25-04-2016 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Susanne Rasmussen (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Helle Abild Hansen (I)

Carsten Wulff (V)

Nr.58 - Godkendelse af dagsordenen

Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V)

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Dagsordenen blev godkendt.


Carsten Wulff (V) var fraværende, hvorfor Allan Borgstrøm (V) var indkaldt som stedfortræder.


Helle Abild Hansen (I) var fraværende, hvorfor Nicholas Just Villadsen (I) deltog som stedfortræder.


Charlotte Bie (V) var fraværende under punkterne 58-62.

Thomas Elgaard (V) var fraværende under punkterne 67-70.

Nr.59 - Godkendelse af regnskab 2015 for Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 16/8239

 
Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende regnskab 2015 for Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Beredskabskommissionen i Nordsjællands Brandvæsen har på sit møde den 8. marts 2016 behandlet regnskabet for 2015.


Beredskabskommissionen godkendte regnskabet og fremsender dette til deltagerkommunernes endelige godkendelse.


Efter deltagerkommunernes godkendelse fremsendes regnskabet til Statsforvaltningen.


I sagsfremstillingen til beredskabskommissionens behandling er anført dette:


 

”Det samlede regnskab for Nordsjællands Brandvæsen i 2015 resulterer i et mindreforbrug på ca. 1.231.000 kr.

 

Brand

Det samlede driftsresultat på brand viser et mindreforbrug på ca. 177.000 kr., som sammenholdt med forventningerne til sammenlægningsåret er meget tilfredsstillende.

Der er i regnskabsbemærkningerne kommenteret på de særlige opmærksomhedspunkter, som har været retningsgivende for Nordsjællands Brandvæsens udgiftsstyring.

 

Opmærksomhedspunkterne omfatter særligt de tre områder for

effektiviseringspotentialer, som blev angivet i forbindelse med de fem ejerkommuners indtræden i det nye fællesskab: personalereduktion, harmonisering af husleje samt rationaler i forlængelse af en ny risikobaseret dimensionering.

 

Forventningen til det samlede resultat på brand i 2015 var et merforbrug, da der i implementeringsårene 2015 og 2016 skulle ske en organisationstilpasning med personalereduktion til følge. Besparelserne på personalereduktion indtræder med en del forskydninger afhængig af de overenskomstmæssige forhold for de pågældende medarbejdere. Den fulde effekt af besparelserne på personalereduktionen forventes derfor først at indtræde med udgangen af 2018.

 

En del af forklaringen på at forbruget på personaleomkostningerne på brand er blevet væsentlig lavere end forventet, skal findes i forlængelse af organisationstilpasningen, hvor der har været fokus på en skærpelse af adskillelsen mellem service og brand. Der er undervejs sket en tilpasning i afholdelsen af lønudgifter på de administrative ressourcer, der knyttes til serviceopgaver, som der ikke var taget højde for i budgettet.

Samtidig har der været fokus på en stram økonomistyring med generel tilbageholdenhed i forhold til blandt andet uddannelse, nye uniformer og andre personalemæssige udgifter.

 

Det forventede besparelsespotentiale på beredskabets operative område, herunder sammenlægningen af vagtcentralen, er ikke indfriet i 2015. Som konsekvens af at der ikke er indgået en aftale om ny risikobaseret dimensionering er der ikke foretaget investeringer i materiel og køretøjer. Det slår igennem på udgifterne til leasing af køretøjer, der er lavere end forventet, men som må forventes afholdt i relation til implementering af en ny risikobaseret dimensionering i årene fremover. Indtil der foreligger en afklaring på målsætningerne for redningsberedskabet, er der også her udvist en generel tilbageholdenhed på kompetenceudvikling af medarbejdere både deltidsbrandmænd og fuldtidsansatte.

Harmoniseringsudgifterne udgør de omkostninger, der har været forbundet med flytning af administration, sammenlægning af vagtcentralen, omlægning til nye IT-systemer mv.

 

Service

På serviceområdet er der et samlet mindreforbrug på ca. 1.054.000 kr.

Det første år i det nye fælles beredskab har også på serviceområdet været præget af en organisationstilpasning med omfattende gennemgang af samtlige serviceaftaler og tilhørende ændringer i kontostruktur, budgetfordeling og afregningsmodeller.

 

Ændringerne forventes først fuldt implementeret i 2016.

Der udestår i 2016 en omfattende revidering af de eksisterende serviceaftaler samt udarbejdelse af nye, da der på enkelte opgaver ikke foreligger serviceaftaler fra de tidligere beredskaber.

Mindreforbruget skyldes primært en stram økonomistyring med tilbageholdenhed på investeringer. Der har været fokus på at få afdækket den samlede økonomi for serviceområdet inden investeringer i anlæg, køretøjer og andet materiel foretages.

 

I forlængelse af gennemgangen af serviceopgaverne forventes der i 2016 flere investeringer på blandt andet køretøjer i kørselstjenesten, da vognparken er nedslidt.

 

Regnskabstekniske forskydninger

En stor andel af det samlede mindreforbrug skyldes regnskabstekniske korrektioner. I driftsregnskabet er der korrigeret for leasingudgifter afholdt i 2015 for aftaler, der løber i 2016, revisorhonorar samt afholdte lønudgifter i 2015 for forudlønnede lønforpligtelser.

 

Det er i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at der ved overdragelsen til det nye fællesskab ikke var udarbejdet periodisering af leasingaftalerne. Leasingudgifterne har derfor været lavere i 2015, da de tidligere beredskaber allerede har afholdt udgifter i forbindelse med enkelte leasingaftaler i 2014 for aftaler gældende i 2015. Det må derfor

påregnes, at udgifterne på leasingaftalerne øges i 2016.

 

Samlet udgør den regnskabstekniske forskydning en ændring i 2015 på ca. 1 mio. kr. fordelt med ca. 0,8 mio. kr. på brand og ca. 0,2 mio. kr. på serviceområdet.”

 

Regnskab, revisionsprotokollat og ledelseserklæring er bilagt sagen.

Retsgrundlag

Samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen og styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2015 for Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.60 - Orientering om Landsbyggefondens sagsbehandling i renoveringssager.

Sagsnr.: 16/6756

 
Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V)

Beslutningstema

I sagsfremstillingen nedenfor refereres møde afholdt med Landsbyggefonden om dennes sagsbehandling i renoveringssager.


Landsbyggefondens vejledning om støtte fra fonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til infrastrukturændringer i udsatte boligområder er vedlagt som bilag.

Sagsfremstilling og økonomi

På baggrund af nogle konkrete sager om finansiering mv, af renoveringsarbejder i almene boligafdelinger, hvor Landsbyggefonden er trådt til med finansiering af ekstraordinære udgifter, har Byrådet anmodet administrationen om at afholde et møde med Landsbyggefonden for at høre nærmere om fondens sagsbehandling.


Administrationen har herefter holdt møde med Landsbyggefondens sekretariatschef Birger R. Kristensen den 1. marts 2016.


På mødet orienterede administrationen om baggrunden for mødet og nævnte i den forbindelse 3 sager (Egedalsvænge, Byengen/Nordengen og Niverødgård). I Egedalsvænge og Byengen/Nordengen har der været tale om markante budgetoverskridelser på grund af PCB henholdsvis asbest, og i Niverødgårdsagen har der været tale om finansiering af renoveringsarbejder i en afdeling med særlige udfordringer.


Administrationen oplyste, at Byrådet i disse sager særligt har interesseret sig for huslejens størrelse, beboerdemokratiets inddragelse og den økonomi, herunder de garantier, som kommunen skal deltage i finansieringen med.


Byrådet har konstateret, at Landsbyggefonden i alle 3 sager meget hurtigt er trådt til med ekstrafinansiering tilsyneladende uden de store diskussioner og uden påtale, hvilket har givet anledning til undren og kritiske spørgsmål i Byrådet.


Landsbyggefonden oplyste hertil, at der i Landsbyggefonden foregår en omfattende og krævende sagsbehandling, der omfatter såvel byggetekniske som økonomiske og juridiske forhold. Sagsbehandlingen strækker sig over flere år, fra boligorganisationen indsender ansøgning om renovering mv. og til tilsagn om medfinansiering gives. Landbyggefonden vurderer, inden man tager stilling til, om det er et projekt, man vil støtte, hvad der er problemet, og om det foreslåede projekt er egnet til at rede/oprette afdelingen. Landsbyggefonden har egne eksperter og kan i nødvendigt omfang rekvirere bistand fra eksterne sagkyndige.


Landsbyggefonden drøfter sagerne med boligorganisationerne og stiller kritiske spørgsmål samt beder om supplerende oplysninger, hvor det er påkrævet. Landsbyggefonden ønsker ikke at medvirke til halve løsninger. Beboerne skal have ”leveret varen”. Er der PCB eller asbest, så skal det fjernes en gang for alle – også selv om det er dyrt.


Landsbyggefonden kender desuden området og dets aktører godt.


Hvis der derfor opstår problemer i forbindelse med selve byggeriet, har Landsbyggefonden forudsætningerne for hurtigt at vurdere, om og i hvilket omfang, man kan træde til med ekstrafinansiering.


Landsbyggefonden bemærkede, at boligorganisationerne har en umiddelbart pligt til at holde Landsbyggefonden og kommunen orienteret om væsentlige problemer vedrørende byggeprojekt og økonomi, der måtte opstå i byggefasen. Landsbyggefonden pointerer altid over for boligorganisationerne, at også kommunen skal orienteres. Kommunen har tidligere direkte påpeget denne pligt over overfor boligorganisationerne og vil i forbindelse med den kommende styringsdialogrunde endnu engang indskærpe dette.


Det aftaltes afslutningsvist på mødet, at Landsbyggefonden skulle tilsende kommunen en nærmere redegørelse for de elementer, der indgår i Landsbyggefondens sagsbehandling af en renoveringssag. Denne redegørelse i form af den i beslutningstemaet omtalte vejledning er vedlagt dagsordenen.


Vejledningen indeholder indledningsvist en gennemgang af reglerne for opnåelse af renoveringsstøtte. Den omfattende og grundige sagsgang og sagsbehandling i Landsbyggefonden beskrives nærmere i vejledningens side 5 til 10, hvoraf det også fremgår, at Landsbyggefonden stiller meget betydelige krav til det projekt og den byggetekniske, økonomiske og boligsociale dokumentation, som boligorganisationen skal præstere til brug for Landsbyggefondens stillingtagen til en ansøgning om renoveringsstøtte.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen, særligt Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt om tilskud til infrastrukturændringer i udsatte boligområder.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.61 - Godkendelse af kommunale valgfag

Sagsnr.: 16/1094

 
Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V)

Beslutningstema

Eleverne i folkeskolens 7.-9. klasse skal tilbydes valgfag i et omfang, der svarer til 2 x 45 minutter om ugen.


I forbindelse med folkeskolereformen, den åbne skole og samarbejdet med foreninger og andre eksterne aktører er der opstået et behov på skolerne for at kunne udbyde valgfag, der ikke er hører ind under rækken af valgfag, der er beskrevet i folkeskoleloven.


Byrådet skal tage stilling til, om det kan delegeres til administrationen at tage stilling til en evt. godkendelse af de valgfag, som skolerne ønsker at oprette.

Sagsfremstilling og økonomi

I Folkeskolelovens § 9 er der nævnt i alt 12 valgfag, som kan udbydes på skolerne. Fagene er: Tysk, fransk, spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik, håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til sproget og arbejdskendskab. Hertil kommer fag, der udbydes til 10. klasse, men også kan udbydes i 7.-9. klasse: metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning og iværksætter, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation.


De nævnte valgfag er på linje med de øvrige fag i folkeskolen beskrevet med formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for faget.


Med folkeskolereformen gives der imidlertid mulighed for, at Byrådet kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner udover valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Valgfagene skal beskrives på samme måde som de nævnte valgfag med målopstilling på forskellige niveauer. I beskrivelsen skal besvare spørgsmålene:

  • Hvad skal eleverne lære i valgfaget?
  • Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)?
  • Hvorfor skal de lære det?

Undervisningsministeriet har udarbejdet en skrivevejledning og en skabelon til formålet.


Kommunerne kan også vælge at tilbyde valgfag – der normalt er 1-årige - over længere forløb, en mulighed der vil være relevant på skoler med udskolingslinjer, hvor en del af den indholdsmæssige toning kan ske gennem valgfag, der er tilknyttet linjen.


I forbindelse med skolereformen indgår skolerne i et samarbejde med musikskolen og ungdomsskolen, forskellige frivillige foreninger, virksomheder og ungdomsuddannelser. Etablering af forskellige valgfag er et oplagt samarbejdsområde.


Administrationens bemærkninger

For at gøre processen fra idé til etablering af et valgfag, herunder valgfag der strækker sig ud over et skoleår, så smidig som muligt, anbefales det, at Byrådet delegerer kompetencen til at godkende nye valgfag til administrationen.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §9

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet delegerer kompetencen til at godkende nye kommunale valgfag til administrationen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 04-04-2016

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.62 - Strategisk energiplanlægning - fælles initiativ i Hovedstadsregionen

Sagsnr.: 15/34122

 
Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V)

Beslutningstema

Orientering om det fælles regionale initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” med udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan for hovedstadsregionen. Initiativet følger op på projektet ”Energi på tværs”, der løb fra 2013 - 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

KKR Hovedstaden godkendte på mødet den 26. juni 2015 en ny fælles energivision om, at ”Hovedstadsregionen el- og varmeforsyning skal være førende inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri, og transportsektoren skal være fossilfri i 2050.”


Efterfølgende er energivisionen vedtaget i pt. hovedparten af hhv. hovedstadsregionens 29 kommuner samt forsyningsselskabers bestyrelser.


Fredensborg Byråd besluttede den 5. oktober 2015 følgende:

1. at godkende energivisionen, som grundlag og ramme for den videre indsats for omstillingen til vedvarende energi i hovedstadsregionen, samt


2. at godkende, at der udarbejdes en fælles strategisk energiplan, som et fælles initiativ mellem kommunerne i KKR Hovedstaden, regionen og forsyningsselskaber.


Den fælles energivision forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinering af fremtidige investeringer i energisystemet, for at opnå en omkostningseffektiv grøn omstilling.


KKR Hovedstaden vedtog den 12. februar 2016 at igangsætte et fælles initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035”, som skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsregionen i realiseringen af energivisionen. Etablering af det fælles initiativ, herunder udarbejdelse af den fælles strategiske energiplan, er den første fase i et samarbejde mellem stat og region, kommuner og forsyningsselskaber (Referat fra KKR-mødet i bilag 1).


Målet med fortsættelsen af samarbejdet er, at løfte de planlagte indsatsområder videre og skabe grundlag for implementering af udvalgte tiltag, som kan bidrage til målet om at blive fossilfri i regionen.


Formål og indhold i ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035”

Formålet med den strategiske energiplanlægning er, at koordinere den fælles indsats med planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, -produktion, -forsyning og -besparelser på tværs af sektorer og kommunegrænser.


Endvidere skal planlægningen bidrage med at optimere det samlede energisystem, under hensyntagen til eksisterende investeringer og samtidig undgå fejlinvesteringer.


Den strategiske energiplanlægning vil ikke være styrende for individuelle tiltag i de enkelte kommuner, men udgøre en fælles overordnet ramme og samarbejdsplatform. Samtidig er projektet afgørende for at nå målet om at blive fossilfri, og for at omstille eksisterende systemer og metoder.

Det er vigtigt, at kommuner, region og forsyningsselskaber bakker op om og forpligter sig i et samarbejde om koordinering af planlægning og investeringer.


Målet er, at der fremadrettet opstilles investeringsstrategier for, hvordan vi når i mål med omstillingen på kort sigt og på langt sigt. På kort sigt (frem til 2030) skal der være fokus på landområder og mindre forsyningsområder, mens der på lang sigt (efter 2030) skal være fokus på den næste omstillingsbølge, eksempelvis i form af store varmepumper i de store forsyningsområder.


Det fælles initiativ omfatter følgende leverancer:

  • Udarbejdelse af en fælles strategisk energiplan, baseret på analyser og mål for fælles handlemuligheder inden for de 7 særlige indsatsområder (1. Energibesparelser, 2. Individuel opvarmning, 3. Gas, 4. Affald, 5. Transport, 6. Fjernvarme og indpasning af vedvarende energi samt 7. Udvidelse og omlægning til fjernvarme).
  • Udarbejdelse af et samlet investeringsoverblik over energiforsyningen, som understøtter den strategiske energiplan. Investeringsoverblikket skal give kommuner og energiselskaber bedre forudsætninger for en samlet optimal investering i omstilling af energiforsyningen både på kort og lang sigt. Samtidig skal overblikket modvirke suboptimering.
  • Udarbejdelse af businesscases om bl.a. fremtidige samarbejdsmodeller.
  • Understøtte strategisk energiplanlægning og konkrete initiativer i kommuner og forsyningsselskaber.
  • Politisk forankring. Der afholdes et årligt regionalt energitopmøde mellem borgmestre, regionsformand, direktører og forsyningsselskaber, hvor man drøfter status, perspektiver og investeringsoverblik for den samlede omstilling.

 

Organisering og økonomi

Det overordnede politiske ansvar for projektet placeres hos KKR hovedstaden og med Klimapolitisk Forum som politisk følgegruppe.


Der ansættes en erfaren projektleder med stærke forhandlingsmæssige erfaringer, samt en faglig medarbejder med kompetencer indenfor strategisk energiplanlægning.


Der påtænkes etableret en fleksibel model, hvor faglige medarbejdere fra henholdsvis Gate 21, kommuner og forsyningsselskaber indgår i en kompetencepulje, som projektledelsen kan involvere efter behov og leverancer. Omfang for involvering aftales på forhånd med kommuner og forsyningsselskaber i form af en fast ramme for tidsforbrug.


Projektet har et årligt budget på ca. 3,5 mio. kr., der finansieres med et kontant bidrag fra Region Hovedstaden på 2,5 mio. kr. og et kontant bidrag fra forsyningsselskaberne på 1,0 mio. kr.


Derudover bidrager kommuner og forsyningsselskaber med medarbejderressourcer til en værdi af 1,5 mio. kr. årligt, heraf 750.000 kr. fra kommunerne under ét, (budgettet for det 2-årige projekt i bilag 2). For Fredensborg Kommune svarer til medarbejderressourcer for ca. 25.000 kr./år.  


Formel godkendelse af finansiering hos forsyningsselskaberne og Regionsrådet forventes at ske i løbet af marts 2016. I den forbindelse kan det nævnes, at Norfors, der har en central rolle i ”vores” del af regionen, lægger op til sin bestyrelse, at deltage i projektfortsættelsen med de nævnte omkostninger.


Det videre forløb

Processen ledes i et samarbejde mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden (bevillingsgiver), støttet af Gate 21 (projektleder).

Initiativet har et forventet tidsramme på 2 år og vil blive igangsat medio 2016.


KKR har vedtaget, at der foretages en midtvejsevaluering i 2017, som behandles i alle 29 kommuner. Herefter evalueres initiativet i 2018, hvor der bl.a. tages stilling til den videre indsats efter 2018.


Fredensborg Kommunes deltagelse

Fredensborg Kommune har en ambitiøs profil på klimaområdet og har været aktiv i udformning og implementering af den regionale klimastrategi. Ligesom kommunen har bidraget både på politisk, ledelses- og medarbejderniveau i ”Energi på tværs” projektet.


Det nye fælles initiativ ”Strategisk energiplanlægning – Fossilfri 2035” er et skridt i den rigtige retning for en fremtidig effektiv omlægning til grøn energi i både Fredensborg Kommune og Regionen. Det er derfor administrationens opfattelse, at kommunen bør deltage og bidrage aktivt både på politisk, ledelses- og medarbejderniveau.


Udarbejdelse af den strategiske energiplan vil bidrage til realisering af den fælles vision og vil give en kompetenceløft i de enkelte kommuner. Endvidere vil den medføre en effektivisering af investeringer og ressourcer samt optimering af kommende løsninger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.63 - Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 16/4339

 
Carsten Wulff (V), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Byrådets Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” skal vedtages endeligt, herunder skal der træffes beslutning om administrationens indstilling til ændringer i strategien som følge af indkomne bemærkninger og forslag fra høringsperioden.


”Fremtidens Fredensborg Kommune” behandles i Plan-, Miljø og Klimaudvalget og Økonomiudvalget. Den endelige kompetence ligger i Byrådet.

Udmøntning af anlægsmidler til strategiens indsatser behandles i selvstændig dagsorden i Økonomiudvalg og Byråd.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund for udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune”

”Fremtidens Fredensborg Kommune” er kommunens plan- og Agenda 21-strategi. Plan- og Agenda 21-strategien er lovpligtig og er en nødvendig forudsætning for, at der kan udarbejdes en ny kommuneplan, som i henhold til planloven skal vedtages senest i 2017.


Udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune” er udarbejdet på grundlag af input fremkommet gennem en bred inddragelses af interessenter; herunder borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv. Inddragelsen er sket ved afholdelse af 5 bymøder – ét i hvert af de 4 bysamfund og ét i Karlebo Landsby (dækkende landområdet) – samt ved en række forudgående indsatser fordelt på specifikke målgrupper. Op mod 2000 borgere deltog med deres viden både op til og på bymøderne. Udkastet baserer sig endvidere på konsulenthuset Dansk Bygningsarvs analyserapport om udfordringer og muligheder for kommunens byer og landområde.


Offentlig høring af udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune”

Jævnfør planloven skal en plan- og Agenda 21-strategi fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Udkast til ”Fremtidens Fredensborg Kommune” har været fremlagt i høring i perioden fra den 25. november 2015 til den 25. januar 2016. Som led i den offentlige høring blev der den 21. januar 2016 afholdt et velbesøgt borgermøde, hvor omkring 150 borgere deltog. Ved høringsfristens udløb var der indkommet 99 høringssvar, som bredt dækker strategiens visionsspor.


Hovedtræk i høringssvarenes synspunkter

I det følgende opsummeres kort de væsentligste hovedtræk fra høringssvarenes synspunkter. En mere fyldestgørende gennemgang fremgår af bilag 2 ”Kommenteret resume af høringssvar”.


Mange høringssvar udtrykker generel anerkendelse af processen for ”Fremtidens Fredensborg Kommune” – at der kommunikeres direkte og åbent om byudviklingsplanerne, og at borgerne aktivt er blevet inddraget.

 

Der er også generel ros til strategiens udformning og opbygning, og til at der bliver differentieret i de 5 områder (bysamfundene og landområdet). Enkelte høringssvar giver dog udtryk for at savne mere fokus på hele kommunen fremfor det enkelte bysamfund/landområdet.


En væsentlig del af høringssvarene udtrykker enighed i strategiens indsatser og påpeger vigtigheden af de pågældende indsatser. Flere høringssvar kommer med konkrete bud på en prioritering af indsatserne.

 

En markant del af høringssvarene omhandler infrastrukturen – veje, stier, fortove, parkering, trafiksikkerhed, busbetjening mv. For landet gælder, at der er stor fokus på fartdæmpende foranstaltninger, sikkerhed for cykelister og ønske om bedre og billigere busbetjening. For byerne gælder, at der især er fokus på stinettet og for Humlebæks vedkommende parkeringsforholdene ved Louisiana og Gl. Strandvej/fiskelejet. Der er generel kritik af vedligeholdelsesstandarden af stier og fortove i byerne.

 

Flere høringssvar retter sig mod behovet for, at der bliver åbnet op for en lempeligere praksis omkring byggeri i landområdet særligt i og omkring landsbyerne – så landsbyerne sikres bedre udviklingsmuligheder. Nuværende rammer og retningslinjer for udbygning af landsbyer afspejler mulighederne indenfor planloven og Fingerplan 2013 (Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning). Regeringen har annonceret, at planlovens regler ønskes ændret. En ændring af planloven kan medføre behov for ændringer i kommuneplanen. Evt. ny praksis og beslutning om hvordan den konkret skal udmøntes, vil ske i forbindelse med Kommuneplan 2017.

 

Et andet gennemgående og markant træk i høringssvarene omhandler byudvikling i Humlebæk Syd, byudvikling på grønne arealer samt nye byudlæg ved Kokkedal og Nivå. En stor del af høringssvarene er i mod strategiens indsatser herfor.  Byrådets opmærksomhed bør derfor særligt rettes mod forslag til ændring på disse punkter.


Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

På baggrund af indkomne høringssvar til udkast til plan- og Agenda 21-strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” har administrationen udarbejdet vedlagte bilag 1, 2 og 3 til Byrådets brug i forbindelse med behandling af høringssvarene. Herudover er som bilag 4 vedlagt Plan- og Agenda 21-strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” i den version der har været i høring. Nedenfor skitseres indholdet i bilag 1,2 og 3.

 

Bilag 1: Samlede høringssvar

Bilaget indeholder en samlet oversigt over indkomne høringssvar. Høringssvarene er opdelt efter om de er fremsendt af privatpersoner og virksomheder eller af foreninger, interesseorganisationer og statslige myndigheder. Derudover indeholder bilaget samtlige høringssvar i deres indkomne form.

 

Bilag 2: Kommenteret resume af høringssvar

Bilaget er et sammentræk af høringssvarenes synspunkter med administrationens kommentarer. Høringssvarenes synspunkter er opdelt i 6 hovedkategorier: Fredensborg by, Humlebæk, Nivå, Kokkedal, Landområdet og Generelt. For bysamfundene og landområdet gælder, at synspunkterne yderligere er opdelt efter hvordan de relaterer sig til strategiens visionsspor for bysamfundene og landområdet. Eksempelvis er Humlebæk opdelt i 3 visionsspor: 1. Attraktiv kystlinje og grønne boligområder, 2. En bymidte med rum til udfoldelse og oplevelser, 3. Anerkendt kulturby for borgere og turister. En række synspunkter forholder sig overordnet til strategien (dens opbygning, strategiske fokus mv.), til strategiens overordnede tværgående indsatser, eller emner som ikke er berørt i strategien. Disse synspunkter er samlet under generelt, som yderligere er opdelt i 4 underkategorier: Infrastruktur, Natur og Kultur, Velfærd og Andet.

 

Konkret er høringssvarenes synspunkter for hver kategori indledningsvis kort opsummeret. Herefter følger administrationens kommentarer til synspunkterne. Synspunkterne kommenteres enkeltvis eller samlet. Det fremgår af administrationens kommentarer om synspunkterne bør medføre ændringer eller ej. Ligeledes fremgår en begrundelse herfor. I tilfælde af at administrationen vurderer, at et synspunkt bør medføre ændringer i ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, fremgår der konkret forslag til ændring.

 

En væsentlig del af høringssvarene er som nævnt ovenfor enige i strategiens indsatser og påpeger vigtigheden af den pågældende indsats. I disse tilfælde er følgende standard svar anvendt. ”Indsatser i……(fx Nivå) indgår i strategien. Den konkrete prioritering af midler til indsatsen beror på udmøntning af budget 2016-19. Høringssvaret bør ikke medføre ændringer”

 

Bilag 3: Samlet indstilling til ændringer

Bilaget er et sammentræk af alle administrationens forslag til ændringer i ”Fremtidens Fredensborg Kommune”, som fremgår i bilag 2. 

 

Den videre proces for plan- og Agenda 21-strategien

På baggrund af Byrådets endelige behandling vil administrationen færdiggøre strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune”. Udover redaktionelle ændringer som konsekvens af Byrådets beslutning vil administrationen foretage en sidste korrekturgennemlæsning og opdatering af faktuelle oplysninger i strategien. Derefter vil strategien ”Fremtidens Fredensborg kommune” blive offentliggjort.


Herefter påbegyndes arbejdet med Kommuneplan 2017. Kommuneplanarbejdet kan i princippet gennemføres enten i form af en helt ny kommuneplan eller i form af en temarevision af de relevante dele af Kommuneplan 2013. Planstrategien for Fremtidens Fredensborg Kommune lægger op til at kommuneplanarbejdet gennemføres som en temarevision ud fra de visioner og indsatser, som strategien beskriver.


Økonomi

Plantrategiens indsatser er retningsgivende for efterfølgende planlægning og budgetlægning. Indsatserne er ikke i sig selv juridisk forpligtende og ikke koblet snævert til en given økonomi. Indsatserne kan realiseres i det omfang og det tempo, der efterfølgende afsættes økonomi til det. Udmøntning af anlægsmidler til indsatser i strategien ”Fremtidens Fredensborg Kommune” behandles i selvstændig dagsorden i Økonomiudvalg og Byråd.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udkast til Byrådets Plan- og Agenda 21-strategi 2015-2020 ”Fremtidens Fredensborg Kommune” vedtages endeligt med de ændringsforslag, som fremgår af bilag 3 ”Samlet indstilling til ændringer”.

  1. At Kommuneplan 2017 bliver en temarevision ud fra de visioner og indsatser, som plan- og Agenda 21-strategien beskriver.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016

Udvalget anbefaler indstillingen, idet udvalget foreslår nedenstående ændringer til ”Udkast til planstrategi 2016-2020” samt konsekvensen af dette for ”bilag 3 samlet indstilling til ændringer”:

 

·         Fredensborg By: side 16: Sætningen [Permanent etablering af sivegade og ensretning af Jernbanegade] tilføjes: så det afspejler evalueringen af forsøget. (Rettelse til pkt. F4 bilag 3).

 

·         Humlebæk: Områderne Hans Rostgårdsvej og Krummediget udgår af planstrategien og side 21 under afsnittet udviklingsprojekter Byrum i Humlebæk nævnes specifikt mulighed for bynær legeplads samt at der på side 21 ændres til ”Understøtte udvikling af det centrale Humlebæk, så der sker en større koncentration af forretninger og en bedre skiltning.”. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

C stillede forslag om, at der overhovedet ikke udbygges i Humlebæk Syd. For stemte 1: C. I mod stemte 8: A, B, F, O og V. Forslaget faldt dermed.

 

B foreslår, at Byrådet ikke de nærmeste 6 år tager politiske initiativer til udbygning af Humlebæk Syd. For stemte 2: Carsten Nielsen, A, og B. I mod stemte 3: Rasmus Østrup-Møller, A, Ergin Øzer, A og O. 4 undlader at stemme F, V og C. Forslaget faldt dermed.

 

A stiller forslag om, at der for nuværende ikke udbygges i Humlebæk Syd. For stemte 8: A, B, F, O og V. I mod stemte 1: C. Forslaget dermed vedtaget og indgår således i udvalgets indstilling.(Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

Side 21: Der tilføjes fortsat som foreslået i bilag 3 ”Samarbejde med Louisiana om supplerende parkeringspladser i området”. O tager forbehold idet det understreges, at der ikke ønskes kommunal medfinansiering. (fører ikke til rettelse af bilag 3)

 

·         Nivå: Afsnit vedr. udviklingsprojekt Nivå Havn og Strandpark bevares i den oprindelige tekst og, afsnit om udarbejdelse af beplantningsstrategi bevares i den oprindelige tekst. Der indstilles dermed ikke ændringer til Nivå afsnittet. (Rettelse til pkt. N2 bilag 3).

 

Side 27: Den oprindelige tekst vedrørende etablering af svømmehal anbefales opretholdt. (rettelse til pkt. G3 bilag 3).

 

 

·         Kokkedal: Side 33 under ”Klimaby med vand og natur”, afsnit om konkrete indsatser pkt. 2 tilføjes: ”eksempelvis ved etablering af en besøgs-gård for børn” (fremgår ikke af bilag 3).

 

·         Landområderne: Der gennemføres forsøg, hvor borgere og landsbylaug inddrages og aktiveres i en prioritering af midler til udvikling af landområderne. (fremgår ikke af bilag 3).

  

Udvalget tilkendegav, at der fremadrettet i udvalget vil være temadrøftelser om fortsat udvikling af de enkelte bysamfund og landområderne.

 

De samlede ændringer efter udvalgets indstilling fremgår af bilag 7 ”Samlet indstilling til ændringer efter behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016


Økonomiudvalget anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling, således at nedenstående ændringer til ”Udkast til planstrategi 2016-2020” samt konsekvensen af dette for ”bilag 3 samlet indstilling til ændringer”:

 

·      Fredensborg By: side 16: Sætningen [Permanent etablering af sivegade og ensretning af Jernbanegade] tilføjes: så det afspejler evalueringen af forsøget. (Rettelse til pkt. F4 bilag 3).

 

·      Humlebæk: Områderne Hans Rostgårdsvej og Krummediget udgår af planstrategien og side 21 under afsnittet udviklingsprojekter Byrum i Humlebæk nævnes specifikt mulighed for bynær legeplads samt at der på side 21 ændres til ”Understøtte udvikling af det centrale Humlebæk, så der sker en større koncentration af forretninger og en bedre skiltning.”. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).



Liste C stillede forslag om, at der overhovedet ikke udbygges i Humlebæk Syd.



For stemte 1: Liste C.


I mod stemte: Liste A, Liste B, Liste F, Liste I, Liste O, Liste V, Liste Ø.


Forslaget faldt dermed.


 

Liste B foreslår, at Byrådet ikke de nærmeste 6 år tager politiske initiativer til udbygning af Humlebæk Syd.


For stemte: 2 Liste F og Liste B


Undlader:5 Liste I, Liste C, Liste V, Liste Ø


Imod 3: Liste A og Liste O


Forslaget faldt dermed.



Liste A stiller forslag om, at der for nuværende ikke udbygges i Humlebæk Syd.


For stemte:8: Liste A, Liste B, Liste I, Liste O, Liste V,


Imod stemte: 0


Undlod 3: Liste C, Liste F og Liste Ø.


Forslaget blev dermed vedtaget og indgår således i økonomiudvalgets indstilling. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

Side 21: Der tilføjes fortsat som foreslået i bilag 3 ”Samarbejde med Louisiana om supplerende parkeringspladser i området”.


Liste O stemte imod dette, idet det understreges, at der ikke ønskes kommunal medfinansiering. (fører ikke til rettelse af bilag 3)

 

·      Nivå: Afsnit vedr. udviklingsprojekt Nivå Havn og Strandpark bevares i den oprindelige tekst og, afsnit om udarbejdelse af beplantningsstrategi bevares i den oprindelige tekst. Der indstilles dermed ikke ændringer til Nivå afsnittet. (Rettelse til pkt. N2 bilag 3).

 

Side 27: Den oprindelige tekst vedrørende etablering af svømmehal anbefales opretholdt. (rettelse til pkt. G3 bilag 3).

 

 

·      Kokkedal: Side 33 under ”Klimaby med vand og natur”, afsnit om konkrete indsatser pkt. 2 tilføjes: ”eksempelvis ved etablering af en besøgs-gård for børn” (fremgår ikke af bilag 3).

 

·      Landområderne: Der gennemføres forsøg, hvor borgere og landsbylaug inddrages og aktiveres i en prioritering af midler til udvikling af landområderne. (fremgår ikke af bilag 3). Liste C stemte imod dette forhold.

  

Økonomiudvalget er enige i Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets anbefaling om, at der fremadrettet vil være temadrøftelser om fortsat udvikling af de enkelte bysamfund og landområderne.

 

Helle Abild Hansen (I) tog forbehold for planstrategien.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Byrådet godkender Økonomiudvalgets indstilling, således at nedenstående ændringer til ”Udkast til planstrategi 2016-2020” samt konsekvensen af dette for ”bilag 3 samlet indstilling til ændringer”:

 

·    Fredensborg By: side 16: Sætningen [Permanent etablering af sivegade og ensretning af Jernbanegade] tilføjes: så det afspejler evalueringen af forsøget. (Rettelse til pkt. F4 bilag 3).

 

·    Humlebæk: Områderne Hans Rostgårdsvej og Krummediget udgår af planstrategien og side 21 under afsnittet udviklingsprojekter Byrum i Humlebæk nævnes specifikt mulighed for bynær legeplads samt at der på side 21 ændres til ”Understøtte udvikling af det centrale Humlebæk, så der sker en større koncentration af forretninger og en bedre skiltning.”. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

 

Liste C stillede forslag om, at der overhovedet ikke udbygges i Humlebæk Syd.

 

For: 5 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale))


Imod: 21 (Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Nicholas Just Villadsen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Undlader: 1 (Henriette Brandt Pedersen (Ø))



Forslaget faldt dermed.

 

 

Liste B foreslår, at Byrådet ikke de nærmeste 6 år tager politiske initiativer til udbygning af Humlebæk Syd.

 

For: 6 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale))


Imod: 18 (Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Hossein Armandi (D), Nicholas Just Villadsen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Undlader: 3 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Forslaget faldt dermed.

 

 

Liste A stiller forslag om, at der for nuværende ikke udbygges i Humlebæk Syd.

For: 21 (Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Nicholas Just Villadsen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 2 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A))


Undlader: 4 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


 

Forslaget blev dermed vedtaget. (Rettelse til pkt. H1 bilag 3).

 

Side 21: Der tilføjes fortsat som foreslået i bilag 3 ”Samarbejde med Louisiana om supplerende parkeringspladser i området”. Der blev stemt om ændringen:


For: 23 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 4 (Hossein Armandi (D), Nicholas Just Villadsen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O))


Ændringen blev dermed vedtaget.



Liste O stemte imod dette, idet det understreges, at der ikke ønskes kommunal medfinansiering, men at der fortsat ønskes samarbejde med Louisiana. (fører ikke til rettelse af bilag 3)

 

·    Nivå: Afsnit vedr. udviklingsprojekt Nivå Havn og Strandpark bevares i den oprindelige tekst og, afsnit om udarbejdelse af beplantningsstrategi bevares i den oprindelige tekst. Der indstilles dermed ikke ændringer til Nivå afsnittet. (Rettelse til pkt. N2 bilag 3).

 

Side 27: Den oprindelige tekst vedrørende etablering af svømmehal anbefales opretholdt. (rettelse til pkt. G3 bilag 3).


 

Thomas Elgaard (V) stemmer imod byggeri syd for Nordvej i Nivå samt byggeri syd for Holmegårdsvej i Kokkedal.

 

·    Kokkedal: Side 33 under ”Klimaby med vand og natur”, afsnit om konkrete indsatser pkt. 2 tilføjes: ”eksempelvis ved etablering af en besøgs-gård for børn” (fremgår ikke af bilag 3).

 

·    Landområderne: Der gennemføres forsøg, hvor borgere og landsbylaug inddrages og aktiveres i en prioritering af midler til udvikling af landområderne. (fremgår ikke af bilag 3). Der stemtes om forslaget:


     For: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Nicholas Just Villadsen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 0


Undlader: 2 (Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C))


Ændringen blev dermed vedtaget.


Byrådet er enige i Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets anbefaling om, at der fremadrettet vil være temadrøftelser om fortsat udvikling af de enkelte bysamfund og landområderne.

 

Nr.64 - Finansiering af brorenoveringer

Sagsnr.: 15/772

 
Carsten Wulff (V), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til finansiering af 1) overvågning, analyser og løbende forstærkning af bro der fører kystbanen over Nivåvej 2) ny bro der fører Gl. Strandvej over Nive Å samt 3) medfinansiering af ny bro over Ullerødvej med forøget bredde.  

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede på mødet den 27. januar 2015 en sag om Banedanmarks renovering af tre broer på Kystbanen samt de to kommunale broer hhv. på Kystbanen over Nivåvej og Gl. Strandvej over Nive Å.


Af sagen fremgik det at Banedanmark har besluttet at udskifte Kystbanebroerne over Dageløkkevej, Møllevej og Ullerødvej i 2017. Det giver kommunen mulighed for samtidig at udvide vejene under de pågældende broer, der de pågældende steder en-sporede. Udvidelsen af broerne vil i givet fald skulle finansieres af kommunen. Fra kommunens side er ikke udtrykt ønske om at ændre på vejforholdene på Dageløkkevej eller Møllevej. Broen over Ullerødvej er behandlet i det understående.


Sagen omhandlede desuden de to kommunalt ejede broer:

  • Kystbanen over Nivåvej, som er stærkt angrebet af alkalikiselreaktioner.
  • Gl. strandvej over Nive Å ved Nivaagaards Malerisamling, som er stærkt nedbrudt og står over for en udskiftning.

Udvalget besluttede på mødet den 27. januar 2015 at oversende sagen til budgetforhandlingerne, idet udvalget anbefalede at der etableres en brorenoveringspulje på 3-5 mio. kr. årligt. Udvalget anmodede om at der – evt. i samarbejde med andre kommuner – indledes dialog med Banedanmark om finansiering og om princippet omkring udgiftsfordeling.


Ved budgetforlig 2016-2019 blev der ikke afsat midler til en brorenoveringspulje, men følgende tekst fremgår af budgetforliget:


”Budgetforligspartierne vil undersøge, hvad det vil koste at købe sig ind i Banedanmarks projekt for renovering af tunnel ved Ullerødvej for at fremme kommunens ønsker til dimensionering af vej mv. En aftale skal senest være på plads i 2016. Når resultatet af kontakten til Banedanmark kendes, tager forligspartierne endelig stilling til medfinansiering af en udvidelse”.


På møde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 3. november 2015 blev det besluttet at igangsætte en forhandling med Banedanmark, med det formål at opnå det bedst mulige økonomiske resultat for finansiering af en konkret broløsning for Ullerødvej. Forhandlingsdelegationen skulle bestå af Borgmesteren, Udvalgsformanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Udvalgsformanden for Udvalget for Infrastruktur og Trafik.

 

Kommunens bro på Kystbanen over Nivåvej.


Broen der fører Kystbanen over Nivåvej er en kommunal bro fordi banen var etableret da Nivåvej skulle anlægges. Broen er opført i 1977 og bygget som en armeret pladebro over fire fag. Den er således forberedt for en senere udvidelse af Nivåvej til fire spor. Da Kystbanen samtidigt på dette sted har tre spor og perroner der rækker ud på brokonstruktionen, er det samlede broareal på i alt 1016 m2. Det er Banedanmark der vedligeholder broen mod godtgørelse fra kommunen af samtlige udgifter.

 

Status vedr. broens tilstand

 

Der er gennemført følgende undersøgelser og analyser af broen:

  • Særeftersyn,  januar 2015 af Rambøll
  • Visuel registrering og borekerneundersøgelser, januar 2015, DTU
  • Borekerneundersøgelse af brodæk, januar 2015, Rambøll
  • Bæreevneberegning, juni 2015, Rambøll

Broen er stærkt angrebet af alkalikiselreaktioner, som betyder at betonen svækkes og bæreevnen nedsættes. En kontrolberegning af brokonstruktionen baseret på materialeparametre svarende til nuværende værdier og dimensionerende belastning viser at broens bæreevne ikke er fuldt ud tilstrækkelig efter nugældende normer.


Nedsættes den beregningsmæssige belastning til den faktiske belastning fra de nuværende Kystbanetog er bæreevnen dog lige netop tilstrækkelig. Det er imidlertid en tilstand som Banedanmark ikke vil acceptere i længere tid.


Overordnet set er der to strategier:

  1. Levetidsforlænge broen i form af udskiftning af fugtisoleringen i 2017 og udføre forstærkninger af broen, når der måtte være behov for det. Banedanmark har senest vurderet at udgifterne hertil vil kunne beløbe sig til mindst 20 mio. kr. i 2017. Broen vil med denne løsning forventeligt skulle udskiftes om 25-30 år. Der må derfor med denne løsning forventes udgifter på mindst 50 mio. kr.
  2. Overvåge broen og evt. udføre løbende forstærkninger frem til næste sporspærringsmulighed om ca. 10 år (planlagt til 2027) og så udskifte broen med en ny og mindre konstruktion som er tilstrækkelig til at dække Nivåvejs trafikale behov. Udgiften til en ny mindre bro er vurderet til 25-30 mio. kr.

De nævnte beløb skal alene afholdes af kommunen.


Banedanmark er indstillet på at samarbejde om strategi 2 med henblik på en udskiftning af broen i den næstfølgende sporspærringsperiode som pt. er planlagt til 2027. Kommunen skal derfor være forberedt på at afholde udgifter til forstærkninger frem til der skal investeres 25-30 mio. kr. i broen i 2027. Det er ikke opgjort hvad udgifterne til overvågning, analyser og eventuelle forstærkninger vil beløbe sig til, men administrationen anbefaler, at der årligt afsættes en ramme på 0,5 mio. kr. til dette.


Kommunens bro på Gammel Strandvej over NiveÅ


Broen, der fører Gammel Strandvej over Nive å er en kommunal bro opført i 1950. Broen er skiltet med en vægtbegrænsning på 8 t totalvægt som sammen med indsnævring af kørebanen til ét spor, giver mulighed for at afvikle trafikken inkl. buskørsel. Det er kommunen der skal vedligeholde broen.

 

Status vedr. broens tilstand

 

Administrationen anbefalede i januar 2015 at brodækket udskiftes i 2017-18 på baggrund af et særeftersyn udført af Rambøll i 2005. Broen er yderligere vurderet af Rambøll i december 2015 med en klar anbefaling af en hurtig udskiftning af brodækket.


Det er ikke teknisk muligt at forstærke den nuværende konstruktion, og det anses ikke for realistisk at indføre yderligere vægtbegrænsninger der i dag er hhv. 8t på kørebanen og 1,5 t på de svageste dele af broen. Yderligere vægtbegrænsning vil give gener for trafikafvikling i området og desuden hindre buskørsel over broen. Hvis enkelte trafikanter ikke respekterer vægtbegrænsningen vil det kunne få særdeles uheldige konsekvenser.


En udskiftning af brodækket er den eneste realistiske løsning. 


Brokonstruktionen består af endeunderstøtninger på hver side af åen og herimellem et brodæk bestående af TT-elementer. Brodækket fremstår i dag så skadet på grund af gennemsivninger, kloridindtrængning, aktiv korrosion af armeringen mv. at det ikke er muligt at genetablere bæreevnen ved at udføre reparationer. Det er derfor af sikkerhedsmæssige grunde, nødvendigt at udskifte TT-elementerne med nye, samt reetablere brodækket med ny fugtisolering, belægning og autoværn/rækværker. Det vurderes at endeunderstøtningerne kan genbruges efter renovering af overfladerne.


Da brodækkets bæreevne er stærkt nedsat og fortsat forringes skal udskiftningen ske hurtigst muligt dvs. med projektering i 2016 og udbud og udførelse i 2017.


Omkostningen til en udskiftning af brodæk mv. skønnes at være 5 mio. kr.

 

Banedanmarks bro over Ullerødvej

 

Der blev i 2013/2014 i samarbejde med Banedanmark udarbejdet et skitseprojekt for en udvidelse af broen i bredden fra et til to spor samt øgning af frihøjden. En udvidelse af broen til et normalt to-sporet vejprofil inklusiv en dobbeltrettet cykelsti blev beregnet som nedenfor:


Estimat 2014

Udgift (mio. kr.)

2014 niveau

Ny banebro

13,5

Ny stibro

1,5

Banedanmarks beregnede udgift til brorenovering og dermed deres forslag til medfinanciering af ændret broløsning

-5,4

Samlet udgift for kommunen

9,6

Ændret og sænket vejføring (kommunal udgift)

10,8


Den 3. marts 2016 holdt kommunens forhandlingsdelegation møde med Banedanmark. Resultatet heraf blev nedenstående forslag, som skal danne grundlag for politisk drøftelse i Fredensborg Kommune:

·         Anlægsudgiften til en ny bredere banebro (13,5 mio. kr) fordeles med 52% til Banedanmark og 48% til kommunen. Kommunen betaler 100% af anlægsudgiften til ny stibro og ændret vejføring.

·         Drift og vedligeholdelse af broen fordeles tilsvarende med 52% og 48%

·         Broen etableres på samme sted som den nuværende.


Banedanmark skal senest modtage tilkendegivelse fra kommunen med udgangen af april 2016.


Den tekniske udgangspunkt er, at broen udskiftes i 2017 og udvides til en bredde på 10,6 m (den nuværende bredde er 4,52 m). Dette vil anslået koste 15,2 mio. kr. Højden anlægges som den nuværende, men forberedes for, at kommunen på et senere tidspunkt kan udføre en sænkning af vejprofilet, så der kan opnås en frihøjde på 4,2 m. Dette vil anslået koste 11 mio. kr. (alle udgifter er i 2014-prisniveau).


Med broens nye bredde vil vejen have to-sporet vejprofil og mulighed for en dobbeltrettet cykelsti. Dvs. at trafiklysreguleringen er unødvendig. Frihøjden giver fortsat ikke mulighed for at større køretøjer kan passere. Dette vil først være muligt hvis kommunen beslutter sig for at vejprofilet sænkes.


Udgifterne til stibro på 1,5 mio. kr., skyldes at stibroen på Banestien i givet fald skal spænde over to kørebaner i stedet for en. Den nuværende stibro er en trefagsbro hvor bropladen består af TT-elementer, der hviler af dels på endeunderstøtningerne, dels på de to midterunderstøtninger. Brotypen er billig i anlægsudgift men til gengæld vedligeholdelseskrævende. Den nye spændvidde vil betyde at der anlægges en anden type.

 

Kommunens samlede omkostninger vil efter forhandling med Banedanmark dermed beløbe sig til 9,2 mio. i 2017 som angivet nedenfor:


Estimat 2017

Udgift (mio. kr.)

Ny banebro (2014 niveau)

13,5

Ny stibro (2014 niveau)

1,5

Retablering af vej/sti (2014 niveau)

0,2

Arealerhvervelse (2014 niveau)

0,2

Ny aftale om Banedanmarks medfinanciering af ændret broløsning (2014 niveau)

-7,0

Samlet udgift for kommunen (2014 niveau)

8,4

Samlet udgift for kommunen (2017 niveau)

9,2

Evt. senere udgift til sænket vejføring (2014 niveau)

11,0


Ønskes udvidelsen af broen udsat kan det evt. ske ved næstfølgende sporspærringsperiode som pt. er planlagt til 2027. Kommunen vil i så fald skulle afholde samtlige omkostninger til en ny bro, herunder bortskaffelse af den bro som Banedanmark har opført i 2017.


Øvrige Kommunale bygværker

 

Denne sag omfatter de mest akutte brorenoveringer. Administrationen vurderer at der er et efterslæb på flere af de øvrige bygværker (broer og tunneller) i kommunen. Opgørelsen af dette efterslæb forventes at indgå i den planlagte analyse af efterslæb på vejområdet.

 

Økonomi

 

Der er ikke afsat budget til de nævnte broprojekter, hverken til de nødvendige udgifter til forstærkning af bro på Kystbanen over Nivåvej, udskiftning bro på Gammel Strandvej over Nive å eller den udvidelse af broen over Ullerødvej.


Mio. kr. inkl. projektledelse

2016

2017

Årligt 2018-2026

2027

Nødvendige udgifter på kommunale broer

 

Overvågning, analyser og løbende forstærkninger af bro kystbanen over Nivåvej

 

0,5

0,5

30

Ny bro Gammel Strandvej over Nive å

0,5

4,5

 

 

Ønsket udvidelse af Banedanmarks bro

 

Ny bro og vejudvidelse i bredden Ullerødvej

0,7

8,5

 

 

I alt

1,2

13,5

0,5

30


Udgift til sænket vejføring af Ullerødvej (11,0 mio, kr. i 2014 niveau) er ikke medregnet.

Bevilling

Der er ikke afsat budget til de nævnte broprojekter.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget tager stilling til udvidelse af broen over Ullerødvej i 2017 og i givet fald finansieringen heraf.
  2. At udvalget godkender strategi 2 for broen over Nivåvej og at finansieringen heraf indenfor budgetperioden indgår i kommende budgetforhandlinger.
  3. At broen på Gammel Strandvej over Nive å udskiftes i 2017 og at finansieringen heraf indgår i kommende budgetforhandlinger.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Indstillingens pkt. 1: Udvalget vurderer at der ikke på nuværende tidspunkt skal prioriteres finansiering til udvidelse af Ullerød broen.


Indstillingens pkt. 2 og 3 vedtaget.


Vedrørende indstillingens pkt. 2 anmoder udvalget administrationen om at undersøge, hvorvidt det gør sig gældende at Banedanmark kan have pådraget sig ansvar ved ikke at opretholde en tilstrækkelig kvalitet af vedligeholdelsen.


Sagen oversendes til økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstillinger. Økonomiudvalget anmoder administrationen om inden det kommende byrådsmøde at tage kontakt til Banedanmark med henblik på at undersøge konsekvensen, hvis de laver en bro i samme bredde med muligheden for at grave i dybden nu eller senere, og belyse omkostningerne herved for kommunen.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.65 - Dige ved Nivå Havn

Sagsnr.: 14/4523

 
Carsten Wulff (V), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, hvorvidt et anlægsprojekt til at beskytte diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby samt et årligt driftsbudget, skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Nivå Havn er anlagt i den midterste af tre gamle lergravssøer. Den nordlige sø og havnen er adskilt af et lavt dige (kote 0,45 til 0,9).  De lavtliggende parceller i Grundejerforeningen Laveskov Villaby er truet af oversvømmelser via Nivå Havn pga. det lave dige mellem de to lergrave.


På Plan-, Miljø- og Klimudvalgsmødet den 11. august 2015 besluttede udvalget, at diget mellem Laveskov Villaby og Nivå Havn skal dimensioneres, så det fungerer som en effektiv kystsikringsbarriere.


Med baggrund i nedenstående to forslag besluttede udvalget at løsningen A med at hæve diget har 1. prioritet, og at løsningen B med en spunsvæg kun vælges, hvis 1. prioritet ikke er teknisk mulig.

 

Løsning A - Forhøjelse af dige

Forstærkning af det eksisterende dige vil kræve en opfyldning af et 2-3 m bredt bælte i den sydlige del af søen. Bredden af bæltet vil variere langs diget. Der er usikkerhed ved vurderingen af mængderne, der skal anvendes til opfyld på søsiden, idet graden af konsolidering af materialet langs digte ikke er kendt. Desuden vil gennemstrømningen gennem rørene under diget (østlige del) skabe risiko for erosion af digtes fod. Idet mængderne er usikkert bestemt anbefales det at udføre geotekniske undersøgelser/boringer i forbindelse med udarbejdelsen af det detaljerede projektmateriale.

 

Et opfyldningsbælte vil medføre en permanent ødelæggelse af undervandsvegetationen her. Der er dog ikke tale om sjældne arter, og da der er en udbredt undervandsvegetation i søen, vil søen som biotop kun blive marginalt påvirket. Det vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven at lave denne opfyldning.

 

Der er ikke fundet sjældne eller særligt beskyttelseskrævende plantearter på diget. I forbindelse med forstærkning af diget afrømmes muldlaget og tilbageføres ovenpå lerkernen i det forhøjede dige. Der vil således på diget overvejende være tale om en midlertidig påvirkning, idet der med tilbageførsel af muldlaget hurtigt vil etableres en vegetation svarende til den nuværende.

 

I forbindelse med selve anlægsarbejdet forventes der ikke midlertidige påvirkninger af søen. Opfyldningen under vandoverfladen vil ske med grovere stenmateriale. Der vil således kun i meget begrænset omfang tilføres materiale, der kan opslæmmes i vandet.


Løsning B – Spunsvæg med jordopfyld

Konsulenten har peget på en alternativ løsning, der ikke laver indgreb i den beskyttede sø. Løsningen består af en forstærkning bestående af en plankevæg af træ med en opfyldning mod søen. Opfyldningen støtter og tætner plankevæggen og sikrer dermed mod gennemsivning af vand, når der er ekstrem højvande i Øresund. Væggen har en topkote på +2,0m, hvorved den kan tilbageholde 50 års højvande inklusiv 20 cm bølgeskvulp.


Den eksisterende sti hæves ca. 20-30 cm til kote +0,8m (DVR90), hvorved den ikke oversvømmes mere 1-2 gange om året i gennemsnit.

(Rapport vedlagt som bilag).


Økonomi

Anlægsbudget (2015 priser)

Den tekniske undersøgelse fører til en beregning af den samlede løsning A og B. Overslaget for Løsning A er mere usikkert bestemt end for Løsning B idet designet er afhængig af resultaterne af geotekniske forundersøgelser.


Aktivitet

A: Højere dige

B: Spunsvæg

Geotekniske forundersøgelser

90.000

-

Etablering og drift af arbejdsplads

100,000

100.000

Plankeværk 1)

-

620.000

Fyldmaterialer og sti 2)

750.000

250.000

Højvandsventiler 3)

160.000

160.000

Totalt anlægsarbejde

1.100.000

1.130.000

Usikkerhed

200.000

170.000

Totalt

1,300,000

1,300,000

Projektering, udbud og tilsyn

200.000

200.000

Projektledelse 4)

50.000

50.000

Totalt eksklusive moms

1.550.000

1.550.000

1) Forudsætning for overslaget er at træplankeværket udføres i trykimprægneret træ med en forventet levetid på 20 år.

2) Der er forudsat en gennemsnitlig pris på 300kr/m3 fyld (ler/sand/sten).

3) Udføres som simple manuelt regulerede lukkemekanismer.

4) Intern projektledelse

 

Driftsbudget (2015 priser)

Det årlige gennemsnitlige driftsbudget udover almindelig naturpleje vurderes til at blive i størrelsesordenen 2 % af anlægssummen, dog 5 % af mekaniske dele dvs. driftsbudget pr år: kr. 35.000, der skal overføres til NSPV.


Anlægs- og driftsbevilling på henholdsvis kr. 1,55 mio. og kr. 35.00, kom ikke på budgettet i 2016 eller efterfølgende overslagsår.


Nye forhold i sagen

Ved de senest kraftige storme er der sket skader på jorddiget mod Øresund (ejet og vedligeholdt af Grundejerforeningen Laveskov Villaby), og der er risiko for dige gennembrud med oversvømmelse af lergravssøen og de lavtliggende grundejere til følge.

 

Grundejerforeningen Laveskov Villaby har den 22. oktober 2015 fået tilladelse fra Kystdirektoratet (KDI) til at forstærke jorddiget mellem Øresund og den nordlige lergravssø. Tilladelsen er givet på følgende vilkår:

  • Tilladelsen er betinget af at Fredensborg Kommune skal have opnået tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven indenfor de næste 3 år for den del, der ligger mellem Nivå Havn og grundejerforeningens arealer.
  • Tilladelse bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse. (Dette vilkår er efterfølgende ændret til at tilladelsen bortfalder efter tre år, så det følger vilkåret, der er forbundet med kommunens anlægsprojekt).

Grundejerforeningen vurderer, at de ikke har mulighed for at igangsætte det økonomisk omfattende anlægsarbejde, de har fået tilladelse til, før end Fredensborg Kommune har søgt og fået tilladelse til en sikring af diget mellem Nivå Havn og den nordlige sø. De risikerer et krav om at tilbageføre diget til oprindelig stand, såfremt kommunen ikke opfylder den del af betingelsen, som omhandler sikring af diget mellem søen og havnen.

Fredensborg Kommune skal have tilladelse fra KDI til at sikre diget mod oversvømmelse.


Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at hæve diget for at sikre de lavliggende grundejere mod oversvømmelse. En forhøjelse vil endvidere forbedre tilgængeligheden til de fredede arealer.


I forbindelse med det nye anlæg vil der være driftsomkostninger, der ikke er afsat i dag. Det estimeres til ca. kr. 35.000

Bevilling

Der er på nuværende tidspunkt ikke bevilling til anlæg eller drift af diget. Det foreslås derfor at finansiering af anlægsprojektet til at hæve diget ved Nivå Havn (1,55 mio 2015 priser) samt kr. 35.000 til øget drift indgår i kommende budgetforhandlinger.

Retsgrundlag

Kystbeskyttelsesloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Bedre tilgængelighed for offentligheden til de fredede arealer.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Grf. Laveskov Villaby bliver holdt orienteret om udvalgets beslutning.

Indstilling

  1. At anlægsprojekt på 1,55 mio. (2015), til at hæve diget mellem Nivå Havn og Grf. Laveskov Villaby indgår i de kommende budgetforhandlinger
  2. At kr. 35.000 (2015) til løbende driftsomkostninger som en del af NSPVs driftsbudget indgår i de kommende budgetforhandlinger

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Udvalget anbefaler, at digeprojektet igangsættes i 2016 og at sagen for så vidt angår finansieringen oversendes til Økonomiudvalget med henvisning til de risici, der er knyttet til oversvømmelser.


Udvalget anmoder administrationen om frem til Økonomiudvalgsmødet at afdække muligheden for finansiering inden for udvalgets område.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.


Økonomiudvalget anbefaler, at diget finansieres af anlægsreserven i henholdsvis 2016 og 2017.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.66 - Pleje- og rehabiliteringscenter, endelig vedtagelse af Lokalplan H109 og KP tillæg 11

Sagsnr.: 15/32181

 
Carsten Wulff (V), Helle Abild Hansen (I)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan H109 – Pleje- og Rehabiliteringscenter ved Boserupvej samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I de kommende år bliver der flere ældre borgere i kommunen, og behovet for plejeboliger er størst i Humlebæk, både i dag og de næste 10 år. Erfaringen viser, at der er et udbredt ønske om at kunne blive gammel i sin egen by.

 

Udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen viser, at kommunen skal håndtere pleje- og behandlingsopgaver, samtidig med at der gøres en indsats for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Endelig har kommunen en stigende ældrebefolkning, som lever længere, og alene derfor har et øget behov for pleje og behandling. Dette forudsætter muligheden for, at borgerne får tilbudt en akut plads eller et midlertidigt ophold, hvor rehabiliteringen kan foregå.

 

Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at placere et nyt pleje- og rehabiliteringscenter syd for Langebjergstien i Humlebæk med vejbetjening fra Boserupvej. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 1. december 2015 at vejadgangen sker via en vejbro over Langebjergstien.

 

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet er indplaceret i landskabet syd for Børnehuset Frugthaven og Langebjergstien. Der er i dag ikke trafikbetjening til området.

 

Lokalplanområde er et stykke agerland, der også rummer en udtørret sø og et veletableret levende hegn.

 

Lokalplanen giver mulighed for at etablere et pleje- og rehabiliteringscenter med tilhørende færdsels- og friarealer. Det bebyggede areal må maksimalt udgøre 4.000 m2 og bebyggelsens bruttoetageareal må være op til 7.000 m2.

 

Lokalplanområdet er samlet set 2,7 ha og ligger i byzone. I delområderne A, B og C, der udgør 2 ha, er byggeprocenten 35 % under et.

 

Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, der har til formål at sikre

  • mulighed for byggeri til offentlige formål som eksempel pleje- og rehabiliteringscenter, lægepraksis og café
  • indpasning af byggeriet i den eksisterende by og landskabet
  • området trafikbetjenes fra Boserupvej via en vejbro over Langebjergstien
  • direkte forbindelse for gående og cyklister til Langebjergstien
  • et nyt fælles grønt byrum til gavn for skole, institution, plejecenter og byens borgere
  • områdets grønne strukturer bevares og der etableres kompenserende foranstaltninger, såfremt der bygges på tværs af det levende hegn
  • mulighed for opsætning af en mobilmast

 

Kommuneplan 2013

I forbindelse med lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 hvor dele af rammeområderne HB41, HB42 samt HR18 erstattes af nyt rammeområde HO11 til offentlige formål og rækkefølgebestemmelserne for Humlebæk ændres idet det nye rammeområde prioriteres op i første række.

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag H109 blev der den 28. januar 2016 afholdt et borgermøde. Resume fra borgermødet er bilagt sagen.

 

Offentlig høring af lokalplanforslag H109

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 5. januar 2016 til den 8. marts 2016. Der er kommet 30 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. Den ene indsigelse indeholder 120 håndskrevne underskrifter samt 527 digitale tilkendegivelser. ”Hvidbog Pleje- og Rehabiliteringscenter, høringssvar” som er et resumé af de enkelte indsigelserne samt administrationens bemærkninger og samtlige høringssvar i deres helhed er bilagt sagen (se bilag).

 

Mange af indsigelserne omhandler placeringen af et nyt pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk Syd, og kun få har kommenteret på det nærmere indhold i lokalplanforslaget.

 

På baggrund af de tidligere beslutninger er Forslag til lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 udarbejdet for at regulere det fysiske omfang og udformningen af et nyt pleje- og rehabiliteringscenter samt arealerne omkring. Mange af indsigelserne omhandler således emner, det ikke er muligt at regulere i en lokalplan.

 

Indsigelser

Herunder følger en kort opsummering af bemærkninger/indsigelserne grupperet i følgende emner:

  • Humlebæk Syd
  • Placering af pleje- og rehabiliteringscentret
  • Trafik
  • Offentlig trafik
  • Natur
  • Mobilmast
  • Højde bestemmelser

 

Humlebæk Syd

Der ønskes ikke en udbygning af Humlebæk Syd.

Administrations bemærkninger:

Placeringen af centret i Humlebæk Syd blev besluttet på Byrådets møde den 22. juni 2015. Indsigelserne medfører ikke ændringer i lokalplanforslaget.

 

Placeringaf pleje- og rehabiliteringscenter

Der er forslag til andre placeringer af centret i Humlebæk f.eks. boldbanen ved Baunebjergskolen, Humlebæk Center, boldbanerne ved Bannebjerggård. Andre ønsker at dele af fredningen af Kelleriskilen ophæves, så byudviklingen foregår nord for Fredensborgvej. Endvidere er der forslag om at det nye center placeres andre steder i Humlebæk Syd f.eks. ved Humlebæk Idrætscenter, hvor deri forvejen er skabt vejforbindelse eller helt mod øst ved Teglgårdsvej.

Administrations bemærkninger:

Placeringen af centret syd for Børnehuset Frugthaven blev besluttet på Byrådets møde den 22. juni 2015. Indsigelserne medfører ikke ændringer i lokalplanforslaget.

 

Trafik

Indsigelserne omhandler bekymring for hvordan trafikken skal afvikles på Boserupvej og i krydsningen mellem Boserupvej og Fredensborgvej.

Administrationens bemærkninger:

Der er lavet en trafikanalyse med opdateret trafiktal i forbindelse med projektet. Konklusionen er, at Boserupvej er dimensioneret til den kommende mængde trafik, som et pleje- og rehabiliteringscenter vil generere. Ved en eventuel senere udbygning af Humlebæk Syd vil der formentlig skulle etableres foranstaltninger ved Fredensborgvej.

Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Offentlig transport

Indsigelserne påpeger at centret bliver svært at komme til med offentlig transport. I det bussen kører på Teglgårdsvej.

Administrationens bemærkninger:

Planlægning af bustrafik foregår uafhængigt af lokalplanlægning og Planloven. Planlægningen foregår i samarbejde med Movia og på baggrund af lokale ønsker og behov.

Borgere i og udenfor kommunen kan anvende Flextur til at komme fra og til centret. Personer med handicap kan ansøge kommunen om at blive visiteret til kørsel i Flextrafik ordningen. Kørslen med disse ordninger kan ske med minibus. Flextrafik kan bestilles til og fra alle adresser i kommunen.

Den planlagte placering af pleje- og rehabiliteringscenter er mellem 400-500 meter (afhænger af placeringen af hovedindgangen) fra busstoppestedet ved Teglgårdsvej. Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Natur

Indsigerne ønsker at bevare naturen i Humlebæk Syd. For lokalplanområdet gælder det specielt det levende hegn i den udstrækning, det har i dag. Til glæde for flora og fauna. Der er endvidere bekymring for det eksisterende fugleliv vil forsvinde fra området.

Administrationens bemærkninger:

I lokalplanforslaget er der lagt vægt på at den eksisterende beplantninger skal bevares, i den udstrækning det er muligt. Der er åbnet mulighed for at gennemskære det levende hegn på en strækning af 35 meter, da det ellers ikke er muligt at gøre brug af den østlige del af byggefeltet, og det dermed ikke vil være muligt at opfylde behovet for plads. Gennemskæres det levende hegn vil det udløse krav om kompenserende foranstaltninger ved plantning af nyt hegn, så det sikres at der fortsat er spredningskorridor for flora og fauna. Byggeri vil få betydning for dyrelivet. Der er lavet undersøgelser omkring de beskyttede dyrearter og der er sikret kompenserende foranstaltninger. Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Mobilmast

Der er bekymring for, at en mast i 36 meter vil skæmme området og have negativ virkning på dyrelivet.

Administrationens bemærkninger:

Den teknologiske udvikling betyder, at der er stigende behov for placering af mobilmaster, og 36 meter er den højde, der normalt efterspørges af udbyderne i dag. Kommunen har pligt til at anvise placering af mobilmaster, og i en højde der gør det muligt, at alle udbydere kan anvises plads på masten. Højdebestemmelsen betyder ikke, at der nødvendigvis placeres en mast i 36 meter. Hvis en lavere mast er mulig, vil udbyderen af økonomiske årsager fortrække dette. Højde bestemmelsen betyder, at den ikke bliver højere end 36 meter uden en dispensation. Indsigelserne medfører ikke ændringer til lokalplanforslaget.

 

Byggeriets højde

Flere indsiger fremfører, at 16 meter højt byggeri er for høj i området.

Administrationens bemærkninger:

Højdebestemmelsen betyder, at det er muligt med byggeri i op til 16 meter.

I lokalplanforslaget er angivet en max højde på 16 meter for at sikre et attraktivt byggeri med god rummelighed. I det nye pleje- og rehabiliteringscenter er der en række krav om tekniske installationer i forhold til hjælpemidler, der kræver ekstra rummelighed i etageadskillelsen. Det er dog administrationens vurdering, at dette også kan opnås ved en lavere maxhøjde. Indsigelserne medfører følgende forslag til ændringer af dele af § 7 stk. 2:

 

Nuværende ordlyd:

’Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 16 meter.’

 

Ændres til:

’Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 12 meter.’

 

Redaktionelle rettelser

Nuværende ordlyd:

I § 3 stk. 2 for delområde B, henvises der til § 9.3.

 

Ændres til:

Henvisningen skal rettes til § 9.4

 

§ 9 stk. 4 præciseres så det tydeligere fremgår, at der er tale om et hegn, der supplerer det eksisterende levende hegn.

 

Nuværende bestemmelse:

§ 9 stk. 4: ’Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal det omlægges, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.’

 

Ændres til:

§ 9 stk. 4: ’Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal der etableres et nyt ubrudt hegn, som supplerer det eksisterende hegn, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.’

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og de som er blevet hørt og de som har afgivet høringssvar vil modtage brev om Fredensborg Kommunes afgørelse.

Indstilling

1.    At lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med følgende rettelser til bestemmelserne på baggrund af høringssvar.


§ 7 stk. 2

 

Nuværende bestemmelse:

Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 16 meter. (Resten af bestemmelsen er uændret).

 

Ændres til:

Bebyggelsen må opføres i maksimalt 3 etager. Ingen del af bygningens tag må hæves mere en 12 meter. (Resten af bestemmelsen er uændret).

 

2.    At lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med følgende redaktionelle rettelser til bestemmelserne


Nuværende bestemmelse:

I § 3 stk. 2 for delområde B, henvises der til § 9.3.


Ændres til:

Det skal rettes til § 9.4


§ 9 stk. 4 præciseres så det er tydeligt at der er tale om et hegn der supplerer det eksisterende levende hegn.


Nuværende bestemmelse:

§ 9 stk. 4 Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal det omlægges, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.


Ændres til:

§ 9 stk. 4 Hvis bebyggelsen placeres på tværs af det levende hegn (delområde B) skal der etableres et nyt ubrudt hegn, som supplerer det eksisterende hegn, så der til enhver tid er et ubrudt nord-sydgående forløb af træet fra Langebjergstien til lokalplanområdets sydgrænse.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Indstillingen sat til afstemning.


For stemte 5: Rasmus Østrup-Møller (A), F, O og V.


I mod stemte 3: Carsten Nielsen (A),  B og C.


Et flertal af udvalget anbefaler dermed administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte: 9 Liste A, Liste F, Liste I, Liste O, Liste V og Liste Ø


Imod stemte: 2 Liste B og liste C


Økonomiudvalget anmoder administrationen om at ajourføre det tidligere notat, der belyser alternative placeringsmuligheder med processen, der er forløbet siden byrådsbeslutningen den 22. juni 2015.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling efter afstemning:


For: 19 (Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Nicholas Just Villadsen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Charlotte Bie (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 8 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Lars Egedal (V))

Nr.67 - Endelig vedtagelse af Lokalplan L101 - Græstedgaard

Sagsnr.: 15/34545

 
Helle Abild Hansen (I), Thomas Elgaard Larsen (V), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan L101 for Græstedgård.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 14. december 2015 at fremlægge forslag til lokalplan L101 for Græstedgård i offentlig høring.

Høringsperioden var fra den 5. januar til den 2. marts 2016. I høringsperioden indkom ingen høringssvar.

Administrationen forelægger derfor lokalplanen til endelig vedtagelse.


Baggrund og formål med lokalplanen

Fredensborg Kommune besluttede i oktober 2015 at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan L101 med henblik på at give mulighed for anvendelsen af en tidligere landarbejderbolig i tilknytning til Græstedgård til institutionsformål i stedet for boligformål som den nugældende lokalplan fastlægger.


Baggrunden for igangsættelse af lokalplanen er, at byrådet ønsker at etablere et nyt lokalt skovbørnehavetilbud med opstart i maj 2016. Den nye anvendelse af landarbejderboligen vil udover en lokal skovbørnehavegruppe omfatte en legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal.


Lokalplanen fastlægger bestemmelser med det formål, at sikre at Græstedgård fremover kun kan anvendes til daginstitutions og fritidsformål, i modsætning til den nugældende lokalplan, der fastsætter enkeltbygningers anvendelse til boligformål.

Dette gøres bl.a. ved:

·       At fastlægge en fremtidssikret, robust og fleksibel zoneopdeling af lokalplanområdet.

 

·       At anvise udviklingsmuligheder i form af byggezoner for nybyggeri samt angive en mulig udvidelse af parkeringspladsen.

 

Lokalplanen fastlægger samtidig bestemmelser med det formål, at sikre Græstedgård som et samlet gårdanlæg med stuehus, udlænger og gårdsplads.

Lokalplanen fastlægger endvidere bestemmelser med henblik på, at sikre de allerede etablerede stier samt de eksisterende grønne elementer, der i dag skaber en klar og rolig afgrænsning mod det åbne land, herunder særligt mod de fredede områder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Lukning af skovbørnehaver er en del af budgetforliget og det ændrede plangrundlag er således en konsekvens af budgetforliget.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan F113 L101 for Græstedgård vil blive annonceret på kommunens hjemmeside

Indstilling

1.    At lokalplan L101 for Græstedgård vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.68 - Revision af kommunens sundhedspolitik

Sagsnr.: 15/36678

 
Helle Abild Hansen (I), Thomas Elgaard Larsen (V), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Sagen er til beslutning.

Sagsfremstilling og økonomi

Sundhedspolitikken er revideret i samarbejde med relevante fagcentre i organisationen, den har herefter været i høring hos Forebyggelsesrådet, Seniorrådet og Handicaprådet.


Den reviderede sundhedspolitik har været til behandling i Fritids- og Idrætsudvalget den 3. marts 2016 og i Social- og Seniorudvalget den 8. marts 2016.


De indkomne høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet indgik i sagens behandling.


Fritids- og Idrætsudvalget besluttede, at ”administrationen udarbejder et let revideret forslag til Sundhedspolitikken på baggrund af udvalgets bemærkninger og de indkomne høringssvar, hvorefter sagen skal tages op til fornyet drøftelse”.


Social- og Seniorudvalget besluttede, at ”udvalget støtter Fritids- og Idrætsudvalgets beslutning om, at det nuværende udkast til sundhedspolitik revideres med baggrund i bemærkningerne fra udvalget og høringssvar indarbejdet”.


Social-og Seniorudvalget anbefalede endvidere, at der i første fakta boks i sundhedspolitikken tilføjes ”Vidste du, at der er nedsat et forebyggelsesråd, der rådgiver byrådet i udviklingen af den forebyggende indsats”.


Udkastet til Sundhedspolitikken er revideret i henhold til Social- og Seniorudvalgets anbefaling. 


Administrationen anbefaler dog, at der efter ordet forebyggelsesråd tilføjes ”for ældrebefolkningen”, således at sætningen lyder: ”Vidste du, at der er nedsat et forebyggelsesråd for ældrebefolkningen, der rådgiver Byrådet i udviklingen af den forebyggende indsats”.


Tilretning i forhold til høringssvar fra DH og Seniorråd

Høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer (DH) er imødekommet således:


På side 4 er ordet udsatte tilføjet i punktopstillingen, og sætningen lyder nu ”Vi fremmer sunde vaner ved … at sætte særligt fokus på udsatte børn og unges sundhed”.


På side 5 er fx i forhold til familier  tilføjet i punktopstillingen, og sætningen lyder nu ”Vi fremmer kvalitet og udvikling ved … at indgå i forpligtende partnerskaber og samarbejder med andre offentlige og private aktører fx i forhold til familier”.


På side 5 er der i den grå rubrik tilføjet et ”Vidste du, at kommunen har indgået et partnerskab med organisationen Sammenslutningen af Unge Med Handicap, som skal fremme inklusionen af handicappede børn og unge i foreningernes sports- og motionstilbud”.


Høringssvaret fra Seniorrådet er imødekommet således: 


På side 5 i afsnit 2 er anden sætning omskrevet, så det nu fremgår tydeligt, at ”Vi prioriterer at udvikle, afprøve og videreudvikle for at sikre kvalitet og sammenhæng i indsatserne, og vi gør det gerne i samarbejde med andre forvaltningsområder, kommuner, hospitaler, almen praksis, offentlige og private organisationer, erhvervslivet, frivillige og borgere i al almindelighed”.

På side 5 er der tilføjet et nyt eksempel i punktopstillingen, så der nu står ”Vi fremmer kvalitet og udvikling ved at … indgå i forsøgs- og udviklingsarbejde med hospitaler, kommuner og almen praksis fx om det sammenhængende patientforløb”.


På side 5 er der i den grå rubrik tilføjet et ”Vidste du, at der er nedsat et Kommunalt Lægeligt Udvalg med repræsentanter fra almen praksis, som mødes tre gange årligt for at drøfte samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger”.


Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at den reviderede udgave af Sundhedspolitikken godkendes for den næste 4-årige periode.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling


  1. At indstillingen fra Social – og Seniorudvalget ændres til ”Vidste du, at der er nedsat et forebyggelsesråd for ældrebefolkningen, der rådgiver Byrådet i udviklingen af den forebyggende indsats”.
  2. At den reviderede sundhedspolitik med de foreslåede ændringer godkendes.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 06-04-2016

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.69 - Godkendelse af reviderede Ældre, Handicap, Psykiatri-og Misbrugspolitik samt ny værdighedspolitik

Sagsnr.: 15/35795

 
Helle Abild Hansen (I), Thomas Elgaard Larsen (V), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Godkendelse af ny værdighedspolitik samt godkendelse af reviderede politikker på Ældreområdet, Handicapområdet samt Psykiatri- og Misbrugsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens politikker skal drøftes minimum en gang i

hver byrådsperiode.

Social- og Seniorudvalget har ansvaret for Ældrepolitik, Handicappolitik samt Psykiatri- og Misbrugspolitikken.

Det er dog Byrådet, der endelig vedtager politikkerne.

 

I forbindelse med finansloven for 2016 er der afsat midler til ældreplejen, som forudsætter at kommunen vedtager en Værdighedspolitik, om

sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet.

Forslag til værdighedspolitik er indarbejdet i den reviderede Ældrepolitik.

 

Der har været gennemført følgende proces:

 

  • En administrativ høringsproces blandt ledere og medarbejdere på Ældre og Handicapområdet
  • Administrativt møde med Seniorråd og Ældresagen med henblik på forslag til justeringer til Ældrepolitikken samt forslag til Værdighedspolitik.
  • Administrativt møde med Danske Handicaporganisationer og Foreningen SIND med henblik på forslag til justeringer af Handicappolitik og Psykiatri- og Misbrugspolitik.
  • Temadrøftelse mellem Social- og Seniorudvalget, Seniorrådet og Ældresagen om Værdighed i ældreplejen
  • Høring af Handicaprådet

Ved høringen i Handicaprådet foreslog rådet at der indarbejdes et afsnit om retssikkerhed i Handicappolitikken. Administrationen finder dog at retssikkerhed et universelt begreb for hele kommunens virksomhed og ikke bør adresseres i en enkelt politik.

Ved høringen af Seniorrådet foreslog rådet at der indarbejdes et afsnit om forsøgs- og udviklingsvirksomhed i Ældrepolitikken. Administrationen finder dog at dette emne vedrører implementeringen af politikkens udmøntning og at dette derfor ikke bør indarbejdes i selve politikken.

Ud over afsnittet om værdighedspolitikken i Ældrepolitikken er der primært tale om sproglige justeringer og således ikke betydende ændringer i de tre politikker.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At de reviderede politikker samt værdighedspolitikken godkendes

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-03-2016

I forhold til Ældrepolitikken ændres teksten i indledningen

 

fra

”I kommunen arbejder vi endvidere aktivt med forebyggelse og det af Byrådet nedsatte forebyggelsesråd på ældreområdet, bidrager til at sætte fokus på og prioritere forebyggelse for denne befolkningsgruppe.”

 

til

”I kommunen arbejder vi aktivt med forebyggelse, og forebyggelsesrådet bidrager i den sammenhæng til at sætte fokus på og prioritere forebyggelse for kommunens ældre borgere.

 

 

Under Indsats 2; Forebyggelse og Sundhedsfremme, indsættes efter afsnittet ”Vi ønsker at integrere det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i løsningen af alle kommunens opgaver inden for ældreområdet.” supplerende: ”Fredensborg Kommune har nedsat et forebyggelsesråd, der rådgiver byrådet om udviklingen af forebyggelsesindsatsen” 

 

Under indsats 5 omskrives de første to afsnit med afsæt i de to afsnit fra Seniorrådets forslag om udvikling og forsøgsvirksomhed.

 

Handicappolitikken og Psykiatri- og Misbrugspolitikken godkendes uden ændringer.


Kristian Hegaard (B) stemte imod idet politikkerne ikke er tilstrækkelig konkrete, mangler afsnit om retssikkerhed og kan indarbejdes i kvalitetsstandarder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Anbefaler Social –og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.70 - Godkendelse af frikommunevedtægt og orientering om evaluering af forsøg

Sagsnr.: 15/14148

 
Helle Abild Hansen (I), Thomas Elgaard Larsen (V), Carsten Wulff (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende Fredensborg Kommunes frikommunevedtægt, samt orienteres om evaluering af frikommuneforsøg.

Vedtægten og evalueringsrapporten behandles forud for byrådsmødet den 25. april 2016 i de relevante fagudvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Status

Fredensborg Kommune er udvalgt til frikommune 2012-2015. Igangværende forsøg kan dog fortsætte frem til juni 2017.

 

Der er annonceret et nyt frikommuneforsøg i årene 2016-2019. I den nye forsøgsordning skal man ansøge i netværk på op til seks kommuner om et fælles tema. Ansøgningsfrist for at blive frikommunenetværk er d. 1. maj 2016 med første ansøgningsrunde 1. november 2016.

 

Opdatering af frikommunevedtægt

Jævnfør ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner” skal hver frikommune udarbejde en frikommunevedtægt, som skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet og være offentlig tilgængelig på kommunens hjemmeside. Frikommunevedtægten indeholder oversigt over alle implementerede frikommuneforsøg samt afbrudte eller afsluttede forsøg.

 

Under afsluttede forsøg skal frikommunevedtægten indeholde en oversigt over alle ikke-iværksatte og afbrudte forsøg. Det drejer sig om forsøg som af forskellige årsager har vist sig at være uhensigtsmæssige eller er blevet overflødiggjort af ny lovgivning.

 

I den bilagte reviderede frikommunevedtægt er følgende syv forsøg af forskellige årsager afbrudt. Begrundelse for hvert af forsøgene er beskrevet nedenfor og listet efter ansvarligt fagudvalg.

 

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

 

Årlig revurdering af ledighedsydelse

Center for Job og Uddannelse søgte oprindeligt om at blive undtaget fra proceskrav i forbindelse med revurdering af ledighedsydelse, jf. § 74 c i Lov om aktiv Socialpolitik. Denne § er ophævet, hvorfor der ikke længere er tale om et forsøg.

 

Smart og smidig administration af transportbevillinger

Center for Job og Uddannelse søgte oprindeligt om at blive undtaget fra reglerne om indhentelse af dokumentation inden udbetaling af befordringsgodtgørelse, jf. frikommunegodtgørelse § 11. Denne § er ophævet, hvorfor der ikke længere er tale om et forsøg.

 

Flere praktikpladser til unge under 25 år

Byrådet har afsat midler til forsøget til og med 31. december 2015, der var den oprindelige forsøgsperiode. Da forsøget ikke har været anvendt i forventet omfang, har administrationen vurderet, at forsøget ikke skal forlænges.

 

Fælles opstart af sygedagpengesager med fokus på gentagne sygemeldte forsikrede ledige

Forsøget afbrydes, da denne organisering er blevet mulig gennem ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.”, som trådte i kraft 1. januar 2015, hvorfor der ikke længere er tale om et forsøg.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:

 

Klimarabat på byggesagsgebyr

Forsøget afbrydes, da Byrådet i forbindelse med budgetforlig 2014-2017 besluttede at afskaffe byggesagsgebyret. Forsøget er derfor ikke længere relevant.

 

Økonomiudvalget:

 

Smidiggørelse af tilbudsloven

Det er administrationens vurdering, at vi allerede har tilladelse i lovgivningen til at inddrage den tidligere vinder i disse begrænsede licitationer, men blot ikke alle de, som blev indbudt sidst. Derfor har forsøget vist sig at være irrelevant i praksis. Forsøget har derfor ikke været i brug og kan afbrydes.

 

Mindre bureaukrati ved tilbudsindhentning på mindre ydelser

Forsøget afbrydes, da en ny udbudslov trådte i kraft pr. 1. januar 2016, som medfører, at man i vidt omfang kan fortsætte de arbejdsgange, som har været brugt under forsøget. Der er dermed ikke længere tale om et forsøg.

 

Med afbrydelsen af disse forsøg har Fredensborg Kommune

27 igangværende forsøg.

 

Vedlagt er en revidering af frikommunevedtægten, som sammen med evalueringsrapporten forelægges relevante fagudvalg i april måned forinden godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Evalueringsrapport

De 27 igangværende forsøg skal jf. Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner evalueres og evalueringerne skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest d. 30. april 2016.

Frikommunesekretariatet og de forsøgsansvarlige har derfor udarbejdet vedlagte evalueringsrapport.


Rapporten indeholder evalueringer og redegørelser af forsøg vedrørende både Børne- og Skoleudvalget, Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Social- og Seniorudvalget, samt Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget.


En ændring af bekendtgørelsen pr. 1.1.2016 undtager forsøg fra evalueringskravene, hvis der ikke er et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag eller hvis forsøget bliver evalueret i regi af statslig finansieret evaluering. For de forsøg, der falder inden for dette, kan frikommunerne i stedet udarbejde en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag.

I vedlagte evalueringsrapport er der 14 forsøg, der redegøres for, og 13 forsøg der evalueres.

 

En række forsøg er indtil videre peget på til statslig evaluering af hhv. Rambøll & BDO og KORA:

  • Samtaler for sygemeldte når det giver mening
  • En samlet indgang til Borgerservice
  • Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4-26 uger
  • Udvidet praktik er vejen til uddannelse
  • Lægehenvisning af yderligere vederlagsfri fysioterapeutisk behandling
  • Ens regler for ambulant behandling alkohol- og stofmisbrug
  • Flytning af enker/enkemænd fra ægtefælleboliger på kommunens pleje- og aktivitetscentre
  • Kommunal levering af tilkøbsydelser i hjemmeplejen

 

Administrationens anbefalinger i rapporten

For hver evaluering er der en faglig vurdering af, hvorvidt forsøget kan være relevant for andre kommuner at gennemføre. I rapportens samlede konklusion fremhæves også en række forsøg, som administrationen vurderer særligt perspektivrige på landsplan. Administrationen vurderer ikke, at der på baggrund af evalueringerne og redegørelserne er anledning til at afbryde forsøg. Administrationen anbefaler således, at de 27 igangværende forsøg fortsætter frem til juni 2017.

 

Evalueringsrapporten er administrationens faglige dokument og forelægges derfor de relevante fagudvalg  samt Økonomiudvalg og Byråd til orientering. Byrådet kan dog vælge at vedlægge et følgebrev til evalueringsrapporten, hvor Byrådet kommer med deres anbefaling i forhold til hvilke forsøg der skal gøres til almen lovgivning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forsøgsordninger med frikommuneforsøg, Lov om frikommuner, Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Evalueringsrapporten sendes efter behandling i Byrådet til relevante aktører, og formidles ud til medarbejdere og borgere via hjemmeside og medarbejderportal.

 

Frikommunevedtægten kan ligeledes findes på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender frikommunevedtægten.
  2. At Byrådet tager orientering om evaluering til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 04-04-2016

Udvalget tog administrationens orientering om evaluering til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-04-2016


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 06-04-2016

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-04-2016

Anbefaler den administrative indstilling.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 13-04-2016

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefaler fagudvalgenes indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 25-04-2016

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.