Nr.39 - Ansøgning om tilladelse til jagt på kommunale arealer

Sagsnr.: 08/26858

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Danmarks Jægerforund, Fredensborg foretager indberetning om jagt på kommunale arealer for 2015 og søger om nye jagttilladelser på de samme arealer også for 2016/2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg har med brev af 21. januar 2016 foretaget indberetning for sæsonen 2015 og ansøgt om jagttilladelser for sæsonen 2016 – 2017.

 

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg omfatter Asminderød-Grønholt Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening.

 

Byrådet gav sidste år Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2015 til 31. januar 2016 på de ansøgte arealer:

 

1.    arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    arealer i Langstrup Mose til rådyr- og drivjagter

3.    arealer nord for Fredtoften, Sømosen til rådyr- og drivjager

4.    arealer ved Kejserdal til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    arealer ved Fredtofte til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

 

Foreningerne skriver i deres indberetning, at der den 18. oktober 2015 har været afholdt fælles foreningsjagt på arealer i Sømosen/Langstrup Mose med deltagelse af 20 jægere, som nedlagde 2 fasaner. Den 15. november 2015 var der fælles foreningsjagt på arealer i Langstrup Mose og Kejserdalen, hvor 22 jægere nedlagde 1 sneppe og 2 fasaner. Der har endvidere været afholdt jagt på arealet i Endrup den 18. oktober og den 5. november 2015.

 

Jagtforeningen ansøger samtidigt om tilladelse til jagt på de samme arealer også i sæsonen 2016/2017. Det drejer sig om følgende jagter:

1.    arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter

3.    arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager

4.    arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne. 

I forbindelse med Byrådets behandling af ansøgningerne tidligere i år har administrationen indhentet analyser og vurderinger af jagterne på disse arealer, foretaget af Dansk Jagtakademi v/biolog Niels Kanstrup. Analyserne viste, at det er fuldt forsvarligt i forhold til vildtbestand mv. at afholde jagter på disse arealer.

 

Udover ovennævnte jagter, som foreningen nu har haft i en del år, søger foreningen om tilladelse til at afholde 2 råbukkejagter i perioden 16. maj – 15. juli 2016 på arealerne ved Endrupvej 64, på arealerne i Sømosen og på arealerne ved Kejserdal.

 

Alle jagter vil i givet fald blive gennemført efter nærmere aftale med forpagteren af de pågældende arealer.

 

Da foreningerne ved gennemførelsen af jagterne på kommunens arealer de sidste par år har vist, at de kan håndtere jagtretten under hensyntagen til de forskellige krav, der stilles, kan administrationen anbefale, at de også for sæsonen 2016/2017 opnår kommunens tilladelse til at foretage jagt på de ansøgte arealer.

 

Det kan særligt bemærkes, at kommunen ikke i de år, der har været afholdt de ansøgte 3 – 5 jagter på kommunale arealer, har modtaget klager over støj eller andre miljøbelastende forhold, som specifikt kan tilskrives de afholdte jagter. Der er alene modtaget klager, som adresserer støj på skydebanerne i Langstrup Mose, jf. de verserende sager herom. Det kan ikke udelukkes, at enkelte klager over støj på skydebanerne i den konkrete situation i virkeligheden handlede om støj fra en afholdt jagt. Der foreligger dog ikke i administrationen faktuelle oplysninger, som kan verificere en sådan antagelse.

 

Administrationen skal i forlængelse heraf bemærke, at jagt af den foreliggende karakter ikke er miljømæssigt belastende i samme omfang som skydebaneaktiviteter. Desuden er jagterne spredt på forskellige arealer (1 jagt på hvert areal) og endelig er antallet af skud og skudintensiteten (hvor ofte der afgives skud) betydeligt lavere ved jagt end på en skydebane. Hertil kommer, at tilladelser til afholdelse af jagt gives med en meget kort tidshorisont. Det er på den baggrund administrationens opfattelse, at sagen om nye tilladelser til jagt, skal behandles uafhængigt af de verserende sager om skydebanerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om jagt og vildtforvaltning med tilhørende bekendtgørelser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At Danmarks Jægerforbund, Fredensborgs indberetning om foretagne jagter i 2015 tages til efterretning.

  1. At der i lighed med tidligere år meddeles Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2016 til 31. januar 2017 på de følgende ansøgte arealer:

1.    Arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    Arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter

3.    Arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager

4.    Arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    Arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

  1. At der som nye jagter gives Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 16. maj – 15. juli 2016 på følgende arealer:

    1. Arealer ved Endrupvej 64
    2. Arealer i Sømosen
    3. Arealer ved Kejserdalen

4.    At jagterne skal foregå på det grundlag, der beskrives i de indhentede jagtanalyser og vurderinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.


Hans Nissen (A), Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 23 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Imod: 3 (Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Undlader: 1 (Hossein Armandi (D))