet et mål om, at 90% af undervisningen i 2015 skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Fra 2020 er målet en dækning på 100%.

 

Den gennemsnitlige kompetencedækning på folkeskolerne i Fredensborg Kommune ligger på 85,7%, noget over landsgennemsnittet på 81,5%. Der er tale om et spænd fra 68,1% på Kokkedal Skole til 100% på Nivå Skole. Kokkedal Skoles lave andel skyldes ifølge skolebestyrelsen en fejl i skolens indrapportering. Ifølge deres egen udregning ligger niveauet på 82,1%.

 

Trivsel

 

Det sidste mål i folkeskolereformen er, ’tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis’.

 

I foråret 2015 blev der gennemført en national trivselsmåling, hvor alle elever på landets skoler besvarede et spørgeskema om deres trivsel.

 

Resultaterne opgøres på en skala fra 0-5, hvor skolerne i Fredensborg Kommune ligger på linje med landsgennemsnit i de 4 områder ’faglig trivsel’ (3,8), ’ro og orden’ (3,8), social trivsel (4,1) og ’støtte og inspiration i undervisningen’ (3,3).

 

I opgørelsen af social trivsel ligger pigerne 0,1-0,2 point under drengene, hvilket svarer til tendensen på nationalt plan.

 

Ser man på skolernes resultater er der et spænd indenfor de enkelte områder på op til 0,4 point. Det er ikke de samme skoler, der scorer højt og lavt indenfor de forskellige områder. Dog ligger Ullerødskolen lavest i alle områder, hvilket sandsynligvis hænger sammen med elevernes særlige udfordringer.

 

Elevfraværet ligger på 5,3% i gennemsnit, hvor det på landsplan ligger på 5,4. I Fredensborg Kommune er det ulovlige fravær lavt med 0,3%, hvor det på landsplan er 1,0%. Tre af kommunens skoler har elevfravær over 6,0, og det bør der arbejdes systematisk med at nedbringe.

 

Skolerne arbejder med at nedbringe elevfraværet og har netop igangsat systematisk brug af sms-ordning med besked til forældre i forhold til elever med bekymrende fravær. Ordningen sættes i gang på alle skoler pr. 1. marts 2016 og vil blive fulgt løbende.

 

Forældrenes valg af de kommunale skoler

 

Privatskolefrekvensen er steget fra 19,6 i 13/14 til 20,1 i 14/15. Der er tale om en lille stigning på alle skoler bortset fra Endrupskolen, hvor der er et lille fald.

 

Dertil kommer elever, der går til kommunale skoler i andre kommuner – de såkaldte grænsekrydsere – og elever, der går på en anden folkeskole i kommunen. Opgør man elever fra skoledistriktet, der går i privatskole og andre kommunale skoler er andelen gennemsnitligt 25%. Fordelt på skolerne er andelen 8,7% i Endrupskolens distrikt, 45,2% i Kokkedal Skoles distrikt og mellem 17-22% for de resterende skoler. Det skal understreges, at privatskolen Per Gyrum Skolen i Nivå først åbnede august 2015 og ikke indgår i tallene.

 

Skolebestyrelsernes udtalelser

 

Skolebestyrelserne er kommet med en udtalelse til rapporten, der skal indgå i kvalitetsrapporten.

 

Skolebestyrelserne tager administrationens anbefalinger for skolerne til efterretning og kommenterer på de resultater Kvalitetsrapporten viser for deres skole, og hvordan de vil følge op på det.

 

Generelt giver skolebestyrelserne den tilbagemelding, at kvalitetsrapporten er et godt værktøj for skolens og bestyrelsens arbejde, og at resultaterne tages til efterretning.

 

Kokkedal Skole og Ullerødskolen har derudover nogle bemærkninger til rapporten:

 

Kokkedal Skole skolebestyrelse er meget tilfreds med, at kommunen har imødekommet skolens ønske, så den har kunnet gennemføre en tidligere indskrivning, hvilket har gjort det muligt at konkurrere på lige vilkår med de øvrige skoletilbud i området.

 

Skolebestyrelsen skriver, at de har gået skolens tal vedr. kompetencedækning efter i sømmene. Den forholdsvis lave kompetencedækning skyldes en misforståelse fra skolens side ved indrapportering. Skolens kompetencedækning i de store fag som dansk, matematik og engelsk er på over 90%, mens den ligger lavere i de mindre fag som kristendoms­kundskab, billedkunst og hjemkundskab.

 

Skolebestyrelsen har følgende ønsker til rapporten fremover:

1)   At resultater for sciencefagene fremover fremgår af rapporten, da udviklingen i disse fag har stor betydning for elevernes videre muligheder i livet.

2)   At data vedr. specialklasserne kommer med i rapporten.

3)   En videreudvikling af rapporten, så udviklingen for de samme klasser over tid synliggøres.

 

Skolebestyrelsen får et direkte svar på disse datatekniske spørgsmål fra administrationen.

 

Ullerødskolen skolebestyrelse er tilfredse med, at Ullerødskolen nu er beskrevet i et særligt afsnit i Kvalitetsrapporten. Det giver god mening i forhold til skolens særlige praksis og bestyrelsen takker for muligheden for at synliggøre skolens virksomhed på de parametre, der er betydningsfulde for elevernes trivsel og læring.

 

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings nye skoleportal

 

Ministeriet har oprettet en ny portal ”Find tal om dit barns skole”. Portalen er tænkt som en service for forældre og andre borgere, der ønsker at se data og resultater for skoler og kommuner. Oplysningerne er de samme, som hidtil har været tilgængelige i ledelsesadministrationssystemet LIS, men der er lagt større vægt på formidling af data og tilføjet en række muligheder for benchmarking mellem skoler og kommuner. Se link nedenfor.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §40a

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Der er udarbejdet en pressemeddelelse.

Elektroniske bilag

Undervisningsministeriets nye portal ’Find tal om dit barns skole’: www.uvm.dk/skoletal

Indstilling

  1. At Byrådet godkender kvalitetsrapporten.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-03-2016



Indstillingen anbefales.


Udvalget udtaler stor ros til skolerne, skolebestyrelserne og administrationen for et stort og flot arbejde.


Udvalget ønsker på et senere møde et oplæg om intensive læringsforløb for fagligt svage elever.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.45 - Forslag fra den konservative gruppe om at søge dispensation for den understøttende undervisning

Sagsnr.: 15/33722

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Den konservative gruppe har på Byrådsmødet den 26/10 2015 foreslået, at kommunen søger undervisningsministeren om dispensation for den understøttende undervisning. Man ønsker at skoledagene skal være kortere, og at skolerne kan fritages for den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. Byrådet besluttede, at sagen skal sendes videre i fagudvalget.


Udvalget skal orienteres om sagen og tage stilling til, om det vil indstille til Byrådet, at der indsendes en dispensationsansøgning, som de konservative foreslår.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

 

Med folkeskolereformen, som trådte i kraft august 2014, blev elevernes skoledag længere. Fra 1. august 2015, hvor reformen er fuldt udrullet, er skoleugen på hhv. 30 timer til 0.-3. klasse, 33 timer for 4.-6. klasse og 35 timer for 7.-9. klasse. Gennemsnitligt betyder det under 1 times længere skoledag for alle elever om dagen.

 

 

Understøttende undervisning

 

Med folkeskolereformen er der indført et helt nyt element i den danske folkeskole, den såkaldte understøttende undervisning. Den understøttende undervisning giver rum til og sammenkæder reformens nye elementer.

 

I KL’s pjece om understøttende undervisning beskrives formål og indhold sådan:

 

”Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen. Eleverne skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger.

 

Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger.

 

Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Fælles Mål, ganske som i den fagopdelte undervisning.

 

Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er fx

      Faglig fordybelse

      Lektiehjælp

      Opgaver med direkte fagrelateret indhold

      Praktiske og projektorienterede forløb

      Anvendelsesorienterede læringsformer

      Træning og automatisering af færdigheder

      Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning

      Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene

      Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv

      Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU

      Samarbejde med erhvervslivet

      Klassens tid.”

 

 

Lektiehjælp og faglig fordybelse

 

I skoleåret 14/15 var der 2-3 ugentlige timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det var frivilligt for den enkelte elev at deltage og timerne skulle placeres i sidst på eftermiddagen. Denne ordning ophørte fra skoleåret 15/16, hvorefter lektiehjælp og faglig fordybelse ikke længere er frivilligt. Timerne kan placeres frit i løbet af skoledagen og kan integreres helt eller delvist i den faglige undervisning og den understøttende undervisning.

 

 

Hyrdebrev om lovens mulighed for konvertering af understøttende undervisning til tolærertimer

 

Med den nye lovgivning kan Byrådet på skolebestyrelsens ansøgning give dispensation for den understøttende undervisning ved at konvertere timerne med understøttende undervisning til tolærertimer (Folkeskoleloven §16b).

 

Den 26/8 2015 udsendte Ministeren for Børn, Læring og Ligestilling et hyrdebrev til kommunerne om den forlængede skoledag og elevernes mødetider. I den forbindelse blev skolernes bestyrelser spurgt, om de kunne stå inde for skolernes mødetider, hvilket var tilfældet på alle skoler. På Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. september 2015 fik udvalget en orientering om skolernes mødetider og om, hvordan skolerne har håndteret de nye regler for lektiehjælp og faglig fordybelse. Begge ting blev taget til efterretning af udvalget.

 

Af hyrdebrevet fremgår det, at lovens mulighed for dispensation kan anvendes generelt i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Der står endvidere:

 

”Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder”.

 

Ministeren opfordrer i brevet kommunerne til at anvende muligheden.

 

Den 13. januar 2016 kom der endnu et hyrdebrev fra ministeren, der på baggrund af den debat, der har været om den længere skoledag, gennemgik lovens mulighed for dispensation for den understøttende undervisning.

 

Humlebæk Skole, Kokkedal Skole og Endrupskolen har hhv. 10. august og 11. november 2015 ansøgt Børne- og Skoleudvalget om at benytte denne mulighed for specialklasser og læseklasser, og har fået dispensation foreløbig for et skoleår.

 

 

Konfirmationsforberedelse i timer til understøttende undervisning


I september 2015 kom der et brev fra ministeriet om konfirmationsundervisning og en ny mulighed for at søge om at måtte afvikle konfirmations­forberedelse i den understøttende undervisning. Tre skoler har i oktober 2015 søgt ministeriet om at måtte gøre brug af denne mulighed, men har fået afslag på ansøgningen, da ministeriet ikke fandt ansøgningen tilstrækkeligt pædagogisk begrundet. Ingen af de tre skoler har ønsket at indsende en fornyet ansøgning.


 

Forslaget fra den konservative gruppe

 

Den konservative byrådsgruppe mener, at den understøttende undervisning og tvungne lektiecaféer med længere skoledage fører til, at der sker en sænkning af gennemsnitsresultatet for elever med den laveste socioøkonomiske baggrund. De henviser til norske undersøgelser, der peger herpå (se bilag med artikler fra Berlingske Tidende, dr.dk og Folkeskolen).

 

Samtidig mener de, at der bør være mere tid til fritidsaktiviteter, sport og samvær med familien.

 

På den baggrund ønsker den konservative gruppe at indsende en dispensationsansøgning til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med henblik på, at Fredensborg Kommune får dispensation for i samarbejde med skolerne at tilrettelægge skoledagene, så skolerne får den størst mulige frihed og selvbestemmelse med henblik på at kunne tilrettelægge undervisningen. (Se bilag med forslag til dispensationsansøgning).

 

I forhold til behandling af forslaget er der en række faktorer, der skal tages højde for:

 

 

Fritidstilbud

 

Kommunen er forpligtet til at stille et fritidstilbud til rådighed for eleverne i de mindre klasser efter endt skoledag. Hvis skolerne afkorter skoledagen for elever i 0.-6. klasse vil der opstå ’et slip’ midt på dagen. Hvis åbningstiden for fritidstilbuddet skal udvides som følge heraf, vil det medføre en øget udgift til fritidstilbud for kommunen

 

Dispenseres der f.eks. for alle timerne med understøttende undervisning, vil skoledagen i gennemsnit blive 1 time kortere hver dag eller i alt 200 timer om året. I et regneeksempel vil nettoudgiften for en times ekstra åbningstid i fritidshjem i 200 dage for 23 børn (svarende til 1 skoleklasse) være 51.192 kroner. Tilsvarende vil prisen være 47.914 for fritidsklub. Er der tale om meget få klasser, vil beløbet blive højere, da der altid skal være mindst 2 medarbejdere på fritidshjem og klub i åbningstiden.

 

Forældrebetaling i fritidstilbuddene udgør hhv. 20% og 30% af udgifterne til tilbuddene. Med en øget åbningstid i fritidstilbuddet vil forældrebetalingen derfor øges. Hvor meget den vil øges med afhænger af, i hvilken udstrækning skolerne gør brug af muligheden for at afkorte skoledagen og dermed behovet for personale i fritidstilbuddet i den ekstra åbningstid. Skal tilbuddene åbnes i fuld skala, vil det betyde en øget forældrebetaling på 80 kroner til samlet 776 kroner pr. barn pr. måned i fritidshjem, mens det vil øges med 44 kroner til 348 kroner pr. barn pr. måned i fritidsklub.

 

 

Skal timerne konverteres til tolærertimer?

 

Det fremgår ikke af det konservative forslag, om timerne med understøttende undervisning skal erstattes af tolærertimer, sådan som det sker i den dispensationsmulighed, der er beskrevet i loven.

 

Hvis timerne konverteres til tolærertimer, vil udgiften for skolen være den samme som med den understøttende undervisning, idet midlerne bruges til at have en ekstra lærer eller pædagog i timerne. Der vil altså ikke kunne overføres midler fra skolen til fritidshjem og fritidsklubber til at finansiere den øgede åbningstid. I det tilfælde skal pengene til øget åbningstid i fritidstilbuddene findes et andet sted.

 

Hvis timerne ikke konverteres til tolærertimer, vil skolerne have en mindreudgift på den understøttende undervisning der dispenseres fra. Lønmidler der bruges til disse timer vil kunne overføres til fritids­tilbud­dene, så de kan bruges til den øgede åbningstid.

 

For skolerne vil det betyde, at de pædagoger, der blev overført til skolerne i forbindelse med skolereformen, skal føres tilbage til fritidstilbuddene for at varetage den øgede åbningstid i fritidstilbuddet. Derudover vil det blive nødvendigt også at reducere i lærerstaben, idet mindst 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere.

 

 

Befordring

 

Forslaget vil kunne medføre afledte udgifter til befordring.

 

Elever fra 5.-9. klasse i landdistriktet vil have behov for befordring tidligere end i dag. Hvis nogen klasser/skoler får dispensation for den understøttende undervisning og andre ikke, vil det kunne betyde behov for yderligere busafgange.

 

Dertil kommer, at der er enkelte elever i de mindre klasser, der bliver kørt enten hjem eller i distrikts­fritids­hjemmet efter skoletid. Nogle af de mindre elever kører med samme bus, som de ældre elever, der befordres efter skoletid. Hvis disse ældre elevers skoletid afkortes, vil de mindre skulle have en ny busafgang eller forlade fritidshjem/-klub en time tidligere.

 

 

Dispensation for ét år ad gangen

 

Da forslaget om at søge dispensation for den understøttende undervisning har betydning for ansættelser i både skoler og dagtilbud, skal man tage højde for, at der på grund af opsigelsesvarsler kan gå op til 6 måneder før en personalereduktion vil slå igennem med en mindreudgift.

 

 

Dispensation for den understøttende undervisning i andre kommuner

 

Undervisningsministeren gav i december 2015 Frederiksberg Kommune afslag på en ansøgning om, at lade den enkelte skole afgøre, om at lade det være op til den enkelte skole at bestemme over to af reformens kerneelementer, lektiecafeer og understøttende undervisning.

 

Ifølge Politiken.dk havde Frederiksberg Kommune som udgangspunkt søgt om generel dispensation, og, hvis ikke det kunne gives, pædagogisk begrundet dispensation. Det første blev afvist med henvisning til, at folkeskoleloven ikke giver mulighed for dispensation på dette område. En pædagogisk begrundet dispensation blev også afvist, angiveligt fordi der ikke var knyttet begrundelser til ansøgningen.

 

Ifølge medierne har mange kommuner besluttet at benytte dispensations­muligheden i loven til at give skolernes bestyrelser mulighed for selv at beslutte i hvilket omfang de vil konvertere den understøttende undervisning til tolærertimer.

 

Vi har kontaktet nogle af disse kommuner for at spørge dem, hvordan de havde håndteret udfordringen med øget behov for fritidstilbud. De kommuner vi har talt med har SFO’er i stedet for fritidshjem, og de har ladt det være helt op til skolerne, hvordan de vil organisere timer og sfo-tid. Skolerne skal altså selv finde midler til både tolærertimer og åbent fritidstilbud, hvis de vil benytte muligheden.

 

 

Skolebestyrelsernes svar

 

I forbindelse med de konservatives forslag er skolebestyrelserne blevet bedt om at komme med en kommentar til det konservative forslag på den ene side og på den anden side tilkendegive, om de kunne forestille sig, at skolen ville ønske en sådan dispensation for nogle eller alle elever.

 

Ingen af skolebestyrelserne ønsker at anbefale forslaget.

 

Gennemgående giver skolebestyrelserne udtryk for, at de nye tiltag i skolereformen først lige er kommet i gang, og at de skal have tid til at finde sin form. De mener skolerne skal have ro til og anerkendelse for dette arbejde og til at indhøste erfaringer med forskelle måder at løse opgaven på.

 

Der gives udtryk for, at skolereformen indeholder muligheder for en varieret og spændende undervisning, der kan være med til at gøre eleverne så dygtige som de kan og bidrage til elevernes trivsel.

 

Flere skoler giver udtryk for, at de er enige i behovet for flere timer med tolærer, men understreger, at manglen på tolærertimer skyldes nedskæringer og ikke skolereformen.

 

Gives der mulighed for dispensation for den understøttende undervisning, skriver skolebestyrelsen på Fredensborg Skole, at de kunne forestille sig at benytte muligheden til at omlægge 3-5 timer understøttende undervisning til tolærertimer i 1.-5. klasse og 2 timer i 6. klasse. De ønsker at fastholde lektionstallet for 7.-9. årgang.

 

 

Henvendelse fra Kreds 36

 

Fredensborg Lærerkreds, Kreds 36, har sendt deres kommentar til forslaget (bilag i sagen).

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børne- og Skoleudvalget:


  1. At der ikke ansøges om en dispensation, men at skolerne i stedet kan gøre brug af den mulighed for at få dispensation for den understøttende undervisning eller dele heraf ved at benytte §16b, der allerede er skrevet ind i loven, og som ministeren opfordrer kommunerne til at benytte.
  2. Udvalget delegerer kompetencen til at give dispensation for den understøttende undervisning til administrationen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-03-2016



Udvalget godkendte indstillingens pkt. 1 og 2.

Udvalget bemærker, at masterplanen har fokus på den understøttende undervisning i indeværende og kommende skoleår.


Udvalget noterer sig, at samtlige skolebestyrelser oplyser, at de ønsker ro om området.


Udvalget ønsker, at administrationen forud for budgetforhandlingerne udarbejder en beregning på, hvad det vil koste at tilføre midler til fritidshjem og fritidsklub til udvidet åbningstid i tilfælde af en konvertering af understøttende undervisning til en to-lærer-ordning for 0-klasserne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Sagen blev drøftet.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Børne – og Skoleudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 3 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Helle Abild Hansen (I))


Undlader: 0


Forslaget blev dermed vedtaget.



Herefter stemte byrådet om Liste C´s forslag om, at indstillingens pkt. 2 ændres fra administration til skoler.


For: 3 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Helle Abild Hansen (I))


Imod: 24 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))



Forslaget faldt dermed.

Bilag

Dagsordenspunkt: Forslag fra Den Konservative Byrådsgruppe om indsendelse af ansøgning om dispensation for den understøttende undervisning og de tvungne lektiecafeer i Folkeskolen - 171900-15_v1_Forslag til brev til Ministeriet for Børn, Undervisning og
150826 Brev til kommunerne om skoledagens laengde.pdf
PM fra uvm: Nyt rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i skoletiden
Dagsordenspunkt: Forslag fra Den Konservative Byrådsgruppe om indsendelse af ansøgning om dispensation for den understøttende undervisning og de tvungne lektiecafeer i Folkeskolen - Punkt_2_Forslag fra Den Konservative B_02-11-2015 13-46-08.docx
Lektiehjælp styrker ikke de svageste - artikel fra Berlingske
Folkeskolen - danske uddannelsesordførere ryster ikke på hånden efter norsk lektiecafefiasko
Lektiehjælp styrker ikke de svagest elever - artikel fra dr.dk
VS: Det konservative forslag om dispensation for tvungne lektiecafeer - Bilag.pdf
UL udtalelse vedr. konservatives forslag.pdf
NS høringssvar vedr. forslag om dispensation for USU.pdf
KS høringssvar konservative.pdf
HS tilbagemelding på konservativt forslag om den understøttende undervisning.pdf
Langebjergskolens høringssvar ang. disp for understøttende undervisning.pdf
ES Høringssvar dispensation skoledagens længde.pdf
FS Forslag om dispensation vedr UUV januar 2016 endeligt.pdf
Fwd: til orientering vedr. understøttende undervisning og lektiehjælp - Skoledagens længde- Mulighederne for afkortning in_4.docx
Fwd: til orientering vedr. understøttende undervisning og lektiehjælp - Brev til kommunalbestyrelser_3.docx
Fwd: bilag til BSU møde - punkt om understøttende undervisning, lektiehjælp - Kommentar fra Fredensborg Lærerkreds til Konservatives forslag på BSU møde 1.marts 2016.docx

Nr.46 - Muligheder for prioritering af afrensning af graffiti

Sagsnr.: 16/3976

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Fremtidig prioritering af graffitiafrensning på eksternes anlæg på kommunale arealer.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har bedt om en sag vedrørende muligheder for at Nordsjællands Park og Vej kan prioritere opgaver ift. graffitiafrensning for andre anlægsejere end kommunen.

 

Nuværende opgaver og ansvarsfordeling ift. afrensning af graffiti

 

I Fredensborg kommune fjernes i dag graffiti fra kommunale bygninger og fra kommunale anlæg: veje og pladser, byudstyr, vejskilte osv.

 

Graffitibekæmpelse består i dag af tre typer af opgaver: 1. bekæmpelse af graffiti på kommunens ejendomme, 2. bekæmpelse af graffiti på kommunale anlæg (skilte, kantpæle, bygværker mv) og 3. dialog med andre bygnings- og anlægsejere om fjernelse af graffiti på deres bygninger og anlæg der er på kommunale arealer.

 

Kommunens ejendomme

Opgaven vedrørende fjernelse af graffiti på kommunens bygninger varetages af Center for Kommunale Ejendomme, som ved henvendelser om graffiti foranlediger, at den eksterne leverandør foretager fjernelse.

 

Kommunens anlæg

Opgaven vedrørende bekæmpelse af graffiti på kommunale anlæg (skilte, kantpæle, bygværker mv.) varetages af Nordsjællands Park og Vej (NSPV). Selve graffitifjernelsen udføres af firmaet Allianceplus. NSPV prioriterer opgaverne efter behov og bestiller direkte hos Allianceplus, som normalt fjerner graffitien i løbet af et par dage. NSPVs budget til graffitifjernelse var i 2015 på 181.000 kr. NSPV oplyser at dette budget dækker de opgaver der i dag ligger indenfor graffitibekæmpelsen.

 

Øvrige bygnings- og anlægsejere

Bekæmpelse af graffiti på bygninger og anlæg der ejes af andre end kommunen er ikke umiddelbart en kommunal opgave, idet vedligeholdelsesopgaven er ejerens ansvar. Dette gælder uanset at anlægget er placeret på offentligt vejareal, enten efter aftale eller på gæsteprincippet.

 

Ejeren har dog ikke pligt til at fjerne graffiti. Kommunen har derfor ingen mulighed for at tildele eller håndhæve påbud om graffitifjernelse på eksternes ejendom. Kommunens rolle er derfor udelukkende at forsøge at motivere de eksterne ejere til at fjerne graffitien. Opgaven er som oftest meget tidskrævende ift. effekten.

 

Nordsjællands Park og Vej må ikke direkte udføre arbejde for private grundejere og på bygninger tilhørende andre offentlige instanser, fx Vejdirektoratet, Banedanmark eller DSB-ejendomme. Desuden fremgår det af kommunalfuldmagten, at offentlig entreprenørvirksomhed ikke må konkurrere med private leverandører/entreprenører.

 

Muligheder for fremtidig prioritering af afrensning af graffiti

Det er administrationens vurdering, at kommunen kan påtage sig afrensningsopgaven, hvis der er en kommunal interesse i det.

 

Kommunen har en interesse i at de offentlige vejarealer fremstår pæne og velvedligeholdte, hvortil kommer at graffiti evt. kan tiltrække mere graffiti og hærværk, som kommunen har en interesse i at undgå med henblik på at opnå trygge byrum, som nævnt i udkast til kommunens Arkitekturpolitik.

 

Kommunen kan derfor vælge at afsætte ressourcer til afrensning af graffiti fra anlæg på kommunale arealer samt på øvrige bygningsejeres bygninger. Dette kan dog udelukkende ske efter aftale med ejeren. Kommunen kan tildele NSPV denne udvidede rolle herunder ansvaret for at indgå aftaler med eksterne i forbindelse med den konkrete opgaveløsning og for at udbyde til eksterne leverandør. Aftalen med ejerne kan evt. være i form af et

”abonnement” som dels indeholder en førstegangsafrensning kombineret med en imprægnering som gør det nemmere at rense for graffiti efterfølgende.

 

Særligt vedrørende udstyr der pt. ejes af DONG

Kommunen overtager vejbelysningen fra DONG medio 2018. I forbindelse med overtagelsesgennemgangen vil administrationen sikre at graffiti af væsentligt omfang afrenses af DONG. Kommunen vil fra overtagelsen have ansvaret for at fjerne graffiti fra lygtepæle og tilhørende styreskabe.  Administrationen foreslår derfor, at eventuelle ekstra midler til graffitiafrensning eller forebyggelse på kommunalt vejbelysningsanlæg, der i dag ejes af DONG først allokeres når belysningen er overtaget.

 

Andre kommuner

Solrød Kommune har søgt og fået tilladelse fra Banedanmark til at rense de statslige tunneller og broer. Kommunen har indgået aftale med ekstern leverandør om at fjerne graffitien og merudgiften afholdes af kommunen.

 

Københavns Kommune har givet boligforeninger og boligejere i særligt graffitiudsatte områder mulighed for at søge tilskud hos kommunen til den dyre førstegangsafrensning og anti-graffitibehandling mod at skrive kontrakt med et afrensningsfirma i ét år. Eksempelvis var kommunens pulje omkring ungdomshuset i København NV i 2015 på 561.000 kr.

 

Økonomi

Driftsaftalen med NSPV dækker udelukkende fjernelse af graffiti fra kommunens inventar. En udvidelse af opgaven i forhold til graffitiafrensning på eksternes udstyr, iht. ”Styringsmodel og styringsprincipper – NSPV” kræver en af følgende muligheder: 

a)    Ændring af serviceniveau indenfor driftsaftalen kan ske ved justering af ydelsesbeskrivelser der først fremlægges for NSPVs bestyrelse og dernæst behandles på lige fod med øvrige forslag i kommunen i forbindelse med den årlige budgetproces. Dette vil derfor tidligst kunne ske ved godkendelse af driftsaftale og budget for 2017.

b)    Såfremt kommunen udenfor budgetprocessen, ønsker ekstraordinære opgaver løst som ”ekstra arbejder” må kommunen tildele NSPV en ekstra bevilling.

c)    Kommunen kan i samarbejde med NSPV omprioritere den eksisterende bevilling.

 

Det anbefales at benytte model a) eller b), da model c) udhuler drift og vedligehold af kommunens øvrige arealer.

 

Udgiften til NSPVs fjernelse af graffiti på eksternes udstyr på kommunens arealer afhænger naturligvis af omfanget af graffiti og det ønskede niveau for fjernelse. En løsning kan være at afsætte en ramme på 100.000 kr. og dække opgaven til det serviceniveau der er muligt indenfor denne ramme. 

 

Kommunen er i øjeblikket i den afsluttende fase af et samlet udbud om graffitifjernelse. Ønskes det at udvide aftalen, skal det undersøges om dette kan tilkøbes i forbindelse med udbuddet.

 

Det anbefales ikke at NSPV tildeles en opgave ift. afrensning på øvrige bygningsejeres bygninger. Til en sådan opgave vil en puljeløsning svarende til Københavns Kommune være en bedre løsning.

 

Beslutter udvalget ikke at godkende forslaget til den fremtidige prioritering af graffitifjernelse vil den nuværende løsning fortsætte som hidtil. Kommunens rolle i forbindelse med graffitibekæmpelse på øvrige ejeres udstyr på kommunale arealer vil dermed fortsat udelukkende være af motiverende karakter, og vil skulle prioriteres i forhold til administrationens øvrige opgaver.

Bevilling

Besluttes indstillingens pkt. 2 forudsættes en bevilling på årligt 100.000 kr.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt angår indstillingens pkt. 1,

Byrådet for så vidt angår pkt. 2

Indstilling

At udvalget beslutter enten 1 eller 2:

1.    Graffitibekæmpelsen skal fortsætte i den nuværende model.

2.    NSPVs serviceniveau søges udvidet til at omfatte graffitibekæmpelse på privat udstyr på kommunalt areal herunder indgåelse af aftaler om dette med eksterne parter indenfor en årlig ramme på 100.000 kr. i forbindelse med årsaftale for 2017.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-03-2016

Udvalget anbefaler indstillingens punkt 2.


Udvalget besluttede at der arbejdes videre med handleplaner for at modvirke skadevirkninger fra hærværk og graffiti (Broken Glass Policy).

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling for så vidt angår indstillingens pkt. 2.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.47 - Adgangsveje til Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/3089

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til eventuelt ændrede vejforhold omkring Egedalsvænge.

Sagsfremstilling og økonomi

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har ønsket at få forelagt en sag om adgangsveje til Egedalsvænge.

 

Historisk rids

Den tidligere Karlebo Kommune gennemførte i 2000 en idekonkurrence om Vitalisering af Kokkedal. Målet med konkurrencen var at sammenkæde byområdets mange potentialer og skabe en klarere bystruktur og en stærkere bymæssig identitet.

 

Vinderforslaget blev bearbejdet til en helhedsplan for det centrale Kokkedal, som blev vedtaget i det daværende Karlebo Byråd i 2001.

 

Helhedsplanens overordnede hovedgreb bestod i dels at omlægge, forlænge og opgradere Holmegårdsvej til Kokkedals hovedgade - dels at sammenføje de rekreative arealer ved Egedal og Egedal Kirke til en stor, sammenhængende, rekreativ bygrønning, omgivet af boligbebyggelser. Vejomlægningen og anlægget af bygrønningen blev besluttet i 2003 og gennemført i 2004-05.

 

Etablering af helhedsplanens sammenhængende bygrønning indebar sløjfning af en del af Egedalsvej (den tidligere strækning øst for rundkørslen). Dette medførte en række positive effekter i form af et sammenhængende, rekreativt område midt i Kokkedal, og dels en tiltrængt aflastning af Brønsholmdalsvej, som tidligere bar al trafik mellem det vestlige Kokkedal og Kokkedal Station. Sløjfningen af en del af Egedalsvej indebar imidlertid også negative effekter i form af længere kørsel for biltrafik mellem det østlige Egedalsvænge (Broengen) og det centrale Kokkedal ved Holmegårdscenteret.

 

Der var i forbindelse med anlægget af bygrønningen opmærksomhed på de negative effekter for biltrafikken til/fra det østlige Egedalsvænge. Vinderprojektet og den efterfølgende debat fremkom med løst angivne ideer om eventuelle mulige løsninger. Der var dels en ide om en smal adgangsvej nord og øst om Holmegårdscenteret frem til Egedalsvænge – i stedet for eller sammen med hovedstien. Og dels en ide om vejforbindelse mellem Skovengen og Broengen – på tværs af hovedstien. Ingen af disse ideer blev nærmere beskrevet, idet det blev vurderet, at fordelene for biltrafikken ikke stod mål med ulemperne for trafiksikkerheden på stisystemet.

 

Den aktuelle trafiksituation

Med det nuværende vejnet ledes trafikken mellem Kokkedal Station og det vestlige Kokkedal ad; Ådalsvej, Kokkedal Industripark og Holmegårdsvej eller Usserød Kongevej, Egedalsvej. Disse veje er udformet med henblik på at rumme denne trafik. Det kan oplyses at der kører ca. 800 – 900 biler i døgnet på Egedalsvejs østlige del.

 

Trafikken til og fra det østlige Egedalsvænge afvikles via Broengen, Brønholmsdalsvej og Ådalsvej.

 

Det indgik som nævnt i overvejelserne omkring etablering af Grønningen at biltrafik mellem det østlige Egedalsvænge (Broengen) ville få længere afstand til blandt andet det centrale Kokkedal ved Holmegårdscenteret. Det kan oplyses, at afstanden for biltrafik mellem institutionerne i Broengen og Holmegårdscenteret var 1,3 km inden afkortningen af Egedalsvej og nu er ca. 2,25 km. Afstanden via stisystemet er uændret ca. 350 m.

 

Til sammenligning kan det nævnes, at der også i de øvrige byer i kommunen er tilsvarende situationer, hvor afstanden i bil mellem to punkter er væsentlig længere end afstanden af stisystemet. Eksempelvis i Nivå, hvor afstanden fra Damgårdsvænget til Nivå Skole Nord er ca. 2,5 km i bil og ca. 275 m ad stierne. Eller i Humlebæk hvor afstanden mellem Dageløkkeparken og Humlebæk Skole Baunebjerg er ca. 2 km i bil og ca. 350 m ad sti.

 

Den aktuelle adressesituation

For at undgå forveksling af de to adskilte dele af Egedalsvej har administrationen i en sag til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11. august 2015 foreslået, at den østlige del af Egedalsvej ændrer vejnavn til Broengen, samt at der skabes entydighed i adresserne til boligområdet Egedalsvænge efter dialog med boligselskabet 3B. Sagen blev udsat da der ikke var tilbagemelding fra relevante myndigheder og aktører. Sagen genoptages på et senere møde.

 

Utilsigtet kørsel på Grønningen

Det er observeret, at der er bilister som utilsigtet kører over Grønningen og i nogle tilfælde også kører på stien over Grønningen. Der er etableret sten og beplantning i den østlige ende af Egedalsvej for at spærre for biltrafik. Dette har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, og administrationen har i samarbejde med Nordsjællands Park og Vej opsat supplerede afspærring med betonklodser. Det er muligt at etablere en permanent løsning med granitsten til en pris af 45.000 og øget årlig drift til græsslåning omkring stenene på 1.500 kr. Løsningen vil kræve en ekstra bevilling til NSPV.

 

Bygrønningen og Byens Hus/Egedal

Byrådet har truffet beslutning om at etablere Byens Hus i og ved Egedal. Egedal har vejadgang for biler fra Brønsholmdalsvej/Broengen og stiadgang fra Holmegårdsvej, fra rundkørslen og fra Mølledammen. Ved rundkørslen ligger parkeringsplads, hvorfra der er ca. 140 meter frem til Egedal.

 

Det vil være muligt at etablere en adgangsvej til Egedal på tværs af bygrønningen, men det vil naturligvis påvirke de bilfri stiforbindelser over grønningen og grønningens funktion. Bygrønningen fungerer i dag som et sammenhængende, rekreativt grønt rum, og denne funktion understøttes af initiativer som Klimatilpasning Kokkedal og den forestående udvikling af Byens Hus ved Egedal. 

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det fortsat ikke er hensigtsmæssigt at etablere adgangsvej til Egedalsvænge nord og øst om Holmegårdscenteret eller en vejforbindelse mellem Skovengen og Broengen.

 

Det er endvidere administrationens vurdering, at den korte afstand ad stisystemet mellem en østlige og vestlige del af Egedalsvænge, kompenserer for den øgede afstand ad vejsystemet som vejlukningen har medført. Samt at den store sammenhængende bygrønning er en væsentlig rekreativ kvalitet for de boligområder, der ligger ud til grønningen, og for det kommende Byens Hus.

 

Adgangen til Egedal og Egedalsvænge ad Brønsholmdalsvej og Broengen, fremtræder i dag slidt og visuelt usammenhængende. Vejstrækningen vil med en renovering og visuel opgradering kunne medvirke til at skabe bedre sammenhæng og tydelighed om vejbetjeningen til Egedalsvænge. Med hensyn til parkering ved Byens Hus er det en mulighed at etablere flere parkeringspladser ved den østlige del af Egedalsvej og ved Broengen, samt eventuelt at lovliggøre parkering i de rabatter, som i dag ulovligt anvendes til parkering. Det skal pointeres, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat budget til hverken renovering af Brønsholmdalsvej eller anlæg af p-pladser til Byens Hus. Som følge heraf foreligger der ikke nærmere planer for de nævnte tiltag.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser såfremt indstillingen følges.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At de nuværende vejforhold omkring Egedalsvænge opretholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-03-2016

Administrationens indstilling vedtaget efter afstemning.


For stemte 5: B, C, O og V.


I mod stemte 4: A og F.


A og F begærede sagen i Byrådet.


Udvalget anbefaler, at der afsættes kr. 45.000 til hindring af utilsigtet bilkørsel på Grønningen ved etablering af en permanent løsning med granitsten og øget årlig drift til græsslåning omkring stenene på 1.500 kr. Løsningen vil kræve en ekstra bevilling til NSPV.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Sagen blev drøftet.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Nr.47 - Adgangsveje til Egedalsvænge

Sagsnr.: 16/3089

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til eventuelt ændrede vejforhold omkring Egedalsvænge.

Sagsfremstilling og økonomi

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har ønsket at få forelagt en sag om adgangsveje til Egedalsvænge.

 

Historisk rids

Den tidligere Karlebo Kommune gennemførte i 2000 en idekonkurrence om Vitalisering af Kokkedal. Målet med konkurrencen var at sammenkæde byområdets mange potentialer og skabe en klarere bystruktur og en stærkere bymæssig identitet.

 

Vinderforslaget blev bearbejdet til en helhedsplan for det centrale Kokkedal, som blev vedtaget i det daværende Karlebo Byråd i 2001.

 

Helhedsplanens overordnede hovedgreb bestod i dels at omlægge, forlænge og opgradere Holmegårdsvej til Kokkedals hovedgade - dels at sammenføje de rekreative arealer ved Egedal og Egedal Kirke til en stor, sammenhængende, rekreativ bygrønning, omgivet af boligbebyggelser. Vejomlægningen og anlægget af bygrønningen blev besluttet i 2003 og gennemført i 2004-05.

 

Etablering af helhedsplanens sammenhængende bygrønning indebar sløjfning af en del af Egedalsvej (den tidligere strækning øst for rundkørslen). Dette medførte en række positive effekter i form af et sammenhængende, rekreativt område midt i Kokkedal, og dels en tiltrængt aflastning af Brønsholmdalsvej, som tidligere bar al trafik mellem det vestlige Kokkedal og Kokkedal Station. Sløjfningen af en del af Egedalsvej indebar imidlertid også negative effekter i form af længere kørsel for biltrafik mellem det østlige Egedalsvænge (Broengen) og det centrale Kokkedal ved Holmegårdscenteret.

 

Der var i forbindelse med anlægget af bygrønningen opmærksomhed på de negative effekter for biltrafikken til/fra det østlige Egedalsvænge. Vinderprojektet og den efterfølgende debat fremkom med løst angivne ideer om eventuelle mulige løsninger. Der var dels en ide om en smal adgangsvej nord og øst om Holmegårdscenteret frem til Egedalsvænge – i stedet for eller sammen med hovedstien. Og dels en ide om vejforbindelse mellem Skovengen og Broengen – på tværs af hovedstien. Ingen af disse ideer blev nærmere beskrevet, idet det blev vurderet, at fordelene for biltrafikken ikke stod mål med ulemperne for trafiksikkerheden på stisystemet.

 

Den aktuelle trafiksituation

Med det nuværende vejnet ledes trafikken mellem Kokkedal Station og det vestlige Kokkedal ad; Ådalsvej, Kokkedal Industripark og Holmegårdsvej eller Usserød Kongevej, Egedalsvej. Disse veje er udformet med henblik på at rumme denne trafik. Det kan oplyses at der kører ca. 800 – 900 biler i døgnet på Egedalsvejs østlige del.

 

Trafikken til og fra det østlige Egedalsvænge afvikles via Broengen, Brønholmsdalsvej og Ådalsvej.

 

Det indgik som nævnt i overvejelserne omkring etablering af Grønningen at biltrafik mellem det østlige Egedalsvænge (Broengen) ville få længere afstand til blandt andet det centrale Kokkedal ved Holmegårdscenteret. Det kan oplyses, at afstanden for biltrafik mellem institutionerne i Broengen og Holmegårdscenteret var 1,3 km inden afkortningen af Egedalsvej og nu er ca. 2,25 km. Afstanden via stisystemet er uændret ca. 350 m.

 

Til sammenligning kan det nævnes, at der også i de øvrige byer i kommunen er tilsvarende situationer, hvor afstanden i bil mellem to punkter er væsentlig længere end afstanden af stisystemet. Eksempelvis i Nivå, hvor afstanden fra Damgårdsvænget til Nivå Skole Nord er ca. 2,5 km i bil og ca. 275 m ad stierne. Eller i Humlebæk hvor afstanden mellem Dageløkkeparken og Humlebæk Skole Baunebjerg er ca. 2 km i bil og ca. 350 m ad sti.

 

Den aktuelle adressesituation

For at undgå forveksling af de to adskilte dele af Egedalsvej har administrationen i en sag til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 11. august 2015 foreslået, at den østlige del af Egedalsvej ændrer vejnavn til Broengen, samt at der skabes entydighed i adresserne til boligområdet Egedalsvænge efter dialog med boligselskabet 3B. Sagen blev udsat da der ikke var tilbagemelding fra relevante myndigheder og aktører. Sagen genoptages på et senere møde.

 

Utilsigtet kørsel på Grønningen

Det er observeret, at der er bilister som utilsigtet kører over Grønningen og i nogle tilfælde også kører på stien over Grønningen. Der er etableret sten og beplantning i den østlige ende af Egedalsvej for at spærre for biltrafik. Dette har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, og administrationen har i samarbejde med Nordsjællands Park og Vej opsat supplerede afspærring med betonklodser. Det er muligt at etablere en permanent løsning med granitsten til en pris af 45.000 og øget årlig drift til græsslåning omkring stenene på 1.500 kr. Løsningen vil kræve en ekstra bevilling til NSPV.

 

Bygrønningen og Byens Hus/Egedal

Byrådet har truffet beslutning om at etablere Byens Hus i og ved Egedal. Egedal har vejadgang for biler fra Brønsholmdalsvej/Broengen og stiadgang fra Holmegårdsvej, fra rundkørslen og fra Mølledammen. Ved rundkørslen ligger parkeringsplads, hvorfra der er ca. 140 meter frem til Egedal.

 

Det vil være muligt at etablere en adgangsvej til Egedal på tværs af bygrønningen, men det vil naturligvis påvirke de bilfri stiforbindelser over grønningen og grønningens funktion. Bygrønningen fungerer i dag som et sammenhængende, rekreativt grønt rum, og denne funktion understøttes af initiativer som Klimatilpasning Kokkedal og den forestående udvikling af Byens Hus ved Egedal. 

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det fortsat ikke er hensigtsmæssigt at etablere adgangsvej til Egedalsvænge nord og øst om Holmegårdscenteret eller en vejforbindelse mellem Skovengen og Broengen.

 

Det er endvidere administrationens vurdering, at den korte afstand ad stisystemet mellem en østlige og vestlige del af Egedalsvænge, kompenserer for den øgede afstand ad vejsystemet som vejlukningen har medført. Samt at den store sammenhængende bygrønning er en væsentlig rekreativ kvalitet for de boligområder, der ligger ud til grønningen, og for det kommende Byens Hus.

 

Adgangen til Egedal og Egedalsvænge ad Brønsholmdalsvej og Broengen, fremtræder i dag slidt og visuelt usammenhængende. Vejstrækningen vil med en renovering og visuel opgradering kunne medvirke til at skabe bedre sammenhæng og tydelighed om vejbetjeningen til Egedalsvænge. Med hensyn til parkering ved Byens Hus er det en mulighed at etablere flere parkeringspladser ved den østlige del af Egedalsvej og ved Broengen, samt eventuelt at lovliggøre parkering i de rabatter, som i dag ulovligt anvendes til parkering. Det skal pointeres, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat budget til hverken renovering af Brønsholmdalsvej eller anlæg af p-pladser til Byens Hus. Som følge heraf foreligger der ikke nærmere planer for de nævnte tiltag.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser såfremt indstillingen følges.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At de nuværende vejforhold omkring Egedalsvænge opretholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-03-2016

Administrationens indstilling vedtaget efter afstemning.


For stemte 5: B, C, O og V.


I mod stemte 4: A og F.


A og F begærede sagen i Byrådet.


Udvalget anbefaler, at der afsættes kr. 45.000 til hindring af utilsigtet bilkørsel på Grønningen ved etablering af en permanent løsning med granitsten og øget årlig drift til græsslåning omkring stenene på 1.500 kr. Løsningen vil kræve en ekstra bevilling til NSPV.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Sagen blev drøftet.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Byrådet stemte om Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling:


For: 15 (Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Imod: 12 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Hanne Berg (F), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling blev dermed vedtaget.

Nr.48 - Forslag om tillæg til vandforsyningsplan og principiel beslutning om ekspropriation

Sagsnr.: 14/43221

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Fredensborg Forsyning ønsker byrådets principielle stillingtagen til at igangsætte en ekspropriation med henblik på etablering af bassiner ved Forsyningens vandtårne/højdebeholdere, såfremt frivillige aftaler med de 2 private lodsejere ikke kan opnås. I forlængelse heraf anmodes byrådet om at beslutte, om forslag til tillæg til vandforsyningsplanen til etablering af bassinerne, skal sendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Vand A/S ejer de to vandtårne ved hhv. Karlebo og Veksebo samt en nedgravet højdebeholder ved Toelt.

 

Beholderne skal renses ca. hvert 5 år og i den forbindelse pumpes de for vand, som udledes til eksisterende vandhuller. Det har imidlertid vist sig, at der er okker i bundslammet i beholderne, hvorfor udledningen til vandhullerne ikke er i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor har kommunen pålagt Forsyningen, at lovliggøre udledningen.

 

Fredensborg Forsyning har sammen med deres rådgiver undersøgt mulighederne for en løsning og vurderet, at den økonomisk og teknisk mest fordelagtige løsning er, at etablere bassiner til vandet inden det ledes videre til vandhullerne. I bassinerne bundfældes okkeren, hvor den ikke gør skade.

 

Bassiner til nedfældning af okker

Forsyningen har fremsendt et forslag til placering af bassinerne, hvor de er placeret ovenpå det eksisterende ledningsanlæg mellem vandtårnet/højdebeholderen og vandhullet, jf. vedlagte kortbilag.

 

For at bassinerne fungerer optimalt, skal de have et volumen på ca. 200 m3 med et areal på ca. 650 m2, en maksimal dybde på ca. 1 m og en brinkhældning på ca. 1:5. Bassinerne søges etableret i en landskabeligt tilpasset form med et diskret udformet indløbs- og udløbsbygværk.

 

Ud over til okkerfældning vil bassinerne modtage rent vand, når anlæggene med flere års mellemrum tømmes fx i forbindelse med driftsfejl, reparationer eller overskridelse af bakterieværdier. Endvidere ledes tagvand til bassinerne.

 

Bassinet ved Vandtårnsvej er placeret på et areal, der ejes af Forsyningen, mens de 2 andre bassiner ønskes placeret på privat landbrugsjord.

 

Kommuneplan

Bassinerne ligger alle i landzone og helt eller delvist i områder, der efter Kommuneplan 2013 som hovedregel ikke må terrænreguleres. Kommuneplanen angiver, at anlæg skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse og forbedring af de oprindelige terrænformer. Der må som udgangspunkt ikke foretages terrænregulering over 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn, men i særlige tilfælde - som ved etablering af søer – vil det kunne tillades på baggrund af en konkret vurdering.

 

En del af matriklen ved Veksebo Vandtårn ligger endvidere i et område med landskabsværdier og lokale geologiske interesser, mens hele matriklen ved Vandtårnsvej ligger værdifuldt landskab, kystkile og kystnærhedszonen. Matriklen ved Toelt ligger ligeledes i transportkorridor og delvist i lokalt geologisk interesseområde.

 

Administrationen vurderer, at der i forbindelse med en landzonetilladelse vil kunne tages de nødvendige landskabelige hensyn ift. beskyttelsesinteresserne i kommuneplanen.

 

Principiel stillingtagen til ekspropriation

Forsyningen har i forbindelse med deres ansøgning om at etablere bassinerne anmodet Byrådet om, at tage principiel stilling til ekspropriation til anlæggene, såfremt det ikke er muligt at opnå en frivillig aftale. Tilkendegivelsen er en hensigtserklæring og er således ikke bindende på nuværende tidspunkt.

 

En ekspropriation kan ske med hjemmel i vandforsyningslovens § 37, stk. 1, når der foreligger et plangrundlag i form af tillæg til vandforsyningsplanen, hvor ekspropriationen fremgår. Herudover kræves landzonetilladelser efter planlovens § 35 og udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, som skal foreligge inden endelig beslutning om ekspropriation.

 

Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2010-2016

Administrationen har som følge af ovenstående udarbejdet vedlagte Forslag til Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 2010-2016, hvor planerne om etablering af de tre bundfældningsbassiner er beskrevet samt byrådets ekspropriationsvilje.

 

I planforslaget gives der mulighed for placering af bassinerne på andre dele af de ejendomme og med en anden udformning end den af Forsyningen foreslåede, for at kunne tilgodese lodsejernes specifikke ønsker og for at kunne imødekomme landzonemyndighedens eventuelle krav til en landskabeligt tilpasset udformning.

 

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af forslaget, som konkluderer, at tillægget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af tillægget. Afgørelsen om miljøvurdering vil blive offentliggjort samtidig med planforslagets offentliggørelse.

 

Dialog med lodsejere

Lodsejeren ved Vandtårn Veksebo har tidligere klaget over okker i hans sø i forbindelse med udledningen fra vandtårnet. Forsyningen har søgt at imødekomme lodsejeren med denne løsning, så søen i fremtiden ikke belastes med okker. Lodsejeren har til Forsyningen tilkendegivet, at han ikke er interesseret i bassin mv. på sin ejendom.

 

Erhvervelsen af arealet til bassinet ved Højdebeholder Hørsholmvej forventes at ske ved ekspropriation, da lodsejer selv har efterspurgt dette, og da der herved opnås skattefritagelse i forhold til erstatningen.

 

Arealet ved Vandtårnsvej ejes som sagt af Forsyningen og forudsætter således ikke ekspropriation.

 

Videre proces

Såfremt byrådet godkender forslag til tillæg til vandforsyningsplanen og tilkendegiver vilje til at igangsætte en ekspropriationsproces, vil tillægget blive sendt i 8 ugers offentlig høring. Efter høringen forelægges planforslaget til endelig godkendelse samt en status for dialogen med lodsejerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 299 af 1. april 1980 om vandforsyning mv. § 37 (ekspropriation) og § 14 (tillæg til vandforsyningsplan)

Lov nr. 316 af 21. juli 2004 om miljøvurdering af planer og programmer  § 3

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

En eventuel beslutning om principiel stillingtagen til ekspropriation samt forslag til tillæg til vandforsyningsplan fremsendes direkte til de berørte lodsejere og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Forsyningen vil fortsætte dialogen med lodsejerne under høringsperioden med henblik på at opnå en frivillig aftale.

Indstilling

  1. At Forslag til Tillæg nr. 1 til Fredensborg Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2016 sendes i 8 ugers offentlig høring.
  2. At der tilkendegives vilje til at igangsætte ekspropriation for de berørte ejendomme matr. nr. 6a, Toelt By, Humlebæk og 2n og 2ag, Veksebo By, Asminderød, såfremt der ikke opnås en frivillig aftale til anlæggene mellem Fredensborg Forsyning og grundejer.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.


Ulla Hardy-Hansen, C, tager forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Plan- Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.


Helle Abild Hansen (I) og Ulla Hardy Hansen (c) stemte i mod.


Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Sagen sendes tilbage til fagudvalget.

Nr.49 - Styringsdokumenter for Nivå Havn og Strandpark

Sagsnr.: 14/38432

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til styringsdokumenter for Nivå Havn og Strandpark.

 

Udpegning af to byrådsmedlemmer til driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet traf beslutning om ny organisering af Nivå Havn og Strandpark på byrådsmødet d. 14. december 2015 og om de økonomiske forhold på byrådsmødet d. 25. januar.


Byrådet godkendte endvidere på mødet d. 25. januar, at administrationen inddrager havnens interessenter i forbindelse med udarbejdelse og kvalificering af dokumenter og inviterer interessenter til møde herom.


I forlængelse af Byrådets beslutninger om ny organisering og økonomiske forhold samt involveringen af interessenter i dette arbejde fremlægges tre styringsdokumenter til godkendelse.

 

Involvering af interessenter i kvalificering af styringsdokumenter

Involvering af interessenter har bestået af drøftelser i Forretningsudvalget for Nivå Havn samt to møder med høringsparter.


Nedenfor skitseres hovedkonklusionerne fra drøftelserne i Forretningsudvalget for Nivå Havn samt fra de to møder med høringsparter. På baggrund af mødet i Forretningsudvalget og møderne med interessenterne har administrationen udarbejdet forslag til vedtægter, driftsoverenskomst og forretningsorden jf. vedlagte bilag, som nu fremlægges til godkendelse.


Forretningsudvalget for Nivå Havn

Forretningsudvalget for Nivå Havn drøftede på udvalgsmødet d. 1. februar hvilke emner, der bør behandles og formuleres bestemmelser om i de tre nye styringsdokumenter (vedtægter, driftsoverenskomst og forretningsorden). Forretningsudvalget drøftede ligeledes de øvrige eksisterende regler (Ordensregler, Regler for leje af bådpladser, Regler for venteliste, Takster for bådpladsleje, Regler for el-forbrug). Det er hensigten, at det er den nye driftsbestyrelse, der gennemgår regelsættene, og sikrer en eventuel revision. Forretningsudvalget godkendte administrationens forslag til emner, der skal behandles i de styringsdokumenter, som skal udarbejdes eller revideres, og præciserede, at nivaahavn.dk skal opdateres med de nye oplysninger som følge af den ændrede organisering og styring af Nivå Havn. Administrationen sørger for at dette sker, når dokumenterne er godkendt af Byrådet.

 

Møder med høringsparter

Alle borgere og foreninger, som har indgivet høringssvar, har været inviteret til to møder om udarbejdelse og kvalificering af styringsdokumenter. Det første møde tog afsæt i drøftelserne fra Forretningsudvalget for Nivå Havn. Opsamlingen fra det første møde er vedlagt som bilag 4. Interessenterne havde også mulighed for at fremsende skriftlige input, som ligeledes er indgået i kvalificeringen af dokumenterne.

 

På det første møde havde interessenterne mulighed for at markere forhold, emner og dokumenter, som de eventuelt ønskede fjernet, præciseret eller drøftet. Ingen af deltagerne markerede forhold, emner eller dokumenter, som de ønskede fjernet. Vedtægter og forretningsorden var de to styringsdokumenter, som flest ønskede at drøfte og præcisere, herunder især forholdet omkring ”bestyrelsens sammensætning, valg og valgperiode” i vedtægterne. Resultatet af diskussionerne blev 3 modeller.


Følgende tre modeller vedrørende sammensætning og valg af de 5 bestyrelsesmedlemmer, repræsenterende havnens foreninger, blev resultatet af diskussionerne (se bilag 4):

  1. Formændene for foreninger i Nivå Havn og Strandpark udpeger de 5 bestyrelsesmedlemmer
  2. Nivå Bådelaug, Nivå Tursejlere, Nivå Fritidsfiskerforening udpeger de 2 bestyrelsesmedlemmer, der forudsættes besat af repræsentanter fra bådpladslejerne på havnen. De resterende foreninger udpeger 3 pladser.
  3. Nivå Bådelaug, Nivå Tursejlere, Nivå Fritidsfiskerforening udpeger fra egne foreninger 2 bestyrelsesmedlemmer samt desuden 1 bestyrelsesmedlem fra gruppen af bådpladslejere, der ikke er medlem af en af havnens foreninger. De resterende foreninger udpeger de sidste 2 bestyrelsesmedlemmer.

Deltagerne udtrykte forskellige holdninger til de tre modeller. Der var ikke samlet opbakning til én model blandt deltagerne.


Det bemærkes, at model 3 ikke umiddelbart kan rummes inden for den oprindelige Byrådsbeslutning, hvorefter alle 5 foreningsmedlemmer skal rekrutteres fra havnens foreninger.


Det andet møde med høringsparterne tog udgangspunkt i de tre modeller og i administrationens udkast til de tre styringsdokumenter, som var tilrettet på baggrund af drøftelserne på det første møde og de indkomne skriftlige input fra høringsparterne. Der var fortsat ikke enighed blandt deltagerne om én af modellerne trods mange konstruktive diskussioner. På baggrund af mødet er der også tilføjet forhold omkring kommunikationsansvar i driftsoverenskomsten. Ligeledes er økonomiske forhold opdateret ift mødet. Opsamlingen fra det andet møde er vedlagt som bilag 5.


Forslag til vedtægter, driftsoverenskomst og forretningsorden samt øvrige dokumenter

På baggrund af mødet i Forretningsudvalget og de to møder med høringsparterne har administrationen udarbejdet forslag til vedtægter, driftsoverenskomst og forretningsorden, jf. vedlagte bilag.


Det er forholdet om ”bestyrelsens sammensætning, valg og valgperiode” i vedtægterne, som flest deltagere har fremsendt input om, og som flest deltagere på møderne har ønsket at drøfte.


Byrådet besluttede i sag om ny organisering af Nivå Havn og Strandpark på byrådsmødet d. 14. december 2015 følgende ift bestyrelsens sammensætning:

”At den nye organisatoriske enheds driftsbestyrelse skal bestå af:

  • 2 repræsentanter fra Byrådets midte
  • 5 repræsentanter fra havnens foreninger. Mindst to af disse skal være bådpladslejere. Ingen forening må have mere end én repræsentant i bestyrelsen, jf. sagsfremstillingen
  • 1 repræsentant fra paraplyorganisationerne i Fritids Forum
  • 1 repræsentant fra de erhvervsdrivende på havnen.”

På baggrund af involvering af høringsparterne anbefaler administrationen en ændring i sammensætningen af de fem repræsentanter fra havnens foreninger jf. § 4.1., som præciseres nedenfor under vedtægter. Herudover er selve proceduren for udpegningen af de fem repræsentanter konkretiseret jf. § 4.4.


Forslag til vedtægter

Vedtægterne vedrører følgende forhold:

  • Formål
  • Geografisk afgrænsning
  • Organisatoriske forhold
  • Driftsbestyrelsens sammensætning og valgprocedure
  • Driftsbestyrelsens beslutninger
  • Driftsbestyrelsens arbejde og ansvar
  • Den organisatoriske enheds økonomi
  • Regnskab og revision
  • Vedtægtsændringer og ophør

Vedtægterne følger Byrådets beslutninger om opgaver og økonomi, men indeholder en ændring med hensyn til driftsbestyrelsens sammensætning.


Administrationen har med afsæt i involveringen af høringsparterne arbejdet videre med forholdet omkring driftsbestyrelsens sammensætning og valgprocedure. Administrationen anbefaler model 3, som fremkom på møderne med høringsparterne. Administrationen finder, at model 3 indeholder den mest repræsentative sammensætning af bådpladslejere i driftsbestyrelsen. Administrationen har lagt til grund, at mange bådpladslejere ikke er medlem af en af havnens foreninger, og selv om de måtte være det, ses det ikke at fremgå af (de søværts) foreningernes vedtægtsbestemte formål, at de skal varetage medlemmernes interesser som bådpladslejere. Det ligger endvidere i tiden, at man ikke nødvendigvis behøver at organisere sig i en forening for at få indflydelse. Det bemærkes endeligt, at foreningerne som sådan kun disponerer over et fåtal bådpladser. Der er 426 bådpladser i Nivå Havn. Der er reserveret 21 pladser til foreningsbåde fra ”Søværts fritidsorganisationer”. I 2016 er der kun 14 som anvendes af foreninger. Af de pladser foreningerne disponerer over refunderes 82 % af lejen af kommunen efter kommunens tilskudsregler. Til eksempel kan nævnes Nivå Bådelaug, som har 10 ud af foreningernes i alt 14 pladser. Nivå Bådelaug betaler således efter fradrag af det kommunale tilskud samlet ca. 3.500 kr. netto for sine bådpladser.


Ændringsforslaget vedrørende sammensætningen af havnens repræsentanter er resultatet af involveringen og høringen af høringsparterne og tager afsæt i model 3 (se ovenfor). Forslaget indebærer, at mindst 3 (før 2) af de 5 repræsentanter fra foreninger skal være bådpladslejere. Herudover er der tilføjet mulighed for, at repræsentanter kan findes blandt bådpladslejere, som ikke er organiseret i en forening. Formuleringen i vedtægternes § 4.1 (jf. bilag 1) lyder således: ”5 repræsentanter fra havnens foreninger og bådpladslejere. Mindst 3 af disse skal være bådpladslejere. Ingen forening må have mere end én repræsentant i driftsbestyrelsen.”.


Forslaget vedrørende udpegningen af de fem repræsentanter tager ligeledes afsæt i model 3 (se ovenfor). Dog har Nivå Bådelaug, Nivå Tursejlere og Nivå Fritidsfiskerforening efterfølgende meddelt, at de ikke ønsker at udpege en bådpladslejer, der ikke er medlem af en forening. På den baggrund foreslår administrationen følgende formulering til vedtægternes § 4.4 (jf. bilag 1), som herefter lyder således: ”Formændene for Nivå Bådelaug, Nivå Tursejlere og Nivå Fritidsfiskerforening udpeger 2 medlemmer fra de tre foreninger. Det udvalg, der har den umiddelbare forvaltning af Nivå Havn og strandpark, udpeger desuden en bådpladslejer, der ikke er medlem af en af havnens foreninger, til driftsbestyrelsen. De resterende 2 medlemmer af driftsbestyrelsen udpeges af et forum bestående af formændene for havnens øvrige foreninger.”.


Administrationen anbefaler, at ”havnens foreninger” defineres som de godkendte folkeoplysende foreninger, der har medlemsaktiviteter på Nivå Havn og Strandpark på udpegningstidspunktet uanset om de har klubhus eller låner lokaler til deres foreningsaktiviteter. På nuværende tidspunkt gælder dette følgende 11 foreninger; Nivå Bådelaug, Nivå Fritidsfiskerforening, Nivå Kajakklub, Nivå Pingvinerne, Nivå Roklub, Nivå Tursejlere, Nivå Vandski Klub, Nive Å´s Lystfiskerforening, Lystfiskerforeningen Fred & Humle, Nivå Svømmeklub, Nivåbugtens Friluftslaug.


Ved behandling af sag om ny organisering af Nivå Havn og Strandpark på byrådsmødet d. 14. december 2015 besluttede Byrådet, at den nye driftsbestyrelse skal bestå af to repræsentanter fra Byrådets midte. Med forslaget til vedtægter specificeres det, at den ene repræsentant fra Byrådets midte skal være formanden for det stående udvalg (pt. Fritids- og Idrætsudvalget), der er tillagt den umiddelbare forvaltning af Nivå Havn og Strandpark. Med byrådets beslutning d. 14. december og med forslaget til vedtægter betyder det, at Formanden for Fritids- og Idrætsudvalget skal være det ene medlem. Administrationen anbefaler, at det andet medlem findes blandt de to øvrige repræsentanter fra det nuværende Forretningsudvalget for Nivå Havn, hvor der i dag er tre byrådsmedlemmer jf. Regulativet for Nivå Havn.


De øvrige vedtægtsbestemmelser følger kommunens praksis i tilsvarende vedtægter. Forslaget til vedtægterne kan ses i bilag 1.


Forslag til forretningsorden

Forretningsordenen indeholder regler for driftsbestyrelsens møder og arbejde:

  • Formandens og øvrige medlemmers kompetencer
  • Indkaldelse til møder, møders afholdelse, dagsorden og mødeprotokol
  • Beslutningsdygtighed og afstemningsregler
  • Havnefogedens deltagelse og sekretariatsbistand
  • Personaleledelse
  • Tavshedspligt og inhabilitet

Forslaget til Forretningsordenen er i overensstemmelse med Byrådets beslutninger om organisering. Forslaget til Forretningsorden har ikke givet høringsparterne anledning til særlige bemærkninger. Forslaget kan ses i bilag 2.

 

Forslag til driftsoverenskomst

Driftsoverenskomsten vedrører følgende forhold:

  • Den organisatoriske enheds rettigheder, pligter og opgaver
  • Budget – budget som stilles til rådighed
  • Regnskab - regnskabspraksis
  • Overførsel af midler
  • Ikrafttræden og ophørsbestemmelser

Forslaget til driftsoverenskomst er i overensstemmelse med Byrådets beslutninger om opgaver og økonomi. Det bør særligt noteres, at driftsoverenskomsten opdeler den organisatoriske enheds budget og regnskab i en del, der vedrører havneområdet og en del, der vedrører strandparken. Forslaget til driftsoverenskomst kan ses i bilag 3.

 

Eksisterende øvrige dokumenter - input til driftsbestyrelse

De gældende ordensregler, Regler for leje af bådpladser, Regler for venteliste, Takster for bådpladsleje og Regler for el-forbrug videreføres som de foreligger i dag. Den nye driftsbestyrelse kan gennemgå dem for en eventuel revision.

 

Forretningsudvalget for Nivå Havn har på mødet d. 1. februar drøftet sag om præcisering af minimumskrav til bådstativer som input til revision af ordensregler. Dette overgår til den nye driftsbestyrelse.

 

Ved møderne med interessenterne var der ikke yderligere ønsker eller input til dokumenterne.

 

Videre proces

På baggrund af Byrådets godkendelse af de tre styringsdokumenter for Nivå Havn og Strandpark forestår administrationen valgproceduren for den nye driftsbestyrelse. Invitation til valghandlinger udsendes primo marts 2016 med besked om, at valget er under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse af styringsdokumenterne.


Byrådet har besluttet, at den nye organisering træder i kraft pr. 1. april 2016. Regulativet for Nivå Havn og Forretningsudvalget for Nivå Havn er fungerende indtil styringsdokumenter er godkendt og driftsbestyrelsen er nedsat.


Følgende proces er tilrettelagt for valg af medlemmer til den nye driftsbestyrelse.

  • 2 repræsentanter fra Byrådets midte. Udpeges på nærværende møde
  • 5 repræsentanter fra havnens foreninger og bådpladslejere. Mindst 3 af disse skal være bådpladslejere. Ingen forening må have mere end én repræsentant i bestyrelsen, jf. sagsfremstillingen. Vælges på møde, som planlægges afholdt i løbet af marts.
  • 1 repræsentant fra paraplyorganisationerne i Fritids Forum. Vælges på Fritidsforums møde d. 1. marts.
  • 1 repræsentant fra de erhvervsdrivende på havnen. Vælges på møde, som planlægges afholdt i løbet af marts.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Nivaahavn.dk opdateres med information og dokumenter. Høringsparter orienteres.

Indstilling

  1. At forslag til de tre styringsdokumenter for Nivå Havn og Strandpark godkendes inklusiv revideret forslag om driftsbestyrelsens sammensætning.
  2. At Byrådet udpeger formanden for Fritids- og Idrætsudvalget og et de af to øvrige repræsentanter som Byrådets medlem af Driftsbestyrelsen.
  3. At Byrådet bemyndiger administrationen til sammen med de involverede parter at gennemføre de anførte valg af bestyrelsesmedlemmer og til at foretage redaktionelle ændringer i de endelige dokumenter.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-03-2016

Indstillingens punkt 1 anbefales med en enkelt ændring jf. vedtægtens § 4 vedrørende Bestyrelsens sammensætning og valgprocedure.


Udvalget anbefaler i stedet at følge anbefalingen fra Fritidsforum således, at § 4. stk. 1 vedrørende driftsbestyrelsens sammensætning ændres til:

  • 2 repræsentanter fra Byrådets midte, hvoraf den ene skal være formanden for det stående udvalg, der er tillagt den umiddelbare forvaltning af Nivå Havn og Strandpark.
  • 3 repræsentanter fra foreningerne Nivå Bådelaug, Nivå Tursejlere og Nivå Fritidsfiskerforening, hvoraf mindst 2 er bådpladslejere
  • 2 repræsentanter fra havnens øvrige foreninger
  • 1 repræsentant fra paraplyorganisationerne i Fritids Forum
  • 1 repræsentant fra de erhvervsdrivende på havnen.

§ 4 stk. 4 i udkastet til vedtægter skal tilrettes i overensstemmelse hermed.


Indstillingens punkt 2 anbefales. Udvalget indstiller, at repræsentant nummer to fra Byrådet bliver byrådsmedlem Lars Søndergaard (V).


Indstillingens punkt 3 anbefales.


Protokol og bilag fra Fritidsforums behandling af sagen ” Udpegning af medlem til driftsbestyrelse for Nivå Havn og Strandpark” indgik i behandling af sagen og  vedhæftes som nye bilag (bilag 6 og 7).


Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Fritids –og Idrætsudvalgets indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.50 - Revidering af folkeoplysningspolitik

Sagsnr.: 15/38217

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til tilrettet folkeoplysningspolitik for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Folkeoplysningspolitikken blev udarbejdet under det daværende Fritids- og Erhvervsudvalg. Politikken blev vedtaget af Byrådet den 1. oktober 2012. Det er lovpligtigt at udarbejde en folkeoplysningspolitik. 

 

Politikken har i princippet evig gyldighed. Jævnfør Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik dog tages op til drøftelse og eventuelt revidering minimum en gang i hver byrådsperiode, som udgangspunkt i det 2. år. Det er Byrådet, der godkender eventuel revidering af de enkelte politikker. Drøftelserne vedrørende de enkelte politikker tager imidlertid udgangspunkt i fagudvalgene.

 

Fritids- og Idrætsudvalget har på møde i januar drøftet og taget stilling til målsætning og proces for revidering af politikken.

 

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede, at administrationen tilretter folkeoplysningspolitikken i forhold til faktuelle ændringer.

 

Den tilrettede folkeoplysningspolitik har været i høring i Fritidsforum i forhold til faktuelle ændringer.

 

Byrådet forelægges nu revidering af folkeoplysningspolitik til endelig godkendelse.

 

Folkeoplysningspolitikkens temaer

Folkeoplysningspolitikken definerer visionerne og rammerne for folkeoplysningsområdet, hvor begreber som forpligtende fællesskaber, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab er væsentlige elementer.

 

Folkeoplysningspolitikken består af fire temaer, der viser Byrådets vision og beskriver, hvad man som borger i Fredensborg Kommune kan forvente på det folkeoplysende område. De fire temaer er:

  • Anerkendelse og støtte
  • Inddragelse
  • Rammer for fritidslivet
  • Samarbejde

Folkeoplysningspolitikkens udmøntning

Med folkeoplysningspolitikken er der foretaget en politisk prioritering på området, som administrationen bruger som rettesnor i arbejdet med udmøntning af politikken.

 

I forbindelse med udarbejdelserne af de årlige budgetter konkretiseres politikken. Der bliver opstillet mål og indsatser med henblik på at operationalisere og implementere politikken og sikre en kobling mellem politik og økonomi. Administrationen igangsætter aktiviteter, der sikrer gennemførelse af de vedtagne mål og indsatser, fx ved inddragelse af fritidslivet ved etablering af tidssvarende og moderne faciliteter, tilpasning af regelsæt for tilskud, puljemidler og udlån af lokaler og anlæg. 

 

Tilretning

Tilretningen af folkeoplysningspolitikken består af en opdatering af faktuelle ændringer i forhold til:

  • Fritids- og Idrætsudvalget tegner nu politikken.
  • Rubrikken Kommunale fritidsfaciliteter på side 3 er opdateret med blandt andet idrætshal og springrav på Fredensborg Skole, Vilhelmsro, multibane ved Mikkelborg, tennishal, springhal, bevægelses- og gymnastiksale og motionsrum i Humlebæk Idrætscenter, svømmebane i Esrum Sø og to kunstgræsanlæg.
  • Antal foreninger og medlemmer og budget pr. 2016.

Den tilrettede folkeoplysningspolitik kan ses i bilag 1.

 

Administrationens anbefaling

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at den tilrettede version af folkeoplysningspolitikken godkendes.

 

Der ud over anbefaler administrationen, at der ved næste revidering af politikker arbejdes for, at Folkeoplysningspolitikken og Kultur- og Idrætspolitikken samles under en politik.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den tilrettede folkeoplysningspolitik godkendes.
  2. At Folkeoplysningspolitikken og Kultur- og Idrætspolitikken samles i én politik ved kommende revision af politikken.

Beslutning i Fritidsforum den 01-03-2016


Fritidsforum anbefaler administrationens indstilling 1-2.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling punkterne 1-2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Fritids – og Idrætsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.51 - Revidering af kultur- og idrætspolitik

Sagsnr.: 15/38240

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til revidering af kultur- og idrætspolitik for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Kultur- og Idrætspolitikken blev udarbejdet under det daværende Kultur- og Turismeudvalg og Fritids- og Erhvervsudvalg. Politikken blev vedtaget af Byrådet den 25. februar 2013.

 

Politikken har i princippet evig gyldighed. Jævnfør Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik dog tages op til drøftelse og eventuelt revidering minimum en gang i hver byrådsperiode, som udgangspunk i det 2. år. Det er Byrådet, der godkender eventuel revidering af de enkelte politikker. Drøftelserne vedrørende de enkelte politikker tager imidlertid udgangspunkt i fagudvalgene.

 

Kulturudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget har på møder i januar drøftet og taget stilling til målsætning og proces for revidering af politikken.

 

Fagudvalgene besluttede, at administrationen tilretter Kultur- og Idrætspolitikken i forhold til faktuelle ændringer. Kultur- og Idrætspolitikken har været i høring i Fritidsforum i forhold til faktuelle ændringer.

 

Byrådet forelægges nu den tilrettede Kultur- og Idrætspolitik til endelig godkendelse.

 

Kultur- og Idrætspolitikkens standpunkter

Kultur- og Idrætspolitikken består af tre standpunkter, som tilsammen beskriver Byrådets overordnede rammer og visioner for kultur- og idrætsområdet og viser, hvad man som borger i Fredensborg Kommune kan forvente på området. De tre overordnede standpunkter er:

  • Vi skaber mulighederne for et aktivt og udfordrende kultur- og idrætsliv
  • Gode kultur- og idrætsoplevelser i alle faser af livet
  • Alle skal have mulighed for kreative, aktive og fordybelsesmæssige oplevelser og udvikling

I forlængelse af de overordnede standpunkter beskrives enkelte indsatser til, hvordan standpunkterne sikres.

 

Kultur- og idrætspolitikkens udmøntning

Med vedtagelse af politikken er der foretaget en politisk prioritering på kultur- og idrætsområdet, som administrationen bruger som rettesnor i udmøntningen.

 

I forbindelse med udarbejdelserne af de årlige budgetter konkretiseres politikken. Der opstilles mål og indsatser med henblik på at operationalisere og implementere politikken og sikre en kobling mellem politik og økonomi.

 

Administrationen udmønter politikken blandt andet ved at igangsætte aktiviteter, der sikrer gennemførelse af Byrådets vedtagne mål og indsatser, fx etablering af moderne fritidsfaciliteter, partnerskabsaftale med Ragnarock og omdannelse af Fredensborg Bio til kulturhus.

 

Administrationen arbejder derudover med udmøntning af politikken ved udarbejdelse af handleplaner og strategier. Således blev Kulturstrategi for Fredensborg Kommune godkendt af Kulturudvalget den 9. februar 2016.

 

I efteråret 2016 forventer administrationen at fremlægge strategi for vision 25-50-75 på idrætsområdet for Fredensborg Kommune i Fritids- og Idrætsudvalget. Dansk Idræts Forbund (DIF) og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) arbejder i fællesskab frem mod opfyldelsen af en ny, vision for dansk idræt: Vision 25-50-75. Målet med visionen er at få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt og motion i år 2025. Målsætningen er, at 50 procent af danskerne er medlem af en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen er fysisk aktive.

 

Tanken med strategien er, at den skal være et konkret arbejdsredskab for både fritids- og idrætslivets aktører og det politisk og administrative niveau i kommunen til at få flere til at være fysisk aktive i Fredensborg Kommune.

 

Tilretning

Tilretningen af Kultur- og Idrætspolitikken består af en opdatering forhold til faktuelle ændringer, som

  • at det er Kulturudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget, der nu tegner politikken, samt
  • at der ikke længere eksisterer en dramaskole i kommunen.

Den tilrettede Kultur- og Idrætspolitik kan ses i bilag 1.

 

Administrationens anbefaling

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at den tilrettede version af Kultur- og Idrætspolitikken godkendes.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kultur- og idrætspolitikken.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den tilrettede kultur- og idrætspolitik godkendes.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.


Kristian Heegaard (B) tog forbehold, idet han ikke finder, at politikken er konkret nok.

Beslutning i Kulturudvalget den 07-03-2016


Forud for beslutningen i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. marts 2016, jf. ovenfor, havde Fritids Forum på sit møde den 1. marts 2016 vedtaget følgende indstilling:


”Fritidsforum anbefaler administrationens indstilling. Kulturelt Samråd tog forbehold, idet Samrådet anbefaler, at Kultur- og Idrætspolitikken deles i to politiker, én Idrætspolitik og én Kulturpolitik.”


-------


Kulturudvalget anbefaler administrationens indstilling.


Kristian Hegaard (B) tog forbehold, idet han finder, at politikken ikke er konkret nok.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Fritids – og Idrætsudvalgets og Kulturudvalgets indstilling.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) og Hanne Berg (F) stemte imod, de anbefaler indstillingen fra Kulturelt samråd.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning

 

For:

 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))

 

Imod: 2 (Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))

 

Undlader: 0

Nr.52 - Fastsættelse af takster for deltagerbetaling i Fredensborg Musikskole sæson 2016/2017

Sagsnr.: 16/4949

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forslag til takster for deltagelse i Musikskolens aktiviteter i skoleåret 2016/2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Takster for deltagelse i aktiviteter i musikskolen fastsættes en gang årligt for det kommende skoleår.

 

Efter implementering af den nye skolereform svinger elevtallet stadig  måned for måned, ligesom det gjorde på samme tid i 2015. Det er derfor fortsat for usikkert at anslå et gennemsnitligt deltagerantal, som kan begrunde ændringer i deltagerbetalingen.

 

 

1.10.2015

1.1.2016

1.2.2016

Aktivitetselever

714

736

713

 

Siden 2013 har Musikskolen modtaget en årlig ekstrabevilling på 150.000 kr., hvoraf 50.000 kr. er anvendt til søskendemoderation og 100.000 kr. til at give mulighed for mindrebemidlede familier med børn i alderen 0-18 år at søge om friplads for deltagelse i musikskolens aktiviteter.

 

De 50.000 kr. årligt har i skoleråret 2015/2016 givet børnefamilier med mere end ét barn i Musikskolen 500 kr. årligt pr. ekstra barn i søskendemoderation.

 

I skoleåret 2015/2016 er der indtil videre tildelt 20 fripladser dels til instrumentundervisning og dels til grundskoleundervisning.

 

Da musikskolen som led i en stram økonomistyring i 2015 ved udgangen af 2015 udviser et mindreforbrug, som vil kunne dække evt. færre indtægter, anbefales det i det kommende skoleår 2016/2017 at fastholde de nuværende takster.

Musikskolens bestyrelse har drøftet forslaget til takster for skoleåret 2016/2017 og indstiller, at taksterne forbliver uændret for det kommende skoleår.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen indstiller, at det overfor Byrådet anbefales, at taksterne fra indeværende skoleår 2015/2016 fastholdes i 2016/2017.

 

Yderligere indstiller administrationen, at det overfor Byrådet anbefales, at Kulturudvalget fremover bemyndiges til at godkende ændringer af takster for deltagerbetalingen samt at administrationen fremover bemyndiges til at godkende uændrede takster for deltagerbetalingen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om musik.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De vedtagne takster for deltagerbetaling vil fremgå af musikskolens hjemmeside www.fredensborgmusikskole.dk

Indstilling

  1. At det overfor Byrådet anbefales, at taksterne fra indeværende skoleår 2015/2016 fastholdes i 2016/2017.
  2. At det overfor Byrådet anbefales, at Kulturudvalget fremover bemyndiges til at godkende ændringer af takster for deltagerbetalingen.
  3. At det overfor Byrådet anbefales, at administrationen fremover bemyndiges til at godkende uændrede takster for deltagerbetalingen.

Beslutning i Kulturudvalget den 07-03-2016


Anbefaler administrationens indstilling punkterne 1 - 3.


Kulturudvalget orienteres mundtligt, såfremt administrationen beslutter at fastholde taksterne uændret.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling, idet det præciseres at taksterne fastsættes i byrådet.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.53 - Sager behandlet på lukket møde

Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Sag nr. 54 ”Humlebæk Center 44 – begæring om overtagelse”


Sag nr. 55 ”Humlebæk Center 40-43, Muligheder for udbud”


Sag nr. 56 ”Eventuel salg af Mariehøj 479”


Sag nr. 57 ”Salg af antenneanlæg”

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Sag nr. 54 ”Humlebæk Center 44 – begæring om overtagelse”
Godkender Økonomiudvalgets indstilling.



Sag nr. 55 ”Humlebæk Center 40-43, Muligheder for udbud”
Godkender Økonomiudvalgets indstilling.



Sag nr. 56 ”Eventuel salg af Mariehøj 479”

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.



Sag nr. 57 ”Salg af antenneanlæg”
Godkender Økonomiudvalgets indstilling.