Nr.36 - Frigivelse af indefrosne midler fra 2014 til 2015

Sagsnr.: 16/3577

 
Carsten Wulff (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om frigivelse af indefrosne driftsoverførsler fra 2014 til 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 25. maj 2015 en økonomisk plan til genopretning af kommunens kassebeholdning. Byrådets økonomiske plan indeholdt en række konkrete tiltag herunder blandt andet indefrysning af institutioners og centres 5 pct. overførsler fra 2014 til 2015 på driftsområdet. Beløbet udgjorde i alt 28,2 mio. kr. Det blev besluttet, at de indefrosne midler skulle frigives i marts 2016 og til de samme institutioner, som blev berørt af indefrysningen.

 

Byrådet besluttede samtidig at for at afbøde eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af indefrysningen at ”reservere” en pulje på 5 mio. kr. af de samlede overførsler til frigivelse i 2015. På byrådets møde den 22. juni 2015 blev der frigivet 4,3 mio. kr. af de 5 mio. kr. Det resterende beløb, nemlig 709.000 kr., skal i forbindelse med overførselssagen overføres til frigivelse i 2016.

 

Indefrosne midler

 

I alt indefrosne midler

28.169

Overført til frigivelse i 2016

23.169

Reserve i 2015

5.000

Frigivne indefrysninger

-4.291

 

 

Rest til frigivelse i 2016

23.878

 

Serviceramme

Frigivelse af indefrosne overførsler fra 2015 til 2016 vil ikke have nogen indvirkning på servicerammen. Dette skyldes, at de indefrosne midler allerede er budgetlagt i 2016.

 

Likviditet

Frigivelse af de indefrosne midler vurderes ikke umiddelbart at have nogen likviditetsmæssig effekt, da midlerne allerede er budgetlagt i 2016

Bevilling

1.000 kr.

2016

2017

2018

2019

Indefrosne midler (politikområde 17)

-23.169

0

0

0

Overført rest fra 5 mio. kr. reserve (politikområde 16)

-709

 

 

 

Diverse politikområder (se bilag 1)

23.878

 

 

 

I alt

0

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ikke allerede frigivne indefrosne midler fra 2014 til 2015 frigives.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 29-03-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.