30-05-2016 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Susanne Rasmussen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Dorte Beyer (A)

Afbud

Rasmus Østrup Møller (A)

Nr.71 - Godkendelse af dagsordenen

Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Dagsordenen blev godkendt.


Rasmus Østrup Møller (A) var fraværende. Dorte Beyer var indkaldt som stedfortræder.

Nr.72 - Opfølgning på Budgetseminar 29. april - og den videre proces

Sagsnr.: 16/948

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Vedtagelse af beslutningerne på budgetseminaret 29. april 2016 vedrørende den videre proces frem mod budgetseminariet den 26.-27. august.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 29. april 2016 blev årets første budgetseminar vedr. budget 2017 – 2020 afholdt. Administrationens 1. budgetvurdering dannede grundlag for de politiske drøftelser:

1.  At der arbejdes indenfor rammerne af et uændret budgetniveau.

2.  At anlægsniveauet fra 2020 fastsættes til 90 mio. kr. årligt.

3.  At drifts- og anlægsreserven til sammen øges til 30 mio. kr. årligt til at håndtere usikkerhederne i budgettet.

4.  At administrationen får til opgave at finde forslag til besparelser på minimum 40 mio. kr. årligt inden for servicerammen, således driftsudgifterne ikke overstiger servicerammen.

5.  At såfremt byrådet ønsker råderum til nye politiske initiativer på driftsbudgettet, skal der findes modsvarende besparelser på driftsbudgettet.


Materialet blev efter budgetseminariet gjort tilgængeligt på hjemmesiden.


Seniorrådet har på deres møde den 9. maj fået en orientering om budgetvurderingen. Handicaprådet vil ligeledes på deres møde den 26. maj få en orientering om budgetvurderingen. Seniorråd og Handicapråd har mulighed for at komme med høringssvar.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At anbefalingerne fra administrationens 1. budgetvurdering danner grundlag for budgetseminaret i august 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Kommentar fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.73 - Opløsning af Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/38338

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe endelig beslutning om opløsning af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 25.01.2016, at Nordsjællands Brandvæsen opløses i henhold til § 18 i samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen (NSBV).


Det bemærkes, at en opløsning at et § 60-fællesskab, som sker i enighed mellem deltagerne, ikke skal godkendes af Statsforvaltningen, men Statsforvaltningen skal dog godkende vilkårene for opløsningen.


Byrådet godkendte tillige, at revisionsfirmaet BDO skulle forestå den økonomiske opgørelse – bodelingen – til brug for opløsningen af NSBV.


BDO har således udarbejdet em økonomisk opgørelse med det udgangspunkt, at NSBV opløses således, at stifterne udtager de aktiver m.m., som de indskød i NSBV.


Der sker således en tredeling af NSBV, idet NSBV ved stiftelsen var en samling af de tre oprindelige beredskaber: Rudersdal/Hørsholm Brandvæsen, Allerød Brandvæsen og det ”gamle” Nordsjællands Brandvæsen.


Overordnet viser opgørelsen – der er baseret på regnskab 2015 - at egenkapitalen i NSBV fordeles således mellem de tre indskydere: Rudersdal /Hørsholm 4.710.386 kr., Allerød -384.995 kr., og ”gamle” NSBV 1.645.758 kr.


Opløsningen indebærer, at de tre indskydere udtager indskudte aktiver med tilhørende gæld.


Brandstationer tilbageføres til de tre beredskaber og det materiel, der forefindes på stationerne følger i udgangspunktet disse.


Opløsningen har virkning fra 31. maj 2016. Afholdelse af udgifter i 2016, fx større anskaffelser, som er af betydning for boopgørelsen, medtages i en afsluttende refusionsopgørelse.


Der henvises til vedhæftede bilag ”Boopgørelsen fase 2”, som således udgør vilkårene for opløsningen af NSBV.


Med denne model for opløsningen af NSBV skal Byrådet tillige tage stilling til en opløsning af ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen, som dermed skal fordeles mellem Helsingør og Fredensborg kommuner, idet Helsingør skal stifte eget beredskab og Fredensborg skal indtræde i det nye Nordsjællands Brandvæsen.


BDO har også udarbejdet en økonomisk opgørelse for opløsning af ”det gamle” NSBV, som har taget udgangspunkt i den oprindelige ejer/udgiftsfordelingsnøgle baseret på de to kommuners befolkningstal svarende til 60/40 fordeling.


Resultatet af boopgørelsen for ”det gamle” NSBV viser en fordeling af egenkapitalen med 1.515.027 kr. til Helsingør og 509.805 kr. til Fredensborg. Efter korrektion baseret på 60/40-modellen skal Helsingør Kommune betale kr. 284.335 til Fredensborg Kommune.


Opløsningen har virkning fra 31. maj 2016.


Der henvises til vedhæftede bilag ”Fordeling af aktiver og gæld i Gammelt Nordsjællands Brandvæsen Fase 3”, som således udgør vilkårene for opløsningen af ”det gamle” NSBV.


Efter Byrådets godkendelse fremsendes de ovenstående vilkår for opløsningerne til Statsforvaltningens godkendelse.


I forhold til medarbejderne i Nordsjællands Brandvæsen er processen for fordelingen af disse forløbet fint og ad frivillighedens vej. Det kan oplyses, at samlet set 7 medarbejdere fra administrationen flytter til Helsingør Kommunes beredskab. Deltidsbrandmænd forbliver på de nuværende stationer.


Beslutning i den fælles beredskabskommission den 3. maj 2016:

Indstilling:

At Beredskabskommissionen tager vilkårene for opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilagene ”Boopgørelsen fase 2” og ”Fordeling af aktiver og gæld i Gammelt Nordsjællands Brandvæsen Fase 3”, til efterretning.


Beslutning:

Indstillingen følges med følgende bemærkning, at formanden, sammen med Nordsjællands Brandvæsens ledelse, træffer beslutning om styregruppens behandling af oplæg til principperne for refusionsopgørelse giver anledning til indkaldelse til ekstraordinært beredskabskommissionsmøde.

Retsgrundlag

Beredskabsloven, styrelsesloven og samordningsaftalen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Det indstilles at:


-      Byrådet endeligt godkender opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen,

-      Byrådet godkender vilkårene for opløsningen af Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilaget ”Boopgørelsen Fase 2”,

-      Byrådet godkender opløsningen – og vilkårene herfor – at ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget indstillede administrationens forslag godkendt betinget af, at opløsningen af det nuværende Nordsjællands Brandvæsen, bestående af 5 kommuner, kan gennemføres i overensstemmelse med samarbejdsaftalens § 18, herunder at der blandt alle 5 kommuner er enighed om grundlaget for opløsningen, og det økonomiske mellemværende for opløsningen.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.74 - Etablering af Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/38338

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om etablering af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 25.01.2016, at det nuværende Nordsjællands Brandvæsen – bestående af 5 kommuner – opløses.


Byrådet godkendte samtidigt, at der udarbejdes forslag til et nyt Nordsjællands Brandvæsen bestående af Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.


Det nye Nordsjællands Brandvæsen etableres med virkning fra 1. juni 2016, som et samordnet beredskab, jf. beredskabslovens § 10, som godkendes af Statsforvaltningen efter den kommunale styrelseslov § 60.


De fire deltagerkommuner indskyder materiel m.m. i Nordsjællands Brandvæsen.


For Fredensborg Kommunes vedkommende omhandler det køretøjer, branddragter, inventar m.m., som Fredensborg Kommune udtager af ”det gamle” Nordsjællands Brandvæsen, med Fredensborg og Helsingør kommuner som deltagere, idet Helsingør Kommune opretter eget beredskab.


Grundlaget for det nye Nordsjællands Brandvæsen følger i det væsentligste grundlaget for det tidligere Nordsjællands Brandvæsen, idet der dog foretages justeringer som følge af, at der fremover vil være 4 deltagerkommuner og ikke 5.


Følgende hovedpunkter kan fremhæves:


-      Der nedsættes en fælles beredskabskommission bestående af 15 medlemmer, heraf borgmesteren og 2 byrådsmedlemmer fra Fredensborg Kommune. Der vil tillige være 1 repræsentant fra medarbejderne og 1 repræsentant fra de frivillige i kommissionen,

-      Samordningsaftalen omfatter de deltagende kommuners samlede opgavevaretagelse vedrørende beredskabsloven, herunder opgaverne i beredskabslovens §§ 34-37 samt de deltagende kommuners beføjelser efter beskyttelsesrumsloven og fyrværkeriloven,

-      Det bestemmes i samordningsaftalen, at kompetencen til vedtagelse af den fælles plan for den risikobaserede dimensionering overdrages til kommissionen, jf. foreliggende forslag til ændring af beredskabsloven m.m.

-      Nordsjællands Brandvæsen kan udføre serviceopgaver for deltagerkommunerne som fx hjælpemiddeldepot, kørselstjeneste m.m.,

-      Ejerfordelingen er fortsat baseret på deltagerkommunernes korrigerede regnskaber for 2013,

-      Fast ejendom forbliver i deltagerkommunernes eje.

 

Det nye Nordsjællands Brandvæsen vil fortsat have administration i Kokkedal Industripark 14, 2980 Kokkedal.

 

Der arbejdes på, at der mellem det nye Nordsjællands Brandvæsen og Helsingør Kommunens beredskab, etableres en række samarbejder. Det gælder dækningsområdet, vagtcentral, dykkerberedskab, højderedning etc.

 

I vedlagte bilag er forslag til samordningsaftale for det nye Nordsjællands Brandvæsen.

 

Med Byrådets godkendelse af etablering af det nye Nordsjællands Brandvæsen tiltrædes samordningsaftalen, som derefter fremsendes til godkendelse i Statsforvaltningen.

 

Budgetgrundlag

Etableringen af det nye Nordsjællands Brandvæsen indeholder fortsat forventninger til effektiviseringsgevinster, jf. økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra 2014 omkring samling af de kommunale beredskaber. Ved et kommende Nordsjællands Brandvæsen bestående af 4 kommuner udgør den forventede effektiviseringsgevinst ca. 4,4 mio. kr. Udfordringen med at realisere effektiviseringsgevinsten er nu – med fraværet af Helsingør Kommune – en anden, da der ikke er de samme umiddelbare stordriftsfordele.


Budgetgrundlaget for det nye Nordsjællands Brandvæsen bygger - med enkelte korrektioner – på det grundlag som blev udarbejdet til det oprindelige samarbejde mellem de fem kommuner. Budgetgrundlaget tog udgangspunkt i de tre tidligere beredskabers regnskab for 2013. Se bilag 2.

 

Som nævnt videreføres det nuværende fordelingsprincip baseret på Regnskab 2013, og det indstilles at ejerfordelingen i det nye Nordsjællands Brandvæsen bibeholdes efter budgetgrundlaget. Ejerfordelingen får bl.a. betydning for de deltagende kommuners hæftelse for Nordsjællands Brandvæsens forpligtigelser, den fremadrettede udgiftsfordeling, ekstraordinære indskud, låneforpligtigelser, eventuelle deponeringer samt deling ved ophør.

 

Indregning af effektiviseringsgevinster i 2015 og 2016 samt enkelte korrektioner resulterer i følgende budgetgrundlag for 2016 for det nye Nordsjællands Brandvæsen:

 

 

Beløb i kr.

Allerød

Rudersdal

Hørsholm

Fredensborg

I alt

Nyt budgetgrundlag 2016

4.929.027

7.969.868

3.567.246

8.679.464

25.145.605

Ny fordelingsnøgle

19,6 %

31,7 %

14,2 %

34,5 %

100,0 %

 

Retsgrundlag

Beredskabsloven og den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Det indstilles:


1. At et fælles brandvæsen mellem Fredensborg, Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner etableres med virkning fra 1. juni 2016,


2. At det fælles brandvæsen organiseres som et § 60-fællesskab under navnet ”Nordsjællands Brandvæsen”,


3. At udkast til samordningsaftale godkendes og sendes til Statsforvaltningen til dennes godkendelse efter styrelseslovens § 60,


4. At ejerfordelingen opgøres efter budgetgrundlaget,


5. At udpegningen til den fælles beredskabskommission fortsætter uændret således, at Fredensborg Kommune er repræsenteret ved borgmesteren som født medlem samt Bo Hilsted, A, og Thomas Bak, V,

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget indstillede administrationens forslag godkendt betinget af, at opløsningen af det nuværende Nordsjællands Brandvæsen, bestående af 5 kommuner, kan gennemføres i overensstemmelse med samarbejdsaftalens § 18, herunder at der blandt alle 5 kommuner er enighed om grundlaget for opløsningen, og det økonomiske mellemværende for opløsningen.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.75 - Plan for risikobaseret dimensionering, Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/14549

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen / byrådet skal efter indstilling fra beredskabskommissionen godkende de indstillede servicemål og planen for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Beslutning fra Beredskabskommissionen

 

Beredskabskommissionen har på møde d. 8. marts behandlet oplæg til grundlæggende servicemål, samt modeller og samarbejder i forbindelse med ny risikobaseret dimensionering.

 

Beredskabskommissionen besluttede at indstille oplæg til grundlæggende servicemål samt vedhæftede plan for risikobaseret dimensionering til beslutning i de 4 kommunalbestyrelser/byråd. Det blev endvidere besluttet at sende oplæg til serviceniveau og plan for risikobaseret dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

 

Baggrund

 

I henhold til bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt beredskab skal kommunalbestyrelsen fastsætte serviceniveauet for redningsberedskabet med udgangspunkt i lokale risikovurderinger.

 

I praksis betyder det, at brandvæsenet skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet. På baggrund af risikoprofilen skal kommunalbestyrelserne fastlægge serviceniveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelserne og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Rapporten skal efter behandling i Beredskabskommissionen indsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats.

 

Det aktuelle beredskab er baseret på planerne for risikobaseret dimensionering for de 3 tidligere enheder Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Ved etablering af det fælles Nordsjællands Brandvæsen blev udarbejdet og af et flertal godkendt et Oplæg til serviceniveau for det risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen. Principperne i dette oplæg er udgangspunktet for en ny risikobaseret dimensionering, som favner det nye Nordsjællands Brandvæsen bestående af fire kommuner.

 

Grundlæggende præmisser

 

Ved etableringen af det nye fælles Nordsjællands Brandvæsen forventes opstillet 2 grundlæggende præmisser,

 

1.    Det er forventningen, at der med etableringen af Nordsjællands Brandvæsen kan indfries det i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL anviste effektiviseringspotentiale, på 4,4 mio. kr. i 2016 og frem, for de fire kommuner.

 

2.    Det er forventningen, at det nuværende serviceniveau kan fastholdes.

 

I relation til den økonomiske forventning er det med udgangspunkt i den tidligere udarbejdede økonomiske analyse fortsat forventningen, at der kan opnås en effektiviseringsgevinst som følge af ensretning og stordrift på det operative område.

 

Nordsjællands Brandvæsen har gennem en periode arbejdet med grundlaget for et oplæg til en plan for et nyt fælles redningsberedskab. En proces som indledningsvis har indbefattet en opdeling og analyse af data fra det tidligere arbejde i 2015, med en grundlæggende risikoidentifikation, hvor risici i Nordsjællands Brandvæsens område er kortlagt, dokumenteret og kategoriseret. Herefter er gennemført en risikoanalyse, hvor de afdækkede risici er vurderet med hensyn til hyppighed og konsekvens for herefter at danne grundlag for fastlæggelse af indsatskapacitet og relevante forebyggelsestiltag. Endelig er det supplerede beredskab beskrevet. Samlet danner de 3 rapporter grundlaget for den indstillede plan for fremtidig organisering af Nordsjællands Brandvæsen jf. bilag ”Plan for risikobaseret dimensionering i Nordsjællands Brandvæsen 2016”.

 

Grundlæggende servicemål

 

Med henblik på at samskrive og harmonisere serviceniveauet er der opstillet følgende grundlæggende servicemål:

·         Alle dele af slukningsområdet skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af det primære pumpekøretøj indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen.

·         De dele af slukningsområdet, der rummer særlige risikoobjekter, større industriområder og/eller tættere, sammenhængende bebyggelse skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af et pumpekøretøj indenfor 10 minutter fra modtagelse af alarmen.

·         Alle dele af slukningsområdet skal i alle tilfælde kunne nås af et pumpekøretøj, eller et andet for opgaven relevant specialkøretøj, indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen i mindst 98 % af alle tilfælde.

·         Alle dele af slukningsområdet skal kunne nås af en indsatsleder indenfor 17 minutter i mindst 98 % af alle tilfælde.

 

Fremtidig plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen

 

Med udgangspunkt i den gennemførte risikoanalyse og de grundlæggende servicemål er der i beredskabskommissionen den 8. marts truffet beslutning om, at indstille vedlagte plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen jf. bilag ”Plan for risikobaseret dimensionering i Nordsjællands Brandvæsen 2016”.

I planen arbejdes overordnet med sammensætning af udrykninger fra flere brandstationer. Der vil blive foretaget justeringer i relation til indsatslederfunktion, vandforsyning og vandtankvogne, drejestiger og specialberedskaber m.v. 99 % af alle udrykninger vil kunne håndteres med førsteudrykningen.

Hertil kommer særlige forhold vedr. samarbejder med naboberedskaber som overordnet handler om:

·         Aftale med Helsingør Kommunes Beredskab om samarbejde i Station Espergærde og Station Fredensborgs dækningsområder.

·         Aftale med Helsingør Kommunes Beredskab om specielberedskaber, herunder båd- og dykkerberedskab, pionerberedskab bestående af materiel til håndtering af tung redning og kemikalieuheld, samt højderedning.

·         Aftale med Beredskab Øst om tilkald af drejestige fra Station Lyngby til dækning i den sydlige del af Rudersdal Kommune.

·         Aftale med Frederiksborg Brand og Redning om grænseområde i forhold til sekundære styrker.

 

En nærmere uddybning af den indstillede plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen fremgår af vedlagte bilag.

 

Beredskabsstyrelsens kommentarer

 

Beredskabsstyrelsen har udtalt følgende; ”Beredskabsstyrelsen vurderer, at Nordsjællands Brandvæsen med den planlagte dimensionering som udgangspunkt vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats. Styrelsen har endvidere noteret sig, at planforslaget indeholder en nøje beskrivelse af baggrunden for de planlagte ændringer af dimensioneringen.”


Høring af medarbejderne

 

I forbindelse med udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, blev det besluttet at sende oplægget i høring i organisationen. Forud for behandling i beredskabskommissionen, har oplægget derfor været offentliggjort, og særskilt præsenteret for tillidsrepræsentanterne på det operative område. Alle har derved haft mulighed for via deres tillidsrepræsentant at kommentere på oplægget. Der er modtaget høringssvar fra alle brandstationer, samt en repræsentant for indsatsledergruppen. Høringssvar og kommentering af disse er sammenfattet i det vedlagte bilag, Høringssvar 2016.

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i planen, men har relevans for og vil blive inddraget i det videre arbejde med implementeringen af den planlagte dimensionering.

 

Sammenfatning

 

Til trods for at planen for risikobaseret dimensionering for Nordsjællands Brandvæsen omfatter reduktion i bemanding, er det vurderingen at det samlede serviceniveau bevares, og omplaceringen af ressourcer ovenikøbet skaber rum til målrettet at styrke det samlede beredskab på de svage punkter, som er afdækket i forbindelse med risikoanalysen.

 

Det vil med den indstillede plan endvidere være muligt at forbedre kvaliteten på flere punkter:

·         Udskiftning af ældre køretøjer med nye køretøjer målrettet det aktuelle behov og med en gevinst for effektivitet, arbejdsmiljø, driftsøkonomien og miljøet.

·         Færre, men mere rutinerede brandfolk, da de kommer til at deltage i flere udrykninger.

 

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af risikobaseret dimensionering for Nordsjællands Brandvæsen været kontakt med de nye naboberedskaber. Der forelægger et udkast til samarbejdsaftale med Helsingør kommunes beredskab, mens der fortsat udestår nærmere afdækning af mulighederne for fremtidig samarbejde med Beredskab Øst og Frederiksborg Brand og Redning.

 

Beslutning i den fælles beredskabskommission den 8. marts 2016:

Beredskabskommissionen besluttede at indstille oplæg til grundlæggende servicemål samt vedhæftede plan for risikobaseret dimensionering til beslutning i de 4 kommunalbstyrelser/byråd. Det belv endvidere besluttet at sende oplæg til serviceniveau og plan for risikobaseret dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Beredskabskommissionens indstilling om godkendelse af servicemålene og plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.76 - Udmøntning af 2016-midler til Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/8266

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

På baggrund af strategiproces, høringssvar og politiske drøftelser anmoder Borgmesteren om, at Byrådet tager stilling til udmøntning af de afsatte midler i 2016 til understøttelse af strategien Fremtidens Fredensborg Kommune. Økonomiudvalget skal således tage stilling til udmøntning af 5 mio. kr., der er afsat i 2016 i gældende budget.


Vedlagt er:

Bilag 1 der viser forslag til fordeling af midler til udmøntning i 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund for sagen

For at realisere strategien Fremtidens Fredensborg Kommune har Byrådet afsat i alt 87 mio. kr. i årene 2016-19. Midlerne er afsat til med afsæt i strategien at styrke byer og landområdet i Fredensborg Kommune som en attraktiv bosætningskommune.


Midlerne er fordelt som følger:

2016: 5 mio. kr.

2017: 19 mio. kr.

2018: 23 mio. kr.

2019: 40 mio. kr.


Denne sag vedrører udelukkende udmøntning af de afsatte 5 mio. kr. i 2016. Udmøntning af de resterende 82 mio. kr. vil Byrådet tage stilling til som en del af budgetforhandlingerne i september 2016.

 

Fordeling af midler

For at tilgodese væsentlige ønsker og behov der er fremkommet på baggrund af strategiproces, i høringssvar og i de politiske drøftelser foreslår Borgmesteren, at der afsættes midler til i alt 9 projekter i regi af Fremtidens Fredensborg Kommune.


Af de 5 mio. kr. der er afsat til udmøntning af strategien foreslås det, at midlerne primært afsættes til udvikling af Lergravssøerne i Nivå og udvikling af Langedammen og Kulturhuset i Fredensborg med i alt knap 3 millioner.  Målet er at få etableret en samlet plan for aktiviteter til gavn for alle borgere i hele Lergravsområdet. Herudover foreslås der afsat midler til udarbejdelse af beplantningsstrategi samt bedre vedligehold i Nivå, etablering af sivegade og forbedring af Jernbanegade i Fredensborg, vedligehold og tryghedsskabende initiativer i Kokkedal, udarbejdelse af infrastrukturplan for hele kommunen, udarbejdelse af en digital infrastrukturplan men henblik på at forbedre mobildækningen i kommunen samt undersøgelse af muligheder for anvendelse af Smart City teknologi.


Se Bilag 1 for konkret forslag til fordeling af midler i 2016.

 

Videre proces

Når Økonomiudvalget har besluttet fordeling af midler til udmøntning i 2016 kan projekterne igangsættes. Det understreges dog, at der for at løfte projekterne som anbefalet af administrationen kræves yderligere finansiering i overslagsårene. Der er således ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til eventuelle yderligere midler til konkrete projekter – ej heller til Lergravssøerne. 


Administrationen arbejder videre med særskilte planer for delprojekterne, herunder inddragelse og kontakt til interessenter og samarbejdspartnere. De konkrete projekter varierer i formål og omfang, og administrationen vil derfor tilrettelægge forskellige procesforløb alt efter det enkelte projekts karakter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Finansieringen sker som del af de allerede afsatte midler til Fremtidens Fredensborg Kommune.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren indstiller at:

  1. At Byrådet godkender fordeling af midler til udmøntning i 2016. Det betyder, at der afsættes midler til:

·         Udvikling af Lergravssøerne i Nivå

·         Udvikling af Langedammen i Fredensborg

·         Udvikling af Kulturhuset i Fredensborg

·         etablering af sivegade og forbedring af del af Jernbanegade i Fredensborg

·         vedligehold og tryghedsskabende initiativer i Kokkedal

·         udarbejdelse af infrastrukturplan for hele kommunen

·         udarbejdelse af en digital infrastrukturplan men henblik på at forbedre mobildækningen i kommunen

·         undersøgelse af muligheder for anvendelse af Smart City teknologi.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Økonomiudvalget anbefaler borgmesterens indstilling, dog således at det i forhold til Lergravsøen præciseres, at der etableres rekreative friluftsaktiviteter (eksempelvis etablering af shelter’s e.lign.), som er tilgængelig for offentligheden dvs. alle - borgere, foreninger og kommunale institutioner m.m. Administrationen anmodes om at fremlægge et konkret forslag til udmøntning Fritid – og Idrætsudvalget – senest på augustmødet. Et forslag der ligger indenfor planlovens rammer.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.77 - I/S Norfors - supplerende samtykke til fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk A/S

Sagsnr.: 11/39686

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Byrådet skal give supplerende samtykke til I/S Norfors til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 26. januar 2015 at give et samtykke til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S.

 

Der har efter licitation vist sig, at fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S bliver 189 mio. kr. dyrere, og derfor skal der gives et supplerende samtykke.

 

I/S Norfors har den 8. marts 2016 således anmodet ejerkommunerne om supplerende samtykke til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S.

 

Oprindeligt var fornyelsen estimeret til at koste 520 mio. kr. Det har efter endt licitation vist sig, at udgiften er 709 mio. kr. Stigningen på 189 mio. kr. er begrundet i almindelig prisfremskrivning fra 2013 – 2018 samt markedsforhold og tekniske afklaringer.

 

Bestyrelsen i Helsingør Kraftvarmeværk A/S har anmodet de 2 ejere I/S Norfors og Forsyning Helsingør A/S om at godkende og anbefale ansøgning om supplerende lånegarantier på 189 mio. kr. i tillæg til den allerede afgivne lånegaranti på 520 mio. kr. Begge bestyrelser i I/S Norfors og Forsyning Helsingør A/S har godkendt og anbefalet ansøgningen. I/S Norfors ejer 1/3 af Helsingør Kraftvarmeværk A/S og resten ejes af Forsyning Helsingør A/S.

 

Udgifterne finansieres ved, at Helsingør Kraftvarmeværk A/S optager lån. Det samlede nye finansieringsgrundlag udgør 189 mio. kr., og heraf vil I/S Norfors andel udgøre 1/3, svarende til 63 mio. kr.

 

Sikkerhedsstillelsen foregår ved, at Helsingør Kommune stiller fuld sikkerhed for låneoptagelsen – lånegaranti - til finansiering af fornyelsen, idet I/S Norfors samtidig – efter indhentning af ejerkommunernes samtykke – afgiver en friholdelseserklæring over for Helsingør Kommune for 1/3 af ethvert krav, som Helsingør Kommune måtte blive mødet med i anledning af sikkerhedsstillelsen.

 

Ifølge vedtægterne for I/S Norfors ejes selskabet af interessenterne (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner), der indbyrdes hæfter for interessentskabet i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar det pågældende år. Fredensborg Kommunes ejerandel udgør 19,3 procent.

 

Samtykket til I/S Norfors’ fortsatte deltagelse samt fornyelse indebærer en udvidelse af kommunens solidariske forpligtelse på 63 mio. kr. Hæftelse vil i det indbyrdes forhold mellem ejerkommunerne blive fordelt efter kommunernes ejerandele. Fredensborg Kommunes ejerandel udgør 19,3 % af 63 mio. kr. svarende til 12,1 mio. kr.

 

Med udgangen af 2015 hæfter Fredensborg Kommune via sit medlemsskab i I/S Norfors for 281,8 mio. kr.

 

Fredensborg Kommunes samtykke til sikkerhedsstillelsen belaster ikke kommunens låneramme, idet forholdet ikke er omfattet af de kommunale låneregler.


Provision

Helsingør Kommune opkræver i forbindelse med den supplerende lånegaranti på 189 mio. kr. en løbende årlig garantiprovision over for Helsingør Kraftvarmeværk A/S på 0,25 %, svarende til 472.500 kr. (i år 1 – og derefter faldende i takt med, at lånet afdrages). Det må formodes, at provisionen i overensstemmelse med gældende praksis er fastsat på grundlag af en konkret risikovurdering.

 

Da Norfors afdækker 1/3 af denne garanti og dermed friholder Helsingør Kommune for risikoen i relation til 63 af de 189 mio. kr., bør Norfors for at undgå en forskydning af midler mellem ejerkommunerne tilsvarende opkræve provision over for Helsingør Kommune i forbindelse med afgivelse af friholdelseserklæringen. Herved videreføres en forholdsmæssig andel af den samlede provision, som knytter sig til den af Norfors afdækkede risiko, til Norfors.

 

Det foreslås derfor, at det stilles som en betingelse for samtykket, at Norfors skal opkræve løbende forholdsmæssig provision for friholdelsen.

Retsgrundlag

I/S Norfors vedtægter og kommunestyrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse af samtykke til I/S Norfors.

Indstilling

  1. At Byrådet giver samtykke til, at I/S Norfors, ved en friholdelseserklæring, afdækker 1/3 af den supplerende lånegaranti, svarende til I/S Norfors´ ejerandel af Helsingør Kraftvarmeværk A/S,
  2. At samtykket betinges af, at I/S Norfors opkræver løbende forholdsmæssig provision for den afdækkede del af sikkerhedsstillelsen

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.78 - Øresundshjemmet - garanti for lån til vinduesudskiftning

Sagsnr.: 16/12115

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til Øresundshjemmets ansøgning om godkendelse af lån med kommunal garantistillelse til finansiering af vinduesudskiftning.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligselskabet Lejerbo har den 27. april 2016 fremsendt ansøgning til kommunen om godkendelse af en 30-årig realkreditbelåning på 1.972.000 kr. til finansiering af nye vinduer på Øresundshjemmet. Der ansøges samtidigt om 100 % kommunal garanti for lånet.



Øresundshjemmet har 48 ældreboliger med et samlet areal på 2.463 m2.


Lejen udgør pr. 1. maj 2016 1.519,91 kr. pr. m2.


Vinduesudskiftningen vil medføre en lejeforhøjelse på 2,68 % svarende til 40,74 kr. pr. m2. Lejen efter vinduesudskiftningen vil herefter udgøre 1.560,62 kr. pr. m2. En bolig på 45 m2 vil herefter stige fra 5.700 kr. pr. måned til 5.850 kr. pr. måned.


Lejerbo oplyser, at et ekstraordinært beboermøde den 21. april 2016 har godkendt vinduesudskiftningen og den deraf følgende lejeforhøjelse.


Administrationen bemærker, at vinduesudskiftningen ikke vil kunne foretages uden kommunal garanti for låneoptagelsen.

Bevilling

Den ansøgte kommunale garantistillelse på 1.972.000 kr. vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger, særligt § 29, stk. 1.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at den ansøgte låneoptagelse på 1.972.000 kr. godkendes.
  2. at kommunen påtager sig garanti for hele låneoptagelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.79 - Godkendelse af frikommuneansøgninger

Sagsnr.: 16/1808

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende følgende frikommuneansøgninger:


  1. ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune”.

  1. ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”.

Sagsfremstilling og økonomi

Nyt frikommuneforsøg 2016-2019

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har d. 15. januar 2016 sendt en invitation til alle kommuner, hvor hun opfordrer kommunerne til at ansøge om at blive frikommune i perioden 2016-2019.


Det nye frikommuneforsøg indgår i aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.


Det nye frikommuneforsøg organiseres i frikommunenetværk af 2-6 kommuner, der samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Kommunerne i frikommunenetværket behøver ikke gennemføre de samme forsøg. En kommune kan også vælge at deltage i flere netværk.


Ansøgningen om at blive frikommunenetværk skal ske senest d. 1. juni 2016, mens første ansøgningsrunde til konkrete forsøg er d. 1. november 2016. Der vil der herefter være to ansøgningsrunder om året.


Regeringen udpeger primo september op til syv frikommunenetværk. Ved udvælgelsen vil ministeriet lægge vægt på, at netværkets idéer fremstår perspektivrige, samt at de har et højt ambitionsniveau, herunder at oplæggene til mål og indsatser er ambitiøse. Der lægges også vægt på, at kommunerne har indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring, samt har fokus på at anvende evt. viden om, hvad der virker. Endelig vil man tilstræbe variation i forhold til kommunernes størrelse og geografiske placering.


Temaer og frikommunenetværk

Økonomiudvalget har på møde d. 22. februar 2016 truffet principiel beslutning om at søge om frikommunestatus og i den forbindelse peget på en række temaer.


Temaerne er herefter drøftet på borgmestermøde i 6-kommunekredsen d. 18.marts, hvor der kunne nås enighed om at pege på tre temaer, som der skulle udarbejdes udkast til. Temaerne var én borger - én plan, sundhed og integration/flygtninge.


På kommunaldirektørmøde i 6-kommunekredsen d. 7. april 2016 blev udkastene drøftet, og der blev udvalgt to temaer, som der er udarbejdet ansøgninger til. For så vidt angår flygtninge/integration var det ikke vurderingen, at der var basis for en frikommuneansøgning.


Temaet ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune” handler om at sikre bedre samarbejdsmuligheder på tværs af de tre sundhedsaktører.


6-kommunekredsen har etableret et samarbejde med Allerød Kommune omkring temaet. Halsnæs Kommune deltager ikke i denne ansøgning. Netværket består således af følgende seks kommuner Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Helsingør og Hillerød Kommune.


Under temaet ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren” arbejdes med tre målgrupper; unge, familier og voksne. Inden for disse vil der blive udviklet en række specifikke forsøg. Fælles for forsøgene er, at de handler om at give kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge sammenhængende borgerforløb på tværs af myndighedsområder.


Netværket for denne ansøgning består af følgende ni kommuner; Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, og Hillerød.


Ansøgninger

Ansøgningerne er blevet til i samarbejde mellem netværkskommunerne, og er godkendt af de ansvarlige fagdirektører forud for politisk behandling.


Ansøgningerne beskriver centrale udfordringer og lovgivningsmæssige barrierer, mål for indsatsen, mulige løsninger herunder konkrete forsøgseksempler. Endelig beskriver ansøgningerne, hvordan netværket vil samarbejde i løbet af forsøgsperioden. Ansøgningerne er vedlagt som bilag.


Ansøgningerne forelægges Økonomiudvalg og kommunalbestyrelser i alle netværkskommunerne, hvorefter de indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.


Ressourceallokering

Forsøgene i frikommunenetværket har et væsentligt potentiale for kvalitetsløft og effektivisering på både kort og længere sigt. I forsøgsperioden vil der dog være behov for at investere ekstra ressourcer. Det gælder både tid og arbejdskraft inden for den enkelte kommunes rammer såvel som særskilte midler til tværkommunal koordinering og evaluering.


Der estimeres at være behov for at afsætte op til et årsværk pr. forsøg alene til den tværgående koordinering. For de kommuner der deltager i begge netværk svarer det til 180.000 kr. om året, jf. bilag. Hvis kun en af ansøgningerne imødekommes, vil ressourcetrækket være lavere.

Størstedelen af ressourcebehovet vil skulle løses ved prioritering inden for de eksisterende rammer. Kommunerne i netværket forpligter sig ved godkendelse af ansøgningerne til at allokere de fornødne ressourcer, såfremt netværkene udvælges som frikommunenetværk af ministeriet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifter til ansættelse af fælleskommunal koordinerende konsulent finansieres inden for rammen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender frikommuneansøgning ”Den sunde borger – tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune”.
  2. At Byrådet godkender frikommuneansøgning ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.80 - Revidering af Personalepolitik

Sagsnr.: 16/9374

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til tilrettet personalepolitik for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Personalepolitikken blev udarbejdet i 2007 efter kommune sammenlægningen og vedtaget i 2008, samt revideret faktuelt i 2012.  

 

Jævnfør Fredensborg Kommunes politikkoncept skal en politik tages op til drøftelse og eventuelt revidering minimum en gang i hver byrådsperiode, som udgangspunkt i det 2. år. Det er Byrådet, der godkender eventuel revidering af de enkelte politikker. Drøftelserne vedrørende Personalepolitikken tager udgangspunkt i Kommunens Hovedudvalg.

 

Hovedudvalget har på møde i januar drøftet og taget stilling til målsætning og proces for revidering af politikken. Hovedudvalget besluttede, at administrationen i samarbejde med personalepolitisk tænketank tilretter og justere personalepolitikken i forhold til faktuelle ændringer og sprogmæssige justeringer.

 

Den reviderede personalepolitik er godkendt i Hovedudvalget den 11. maj 2016.

 

Byrådet forelægges revideringen af Fredensborg Kommunes personalepolitikken til endelig godkendelse.

 

Personalepolitikkens temaer

Personalepolitikken definerer værdier og holdninger for det at være ansat i Fredensborg Kommune.

 

Personalepolitikken består af ti temaer, der beskriver hvad det vil sige at være ansat på en af kommunens arbejdspladser samt om fundamentet og forventningen til det gensidige samarbejde. De ti temaer er:

 

  • Sammen om arbejdet
  • Løn og medarbejdergoder
  • De bedste medarbejdere
  • Velkommen på holdet
  • Blik for dine behov
  • Livslang læring
  • Vi tager ansvar for hinanden
  • Bevar dig vel
  • En arbejdsplads med nærvær
  • At lede mennesker

 

Den reviderede personalepolitik kan ses af bilag 1.

 

Administrationens anbefaling

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at den reviderede version af personalepolitikken godkendes.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Rammeaftale om medbestemmelse og medindflydelse.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den reviderede personalepolitik godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.81 - Overdragelse af ejerskab til regnvandsledninger til Fredensborg Spildevand A/S

Sagsnr.: 12/17204

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Godkendelse af overdragelse af ejerskab til visse regnvandsledninger og brønde til Fredensborg Spildevand A/S.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning har over en årrække drøftet ejerskabet af ca. 20 km regnvandsledninger og ca. 600 tilhørende brønde, som udelukkende benyttes i forbindelse med afvanding af kommunale veje, og som ligger i de offentligt kloakerede oplande.


Da de pågældende ledninger og brønde ikke blev overdraget særskilt i forbindelse med selskabsgørelsen af Forsyningen i 2010 og på grund af modstridende lovgivning på området, har det gennem årene ikke været muligt at fastslå, om det er kommunen eller Forsyningen, der ejer de pågældende ledninger og brønde. Vejene, hvor ejerskabet til ledninger og brønde er uklart, kan ses på kortbilag 1.


Ejerskabet har betydning for, hvem der har ansvar for vedligeholdelsen af anlæggene.


Administrationen og Fredensborg Forsyning har gennem årene drøftet forskellige muligheder for at få ejerskabet endeligt afklaret og nået frem til, at den mest hensigtsmæssige løsning er, at Fredensborg Spildevand A/S overtager det fulde juridiske ejerskab. Årsagen er, at Forsyningen i forvejen driver mange regnvandsledninger i veje, hvorfor en samling af driften vil være en fordel både praktisk og økonomisk. Såfremt overdragelsen gennemføres, vil kommunen udelukkende have ansvar for driften af de få regnvandsledninger, der ligger uden for de offentligt kloakerede oplande, samt stikledninger/vejbrønde, der kobler sig på Forsyningens regnvandsledninger i veje i de offentligt kloakerede oplande.


De pågældende ledninger og brønde kan jf. gældende betalingsregler overdrages til forsyningen for 0 kr., da anlæggene vurderes til at være over 20 år gamle. Altså uden udgift for kommunen. Endvidere er det muligt for Forsyningen, at afskrive anlæggene over en 75-årig periode, mens kommunen kan undgå en væsentlig udgift til vedligeholdelse af de gamle ledninger.


Bestyrelsen for Fredensborg Spildevand A/S har den 23. februar 2016 besluttet, at overtage de ca. 20 km. vejafvandingsledninger med tilhørende brønde samt at indstille til generalforsamlingen i Fredensborg Forsyning Holding A/S, at godkende en kapitalforhøjelse ifm. vurderingsberetningen.


Vurderingsberetningen beskriver aktivernes værdi baseret på Pris- og Levetidskataloget (POLKA) og er udarbejdet af revisionsfirmaet Ernst & Young. Vurderingsberetningen, som er vedhæftet som bilag, angiver, at værdien af de ca. 20 km regnvandsledninger og ca. 600 brønde udgør ca. 26,87 mio. kr.


Generalforsamlingen i Fredensborg Forsyning Holding A/S afholdes den 30. maj 2016, hvor bestyrelsen indstiller til, at kapitalforhøjelsen på de ca. 26,87 mio. kr. i forbindelse med vurderingsindberetningen godkendes.


For en god ordens skyld anmoder administrationen samtidig Byrådet om at godkende overdragelsen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At overdragelsen af ejerskabet af de pågældende ledninger og brønde til Fredensborg Spildevand A/S godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-05-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.82 - Compact of Mayors – initiativ om reduktion af drivhusgasser

Sagsnr.: 16/9946

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Godkende at Fredensborg Kommune tilslutter sig Compact of Mayors.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Ved at tilslutte sig Compact of Mayors forpligter byer og kommuner verden over sig til at kortlægge og rapportere deres udledning af drivhusgasser, og til at udarbejde en klimaplan, med klare mål og handlinger for at reducere udledningen af drivhusgasser.

 

Compact of Mayors blev lanceret på FNs klimatopmøde i 2014, og er verdens største samarbejde mellem byer, og initiativet ledes blandt andet af C40 Cities Climate Leadership Group. 463 borgmestre over hele verden er tilmeldt Compact of Mayors.

 

I Danmark har følgende kommuner tilmeldt sig Compact of Mayors: Albertslund, Allerød, København, Helsingør, Favrskov, Gladsaxe, Hjørring, Høje Taastrup, Hvidovre, Hørsholm, Jammerbugt, Kolding, Middelfart, Odder, Ringkøbing Skjern, Skive, Sønderborg og Ærø.

 

Verden over sættes der rammevilkår for klimaindsatsen på landsplan. Samtidig har kommunerne en unik mulighed for at vise handlekraft og komme med konkrete klimaløsninger. Kommunerne har desuden muligheden for at komme tæt på borgerne og derved opfordre til, at der tænkes klimaadfærd ind i både den enkelte borgers dagligdag og i lokalsamfundet.


Ved at indgå i Compact of Mayors kan kommunerne få adgang til vigtige erfaringer og ideer til nye klimaløsninger fra hele verden. Samtidig er kommunerne med til at bidrage med knowhow og lokale løsninger, der kan eksporteres og være med til at skabe globale effekter.


Initiativet er udviklet sådan, at Compact of Mayors også kan håndtere danske data og her bliver en fornyet version af CO2-beregneren udviklet på initiativ af Energistyrelsen, således at tallene bliver direkte sammenlignelige med andre landes.


Realdania har engageret sig i initiativet og i opdatering af Energistyrelsens målesystem, som giver et godt redskab til at følge, hvorvidt målene nås.

Arbejdsopgaver: Måling og handling

De to centrale elementer i Compact of Mayors-initiativet er måling og handling. Som kommune forpligter man sig til:

  • At kortlægge og rapportere emissions-data i et internationalt sammenligneligt format og system (som er kalibreret med den kommende fornyede CO2-beregner).
  • At opsætte reduktionsmål.
  • At formulere en klimaplan.
  • At formulere en klimatilpasningsplan.

Fredensborg Kommune har med den nyligt vedtagne Klima- og Energipolitik allerede opsat reduktionsmål i forhold til CO2-udledningen i kommunens område, som skal reduceres med 25 pct. i 2020 i forhold til 2009. Ligeledes indgår Fredensborg Kommune i den fælles energivision for hovedstadsregionen, godkendt af byrådet den 5. oktober 2015:


”Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050.”


Den nyligt reviderede Klima og Energipolitik forventes at kunne fungere som den nævnte ”Klimaplan”, sammen med klimatilpasningsplanen for 2014-2017.

Hvordan understøtter Compact of Mayors klimaindsatsen?

Klima og Energipolitikken vil understøttes af en Compact of Mayors- aftale, da begge arbejder med målsætninger for udledning, metoder og dokumentationskrav. Det nye for Fredensborg Kommune ved at tilslutte sig Compact of Mayors, vil være fornyet kortlægning og rapportering af udledning af CO2-ekvivalenter, samt at sammenligne sig med og inspireres af andre byer.

 

Fredensborg Kommunes klimakommuneaftale under Danmarks Natur­fredningsforening (DN) dækker pt. udledning fra kommunens egne bygninger og transport. Initiativet Compact of Mayors sætter også fokus på hvad borgere og virksomheder udleder. DN har netop udvidet Klima­kom­mu­ne­aftalen til en ”PLUS”-udgave, som anerkender kommunernes initiativer rettet mod borgere og virksomheder, hvor også Compact of Mayors positive klimaeffekt påpeges. Fredensborg Kommune vil også gå efter at blive Klimakommune PLUS.

 

CO2-udledningen i hele Fredensborg Kommune er tidligere målt med CO2-beregneren fra KL, som Energistyrelsen og Realdania nu arbejder med at opdatere til en nye og forbedret version. Ved at tilslutte sig Compact of Mayors vil Fredensborg Kommunes data blive gjort sammenlignelige via den nye version af CO2-beregneren. Det gør at Fredensborg Kommune kan blive klarere på at forfølge byrådets mål, om at reducere det samlede CO2-udslip i kommunen med 25 pct. i 2020.

Proces og arbejdsindsats for Fredensborg Kommune

Processen for at indgå i Compact of Mayors er inddelt i 3 trin, udover den løbende rapportering og vidensdeling.


Trin 1: Borgmesteren underskriver ”A Letter of Commitment”, hvori Fredensborg Kommune tilslutter sig Compact of Mayors. Herudover skal Fredensborg Kommune udfylde et spørgeskema med bl.a. grunddata og data om kommunens eksisterende klimaindsats.


Trin 2: Fredensborg Kommune skal levere data igennem den nye CO2-beregner, som forventes klar i foråret 2016.


Trin 3: Den reviderede Klima- og Energipolitik og tilpasningsplanen fremsendes.


Realdania vurderer, at Fredensborg Kommunes arbejdsindsats tidsmæssigt vil ligge mellem 1 og 1½ arbejdsdag, da både reduktionsmål, klimaplan og klimatilpasningsplan allerede foreligger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at Fredensborg Kommune tilslutter sig Compact of Mayors.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-05-2016

Anbefaler indstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler plan,- Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.83 - Revideret beskæftigelsespolitik

Sagsnr.: 16/2526

 
Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Udvalget vedtog på et møde den 10. februar, at den nuværende beskæftigelsespolitik skal revideres. Udvalget skal derfor tage stilling til, om den reviderede beskæftigelsespolitik kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

På mødet i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 10. februar blev det på opfordring af administrationen besluttet, at der er behov for at revidere den nuværende beskæftigelsespolitik. Den nuværende beskæftigelsespolitik blev vedtaget i byrådet i juni 2014. Grundet beskæftigelsesreformen og senest refusionsreformen har fokus i indsatsen ændret sig, og der er derfor behov for, at politikken revideres i forhold til disse ændringer. Hertil kommer behovet for tilpasning af en række strategier, som blev vedtaget af udvalget i 2014 og starten af 2015. Denne tilpasning vil dog først ske efter vedtagelsen af politikken.


Overordnet er der i Fredensborg Kommune tre formål med en aktiv og individuel beskæftigelsesindsats:


  1. Kommunen skal arbejde for, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har behov for,
  2. Kommunen skal støtte borgere i at fastholde deres job,
  3. Kommunen skal hjælpe ledige til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsespolitikken i Fredensborg Kommune skitserer Byrådets overordnede standpunkter på beskæftigelsesområdet. Målgruppen for politikken er både medarbejdere, borgere og lokale virksomheder i kommunen.


Med refusionsreformen skærpes fokus til primært at være rettet mod at reducere borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Omlægningen af refusionssatserne betyder, at kommunen modtager den samme refusionsprocent uafhængigt af ydelsestypen.


Beskæftigelsespolitikken består af fem politiske standpunkter:


  • Fredensborg Kommune arbejder for at få landets laveste ungdomsarbejdsløshed
  • Fredensborg Kommune gør en indsats over for ledige, der er i fare for at blive langtidsledige
  • Fredensborg Kommune har tæt dialog og kontakt med lokale virksomheder
  • Fredensborg Kommune har en aktiv beskæftigelsesindsats
  • Fredensborg Kommune arbejder for at øge arbejdsudbuddet.

Standpunkterne er et udtryk for, hvilke målsætninger kommunen har for beskæftigelsesindsatsen, og hvordan indsatsen tilrettelægges i hverdagen. Under hvert standpunkt er der i selve politikken formuleret en række indsatser, der viser, hvordan standpunktet kan realiseres.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget godkender udkastet til beskæftigelsespolitikken, og videresender den til endelig godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 13-04-2016

Godkendt med de faldne bemærkninger. Politikken videresendes med mindre rettelser til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-05-2016

Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget opfordrer til en udvidet kontaktflade til de omkringliggende kommuner og virksomheder.

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.84 - Sager behandlet på lukket møde

Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutningstema

Sag nr. 85 ”Bedømmelse  - Nyt Pleje- og Rehabiliteringscenter”


Sag nr. 86 ”Ansættelse af direktør”

Beslutning i Byrådet den 30-05-2016

 

 

Sag nr. 85 ”Bedømmelse  - Nyt Pleje- og Rehabiliteringscenter”

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning.

 

Sag nr. 86 ”Ansættelse af direktør”

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.