05-10-2015 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Ergin Øzer (A)

Carsten Wulff (V)

05-10-2015 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Ergin Øzer (A)

Carsten Wulff (V)

Nr.120 - Godkendelse af dagsordenen

Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Dagsordenen blev godkendt.


Ergin Øzer (A) var fraværende. Dorte Beyer (A) var indkaldt som stedfortræder.


Carsten Wulff (V) var fraværende. Susanne Rasmussen (V) var indkaldt som stedfortræder.

Nr.121 - 2. behandling af budget 2016 - 2019

Sagsnr.: 15/27600

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2016-2019. Herunder valg mellem statsgaranti og selvbudgettering og fastlæggelse af personskatteprocent, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskatteprocent for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Udgangspunktet for budgettets 1. behandling var anbefalingerne i administrationens budgetvurdering.

 

Der foreligger til 2. behandling tre budgetforslag. Dels ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Borgernes Stemme, Dansk Folkeparti og Venstre om budget 2016-2019. Dels andet ændringsforslag fremsendt af Liberal Alliance og Frie Liberale. Samt tredje ændringsforslag fremsendt af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Alle tre forslag tager udgangspunkt i budgetvurderingen, som lå til grund for budgettets 1. behandling.

 

Budgetforliget mellem de 6 partier er vedlagt sagen i bilag 1a.

 

Ændringsforslaget fra Liberal Alliance og Frie Liberale er vedlagt i bilag 2. Og ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er vedlagt i bilag 3.

 

Som en del af budgetvedtagelsen skal Byrådet tage stilling til, om kommunen skal selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Af hensyn til budgetsikkerheden og med udgangspunkt i konkrete beregninger ved selvbudgettering, anbefaler administrationen, at kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2016. Budgettet som fremlagt til 2. behandlingen tager udgangspunkt heri. Notat med uddybende beskrivelse er vedlagt som bilag 4.

 

Byrådet skal med budgettet formelt godkende kirkeskatteprocenten. Provstiudvalget har indstillet en kirkeskatteprocent på 0,62 pct. Det er en nedsættelse af kirkeskatten på 0,02 procentpoint i forhold til 2015. Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 5.

 

Byrådet har 31. august vedtaget budgetrevision 30/6, der bevillingsmæssigt også har indvirkning på budget 2016-2019. Budgetrevisionen er indarbejdet i budgetforslagene. I overensstemmelse med normal praksis indarbejdes tekniske korrektioner og omplaceringer Herudover vil der forekomme ændringer på pris- og lønfremskrivninger når ændringerne indarbejdes i økonomisystemet.

 

Af bilag 1b – 1c fremgår de obligatoriske oversigter til budgetforslaget fremsendt af et flertal i byrådet: Bevillingsoversigt og en flerårsoversigt. Oversigt over ændringer fra 1. behandling til 2. behandling for budgetforliget fremgår af bilag 1d.

 

Af bilag 6 fremgår de foreløbige takster. Senest i november 2015 forlægges Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.

 

Budgetmaterialet er sendt i høring i berørte nævn og råd. Seniorrådet har i deres høringssvar tilkendegivet at det udleverede materiale ikke har givet anledning til at fremsætte nye kommentarer, idet seniorrådet afventer de politiske beslutninger med bekymring over at vide, at ældrebefolkningen fortsat vokser samtidigt med at budgetterne krymper. Handicaprådet behandler høring af budgetmaterialet på deres møde den 24. september, hvorefter høringssvaret eftersendes.




Sagsbehandling siden den 28. september 2015

Siden behandlingen i Økonomiudvalget har Liberal Alliance og Frie Liberale meddelt, at partierne ønsker at trække forslagene vedrørende de udvalg, der er omfattet af konstitueringsaftalen i indeværende byrådsperiode. Partierne ønsker fortsat at se på mulighederne for færre udvalg og deraf følgende omkostninger efter valget i 2017.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap. V, samt Budget- og regnskabssystem for kommunerne

Kompetence

Byrådet, efter indstilling fra Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget vedtager et budgetforslag for 2016-2019, der oversendes til byrådets 2. behandling
  2. At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  3. At kirkeskatten fastsættes til 0,62 pct. i 2016
  4. At personskatteprocent, grundskyld og dækningsafgift fastsættes
  5. At byrådet på mødet i november 2015 endeligt fastsætter taksterne med udgangspunkt i budgetvedtagelsen 2016-2019.
  6. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL-justeringer mv.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Økonomiudvalget stemte om ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten (bilag 6):


For stemte: 2 Liste F og Liste Ø


Imod stemte: 9 Liste A, Liste B, Liste C, Liste I, Liste O og Liste V


Forslaget faldt dermed.


Dernæst stemte Økonomiudvalget om ændringsforslag fra Liberal Alliance og Frie Liberale (Bilag 5)


For stemte: 1: Liste I


Imod stemte: 10 Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste O, Liste V og Liste Ø


Forslaget faldt dermed.


Herefter stemte Økonomiudvalget om budgetforlig 2016-2019 (Bilag 1a, 1b, 1c og 1d)


For stemte: 8 Liste A, Liste B, Liste C, Liste O og Liste V


Imod stemte: 3 Liste F, Liste I og Liste Ø


Forslaget blev dermed vedtaget og indstillingens punkt 1-3 og 5-6 anbefales af Økonomiudvalget til godkendelse.


Økonomiudvalget indstiller, at de to reserver på anlæg og drift samles i en samlet reserve på driften.


Ad. Indstillingens punkt 4 anbefaler Økonomiudvalget, at personskatteprocent, grundskyld og dækningsafgift jvf. budgetforliget fastholdes uændret.


Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod, idet de ønsker en forhøjelse af indkomstskatten på 0,3 procent.


Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod indstillingens punkt 3, fordi de ønsker, at kirkeskatten skal omfatte alle udgifter til folkekirken.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Byrådet stemte om ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten (bilag 6):


For: 2 (Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Dorte Beyer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Forslaget faldt dermed.


Dernæst stemte byrådet om ændringsforslag fra Liberal Alliance og Frie Liberale (Bilag 5)


For: 2 (Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I))


Imod: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Dorte Beyer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Forslaget faldt dermed.


Herefter stemte byrådet om budgetforlig 2016-2019 (Bilag 1a, 1b, 1c og 1d)


For: 23 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Dorte Beyer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Imod: 4 (Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Hanne Berg (F), Helle Abild Hansen (I), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Forslaget blev dermed vedtaget og indstillingens punkt 1-3 og 5-6 blev godkendt.


Byrådet besluttede, at de to reserver på anlæg og drift samles i en samlet reserve på driften.


Ad. Indstillingens pkt. 4 besluttede byrådet, at personskatteprocent, grundskyld og dækningsafgift jvf. budgetforliget fastholdes uændret, og at kirkeskatten fastsættes til 0,62 procent.


Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod, idet de ønsker en forhøjelse af indkomstskatten på 0,3 procent.


Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod indstillingens punkt 3, fordi de ønsker, at kirkeskatten skal omfatte alle udgifter til folkekirken.


Byrådet besluttede, at budgetreserver og indefrosne overførsler flyttes fra politikområde 16 til politikområde 17.

Nr.122 - Ekstraordinær budgetopfølgning pr 31.08.15

Sagsnr.: 15/25367

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

I forbindelse med budgetrevisionen pr. 30. juni 2015 besluttede Byrådet, at der af hensyn til udfordringerne på kommunens samlede likviditet skal gennemføres en ekstra budgetopfølgning pr. 31.8.2015. Endvidere fremlægges til godkendelse dispensationsansøgninger fra gældende overførselsregler.

Sagsfremstilling og økonomi

Med afsæt i kommunens aktuelt lave kassebeholdning blev det ved budgetrevisionen 30/6 besluttet at fremlægge en ekstraordinær budgetopfølgning baseret på forbruget pr. 31. august.

 

Det samlede resultat ses nedenfor. Budgetopfølgningen peger på, at der ventes et samlet merforbrug på driften i 2015 på i alt 22,7 mio. kr.


Oversigt
Alle pol (ekskl. Anlæg og finansiering)

Vedtaget Budget 2015

Korrigeret Budget 2015

Regnskab pr. 31.08.15

Forventet regnskab 2015

Forventet

mer-/mindre-

forbrug

Indsatsstyret

Brutto udgifter

1.268.267

1.279.824

817.962

1.291.091

 

Brutto indtægter

-305.147

-298.650

-209.555

-290.850

 

Netto

963.120

981.174

608.407

1.000.241

19.067

Rammestyret

Brutto udgifter

1.521.462

1.536.113

1.042.230

1.541.408

 

Brutto indtægter

-166.761

-187.493

-126.355

-189.197

 

Netto

1.354.701

1.348.620

915.875

1.352.211

3.591

I alt

2.317.821

2.329.794

1.524.282

2.352.452

22.658

 

Den primære årsag til det forventede merforbrug er det tidligere varslede budgetbehov på handicap og socialpsykiatri, der skyldes en sammenhæng mellem en øget efterspørgsel og at den forudsatte besparelse på 25 mio. kr. på politikområdet i 2015 ikke kan forventes fuldt implementeret i 2015. Budgetbehovet er vurderet til 21 mio. kr. Hertil kommer forventede merudgifter på en række institutioner på primært ældre- og skoleområderne, jf. nedenfor.

 

Som det ses af ovenstående tabel er en overvejende del af det forventede merforbrug på de indsatsstyrede områder (19,1 mio.kr), som ikke er omfattet af overførselsreglerne, hvorfor denne merudgift dækkes via kassen.

 

Merudgifterne på 3,6 mio. kr. på det rammestyrede område vil også medføre et kassetræk i 2015, men vil, jf. de gældende overførselsregler, skulle indhentes igen i 2016.

 

På anlægsområdet forventes fortsat et mindreforbrug på ca. 10 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til budgetrevisionen pr. 30.6.

 

Isoleret betragtet vil kassebeholdningen ikke kunne bære et træk på 22,7 mio. kr.

 

I genopretningssagen behandlet i maj blev det imidlertid besluttet, at der skulle henlægges 30 mio. kr. til at imødekomme udfordringer gennem 2015. Ved budgetrevisionerne 30.4 og 30.6 er der udmøntet i alt 20 mio. kr. heraf. Derved er der principielt 10 mio. kr. tilbage af de henlagte midler svarende til ca. halvdelen af den aktuelle udfordring.

 

Hertil kommer, at der i det indgåede budgetforlig for 2016 indgår et løft af driftsreserven til 30 mio. kr. i 2016, netop for at kunne imødegå et ekstraordinært træk på kassen i regnskab 2015. Budgetforliget for 2016-2019 tager således højde for merforbruget i 2015 og administrationen vurderer på den baggrund, at budgetopfølgningen ikke skaber behov for nye initiativer på nuværende tidspunkt.

 

Nedenfor ses en opdateret likviditetsprognose såfremt det forventede regnskabsresultat 2015 opgjort ved BR 31. august 2015 realiseres. Dette vil betyde, at 2015 påføres ekstra udgifter for 22,6 mio.kr.

 


I den netop gennemførte budgetrevision pr. 30.06.15 fremgik det, at der er flere institutioner, der er udfordret på at kunne overholde 2015-budgettet, og derfor søger byrådet om dispensation for overførselsreglerne – ingen overførsel af underskud i 2015. 

 

Der er modtaget dispensationsansøgninger på i alt 13,1 mio. kr. (se bilag 2). Langt den overvejende del af dette merforbrug vil blive dækket ind af mindreforbrug på andre rammestyrede områder, hvorfor kassetrækket samlet set kun vil blive 3,6 mio.kr.

 

På skoleområdet har der tidligere været truffet beslutning om, at køb af nye møbler i forbindelse med skolereformen blandt andet blev finansieret af 2016-budgettet ved at skolerne trak på overførslerne i 2015. Det og andre særlige omstændigheder er en del af forklaringen på behovet for en dispensation for overførselsreglerne. Hvis byrådet træffer beslutning om ikke at give dispensation, vil de berørte institutioner skulle bringe budgettet i balance i 2015.

 

Det bemærkes, at med en enkelt undtagelse, er der ingen af de institutioner, der beder om dispensation, der har fået indefrosset overførsler.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det forventede regnskabsresultat fordelt på politikområder tages til efterretning
  2. At de modtagne dispensationsansøgninger imødekommes

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.123 - Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening søger om en forlængelse af lejeaftalen vedr. gymnastiksalen i Egedalshallen

Sagsnr.: 15/25113

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til en forlængelse af den eksisterende lejeaftale mellem Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening og kommunen vedr. leje af gymnastiksalen i Egedalshallen.

Sagsfremstilling og økonomi

Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening har den 13. august 2015 søgt om en forlængelse af lejeaftalen vedr. gymnastiksalen i Egedalshallen for endnu en perioden på ca. 1 år til foreningens fredagsaktiviteter.


Foreningen ønsker lejeaftalen forlænget fra 1. oktober 2015 til 31.12.2016, der omfatter leje af gymnastiksalen i Egedalshallen 1½ time om fredagen i tidsrummet kl. 12.45 – 14.15 i sommerperioden og i tidsrummet kl. 11.45-13.15 i vinterperioden.


Ved foreningens fredagsaktiviteter deltager ca. 100 – 150 personer og foreningen oplyser, at denne aktivitet til dato har foregået uproblematisk i forhold til andre brugere af Egedalshallen.


Foreningen oplyser, at der fortsat arbejdes for at finde en permanent løsning i forhold til foreningens udfordringer med hensyn til lokaler, samt at foreningen er i dialog med kommunen om mulige byggegrunde til et nyt kulturhus.


Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at der i ansøgningen fortsat er tale om fredagsaktiviteter i regi af foreningen, der må betragtes som egentlige kirkelige handlinger.


Administrationen bemærker, at udvalget på mødet den 10. september 2014 lagde vægt på, at foreningen hurtigst muligt selv finder en permanent løsning for egne lokaler til foreningens aktiviteter.


Administrationen bemærker, at lejeprisen fortsat er 250 kr. pr. time, og at lejen er fastsat ud fra lejeprisen af sale i andre sammenlignelige kommuner.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Lejeindtægten vil årligt være 19.500 kr. ved en udlejepris på 250 kr. pr. time i 1½ time pr. uge i 52 uger.

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget

Kommunikation

Ansøger modtager besked om udvalgets afgørelse

Indstilling

  1. At lejeaftalen vedr. gymnastiksalen i Egedalshallen mellem Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening og kommunen forlænges frem til 31. december 2016.
  2. At der for leje af gymnastiksalen i Egedalshallen opkræves en udlejepris på 250 kr. pr. time.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-09-2015

Vedtog at forlænge lejeaftalen vedr. gymnastiksalen i Egedalshallen mellem Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening og kommunen frem til 1. maj 2016 og vedtog, at lejen for gymnastiksalen i Egedalshallen opkræves med 250 kr. pr. time.


Flemming Rømer (O) stemte imod, idet han ønsker at fastholde lejekontraktens udløb pr. 1. oktober 2015.


Flemming Rømer (O) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkendte Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling efter afstemning.


For stemte 22: Liste A, Liste B, Christian de Jonquiéres (C), Liste D, Liste F, Liste V og Liste Ø.


Imod stemte 5: Ulla Hardy-Hansen (c), Flemming Rømer (O) og Kim E. Jensen (O), Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I)

Nr.124 - CPH Film Fund - Ansøgning om støtte

Sagsnr.: 15/26370

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til en ansøgning om støtte til CPH Film Fund.

Sagsfremstilling og økonomi

CPH Film Fund har ved brev af 25. august 2015 til borgmesteren ansøgt om et tilskud på 100.000 kr. pr. år i årene 2016-2018 til filmproduktion i hovedstadsområdet.


Copenhagen Film Fund oplyser i ansøgningen, at fonden blev etableret i 2013 af en del private aktører og brancheorganisationer indenfor film- og tv-branchen i DK samt 8 hovedstadskommuner med København og Region H som de største bidragsydere. Fonden blev skabt med det formål at skabe vækst, beskæftigelse og synlighed til regionen gennem investeringer i større udenlandske og danske film og tv-produktioner.


Fondens investeringer i den første periode fra 2013 til 2015 har været medvirkende til at tiltrække serier som Wallander, Broen sæson III og den internationale spillefilm ’The Danish Girl’. Ligeledes har Fondens investeringer også medvirket til, at animationsselskabet Nørlum har etableret sig i København. Fonden vurderer, at man med udgangspunkt i en investeringskapital på Dkk 30 mio., i perioden har tiltrukket og investeret i danske og internationale produktioner med en samlet værditilvækst på 170 mio. (BNI-bidrag) og 300 årsværk (fuldtidsbeskæftiget) til følge.

Fonden medvirker dermed til at skabe vækst og beskæftigelse i

hovedstadsregionen.


Fonden ønsker at øge finansieringen for årene 2016-2018 og har derfor henvendt sig til bl.a. Fredensborg Kommune med ønske om et tilskud på 100.000 kr. årligt i 3 år. Fonden arbejder for et finansieringsgrundlag på 30 mio. kr. årligt i de tre år, eller 90 mio. kr. i alt.


Fredensborg Kommune har i 2014 ydet 1 mio. kr. i støtte til produktion af filmen ”Familien Jul”. Byrådet har i maj 2015 givet afslag på støtte til ”Familien Jul 2”.


Der er ikke afsat budget til tilskud til filmproduktion.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

CPHFF Ansøgning (132322/15)

CPHFF Finansiering og Drift (132329/15)

CPHFF Strategi 2016 (132328/15)

CPHFF Effekter (132326/15)

CPHFF Effekter 2013-15 (132325/15)

Indstilling

  1. At der gives afslag på ansøgningen om støtte til CPH Film Fund.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


Thomas Bak (V) anbefaler, at der afsøges en fælles kommunal holdning til spørgsmålet i Region Hovedstaden.


For stemte: 1 Thomas Bak (V)


Imod stemte: 10 Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste O, Thomas Elgaard (V) og Liste Ø.


Forslaget faldt dermed.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.125 - Ansøgning om arealsammenlægning på tværs af kommunegrænsen.

Sagsnr.: 15/24416

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

En ansøger ønsker at foretage matrikulær sammenlægning af sine 3 ejendomme. Den ene store ejendom ligger i Helsingør Kommune, de to andre små ejendomme ligger i Fredensborg Kommune. I forbindelse med den matrikulære sammenlægning ansøges der om, at de to ejendomme, der i dag ligger i Fredensborg Kommune fremover kommer til at ligge i Helsingør Kommune. De 2 ejendomme der i dag ligger i Fredensborg Kommune udgør til sammen et areal på 217 m2, heraf vej 128 m2.


Der skal tages stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Ejeren af matr. nr. 2 bm Tibberup By, Egebæksvang beliggende i Helsingør Kommune og af matr. numrene 1 ax og 27 l Krogerup, Humlebæk beliggende i Fredensborg Kommune ønsker at foretage matrikulære ændringer, således at de to ejendomme, der er beliggende i Fredensborg Kommune, overføres til Helsingør Kommune, fordi ejerens grund i dag skæres over af kommunegrænsen.


Det skal fremhæves, at kommunen ikke ejer nogen af de involverede ejendomme. To af dem er blot beliggende i Fredensborg Kommune.



Matr. nr. 1 ax Krogerup By, Humlebæk udgør et areal på 207 m2, heraf vej 118 m2.


Matr. nr. 27 l Krogerup By, Humlebæk udgør 10 m2, heraf vej 10 m2.


Ved den ønskede matrikulære ændring ”flyttes” således i alt 217 m2, heraf vej 128 m2 fra at være beliggende i Fredensborg Kommune til at være beliggende i Helsingør Kommune.


Ved den matrikulære ændring vil Fredensborg Kommune fremtidigt miste grundskylden for arealerne. Grundskylden udgjorde i 2015 1.180 kr.


I sin ansøgning skriver ansøger, at han ved de ønskede matrikulære ændringer vil være i stand til at etablere 2 matrikler på henholdsvis ca. 600 m2 og ca. 500 m2 inden for Helsigør Kommunes grænse. Den største grund vil være bebygget med et sommerhus på 155 m2 som i dag, medens den mindre grund, der indeholder de overførte arealer fra Fredensborg Kommune, vil kunne bebygges med et nyt mindre sommerhus.


Administrationen bemærker, at de to arealer ansøgeren ejer i Fredensborg Kommune er for små til, at de kan bebygges enkeltvis eller sammen. Det er endvidere således, at der ikke må bygges henover et matrikelskel. I det foreliggende tilfælde er matrikelskellet ovenikøbet samtidigt kommunegrænse. Når ansøgeren således ønsker at opføre et nyt sommerhus på det areal, der udgøres af de tre matrikler tilsammen, forudsættes det, at der foretages arealoverførsler matriklerne imellem og således, at alle matriklerne herefter er beliggende i den samme kommune. I dette tilfælde i Helsingør Kommune, hvor den største og bebyggede matrikel er beliggende.


Administrationen har deltaget i et møde med ansøgeren, Helsingør Kommune og ansøgerens landinspektør. Her fremhævede ansøgeren, der er dansker til daglig bosiddende i Schweiz, at han ønsker at bevare tilknytningen til området, hvor hans familie i mange år har haft sommerhus, senest siden 1993 på ejendommen matr. nr. 2 bm Tibberup. Han ønsker nu at sælge det ”gamle hus” på grunden på 600 m2 og at bygge et nyt hus til sig selv på grunden på 500 m2.


Administrationens bemærkninger.

En matrikulær ændring hen over kommunegrænsen, som den ansøgte, skal i overensstemmelse med ”lov om landets inddeling i kommuner og regioner” dels godkendes af de to involverede kommuner dels godkendes af Indenrigsministeriet. For Fredensborg Kommunes vedkommende vil en eventuel godkendelse derfor være betinget af, at arealoverførslen godkendes dels af Helsingør Kommune, dels af Indenrigsministeriet.

Bevilling

Såfremt den ansøgte arealoverførsel godkendes, vil kommunen miste en årlig grundskyldsindtægt på 1.180 kr.

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

I alt, drift

69400080/076894

1

1

1

1

I alt, anlæg

0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Retsgrundlag

Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende samarbejder.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At den ansøgte overførsel af et areal på 217 m2, heraf vej 128 m2 godkendes på betingelse af, at overførslen ligeledes godkendes af Helsingør Kommune og af Indenrigsministeriet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.126 - Domea Fredensborg - ansøgning om fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning

Sagsnr.: 15/23992

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til Domea Fredensborgs ansøgning om fritagelse for at afholde tab på fraflyttede lejere af selskabets dispositionsfond.

Sagsfremstilling og økonomi

Domea Fredensborg fremsendt ansøgning om fritagelse for dispositionsfondens dækning af tab ved fraflytninger.


En dispensation vil indebære, at afdelingernes tab ved fraflytninger i stedet, på samme måde som hidtil, kan dækkes af afdelingerne selv primært af de midler, der allerede er henlagt til dækning af tab ved fraflytninger under den tidligere ordning.


Dispositionsfonden er boligorganisationens sikkerhedskapital. Fonden kan træde til, hvis organisationen eller en eller flere boligafdelinger har økonomiske problemer, der truer organisationens eller boligafdelingernes videre drift. Fonden kan også låne eller give penge til modernisering og forbedring i boligafdelingerne. Derudover skal fonden dække en del af boligafdelingernes eventuelle tab i forbindelse med fraflytning. Der er i lovgivningen fastsat regler for, hvor mange penge der som minimum

skal være til rådighed i fonden pr. bolig. Er minimumsbeløbet ikke nået, er det nødvendigt at opkræve et bidrag til fonden fra beboerne, jf. nedenfor.

Domea Fredensborg består af følgende afdelinger med almene familieboliger: Egeparken, Bøgelunden og Frøparken. Desuden ”de skæve boliger” på Højsagervej/Langerødvej og ældreboligafdelingerne: Brønsholmdal, Chrst. Boecksvej og Humlebæk Seniorpark.


Selskabet skriver i sin ansøgning, at man er udfordret af en meget lav egenkapital samt det forhold, at nogle af afdelingerne har et relativt højt huslejeniveau samt et beskedent opsparingsniveau. Ændringen pr. 1. april 2013 i almenboliglovens § 20, stk. 2, hvorefter dispositionsfonden fremadrettet skal dække tab ved fraflytninger udover 313 kr. pr. lejemål i den enkelte afdeling, er derfor en udfordring for Domea Fredensborg.


Selskabet anfører videre, at den disponible del af dispositionsfonden ved regnskabsafslutningen pr. 30/6 2014 udgjorde 290.215 kr. svarende til 921 kr. pr. lejemålsenhed. I henhold til lovgivningen skal der foretages indbetalinger til dispositionsfonden indtil denne udgør 5.480 kr. pr. lejemålsenhed, og i henhold til Landsbyggefonden regnskabsdatabase er en gennemsnitlig dispositionsfond for et alment boligselskab på 13.899 kr. Altså ligger Domea Fredensborgs dispositionsfond langt under det lovgivningsmæssige anbefalede niveau, og ikke mindst meget langt under et gennemsnitligt niveau.


Tilsvarende udgør arbejdskapitalen (den del af egenkapitalen, der hidrører fra overførte årsresultater) 236.306 kr., hvorfor den samlede formue (290.215 + 236.306 = 526.521 kr.) er meget beskeden i selskabet og i praksis på et niveau, hvor det er umuligt at hjælpe afdelinger, som kommer i behov for ekstraordinær støtte. De få midler, der er, ønsker man at reservere til andet end til dækning af tab ved fraflytninger.


Selskabet oplyser, at afdelingerne har følgende fraflytningsbeløb til inkasso pr. 30/6 2015:


 

Til inkasso

Henlagt efter gl. ordning

 

Kr.

Kr.

Egeparken

106.000

101.000

Bøgelunden

27.000

344.000

Frøparken

20.000

193.000

Højsagervej

44.000

0

I alt

197.000

-


Øvrige afdelinger er kategoriseret som ældreboliger, hvor der ikke er udgifter til tab ved fraflytninger. Såfremt det beløb, der aktuelt er til inkasso (197.000 kr.) må afskrives vil det yderligere indskrænke dispositionsfonden/selskabets formue.


Selskabet oplyser, at man ikke umiddelbart lider foruroligende store tab ved fraflytninger. I det senest afsluttede regnskab udgjorde det 110.000 kr. Fra andre selskaber er det erfaringen, at enkelte specifikke tab på fraflytningssager kan blive meget dyre, selvom der gøres alt, hvad der er muligt inden for lovgivningens rammer for at opkræve det skyldige beløb hos fraflytter.


Selvom den ansøgte disposition ikke øger den samlede formue i selskabet og selskabets afdelinger nævneværdigt, så giver den organisationsbestyrelsen bedre mulighed for at regulere pengestrømmene i retning af de afdelinger, der har det største behov.


Ansøgningen om fritagelse for at dække tab ved fraflytninger af dispositionsfonden ønskes med virkning fra regnskabsåret 1/7 2015 – 30/6 2016.


Administrationen bemærker, at man ved de afholdte styringsdialogmøder har udtrykt sin bekymring for de lave hensættelsesbeløb, der generelt er i boligorganisationens afdelinger. Administrationen har opfordret boligorganisationen til at forhøje sine hensættelser. Udfordringen er imidlertid, at lejen i afdelingerne i forvejen er relativ høj, og at der derfor er grænser for hvor meget, lejerne kan bære. Administrationen anbefaler, at boligselskabet afkræves en handleplan for hvordan og hvornår, man vil bringe dispositionsfonden op på det niveau, hvor indbetalinger ikke længere er krævede efter loven.


Byrådet har på sit møde den 27/10 2014 i en tilsvarende sag gav Fredensborg Boligselskab en 5-årig dispensation på betingelse af, at der i de respektive afdelinger igen henlægges til tab på fraflyttede lejere, således at de konti, de nu vil blive anvendt, i videst muligt omfang genopbygges. Administrationen kan anbefale, at der gives Domea Fredensborg en tilsvarende dispensation.


Såfremt Byrådet vælger ikke at give den ansøgte dispensation, vil tab på fraflytninger efter de nye regler skulle dækkes af dispositionsfonden. Når denne er tom, vil boligorganisationen ikke have nogen midler til at komme afdelinger med behov for hjælp til undsætning. Der vil i den situation kunne forventes betydelige lejeforhøjelser i de berørte afdelinger.


Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at hente støtte eller tilskud fra Landsbyggefonden i den foreliggende anledning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der meddeles Domea Fredensborg dispensation til i regnskabsåret 2015/2016 og de følgende 4 regnskabsår at dække tab på fraflyttede lejere af selskabets dispositionsfond. Tabene dækkes i stedet af de respektive afdelinger.
  2. At dispensationen betinges af, at der i de respektive afdelinger igen henlægges til tab på fraflyttede lejere, således at de konti, der nu vil blive anvendt, i videst muligt omfang genopbygges.
  3. at Domea Fredensborg afkræves en plan for, hvordan og hvornår man vil bringe dispositionsfonden op på det niveau, hvor indbetalinger ikke længere er krævede efter loven.
  4. Tilsynet vil følge situationen nøje og vil på kommende styringsdialogmøde drøfte denne med boligorganisationen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Sagen blev udsat.

Nr.127 - Folkeafstemning den 3. december 2015

Sagsnr.: 15/25996

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Statsministeren har oplyst, at der skal afholdes folkeafstemning i Danmark den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.


Den 8. oktober 2015 fremsættes lovforslaget, og fra denne dag er der afklaring om afstemningstemaet, der skal stemmes om.


Der er en række forhold som Byrådet allerede nu inden folkeafstemningen kan tage stilling til:


  • Valgstyrere
  • Valg af formænd for valgstyrerne
  • Udpegning af tilforordnede vælgere
  • Diæter
  • Brevstemmeafgivning
  • Indkaldelse af administrativt personale om aftenen
  • Gratis kørsel for ældre/gangbesværede vælgere
  • Økonomi
  • Yderligere bemærkninger

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har den 31. august 2015 besluttet at ændre antallet af valgsteder fra 9 til 8 valgsteder som forsøg ved denne folkeafstemning. Der vil være ét valgsted i Kokkedal og valgstedet vil være i Egedalshallen.



I nedenstående er der taget højde for dette.


1. Valgstyrere

Der er tradition for at udpege 5 valgstyrere for hvert valgsted. Det er lagt til grund, at dette er uændret.


Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg efter d’Hondts metode, jfr. Styrelsesloven, med mindre andet aftales i Byrådet.


Den forholdsmæssige fordeling af de 40 pladser vil efter d’Hondts metode blive:


A: 15

B:  3

C:  3

D:  1

F:  1

I:   1

O:  3

V: 11

Ø:  1

Frie Liberale: 1



Det indstilles, at der udpeges 5 valgstyrere til hvert valgsted fordelt efter forholdstalsvalg (D’Hondts metode).



2. Valg af formænd for valgstyrere


Der skal udpeges en formand blandt valgstyrerne til hvert af de 8 valgsteder.


Ved valg efter forholdstal er A og V sikret følgende pladser:


A: 4

V: 3


Til den sidste plads som valgstyrerformand skal der trækkes lod mellem B, C og O.


Det indstilles, at A og V tildeles henholdsvis 4 og 3 pladser som valgstyrerformænd og at der trækkes lod mellem B, C og O om den sidste plads.



3. Udpegning af tilforordnede


Byrådet udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under et blandt vælgerne i kommunen.


Det foreslås at der udpeges 7 tilforordnede pr. valgsted, dog 8 på afstemningssted Asminderød, 12 på afstemningssted Kokkedal og 3 i Karlebo.


Antallet er nedsat med 2-3 tilforordnede pr. valgsted i forhold til folketingsvalget i sommer, da stemmeprocenten forventes at være noget lavere ved folkeafstemningen.


Antallet af tilforordnede vælgere vil således blive 58 og ved valg efter forholdstalsmetoden vil fordelingen blive som følger:


A: 20

B:  4

C:  4

D:  2

F:  2

I:  2

O:  4

V: 16

Ø:  2

Frie Liberale: 2


Partierne vil få tilsendt nærmere information omkring det praktiske ved udpegningen af valgstyrere og tilforordnede.


Det indstilles, at der udpeges 58 tilforordnede fordelt efter forholdstalsmetoden.



4. Diæter


Byrådet kan fastsætte en diætsats på min. 810 kr. og max. 2.025 kr.


Det indstilles, at diætsatsen til valgstyrere og tilforordnede fastsættes som ved folketingsvalget i 2015 til 2.025 kr.



5. Brevstemmeafgivning


Evalueringerne fra de sidste valg har vist at muligheden for at brevstemme på bibliotekerne har været en stor succes, hvorfor dette naturligt tilbydes igen ved folkeafstemningen.


Der vil være mulighed for at brevstemme fra den 8. oktober i Rådhuset Borgerservice og i Borgerservice på bibliotekerne.


I de sidste to uger op til folkeafstemningen vil man have mulighed for at brevstemme på bibliotekerne i hele bibliotekets åbningstid. Herudover vil der være mulighed for at brevstemme på Rådhuset de sidste to lørdage op til folkeafstemningen fra kl. 10-13. Endvidere vil åbningstiden i Borgerservice den sidste uge være udvidet til kl. 18. Sidste dag for brevstemmeafgivning er den 1. december 2015.


Til at modtage brevstemmer forud for valget i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m. skal der udpeges to tilforordnede.



Det indstilles, at A og V udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m.



6. Indkaldelse af administrativt personale til valgaftenen


Erfaringerne med at benytte vægte til at kontrollere antallet af stemmesedler i de optalte bundter har været gode og der indkøbes vægte til alle valgstederne ved dette valg.


Det skønnes at indkøb af vægte, den forventede lavere stemmeprocent og stemmesedlens størrelse kan reducere antallet af ekstra personale om aftenen.


Det indstilles, at der kun på de to store valgsteder Asminderød og Kokkedal indkaldes ekstra administrativt personale til om aftenen. Antallet aftales mellem valgstyrerformand og administrationen.



7. Gratis kørsel for ældre/gangbesværede vælgere


Det indstilles, at der i lighed med tidligere valg tilbydes gratis befordring af ældre/gangbesværede til og fra valgstederne.



8. Økonomi


Udgiften til det kommende valg forventes at blive på ca. 950.000 kr. I 2015 var der et budget på 842.000 kr. som er brugt til valg tidligere på året. Der er derfor behov for en ny bevilling.




Yderligere bemærkninger


Valgbestyrelsen

Valgbestyrelsen består af 4 medlemmer fra hver af de to kommuner i Valgkredsen (Hørsholm og Fredensborg).

 

På byrådets konstituerende møde blev følgende medlemmer og stedfortrædere valgt for Fredensborg Kommune:

 

Medlem:                                      Stedfortræder:

Thomas Lykke Pedersen                Per Frost Henriksen

Ulla Hardy-Hansen                        Christian de Jonquieres

Flemming Rømer                          Kim E. Jensen

Thomas Elgaard                           Thomas Bak

 

 

Digitale Valglister

Der vil i lighed med tidligere blive benyttet digitale valglister til valget og der vil være IT-folk til stede på alle valgstederne fra morgenstunden på valgdagen.

 

 

Gratis kaffebord til vælgerne

Vælgerne vil få tilbudt gratis kaffe/te og kage på valgstederne.



Røde kuglepenne

Der vil blive benyttet røde kuglepenne som skriveredskab i stemmeboksene.




Exitpolls og indsamlinger

Ansøgninger om indsamlinger på valgstederne godkendes, under forudsætning af at indsamlingen foregår ubemandet. Der gives tilladelse til at foretage exitpolls på valgstederne efter nærmere aftale med valgstyrerformanden på stedet.



Fintællingen

Fintællingen vil foregå den 4. december kl. 8.00 i Rådhuskælderen på Rådhuset.


Normalt foregår fintællingen i Egedalshallen, men da vi forventer en lille stemmeseddel, en stemmeprocent noget lavere end ved et folketingsvalg, og færre ansatte til at tælle vil Rådhuskælderen være egnet til fintællingen.

Bevilling

Ansøgning om tillægsbevilling på 950.000 kr. vil indgå i budgetrevisionen pr. 30.11.2015.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der vil ud over den sædvanlige annoncering om åbningstid for brevstemmeafgivning m.m., informeres særligt om sammenlægning af de to valgsteder i Kokkedal.

Indstilling

  1. At der udpeges 5 valgstyrere til hvert valgsted fordelt efter forholdstalsvalg (d’Hondts metode)

  1. At A og V tildeles henholdsvis 4 og 3 pladser som valgstyrerformænd og at der trækkes lod mellem B, C og O om den sidste plads

  1. At der udpeges 58 tilforordnede fordelt efter forholdstalsmetoden.

  1. At diætsatsen til valgstyrere og tilforordnede fastsættes som ved folketingsvalget 2015 til 2.025 kr.

  1. At A og V udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m.

  1. At der kun på de to valgsteder Asminderød og Kokkedal indkaldes ekstra administrativt personale til om aftenen. Antallet aftales mellem valgstyrerformand og administrationen, samt

  1. At der tilbydes gratis befordring af ældre/gangbesværede til og fra valgstederne

  2. At bevillingen medtages i budgetrevisionen pr. 30.11.15.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


For så vidt angår indstillingens pkt. 2 fik Liste C tildelt den sidste plads ved lodtrækning.


Økonomiudvalget anmodede administrationen om at sende en orientering, så snart information fra ministeriet foreligger.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.128 - Nyt medlem af Handicaprådet

Sagsnr.: 15/26116

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

DH-Fredensborg indstiller nyt medlem til Fredensborg Handicapråd.

Sagsfremstilling og økonomi

På Byrådets møde den 27.1.2014 valgtes 7 medlemmer og 7 personlige stedfortrædere til Fredensborg Handicapråd efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, Fredensborg.


Et af medlemmerne - Michelle Mathiasen – ønsker at udtræde af Handicaprådet.


DH-Fredensborg indstiller, at Nete Kegel udpeges som nyt medlem af Handicaprådet.


DH-Fredensborg indstiller samtidigt, at den i 2014 udpegede personlige stedfortræder – Inge Ziesner – fortsætter som stedfortræder.

Retsgrundlag

Retssikkerhedsloven § 37a.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse om udpegning til Handicaprådet og DH-Fredensborg.

Indstilling

  1. At Byrådet udpeger Nete Kegel til medlem at Handicaprådet.

  1. At Byrådet taget til efterretning, at Inge Ziesner fortsætter som personlig stedfortræder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.129 - Fastsættelse af mødekalender for Byråd og fagudvalgene i 2016 BY

Sagsnr.: 15/15937

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Forslag til mødeplan for Byråd og fagudvalgene. Byrådet skal tage stilling til forslag til egne mødedatoer i 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Mødestart:

Lukket kl. 17:30

Åbent kl. 18:00



Mandag 25. januar

Mandag 29. februar – samt temamøde

Tirsdag 29. marts

Mandag 25. april – samt temamøde

Mandag 30. maj

Mandag 27. juni – samt temamøde


Budgetseminar 26. og 27. august


Mandag 5. september + 1. behandling

Mandag 26. september + 2. behandling

Mandag 31. oktober – samt temamøde

Mandag 21. november

Mandag 19. december


Møder i øvrige udvalg, komitéer, råd, samt de obligatoriske årsmøder, vil blive tilføjet kalenderen når mødedatoerne er offentliggjort.


Økonomiudvalget behandlede sagen vedrørende mødekalender for 2016 på deres møde den 28. september 2015, hvor følgende blev protokolleret:


Godkender administrationens indstilling dog med ændring af afvikling af fagudvalgsmøderne i juni, således at Økonomiudvalget anbefaler, at byrådsmødet i juni 2016 afvikles den 20. juni 2016 fremfor den 27.juni 2016. Som konsekvens heraf anbefales at følgende møder flyttes:

 

 

Fra

Til

Børne – og Skoleudvalget

6.6.16

31.5.16

Plan, Miljø og Klimaudvalget

7.6.16

1.6.16

Fritids – og Idrætsudvalget

8.6.16

2.6.16

Kulturudvalget

13.6.16

6.6.16

Social – og Seniorudvalget

14.6.16

7.6.16

Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalget

15.6.16

8.6.16

Økonomiudvalget

20.6.16

13.6.16

Byrådet

27.6.16

20.6.16

  

Den endelige fastlæggelse af mødedatoerne i de respektive fagudvalg aftales endeligt i de enkelte fagudvalg på førstkommende møde.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At forslag til mødeplan godkendes.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.130 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016

Sagsnr.: 15/24650

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde forelægges Byrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

 

Rammeaftale 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien og Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Rammeaftale 2016 skal være fastsat senest den 15. oktober 2015 og træder i kraft 1. januar 2016.

 

Fra i år skal Udviklingsstrategi og Styringsaftale godkendes samlet.

 

Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.

 

Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

 

Analysen afdækkede følgende tendenser:

·         Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde.

·         Der vurderes således ikke at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

·         Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger, behovet for sikring af de specialiserede kompetencer og tilpasning af tilbudsviften til kommunernes og målgruppernes behov bevirker dog, at der i 2016 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud.

·         Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere.

·         En række kommuner peger på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap.

·         Tilsvarende peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og sammensatte vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed.

·         Derudover oplever kommunerne generelt en øget diagnosticering af mennesker med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.

·         Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion, forebyggelse, og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet.

·         Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv.

·         Belægningen i de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, er gennemsnitligt set forholdsvis høj (96 procent).

·         Driftsherrerne af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, forventer ikke væsentlige ændringer i antallet af pladser i tilbuddene i 2016 og årene fremover.

De ovennævnte tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi.

 

De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1.    Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre

2.    Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.

3.    Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene

4.    Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

    

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen vil være et centralt element.

 

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

·         Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

 

Styringsaftale 2016

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.

 

Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

 

Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016.

Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

 

Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015.

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelser indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

-      Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.

-      Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

 

Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen.

Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste ramme for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.

 

Styrings- og udviklingstiltag i Styringsaftale 2016

KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder:

 

·         At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

·         At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere på myndighedssiden.

·         At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksibel tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling.

·         At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen.

·         At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.

·         At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne.

·         At driftsherrerne har fokus på faglige metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden.

 

Handicaprådet behandlede sagen på deres møde den 27. august 2015,

hvor følgende blev protokolleret:

 

Anbefales godkendt, idet Handicaprådet gerne ser øget fokus på nye metoder, som følge af øget diagnosticering af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om rammeaftale m.v. på det sociale område og på det almene ældreområde samt bekendtgørelse om ramme aftaler m.v. på specialundervisningsområdet.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Til Udviklingsstrategi 2016 er seks tilhørende bilag, mens der til Styringsaftale 2016 er fire tilhørende bilag. Bilagene kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: http://www.rammeaftale-h.dk/da/rammeaftale/rammeaftale-2016/

Indstilling

  1. At Byrådet godkender Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-09-2015

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 16-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Børne– og Skoleudvalget og Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.131 - Revideret regulativ for erhvervsaffald

Sagsnr.: 09/10311

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Med baggrund i lovændringer på affaldsområdet (affaldsbekendtgørelsen) samt justeringer i de enkelte affaldsordninger fremlægges hermed forslag til revision af regulativ for erhvervsaffald, til erstatning for det nuværende regulativ, vedtaget af byrådet den 26. september 2011.


Den 22. juni 2015 vedtog byrådet at sende nærværende forslag til revision af regulativ for erhvervsaffald i 4 ugers offentlig høring. Regulativforslaget har været i høring i perioden fra d. 29. juni til d. 7. august 2015.


Der er i høringsperioden ikke indgået bemærkninger.


Bemærkninger

Regulativforslaget er - på samme måde som det eksisterende - udformet således, at det består af 2 dele: En overordnet generel del (fast formuleret af Miljøstyrelsen) og en særlig del, hvor kommunens anvisnings- og indsamlingsordninger er beskrevet.


Regulativet følger således Miljøstyrelsens paradigme for standardregulativ, som er en del af affaldsbekendtgørelsen og sikrer at alle landets kommuner har fælles regler for bl.a. virksomhedernes pligter og rettigheder samt erhvervsaffaldsgebyrer.


De væsentlige ændringer er tidligere beskrevet i det politiske dagsordenspunkt fra juni 2015. Det drejer sig ordningen for dagrenovation, ordningen for genbrugspladser, ordningen for tømning af olie- og benzinudskillere og ordningen for imprægneret træ, der blev stillet ændringsforslag til. Endvidere er der udarbejdet nye ordningsbeskrivelser for hhv. bærbare batterier og akkumulatorer samt trykimprægneret træ.


Ændringerne er, som resten af regulativet for erhvervsaffald, udarbejdet i fællesskab mellem Norfors kommuner.


Alle ændringer i teksten i bilag 1 (forslag til regulativ for erhvervsaffald, maj 2015) er markeret med rødt. Der er dog foretaget konsekvensrettelser(f.eks. Norfors i stedet for Nordforbrænding) og mindre tilpasninger, som ikke giver anledning til bemærkninger.


Administrationen foreslår, at forslaget til revisionen af regulativ for erhvervsaffald godkendes i den foreliggende form og der foreliggende indhold.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Retsgrundlag

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Efter endelig vedtagelse skal regulativet ifølge lovgivningen bekendtgøres på kommunens hjemmeside.


Det er administrationens hensigt at revidere de eksisterende informationer (hjemmeside, foldere etc.) således, at de tilpasses regulativets nye bestemmelser.


Efter byrådets behandling af forslaget skal det vedtagne regulativ for erhvervsaffald offentliggøres i Miljøstyrelsens nationale regulativdatabase (NSTAR). Regulativet vil træde i kraft umiddelbart herefter.

Indstilling

  1. At det foreliggende forslag til "Regulativ for erhvervsaffald i Fredensborg Kommune" godkendes, samt
  2. At administrationen bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle ændringer i regulativet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.132 - Vedtagelse af Tillæg 6 til Spildevandsplan 2011 - Skybrudssikring af Jellerød

Sagsnr.: 15/14993

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Vedtagelse af Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2011 – Skybrudssikring af et område i Jellerød.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 22. juni 2015 at sende et forslag til Tillæg 6 til kommunens spildevandsplan i offentlig høring. Tillægget har været i 8 ugers høring og skal nu endelig vedtages. 


Med vedtagelse af Tillæg 6 hæves serviceniveauet i et område i Jellerød, så Forsyningen kan medvirke til at skybrudssikre et område bag diget til en 100 års regn.


Forslag til Tillæg 6 har været er i høring til den 4. september 2015. Der er pr. 2. september 2015 ikke indkommet høringssvar fra de omfattede ejere. Såfremt der indkommer høringssvar i de sidste dage op til fristen, vil de blive forelagt på udvalgsmødet. Såfremt der ikke indkommer høringsvar, vil Tillæg 6 til Spildevandsplanen umiddelbart kunne vedtages.


Efter vedtagelsen kan detailprojekteringen igangsættes og aftalerne med de involverede beboere kan komme på plads. Dermed forventes man at være klar til at udføre arbejdet i foråret 2016, hvor det er mest optimalt aht. jordarbejdet.

Bevilling

På Byrådsmødet . 22-6- 2015 er det besluttet at en anlægsbevilling på 100.000 kr. til dækning af kommunens udgifter i forbindelse med gennemførelse af skybrudssikringen udeholdes af anlægsstop.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens Kap 3 og 4.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Vedtagelsen af Tillæg 6 annonceres på kommunens hjemmeside

Indstilling

  1. At Spildevandstillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2011 vedtages.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.133 - Endelig vedtagelse af lokalplan F111 - for et boligområde ved Benediktevej

Sagsnr.: 15/23239

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F111 for et boligområde ved Benediktevej.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune solgte i 2014 den tidligere Asminderød Skole beliggende på Benediktevej 29 i Fredensborg, og den tilhørende parkeringsplads til firmaet Lind & Risør.

 

Området sælges til boligformål, og før der kan bygges boliger i området skal der udarbejdes en ny lokalplan. Den nye lokalplan F111 giver mulighed flere boligtyper og boligstørrelser, hvilket vil gøre det nye område attraktivt for en stor målgruppe.

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af lokalplanforslaget blev der den 11. juni 2015 afholdt borgermøde. Der deltog i alt 25 borgere hovedsagligt naboer fra lokalområdet. Der deltog også repræsentanter fra byrådet, administrationen samt Lind og Risør,


Hovedpunkterne fra borgermødet er i store træk de samme som emnerne i de bemærkninger der skriftligt er fremsendt til Kommunen. Se derfor næste afsnit.


Offentlig høring af forslag til lokalplan F111

Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 6. maj til 15. juli 2015. Der indkom i alt 6 høringssvar fra foreninger og privatpersoner og de er vedlagt som bilag. I notat af 3. august 2015 findes et kort resumé af de indkomne høringssvar.


Hovedemner i de fremsendte høringssvar er følgende:


  • Bebyggelsens højde
  • Stier i området
  • Forhold til cyklister
  • Varmeforsyning i området
  • Solenergianlæg på tage
  • Fastsættelse af regler for beplantningshøjde
  • Oprettelse af Grundejerforening

Bemærkninger og indsigelser, resumé af høringssvarene og administrationens kommentarer til disse fremgår af bilag.


Administrationens ændringsforslag til lokalplan F111

Administrationen og Lind & Risør har været i dialog om de indkomne høringssvar. Herunder forslag til ændringer i lokalplan F111:


Bebyggelsens højde


  1. § 7 stk. 16 ændres til – ”Bebyggelse må højest opføres i 1 etage uden udnyttelig tagetage og en maksimal bygningshøjde på 6 meter. Dog gælder for de 7 parceller inde i bebyggelsen markeret på kortbilag 2, at de må opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage i en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.”
  2. at § 7 stk. 5 ændres til – ”Bebyggelse må højest opføres i 2 etager og en maksimal bygningshøjde på 8 meter.”

Solenergianlæg på tage

 

  1. at § 7 stk. 6, stk. 12 og stk. 17 tilføjes følgende ” Integreres solenergianlæg i tagfladen som en del af tagbeklædningen, kan solenergianlægget dog dække hele tagfladen.”

Grundejerforeningen


  1. at § 10 stk. 4 ændres til ” Grundejerforeningen skal oprettes senest, når 50% af boligerne er solgt.”

Andre forhold

 

  1. § 7 stk. 8 ændres således at materialet ”termoglas” som mulig tagmateriale ved carporte og udhuse ændres til ”ikke reflekterende plasttermotag ”.
  2. § 8 stk. 1 tilføjes ”For de 11 parceller i delområde C som har skel til byparken og den offentlige sti gælder, at levende hegn i skel til byparken og den offentlige sti sammenfaldende med lokalplanafgrænsningen skal bestå af klippet Engriflet hvidtjørn i en maksimal højde på 1,8 meter.”
  3. § 8 stk. 1 tilføjes ”Det er tilladt i skel mod nabo at opsætte et fast hegn i træ med en maksimal højde på 1,8 m. Faste hegn kan være umalet træ eller males i nuancer af farverne sort, brun, grøn eller grå.”
  4. § 8 stk. 3 ændres således, at krav om hjemmehørende arter i beplantningsbæltet ved delområde A udgår.
  5. § 8 tilføjes nyt punk nr. 8 - ”Principper for terrænregulering -

 

a)    Ved byggemodning i delområde A må terrænreguleres fra eksisterende terræn til maksimalt kote 33.

 

b)    Ved byggemodning i delområde B, C og D må terrænreguleres fra eksisterende terræn til maksimalt kote 32, dog må grundene i delområde C i det syd/østlige ud mod den offentlige sti terrænreguleres til maksimalt kote 32,5.

 

c)    For terrænet i delområde C og B gælder, at der i en zone på 5 m fra skel mod kolonihaveforeningen, byparken og stien mod syd højest må ske terrænreguleringer som medfører en niveauforskel på + 0,5 meter i forhold til niveauet på den tilgrænsende nabomatrikel. Terrænregulering som medfører et lavere niveau end - 0,5 meter i forhold til niveauet på den tilgrænsende nabomatrikel tillades.”

 

d)    Uanset ovenstående punkter a), b) og c) er det overordnede princip for bearbejdning af terrænet at det skal have et fald mod søen i delområde D.

 

e)    Det er ikke tilladt at foretage terrænregulering i de på kortbilag 2 viste beplantningsbælter.

 

f)     Efter byggemodning af området er det kun tilladt at foretage terrænregulering +/ - 0,5 meter på hver enkelt ejendom.”

 

 

  1. § 7 stk. 5, stk. 11 og stk. 16 tilføjes følgende – ” målt fra et niveauplan fastlagt af Fredensborg Kommune.”
  2. Nyt punkt ved § 9 - Forudsætning for ibrugtagning – ”at terrænet i forbindelse med byggemodningen er bearbejdet efter principperne i § 8 stk. 8 og godkendt af Fredensborg Kommune.”
  3. Redegørelsen tilføjes følgende om princip for terrænregulering i lokalplanområdet –”Terrænet i lokalplanområdet bearbejdet på den måde at det får et fald mod søen i midten af delområde D. I § 8 stk. 8 er bestemmelser for  terrænregulering i lokalplanområdet.”
  4. På side 4 i redegørelsen foretages mindre tekstpræciseringer af bolig og grundstørrelser, som efter lokalplanforslagets fremlæggelse er oplyst af Lind og Risør. Boligstørrelsen på 2 etagers boliger ændres fra 137 m2 til 140 m2. Ved rækkehusene i 1 etage ændres den angivne grundstørrelse på 400 m2 til at grundstørrelserne varierer fra ca. 363 -532 m2.
  5. På side 4 i redegørelsen tilføjes følgende – ”Hegn i området -

 

Der findes i lokalplanområdet en række af de såkaldte fælleshegn mod eksisterende beboelsesejendomme ved delområde A. Et fælles hegn er defineret som et hegn der står i skellet og tydeligt adskiller to ejendomme. Princippet for opsætning og vedligeholdelse af fælleshegn er, at naboer skal deles om arbejdet og udgifterne til opsætning af og vedligeholdelse af et fælleshegn. Se bestemmelser for hegn i § 8.”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan F111 – for et boligområde ved Benediktevej vedtages endeligt med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.134 - Endelig godkendelse af kommunal vandhandleplan 2009-2015

Sagsnr.: 11/16554

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Endelig godkendelse af kommunal vandhandleplan for første planperiode, 2009-2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I oktober 2014 offentliggjorde Naturstyrelsen de statslige vandplaner for planperioden 2009-2015. Fredensborg Kommune er omfattet af den statslige vandplan 2.3 for Øresund. De statslige vandplaner er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand inden udgangen af 2015 kan leve op til miljømålet ”god tilstand” i EU´s vandrammedirektiv. Kommunerne skal for planperioden 2009-2015 udarbejde en vandhandleplan for, hvordan kommunen vil realisere statens vandplan. I henhold til miljømålsloven skal den endelige kommunale vandhandleplan (2009-2015) skal være vedtaget senest 12 måneder efter en vedtagen vandplan, dvs. senest d. 30. oktober 2015.


Byrådet vedtog i november 2012 en kommunal vandhandleplan for perioden 2009-2015, men siden er de statslige vandplaner i december 2012 blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet og processen går nu om da vandplanerne er blevet offentliggjort igen af Naturstyrelsen i 2014.


I de to efterfølgende vandplanperioder (2015-2021 & 2021-2027) er der ikke krav om kommunale vandhandleplaner.


Høring og offentlighedens inddragelse

Byrådet vedtog i februar 2015 at sende forslag til vandhandleplanen i 8 ugers høring. Vandhandleplanen har været i offentlig høring fra den 3. marts til og med den 29. april 2015. Der er indkommet to høringssvar fra henholdsvis Naturstyrelsen og Fredensborg Vandløbslav. Høringssvarene er vedhæftet som bilag og opsummeres i det nedenstående.


Naturstyrelsens høringssvar

Det er Naturstyrelsens opfattelse, at Fredensborg Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte udmøntning af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen udpeger dog mangler i teksten, som skal rettes til så kravene i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner opfyldes.


Administrations bemærkninger:

Naturstyrelsens høringssvar omhandler præciseringer til opfyldelse af kravene i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner. Administrationen anbefaler derfor, at vandhandleplanen rettes til i henhold til Naturstyrelsens bemærkninger. Rettelserne er fremhævet med rødt i det vedlagte bilag (Endelig vandhandleplan 2009-2015, Fredensborg Kommune).


Fredensborg Vandløbslavets høringsvar

Vandløbslavet har indsendt argumenter for at de udpegede indsatser på Højsagervandløbet samt Grønholt Å ikke skal gennemføres.


Administrationens bemærkninger:

Indsatserne i Fredensborg Kommune er udpeget i den statslige vandplan. Fredensborg Kommune er forpligtet i henhold til miljømålsloven til at redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område. Fredensborg Kommune kan derfor ikke udtage nogle af de statsligt udpegede indsatser fra vandhandleplanen. Det skal understreges, at der bliver lavet en konsekvensvurdering før indsatserne gennemføres. Administrationen anbefaler derfor at bemærkningerne ikke medfører ændringer i vandhandleplanen.


Status for indsatser i Fredensborg Kommune

I første planperiode, 2009-2015, skal Fredensborg Kommune kun gennemføre indsatser på to områder – spildevand og vandløb. Fredensborg Kommune har allerede påbegyndt mange af indsatserne da de statslige vandplaner på grund af processen i Naturstyrelsen er meget forsinket.


Spildevand

Vandplanerne forskriver en indsats og retningslinjer på spildevandsområdet, som kommunen allerede har implementeret i kommunens fungerende spildevandsplan.

 

Status for indsatsen over for ca. 280 ejendomme er, at ca. 90 ejendomme enten er blevet tilsluttet den offentlige kloak eller er på vej til at blive det. De resterende ca. 200 ejendomme har fået et påbud om at forbedre deres spildevandsrensning. Ca. 100 af disse ejendomme har pt. efterkommet påbuddet og etableret ny spildevandsrensning, mens resten forventes at etablere forbedret rensning inden for 2 år.

For at begrænse udledningen af spildevand fra 6 overløbsbygværker på kloaksystemet i Fredensborg, har Fredensborg Forsyning påbegyndt arbejdet, der forventes afsluttet senest den 30. oktober 2016.

 

Vandløb

Alle de store offentlige vandløb i Fredensborg Kommune er omfattet af målet om god økologisk tilstand. Imidlertid lever flere vandløb pt. ikke op til målsætningen, og miljømålet for flere af vandløbene (herunder også Usserød å) er derfor også udskudt til næste planperiode 2015-2021.

 

I de statslige vandplaner (2009-2015) er der desuden stillet krav om, at åbne ca. 2 km rørlagte vandløbsstrækninger:

·         en strækning på Krogerupvandløbet (dette er en grænsestrækning mellem Fredensborg og Helsingør kommuner, som Helsingør Kommune er ansvarlig for)

·         to strækninger på Grønholt å

·         en strækning på Højsagervandløbet

·         en strækning på Donse å


Ovennævnte indsatser er udpeget af Naturstyrelsen og Fredensborg Kommune er forpligtet til at redegøre i vandhandleplanen for hvordan disse indsatser realiseres i kommunen. Fredensborg Kommune kan derfor ikke udtage nogle af indsatserne fra vandhandleplanen. Der er i 2014 og 2015 udarbejdet skitse- og detailprojekter for åbning af vandløbene, som viser konkrete forslag til forløb af de åbne vandløb samt økonomien i projekterne. Projekterne har løbende været drøftet med de berørte lodsejere i et forsøg på at tilpasse projekterne til lodsejernes ønsker. Lodsejerne omkring Donse å og Grønholt å er delte i forhold til at støtte projektet, mens lodsejerne langs Højsagervandløbet ikke ønsker projektet.

 

Det er staten, der finansierer åbning af vandløb.

  • Projektet i Donse Å fik tilsagn om midler i 2014, men pga. tidsmæssige udfordringer kunne projektet ikke gennemføres.
  • Projektet i Grønholt å fik i 2014 afslag på tilsagn grundet prioritering af tilskudsmidler.
  • Projektet i Højsagervandløbet fik i 2014 afslag på tilsagn grundet manglende omkostningseffektivitet.

Fredensborg Kommune er derfor ikke forpligtet til at genansøge om midler til projektet i Højsagervandløbet, men genansøger om midler til projekterne i Donse Å og Grønholt Å i efteråret 2015. Hvis der opnås tilsagn forventes projekterne gennemført i 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljømålsloven.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At vandhandleplan 2009-2015 godkendes endeligt med de anførte rettelser.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.135 - Toftegårdsvænget - Forslag til Lokalplantillæg F34, delområde 1 for et område ved Asminderødgade

Sagsnr.: 15/21502

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes et tillæg til Lokalplan F34 for et område ved Asminderødgade, så der opnås mulighed for at sælge eksisterende pensionistboliger med mulighed for boligformål i almindelighed.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 15. december 1997 Lokalplan F34 for et område ved Asminderødgade. Første revision af LP F34 blev vedtaget af Byrådet den 29. marts 2006.


LP F34 blev udarbejdet med det formål, at sikre områdets anvendelse til bl.a. plejehjem, plejeboliger og pensionistboliger.


Baggrund for ændring af delområde 1 i F34

Fredensborg Kommunes Økonomiudvalg ønsker, at kommunens pensionistboliger på Toftegårdsvænget 101-123 og Toftegårdsvænget 125-147 skal søges solgt til en almen boligorganisation.


Toftegårdsvænget 125-147 skal fortsat anvendes som pensionistboliger, mens Toftegårdsvænget 101-123 tænkes anvendt til øvrige boligformål, eksempelvis andelsboliger eller almene familieboliger.


De planmæssige forhold

Toftegårdsvænget 101-123 og 125-147 er omfattet af LP F34 delområde 1. Med den gældende lokalplan må området kun anvendes til plejehjem og pensionistboliger. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sælge boligerne til øvrige boligformål.


De eksisterende bestemmelser for område 1 i LP F34 giver mulighed for følgende:

  • bebyggelsesprocent på 40
  • byggeri i en etage med udnyttet tagetage
  • byggeri skal fremstå med murede eller træbeklædte facader
  • facadehøjde mellem 2 og 4 meter
  • tage skal være symmetriske sadeltage med en hældning på 45 grader
  • tagbeklædning skal være tegl, skifer eller tagpap
  • gavlaltaner må ikke forekomme
  • tagudhæng må ikke være større end 50 cm.

For at benytte området til øvrige boligformål skal der laves et tillæg til den eksisterende lokalplan jf. Planloven § 15 med anvendelsesbestemmelser til boligformål.


Et tillæg til lokalplanen vil give mulighed for at fastholde i de eksisterende bestemmelser indenfor kommuneplanens rammer, samt ændre anvendelsen fra pensionistboliger til øvrige boligformål.


Tillæg til en lokalplan sker efter samme regler som vedtagelse af en lokalplan, herunder offentlig høring i otte uger.


Administrationens vurdering

Formålet er, at det planmæssige grundlag skal give mulighed for at de eksisterende pensionistboliger kan anvendes til øvrige boligformål.


Det er administrationens anbefaling, at Forslag til lokalplantillæg F34 gældende for delområde 1 sendes ud i offentlig høring, så området kan benyttes til boligformål i almindelighed.


I det der er tale om en enkelt ændring af anvendelsen, anbefaler administrationen, at der ikke afholdes borgermøde.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Tillæg til LP 34 sendes i høring i lokalplanområdet og hos interessenter.

Indstilling

  1. At forslag til tillæg til Lokalplan F34 gældende for delområde 1 fremlægges til offentlig høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.136 - Energi på Tværs - Fælles vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen

Sagsnr.: 11/35592

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til den fælles energivision i projektet ”Energi på tværs”, som grundlag og ramme for den videre indsats for omstillingen til vedvarende energi i hovedstadsregionen.  

Sagsfremstilling og økonomi

Martin Dam Wied, projektleder for ”Energi på tværs”, deltager med et kort oplæg i forbindelse behandling af punktet. 

 

Baggrund

Det regionale projekt ”Energi på Tværs”, som Fredensborg Kommune har deltaget aktivt i siden projektet startede i 2012, er nu i sin afsluttende fase. Projektet er et tværorganisatorisk projekt med deltagere fra 29 kommuner, regionen samt en række forsyningsselskaber i hovedstadsregionen.


Projektet handler om den strategiske omstilling af energisystemet til vedvarende energi. Det er en langsigtet indsats, der kræver bred politisk opbakning i kommunerne, regionen og hos forsyningsselskaberne. Der er udarbejdet en energivision i et tæt samarbejde mellem parterne, som vil danne rammerne for den fremtidige strategiske energiplanlægning i Hovedstadsregionen.


Plan-, Miljø- og Klimaudvalget blev orienteret om projektet d. 9. september 2014.


Mange delelementer med kortlægning, analyser og udvikling af fremtidsscenarier og handlingsrettede visioner er nu gennemført med et utal af aktører i projektet, ligesom der er gennemført kompetenceudvikling i kommunerne og hos andre interessenter.


Mest bemærkelsesværdigt er det, at projektet er lykkedes med at samle det politiske niveau og de større forsyningsvirksomheder i hele regionen om projekt gennemførelsen, og at det er lykkedes at samle de mange aktører om en fælles vision for den langsigtede omstilling af energisystemet.


Der blev d. 13. april 2015 holdt et borgmester-møde med deltagelse af 25 kommuner samt Region Hovedstaden og en række forsyningsselskaber.


Den fælles energivision for hovedstadsregionen blev drøftet på mødet, og der var bred opbakning hertil.


Den fælles vision er, at Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i 2050 (Se uddybning af visionen i bilag 1).


Det regionale ”Klimapolitisk Forum”, som udmønter den regionale klima-strategi (hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen er medformand), fungerer som politisk følgegruppe for arbejdet og drøfter og forbereder beslutningsoplæg til KKR Hovedstaden, Regionsrådet samt forsyningsselskabernes bestyrelser.


Energivisionen blev vedtaget på KKR’s møde d. 26. juni 2015 og af regionsrådet d. 16. juni 2015.


Betydningen af en fælles energivision

Energivisionen forudsætter, at kommuner, region og forsyningsselskaber samarbejder om strategisk energiplanlægning og koordinerer fremtidige investeringer i energisystemet, så synergier udnyttes og energi- og transportsystemet bliver effektivt.


Strategisk energiplanlægning i Hovedstadsregionen vil således danne en ramme for planlægningsarbejdet i kommunerne, og være bindeleddet mellem de statslige mål og virkemidler og de konkrete initiativer og planer på kommunalt niveau.


Kommunerne har naturligvis en helt central rolle, når visionen om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 skal realiseres.


De kommunale og fælleskommunale selskaber inden for el-, naturgas-, fjernvarmeforsyning og affaldsforbrænding er ligeledes helt afgørende aktører i konkretiseringen af den strategiske energiplanlægning og gennemførelse af den grønne omstilling. Ligesom det er uhensigtsmæssigt, hvis den enkelte kommune suboptimerer inden for kommunegrænsen, er det ligeledes uheldigt, hvis de enkelte selskabers målsætninger og planer ikke spiller sammen med den mest økonomiske udvikling af det samlede energisystem.


Et vigtigt tiltag i projektet er en beslutning om at udarbejde en fælles strategisk energiplan, som kommuner og forsyningsselskaber forpligter sig til at bakke op om. Strategien bør evalueres hvert andet år og indgår i opdatering af SEP Hovedstaden.


En ambitiøs vision vil bidrage til at fastholde hovedstadsregionen som en førende region inden for grøn omstilling og vækst. Det vil skabe nye arbejdspladser og tiltrække udenlandske investeringer, samt styrke danske virksomheders konkurrenceevne inden for energiteknologi og vedvarende energi på det globale marked.


Indsatsområder under energivisionen

På baggrund af arbejdet i projektet ”Energi på Tværs” er der formuleret en række indsatsområder, som bør indgå i arbejdet med den strategiske energiplanlægning – både regionalt og i kommuner og selskaber. Punkterne uddybes i bilag 2:


• Energibesparelser for alle offentlige og private slutbrugere

• Fremme grøn, individuel opvarmning

• Udfasning af naturgas i energisystemet

• Affald - forebyggelse, sortering og koordinering

• Grønt transportsystem med tilhørende infrastruktur

• Indpasning af vedvarende energi (VE) i fjernvarmeforsyningen

• Udvidelse og omlægning til fjernvarme

• Innovation og grøn vækst


Etablering af fælles energisekretariat

Det foreslås endvidere, at der etableres et fælles regionalt energisekretariat, der bl.a. skal understøtte kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med strategisk energiplanlægning.


Formålet er bl.a. at sikre, at planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, -produktion, -forsyning og -besparelser på tværs af sektorer foregår koordineret og bidrager til at optimere det samlede system.

Et konkret oplæg om formål, opgaver, forankring, bemanding, finansiering, samt placering fremlægges på KKR-mødet den 10. september 2015.


Beslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at deltage i et fælles regionalt energisekretariat vil i givet fald skulle træffes i de enkelte kommuner efterfølgende.


Det videre forløb

Processen for forankring af energivisionen og etablering af et energisekretariat ledes i et samarbejde mellem KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden støttet af Gate 21.


Pt. er energivisionen ved at blive politisk behandlet og vedtaget i hovedstadsregionens 29 kommuner samt forsyningsselskaber. Der forventes en endelig vedtagelse og tilbagemelding fra kommunerne og forsyningsselskaber senest i oktober 2015.


Den videre proces for oprettelse, placering og medfinansiering af et energisekretariat behandles politisk i kommuner og forsyningsselskaber i løbet oktober - november 2015, med en forventning om igangsætning i løbet af marts 2016.


Når det endelige oplæg om det fælles regionale energisekretariat foreligger efter behandling på KKR-mødet i september, vil sagen og Fredensborg Kommunes andel blive forelagt til PMKUs/byrådets beslutning i november 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget drøfter og godkender energivisionen, som grundlag og ramme for den videre indsats for omstillingen til vedvarende energi i hovedstadsregionen.
  2. At udvalget godkender, at der udarbejdes en fælles strategisk energiplan, som et fælles initiativ mellem kommunerne i KKR Hovedstaden, regionen og forsyningsselskaber.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.


Helle Abild Hansen (Liste I) tog forbehold vedr. oprettelsen af et sekretariat.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale) stemte imod.

Nr.137 - Godkendelse af Praksisplan for fysioterapi 2015-2019

Sagsnr.: 15/26214

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Samarbejdsudvalget vedr. Fysioterapi i Region Hovedstaden har udsendt en Praksisplan for Fysioterapi 2015-2019 til godkendelse i kommunerne.

Sagen indeholder en præsentation af Praksisplanen, samt et godkendelsesbrev til Region Hovedstaden. Sagen er til beslutning.

Sagsfremstilling og økonomi

Region Hovedstadens samarbejdsudvalg vedr. fysioterapi udsendt Praksisplanen for fysioterapi 2015-2019 til godkendelse i Kommunerne.


Forud for godkendelsen har der været en administrativ høring, hvor kommunen har afgivet høringssvar i samarbejde med de øvrige Nordklynge kommuner (Hillerød, Helsingør, Allerød, Gribskov, Hørsholm, Frederikssund og Halsnæs).


Praksisplanen er en del af den samlede plan for tilrettelæggelse af Regionens virksomhed på sundhedsområdet jfr. Sundhedsloven. Den omfatter Almindelig fysioterapi, Vederlagsfri fysioterapi og Ridefysioterapi og er begrænset til at beskæftige sig med de fysioterapeutiske ydelser udøvet i praksissektoren.


Praksisplanen består af 2 dele:


Del 1. Kapacitet i fysioterapipraksis


Del 2. Udvikling i fysioterapipraksis; samarbejde og kvalitet


Del 1. Kapacitet i fysioterapipraksis

De overordnede målsætninger for kapaciteten i fysioterapipraksis er:

-      Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren

-      Fagligt og organisatorisk bæredygtige klinikker

-      Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det øvrige sundhedsvæsen


Praksisplanen anbefaler, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau i planperioden og at denne analyseres og vurderes igen i periodens tredje år. Ligeledes anbefales det, at der tilstræbes en ligelig fordeling af kapaciteten mellem planområderne.

Vedr. Ridefysioterapi anbefales det, at Samarbejdsudvalget implementerer en tilsynsordning med rideskolerne i planperioden.


Administrationen ser frem til arbejdet med målsætningen om en ligelig fordeling mellem planområderne, således at overkapaciteten i Planområde Nord udjævnes i planlægningen af kapaciteten i Regionen. Ligesom det er positivt, at tilgængeligheden i forhold til elektronisk kommunikation søges at blive udbredt i planperioden.


Af Praksisplanen fremgår det, at der er sket en højere produktionsudvikling af Vederlagsfri fysioterapi sammenlignet med Almen fysioterapi. Administrationen mangler, at Praksisplanen byder ind med konkrete tiltag til en tæt opfølgning af udgiftsudviklingen gennem hele planperioden mhp. iværksættelse af tiltag, som kan dæmpe udgiftsudviklingen til Vederlagsfri fysioterapi.


Del 2. Udvikling i fysioterapipraksis; samarbejde og kvalitet

Udviklingen af fysioterapipraksis tager udgangspunkt i målsætningerne:

-      At sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening af brugeren og det resterende sundhedsvæsen, med henblik på optimering af behandling og anvendelse af ressourcer

-      At sikre udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis


Administrationen finder det glædeligt, at Praksisplanen indeholder anbefalinger om samarbejde, dialog og koordination mellem partnerne, herunder kommunerne med henblik på at sikre gode sammenhængende patientforløb og optimal udnyttelse af de samlede ressourcer. Administrationen ser frem til at følge, hvorledes dette udmøntes i praksis både i det daglige samarbejde samt som følge af evalueringen af frikommuneforsøget.

Praksisplanen indeholder endvidere anbefalinger vedrørende kvalitetsudviklingen af fysioterapeutiske ydelser blandt andet gennem implementering af kliniske retningslinjer, digitalt understøttet træning og samspil med nationale tiltag initieret af den kommende nationale Enhed for kvalitet. Administrationen finder det glædeligt, at Praksisplanen indeholder anbefalinger om kvalitetsudvikling i Praksissektoren og ser frem til samarbejdet herom. 


Administrationen har forfattet et godkendelsesbrev til Center for Sundhed, Region Hovedstaden (bilag 3).

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At Social- og Seniorudvalget anbefaler overfor Byrådet at godkende

1)    Praksisplan for fysioterapi 2015 – 2019

2)    Godkendelsesbrevet vedr. Praksisplan for Fysioterapi 2015 – 2019

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 16-09-2015

Administrationens indstilling vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.138 - Høring af praksisplan for almen praksis 2015-2018

Sagsnr.: 15/20678

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Der skal afgives høringssvar i forbindelse med den nye Praksisplan for almen praksis 2015-2018 for Region Hovedstaden.


Der skal træffes beslutning om, høringssvaret kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til lov nr. 904 af 4. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal der i hver valgperiode udarbejdes en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan.


Praksisplanen udarbejdes af Praksisplanudvalget, der består af kommunale og regionale medlemmer samt medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger.


Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger.  Praksisplanen skal understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse.


Se bilag 1 for høringsversionen af Praksisplan 2015-2018.


Høringsfristen er 18. oktober 2015. Praksisplanen forventes godkendt således, at den kan træde i kraft ved årsskiftet. Der skal afgives høringssvar i forhold til følgende punkter:


  • Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart.
  • Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer.
  • Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed.
  • Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed.
  • Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Praksisplanens del 5: Kvalitet.

Høringssvaret er skrevet ind i det skema, som Region Hovedstaden har vedhæftet sammen med høringsmaterialet. Se bilag 2.  

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller:


  1. At høringssvaret godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 16-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget anerkender Seniorrådets bemærkninger og vil inddrage hensigten i Seniorrådets forslag i den løbende dialog med de praktiserende læger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.