23-11-2015 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen, Frie Liberale

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Charlotte Sander (A)

Bo Hilsted (A)

Lars Søndergaard (V)

Nr.151 - Godkendelse af dagsordenen

Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Dagsordenen blev godkendt.


Lars Søndergaard (V) var fraværende. Susanne Rasmussen (V) var indkaldt som stedfortræder.


Charlotte Sander (A) var fraværende. Dorte Beyer (A) var indkaldt som stedfortræder.


Bo Hilsted (A) var fraværende. Benn G. Vestergaard (A) var indkaldt som stedfortræder.

Nr.152 - Forslag fra Det Radikale Venstre om at bruge mediation i kommunale tvister som gratis forsøgsordning

Sagsnr.: 15/35821

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Det Radikale Venstre har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”Det Radikale Venstre ønsker at drøfte muligheden for mediation i kommunale tvister som gratis forsøgsordning.


På baggrund af en henvendelse fra advokat Thomas Samsø Bloch ønskes muligheden for mediation i kommunale tvister som gratis forsøgsordning drøftet.


Med forsøget kan Fredensborg Kommune være kommunal bannerfører for dialog mellem parter som første skridt i konflikter.


Mediation er konfliktløsning uden retssystemet og er karakteriseret ved en frivillig forhandlingsproces mellem parter. Denne proces gennemføres med bistand fra en mediator, der er specialuddannet i denne fremgangsmåde. Mediation er en hurtigere og billigere måde at løse konflikter på end gennem retssystemet, ligesom parternes indbyrdes forhold som oftest er væsentligt bedre, når der indgås et fælles forlig efter dialog. 60-70 % af mediationer ender med forlig. Mediation er udbredt ved domstolene under begrebet retsmægling.


Advokaten tilbyder for en periode eller et nærmere bestemt omfang sin bistand vederlagsfrit i tvister hvor kommunen er involveret, det være sig tvister mellem kommune og borgere, ansættelsestvister, kollegiale tvister eller andet. Hensigten hermed er at få sat mediation på dagsordenen. Det vil give et kvalificeret indblik i, hvorvidt der er et behov herfor. Disse erfaringer kan bruges i flere sammenhæng fremover.


Det bemærkes, at Radikale Venstre har anmodet om at starte sagen op i Økonomiudvalget. Dette blev ikke imødekommet, hvorfor der i stedet er udøvet initiativret i medfør af Kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1.

Radikale Venstre foreslår derfor, at sagen sendes fra Byrådet til Økonomiudvalget med henblik på en sag, der lægger op til at påbegynde drøftelse med tilbudsgiver om en sådan gratis forsøgsordning.”

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At sagen sendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Byrådet besluttede, at sagen sendes til behandling i Økonomiudvalget.

Nr.153 - Sammenlægningsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område

Sagsnr.: 14/26238

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Der har i løbet af 2015 været udarbejdet tre større analyser af mulighederne for sammenlægning af forskellige forsyningsselskaber i det nordsjællandske område.

 

Der foreligger nu rapporter for hver af de tre gennemførte analyser; henholdsvis Nordlig-analyse, Midt-Nord analyse og Midt-Øst-analysen (Fælles Renseanlæg). Hovedrapporterne er vedlagt som bilag.

 

Analyserne kommer med bud på mulige fremtidige samarbejdsmodeller på vand- og spildevandsområdet, der vil kunne indfri de effektiviseringskrav, forsyningsselskaberne forventes at stå overfor de kommende år.

 

Sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådettil beslutning, og drøftes på et temamøde for Byrådet og Fredensborg Forsynings bestyrelse forud for Økonomiudvalgets møde den 16. november 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrunden for udarbejdelse af analyserne er, at vandselskaberne står over for en række udfordringer, der nødvendiggør overvejelser om behov for sammenlægning og konsolidering af kommunernes forsyningsselskaber på vand- og spildevandsområdet. Vandsektorloven stiller krav om en fortsat øget effektivisering af driften i selskaberne.

 

Via den statslige benchmarking og prisloftsregulering stilles der krav om en årlig effektivisering af driften på 2-4 %. Fremadrettet forventes der ligeledes krav til effektivisering af selskabernes anlægsinvesteringer. Klimaudfordringerne stiller stadig større krav til ressourcekrævende indsatser på tværs af kommunegrænserne. Kravene til specialiseret viden og kompetencer inden for området øges markant. Gennemførelse af klimaprojekter vil således ofte være forbundet med større kompleksitet end traditionelle projekter inden for vand- og spildevandsområdet.

 

Undersøgelserne har vist, at synergigevinsterne ved de analyserede scenarier af en sammenlægning af forsyningsselskaber i en fælles forsyningskoncern bedst vil kunne indfri de effektiviseringskrav, forsyningsselskaberne forventes at stå overfor de kommende år.

 

Rapporterne analyserer potentialer og muligheder for forskellige samarbejdsmodeller, der spænder fra mere tekniske samarbejder, over en holding-model, og til fuld fusion af forsyningsselskaberne.

 

Det vil i alle modeller fortsat være muligt at opretholde differentierede investeringsniveauer og takster i de deltagende kommuner.

 

Nordlig-analyse:

Byrådet besluttede på et møde den 22. december 2014 at deltage i en Nordlig-analyse af fusionsmulighederne på forsyningsområdet i det nordsjællandske område. I analysen deltog følgende 11 kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Kommune.

 

Analysen viser generelt, at der kan realiseres væsentlige synergigevinster ved øget samarbejde på tværs af de 11 deltagende kommuner. Synergigevinsternes størrelse er afhængig af valget af samarbejdsmodel og dermed graden af integration.

 

Rapporten analyserer følgende fem typer af samarbejder: Forpligtende samarbejde, Fælles serviceselskab, Holding-modellen, Fuld sammenlægning og Teknisk samarbejde. Ved Holding-modellen og Fuld sammenlægning forventes den samlede gevinst på drift og anlæg at blive på henholdsvis 158 mio. kr. og 160 mio. kr., svarende til 12 %. De samlede synergigevinster ved Forpligtende samarbejde er anslået til 103 mio. kr., svarende til 8 %, ved Fælles serviceselskab til 139 mio. kr., svarende til 10 %, og ved Teknisk samarbejde til 30 mio. kr.

 

De største synergigevinster opnås således ved Holding-modellen eller Fuld sammenlægning.Synergi-gevinsterne er endvidere opgjort pr. kommune, og for Fredensborg Forsyning er synergigevinsten opgjort til 10 mio. kr årligt ved en holding model. Synergigevinsterne er estimeret pr. år og under forudsætning af, at alle 11 kommuner deltager samt at alle strukturelle ændringer er gennemført.

 

Midt-Nord-analyse:

Byrådet besluttede på et møde den 26. maj 2015at deltage i  en Midt-Nordlig-undersøgelse (Nordvand-undersøgelsen) med det formål at belyse en mulig sammenlægning af de kommunalt ejede forsyningsselskaber i følgende 9 kommuner: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Lyngby-Taarbæk valgte imidlertid efterfølgende ikke at deltage i undersøgelsen.

 

I kommissoriet for undersøgelsen er det forudsat, at der etableres en koncern med en holdingselskabsstruktur. Ejerkommunerne ejer aktier i holdingselskabet. Holdingselskabet ejer forsyningsselskaberne og det fælles serviceselskab. De underliggende adskilte forsyningsselskaber vil opretholde eget prisloft og egne takster inden for den enkelte kommunes geografiske område. Det er således det enkelte forsyningsselskabs forbrugere, der betaler for de investeringer og den drift, som forsyningsselskabet måtte afholde omkostninger til.

 

Der vurderes at være væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved en sammenlægning af forsyningsselskaberne. Samlet vurderer revisionsfirmaet PwC en synergigevinst i størrelsesordenen 81–107 mio. kr. årligt ved etablering af en fælles koncern blandt de 6 nuværende forsyningskoncerner. Synergieffekten på driften vurderes at udgøre i størrelsesordenen 44-64 mio. kr. årligt, mens synergigevinsten på anlægsudgifterne vurderes at udgøre i størrelsesordenen 37-43 mio. kr. årligt. Synergigevinsterne er endvidere opgjort pr. kommune, og for Fredensborg Forsyning er synergigevinsten opgjort til 8,6 mio kr. årligt.

 

Den samlede synergigevinst kan omregnes til en reduktion af prisen pr. m3 drikkevand og spildevand på henholdsvis 1,06 kr./m3 og 1,70 kr./m3, ex moms, opgjort som et gennemsnit. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 3,45 kr./m3 inklusiv moms, såfremt gevinsten bruges til at nedsætte taksterne.

 

Der er flere modeller for sammensætning af bestyrelserne, der kan understøtte forskellige ønsker.  Det kunne f.eks. være ønsker om politisk indflydelse i bestyrelserne på alle selskabsniveauer, direkte ejerindflydelse på alle selskabsniveauer, at sikre forbruger- og medarbejderrepræsentanter i relevante bestyrelser, at sikre en overskuelig mødestruktur for bestyrelsesmøder i hele koncernen samt at sikre en effektiv bestyrelsesstørrelse. Konstruktionen af bestyrelsen har indflydelse på bestyrelsesarbejdet og antallet af møder.

 

I en ”tillempet enhedsbestyrelse” har hver ejerkommune én gennemgående repræsentant i bestyrelserne for holding- og serviceselskabet og forsyningsselskaberne. Der vælges 2 fælles forbrugerrepræsentanter i det fælles forsyningsområde som koncernen omfatter, og der vælges medarbejderrepræsentanter efter gældende regler (svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer). Hvis der er én ejerrepræsentant fra hver af de 9 kommuner, vil det betyde en bestyrelse på 16 personer, inklusiv forbruger- og medarbejderrepræsentanter. Hvis der er to ejerrepræsentanter fra hver af de 9 kommuner, vil det betyde en bestyrelse på 29 personer.

 

Hvis man vil tilgodese større lokal forankring kan man opbygge en bestyrelsesstruktur med  ”fælles holdingbestyrelse og kommune-specifikke forsyningsbestyrelser”. Så vil der være én bestyrelse for holding- og serviceselskabet og én bestyrelse pr. kommune, der er bestyrelse for de forsyningsselskaber, der er hjemmehørende i kommunen. De kommunespecifikke bestyrelser kunne hver for sig bestå af f.eks. 3 ejerrepræsentanter og 2 forbrugerrepræsentanter. Der vil så være 9 kommune-specifikke forsyningsbestyrelser på hver 5 bestyrelsesmedlemmer og én fælles holding – og servicebestyrelse på 16 personer, med én ejerrepræsentant fra hver kommune og inklusiv forbruger- og medarbejderrepræsentanter.

 

Herudover peger rapporten på, at for at opnå et godt samarbejde mellem ejerkommunerne og forsyningskoncernen kan man med fordel arbejde med årlige driftsaftaler. Driftsaftalen vil konkretisere de overordnede mål, som ejerkommunerne kan have fastsat i en eventuel ejerstrategi og de enkelte opgaver, som skal løses inden for rammerne af en samarbejdsaftale. Driftsaftalen skal godkendes af bestyrelsen og de enkelte ejerkommuner.

 

Effektiviseringsmulighederne forudsætter på sigt, at administrationen samles på en lokation, og at driftsenhederne samles på færre lokationer end i dag.

 

Midt-Øst-analyse (Fælles Renseanlæg):

Borgmesterne besluttede i juni 2015 at analysere mulighederne for at gennemføre en fælles renseanlægsstruktur i følgende 5 kommuner: Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Analysen er efterfølgende blevet betegnet som Midt-Øst-analysen.

 

Målet med analysen er at skabe en løsning, der ud over at give stordriftsfordele anvender den nyeste teknologi og de bedste rensemetoder og har fokus på bæredygtige løsninger og miljøforhold. Cowi´s strukturanalyse viser, at der er væsentlige gevinster ved etablering af en ny rense- og infrastruktur. Cowi har vurderet 4 tekniske løsninger: (1) centralisering på et nyt renseanlæg, (2) centralisering på udvidet Nivå Renseanlæg, (3) centralisering på udvidet Usserød Renseanlæg, (4) centralisering på Nivå og Usserød Renseanlæg. Der kan endvidere etableres energiproducerende anlæg i forbindelse med teknisk løsning (1)-(3). Alle løsninger giver årlige besparelser i forhold til nuværende løsning.

 

Et energiproducerende renseanlæg vil være et af de første i Danmark, men uden at være et teknologisk udviklingsprojekt.

 

Besparelsen ved alle løsningsforslag er i størrelsesordenen 5,5 mio. kr. om året efter finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til  den nye renseløsning.

 

Parternes vision kan således opfyldes og sikrer en ny struktur, der ud over effektivitet også vægter bæredygtig drift, driftssikkerhed og vandmiljø højt. Spørgsmålet om, hvilken struktur og /eller teknologi der er den mest optimale, vil afhænge af ejernes ønsker til prioriteringen af økonomi, bæredygtighed og anvendelse af nyeste teknologi.

 

Renseopgaven kan organiseres på flere måder. Efter aftale med styregruppen fokuserer den endelig rapport fra Horten og PwC på to modeller:

 

(1) Fælles Rens A/S, hvor der stiftes et fælles renseselskab, der ejes af de enkelte spildevandsselskaber. Fælles Rens A/S kan enten begrænses til at eje det/de fælles nye renseanlæg, eller alle forsyningerne kan samle deres eksisterende renseanlæg samt det nye renseanlæg i selskabet. De øvrige forsyningsopgaver bevares som i dag. Medarbejderne, som varetager opgaver knyttet til renseanlæggene, skal overflyttes til Fælles Rens A/S på grund af udbudsretlige krav til samarbejdet.

 

(2) Fælles Holding A/S, hvor der stiftes et holdingselskab, som kommunerne ejer i fællesskab, og som samler opgaverne inden for både vand- og spildevandsforsyningen. Driftsorganisationerne, dvs. alle medarbejderne, samles i et fælles serviceselskab, der ejes af holdingselskabet. Holdingselskabet ejer derudover et nyt fælles renseselskab (Fælles Rens A/S) samt de eksisterende forsyningsselskaber, der bevares i deres nuværende form.

 

Løsning nr. 2 med en ny rensestruktur kombineret med en sammenlægning i form af en holding-struktur medfører umiddelbart de største økonomiske synergier og en mere robust organisation med større faglighed.

 

De 5 kommuner har en sammenlignelig geografi/topografi på vand- og spildevandsområdet, der giver et naturligt afsæt for arbejdet med klimaløsninger i et geografisk område med stor andel af bystruktur, hvilket giver fælles problemstillinger og dermed grundlag for fælles løsninger.

 

De 5 kommuners forsyningskoncerner er kendetegnet ved, at alle håndterer drikkevand og spildevand og dermed har erfaring i at løse den samme type af opgaver. To af forsyningerne har endvidere opgaven omkring affaldsområdet. Den fælles koncern vil have en stort set ligeværdig ejerfordeling blandt de 5 kommunale ejere.

 

Der kan gøres de samme betragtninger vedr. sammensætning af bestyrelserne som anført under Midt-Nord-analysen.

 

Alle deltagende forsyninger får synergier ved deltagelse i et fælles ledet selskab. De skønnede samlede synergier (drift og anlæg) er årligt 16-21 mio. kr., svarende til 5-7 % for Fælles Rens og årligt 44 mio. kr., svarende til 10 % for Fælles Holding med et nyt fælles renseselskab og et nyt fælles serviceselskab. Sidstnævnte vil medføre en samlet besparelse på 1,55 kr. pr m3 spildevand og 0,77 kr. pr. m3 drikkevand. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 2,90 kr./m3 inklusiv moms, såfremt gevinsten bruges til at nedsætte taksterne. For Fredensborg Forsyning er synergieffekten 9 mio kr. årlig ved en holding model.

 

Tværgående vurderinger

Revisionsvirksomheden PwC og advokatfirmaet Horten har været rådgivere på alle tre analyser. Niras har medvirket som rådgiver i Nordlig-analyse, mens Cowi har været rådgiver på Midt-Øst-analysen.

PwC har udarbejdet et notat, der sammenligner de potentielle synergigevinster i de tre analyser. Da PwC har været rådgiver på alle tre undersøgelser, er der anvendt samme forudsætninger og vurderinger for sammenlægningsgevinster i alle analyserne. Når synergigevinsterne er forskellige i de tre undersøgelser, skyldes det primært forskel på antallet af kommuner, der har deltaget i de enkelte analyser. PwC konkluderer i sammenligningsnotatet, at der i realiteten ikke vil være nogen forskel for den enkelte kommune i potentielle synergigevinster ved at deltage i det ene samarbejde frem for det andet.

 

Det gælder for alle tre analyser, at omkostningerne til etablering af en ændret struktur ikke er indeholdt i de skønnede synergier. Erfaringen viser, at omkostninger forbundet med sammenlægninger typisk udgør i størrelsesorden ½-1½ års synergigevinster, dog ½-1 års synergigevinst for Midt-Øst-analysen på grund af færre deltagende selskaber.

 

Fælles for de tre analyser er, at der peges på holdingmodellen som en mulighed. Det er administrationens vurdering, at det indenfor rammerne af en holdingmodel er muligt at aftale ejerforhold, vedtægter, bestyrelsens sammensætning mv., der kan sikre den enkelte kommune den indflydelse, som kommunen ønsker med hensyn til investeringsniveau og takster mv.

 

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en holdingmodel i alle tilfælde vil medføre styrket faglighed, blandt andet i forhold til klimatilpasningsindsatsen, samt mere robuste organisationer med bedre mulighed for at skabe nye innovative løsninger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet beslutter om og i givet fald hvilken af de beskrevne modeller, der skal arbejdes videre med.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med model Midt-Øst med udgangspunkt i en holdingstruktur.


Ulla Hardy Hansen, (C) Helle Abild Hansen (I) og Hanne Berg (F) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


Liste F og Liste Ø opfordrer til, at der i forbindelse med en endelig aftale om en holdingstruktur afklares hvilke forhold, der vil gælde ifm. overvejelser om et evt. salg til private.

Nr.154 - Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/14549

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra Beredskabskommissionen godkende de indstillede servicemål samt planen for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen. En tilsvarende koordineret sag behandles i de øvrige fem kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

Beslutning Beredskabskommissionen den 18-08-2015

Beredskabskommissionen besluttede på et ekstraordinært møde den 18. august 2015 at indstille model A, der blandt andet indebærer lukning af station Tikøb.

 

Protokollat af mødet:

”Efter drøftelse om modellerne blev disse sat til afstemning med følgende resultat:

     For model A stemte: 12

     For model D stemte: 2 (Benedikte Kiær og Gitte Kondrup (begge Helsingør kommune))

Undlod at stemme: 1 (Mogens Hendriksen (repræsentant for politiet))

 

Et flertal i beredskabskommissionen indstiller således model A.

 

Oplæg til serviceniveau baseret på model A med tilhørende bilag og beslutningsprotokol sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Oplægget sendes endvidere til høring i MED.

 

Når udtalelse fra Beredskabsstyrelsen forelægger sendes oplæg til serviceniveau og udtalelse fra Beredskabsstyrelsen til beslutning i kommunalbestyrelserne.”

 

Plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen.

I forlængelse af beslutningen om hvilket servicemål samt serviceniveau, der ønskes indstillet til kommunalbestyrelserne betegnes oplægget herefter som ”plan for risikobaseret redningsberedskab”.

 

Baggrund

I henhold til bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt beredskab skal kommunalbestyrelsen godkende servicemålene samt serviceniveauet for redningsberedskabet med udgangspunkt i lokale risikovurderinger.

 

I praksis betyder det, at brandvæsenet har identificeret og analyseret lokale risici, som ligger til grund for en dimensionering af redningsberedskabet. På baggrund af risikoprofilen skal kommunalbestyrelserne fastlægge serviceniveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse. Planen for det risikobaseret redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelserne, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Rapporten skal efter behandling i Beredskabskommissionen indsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats.

 

Det aktuelle beredskab er baseret på planerne for risikobaseret dimensionering for de 3 tidligere enheder Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Men i forbindelse med etablering af det nye fælles Nordsjællands Brandvæsen er der behov for en risikobaseret dimensionering, som favner det samlede beredskab.

 

Grundlæggende præmisser

 

Ved etableringen af det nye fælles Nordsjællands Brandvæsen er der, som en del af den politiske beslutning, opstillet 2 grundlæggende præmisser,

 

1. Det er forventningen, at der med etableringen af Nordsjællands Brandvæsen kan indfries det i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL anviste effektiviseringspotentiale, på samlet 5,7 mio. kr. i 2015 og 6,3 mio. kr. i 2016 og frem, for de fem kommuner.

 

2. Det er forventningen, at det nuværende serviceniveau kan fastholdes.

 

I relation til den økonomiske forventning, så er der i forbindelse med den økonomiske analyse og udarbejdelsen af oplæg til beslutning vedr. etablering af samarbejde mellem de 3 brandvæsener, opstillet en målsætning om at hente ca. 2,8 mio. kr. af effektiviseringspotentialet ved sammenlægning af vagtcentraler, samt ved ensretning og stordriftsfordele på det operative område.

 

Nordsjællands Brandvæsen har gennem en længere periode arbejdet med grundlaget for et oplæg til en plan for et nyt fælles redningsberedskab. En proces som indledningsvis har indbefattet en grundlæggende risikoidentifikation, hvor risici i Nordsjællands Brandvæsens område er kortlagt, dokumenteret og kategoriseret. Herefter er gennemført en risikoanalyse, hvor de afdækkede risici er vurderet med hensyn til hyppighed og konsekvens for herefter at danne grundlag for fastlæggelse af indsatskapacitet og relevante forebyggelsestiltag. Samlet danner disse 2 rapporter grundlaget for den indstillede plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilag ”Plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen”.

 

Grundlæggende servicemål

 

Med henblik på at samskrive og harmonisere serviceniveauet indstiller beredskabskommissionen følgende grundlæggende servicemål:

·    Alle dele af slukningsområdet skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af det primære pumpekøretøj indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen.

·    De dele af slukningsområdet, der rummer særlige risikoobjekter, større industriområder og/eller tættere, sammenhængende bebyggelse skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af et pumpekøretøj indenfor 10 minutter fra modtagelse af alarmen.

·    Alle dele af slukningsområdet skal i alle tilfælde kunne nås af et pumpekøretøj, eller et andet for opgaven relevant specialkøretøj, indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen i mindst 98 % af alle tilfælde.

·    Alle dele af slukningsområdet skal kunne nås af en indsatsleder indenfor 17 minutter i mindst 98 % af alle tilfælde.

 

Fremtidig plan for risikobaseret redningsberedskab af Nordsjællands Brandvæsen (serviceniveau)

 

Med udgangspunkt i den gennemførte risikoanalyse og de grundlæggende servicemål er der således truffet beslutning i beredskabskommissionen den 18. august 2015 om, at indstille vedlagte plan for risikobaseret redningsberedskab af Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilag ”Plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen”.

 

For planen gælder justerede forhold vedr. stationsplaceringer, bemanding, køretøjer og materiel beskrevet med udgangspunkt i de helt overordnede principper. For indstillingen gælder således, at station Tikøb lukkes. Der sammensættes udrykninger fra flere stationer. 99 % af alle udrykninger kan håndteres med første udrykningen.

 

Derudover justeres indsatsledervagt, vandforsyning og vandtankvogne, drejestiger og specialberedskaber m.v.

 

Den forventede samlede besparelse udgør ca. 2,8 mio. kr.

 

En nærmere uddybning af den indstillede plan for risikobaseret redningsberedskab af Nordsjællands Brandvæsen fremgår af vedlagte bilag.

 

Beredskabsstyrelsens kommentarer

 

Planen har været til kommentering i Beredskabsstyrelsen, som med brev af 20. oktober 2015 har tilkendegivet, at der ingen anmærkninger er til planen. Beredskabsstyrelsens svar vedlægges som bilag.

 

Høring af medarbejdere

 

Derudover har den indstillede plan været sendt ud til medarbejderne til høring, og er behandlet i Midlertidig MED-udvalget den 10. september 2015, hvor følgende spørgsmål blev rejst:

 

Behov for indsatsledelse, bemanding og rekruttering på stationerne og ved større hændelser, placering og bemanding af pionervogn, udrykningssammensætninger, samt processen i forbindelse med tilpasning af udrykningsstyrken.

 

Udover nogle præciseringer har det på baggrund af dialogen med medarbejderne vist sig hensigtsmæssigt at placere pionervognen på station Fredensborg.

Processen for tilpasning af bemandingerne på stationerne i forlængelse af den nye plan er ikke endnu fastlagt og vil ske i samarbejde med tillidsrepræsentanterne på stationerne.

 

Alle spørgsmål samt høringssvar vedlægges som bilag.

  

Sammenfatning

 

Til trods for at planen om risikobaseret redningsberedskab for Nordsjællands Brandvæsen omfatter nedlæggelse af en brandstation, er det vurderingen at det samlede serviceniveau bevares, og omplaceringen af ressourcer ovenikøbet skaber rum til målrettet at styrke det samlede beredskab på de svage punkter, som er afdækket i forbindelse med risikoanalysen.

Det vil med den indstillede plan for risikobaseret redningsberedskab endvidere være muligt at forbedre kvaliteten på flere punkter:

 

·    Udskiftning af ældre køretøjer med nye køretøjer målrettet det aktuelle behov og med en gevinst for effektivitet, arbejdsmiljø, driftsøkonomien og miljøet.

·    Færre, men mere rutinerede brandfolk, da de kommer til at deltage i flere udrykninger.

 

Endelig vil det med den indstillede plan være muligt at indfri forventningerne om at indhente ca. 2,8 mio. kr. på det operative område.

 

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af risikobaseret redningsberedskab for Nordsjællands Brandvæsen været kontakt med de nye naboberedskaber, Beredskab Øst og samarbejdet i den vestlige del af Nordsjælland. Begge har påbegyndt arbejdet, men har endnu ikke en beslutningsdygtig organisering, så der udestår fortsat en nærmere afdækning af mulighederne i fremtidige samarbejder. Endelig udestår en afklaring af i hvilket omfang kommunerne får mulighed for at overtage eventuelle statslige opgaver.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Administrationen foreslår, at godkende beredskabskommissionens indstilling om godkendelse af servicemålene og planen for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.155 - Borgerrettede takster 2016

Sagsnr.: 15/32385

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Godkendelse af borgerrettede takster for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

De borgerrettede takster for 2016 forelægges i deres endelige form til godkendelse. Taksterne på den vedlagte oversigt indeholder både beregnede takster og udmeldte takster.

 

Taksterne for Nivå Havn for 2016 godkendes af byrådet ved godkendelse af ny model for styring af Nivå Havn og Strandpark. Den nye model forventes godkendt i marts 2016 og med ikrafttrædelse pr. 1. april. Takster for 2015 er gældende indtil nye takster for 2016 vedtages og træder i kraft pr. 1. april 2016.

 

På forældrebetalingen på daginstitutionerne er der sket en ændring af takstgrundlaget som følge af budgetvedtagelsen 2016. Med budgetvedtagelsen for 2016 er der sket en tilbageførsel af en del af de tidligere udmeldte prioriteringsbidrag samtidig med at der er sket en reduktion af tidligere tildelte budgetforbedring – dvs. to modsatrettede korrektioner.

 

Med aftalen om finansloven for 2015 blev der afsat 250 mio. kr. til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene gennem flere pædagoger og andet pædagogisk personale på området. Finansloven for 2016 er endnu ikke færdig, men arbejder ligeledes med at styrke det pædagogiske arbejde. Såfremt der afsættes midler hertil i 2016 vil dette påvirke forældrebetalingen som følge af et ændret grundlag. Forældrebetalingen inklusive midler til styrket pædagogisk arbejde fremgår af bilag 2.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige ændringer.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, Budget- og regnskabssystem for kommuner samt Dagtilbudsloven. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Taksterne på daginstitutionsområdet vil blive omdelt i institutionerne. Ligesom nogle af taksterne vil blive offentliggjort i budgetavisen, der er et indstik til Ugenyt i december.

Indstilling

1.        At taksterne for forældrebetaling 2016 for dagpleje og daginstitutioner samt mad vedtages. Hvis finansloven for 2016 er inklusive midler til styrket pædagogisk arbejde vedtages taksterne der fremgår af bilag 2. Hvis ikke der tildeles midler til styrket pædagogisk arbejde på finansloven 2016 vedtages taksterne der fremgår af den samlede takstoversigt.

2.        At de resterende borgerrettede takster 2016, jf. takstoversigt vedtages.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling. Jf. indstillingens pkt.1 godkendes taksterne, der fremgår af bilag 2.

Nr.156 - Begrænsning af antal beboere pr. beboelsesrum i udlejningsejendomme

Sagsnr.: 15/32587

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en forlængelse af ordningen med beboermaksimum for en periode fra 1. december 2015 – 30. november 2019.

Sagsfremstilling og økonomi

Det er Byrådet der beslutter, om reglerne for beboermaksimum skal gælde i den enkelte kommune. Reglerne får dog først virkning i den enkelte udlejningsejendom, når udlejer/den almene boligorganisation har tilmeldt sig ordningen. Ordningen er således frivillig.


Beboermaksimum indebærer, at et lejemål ikke må udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Husstanden må dog i lejeperioden gerne forøges med lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn.


Reglerne om beboermaksimum gælder både for det almene og det private udlejningsbyggeri, og har til formål at modvirke overbefolkningstendenser i udlejningsbyggeri med de deraf følgende gener for de omkringboende og en uønsket nedslidning af boligmassen.


En kommunal beslutning om beboermaksimum kan træffes for højst 4 år ad gangen. Den 20. december 2010 besluttede Byrådet at lade reglerne gælde i kommunen for en ny periode fra 1. januar 2011 – 31.december 2014.


Mange almene boligafdelinger i Fredensborg Kommune har indført ordningen i deres afdelinger. Det drejer sig om Fredensborg Boligselskab, Egedalsvænge, Jellerød Boligselskab, AB Hørsholm Kokkedal, Hejrevangens Boligselskab og Humlebæk Boligselskab, som alle har fået tinglyst deklarationer på deres ejendomme om beboermaksimum. Det er administrationens opfattelse, at boligselskaberne er glade for ordningen.


Administrationen har ikke været opmærksom på at få forelagt en sag for Byrådet om forlængelse inden den 31.december 2014. Dette får dog ikke konsekvenser for den fremtidige håndhævelse af reglerne.


Det indstilles, at Byrådet beslutter, at reglerne om beboermaksimum skal gælde i Fredensborg Kommune for en ny 4-årig periode fra 1. december 2015 til 30. november 2019.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Boligreguleringslovens §§ 52a-c, jf. § 2.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Hvis Byrådet træffer beslutning om, at §§ 52a-c fortsat skal være gældende, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på en måde, der er sædvanlig i kommunen.

Indstilling

  1. At reglerne om beboermaksimum skal gælde i Fredensborg Kommune for en ny 4-årig periode fra 1. december 2015 til 30. november 2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.157 - Ændring af kommuneplanramme vedr. beplantningsbælte

Sagsnr.: 15/30868

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en ændring af en bestemmelse om et beplantningsbælte i kommuneplanrammen for erhvervsområdet ved Bakkegårdsvej.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune har modtaget flere henvendelser om mulighederne for at reducere beplantningsbæltet mellem Hørsholmvej og erhvervsområdet Bakkegårdsvej i Humlebæk. Henvendelserne er kommet fra grundejere, som ønsker at udnytte beplantningsbæltet til erhvervsformål. Der er aktuelt en konkret sag på Bakkegårdsvej 106, som behandles af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 3. november 2015.


Beplantningsbæltet er fastlagt i Kommuneplan 2013, rammer for lokalplanlægning med en bredde på 40 meter. Beplantningsbæltet er tillige fastlagt i lokalplan H16 for Bakkegårdsvej.

 

Ændring af kommuneplanbestemmelse

Kommunen har mulighed for at ændre kommuneplanen, hvis den ønsker det.

Omfattende ændringer af kommuneplanen skal ske i form af kommuneplantillæg, som skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Mindre

og uvæsentlige ændringer kan besluttes af Byrådet med umiddelbar virkning.


Lokalplan H16 og byzonetilladelse

Administrationen forventer i løbet af 2017 at udarbejde et forslag til ændring af lokalplan H16. Da den aktuelle sag ikke kan afvente lokalplanforslaget, foreslår administrationen Plan-, Miljø- og Klimaudvalget at anvende et frikommuneforsøg om byzonetilladelse.


Forudsætningen for at Plan-, Miljø- og Klimaudvalget kan træffe beslutning om byzonetilladelse er imidlertid, at Byrådet ændrer kommuneplanen.


Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at ændre kommuneplanrammen således at bredden af beplantningsbæltet ved Bakkegårdsvej reduceres fra 40 til 10 meter.


Administrationen vurderer, at ændring af et beplantningsbælte fra 40 m til 10 m er en mindre ændring, som kan besluttes af Byrådet med umiddelbar virkning.


Virkninger for grundejerne

Ændringen af kommuneplanen har ikke umiddelbart betydning for den enkelte grundejer, eftersom beplantningsbæltet også er fastlagt i lokalplan H16. Beplantningsbæltet er en del af lokalplanens principper, og kommunen kan derfor ikke meddele en dispensation, men de enkelte grundejer kan hver især søge om en byzonetilladelse til realisering af et konkret projekt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Afgørelsen sendes til de berørte ejendomme, og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At kommuneplanramme HE01, afsnit ’andet’, litra c, ændres fra 40 m til 10 m beplantningsbælte.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler Plan, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.158 - Udpegning af bevaringsværdige bygninger i forslag til Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 10/43158

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Sagen behandles i byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I april 2014 igangsatte Fredensborg Kommune et projekt omkring SAVE-registrering af enkelt bygninger og kortlægning af kulturmiljøer.


Formålet med SAVE-projektet er:

  • At skabe større forståelse for og kendskab til bevaringsværdier og kulturarv i Fredensborg Kommune.
  • At styrke administrationsgrundlaget for den fysiske planlægning og bevaringsindsatsen.
  • At inddrage bevaringsværdier og kulturmiljøer i branding af kommunen.

Den nuværende liste med bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2013 tager afsæt i den gamle SAVE-registrering fra Fredensborg-Humlebæk Kommune foretaget i 1999. På baggrund af den nye SAVE-registrering skal der tages stilling til en ny udpegning af bevaringsværdige bygninger som vil være en del af Kommuneplan 2017.


Udvalget har ønsket en drøftelse af niveauet for udpegning af bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2017.


Resultater af SAVE-registrering

Registreringen af bygningerne blev foretaget fra april til september 2014 med i alt 2600 bygninger efter den såkaldte SAVE-metode, hvor hver bygning tildeles en SAVE-værdi fra 1 til 9, hvor 1 er højest. Ordet ”SAVE” står for Survey of Architectual Values in the Environment.


Udvalget blev den 3. marts 2015 orienteret om resultater af SAVE-registreringen.


I notat af 21. januar 2015 (se bilag) findes en kort gennemgang af resultaterne af SAVE-registreringen. Af notatet fremgår det også hvordan de registrerede bygninger fordeler sig i forhold til SAVE-værdierne.


Krav om varetagelse af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i

kommuneplanen

I henhold til planlovens § 11 a, pkt. 15, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for bl.a. sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Kommuneplanen skal ifølge planlovens § 11 b, pkt. 3, fastsætte rammer for lokalplanlægningen bl.a. Bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer.


I henhold til Kulturministeriets ”Bekendtgørelse nr. 838 af 03 10 2002 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen”, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Udpegningen skal ske med udgangspunkt i SAVE- registreringerne.


Konsekvensen for den enkelte ejer når bygningen udpeges som bevaringsværdig

Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i en Kommuneplan eller i en bevarende lokalplan.


Når en bygning er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdig betyder det, at bygningen ikke må rives ned uden foregående offentlig bekendtgørelse, jf. bygningsfredningslovens § 18. Nedrivningsanmeldelsen skal bekendtgøres i 4-6 uger, så offentligheden har mulighed for at fremsætte indsigelser. Herefter er det Plan, Miljø og Klimaudvalget som skal tage stilling til ansøgning om nedrivning, og evt. nedlægge et forbud mod nedrivningen efter Planlovens § 14.


En ejendom er ofte omfattet af en lokalplan og i så tilfælde er det lokalplanens bestemmelser, en ejer skal forholde sig til f.eks. ved nedrivning, istandsættelse og ombygning.


Bygningsarven er penge værd

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse som er bestilt af Realdania. Undersøgelsen giver for første gang en samlet oversigt over den eksisterende viden om bygningsarvens værdi opgjort i kroner.


Bevaringsværdige énfamiliehuse bliver i gennemsnit solgt til priser, der ligger 18 % højere pr. kvadratmeter end andre familiehuse i de forskellige kommuner. Bygninger med høj bevaringsværdi bliver solgt for 30 % højere kvadratmeter priser end gennemsnittet i samme Kommune.


Endvidere er prisen på ikke-bevaringsværdige boliger – både enfamiliehuse og lejligheder – højere jo flere bevaringsværdige bygninger, der er inden for et område på 1x1 km. Ligeledes har byer med flere bevaringsværdige bygninger hvert år flere overnattende turister/gæster.

 

Praksis omkring udpegning af Bevaringsværdige bygninger

Den hidtidige praksis for udpegning af bevaringsværdige bygninger tilbage i 1999 ved den første SAVE-registrering i Fredensborg-Humlebæk Kommune og ved udarbejdelse af Kommuneplan 2013 er, at bygninger med SAVE-værdier fra 1 til og med 4 udpeges som bevaringsværdige bygninger.


Herunder en oversigt over bygninger i 1999-registreringen i Fredensborg-Humlebæk Kommune, fordelt efter SAVE-værdi 1-4.

SAVE-Værdi

1

2

3

4

 

Antal bygninger

39

68

329

453

889 ialt


Praksis for udpegning og behandling af sager vedr bevaringsværdige bygninger

Administrationen har undersøgt nabokommunerne i forhold til udpegning af bevaringsværdige bygninger. Helsingør og Gentofte Kommuner udpeger bygninger med SAVE-værdier fra 1-4 som bevaringsværdige. Hørsholm, Hillerød, Rudersdal og Lyngby- Tårbæk Kommuner har valgt kun at udpege bygninger med SAVE-værdier 1-3 som bevaringsværdige.


Plan- og klimaudvalget behandlede på mødet den 6. oktober 2010 en sag om SAVE-registrering af bygninger. Udvalget besluttede at bygninger med SAVE-værdier fra 1 til 3 bevares. Ansøgning om nedrivning af bygninger med SAVE-værdi på 4 forelægges udvalget til en konkret vurdering. Siden oktober 2012 er udvalget blevet præsenteret for 6 ansøgninger om nedrivning af bygninger med SAVE-værdi på 4. I de tilfælde hvor nedrivningen blev imødekommet, har administrationen været i god dialog med borgeren om et nyt projekt tilpasset stedet og områdets byggestil.


Administrationens anbefaling

Fredensborg Kommune er beriget med nogle særlige og enestående bygninger og kulturmiljøer – nogle i tilknytning til de fire største bysamfund, andre i tilknytning til landsbyerne eller beliggende i det åbne land. Disse bygninger og kulturmiljøer er en værdifuld arv, der er med til at skabe rammerne om det gode liv for borgerne fastholde kommunen som en attraktiv bosætnings- og turistkommune.


Den nye SAVE-registrering viser, at der i tiden fra 1999 er sket en markant forbedring af bygningsarven i Fredensborg Kommune. Der er kommet flere bygninger med SAVE-værdier fra 1-4. Årsagen kan være flere, men en af forklaringerne kan være at borgerne sætter pris på at bo i en bevaringsværdig bygning, og de er bevidste om at istandsættelse og renovere efter bygningens særegne kvaliteter og byggestil.


Herunder en oversigt over bygninger i 2014-registreringen i Fredensborg- Kommune, fordelt efter SAVE-værdi 1-4.

SAVE-værdi

1

2

3

4

 

Antal bygninger

41

127

370

815

1.353 ialt


Den samlede bygningsmasse i Fredensborg Kommune udgør knap 12.000 bygninger og de 1.353 bygninger med SAVE-værdi 1-4 udgør således ca. 11 % af den samlede bygningsmasse.


Ud fra en bevaringsmæssig synsvinkel bør bygninger med SAVE-værdi på 4 tages med i kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger. Bygninger med SAVE-værdierne fra 1-4 er alle bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.


Udpegning som bevaringsværdig bygning i Kommuneplanen er en form for sikkerhedsnet under vores fælles bygningsarv. Kommunen har mulighed for at tage aktivt stilling til f.eks. efter bygningsredningsloven. Bliver bygninger med SAVE-værdi på 4 ikke medtaget, vil nedrivning af disse bygninger ikke kunne forhindres. Derfor anbefaler administrationen, at bygninger med SAVE-værdier fra 1-4 udpeges som bevaringsværdige i forslag til Kommuneplan 2017.


Administrationen anbefaler ligeledes at administrationspraksis fra oktober 2010 vedrørende eventuelle ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger fastholdes.


Borgerinddragelse

Den nye udpegning af bevaringsværdige bygninger i forslag til Kommuneplan 2017 vil indgå i debatten i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplanforslaget. Udpegning af kulturmiljøer vil ligeledes indgå i debatten om Kommuneplan 2017.


Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutninger om, hvilke konkrete initiativer og arrangementer der skal iværksættes i forbindelse med høringen af kommuneplanforslaget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Planlovens § 11 a, pkt. 15, bekendtgørelse nr. 838 af 03.10 2002 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Forslag til Kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring

Indstilling

  1. At SAVE-registrerede bygninger med SAVE-værdier 1-4 udpeges i forslag til Kommuneplan 2017 som bevaringsværdige bygninger.
  2. At administrationspraksis fra oktober 2010 vedrørende eventuelle ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger fastholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Venstre stillede forslag om, at bygninger med SAVE-værdi 1 og 2 bevares, at bygninger med Save-værdi 3 forelægges udvalget ved ønske om nedrivning og at bygninger med SAVE-værdi 4 ikke registreres som bevaringsværdige.


For stemte 2: V


I mod stemte 7: A, B, C, F og O.


Forslaget faldt dermed.


Administrationens indstilling derefter vedtaget enstemmigt, idet udvalget delegerer stillingtagen til nedrivning af bygninger med SAVE-værdi 4 til administrationen.


V begærer sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Sagen drøftet.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Venstre stillede forslag om, at bygninger med SAVE-værdi 1 og 2 bevares, at bygninger med Save-værdi 3 forelægges udvalget ved ønske om nedrivning og at bygninger med SAVE-værdi 4 ikke registreres som bevaringsværdige.


For stemte: 7 (Knud Løkke Rasmussen (Frie Liberale), Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Imod: 19 (Benn G. Vestergaard (A), Carsten Nielsen (A), Dorte Beyer (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Susanne Rasmussen (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Undlader: 1 (Hossein Armandi (D))


Forslaget faldt dermed.


Byrådet godkendte derefter Plan, -Miljø – og Klimaudvalgets indstilling enstemmigt.


Nr.159 - Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune i høring

Sagsnr.: 14/17375

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om at sende udkastet til planstrategien Fremtidens Fredensborg i offentlig høring, skal de stående fagudvalg hermed indgive eventuelle bemærkninger til strategien.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har fået fremlagt en sag med kort status for Fremtidens Fredensborg Kommune og en skitse for den videre proces, hvor planstrategien sendes i offentlig høring. Se bilag A.


Økonomiudvalget har besluttet at planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune, med økonomiudvalgets faldne bemærkninger, skal sendes i offentlig høring. De stående fagudvalg kan hermed indgive eventuelle bemærkninger til strategien. Efter høringsperioden vil strategien blive tilrettet på baggrund af både høringssvar og eventuelle kommentarer fra fagudvalgene.


Vedlagt denne sag er tre bilag:


Bilag A: Sag der er forelagt Økonomiudvalget med Økonomiudvalgets kommentarer

Bilag B: Udkast til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune

Bilag C: Analyserapport udarbejdet af Dansk Bygningsarv

Kompetence

Indstilling 1: Fagudvalg


Indstilling 2: Byrådet

Indstilling

1: at fagudvalgene indgiver eventuelle kommentarer til udkastet til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune.


2: at Byrådet godkender at udkastet til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune sendes i offentlig høring.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-11-2015

Børne- og Skoleudvalget efterlyser flere legepladser samt flere mødesteder og aktivitetssteder, som skaterbaner, multibaner og mindre dyrehold til børn og unge. Udvalget vil foreslå, at de unge inddrages i en proces herom.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Udvalget tiltræder, at udkastet sendes i offentlig høring og udvalget besluttede, at udvalget forholder sig til indkomne høringssvar med administrationens bemærkninger hertil.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 04-11-2015


Udvalget afventer høringssvarene og ønsker ikke at komme med bemærkninger for nuværende.


Udvalget opfordrer til, at der, efter at høringssvarene er indkommet, afholdes et temamøde i Byrådet.

Beslutning i Kulturudvalget den 05-11-2015


Udvalget afventer høringssvarene og ønsker ikke at komme med bemærkninger for nuværende.


Udvalget opfordrer til, at der, efter at høringssvarene er indkommet, afholdes et temamøde i Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 09-11-2015

Seniorrådets udtalelse af 6. november 2015 indgik i sagens behandling.


Udvalget har bemærket sig Seniorrådets udtalelse og anbefaler Seniorrådet at indsende udtalelsen som et høringssvar til planstrategien.


Udvalget ønsker at afvente høringssvarene og herefter forholde sig til udkastet til planstrategien.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 10-11-2015


Udvalget afventer høringssvarene og ønsker ikke at komme med bemærkninger for nuværende.

Udvalget opfordrer til, at der, efter at høringssvarene er indkommet, afholdes et temamøde i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at sagen sendes i høring. Økonomiudvalget anbefaler, at der holdes borgermøde under høringsperioden i slutningen af januar og at der holdes temamøde for byrådet i februar.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling, dog således at høringsperioden forlænges til mandag den 25. januar 2016 kl. 23.59, da der planlægges borgermøde den 21. januar 2016.

Nr.160 - Sager behandlet på lukket møde

Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Sag nr. 161 ”EU-udbud af revisionsopgaven for Fredensborg Kommune”

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Sag nr. 161 ”EU-udbud af revisionsopgaven for Fredensborg Kommune”

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.