Nr.138 - Høring af praksisplan for almen praksis 2015-2018

Sagsnr.: 15/20678

 
Carsten Wulff (V), Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Der skal afgives høringssvar i forbindelse med den nye Praksisplan for almen praksis 2015-2018 for Region Hovedstaden.


Der skal træffes beslutning om, høringssvaret kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til lov nr. 904 af 4. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal der i hver valgperiode udarbejdes en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan.


Praksisplanen udarbejdes af Praksisplanudvalget, der består af kommunale og regionale medlemmer samt medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger.


Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger.  Praksisplanen skal understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse.


Se bilag 1 for høringsversionen af Praksisplan 2015-2018.


Høringsfristen er 18. oktober 2015. Praksisplanen forventes godkendt således, at den kan træde i kraft ved årsskiftet. Der skal afgives høringssvar i forhold til følgende punkter:


  • Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart.
  • Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer.
  • Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed.
  • Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed.
  • Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Praksisplanens del 5: Kvalitet.

Høringssvaret er skrevet ind i det skema, som Region Hovedstaden har vedhæftet sammen med høringsmaterialet. Se bilag 2.  

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller:


  1. At høringssvaret godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 16-09-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget anerkender Seniorrådets bemærkninger og vil inddrage hensigten i Seniorrådets forslag i den løbende dialog med de praktiserende læger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 05-10-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.