Nr.153 - Sammenlægningsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område

Sagsnr.: 14/26238

 
Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Der har i løbet af 2015 været udarbejdet tre større analyser af mulighederne for sammenlægning af forskellige forsyningsselskaber i det nordsjællandske område.

 

Der foreligger nu rapporter for hver af de tre gennemførte analyser; henholdsvis Nordlig-analyse, Midt-Nord analyse og Midt-Øst-analysen (Fælles Renseanlæg). Hovedrapporterne er vedlagt som bilag.

 

Analyserne kommer med bud på mulige fremtidige samarbejdsmodeller på vand- og spildevandsområdet, der vil kunne indfri de effektiviseringskrav, forsyningsselskaberne forventes at stå overfor de kommende år.

 

Sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådettil beslutning, og drøftes på et temamøde for Byrådet og Fredensborg Forsynings bestyrelse forud for Økonomiudvalgets møde den 16. november 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrunden for udarbejdelse af analyserne er, at vandselskaberne står over for en række udfordringer, der nødvendiggør overvejelser om behov for sammenlægning og konsolidering af kommunernes forsyningsselskaber på vand- og spildevandsområdet. Vandsektorloven stiller krav om en fortsat øget effektivisering af driften i selskaberne.

 

Via den statslige benchmarking og prisloftsregulering stilles der krav om en årlig effektivisering af driften på 2-4 %. Fremadrettet forventes der ligeledes krav til effektivisering af selskabernes anlægsinvesteringer. Klimaudfordringerne stiller stadig større krav til ressourcekrævende indsatser på tværs af kommunegrænserne. Kravene til specialiseret viden og kompetencer inden for området øges markant. Gennemførelse af klimaprojekter vil således ofte være forbundet med større kompleksitet end traditionelle projekter inden for vand- og spildevandsområdet.

 

Undersøgelserne har vist, at synergigevinsterne ved de analyserede scenarier af en sammenlægning af forsyningsselskaber i en fælles forsyningskoncern bedst vil kunne indfri de effektiviseringskrav, forsyningsselskaberne forventes at stå overfor de kommende år.

 

Rapporterne analyserer potentialer og muligheder for forskellige samarbejdsmodeller, der spænder fra mere tekniske samarbejder, over en holding-model, og til fuld fusion af forsyningsselskaberne.

 

Det vil i alle modeller fortsat være muligt at opretholde differentierede investeringsniveauer og takster i de deltagende kommuner.

 

Nordlig-analyse:

Byrådet besluttede på et møde den 22. december 2014 at deltage i en Nordlig-analyse af fusionsmulighederne på forsyningsområdet i det nordsjællandske område. I analysen deltog følgende 11 kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Kommune.

 

Analysen viser generelt, at der kan realiseres væsentlige synergigevinster ved øget samarbejde på tværs af de 11 deltagende kommuner. Synergigevinsternes størrelse er afhængig af valget af samarbejdsmodel og dermed graden af integration.

 

Rapporten analyserer følgende fem typer af samarbejder: Forpligtende samarbejde, Fælles serviceselskab, Holding-modellen, Fuld sammenlægning og Teknisk samarbejde. Ved Holding-modellen og Fuld sammenlægning forventes den samlede gevinst på drift og anlæg at blive på henholdsvis 158 mio. kr. og 160 mio. kr., svarende til 12 %. De samlede synergigevinster ved Forpligtende samarbejde er anslået til 103 mio. kr., svarende til 8 %, ved Fælles serviceselskab til 139 mio. kr., svarende til 10 %, og ved Teknisk samarbejde til 30 mio. kr.

 

De største synergigevinster opnås således ved Holding-modellen eller Fuld sammenlægning.Synergi-gevinsterne er endvidere opgjort pr. kommune, og for Fredensborg Forsyning er synergigevinsten opgjort til 10 mio. kr årligt ved en holding model. Synergigevinsterne er estimeret pr. år og under forudsætning af, at alle 11 kommuner deltager samt at alle strukturelle ændringer er gennemført.

 

Midt-Nord-analyse:

Byrådet besluttede på et møde den 26. maj 2015at deltage i  en Midt-Nordlig-undersøgelse (Nordvand-undersøgelsen) med det formål at belyse en mulig sammenlægning af de kommunalt ejede forsyningsselskaber i følgende 9 kommuner: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Lyngby-Taarbæk valgte imidlertid efterfølgende ikke at deltage i undersøgelsen.

 

I kommissoriet for undersøgelsen er det forudsat, at der etableres en koncern med en holdingselskabsstruktur. Ejerkommunerne ejer aktier i holdingselskabet. Holdingselskabet ejer forsyningsselskaberne og det fælles serviceselskab. De underliggende adskilte forsyningsselskaber vil opretholde eget prisloft og egne takster inden for den enkelte kommunes geografiske område. Det er således det enkelte forsyningsselskabs forbrugere, der betaler for de investeringer og den drift, som forsyningsselskabet måtte afholde omkostninger til.

 

Der vurderes at være væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved en sammenlægning af forsyningsselskaberne. Samlet vurderer revisionsfirmaet PwC en synergigevinst i størrelsesordenen 81–107 mio. kr. årligt ved etablering af en fælles koncern blandt de 6 nuværende forsyningskoncerner. Synergieffekten på driften vurderes at udgøre i størrelsesordenen 44-64 mio. kr. årligt, mens synergigevinsten på anlægsudgifterne vurderes at udgøre i størrelsesordenen 37-43 mio. kr. årligt. Synergigevinsterne er endvidere opgjort pr. kommune, og for Fredensborg Forsyning er synergigevinsten opgjort til 8,6 mio kr. årligt.

 

Den samlede synergigevinst kan omregnes til en reduktion af prisen pr. m3 drikkevand og spildevand på henholdsvis 1,06 kr./m3 og 1,70 kr./m3, ex moms, opgjort som et gennemsnit. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 3,45 kr./m3 inklusiv moms, såfremt gevinsten bruges til at nedsætte taksterne.

 

Der er flere modeller for sammensætning af bestyrelserne, der kan understøtte forskellige ønsker.  Det kunne f.eks. være ønsker om politisk indflydelse i bestyrelserne på alle selskabsniveauer, direkte ejerindflydelse på alle selskabsniveauer, at sikre forbruger- og medarbejderrepræsentanter i relevante bestyrelser, at sikre en overskuelig mødestruktur for bestyrelsesmøder i hele koncernen samt at sikre en effektiv bestyrelsesstørrelse. Konstruktionen af bestyrelsen har indflydelse på bestyrelsesarbejdet og antallet af møder.

 

I en ”tillempet enhedsbestyrelse” har hver ejerkommune én gennemgående repræsentant i bestyrelserne for holding- og serviceselskabet og forsyningsselskaberne. Der vælges 2 fælles forbrugerrepræsentanter i det fælles forsyningsområde som koncernen omfatter, og der vælges medarbejderrepræsentanter efter gældende regler (svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer). Hvis der er én ejerrepræsentant fra hver af de 9 kommuner, vil det betyde en bestyrelse på 16 personer, inklusiv forbruger- og medarbejderrepræsentanter. Hvis der er to ejerrepræsentanter fra hver af de 9 kommuner, vil det betyde en bestyrelse på 29 personer.

 

Hvis man vil tilgodese større lokal forankring kan man opbygge en bestyrelsesstruktur med  ”fælles holdingbestyrelse og kommune-specifikke forsyningsbestyrelser”. Så vil der være én bestyrelse for holding- og serviceselskabet og én bestyrelse pr. kommune, der er bestyrelse for de forsyningsselskaber, der er hjemmehørende i kommunen. De kommunespecifikke bestyrelser kunne hver for sig bestå af f.eks. 3 ejerrepræsentanter og 2 forbrugerrepræsentanter. Der vil så være 9 kommune-specifikke forsyningsbestyrelser på hver 5 bestyrelsesmedlemmer og én fælles holding – og servicebestyrelse på 16 personer, med én ejerrepræsentant fra hver kommune og inklusiv forbruger- og medarbejderrepræsentanter.

 

Herudover peger rapporten på, at for at opnå et godt samarbejde mellem ejerkommunerne og forsyningskoncernen kan man med fordel arbejde med årlige driftsaftaler. Driftsaftalen vil konkretisere de overordnede mål, som ejerkommunerne kan have fastsat i en eventuel ejerstrategi og de enkelte opgaver, som skal løses inden for rammerne af en samarbejdsaftale. Driftsaftalen skal godkendes af bestyrelsen og de enkelte ejerkommuner.

 

Effektiviseringsmulighederne forudsætter på sigt, at administrationen samles på en lokation, og at driftsenhederne samles på færre lokationer end i dag.

 

Midt-Øst-analyse (Fælles Renseanlæg):

Borgmesterne besluttede i juni 2015 at analysere mulighederne for at gennemføre en fælles renseanlægsstruktur i følgende 5 kommuner: Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Analysen er efterfølgende blevet betegnet som Midt-Øst-analysen.

 

Målet med analysen er at skabe en løsning, der ud over at give stordriftsfordele anvender den nyeste teknologi og de bedste rensemetoder og har fokus på bæredygtige løsninger og miljøforhold. Cowi´s strukturanalyse viser, at der er væsentlige gevinster ved etablering af en ny rense- og infrastruktur. Cowi har vurderet 4 tekniske løsninger: (1) centralisering på et nyt renseanlæg, (2) centralisering på udvidet Nivå Renseanlæg, (3) centralisering på udvidet Usserød Renseanlæg, (4) centralisering på Nivå og Usserød Renseanlæg. Der kan endvidere etableres energiproducerende anlæg i forbindelse med teknisk løsning (1)-(3). Alle løsninger giver årlige besparelser i forhold til nuværende løsning.

 

Et energiproducerende renseanlæg vil være et af de første i Danmark, men uden at være et teknologisk udviklingsprojekt.

 

Besparelsen ved alle løsningsforslag er i størrelsesordenen 5,5 mio. kr. om året efter finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til  den nye renseløsning.

 

Parternes vision kan således opfyldes og sikrer en ny struktur, der ud over effektivitet også vægter bæredygtig drift, driftssikkerhed og vandmiljø højt. Spørgsmålet om, hvilken struktur og /eller teknologi der er den mest optimale, vil afhænge af ejernes ønsker til prioriteringen af økonomi, bæredygtighed og anvendelse af nyeste teknologi.

 

Renseopgaven kan organiseres på flere måder. Efter aftale med styregruppen fokuserer den endelig rapport fra Horten og PwC på to modeller:

 

(1) Fælles Rens A/S, hvor der stiftes et fælles renseselskab, der ejes af de enkelte spildevandsselskaber. Fælles Rens A/S kan enten begrænses til at eje det/de fælles nye renseanlæg, eller alle forsyningerne kan samle deres eksisterende renseanlæg samt det nye renseanlæg i selskabet. De øvrige forsyningsopgaver bevares som i dag. Medarbejderne, som varetager opgaver knyttet til renseanlæggene, skal overflyttes til Fælles Rens A/S på grund af udbudsretlige krav til samarbejdet.

 

(2) Fælles Holding A/S, hvor der stiftes et holdingselskab, som kommunerne ejer i fællesskab, og som samler opgaverne inden for både vand- og spildevandsforsyningen. Driftsorganisationerne, dvs. alle medarbejderne, samles i et fælles serviceselskab, der ejes af holdingselskabet. Holdingselskabet ejer derudover et nyt fælles renseselskab (Fælles Rens A/S) samt de eksisterende forsyningsselskaber, der bevares i deres nuværende form.

 

Løsning nr. 2 med en ny rensestruktur kombineret med en sammenlægning i form af en holding-struktur medfører umiddelbart de største økonomiske synergier og en mere robust organisation med større faglighed.

 

De 5 kommuner har en sammenlignelig geografi/topografi på vand- og spildevandsområdet, der giver et naturligt afsæt for arbejdet med klimaløsninger i et geografisk område med stor andel af bystruktur, hvilket giver fælles problemstillinger og dermed grundlag for fælles løsninger.

 

De 5 kommuners forsyningskoncerner er kendetegnet ved, at alle håndterer drikkevand og spildevand og dermed har erfaring i at løse den samme type af opgaver. To af forsyningerne har endvidere opgaven omkring affaldsområdet. Den fælles koncern vil have en stort set ligeværdig ejerfordeling blandt de 5 kommunale ejere.

 

Der kan gøres de samme betragtninger vedr. sammensætning af bestyrelserne som anført under Midt-Nord-analysen.

 

Alle deltagende forsyninger får synergier ved deltagelse i et fælles ledet selskab. De skønnede samlede synergier (drift og anlæg) er årligt 16-21 mio. kr., svarende til 5-7 % for Fælles Rens og årligt 44 mio. kr., svarende til 10 % for Fælles Holding med et nyt fælles renseselskab og et nyt fælles serviceselskab. Sidstnævnte vil medføre en samlet besparelse på 1,55 kr. pr m3 spildevand og 0,77 kr. pr. m3 drikkevand. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 2,90 kr./m3 inklusiv moms, såfremt gevinsten bruges til at nedsætte taksterne. For Fredensborg Forsyning er synergieffekten 9 mio kr. årlig ved en holding model.

 

Tværgående vurderinger

Revisionsvirksomheden PwC og advokatfirmaet Horten har været rådgivere på alle tre analyser. Niras har medvirket som rådgiver i Nordlig-analyse, mens Cowi har været rådgiver på Midt-Øst-analysen.

PwC har udarbejdet et notat, der sammenligner de potentielle synergigevinster i de tre analyser. Da PwC har været rådgiver på alle tre undersøgelser, er der anvendt samme forudsætninger og vurderinger for sammenlægningsgevinster i alle analyserne. Når synergigevinsterne er forskellige i de tre undersøgelser, skyldes det primært forskel på antallet af kommuner, der har deltaget i de enkelte analyser. PwC konkluderer i sammenligningsnotatet, at der i realiteten ikke vil være nogen forskel for den enkelte kommune i potentielle synergigevinster ved at deltage i det ene samarbejde frem for det andet.

 

Det gælder for alle tre analyser, at omkostningerne til etablering af en ændret struktur ikke er indeholdt i de skønnede synergier. Erfaringen viser, at omkostninger forbundet med sammenlægninger typisk udgør i størrelsesorden ½-1½ års synergigevinster, dog ½-1 års synergigevinst for Midt-Øst-analysen på grund af færre deltagende selskaber.

 

Fælles for de tre analyser er, at der peges på holdingmodellen som en mulighed. Det er administrationens vurdering, at det indenfor rammerne af en holdingmodel er muligt at aftale ejerforhold, vedtægter, bestyrelsens sammensætning mv., der kan sikre den enkelte kommune den indflydelse, som kommunen ønsker med hensyn til investeringsniveau og takster mv.

 

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en holdingmodel i alle tilfælde vil medføre styrket faglighed, blandt andet i forhold til klimatilpasningsindsatsen, samt mere robuste organisationer med bedre mulighed for at skabe nye innovative løsninger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet beslutter om og i givet fald hvilken af de beskrevne modeller, der skal arbejdes videre med.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med model Midt-Øst med udgangspunkt i en holdingstruktur.


Ulla Hardy Hansen, (C) Helle Abild Hansen (I) og Hanne Berg (F) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.


Liste F og Liste Ø opfordrer til, at der i forbindelse med en endelig aftale om en holdingstruktur afklares hvilke forhold, der vil gælde ifm. overvejelser om et evt. salg til private.