Nr.40 - Godkendelse af KKR-udpegning til Taxinævnet

Sagsnr.: 14/4365

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende KKR-udpegning til Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling og økonomi

Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Taxiområdet er reguleret af lovgivningen, hvori det betragtes som en form for offentlig transport. Det er Taxinævnets opgave, at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden.

 

Af vedtægterne til taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af 13 med-lemmer:

  • Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation
  • Et medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse
  • Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs
  • Otte medlemmer udpeges af de resterende 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune).

 

Udpegningen af de 8 medlemmer koordineres via KKR Hovedstaden.

KKR har i marts 2014 udpeget nedenstående personer som repræsentanter for de 23 kommuner:

  • Ib Terp, Brøndby
  • Allan Holst, Dragør
  • Jesper Würtzen, Ballerup
  • Jens Jørgen Nygaard, Egedal
  • Steen Ørskov Larsen, Hvidovre
  • Morten Dreyer, Dragør
  • Thomas Bak, Fredensborg
  • Gustav Juul, Furesø.

 

I forbindelse med borgmester Ib Terps udtræden af kommunalbestyrelsen skal der udpeges et nyt medlem til Taxinævn Hovedstaden.

KKR Hovedstaden har på møde den 12. februar 2016 indstillet kommunalbestyrelsesmedlem Franz Hansen (A), Brøndby Kommune som repræsentant til Taxinævnet.

 

KKR anmoder om kommunernes godkendelse ad udpegningen.

 

KKR har gjort opmærksom på, at taxinævnet er et § 60 selskab og udpegning til bestyrelsen skal derfor godkendes af kommunalbestyrelserne. Det er ikke muligt at delegere beslutningen til eksempelvis økonomiudvalget.

Retsgrundlag

Vedtægterne for Taxinævnet.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1. At udpegningen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.