Nr.44 - Kvalitetsrapport for skoleområdet for skoleåret 14/15

Sagsnr.: 15/23069

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Alle kommuner skal udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver skolernes resultater for skoleåret 2014/2015. Rapporten skal give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen og bidrage til åbenhed om skoleområdets kvalitet.

  

Kvalitetsrapporten er først og fremmest baseret på tal og opgørelser fra Styrelsen for IT og læring. Derudover skal rapporten indeholde skolebestyrelsernes udtalelse vedr. rapportens resultater for skolerne.

 

Kvalitetsrapporten skal drøftes på i Byrådet og der skal tage stilling til rapporten. Rapporten skal være godkendt af Byrådet senest den 31. marts 2016.

 

Efterfølgende skal rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling og økonomi

I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det centrale og samlende dokument, der indgår i en årlig cyklus af tilsyn med skolerne.

 

Med udgangspunkt i resultaterne i kvalitetsrapporten og administrationens anbefaling til skolerne, fastlægges mål for skolernes indsatser og resultater og indsatser drøftes mellem skolens ledelse og Center for Læring, Fritid og Sundhed.

  

Udover de obligatoriske data, har Fredensborg Kommune valgt at præsentere en række data, der bidrager til at give et billede af kvaliteten i skolerne, herunder resultater for hhv. tosprogede og elever med dansk modersmål ved 9. klassesprøverne, medarbejdertrivsel og -fravær.

 

På baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, har administrationen foretaget en sammenfattende helhedsvurdering, herunder givet anbefalinger til de enkelte skoler, om hvor der bør sættes ind for at forbedre resultaterne.

Generelt har skolerne heldigvis fine faglige resultater og god elevtrivsel og forældretilfredshed.

  

Faglige resultater

 

Skolerne har generelt flotte faglige resultater. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag til 9. klasseprøverne i almenklasserne ligger på 7,7, hvor den lå på 7,6 sidste år. Landsgennemsnittet for 14/15 er til sammenligning på 7,0.

 

Spredningen mellem skolernes resultater i afgangsprøverne er fra 6,9-8,5.

 

På flere skoler er der en ret stor forskel på drenges og pigers resultater, hvor pigerne får bedre resultater. På Endrupskolen og Kokkedal Skole er forskellen på hele 1,4 karakterpoint. Kun på Fredensborg Skole ligger drengenes resultater en smule over pigernes.

 

93,7% af eleverne fik mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er den grænse, der er sat for optag på erhvervsuddannelserne.

 

Opfølgning på skolereformens tre mål

 

Opfølgningen på skolereformens tre mål sker ved at måle på resultaterne af de nationale test på bestemte klassetrin. Det er derfor ikke de samme elever man følger, men nye elever på samme klassetrin.

 

1.  Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

 

I læsning ligger andelen af elever med gode resultater i Fredensborg Kommune over målet på 80% på 2., 6. og 8. klassetrin. På 4. klassetrin ligger det på 79%. Alle resultaterne ligger et stykke over landsgennemsnittet. På 2. og 8. klassetrin er der tale om en stigning siden sidste år, på 6. klassetrin ligger det på samme niveau, mens resultatet i 4. klasse er en smule lavere end året før.

 

I matematik er der tale om en pæn stigning i forhold til sidste år, her ligger niveauet på hhv. 76% og 80% for 3. og 6. klassetrin, hvor det sidste år lå på hhv. 73% og 72%. Fredensborg Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet.

 

2.  Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

 

I dansk, læsning er andelen af de allerdygtigste elever steget siden sidste år på 4., 6. og 8. klassetrin. På 2. klassetrin er den faldet ret meget, men det er en landsdækkende tendens og kan muligvis have noget med prøvens udformning at gøre.

 

Det skal understreges, at der kun måles på, om der har været progression i resultaterne siden sidste år, hvilket ikke siger noget om det niveau skolerne/kommunen ligger på. Resultaterne i læsning på alle klassetrin ligger over landsgennemsnittet.

 

I matematik er der en stigning i andelen af de allerdygtigste elever på både 3. og 6. klassetrin. I 3. klasse er niveauet over landsgennemsnittet, mens det ligger en smule under i 6. klasse.

 

3.  Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år.

 

I læsning er der blevet færre elever med dårlige resultater på 4. klassetrin, på 8. årgang holder den niveauet fra sidste år, mens der er tale om en stigning på 2. og 6. klassetrin. Resultaterne ligger dog bedre end landsgennemsnittet.

 

I matematik ligger resultaterne fra Fredensborg Kommunes 3. og 6. klasser også bedre end landsgennemsnittet. For 6. klassetrin er der færre elever med dårlige resultater end sidste år, mens der har været en mindre stigning på 3. klassetrin.

 

Ovenstående resultater er naturligvis gennemsnitsresultater og dækker over forskelle mellem de forskellige skoler, forskellige fag og forskellige klassetrin. De mere detaljerede resultater af de nationale test er imidlertid fortrolige og kan ikke offentliggøres. Skolerne bruger dem i deres kvalitetsarbejde, ligesom de indgår i drøftelser mellem skolernes ledelser og Center for Læring, Fritid og Sundhed.

 

Socioøkonomiske resultater

 

Når man sammenligner resultaterne af 9. klassesprøverne med landsresultater for en elevgruppe med samme socioøkonomiske baggrund, kan man se, om skolerne løfter eleverne fagligt mere end gennemsnittet af landets skoler. Denne måling bidrager til at belyse om skolereformens andet mål ’at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater’ er nået.

 

Her ligger skolerne i Fredensborg Kommune pænt. Tre skoler har en positiv score – dvs. de formår at løfte eleverne i forhold til resultaterne for en tilsvarende elevgruppe, mens tre skoler ligger neutralt.

 

Set over de sidste tre år ligger Kokkedal Skole og Fredensborg Skole højt med signifikant positive forskelle, mens Humlebæk Skole har en negativ forskel på -0,1, der skyldes en negativ forskel i skoleåret 13/14.

 

Det er også opgjort hvordan udviklingen i resultater i de nationale test ser ud i forhold til forældrenes uddannelse. Som med de øvrige opstillinger kan det ses, om der er en stigning eller fald i forhold til sidste års test. Dog fremgår det, at der ikke er nogen elever, hvis forældre udelukkende har grundskolebaggrund, i gruppen af de allerdygtigste elever. På samme måde er der ikke nogen elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, i gruppen med dårlige resultater i 4 ud af 6 test.

 

9. klassesprøverne for hhv. tosprogede elever og elever med dansk som modersmål viser, at de danske elever har gennemsnitskarakteren 7,7 i de bundne prøvefag, mens de tosprogede fra ikke-vestlige lande har 5,7. Det viser, at der fortsat er behov for stort fokus på at styrke fagligheden hos de tosprogede elever.

 

Opfølgning på nationale mål om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og fuld kompetencedækning

 

Kvalitetsrapporten følger også op på Regeringens mål om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til målet. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2014, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år.

 

I en opgørelse af andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, ligger Fredensborg Kommune på 76,9%, hvilket er en nedgang i forhold til sidste års 79%. Landsgennemsnittet for årgang 2014 ligger på 77%.

 

Regeringen har opstillet et mål om, at 90% af undervisningen i 2015 skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Fra 2020 er målet en dækning på 100%.

 

Den gennemsnitlige kompetencedækning på folkeskolerne i Fredensborg Kommune ligger på 85,7%, noget over landsgennemsnittet på 81,5%. Der er tale om et spænd fra 68,1% på Kokkedal Skole til 100% på Nivå Skole. Kokkedal Skoles lave andel skyldes ifølge skolebestyrelsen en fejl i skolens indrapportering. Ifølge deres egen udregning ligger niveauet på 82,1%.

 

Trivsel

 

Det sidste mål i folkeskolereformen er, ’tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis’.

 

I foråret 2015 blev der gennemført en national trivselsmåling, hvor alle elever på landets skoler besvarede et spørgeskema om deres trivsel.

 

Resultaterne opgøres på en skala fra 0-5, hvor skolerne i Fredensborg Kommune ligger på linje med landsgennemsnit i de 4 områder ’faglig trivsel’ (3,8), ’ro og orden’ (3,8), social trivsel (4,1) og ’støtte og inspiration i undervisningen’ (3,3).

 

I opgørelsen af social trivsel ligger pigerne 0,1-0,2 point under drengene, hvilket svarer til tendensen på nationalt plan.

 

Ser man på skolernes resultater er der et spænd indenfor de enkelte områder på op til 0,4 point. Det er ikke de samme skoler, der scorer højt og lavt indenfor de forskellige områder. Dog ligger Ullerødskolen lavest i alle områder, hvilket sandsynligvis hænger sammen med elevernes særlige udfordringer.

 

Elevfraværet ligger på 5,3% i gennemsnit, hvor det på landsplan ligger på 5,4. I Fredensborg Kommune er det ulovlige fravær lavt med 0,3%, hvor det på landsplan er 1,0%. Tre af kommunens skoler har elevfravær over 6,0, og det bør der arbejdes systematisk med at nedbringe.

 

Skolerne arbejder med at nedbringe elevfraværet og har netop igangsat systematisk brug af sms-ordning med besked til forældre i forhold til elever med bekymrende fravær. Ordningen sættes i gang på alle skoler pr. 1. marts 2016 og vil blive fulgt løbende.

 

Forældrenes valg af de kommunale skoler

 

Privatskolefrekvensen er steget fra 19,6 i 13/14 til 20,1 i 14/15. Der er tale om en lille stigning på alle skoler bortset fra Endrupskolen, hvor der er et lille fald.

 

Dertil kommer elever, der går til kommunale skoler i andre kommuner – de såkaldte grænsekrydsere – og elever, der går på en anden folkeskole i kommunen. Opgør man elever fra skoledistriktet, der går i privatskole og andre kommunale skoler er andelen gennemsnitligt 25%. Fordelt på skolerne er andelen 8,7% i Endrupskolens distrikt, 45,2% i Kokkedal Skoles distrikt og mellem 17-22% for de resterende skoler. Det skal understreges, at privatskolen Per Gyrum Skolen i Nivå først åbnede august 2015 og ikke indgår i tallene.

 

Skolebestyrelsernes udtalelser

 

Skolebestyrelserne er kommet med en udtalelse til rapporten, der skal indgå i kvalitetsrapporten.

 

Skolebestyrelserne tager administrationens anbefalinger for skolerne til efterretning og kommenterer på de resultater Kvalitetsrapporten viser for deres skole, og hvordan de vil følge op på det.

 

Generelt giver skolebestyrelserne den tilbagemelding, at kvalitetsrapporten er et godt værktøj for skolens og bestyrelsens arbejde, og at resultaterne tages til efterretning.

 

Kokkedal Skole og Ullerødskolen har derudover nogle bemærkninger til rapporten:

 

Kokkedal Skole skolebestyrelse er meget tilfreds med, at kommunen har imødekommet skolens ønske, så den har kunnet gennemføre en tidligere indskrivning, hvilket har gjort det muligt at konkurrere på lige vilkår med de øvrige skoletilbud i området.

 

Skolebestyrelsen skriver, at de har gået skolens tal vedr. kompetencedækning efter i sømmene. Den forholdsvis lave kompetencedækning skyldes en misforståelse fra skolens side ved indrapportering. Skolens kompetencedækning i de store fag som dansk, matematik og engelsk er på over 90%, mens den ligger lavere i de mindre fag som kristendoms­kundskab, billedkunst og hjemkundskab.

 

Skolebestyrelsen har følgende ønsker til rapporten fremover:

1)   At resultater for sciencefagene fremover fremgår af rapporten, da udviklingen i disse fag har stor betydning for elevernes videre muligheder i livet.

2)   At data vedr. specialklasserne kommer med i rapporten.

3)   En videreudvikling af rapporten, så udviklingen for de samme klasser over tid synliggøres.

 

Skolebestyrelsen får et direkte svar på disse datatekniske spørgsmål fra administrationen.

 

Ullerødskolen skolebestyrelse er tilfredse med, at Ullerødskolen nu er beskrevet i et særligt afsnit i Kvalitetsrapporten. Det giver god mening i forhold til skolens særlige praksis og bestyrelsen takker for muligheden for at synliggøre skolens virksomhed på de parametre, der er betydningsfulde for elevernes trivsel og læring.

 

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings nye skoleportal

 

Ministeriet har oprettet en ny portal ”Find tal om dit barns skole”. Portalen er tænkt som en service for forældre og andre borgere, der ønsker at se data og resultater for skoler og kommuner. Oplysningerne er de samme, som hidtil har været tilgængelige i ledelsesadministrationssystemet LIS, men der er lagt større vægt på formidling af data og tilføjet en række muligheder for benchmarking mellem skoler og kommuner. Se link nedenfor.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §40a

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Der er udarbejdet en pressemeddelelse.

Elektroniske bilag

Undervisningsministeriets nye portal ’Find tal om dit barns skole’: www.uvm.dk/skoletal

Indstilling

  1. At Byrådet godkender kvalitetsrapporten.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-03-2016



Indstillingen anbefales.


Udvalget udtaler stor ros til skolerne, skolebestyrelserne og administrationen for et stort og flot arbejde.


Udvalget ønsker på et senere møde et oplæg om intensive læringsforløb for fagligt svage elever.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.


Thomas Lykke Pedersen (A) og Hans Nissen (A) var fraværende.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.