30-03-2015 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Knud Løkke Rasmussen (UP)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Marianne Bredgaard

Susanne Rasmussen (V)

Afbud

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Nr.35 - Godkendelse af dagsordenen

Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Dagsordenen blev godkendt. Tinne Borch Jacobsen (V) var fraværende, hvorfor Susanne Rasmussen (V) var indkaldt som stedfortræder.


Lars Søndergaard (V) var fraværende.

Nr.36 - Valg af formand for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats

Sagsnr.: 15/10245

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet skal vælge ny formand for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 27. januar 2014 at nedsætte et udvalg for byrum og boligsocial indsats. Udvalget er nedsat i medfør af styrelseslovens § 17, stk. 4. Ifølge kommissoriet for udvalget udpeger Byrådet udvalgets formand og næstformand.


Det fremgår af konstitueringsaftalen, at posten som formand i udvalget besættes af Venstres gruppe i Byrådet. Som følge af at den hidtidige formand, Knud Løkke Rasmussen er udtrådt af Venstres gruppe i Byrådet, har Venstres gruppe anmodet om, at der foretages nyvalg til posten som formand for Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats. Venstres gruppe har indstillet, at Byrådet vælger Lars Søndergaard som ny formand for udvalget med virkning fra 1. april 2015.

Bevilling

Hvervet som formand for Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats vederlægges med 20.082 kr. årligt.


Efter vederlagsbekendtgørelsen § 11 udbetales der ikke efterløn til den fratrædende formand for et § 17, stk. 4. udvalg.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 17, stk. 4.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Knud Løkke Rasmussen (UP) fratræder som formand for udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats, og at Lars Søndergaard (V) vælges som ny formand for udvalget. Valget har virkning fra 1. april 2015.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Byrådet godkendte indstillingen.

Nr.37 - Forslag fra Hossein Armandi og Knud Løkke Rasmussen om at iværksætte en antiradikaliseringskampagne efter Århus-modellen

Sagsnr.: 15/8400

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Hossein Armandi (D) og Knud Løkke Rasmussen (UP) har anmodet om at følgende sag optages på Byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”Med baggrund i terrorangrebet i København og det faktum, at det igen er blevet dokumenteret, at den yderligtgående islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir er stærkt repræsenteret i Nivå og Kokkedal, ønsker byrådet, at der bliver iværksat en antiradikaliseringskampagne efter Aarhus-modellen.

 

Kendetegnende for terroristen i København var, at der var tale om et menneske, der var blevet følelsesmæssigt afstumpet via sin dagligdag i bandemiljøet og efterfølgende religiøst radikaliseret i et miljø, hvor der blandt andre indgik medlemmer af Hizb ut-Tahrir.

 

Begge ingredienser i denne sprængfarlige cocktail er desværre til stede i vores kommune. Derfor ønsker byrådet, at kommunen i samarbejde med politi og andre relevante myndigheder laver en målrettet indsats rettet mod kommunens folkeskoleelever fra 4. klassetrin og opad.”

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At sagen drøftes.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Sagen sendes til behandling i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 04-05-2015

Udvalget drøftede sagen.


Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at administrationen udarbejder et oplæg til et kommende møde.

Nr.38 - Regnskab 2014

Sagsnr.: 15/6447

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Administrationen fremlægger regnskab 2014 med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab 2014 viser et overskud på den primære drift på 75 mio. kr. Det er stort set på linje med 2013 regnskabet, der viste et samlet driftsoverskud på 85 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med et noget større overskud, men merudgifter til blandt andet hospitalsindlæggelser og handicapområdet har reduceret overskuddet.


Driftsoverskuddet kan derfor ikke fuldt ud dække de betydelige anlægsinvesteringer i vedligehold og udvikling af kommunen. Netto er der anlægsinvesteringer for 117 mio. kr. Da kommunen samtidig har fortsat den afvikling af kommunens samlede gæld, der påbegyndtes i 2013, så viser regnskabet for 2014 et samlet kassetræk på 52 mio. kr.


Det betyder, at kassebeholdningen ultimo året opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets kassekreditregel (365 dages gennemsnit) er faldet til 22 mio. kr. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i 2015 vil således være at få genopbygget kommunens likviditet.

Driftsresultatet på 75 mio. kr. er ca. 21. mio. kr. bedre end i korrigeret budget, men 63 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret for 2014. Regnskabsresultatet er nogenlunde på niveau med 2013, hvor driftsoverskuddet var på 85 mio. kr.


Anlægsregnskabet viser nettoanlægsudgifter på 117,4 mio. kr. hvilket ligger ca. 4 mio. kr. under korrigeret budget, men 37 mio. kr. over oprindeligt budget 2014. Der har i 2014 været en væsentlig nedbringelse af overførslerne mellem årene, hvilket har medvirket til et samlede kassetræk og dermed nedbringelse af kassebeholdningen i 2014.


Samlet resultat på drift og anlæg er et underskud/kassetræk på 42,6 mio.

kr. godt 24 mio. kr. bedre end forventet i korrigeret budget, hvor der var et forventet kassetræk på 66,7 mio. kr.




Kassebeholdningen var ved årets indgang på 38,4 mio. kr. og ved udgang var den 22,3 mio. kr. Faldet på kassebeholdningen var således 16,1 mio. kr..


Der var i 2014 oprindeligt forventet en lille stigning i likviditeten. Den primære årsag til at resultatet er blevet et samlet træk på kassebeholdningen er dels en nedbringelse af de store overførsler, der ruller mellem årene, dels merbevillinger på især to udgiftsområder, nemlig hospitalsindlæggelser og handicapområdet.


Balanceforskydninger er forskydninger i likviditeten mellem årene. I regnskab 2014 er der primært tale om forskydninger i regningsbetalinger samt refusioner fra staten.


Balanceforskydningerne har i 2014 påvirket likviditeten positivt med 13,6 mio. kr.


Selvom kommunen i 2014 optog lån på 16,5 mio. kr. til rentable energiinvesteringer i de kommunale bygninger, godt 4 mio. kr. til køb af Fasangården og godt 10 mio. kr. til finansiering af indefrosne ejendomsskatter, så blev der netto afdraget ca. 10 mio. kr. på kommunens gæld.


For yderligere uddybning af regnskabet henvises til regnskabsberetningen i Regnskab 2014 (udkast).


Overførslerne fra 2014 til 2015 på den primære drift udgør 32,1 mio. kr. hvilket er 23,2 mio. kr. lavere end overførslerne mellem 2013 og 2014. På anlæg overføres 2,8 mio. kr. Hertil kommer 48,1 mio. kr. der blev overført ved budgetrevisionen 30/11. De samlede overførsler (drift og anlæg) lander således ca. 20 mio. kr. højere end de forudsatte 60 mio. kr. Overførselssagen bliver behandlet som en særskilt sag.


Regnskabet vil efter behandling i Byrådet blive oversendt revisionen for gennemgang og godkendelse. Revisionsberetning med påtegning vil blive forelagt Byrådet i juni måned.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om kommunens styrelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Regnskab 2014 vil være tilgængeligt på Fredensborg Kommunes hjemmeside efter Byrådets godkendelse.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2014 og oversender til revisionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.39 - Overførsler fra 2014 til 2015 (Byråd)

Sagsnr.: 15/848

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der er fire temaer i sagen

Drift

  • Beslutning om de automatiske overførsler fra 2014 til 2015
  • Stillingtagen til dispensationsansøgninger fra områder og institutioner om ekstraordinære overførsler ud over de automatiske overførsler      
  • Stillingtagen til redegørelser fra områder og institutioner, hvor de gældende overførselsregler ikke har været overholdt 

Anlæg

  • Stillingtagen til automatiske overførsler fra 2014 til 2015 

Sagsfremstilling og økonomi

På de områder, hvor der er overførselsadgang er der i 2014 et samlet mindreforbrug på driften på 34,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, heraf anbefales det, at der overføres 32,1 mio. kr. til 2015.

 

På de indsatsstyrede områder (hvor der ikke er overførselsadgang) er et merforbrug på 13,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. (Merforbruget modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på det rammestyrede område).

 

På +/- 5 pct. overførselsområderne – institutioner og administration – udgør overførselsbeløbet 22,1 mio. kr. mod 31,6 mio. kr. fra 2013 til 2014. Faldet i overførslerne er ikke uventet og skal ses på baggrund af det omstillingskrav der følger af de vedtagne prioriteringsbidrag.

  

I administrationens budgetvurdering for budget 2015 – 2018 var der en forudsætning om overførsler fra 2014 til 2015 på 30 mio. kr. på drift og 30 mio. kr. på anlæg.

 

På anlægsområdet er der et samlet mindreforbrug i 2014 på 3,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet anbefales det, at der overføres 2,8 mio. kr. til 2015 

 

På anlægsområdet skal de lave overførsler ses i lyset af, at der i januar ved budgetrevision 30.11.2014 blev overført anlægsmidler for 48,1 mio. kr. til 2015 og 0,25 mio. kr. til 2016.

 

Driftsområdet 

I Kommunens Håndbog om Økonomistyring skelnes mellem tre typer af overførselsadgang på driftsområdet:

 

+/- 5 pct. overførsel

På de rammestyrede områder bliver der automatisk overført mindreforbrug op til 5 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse og overføres som udgangspunkt ikke.

 

Det er tilladt at have et merforbrug på op til 5 pct., idet merforbruget skal indhentes/nulstilles i det efterfølgende år. Merforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse. Al merforbrug overføres til næste regnskabsår.

 

I 2015 vil det, jf. Byrådets beslutning i februar, ikke længere være tilladt at have merforbrug. Det vil fortsat være muligt at få overført mindreforbrug/opsparing til året efter.

 

De automatiske overførsler indenfor +/- 5 pct. overførselsadgang udgør fra 2014 til 2015 i alt 22,1 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 2).

 

100 pct. overførsel

Der er 100 pct. overførsel for visse puljer og projekter (ofte med ekstern finansiering). Der er her tale om betingede bevillinger, hvilket vil sige, at bevilling og overførsel kun kan anvendes til det vedtagne formål.

 

De automatiske overførsler med 100 pct. overførselsadgang udgør fra 2014 til 2015 i alt 10 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 5).

 

Ingen overførsel

Der er ingen overførsel på de indsatsstyrede områder, hvor det i overvejende grad er udefra kommende omstændigheder som fx konjunkturer og mængder, der bestemmer forbruget.

 

Områder med ingen overførsel har i 2014 et merforbrug på 13,8 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 6). 

 

Ansøgninger om dispensation fra overførselsreglerne

 

Ansøgninger om overførsel ud over de automatiske overførsler

Det er indeholdt i den gældende overførselsmodel, at der er adgang til at ansøge om at overføre budgetbeløb udover de automatiske overførsler. Der har således været en proces på alle områder hvor institutioner og områder har fået mulighed for at ansøge om yderligere overførsel fra 2014 til 2015.

 

Det bemærkes i den sammenhæng, at 5 pct. af det korrigerede budget i overførselsadgang giver ret vide rammer for de enkelte områder/institutioner.

 

Samlet set er der modtaget ansøgninger om ekstraordinære overførsler udover de automatiske på 340.000 kr. Ingen af de modtagne dispensationsansøgninger anbefales imødekommet. Oversigt over modtagne dispensationsansøgninger fremgår af bilag 4.

  

Oversigt over overførslerne på de tre typer af overførselsadgange fremgår af bilag 1. 

 

1.000 kr.

Forbrug
2014

Korr. budget
2014

Rest. korr.
budget
2013

Overførsel i alt

+/- 5 %

1.554.152

1.578.456

24.307

22.108

100 %

28.885

38.863

9.979

9.979

Ingen overførsel

793.502

779.668

-13.834

0

Anbefalinger (dispensationsansøgninger)

-

-

-

0

 I alt

2.376.538

2.396.987

20.452

32.087

 

 

Anlægsområdet

 

Automatiske overførsler
Jf. kommunens Håndbog om Økonomistyring gælder det på anlægsområdet at allerede frigivne uforbrugte anlægsmidler automatisk kan overføres til næste år og derpå kan anvendes i det nye år uden forudgående anmodning.

 

Delvist frigivne rådighedsbeløb
På anlægsprojekter, hvor kun en del af rådighedsbeløbet er frigivet, skal der søges dispensation om overførsel af det resterende rådighedsbeløb. 

Overførte anlægsprojekter som endnu ikke er frigivet, følger kommunens vedtagne økonomistyringsprincip på anlægsområdet, hvor anmodninger om frigivelse af rådighedsbeløb skal behandles i forbindelse med budgetrevisionerne, før bevillingen kan tages i anvendelse.


I 2014 er det fulde anlægsbudget frigivet. Der er således intet delvist frigivet rådighedsbeløb. 


Af bilag 7 ”Anlægsprojekter til overførsel” fremgår alle anlægsprojekter for 2014 der søges overført til 2015 samt en liste over afsluttede projekter der ikke skal overføres. Anlægsprojekterne er opdelt på:

 

Anlægsudgifter der søges overført
Kategorien omfatter udgiftsbudget vedr. fortsættende anlægsprojekter der videreføres i 2015. Inden for denne kategori søges om overførsel af 6,2 mio.kr.

Anlægsindtægter der søges overført
Kategorien dækker over indtægter vedr. fortsættende anlægsprojekter der videreføres i 2015. Kategorien omfatter dels salg af grunde og bygninger dels støtte og andre indtægter i forbindelse med almindelige anlægsprojekter. Inden for kategorien søges om overførsel af -3,4 mio. kr.

Anlægsudgifter der ikke søges overført
Kategorien omfatter regnskabsafsluttede anlægsprojekter samt restbeløb i anlægsreserven. Inden for kategorien er et restbudget på 1 mio. kr. som lægges i kassen i forbindelse med overførselssagen.    

 

1.000 kr.

Forbrug 2014

Korr. Budget 2014

Rest. korr. Budget 2014

Overførsel i alt

Anlægsudgifter der søges overført

125.172

131.341

6.166

6.166

Anlægsindtægter der søges overført

-7.923

-11.308

-3.385

-3.385

Anlægsudgifter der ikke søges overført

230

1.199

970

0

I alt

117.479

121.232

3.751

2.781

Bevilling

1.000 kr.

2015

2016

2017

2018

 

 

 

 

 

Drift 

 

 

 

 

+/- 5 %

22.108

0

0

0

100%

9.979

0

0

0

Anbefalede ansøgninger

0

0

0

0

Drift i alt (netto)

32.087

0

0

0

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Anlægsudgifter der søges overført

6.166

0

0

0

Anlægsindtægter der søges overført

-3.385

0

0

0

Anlæg i alt (netto)

2.781

0

0

0

I alt

34.868

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet  

 

Drift

  1. Godkender de automatiske overførsler.
  2. Godkender administrationens anbefalinger vedr. ansøgninger om ekstraordinære overførsler
  3. Tager de modtagne redegørelser for områder og institutioner til efterretning

Anlæg

  1. Godkender administrationens anbefalinger i bilag 7 om overførsel af anlægsprojekter fra 2014 til 2015

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.40 - Opfølgning på sag om likviditetsgenopretning

Sagsnr.: 15/2662

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Borgmesteren anbefaler, at driftsbevillingsreserven i 2015 lægges i kassen for en styrkelse af kommunens likviditet.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet behandlede på sit møde i februar forslag til finansiering af de merudgifter, der blev lagt frem ved budgetrevisionen den 30.11.2014, der blev politisk behandlet i januar 2014.


Byrådet vedtog en række tiltag til forbedring af budgettet med et særligt fokus på at genskabe en mere robust kassebeholdning. Tiltagene var en kombination af færre anlægsinvesteringer, andre engangstiltag, varige driftsbesparelser og annullering af ekstraordinære afdrag i 2015 på 8 mio. kr.


Sammenlagt blev vedtaget budgetforbedringer i 2015 på 26,59 mio. kr. og for budgetperioden 2015-2018 på i alt 65,01 mio. kr.


Budgetforbedringsforslagene slår imidlertid først gradvist igennem på kommunens kassebeholdning - opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets kassekreditregel (gennemsnittet af den daglige kassebeholdning over de seneste 365 dage). Kassebeholdningen vil derfor fortsat være på et relativt lavt niveau indtil godt inde i år 2016.


Med henvisning til den lave likviditet besluttede byrådet samtidig en opstramning af overførselsreglerne, så der ikke kan overføres underskud fra 2015 til 2016. Beslutningen skal sikre, at der ikke sker et træk på kassebeholdningen, som vil være tilfældet, hvis nogle institutioner udnyttede overførselsreglerne til at udskyde de nødvendige tilpasninger vedtaget af byrådet. Opstramningen af overførselsreglerne giver dog ikke i sig selv nogen ekstra besparelser i organisationen.


Som opfølgning på initiativerne vedtaget i februar ønsker borgmesteren at der ses på yderligere initiativer, der kan sikre en hurtigere kasseopbygning til et mere robust niveau. Konkret foreslår borgmesteren, at der opnås enighed om, at alle salgsindtægter ud over det budgetterede i 2015 på forhånd reserveres til en styrkelse af kassebeholdningen. Herudover foreslår borgmesteren, at driftsbevillingsreserven på 12 mio. kr. i 2015 lægges i kassen.


Anlægsreserven er i 2015 på 3,5 mio. kr., og dermed er næsten alle reserver disponeret og der er således ikke længere reserver i budgettet i 2015. Udgiftsskred vil dermed i løbet af året skulle finansieres ved kompenserende besparelser. Inddragelsen af bevillingsreserven sender et klart signal om, at den nuværende situation skal tages alvorligt og at der ikke er penge i budgettet til driftsudvidelser resten af året.


Hvis driftsreserven lægges i kassen vil den gennemsnitlige likviditet ultimo 2015 være på 13,5 mio. kr. (den fulde effekt af de 12 mio. kr. fra driftsreserven vil først kunne ses efter et år, da kassebeholdningen opgøres som et 365 dages gennemsnit).

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At driftsbevillingsreserven på 12 mio. kr. i 2015 sløjfes og lægges i kassen.
  2. At det på forhånd vedtages, at alle anlægsindtægter i 2015 ud over det budgetterede, lægges i kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


For så vidt angår indstillingens punkt 2 stemte Venstre imod, idet anlægsindtægter bør forbeholdes anlægsinvesteringer.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


For så vidt angår indstillingens punkt 2 stemte Liste V og Knud Løkke Rasmussen (UP) imod, idet anlægsindtægter bør forbeholdes anlægsinvesteringer.

Nr.41 - Placeringen af det nye plejecenter i Humlebæk

Sagsnr.: 14/27296

 
Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til placering af plejecenter i Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har på sit møde den 16. februar 2015 truffet beslutning om at udsætte sagen om flytningen af Humlebæk Skoles idrætsareal. Udvalget ønsker som udgangspunkt for sin stillingtagen til sagen at få en samlet vurdering af plejecentrets placering samt mulighederne for udvidelse af skolen på sigt.

 

Plejecentrets placering

Plejecentrets placering har betydning for, om skolen kan beholde sit idrætsareal, eller om det skal genetableres. Hvis Byrådets beslutning om at placere plejecentret på skolens idrætsareal fastholdes, skal idrætsarealet genetableres. Dette vil medføre en merudgift på omkring 5 mio. kr., og desuden skal der budgetteres med en merudgift på omkring 3,5 mio. kr. til flytning af kloak og regnvandsledninger. I alt vil der være tale om en merudgift på omkring 8,5 mio. kr., hvis Byrådets beslutning fastholdes.

 

Såfremt plejecentrets placering tages op til genovervejelse, anbefaler administrationen, at plejecentret placeres i Humlebæk Syd sydvest for skolen. Baggrunden for anbefalingen er, at det er kommunen, der ejer denne grund, og at bevillingen til opførelse af plejecentret derfor ikke ændres som følge af en placering plejecentret på denne. Der vil dog være en merudgift til etablering af et grønt areal samt en merudgift til etablering af en adgangsvej. Begge dele er forudsat i Helhedsplanen for Humlebæk Syd (bilag 1). Til det grønne areal skal der budgetteres med omkring 3 mio. kr. ekskl. moms. Hvor meget der skal budgetteres med til adgangsvejen, afhænger af placeringen af denne. Hvis man som angivet i Helhedsplanen etablerer adgangsvejen via Boserupvej, anslås anlægsudgifterne at beløbe sig til omkring 3,8 mio. kr. ekskl. moms.

 

Busadgang til den del af Humlebæk Syd, hvor plejecentret anbefales placeret, er i dag tilgængelig på Teglgårdsvej omkring 300 m. fra den anbefalede placering. En alternativ busadgang via enten Baunebjergvej eller Teglgårdsvej vil kræve en nærmere undersøgelse af planforhold, terræn og ledningsføringer.

 

En ændring af placeringen af det nye plejecenter vil uanset valget af placering indebære en forlængelse og en fordyrelse af plejecenterprocessen. Det er administrationens vurdering, at forlængelsen vil være på omkring 4-6 måneder til en ny forudgående offentlighed, en ændring af byggeprogrammet samt nye jordbundsanalyser. Dette estimeres til en merudgift på ca. 0,45 mio. kr. ekskl. moms. Hertil kommer prisregulering af anlægssummen svarende til ca. 0,6 mio. kr.

 

En forskydning af byggeplanerne vil indebære en tilsvarende forskydning i betalingerne for det det nye plejecenter. Det vil alt andet lige styrke kommunens kassebeholdning og betyde, at det reelle finansieringsbehov til meromkostningerne til vejadgang og grønne arealer først er gældende i 2018, jf. bevillingsskemaet nedenfor.

 

Muligheden for udvidelse af skolen på sigt

De langsigtede muligheder for fysiske ændringer af skolestrukturen på længere sigt bør indtænkes i sagen. Igennem flere år har der været en udvikling med et faldende børnetal i Humlebæk, utidssvarende skolebygninger på nogle af matriklerne og ikke fuldt udnyttet skolekapacitet. Derfor bør der allerede i planlægningsgrundlaget indtænkes mulighederne for på sigt, at samle skolerne i Humlebæk på en eller to matrikler - evt. i flere etager.

 

Opsamling

På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at det med blik for behovet for på sigt at ændre den nuværende skolestruktur i Humlebæk er relevant at holde mulighederne åbne for at samle skolerne på en eller to matrikler evt. i flere etager.

 

Hvis plejecenteret placeres i Humlebæk Syd sydvest for Humlebæk Skoles udskolingsmatrikel, vil det være vigtigt, at det placeres i tilstrækkelig afstand fra skolen, således at det på sigt kan lade sig gøre at etablere et nyt idrætsareal imellem plejecenteret og den eksisterende skolebygning.

I stedet for en her og nu udgift til genetablering af et idrætsareal samt flytning af kloak og regnvandsledninger, i alt anslået til omkring 8,5 mio. kr. ekskl. moms, vil der kunne investeres i en adgangsvej til Humlebæk Syd og et grønt areal, som forudsat i Helhedsplanen for Humlebæk Syd samt prisregulering og forundersøgelser, i alt anslået til omkring 7,85 mio. kr. ekskl. moms.

 

I forhold til ovenstående økonomiske overslag skal det understreges, at der kan være uforudsete udgifter ifm. etablering af adgangsvej og plejecenter i Humlebæk Syd, eksempelvis afhængigt af jordbundsforholdene.

 

Finansiering

Der kan ikke på nuværende tidspunkt peges på finansiering af de nødvendige anlægsarbejder ifm. en ændring af den nuværende skolestruktur i Humlebæk.

 

Til det nye plejecenter er der afsat i alt 58 mio. kr. fordelt på 15 mio. kr. i 2016 og 43 mio. kr. i 2017. Midler til det grønne areal på 3 mio. kr. vil kunne findes indenfor plejecentrets anlægsøkonomi.

 

Hvis plejecentret placeres i Humlebæk Syd, vil der være et finansieringsbehov på 3,8 mio. kr. ekskl. moms til en adgangsvej. Denne udgift forventes at falde i 2017 for at være koordineret med en forventet byggestart på plejecenteret.

 

Med en forrykket tidsplan for byggeriet af plejecentret vil adgangsvejen kunne finansieres indenfor den nuværende bevilling til plejecentret i 2017, mens der i 2018 vil skulle anvendes 4,4 mio. kr. af de ikke disponerede anlægsmidler (20,9 mio. kr. i budget 2018) til at dække den samlede merudgift som følge af prisreguleringen og vejtilslutningen.

 

Som nævnt ovenfor vil der i 2015 endvidere skulle bruges ca. 250.000 kr. til ændringer og forundersøgelser vedrørende plejecenteret. Der til kommer ca. 200.000 til forundersøgelser og skitseprojekt vedrørende adgangsvejen, da en afklaring af vejens placering er en forudsætning for at kunne komme i gang med plejecenteret. Finansieringsbehovet i 2015 er således i alt 450.000 kr. Der kan ikke anvises finansiering til disse udgifter i 2015 indenfor den eksisterende ramme på hverken ældreområdet eller anlægsområdet. Administrationen kan imidlertid pege på, at der jf. andet punkt på økonomiudvalgets dagsorden lægges penge i kassen ved et salg af Niverødgården 2. En del af provenuet herfra kan anvendes til finansiering af de 450.000 kr. i 2015. Formelt lægges pengene i kassen i sagen om salg og de 450.000 i denne sag finansieres ved et kassetræk.

 

Hvis Byrådets beslutning om at placere det nye plejecenter på skolens nuværende idrætsareal derimod fastholdes, skal der findes omkring 5 mio. kr. ekskl. moms til genetablering af et idrætsareal samt flytning af kloakledninger. De 3,5 mio. kr. til flytning af kloakledninger kunne findes indenfor plejecenterets anlægsøkonomi. Finansieringsmulighederne for de 5 mio. kr. til genetablering af idrætsareal vil være midler fra enten byudviklingspuljen eller puljen til nye fritidsfaciliteter. Da disse midler først er til rådighed i 2017-2018, og byggeriet af plejecenter forventes at starte i 2016, vil det medføre en periode hvor skolen står uden idrætsareal.

Bevilling

Mio. kr. anlæg

2015

2016

2017

2018

2015-18

Budget 2015

0

-15,0

-43,0

0

-58,0

Forbrug v ny tidsplan

0

5,0

25,0

28,6

58,6

Omkostninger til nye forunder-søgelser mv.

0,5

0

3,8

0

4,3

Yderligere finansiering

 

 

 

 

 

Ikke disponerede anlægsmidler

0

0

0

-4,4

-4,4

Finansiering til nye forundersøgelser mv. kan ikke anvises

0

0

0

0

0

Bevilling i alt

0,5

-10

-14,2

24,2

0,5


Samlet medfører sagen et kassetræk i 2015. Administrationen påpeger, at dette kan være en mulighed, da der i særskilt sag på økonomiudvalgets dagsorden sker en kasseopbygning ved salg af Niverødgården 2 – forudsat, at den sag vedtages.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det nye plejecenter placeres i Humlebæk Syd sydvest for Humlebæk Skoles udskolingsmatrikel
  2. At der med udgangspunkt i Helhedsplanen for Humlebæk Syd etableres et grønt areal samt en adgangsvej til Humlebæk Syd
  3. At der gennemføres en forudgående offentlighed med henblik på at ændre kommuneplanen
  4. At Humlebæk Skoles nuværende idrætsareal bevares
  5. At Nettomerudgifterne til adgangsvej og prisregulering af byggesum på 4,4 mio. kr. i 2018 finansieres af de ikke disponerede anlægsmidler
  6. At de samlede bevillingsmæssige ændringer mellem årene jf. bevillingstabellen indarbejdes i budgettet
  7. At udgifterne til forundersøgelser og skitseprojekt på 450.000 kr. i 2015 finansieres ved kassetræk underforudsætning af, at der sker en modsvarende kasseopbygning ved salg af Niverødgården 2, jf. særskilt sag på dagsordenen. Alternativt, at der anvises anden finansiering.
  8. At udgifterne på 3 mio. kr. til etablering af det grønne areal ved plejecentret findes inden for plejecentrets anlægsøkonomi

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Seniorrådets høringssvar indgik i behandlingen af sagen.


Godkender administrationens indstillinger dog således, at indstillingens punkt 1 rettes til Humlebæk Syd, således at sydvest slettes.


Ulla Hardy Hansen (C) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning under forudsætning af, at der ikke fra skolens side er afgørende indvendinger i forhold til placeringen:


For stemte: 21 Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Hans Nissen (A) Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A)Lars Simonsen (B), Liste D, Hanne Berg (F), Liste I, Liste V, Henriette Brandt Pedersen (Ø), Knud Løkke Rasmussen (U.P.)


Imod stemte: 5 Carsten Nielsen (A), Bo Hilsted (A), Kristian Hegaard (B), Liste C

Nr.42 - Domea Fredensborg afd. 6804 søger om låneoptagelse og garanti

Sagsnr.: 15/5833

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra Boligselskabet Domea, afd. 6804, de skæve boliger om godkendelse af låneoptagelse og kommunal garanti.

Sagsfremstilling og økonomi

I Domea Fredensborg, afd. 6804 ”de skæve boliger” på Højsagervej/Langerødvej har man konstateret rotteplage, som skal udbedres nu.


Boligselskabet oplyser i sin ansøgning om låneoptagelse og garantistillelse, at der er tale om overfladerotter, der fra terræn kan komme ind i vægkonstruktioner og videre op i loftskonstruktionen. Der er endvidere mulighed for, at rotterne kan grave sig under fundamentsskørtet og derved komme under gulvkonstruktionen.


Boligselskabet vurderer, at en konstruktiv og permanet rottesikring er nødvendig. Der skal derfor rottesikres ved fundament i 70 cm dybde og adgang til husenes konstruktioner og isolering skal forhindres. Efter rottesikring udføres retableringsarbejder i boligerne og termofotografering sikrer, at isoleringen fortsat er intakt. Foranstaltningerne gennemføres i alle 10 dobbelthuse.


Boligselskabet oplyser, at byggesagens anlægsbudget ser således ud:


 

Kr.

Håndværkerudgifter

680.000

Totalrådgivning

0

Låneudgifter og omkostninger

101.562

I alt

781.562


Udgifterne ønskes finansieret således:


 

Kr.

Realkreditlån, 30-årigt fastforrentet kontantlån

782.000

Egne henlagte midler

0

I alt

782.000


At der ikke kan anvises egen finansiering til anlægsudgiften skyldes, at afdelingens konti for henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt opsamlet resultat samlet set er negativ (med 155.000 kr.). Afdelingen har siden sin etablering haft problemer med konstruktions- og byggefejl og har derfor ikke kunnet opspare egne midler til imødegåelse af en situation som den foreliggende.


På administrationens forespørgsel, har boligselskabet oplyst, at Landsbyggefonden ikke yder støtte til renovering af den foreliggende karakter, og at selskabet heller ikke selv har mulighed for at deltage i finansieringen.


For at kunne betale terminsydelserne på realkreditlånet er der behov for at gennemføre en lejeforhøjelse på 4,5 %, således at lejen efter renoveringen vil udgøre 1.021 kr. pr. m2 pr. år. Det er oplyst, at afdelingsmødet har godkendt dette.


Administrationen har undersøgt, hvad lejen bliver, såfremt der, som alternativ til et 30-årigt lån, optages et lån over 20 år. I denne situation vil lejeforhøjelsen være på 5,99 % svarende til en kvadratmeterleje pr. år på 1.036 kr. Lejeforhøjelserne vil have følgende konsekvenser for lejlighedernes månedlige leje:


Lejligheds-

størrelse

Nuværende

månedsleje

Fremtidig leje

Lån 30 år

Fremtidig leje

Lån 20 år

40 m2

3.257 kr.

3.403 kr.

3.453

45 m2

3.664 kr.

3.829 kr.

3.885



Såfremt Byrådet vælger at give afslag på låne- og garantiansøgningen og den frivillige iværksættelse af de bygningsmæssige foranstaltninger, vil der opstå en situation, hvor kommunen som myndighed vil være nødsaget til at udstede et påbud til afdelingen om at bringe forholdene i orden, men hvor afdelingen ikke vil være i stand til at skaffe den nødvendige finansiering.


Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet godkender de foreslåede bygningsmæssige foranstaltninger, og at kommunen stiller 100 % garanti herfor. Da lejeforhøjelsen ved et 20-årigt lån kun er marginalt højere end ved et 30-årigt lån, anbefaler administrationen et 20-årigt lån.

Bevilling

Den ansøgte garantistillelse vil ikke påvirke kommunens låneramme, jf. lånebekendtgørelsens § 3, skt. 2 nr. 1.


Sagen har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovens §§ 28 og 29 samt driftsbekendtgørelsens § 76, stk. 4.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At boligafdelingens ansøgning om optagelse af et realkreditlån på 782.000 kr. godkendes.
  2. At lånet optages som et 20-årigt lån.
  3. At der gives tilsagn om 100 % kommunal garantistillelse for lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.43 - Orientering om Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 14/17375

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet orienteres om arbejdet med udvikling af Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Status på arbejdet med Fremtidens Fredensborg Kommune

Administrationen forsætter arbejdet med udviklingen af strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune. Som tidligere orienteret er strategiens overordnede sigte at danne grundlag for øget bosætning i kommunen ved at skabe attraktive byer med afsæt i eksisterende kvaliteter. Dette på baggrund af input fra et bredt udsnit af kommunens interessenter. Udkastet til strategien behandles på budgetseminar ultimo august 2015.

 

Den fremtidige Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune skrives med afsæt i en bred inddragelse af interessenter; herunder borgere, foreninger, institutioner, erhvervsliv og politikere. Inddragelsen sker ved afholdelse af 5 bymøder – ét i hvert af de fem bysamfund - samt en række forudgående indsatser fordelt på specifikke målgrupper.

 

De fem bymøder afholdes i løbet af foråret 2015 på følgende datoer:

• Fredensborg den 25. april fra 10.00-13.00

• Landområdet den 30. april kl. 17.30-20.30

• Humlebæk den 9. maj kl. 10.00-13.00

• Nivå den 9. maj 13.00-16.00

• Kokkedal den 30. maj kl. 12.00-17.00

 

Dansk Bygningsarv

Forud for bymøderne gennemfører det eksterne konsulenthus Dansk Bygningsarv en analyse af hvert bysamfund, hvilken præsenteres og kvalificeres yderligere i dialog med deltagerne på bymøderne. Dansk Bygningsarv laver deres indledende analyse på baggrund af tidligere gennemførte analyser, nye fysiske kortlægninger i hvert bysamfund, demografiske nøgletal om borgersætningen i hver by samt input fra de forudgående indsatser. De forudgående indsatser gennemgås kort nedenfor.

 

Indsatser rettet mod specifikke målgrupper

Der er igangsat og gennemført målrettede indsatser med specifikke målgrupper, for at skabe opmærksomhed om bymøder og generere konkrete input om udviklingen af kommunen. Indsatserne er desuden med til at skabe ejerskab til strategien blandt målgrupperne. Følgende indsatser er gennemført eller igangsat med nedenstående målgrupper:

 

Detailhandel: Som opfølgning på detailhandelsanalysen og for at afdække, hvad der skal til for at styrke detailhandlen i Kommunen er der iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt 76 detailvirksomheder lokaliseret i Kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres med en række kvalitative interviews med udvalgte virksomheder.

 

Unge: UngFredensborg gennemfører i samarbejde med Det Fælles Elevråd en digital fotokonkurrence på det sociale medie Instagram. Her inviteres de unge til at dele billeder af deres yndlingssteder i byen. Der gennemføres desuden en række kvalitative interviews med udvalgte unge om, hvordan de bruger byen.

 

Ældre: Der er gennemført fire samtalecaféer på kommunens forskellige aktivitetscentre. Her har de ældre debatteret hvad der er godt og dårligt ved den by, de bor i, samt hvordan man kan udvikle byen.

 

Børnefamilier: Via indsatsen Byg din By arbejder kommunens institutioner med emnet byudvikling. Via blandt andet tegninger og postkort med prædefinerede spørgsmål samt uddybende interviews, samles der information fra børn, forældre og ansatte i dagtilbud om, hvad der er særlig godt ved ens by samt hvad man vil have mere og mindre af i byen. Med udgangspunkt i samme spørgsmål samarbejdes der også med Skolen i Virkeligheden om at optage film med udvalgte elever.

 

Kultur- og fritidsbrugere: Der gennemføres en række videointerview med kultur- og fritidsbrugere på udvalgte lokaliteter i kommunen. Der er allerede gennemført en række interview med både deltagere og mentorer på årets VinterCamp. Der foretages yderligere videointerviews med forældre, der benytter forskellige fritids- og kulturtilbud rundt omkring i kommunen.

 

Grønne aktører: På Grønt Råds møde primo marts blev repræsentanter for 14 grønne foreninger præsenteret for emner relateret til byudvikling af kommunens fem bysamfund. På baggrund af dette produceres information og dialogmateriale til bymøderne.

 

Byrådets deltagelse i Bymøder

Alle byrådspolitikere opfordres til at deltage i alle de bymøder de finder relevante. På hvert møde vil der være en gruppe byrådspolitikere der har en særlig rolle at udfylde. På baggrund af ønsker og drøftelser i gruppeformandskredsen er fordelingen således:

 

Fredensborg

Landet

Humlebæk

Nivå

Kokkedal

Thomas Lykke Pedersen (A)

Thomas Lykke Pedersen (A)

Thomas Lykke Pedersen (A)

Thomas Lykke Pedersen (A)

Thomas Lykke Pedersen (A)

Hans Nissen (A)

Carsten Nielsen (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Per Frost Henriksen (A)

Thomas Bak (V)

Carsten Nielsen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Bo Hilsted (A)

Hanne Berg (F)

Lars Egedal (V)

Charlotte Sander (A)

Lars Simonsen (B)

Charlotte Bie (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Charlotte Bie (V)

Knud Løkke Rasmussen (U.P)

Kristian Hegaard (B)

Kim E. Jensen (O)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Egedal (V)

Helle Abild Hansen (I)

Lars Søndergaard (V)

Pia Bødtker (A)

Christian de Jonquiéres (C)

Christian de Jonquiéres (C)

Flemming Rømer (O)

 

Ergin Øzer (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Ulla Hardy-Hansen (C)

 

 

Hossein Armandi (D)

 

 

 

 

Lars Simonsen (B)

 

 

Den politiske deltagelse består i følgende aktiviteter på hvert møde:

  • Velkomst ved borgmesteren og et andet Byrådsmedlem
  • Speeddating med borgere om prædefinerede spørgsmål der udarbejdes i samarbejde mellem administrationen og politikere
  • Aktiv deltagelse i øvrige aktiviteter, der fastlægges nærmere i løbet af april
  • Afslutning ved et Byrådsmedlem

 

Forud for hvert bymøde vil de respektive politikere der er tilknyttet byerne, blive inviteret til et møde med de konsulenter i administrationen der planlægger mødet. Her gennemgås udkast til program, spørgsmål til dating-øvelsen etc. Forud for mødet vil alle politikere både modtage skriftlig og mundtlig information om deres rolle på dagen og evt. talepapir.   

 

 

Bymøder med afsæt i bysamfundenes særegne kvaliteter

Fredensborg: Temaet for bymødet i Fredensborg by tager udgangspunkt i vinderprojektet Haveby Fredensborg fra bymidtearkitektkonkurrencen. Hovedidéerne og -elementerne bag vinderprojektet vil blive præsenteret og virkeliggjort på dagen, så borgerne kan få en fornemmelse af by- og hverdagslivet i Fremtidens Fredensborg by. Bymødet planlægges i samarbejde med byambassadørerne.

 

Karlebo og landområder: For landområdet afholdes bymødet på Karlebo Skole, hvor der vil være debat og aktiviteter der samler landområdet. Debatten vil fokusere på hele landområdets muligheder for udvikling og der vil blive afholdt en workshop for hvert af temaerne: Trafik, Kulturhistorie, Karlebo Landsby, Natur og Rekreation/turisme. Det er temaer, der erfaringsmæssigt er særligt relevante at diskutere i landområdet. De enkelte workshops vil blive afholdt i forlængelse af hinanden med en varighed af ca. 20 min. med deltagelse af både borgere og politikere. For både børn og voksne vil der være friluftsaktiviteter som blandt andet madlavning over bål.    

Humlebæk: Bymødet i Humlebæk tager sit afsæt i potentialeplanen hvor der lægges vægt på både kulturelle oplevelser og smagsoplevelser i særklasse som Humlebæks dna. Med den baggrund er temaet for bymødet ”Smag på din by og find opskriften på fremtidens Humlebæk -  en del af Fremtidens Fredensborg Kommune”. Mødet bygges op, som et folkemøde med omkring 20 standpladser bundet sammen af et smagsoplevelsestema, hvor byens udvikling kan debatteres af både borgere, foreninger og politikere.

 

Nivå: Bymødet i Nivå tager ligeledes afsæt i potentialeplanen der er udarbejdet for Nivå Havn og Strandpark med visionen om den aktive familieby ved vandet. Bymødet afholdes ved centeret og biblioteket. En række foreninger inddrages og der vil være både debat og aktiviteter for hele familien. Fokus for dagen er tale om Nivås udvikling i et bredt perspektiv hvor omdrejningspunkterne eksempelvis er centrum, havn- og strandparken, lergravssøerne mv. 

 

Kokkedal: I Kokkedal afholdes bymødet i forbindelse med Kokkedal Byfest ved Egedal Medborgerhus. Bymødet tager sit afsæt i visionen om en bæredygtig by med kreativitet og mangfoldighed, hvilket er et tema der passer godt med Kokkedal Byfests kulturprofil. Ca. 35 foreninger og offentlige institutioner forventes at have en stand og forskellige aktiviteter samme dag.

 

Kommunikationsindsats om Fremtidens Fredensborg Kommune

Der kommunikeres løbende om både igangværende indsatser og kommende bymøder. Kommunikationen foregår på en række forskellige platforme så flest mulige borgere nås og engageres.

 

Vi kommunikerer med borgerne og orienterer om aktiviteter: digitalt via de sociale medier facebook og Instagram samt vores egen hjemmeside www.fredensborg.dk. I print via Uge-nyt og Fredensborg Amts Avis med artikler og annoncer. Herudover anvendes også en række opmærksomhedsskabende kommunikative elementer som plakater, postkort, balloner mv.

 

Som optakt til bymøderne er der oprettet 5 facebook-sider; en for hvert bysamfund, hvor der inviteres til debat og hvor der løbende stilles konkrete spørgsmål om ønsker til byudviklingen. Samtidig er det en væsentlig kanal i forhold til at rekruttere deltagere til bymøderne. Input fra facebook vil ligesom alle andre input der genereres fra de forudgående indsatser såvel som bymøderne, blive tænkt ind som en del af grundlaget for Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.


Christian de Jonquieres deltager ikke på mødet vedr. landet. Pladsen tilgår Venstre. Venstre får en ekstra plads i Nivå.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.44 - Ansøgning om kommunal støtte til præsentationsfilm og Familien Jul 2

Sagsnr.: 15/8275

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Fredensborg Kommune skal give økonomisk støtte til produktionen af en præsentationsfilm om Fredensborg Kommune. Filmen skal fungere som bonusmateriale i forbindelse med DVD-udgivelsen til efteråret af familiefilmen Familien Jul, der havde biografpremiere sidste år og blev optaget i Fredensborg Kommune.


Økonomiudvalget skal endvidere tage stillingen til, hvorvidt Fredensborg Kommune skal give økonomisk støtte til produktionen af familiefilmen Familien Jul – I Nissernes Land. Filmen skal efter planen optages i 2016 i blandt andet Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune gav i 2014 økonomisk støtte på 1 million kroner til produktionen af familiefilmen Familien Jul, og kommunen gennemførte sideløbende et samarbejde med Pixy Film omkring markedsføring og kommunikation i forbindelse med filmen.


Fredensborg Kommune har modtaget en ansøgning om kommunal støtte fra producent Thomas Lydholm fra Pixy Film, der stod bag den første film (se Bilag 1: Ansøgning fra Pixy Film).


Det drejer sig om en præsentationsfilm om Fredensborg Kommune, som skal bruges som bonusmateriale, når sidste års Familien Jul-film skal udgives på DVD til efteråret. Samt en ny spillefilm Familien Jul – I Nissernes land.


Præsentationsfilm om Fredensborg Kommune:

Præsentationsfilmen skal være en del af bonusmaterialet på den kommende DVD-udgivelse af den første Familien Jul-film. I ansøgningen fra Pixy Film fremgår det, at det primære fokus vil være på at præsentere kommunen for potentielle nye borgere. Filmen skal indeholde 3-5 emner, som kommunen vælger at fokusere på (fx skole, klima, fritidsfaciliteter etc.). Filmen skal bestå af klip fra den første Familien Jul, evt. backstage-materiale, kombineret med de valgte indslag om kommunen – fx præsenteret af byrådsmedlemmer.


Filmen vil være af en varighed på 20 min. – alternativt 4 x 5 min., hvis den splittes op i hvert emne. Fredensborg Kommune får retten til at bruge filmen på alle de platforme, som kommunen finder relevant – eller som en selvstændig præsentations-DVD til nye borgere. Pixi Film står for hele produktionen og færdiggørelsen af filmen. Dog har Fredensborg Kommune retten til at godkende manuskriptet til filmen – inden optagelserne går i gang.


Pixy Film søger om 600.000 kroner i finansieringsstøtte fra Fredensborg Kommune. Dette forventes af svare til filmens budget – inkl. clearing af diverse rettigheder.


Det er administrationens vurdering, at et nyt samarbejde med Pixy Film om en præsentationsfilm om Fredensborg Kommune, som bonusmateriale til den kommende udgivelse af Familien Jul på DVD, vil have begrænset værdi i forhold til at nå nye målgrupper. Målgruppen for Familien Jul var børn i alderen 6-10 år – og deres forældre. Og en præsentationsfilm om kommunen som bonusmateriale i DVD-udgivelsen, vil derfor primært ramme samme begrænsede målgruppe.


Det er også administrationens vurdering, at selvom salget af den kommende DVD måske går godt, er der ingen garanti for, at forældrene sætter sig sammen med børnene i sofaen og ser filmen. Det er også administrationens vurdering, at sandsynligheden for at forældrene både ser filmen sammen med børnene – og vælger at se bonusmaterialet er lille.


Det er endvidere administrationens vurdering, at det er svært for kommunen efterfølgende at bruge en præsentationsfilm med klip fra en nissefilm i andre sammenhænge. Fx i forbindelse med evt. branding af kommunen i forlængelse af strategiarbejdet med Fremtidens Fredensborg Kommune.


Samlet set er det derfor administrationens vurdering, at PR- og brandingværdien for kommunen ved at give 600.000 kroner i støtte til præsentationsfilmen er for lille. Det er administrationens vurdering, at man, ved at vælge et andet koncept, vil kunne få en mere brugbar og værdifuld præsentationsfilm for kommunen – målt på branding og PR – for et tilsvarende beløb. 


Derfor er det administrationens anbefaling, at Økonomiudvalget beslutter ikke at give støtte til en præsentationsfilm om Fredensborg Kommune som beskrevet i ansøgningen.


Familien Jul – I Nissernes land:

Som det fremgår af ansøgningen fra Pixy Film er manuskriptet til en ny Familien Jul-film allerede i gang med at blive skrevet. Det er planen, at filmen skal udvikles færdig og finansieres i indeværende år og indspilles og klippes i starten af 2016, således at filmen kan være klar til premiere i de danske biografer i julen 2016.


Filmen forventes at bruge samme filmiske set up som i den første, med brug af samme skuespilere og handlingen foregår i det samme filmiske univers. Handlingen vil tage sin begyndelse og slutte på locations i Fredensborg Kommune – fx skolen, familiens hjem og torvet. Der vil endvidere være helikopter-optagelser af fx Fredensborg Slot og Humlebæk Skole. Fredensborg Kommune vil blive krediteres på samme niveau på filmens fortekster som tilfældet var i den første film.


Pixy Film søger om 600.000 kroner i finansieringsstøtte fra Fredensborg Kommune.


I forhold til et fornyet samarbejde med Pixy Film om Familien Jul – I Nissernes land er det administrationens vurdering, at det givetvis vil kunne sikre kommunen en del positiv presseomtale, såfremt nye PR- og kommunikationstiltag iværksættes i samarbejde med Pixy Film.


Økonomiudvalget fik i januar 2015 en orienteringssag om den foreløbige effekt af PR- og kommunikationsindsatsen i forbindelse med den første Familien Jul-film. I sagen fremgik det, at Familien Jul blev rost af et bredt korps af anmeldere og blev set af over 160.000 biografgængere over hele landet. Filmen blev således en publikumsmæssig succes og Fredensborg Kommune fremstod positivt i filmen. 


Formålet med kommunens økonomiske støtte var, at filmen kunne være med til at brande kommunen som en attraktiv kommune at bo i – ikke mindst for børnefamilier.


I orienteringssagen i januar 2015 fremgik det, at reklameværdien af presseomtalen af Fredensborg Kommune i forbindelse med filmen er blevet mål til ca. 1,6 mio. kroner – hvilket altså er mere end det beløb på 1 mio. kroner, som kommunen valgte at støtte filmen med i sin tid. 


Det er administrationens vurdering, at det er usikkert, hvilken merværdi kommunen vil få ved at investere i endnu en Familien Jul-film.

Målgruppen er den samme som i den første film – hvilket er børn i alderen 6-10 år – med forældre. Administrationen vurderer derfor, at filmen vil få svært ved at tiltrække væsentligt flere biografgængere end den første film – og det er usikkert, hvor stor en del, der vil være nye i forhold til den første film.


I forhold til den forventede pressedækning, så formodes nyhedens interesse at blive på et lavere niveau – i forhold til den første film. Det er ikke længere så stor en historie, hvis kommunen støtter endnu en Familien Jul-film, for det har kommunen allerede gjort en gang før. Det vil derfor være sværere denne gang for kommunen og Pixy Film at gøre medierne interesseret i historien om, hvorfor kommunen støtter en spillefilm.


Endelig er PR- og brandingværdien for Fredensborg Kommune i forbindelse med en julefilm begrænset til primært at være tiden op til og omkring jul.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget beslutter ikke at give 600.000 kroner i støtte til en præsentationsfilm om Fredensborg Kommune som beskrevet i ansøgningen fra Pixy Film.

  1. At Økonomiudvalget drøfter hvorvidt Fredensborg Kommune skal støtte produktionen af Familien Jul – I Nissernes land med 600.000 kroner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

For så vidt angår indstillingens punkt 1 anbefaler økonomiudvalget administrationens indstilling. For så vidt angår indstillingens punkt 2 anbefaler økonomiudvalget, at ansøgningen ikke imødekommes.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.45 - Forslag til lokalplan F112 - Kongevejen 21

Sagsnr.: 14/16302

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan F112 for Kongevejen 21 i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Kongevejen 21 i Fredensborg har ikke tidligere været en del af en lokalplan, men er omfattet af kommuneplanens rammeområde FE04 til erhverv. Byrådet besluttede den 26. januar 2015 at fremlægge tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 for Kongevejen 21 i offentlig høring. Med Kommuneplantillægget ændres områdets anvendelse fra erhverv til boligformål som forudsætning for nærværende forslag til Lokalplan F112 for Kongevejen 21.


Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.


Lokalplanforslaget

Lokalplanen fastlægger bestemmelser, med det formål at tage højde for, at byggeri og anlæg disponeres under hensyn til områdets terræn og tilstødende bebyggelser. Ligeledes fastlægges bestemmelser med det formål at tage højde for de arkitektoniske/ udseendemæssige og miljømæssige konsekvenser for området.


Udseende/ omfang og placering

Den eksisterende bebyggelse, på nær en eksisterende kælder, nedrives. Den ny bebyggelse opføres som tæt-lav boligbebyggelse i 2-3 etager. I det konkrete projekt arbejdes med forskydninger i bebyggelsens facader, så der skabes et varieret udtryk og en privatsfære mellem de enkelte boliger. Bebyggelsen tænkes opført med en kombination af sadeltag og bokstag. Variation i tagtype/taghældning vil medvirke til differentiering mellem de enkelte boligbebyggelser. Materialevalget vil blive afstemt de omkringliggende nabobebyggelser.


Lokalplanen fastlægger at den nye boligbebyggelse skal placeres indenfor 5 byggefelter med en maksimal bebyggelsesprocent på 45 for det samlede lokalplanområde. Det fastlægges endvidere, at der maksimalt kan udstykkes 80 boligenheder/parceller.


Vejbetjening/stiadgang

Eksisterende vejadgang fra Kongevejen fastholdes. Indenfor lokalplanområdet etableres der interne veje/stikveje, som betjener de enkelte byggefelter.


Der etableres mindst én stiadgang til området fra den eksisterende hovedsti, der løber langs områdets nordlige skel.


Parkeringspladser etableres i tæt forbindelse til den enkelte bolig og i parkeringskælder, som etableres i eksisterende kælder.


Bæredygtigt byggeri

Kommuneplanen fastlægger, at der ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.


Fra 1. januar 2015 er det grundet en lovændring ikke længere muligt, at optage bestemmelser i en lokalplan om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergi bebyggelse.


I henhold til Kommuneplan 2013 skal der som udgangspunkt stilles krav om opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskiner. Bygherre ønsker imidlertid ikke at være underlagt sådanne krav. I det foreliggende lokalplanforslag indgår derfor ikke krav om opsamling af regnvand til tøjvask og wc-skyl. Administrationen anbefaler imidlertid at kommuneplanens retningslinjer fastholdes og at Byrådet således beslutter, at krav om opsamling af regnvand skal indgå i lokalplanforslaget.


Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at overfladevand fra belagte arealer skal afledes til regnvandskloak på grund af den forurening, der er på grunden fra den tidligere trykkerivirksomhed. Forureningen indebærer derudover, at ejer/bruger skal sikre, at de øverste 50 cm af ubebyggede arealer er uforurenet, eller at der er fast belægning.


Kommunens oversvømmelseskort udpeger området i lokalplanens nordvestlige hjørne som område, hvor der er risiko for oversvømmelse. Lokalplanen fastlægger i overensstemmelse med kommuneplanen, at nybyggeri placeres udenfor risikoområdet.


Lokalplanen sikre mulighed for etablering af afskærmende foranstaltninger dels mod Kongevejen og mod Fog trælast syd for området, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj på f.eks. facader og opholds arealer kan overholdes.


Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov og Miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at der i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.


Borgermøde

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes torsdag den 21. maj kl 17.30 – 19.00 på rådhuset.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan F112 skal fremlægges i offentlig hørring i 8 uger inden den kan vedtages endeligt.

Indstilling

  1. At krav om, at regnvand fra tage skal anvendes til wc-skyl og tøjvask skal indgå i lokalplanforslaget.
  2. At forslag til Lokalplan F112 for Kongevejen 21 fremlægges i offentlig høring.
  3. At der ikke gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


C og V stemmer dog i mod antallet af etager, idet de maksimalt ønsker 2 etager og samme omfang af grønne arealer som ved muligheden for 3 etager.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.


C og V stemmer dog i mod antallet af etager, idet de maksimalt ønsker 2 etager og samme omfang af grønne arealer som ved muligheden for 3 etager.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod indstillingen punkt 1, men for indstillingens punkt 2 og 3.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:


For stemte: 16 Liste A, Liste B, Liste D, Liste F, Liste O


Imod stemte: 10 Liste C, Liste I, Liste V og Knud Løkke Rasmussen (U.P.)


Liste C og Liste V stemmer i mod antallet af etager, idet de maksimalt ønsker 2 etager og samme omfang af grønne arealer som ved muligheden for 3 etager.


Helle Abild Hansen (I) og Knud Løkke Rasmussen (U.P) kunne ikke tilslutte sig indstillingen punkt 1, men kunne tilslutte sig indstillingens punkt 2 og 3.

Nr.46 - Posthusgrunden i Humlebæk

Sagsnr.: 12/27572

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om der skal nedlægges forbud efter planlovens § 14 mod etablering af dagligvarebutik i ejendommen Humlebæk Center 44.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på mødet den 26. januar 2015, at der nedlægges et forbud efter planlovens § 14 med henblik på, at arealanvendelsen ændres til offentligt formål.


Forud for et egentlig forbud efter Planlovens § 14 skal der gennemføres en partshøring med henblik på at give parterne i sagen mulighed for at komme med bemærkninger. På baggrund af byrådets beslutning sendte administrationen derfor den 2. februar 2015 et varsel om forbud efter Planlovens § 14 til ejer, Post Danmark og ansøger Amstrup & Baggesen som repræsentant for Dansk Supermarked.


Administrationen modtog den 17. februar 2015 bemærkninger fra ejer og ansøger på baggrund af Fredensborg kommunes varsel. 


Ejer og ansøger mener ikke, at Fredensborg kommune har lovhjemmel til at udstede et forbud efter Planlovens § 14.


Argumentationen herfor er følgende:


  1. Passivitet

Fredensborg Kommune har haft kendskab til ønsket om en dagligvarebutik på posthusejendommen siden et møde mellem administrationen og ansøger den 28. august 2012. Der er således gået 29 måneder fra mødet til Kommunen varsler et forbud efter Planlovens § 14 i brev af 2. februar 2015. Ejer og ansøger mener derfor, at Fredensborg Kommune skulle have nedlagt et § 14 forbud tidligere i forløbet. 


  1. Manglende planlægningsmæssig begrundelse

Beslutningen om at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 skal følges af en planlægningsmæssig begrundelse. Ejer og ansøger anser det for tvivlsomt om Fredensborg Kommune kan fremkomme med en saglig planlægningsmæssig begrundelse idet det bliver bemærket at en begrundelse med afsæt i anden anvendelse end butiksformål skal have realitet og aktualitet.


Ejer og ansøger gør gældende, at hvis Fredensborg Kommune udsteder et forbud efter Planlovens § 14 vil det blive påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Ejer og ansøger har anført, at såfremt nævnet ophæver forbuddet vil Fredensborg kommune være erstatningsansvarlig for mistet salg og omkostninger hos ejer og ansøger.  Endvidere gøres gældende, at hvis nævnet opretholder forbuddet vil det udløse overtagelsespligt af posthusejendommen, og overtagelsen vil skulle ske til ejendommens markedspris som dagligvarebutik.


I vedlagte notat af 25. februar 2015 har Kurt Bardeleben (KB) kommenteret på de indkomne bemærkninger fra ejer og ansøger.


Herunder administrationens og KB´s vurdering i forhold til passivitet og manglende planlægningsmæssig begrundelse.


1.    Passivitet


Fra sagens begyndelse i 2012, og indtil den 4. august 2014 har sagen omhandlet nybyggeri af en dagligvarebutik på posthusejendommen, hvilket ikke er tilladt ifølge den gældende lokalplan H34. Der er anvist andre byggefelter til nybyggeri i området, men ikke på posthusejendommen. Fredensborg Kommune har derfor med hjemmel i den gældende lokalplan afvist et projekt for nybyggeri på posthusejendommen. Et forbud efter Planlovens § 14 har derfor ikke været relevant at overveje før den ansøgning, der indkom den 4. august 2014.


På baggrund af en ansøgning fra 4. august 2014 som omhandler indretning af dagligvarebutik i den eksisterende posthusbygning besluttede Plan, Miljø og Klimaudvalget på mødet den 7. oktober 2014 at udsætte sagen med henblik på at indhente yderligere oplysninger og vurderinger i forhold til at nedlægge et § 14-forbud.


Advokat Kurt Bardeleben har vurderet, at de drøftelser, der havde været om sagen forud for ansøgningen af 4. august 2014 ikke kan medføre at kommunen har fortabt muligheden for at nedlægge et § 14 forbud ud fra synspunkter om passivitet/berettigede forventninger. Advokaten påpeger imidlertid også, at et forbud har en gyldighed på maksimalt et år, og at kommunen har en rimelig undersøgelses- og betænkningstid inden forbuddet nedlægges.


KB anbefaler, at § 14-forbuddets gyldighedsperiode på 12 måneder regnes fra den 4. august 2014 for modtagelsen af ansøgningen, og indtil den 4. august 2015.


2.    Manglende planlægningsmæssig begrundelse


Når Fredensborg Kommune nedlægger et § 14 forbud med henblik på at udarbejde en ny lokalplan for ejendommen udelukkende til offentligt formål vil det betyde at Fredensborg Kommune vil kunne etablere f.eks. et kulturhus og det vil sikre at etablering af fremtidige dagligvarebutikker sker i selve centerbebyggelsen og det vil have en positiv synergieffekt. Det er administrationens og advokat Kurt Bardelebens vurdering, at der foreligger en fyldestgørende planlægningsmæssig begrundelse for forbuddet.


Når ejendommen i en ny lokalplan udlægges til offentligt formål vil det jf. Planlovens § 48 udløse overtagelsespligt for Fredensborg Kommune. En overtagelse vil ske til markedsværdi.


Konklusion fra KB´s notat:

”Samlet giver Post Danmarks høringssvar og de af Post Danmark påberåbte afgørelser ikke anledning til at ændre min konklusion fra notat af 18. januar 2015, og jegmener fortsat, at Fredensborg Kommune kan anvende planlovens § 14 til at forhindre, at der i posthuset eller på posthusgrunden etableres et supermarked. Jeg mener således ikke, at Fredensborg Kommune ved passivitet – eller på anden vis – har mistet retten til at nedlægge eller opretholde § 14-forbuddet.”


”Efter fornyet gennemgang af materialet er det således fortsat min vurdering, at Fredensborg Kommune lovligt og gyldigt kan meddele forbud efter Planlovens § 14. Men efter omstændighederne tilråder jeg, at forbuddet følges op med et lokalplanforslag, som kan være vedtaget inden den 4. august 2014.”

Bevilling

Ved nedlæggelse af et § 14 forbud med henblik på at udarbejde en ny lokalplan for ejendommen udlagt til offentligt formål vil det jf. Planlovens § 48 udløse overtagelsespligt for Fredensborg kommune. Der er ikke afsat budget til køb af posthusgrunden. Udgifter til eventuelt køb eller leje/deponi vil skulle finansieres inden for gældende rammer.

Retsgrundlag

Planlovens § 14

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Brev til ejer og ansøger.

Indstilling

  1. At Byrådet nedlægger et forbud efter Planlovens § 14.
  2. At forbuddet nedlægges med henblik på at udarbejde en ny lokalplan for ejendommen udlagt til offentligt formål.
  3. At forbuddets gyldighedsperiode fastsættes indtil den 4. august 2015.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015

Anbefaler administrationens indstilling efter afstemning.


For stemte 7: A, B, C, F og O.


I mod stemte 2: V.


Venstre stemte imod, idet de ønsker, at kommunen indleder forhandlinger om at købe posthusgrunden på markedsvilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte: A, B, C, F,  O og Ø


Imod stemte: V og I


Venstre stemte imod, idet de ønsker, at kommunen indleder forhandlinger om at købe posthusgrunden på markedsvilkår.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:


For stemte: 17 Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste O og Liste Ø


Imod stemte: 9 Liste D, Liste I, Liste V og Knud Løkke Rasmussen (U.P)


Venstre stemte imod, idet de ønsker, at kommunen indleder forhandlinger om at købe posthusgrunden på markedsvilkår. Knud Løkke Rasmussen (U.P) og Hossein Armandi (D) tilsluttede sig Venstres stemmeforklaring.


Nr.47 - Godkendelse af miljømål i forbindelse med Usserød Å samarbejdet

Sagsnr.: 15/4942

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Godkendelse af miljømål for Fredensborg Spildevand A/S – ”Klimatilpasning af Usserød Å systemet”.

Sagsfremstilling og økonomi

Som det fremgår af pkt. om status for Usserød Å deltager forsyningerne i Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal tidsmæssigt og økonomisk i Usserød Å samarbejdet.


For at forsyningerne kan indregne deres omkostninger forbundet med samarbejdet i selskabernes prislofter, har kommunerne og forsyningerne udarbejdet vedlagte forslag til aftale om miljømål: ”Klimatilpasning af Usserød Å-systemet”.


Prisloftet angiver de enkelte forsyningers maksimale pris for afledning af spildevand og fastsættes hvert år af Konkurrencestyrelsen bl.a. på baggrund af det enkelte selskabs historiske driftsomkostninger samt eventuelle tillæg forbundet med driftsomkostninger til opfyldelse af miljømål.


Hvad er et miljømål?

Kommuner kan pålægge spildevandsselskaber at gennemføre aktiviteter, der har gavnlige effekter på det omgivende miljø. Det kan fx være aktiviteter, der bidrager til klimatilpasningen. Aktiviteterne er således noget særligt, der går ud over selskabernes normale driftsopgaver, men som stadig ligger inden for rammerne af, hvilke opgaver selskaberne lovligt kan varetage.


Selskaberne kan finansiere udgifterne til aktiviteterne via taksterne. Det forudsætter, at miljømålet og de aktiviteter, som forsyningerne skal gennemføre for at opfylde miljømålet, er vedtaget af kommunalbestyrelserne og godkendt af Konkurrencestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af selskabets prisloft.


Miljømålet ”Klimatilpasning af Usserød Å-systemet”

Miljømålet for Klimatilpasning af Usserød Å-systemet er formuleret som:


-Usserød Å-systemet skal fungere som vandvej i tilfælde af kraftig regn og skybrud. Det er målsætningen, at Usserød Å-systemet skal kunne modtage tag- og overfladevand samt renset spildevand svarende til en 100-års regnhændelse. Det forudsætter optimal udnyttelse af åens kapacitet gennem fælles planlægning, styring, udvikling og drift mellem Parterne.

-Tilledningen, som følge af foranstaltningerne for at tilpasse Usserød Å-systemet til skybrud mv., må ikke indebære en miljømæssig belastning af Usserød Å-systemet.

Miljømålet er nærmere beskrevet i det vedlagte forslag til aftale om miljømål.


For at opfylde miljømålet skal forsyningerne samarbejde med kommunerne om at gennemføre følgende aktiviteter:

-         Kortlægning af kapaciteten i det samlede regn- og spildevandssystem

-         Kortlægning af eksisterende udledninger til Usserød Å-systemet

-         Tilrettelæggelse og etablering af permanent fælles styring, regulering og overvågning af Usserød Å-systemet (SRO)

-         Tilrettelæggelse og drift af fælles hydraulisk model, database og online målersystem

-         Udarbejdelse af fælles beredskabsplan og etablering af informations- og varslingssystem (vagtordning/sms-service) i tilfælde af risiko for oversvømmelser

-         Drift af anlæg mv., der måtte etableres eller inddrages i opfyldelsen af ovenstående miljømål

-         Etablering af et fælles sekretariat, der skal sikre optimal koordinering og styring af kapaciteten i Usserød Å-systemet, effektiv bortledning af regnvand samt drift og vedligeholdelse af de foranstaltninger, der måtte etableres eller inddrages som led i opfyldelsen af miljømålet

-         Teknisk understøttelse af fælles plan- og udviklingsarbejde.


De enkelte aktiviteter samt fordelingen af omkostningerne forbundet hermed er nærmere beskrevet i miljømålsaftalen og aftalens bilag 1.


Aftalen skal efter kommunalbestyrelsernes godkendelse af servicemålet underskrives af de 3 kommuner og 3 forsyninger i Usserød Å samarbejdet og fremsendes til Konkurrencestyrelsen i april.


Forud for dette behandles sagen på næstkommende møde i Fredensborg Forsyning.


Såfremt Konkurrencestyrelsen godkender miljømålet vil taksten for spildevand i Fredensborg Forsyning kunne forventes at stige med 0,3 kr. pr. m3 fra 1. januar 2016.


Administrations vurdering

Administrationen vurderer, at miljømålet i høj grad understøtter Usserød Å samarbejdets intentioner og ligger i fin tråd med kommunens øvrige planlægning på området. Det fremgår således af Fredensborg Kommunes spildevandsplan, at der skal gennemføres en indsats til begrænsning af de regnbetingede udløb til Usserød Å. Endvidere indgår udviklingen af Usserød Å-samarbejdet det bærende element i indsatsen i forhold til oversvømmelser fra Usserød Å i Fredensborg Kommunes klimatilpasningsplan. Opfyldelsen af miljømålet understøtter således direkte klimatilpasningsplanen.

Administrationen skal på den baggrund anbefale, at miljømålet godkendes.

Bevilling

Omkostningerne til aktiviteterne i det Usserød Å samarbejdet til opfyldelse af miljømålet fordeles mellem kommunerne efter følgende fordelingsnøgle, som er fastsat ud fra et skøn over parternes belastning af Usserød Å systemet:


Fredensborg: 40 %, Hørsholm: 40 %, Rudersdal: 20 %.


Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da omkostningerne i Fredensborg Kommune afholdes inden for den eksisterende drift.

Retsgrundlag

§ 4 i bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At miljømålet ”Klimatilpasning af Usserød Å-systemet” godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-03-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.48 - Godkendelse af kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet

Sagsnr.: 14/40598

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Kommunerne skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver kommunalbestyrelserne grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen og bidrage til åbenhed om skoleområdets kvalitet.

 

Med folkeskolereformen er lovgivningen omkring kvalitetsrapporten ændret, så der kun skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Dog skal der som en overgang både udarbejdes kvalitetsrapport for skoleåret 13/14 og for skoleåret 14/15.

 

Kvalitetsrapporten skal fra og med rapporten for skoleåret 13/14, baseres på tal og opgørelser i Styrelsen for IT og læring. Desuden skal rapporten indeholde skolebestyrelsernes udtalelse vedr. rapportens resultater for skolerne.

 

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i Byrådet, der skal tage stilling til rapporten, herunder evt. opfølgning herpå. Rapporten skal være godkendt af Byrådet senest den 31. marts 2015.

 

Efterfølgende skal rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling og økonomi

I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det centrale og samlende dokument, der indgår i en årlig cyklus af tilsyn med skolerne.

 

Med udgangspunkt i resultaterne i kvalitetsrapporten og administrationens anbefaling til skolerne, fastlægges mål for skolernes indsatser og resultater og indsatser drøftes mellem skolens ledelse og Center for Skoler og Dagtilbud.


Med den nye lovgivning bliver der stillet ændrede krav til hvilke data, der skal indgå i rapporten. Generelt er der tale om en bevægelse fra et fokus på rammer eller ’input’ til et fokus på resultater eller ’output’.


Nærværende kvalitetsrapport ser derfor meget anderledes ud end hidtidige rapporter både i forhold til indhold og strukturering. Rapporten er struktureret efter de mål, der er opstillet i skolereformen, og som bliver evalueret i rapporten. Her følger Fredensborg Kommune den strukturering, der er foreslået fra Undervisningsministeriets side.


Udover de obligatoriske data, har Fredensborg Kommune valgt at præsentere en række data, der bidrager til at give et billede af kvaliteten i skolerne, herunder kommunale læseresultater, resultater for hhv. tosprogede og elever med dansk modersmål ved 9. klassesprøverne, medarbejdertrivsel og fravær samt resultater af brugertilfredshedsmåling blandt forældre.


På baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, har administrationen foretaget en sammenfattende helhedsvurdering, herunder givet anbefalinger til de enkelte skoler, om hvor det er vigtigt de sætter ind for at forbedre resultaterne. Heldigvis er det fortrinsvist en opfordring til at fortsætte det gode arbejde med flotte faglige resultater og god elevtrivsel og forældretilfredshed.


Det er administrationens vurdering, at der ikke er graverende forhold på nogle af skolerne, som nødvendiggør at der udarbejdes særlige handleplaner for skolen.



Faglige resultater


Skolerne har generelt meget flotte faglige resultater. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag til 9. klasseprøverne i almenklasserne ligger på 7,6, hvor den lå på 7,4 sidste år. Landsgennemsnittet for 13/14 er til sammenligning på 6,7. Spredningen mellem skolerne er fra 7,3-7,9, altså en meget lille spredning.


95,5% af eleverne fik mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er den grænse, der er sat for optag på erhvervsuddannelserne.



Opfølgning på skolereformens 3 mål

 

Det første mål i skolereformen om, at ’folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan’evalueres med to forskellige målinger:


1.    Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

2.    Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.


I læsning ligger andelen af elever med gode resultater i Fredensborg Kommune over målet på 80%, og hermed et stykke over landsgennemsnittet. På alle klassetrin, der måles, er der tale om en stigning i forhold til tidligere år.


I matematik er der også tale om en stigning i forhold til tidligere år, men her ligger niveauet på hhv. 73% og 71% for de klassetrin, der bliver testet. Der er altså et stykke til at nå målet om at mindst 80% skal være gode til at matematik. Fredensborg Kommunes resultater ligger dog over landsgennemsnittet.


Hvad angår den anden måling om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, er der fokuseret på udviklingen over de sidste tre år:


I dansk, læsning ligger Fredensborg Kommunes resultater over landsgennemsnittet i 2. og 4. klasse, mens det ligger under i 6. og 8. klasse. Resultaterne i 13/14 er faldet i forhold til 11/12 og 12/13, hvor der var nogle meget flotte resultater.


I matematik er der også tale om et fald i forhold til 12/13 i andelen af elever i kategorien af de allerdygtigste elever. I 3. klasse ligger resultatet over landsgennemsnittet og i 6. klasse et stykke under.


Det andet mål i skolereformen om, at ’folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater’ evalueres med en opgørelse hvor mange elever, der har dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. Målet er, at andelen skal reduceres år for år.


Her ligger resultaterne for Fredensborg Kommunen flot, andelen af elever med dårlige resultater er reduceret i 4., 6. og 8. klasse i forhold til året før. På 4. klassetrin er der tale om en væsentlig reduktion. Tallet er steget en smule i 2. klasse. Bortset fra testen i 4. klasse i 12/13, ligger alle resultater i Fredensborg Kommune under – og de fleste steder væsentligt under – landsgennemsnittet, hvilket er godt.


Ovenstående resultater er naturligvis gennemsnitsresultater og dækker over forskelle mellem de forskellige skoler, forskellige fag og forskellige klassetrin. De mere detaljerede resultater af de nationale test er imidlertid fortrolige og kan ikke offentliggøres. Skolerne bruger dem i deres kvalitetsarbejde, ligesom de indgår i drøftelser mellem skolernes ledelser og Center for Skoler og Dagtilbud.


En anden måling, der bidrager til at belyse om skolereformens andet mål er nået, er opgørelsen af den socioøkonomiske reference i forhold resultater af 9. klassesprøverne.


Her ligger skolerne i Fredensborg Kommune flot. De fem af kommunens folkeskoler har en positiv score – dvs. de formår at løfte eleverne i forhold til resultaterne for en tilsvarende elevgruppe. Kokkedal Skole ligger meget højt med en signifikant forskel på 0,9 og også Fredensborg Skole har en flot signifikant forskel på 0,5. Humlebæk Skole har som den eneste en negativ forskel på -0,2.


Set over de sidste tre år ligger Kokkedal Skole, Endrupskolen og Fredensborg Skole flot højt med signifikant positive forskelle. De øvrige tre skoler ligger her med små negative forskelle.


9. klassesprøverne for hhv. tosprogede elever og elever med dansk som modersmål viser, at de danske elever har gennemsnitskarakteren 7,7 i de bundne prøvefag, mens de tosprogede fra ikke-vestlige lande har 6,2. Det er det højeste resultat for de tosprogede elever i de 5 år, det er målt. Og differencen mellem de to grupper er også blevet mindre.


Det sidste mål i folkeskolereformen er, ’tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis’.


Dette mål vil fra og med næste år blive evalueret med en national trivselsmåling. I årets kvalitetsrapport søges det i Fredensborg Kommune evalueret med opgørelse af elevfravær, brugertilfredshedsmåling blandt forældrene og privatskolefrekvens.


Elevfraværet ligger på 5,9% i gennemsnit, hvor det på landsplan ligger på 5,3. Fire af kommunens skoler har elevfravær over 6,0, og det bør der arbejdes systematisk med at nebringe.


Brugertilfredshedsmålingerne viser en generel pæn tilfredshed hos forældrene med mellem 3,6 og 3,9 på en skala fra 1-5 som gennemsnitlig score på undersøgelsens forskellige spørgsmål. Ullerødskolen og Møllevejens Skole er de skoler, der har den flotteste generelle tilfredshed (4,4), hvor de 6 folkeskoler ligger mellem 3,7 og 4,1.


Skolerne arbejder videre med deres resultater og udarbejder en handleplan for punkter, hvor de vil sætte ind på at højne forældrenes tilfredshed.


Privatskolefrekvensen er samlet set 20,0% for hele kommunen, et lille fald i forhold til 20,1 i 2013.


 

Opfølgning på nationale mål om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og fuld kompetencedækning

 

Kvalitetsrapporten følger også op på Regeringens mål om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til målet. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2012, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år.


Regeringen har opstillet et mål om, at 90% af undervisningen i 2015 skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Fra 2020 er målet en dækning på 100%. I Fredensborg Kommune har det i flere år været et lokalt mål, at kompetencedækningen skal være på 90%, og det er der hvert år blevet fulgt op på i kvalitetsrapporten, hvor skolerne har ligget rigtigt pænt.


Undervisningsministeriets opgørelse af kompetencedækningen er imidlertid baseret på en anden udregningsmetode, der betyder, at de fleste af skolernes kompetencedækning ligger lavere end med den kommunale udregningsmetode. Således er den gennemsnitlige kompetencedækning i 13/14 på 78,1% med et spænd fra 65,1% på Kokkedal Skole til 92,3% på Humlebæk Skole. Det noget lave tal i Kokkedal skyldes ifølge skolebestyrelsen en fejl i skolens indrapportering. Skolen har en lav dækning i mindre fag men kompetencedækningen for de store fag, dansk, engelsk og matematik ligger over 90%.

 

Skolebestyrelsernes udtalelser


Med den nye lovgivning skal skolebestyrelserne komme med en udtalelse til rapporten, der skal indgå i den kvalitetsrapport, som Byrådet skal godkende.


Generelt giver skolebestyrelserne den tilbagemelding, at kvalitetsrapporten er et godt værktøj for skolens og bestyrelsens arbejde, og at resultaterne tages til efterretning.


Humlebæk Skoles skolebestyrelse anbefaler, at der fremover i højere grad redegøres for grundlag og metode for rapportens opgørelser.


Kokkedal Skole skolebestyrelse kvitterer for, at der er kommet en socioøkonomisk korrektion med i rapporten, som de tidligere har ytret ønske om. Det hjælper skolen til at målrette deres indsatser og gør sammenligninger mere retvisende.


Skolebestyrelsen er også meget tilfreds med, at kommunen har imødekommet skolen, så den har kunnet gennemføre en tidligere indskrivning, hvilket har gjort det muligt at konkurrere på lige vilkår med de øvrige skoletilbud i området.


Endelig skriver Kokkedal Skoles skolebestyrelse, at de har gået skolens tal vedr. kompetencedækning (linjefagsdækning) efter i sømmene. Den forholdsvis lave kompetencedækning (linjefagsdækning) skyldes i høj grad en misforståelse fra skolens side ved indrapportering. Kokkedal skoles linjefagsdækning i de store fag som dansk, matematik og engelsk er desuden på over 90 %, mens den ligger lavere i de mindre fag som kristendomskundskab, billedkunst og hjemkundskab.


Langebjergskolen skolebestyrelse fremfører, at skolens lave gennemsnit i udtræksfaget historie kun dækker over 2 elevers afgangsprøve, hvilket burde nævnes i rapporten.


Skolebestyrelsen medgiver, at det ikke er tilfredsstillende, når der ikke er flere end 93,5% af eleverne, der opnår karakteren 2 eller over ved 9. klassesprøverne i dansk og matematik. Andelen burde være højere. Tallet skal dog ses i sammenhæng med skolens inklusionsindsats, hvor skolen i 2014 modtog 8 elever i vanskeligheder fra andre skoler, hvilket ikke kan undgå at have betydning for skolens resultater.


Langebjergskolens skolebestyrelse slår desuden til lyd for, at det fremover medtages i rapporten, hvor stor en andel af årgangens elever, der er gået op til afgangsprøven.


Endelig undrer skolebestyrelsen sig over at udgiftsniveauet pr. elev ligger 4.000 kroner under sammenligningskommunerne og lidt under landsgennemsnittet, og opfordrer til, at der tilføres ressourcer til skolevæsenet for at sikre et fortsat godt og konkurrencedygtigt skolesystem i kommunen.


Nivå Skoles skolebestyrelse er stolte og tilfredse over skolens høje karaktersnit og det høje antal elever, der gennemfører 9. klasses prøverne med mindst 2 i matematik og dansk. Bestyrelsen kvitterer for de nye opgørelser af hvor mange elever, der er kommet videre i ungdoms­uddannelse, som giver et mere retvisende billede end hidtil.


Ullerødskolen skolebestyrelse er tilfredse med resultatet af Ullerødskolens virke, som det er beskrevet i rapporten og enige i de mål, der er sat for skolen. Skolebestyrelsen følger elevfraværet nøje, men understreger at det nogle gange hænger sammen med længerevarende fraværsperioder for autistiske elever, der har svært ved at komme i skole.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven, § 40a.


BEK nr 698 af 23/06/2014 - Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Den godkendte rapport lægges på kommunens hjemmeside.


Skolerne får den trykte rapport til skolebestyrelse, lokaludvalg og årgangsteam, så de kan arbejde med rapportens resultater og anbefalinger.


Efter godkendelse udsendes der en pressemeddelelse om rapporten.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender kvalitetsrapporten.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-03-2015

Udvalget roste rapporten samt anbefalede rapporten til byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.49 - Finanslovspulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Sagsnr.: 15/2048

 
Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Børne- og skoleudvalget skal træffe beslutning om at søge de på finansloven reserverede midler til mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet i alt ca. 4 årsværk og som følge heraf beslutte, til hvilket formål midlerne skal søges. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt dette skal medføre en mindre forøgelse af taksterne for forældrebetaling.


Udvalget skal endeligt beslutte, om Fredensborg Kommune skal tilkendegive interesse for at få del i eventuelt overskydende midler fra puljen, fra kommuner, som ikke har søgt deres andel af puljen.

Sagsfremstilling og økonomi

Børne- og Skoleudvalget blev på mødet den 5. januar 2015 orienteret om, at der på finansloven 2015 er afsat midler til mere pædagogisk personale i dagtilbud for 0-5 årige børn. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har nu udsendt vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Der er i 2015 og 2016 afsat 250 mio. kr. årligt til et løft af dagtilbudsområdet, som udmøntes gennem en ansøgningspulje. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015, kl. 12. Administrationen anbefaler at ansøgningen sendes til ministeriet, med bemærkning om, at det er med forbehold for Byrådets godkendelse, idet byrådet først behandler sagen den 23. februar 2015.

 

Fredensborg kommunes andel af puljen er 1.637 mio. kr. årligt beregnet ud fra et forventet børnetal på 2.376 indenfor målgruppen. Dette svarer til i alt ca. 4 årsværk i Fredensborg kommune. Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunens bloktilskud.

 

 

Antal 0-5 årige

Reserveret beløb i mio. kr.

Fredensborg kommune

     2.376

      1.637

 

Kommunerne skal i deres ansøgning forpligte sig til at anvende midlerne til pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Som dokumentation skal kommunerne indsende revisorpåtegnet regnskab for anvendelsen af midlerne, der dokumenterer, at pengene er anvendt til flere ansatte til dagtilbudsområdet. Fredensborg Kommune forpligter sig ved ansøgning til puljen endvidere til, at midlerne fra puljen ligger ud over det vedtagne budget for 2015 for dagplejen og daginstitutioner. Pædagogisk personale afgrænses med udgangspunkt i opgørelsen i den nye normeringsstatistik, der træder i kraft fra og med 2015.

 

Af puljens formålsbeskrivelse fremgår det, at dagtilbud spiller en central rolle i børnenes trivsel, udvikling og læring. Dagtilbud af høj kvalitet har derfor stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere hen i livet. Det øgede omfang af pædagogisk personale vil medvirke til at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, hvilket kan bidrage til at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring.

 

For at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af puljens midler, skal kommunen udover en opgørelse af den øgede andel af pædagogisk personale i årsværk, eventuelle afledte udgifter i form af stigning i tilskud til private pasningsordninger, stigning og fordeling i grundlaget for forældrebetaling og udgifter til revision også angive et forventet formål med det ekstra pædagogiske personale fordelt på dagtilbud. Vejledningen til ansøgning angiver en liste af ikke udtømmende formål, som kan suppleres efter behov:

 

·       Et generelt løft for børn i alderen op til omkring 2 år

·       Et generelt løft for børn i alderen omkring 3 år til skolestart

·       Sociale normeringer, dvs. en normering tildelt ud fra forskelle i baggrundsfaktorer hos børnegruppens familier (f.eks. forældrenes uddannelse, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet eller lignende)

·       Ressourcepædagoger, dvs. pædagogisk personale, der har særlige kompetencer på enkelte dele af dagtilbudslovens område, f. eks. i forhold til børns trivsel, børns læring, børns sproglige udvikling, inklusion o.l.

·       Øget personalenormering i ydertimerne

·       Løft af den pædagogiske sparring i dagplejen, dvs. hyppigere løbende faglig sparring med en ressourceperson (f.eks. en dagplejepædagog omkring børnegruppen og de enkelte børns trivsel, udvikling og læring). Den pædagogiske sparring må ikke forveksles med kommunens tilsynsopgave

·       Bedre vikardækning i dagplejen, f. eks. i forbindelse med dagplejerens efteruddannelse.

 

Kommunen skal tage højde for tilpasning af takster og tilskud som følge af puljen. Kommunen kan vælge at fastholde den nuværende maksimale forældrebetalingsandel på 25%. Dette vil medføre en lidt forøget takst. En ændring i taksten for forældreegenbetaling skal varsles 3 måneder, før ændringen kan finde sted.

 

Administrationen har ud fra formålet med puljen vurderet, hvordan midlerne til mere pædagogisk personale bedst anvendes i Fredensborg kommune.

 

Administrationen kan pege på to modeller

 

  1. En generel indsats for 0-2 årige

De ekstra midler kan give et generelt løft for de allermindste børn mellem

0-2 år. Formålet er at løfte den sproglige, begrebslige og sociale udvikling i de tidlige år og dermed forbedre muligheder for at klare sig godt senere hen i livet. Fordelingen af puljen til pædagogisk personale til 0-2 årige fordeles efter antallet mellem vuggestuer, hvor pædagoger ansættes direkte til opgaven, og hvor løftet sker ved at øge muligheden for at inddele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. I dagplejen øges den pædagogiske sparring med dagplejere for at forbedre børnenes sproglige begrebslige og sociale udvikling. I forhold til dagplejen er det hensigten, at der afsættes 100.000 kr. af de ansøgte midler til den indsats. I model a) fordeles midlerne pr 0-2 årige.

 

  1. En styrket indsats for udsatte børn i 0-2 årsalderen

De ekstra midler tildeles efter sociale kriterier (forældrenes uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indtægtsniveau og andelen af tosprogede småbørn) Formålet er at øge den sproglige, begrebslige og sociale udvikling gennem en intensiveret indsats for de mest udsatte grupper. I model 2 fordeles udgiften på baggrund af data, som skal bestilles hos Danmarks Statistik.

 

Administrationen anbefaler model 1, da det sikrer et generelt løft for de mindste.

 

Nedenfor vises økonomien for udmøntning af puljen inklusiv den afledte i øgede forældreegenbetaling.  

 

Af det samlede beløb til fordeling skal trækkes en række udgiftsposter som imødekommer de afledte udgifter til privatinstitutioner m.m. Disse udgifter kan i alt opgøres til 25.000 kr. årligt.

 

Således ser den samlede tilførsel på baggrund af puljen samt den øgede forældrebetaling ud:

 

Tabel 1. Samlet tilførsel af midler

Tilskud fra Finanslovspuljen

+1.637.000

Øget forældrebetaling

+546.000

Afledte udgifter til Privatinstitutioner m.m.

-25.100

I alt til fordeling

+2.157.900

 

 I det følgende et overblik over hvorledes puljen foreslås udmøntes:

 

Tabel 2. Ændring i beløb pr barn som følge af puljen

 

 Kr.

Ændring i beløb pr. måned pr barn i kr.

 

Antal

Udmøntning af puljen

 

Pt.

Efter ny fordeling

Stigning

børn 0 -2 år

Tilskud til fordeling

2.158.000

 -

 -

 -

 -

heraf dagpleje

100.000

 -

 -

 -

 -

 

2.057.000

8.942

9.232

290

591

heraf 0-2 år i vuggestue

 

Tabel 3. Ordningens virkning på forældrebetalingen

Ændringer

Forældrebetaling i kr.

 I kr.

Antal børn

Takst

Takst

stigning

stigning

Ændring i forældrebetaling

Nuværende årlig betaling

Ny årlig betaling

Stigning i alt

 

pr.md pr.1.6.

samlet stigning i 2015

Dagpleje

3.227.000

3.252.000

25.000

98

43 kr.

258 kr.

0-2 årige

21.661.000

22.182.000

521.000

591

147 kr.

882 kr.

I alt

24.888.000

25.434.000

546.000

689

 

 

 

Det er administrationens vurdering, at en prisstigning på 147 kr. pr. måned for en 0 – 2 års vuggestueplads og på 43 kr. pr. måned for en dagplejeplads i resten af 2015 er overkommelig for den enkelte familie, og at indtægten vil øge puljen med 25 % som vil blive omsat i en øget andel pædagogisk personale og derfor vil være af stor værdi for dagtilbuddet. I 2016 vil stigningen i taksten blive fordelt over 12 måneder og derfor vil takststigningen pr. måned kun blive det halve i forhold til 2015.

Bevilling

Finanslovens aftale 1,637 mio. kr. til mere pædagogisk personale i dagtilbud


Bevillingstabel

1000 kr.

2015

2016

2017

2018

Tilskud

1.637

1.637

1.637

1.637

Øget forældrebetaling

546

546

546

546

I alt, drift

   2.183    

2.183    

2.183    

2.183    

I alt, anlæg

        0

        0

    0

0



 Den samlede bevilling for hele landet og Fredensborg kommunes andel.

1000kr.

Antal 0-5 årige

Reserveret beløb i mio. kr.

Hele landet

361.807

249.200

Fredensborg Kommune

2.376

1.637

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Finansloven 2015

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Pressemeddelelse

Indstilling

  1. At der fra Fredensborg Kommune søges om den forhåndsreserverede pulje på 1.637 mio. kr. pr år i 2015 og 2016 svarende til ca 4 årsværk.

  1. At der søges til et generelt løft for 0-2 årige i dagtilbud jf. model 1

  1. At taksten for 0 – 2 årige stiger med 147 kr. pr. måned og taksten for dagpleje stiger med 43 kr. pr. måned, pr. 1. juni 2015. I 2016 og frem vil takststigningen pr. måned blive halveret.

  1. At stigningen i taksten meddeles forældrene inden 1. marts 2015.

  1. At der søges om at få andel af evt. overskydende midler fra puljen, som en eller flere kommuner ikke har søgt.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 26-01-2015

Udvalget godkendte indstillingen.


Såfremt kommunen får andel i overskydende midler, som nævnt i pkt. 5, ønsker udvalget at midlerne anvendes til en styrket indsats for udsatte børn i 0-2 års alderen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.50 - Genberegning af forældrebetaling for 2015

Sagsnr.: 14/21454

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om de ændrede takster for forældrebetaling pr. 1. juni 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Som følge af de nyligt indgåede overenskomster for det kommunale område, hvor lønstigningerne blev noget lavere end de lønstigninger der er indarbejdet i budget 2015, har administrationen beregnet nye takster for budget 2015.


De nye takster er beregnet på baggrund af lønstigningerne i de nye overenskomster og udvidelsen af budgettet, som følge af pulje på finansloven til mere personale på dagtilbudsområdet jvf. forrige sag på denne dagsorden.

Taksterne kan tidligst træde i kraft den 1. juni 2015, idet forældrene skal varsles med 3 måneder, inden en takstændring kan træde i kraft. Forældrene er, under forudsætning af Byrådets godkendelse, varslet ændring i taksterne pr. 1. juni 2015. Varslingen er lagt på Kommunens hjemmeside den 27. februar 2015 samt via Mitbørnehus.



Takster kroner pr. måned

Oprindelig vedtaget takst kr. for 2015.

Nyt takst pr. 1.6.15 incl. Reduceret lønstigning og opnormering

Ændring i takst pr. måned

Ændring i alt for 2015

Dagpleje

    2.800

     2.809

    +9

   +63

0-2 årige

    3.117

     3.233

   +116

  +812

3-5 årige

    1.539

     1.523

    -16

   -112

6-9 årige

       717

        708

      -9

     -63

10-12 årige

       327

        325

      -2

      -7



Såfremt de nye takster vedtages vil det samlede provenu udgøre 250.000 kr. i 2015.

Fordeling af provenu i 2015

Provenu i 2015 kr.

Dagpleje

   -6.174

0-2 årige

-479.892

3-5 årige

 118.832

6-9 årige

 101.745

10-12 årige

   15.106

Provenu i alt

-250.383

- = merindtægt

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

-

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet,

at de nye takster vedtages og er gældende fra 1. juni 2015

at budgettet til forældrebetaling forhøjes med 250.000 kr. for 2015

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.51 - Handleplan og kvalitetsstandarder Handicap og Socialpsykiatri

Sagsnr.: 15/7690

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Implementering af beslutningerne fra Byrådsmødet den 23. februar 2015 på det specialiserede voksenområde, med tilhørende handleplan og kvalitetsstandarder.

Sagsfremstilling og økonomi

Der er blevet gennemført en analyse af det specialiserede voksenområde. Analysen blev behandlet på Byrådsmøde den 23. februar 2015, hvor det blev besluttet:

 

1. At analysen af det specialiserede voksenområde tages til efterretning og at udvalget anerkender at der er en udfordring.

 

2. At udgiftsniveauet for området samlet sættes til det oprindelige budget 2014, dvs. 267,7 mio. kr.

 

3. At der udarbejdes en handleplan til Social- og Seniorudvalgets møde i marts, der implementerer beslutningerne.

 

4. At Social- og Seniorudvalget sammen med handleplanen fremlægger nye kvalitetsstandarder til beslutning for Byrådet, der afspejler budgettet.

 

5. At der indenfor pkt. 2 er taget højde for en samtidig styrkelse af den administrative kapacitet.

 

6. At budgettet til Handicap og Socialpsykiatri herefter betragtes som en ramme, således at udgifter til et eventuelt stigende/faldende antal handicappede i 2015 og frem skal findes via omprioritering indenfor politikområdet.

 

7. At benchmarkingen med de 3 andre kommuner søges gennemført, så

der opnås uvildig prissammenligning.

 

I sagens bilag 1 fremgår handlingsplanen for implementeringen af Byrådsbeslutningerne.

 

Overordnet tidsplan for implementeringen

Den overordnede tidsplan for behandlingen af handleplanen og kvalitetsstandarderne er:

 

26. februar      Handicaprådet høres om forslag til nye kvalitetsstandarder

 

16. marts        Social- og Seniorudvalget anbefaler Byrådet handlingsplan med tilhørende kvalitetsstandarder

 

23. marts        Økonomiudvalgsbehandling af handlingsplan med tilhørende kvalitetsstandarder

 

30. marts        Byrådsbehandling af handlingsplan med tilhørende kvalitetsstandarder

 

Herefter iværksættelse af de besluttede initiativer.

 

Handleplan med 13 punkter

Handleplanen indeholder 13 punkter. Hertil er der knyttet nye kvalitetsstandarder. Handleplanen omfatter forslag til reduktioner på 25 mio. kr. i 2015 i forhold til de forventede udgifter ved udgangen af regnskab 2014.

 

For alle punkterne i handleplanen er det en forudsætning for målopfyldelse, at initiativerne er besluttet som indstillet, således at implementering kan iværksættes pr. 1. april 2015. Det er ikke administrationens vurdering, at der kan opstilles alternative handlemuligheder til de fremlagte 13 punkter, til implementering af Byrådets beslutning om en reduktion på 25 mio. kr. i 2015. Handleplanen, med tilhørende kvalitetsstandarder, indstilles derfor i sin helhed til beslutning.

 

Der er der udarbejdet 7 reviderede kvalitetsstandarder samt 5 nye

standarder, hvoraf to tidligere er blevet afvist.

 

Tabel 1. Overblik over handleplanens indhold

 

Pkt

Område

Kvalitetsstandard

2015

(mio.)

1

Støtte i eget hjem

A.       § 85 - Socialpædagogisk støtte

6,0

2

Dagtilbud

B.       § 103 – Beskyttet beskæftigelse

C.       § 104 – Aktivitet og samværstilbud

5,0

3

BPA

D.      § 96 – BPA

0,8

4

Botilbud

E.       § 107 – Midlertidig botilbud

F.       § 108 – Længerevarende botilbud

5,0

5

Alkohol og stofmisbrug

G.      § 101 – Behandling af stofmisbrug

H.      § 141 – Behandling af alkoholmisbrug (SUL) 

2,2

6

Børn og Unge

I.        § 11, 44 og 52.3.9 Træning af børn / Sundhedsloven § 140

0,6

7

Lindegården

Besparelse i 2015

2,5

8

Granbohus

Besparelse i 2015

2,0

9

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

J.STU – Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

0,5

10

Merudgifter

K. § 100 – Merudgifter

0,1

11

Ledsageordning

L.  § 97 – Ledsagelse

0,3

12

Styrkelse af sagsbehandling

Administrative udviklingsinitiativer, ansættelse af sagsbehandlere og ekstern bistand til særlig implementering.

-

13

Benchmarking

Tværkommunalt samarbejde hvor der opnås uvildig prissammenligning

-

 

I alt

 

25,0

 

 

Bilaget med selve handleplanen opsummerer de væsentligste ændringer i kvalitetstandarderne. Kvalitetsstandarderne er blevet udarbejdet med direkte afsæt i kvalitetsstandarder fra hhv. Hillerød, Gentofte og Rudersdal Kommuner.

 

Det er administrationens vurdering, at det vil være muligt at implementere handleplanens punkter som fremlagt. Denne vurdering baseres naturligvis også på de vurderinger der fremgår af BDO´s analyse af området og de handlemuligheder der er i de enkelte sager. Fx at findes 30-40 borgere med overlappende tilbud jf. handleplanens nr. 2 og 4. 

 

 

Høringssvar fra Handicaprådets møde den 26. februar:

 

”Standarderne tilrettes sprogligt efter de faldne bemærkninger og DH’s høringssvar.

 

Rådet henviser til høringssvar fra seneste møde vedr. behandling af BDO rapporten.

Flemming Rømer (O) gjorde opmærksom på, at han ikke deltog i dette møde.

Rådet ønsker løbende evaluering af de iværksatte initiativer. Den første evaluering ønskes efter ½ år

 

DH medlemmerne ønsker derudover at bemærke følgende:

 

DH-medlemmerne ser det, som et meget uheldigt tiltag, at de børn, der har modtaget træning i Gentofte fremover skal modtage træning i F.K. i det omfang kompetencerne er til stede i kommunen.

Det er meget rigtigt, og også billigere for F.K., at man er meget forsigtig, når de børn skal vælges, som skal flyttes til F.K. og få deres træning.

Hvis børn, der f.eks. er spastiske, og har et ben eller en arm, der sidder fastlåst og kun kan blive normalt igen, vil det kræve en meget høj kvalitet i træningen og en kontinuitet, som er rigtig i den form for træning.

Når det drejer sig om mindre børn er det også bedst, at det er de samme personer, der tager sig af børnene.

Hvis den træning man tilbyder spastiske børn ikke er fyldestgørende, vil de børn komme til at koste kommunen mange penge i årene, der kommer. Der vil blive hospitalsophold, og flere af disse ophold vil måske blive langvarige, fordi der skal rettes op på manglende og rigtig træning, som F.K. vil tilbyde, fordi de skal spare. Derfor vil det være billigere i det lange løb at lade spastiske børn fortsætte deres træning i Gentofte.

 

Vedrørende kvalitetsstandard på §85:

Nu er kv.st. blevet omskrevet med en masse fine ord. Der bliver nu lovet funktionsudredning af borgerne, som bliver bestemmende for, hvilket funktionsniveau borgeren vurderes at være omfattet af opdeling i 5 funktionsniveauer.

I stedet for at støtte borgeren, skal der yderligere bedømmes ud fra en rehabiliterende tilgang. Rehabilitering og Empowerment bliver nu vigtigere end at reelt hjælpe og støtte borgere i at kunne klare sig selv.

Dette her område kan F.K. ikke være bekendt, selv om man har pakket det ind i en omskrivning og har brugt mange fine ord. Der er flere steder i kv.st, at det er svært at gennemskue, hvilke konsekvenser, der bliver for borgerne nu.”

 

Høringssvar fra Socialpædagogernes Landforbund v. Martin Jeppesen

Vedlagt som bilag 15.

Bevilling

Baseret på anbefalingerne fra BDO-analysen er det i handleplanen forudsat, at der sker en udvidelse af den administrative kapacitet, så sagerne kan blive gennemgået som forudsat. Dette vil dels ske gennem fastansættelse af to sagsbehandlere mere, og dels ved et midlertidigt køb af ekstern sagsbehandlerbistand til at forestå sagsgennemgangene i en to-årlig periode. De forudsatte beløb hertil i handleplanen er 1,5 mio. i 2015, 2 mio. i 2016, 1,5 mio i 2017 og 1 mio årligt herefter. Dette vil indgå i budgetrevisionen pr. 30/4 2015. Frem mod budgetrevisionen vil det blive undersøgt om der kan skabes delvis finansiering til dette administrativt og samtidig vil det blive beregnet, hvad den faktiske udgift bliver, når aftalerne med den eksterne bistand er på plads og sagsbehandlerne er ansat.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Formidlingsplan

Der udsendes en pressemeddelelse i forlængelse af Byrådsmødet.

Den enkelte borger kontaktes direkte af administrationen i forbindelse med opfølgning på deres sag. Der udsendes ikke enslydende information til alle borgere i målgrupperne, da det 1) vil berøre dem meget forskelligt fra område til område og 2) er vigtigt at informationen gives samtidigt med at deres sag konkret vurderes. Formidlingen til medarbejderne sker naturligvis af den administrative ledelse og på Medudvalgs- og personalemøde.

Informationen til medarbejderne underbygges af en skrivelse fra Borgmesteren, der redegør for Byrådets beslutning og baggrunden for denne.

Indstilling

At handleplanen med de tilhørende 12 kvalitetsstandarder godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 16-03-2015

Borgmesteren var til stede under udvalgets behandling af sagen.


Udvalget besluttede efter afstemning, at byrådsmedlem Kristian Hegaard (B) er inhabil og derfor ikke kan deltage i sagens behandling.

For stemte 5: Hans Nissen (A), Pia Bødtker (A), Carsten Wulff (V), Lars Egedal (V) og Kim E. Jensen (O)

Imod stemte 2: Kristian Hegaard (B) og Henriette Brandt Pedersen (Ø)


Kristian Hegaard (B) deltog herefter ikke i sagens behandling.


Udtalelse af 16. marts 2015 fra DH-Medlemmerne i Fredensborg Handicapråd indgik i sagens behandling.


Social- og Seniorudvalget anbefaler administrationens indstilling.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.


Lars Simonsen tog forbehold for indstillingens punkt 3.


Administrationen anmodes om at udsende et notat vedr. analysen fra Frederiksund Kommune.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Byrådet stemte om Kristian Hegaards inhabilitet:


For stemte: 18 Liste A, Liste D, Liste F, Liste V og Liste O


Imod stemte: 7 Liste B, Liste C, Liste I og Liste Ø og Knud Løkke Rasmussen (U.P)


Hans Nissen (A) var fraværende under den del af behandlingen af sagen.



Kristian Hegaard (B) deltog herefter ikke i behandlingen af sagen. Marianne Bredgaard (B) deltog herefter som stedfortræder i behandling af sagen.



Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Liste B og Liste Ø stemte imod handleplanens punkt 3 og 6.

Nr.52 - Strategi for boligplacering

Sagsnr.: 14/37489

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om Fredensborg Kommunes strategi for boligplacering af flygtninge i 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede på møde i december 2014, at strategien for boligplacering af flygtninge i Fredensborg Kommune er:

 

1. At kommunen fastholder den nuværende strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge, hvor hotel anvendes i enkelte og korte perioder og fokuserer på at have relevante boliger til rådighed til hurtig permanent boligplacering af flygtninge.

 

2. At kommunen fastholder den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, og finder en anden løsning på den permanente boligplacering af flygtninge i 2015.

 

I mellemtiden er Fredensborg Kommunes flygtningekvote steget fra 20 til 64. Udlændingestyrelsen forventes senest den 1. april 2015 at informere om kommunens endelige kvote. Således står Fredensborg Kommune i en ny situation, hvor opgaven er at finde boliger til en firedobling i antallet af flygtninge, plus de kommende familiesammenførte børn og ægtefæller. Udfordringen med at finde små billige boliger til flygtninge på kontanthjælp er blevet væsentligt større.

 

Fredensborg Kommune har pr. 1. marts modtaget 8 flygtninge i 2015, som alle er midlertidigt boligplaceret på Hotel Sleep2Night i Helsingør.

 

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i brev af 6. februar 2015 til kommunerne præciseret mulighederne for anvisning af boliger til flygtninge. Informationsbrevet er vedhæftet i bilag. Nærværende sag indeholder en kortlægning af Fredensborg Kommunes muligheder for henholdsvis permanent boligplacering og midlertidig boligplacering med udgangspunkt i de af ministeriet kortlagte rammer og muligheder.

 

Dialogmøde

Den 16. februar afholdt Fredensborg Kommune et dialogmøde med ca. 65 deltagere heriblandt repræsentanter fra forskellige lokale foreninger, boligselskaber, samarbejdspartnere, nyankomne flygtninge samt en række medarbejdere. I fællesskab blev der fundet gode ideer og kreative løsninger på nogle af de udfordringer, som følger med opgaven med den gode flygtningemodtagelse herunder muligheder for boligplacering.

 

Der er nedsat en administrativ Task Force for Flygtningemodtagelse, som i løbet af 2015 skal fungere som styregruppe for arbejdet med flygtningemodtagelsen og sikre en god koordinering af indsatsen, der går på tværs af mange centre. Task Forcen har i fællesskab kortlagt mulighederne for boligplacering og bearbejdet input fra dialogmødet.

 

Permanente boligplaceringer til flygtninge

Det præcise omfang af udfordringen med at finde permanente boliger til flygtninge i 2015 er uklart, da det afhænger af omsætningen i de relevante boliger, tidspunktet for modtagelse, den endelige kvote samt i hvilket omfang, der vil ske familiesammenføring.

 

Det antages, at langt hovedparten af de flygtninge, som kommunen modtager og skal anvise permanent bolig til, er enlige. Typisk vil familiesammenføring i givet fald ske senere, og der vil i den situation være en række handlemuligheder for familierne. Derfor tages der med forbehold udgangspunkt i, at der skal findes ca. 69 permanente boliger til enlige.

 

Krav til permanent boligboligplacering:

  • Lejemålet må ikke være tidsbegrænset
  • Bolig må ikke ligge i et ghettoområde eller i et område, som opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om kombineret udlejning (ghettoreglen)
  • Boligen skal ifølge byggelovgivningen og planlovgivningen kunne anvendes som lovlig bolig.

Flygtninge, der bliver permanent boligplaceret, har ret til at blive boende i lejemålet så længe de ønsker det. Hvis kommunen lejer boliger med henblik på fremleje til permanent boligplacering af flygtninge, er kommunen således forpligtet til at opretholde lejemålet så længe den pågældende ønsker det.

 

I tabellen nedenfor fremgår et løsningsforslag, der skønnes at kunne skabe 45 ud af de skønnede 69 permanente boliger der vil blive behov for i 2015. De resterende 24 boliger, vil skulle findes på anden måde. Der er under afsnittet ”Mulige langsigtede initiativer til boligplacering” skitseret hvilke andre løsninger der umiddelbart kan arbejdes videre med. Hvis antallet af flygtninge bliver større end 45, vil strategien for nuværende være, at antallet af boliger i løsningsmodel 2 og 3 øges, med mindre kapaciteten i de andre løsningsforslag viser sig at være højere end antaget ovenfor. Såfremt kommunens kvote bliver på samme niveau i 2016 som den har været i 2015, vil der herudover være behov for at der etableres andre og flere permanente boliger til flygtninge ud over de 69.

 

 

 Tabel 1. Skønnet behov og løsningsforslag – permanente boliger

Periode

2014 der forsat mangler bolig

1+2 kvt. 2015

3 kvt. 2015

4 kvt. 2015

I alt

Skønnet behov for nye permanente boliger

5

20

20

24

69

 

Løsningsforslag

1.     Ét-værelses lejeboliger i Humlebæk/Fredensborg

1

1

2*

2.     Delelejligheder i Humlebæk / Fredensborg

5

5

5

15

3.     Delelejligheder i Nivå og Kokkedal

5

5

5

15

4.     Privat udlejning, Boligbørs

1

1

1

3

5.     Kommunal udlejning af private lejemål

5

5

10

I alt

45

*Afhængig af udskiftningen på akutliste

 

 

 

 

 

1. Ét-værelses lejeboliger i Humlebæk og Fredensborg

Der er årligt 8-10 relevante ledige et- eller toværelses lejligheder til rådighed for kommunal anvisning. Disse anvendes normalt til at hjælpe borgere på akutlisten. Der er aktuelt ca. 20 borgere på venteliste til disse boliger. Da akutlisten ikke kan tilsidesættes, skønnes det, at der vil være 0-2 lejeboliger til rådighed for anvisning til flygtninge i disse områder.

Etableringsudgifter: Ingen

Driftsudgifter: Ingen

Tidshorisont: Løbende

Skønnet kapacitet: ca. 2 årligt

 

2. Delelejligheder i Humlebæk og Fredensborg

Der er årligt ca. 10 ledige 3-4 værelses lejligheder til rådighed for kommunal anvisning i Humlebæk og Fredensborg, der vil kunne etableres som delelejligheder. Administrationen anbefaler, at en andel af disse lejligheder tages i anvendelse som permanente boliger. Den juridiske konstruktion ved kommunal udlejning af delelejligheder er, at kommunen står som lejer af ejendommen og udlejer til flygtningene.

Etableringsudgifter: Ingen

Driftsudgifter: Ingen

Tidshorisont: Løbende over året

Skønnet kapacitet: ca. 15

 

3. Delelejligheder i Nivå og Kokkedal

Der er årligt ca. 8 ledige 3-4 værelses lejligheder til rådighed for kommunal anvisning i Nivå og Kokkedal. Byrådet besluttede i december 2014 at fastholde den nuværende boligpolitiske handleplan for Kokkedal, med tilhørende anvisningskriterier, der udelukker boligplacering af flygtninge. Da flygtningekvoten siden er firedoblet, anbefaler administrationen, at der åbnes op for et marginalt indtag af flygtninge i Nivåhøj, Skovengen, Byengen og Egedalsvænge. Dette anbefales med det udgangspunkt, at mange af de flygtninge, der forventes modtaget, vil have en uddannelse og udsigt til at være selvforsørgende inden for en årrække. Administrationen anbefaler derfor, at der anvises ca. 15 flygtninge til delelejligheder i Nivåhøj, Skovengen, Byengen og Egedalsvænge. Dette kræver, at Byrådet træffer beslutning om, at der indføjes et nyt supplerende anvisningskriterium for disse lejligheder.

Etableringsudgifter: Ingen

Driftsudgifter: Ingen

Tidshorisont: Kort

Skønnet kapacitet: ca. 15

 

4. Privat udlejning, boligbørs

Kommunen kan ved at etablere en ”boligbørs” formidle kontakt til private lejeboliger, som stilles til rådighed af ejerne. Da kommunen alene optræder som formidler, er det ejeren og flygtningen selv, som er parter i lejeaftalen. Lejelovens regler vil også i disse tilfælde være gældende. Heri ligger blandt andet, at det er meget vanskeligt at opsige lejemålet fra udlejers side, med mindre flygtningen misligholder lejeaftalen. Lejemålet må ikke være tidsbegrænset. Det er lejeren selv (flygtningen), som er ansvarlig for lejebetaling og beskadigelser med videre.

Etableringsudgifter: Ingen

Driftsudgifter: Ingen

Tidshorisont: Længere

Skønnet kapacitet: ca. 3

 

5. Kommunal udlejning af private lejemål

Kommunen kan indgå aftale med en ejer af et privat udlejningsbyggeri om at stille en lejlighed til rådighed for boligplacering af flygtninge. Det vil være kommunen, der hæfter for lejemålet og betingelserne i lejekontrakten over for udlejer. Herunder påhviler det kommunen at betale lejen fra det tidspunkt, at lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker, jf. boligstøttelovens § 71. I forhold til lejeren (flygtningen) gælder, at kommunen kan give lån til betaling af boligindskud efter boligstøttelovens kapitel 11. Der kan også gives såkaldte pligtlån til flygtninge, der skal flytte ind i privat udlejningsbyggeri. Hvis der ydes lån til indskud, kan kommunen efter ansøgning stille garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning, boligstøttelovens § 70. Så længe lejeforholdet består, gælder samme regler for boligstøtte som for andre lejere. Der er løbende private boliger i Fredensborg Kommune, der udlejes. Pt. er der en ledig 8 værelses lejlighed på 171 m2 i Kokkedal. Her skønnes det, at 4-5 flygtninge kan indkvarteres permanent, hvis det er kommunen, der står som udlejer.

Etableringsudgifter: 50.000

Driftsudgifter: Ingen

Tidshorisont: 2-3 måneder

Skønnet kapacitet: ca. 10

 

 

Muligheder for midlertidig boligplacering

Det er administrationens vurdering, at der over det næste halve år vil være behov for at etablere en kapacitet på op til 25 midlertidige boliger, ud over de 69 permanente boliger nævnt ovenfor. Hvis adgangen til permanente boliger er til stede, vil behovet for midlertidige boliger naturligvis blive mindre.

 

Krav til midlertidig boligplacering:

  • Boligen skal ifølge byggelovgivningen og planlovgivningen kunne anvendes som lovlig bolig.
  • Opholdsstedet behøver ikke at være i den kommune, hvor flygtningen er visiteret til.
  • Der er ikke fastsat krav til, hvor længe flygtningen kan være midlertidigt indkvarteret.
  • Der er fastsat et loft over, hvad kommunen kan kræve i egenbetaling fra flygtningen (2.122 kr. for enlige, 3.885 kr. for par u. børn, 4.239 kr. for par med 1-3 børn, 4.592 kr. for par med fire børn eller flere)

Nedenstående er oplistet de muligheder der umiddelbart er for etablering af midlertidige boliger. De er opstillet i prioriteret rækkefølge for, hvordan de vil blive taget i anvendelse. Med godkendelse af strategien vil der blive etableret midlertidige boliger til flygtninge som beskrevet, i den prioritet der fremgår, såfremt behovet er der:

 

1. Privat udlejning via kommunal ”boligbørs” (3-6 midlertidige boliger)

Det skønnes, at nogle private borgere vil være interesseret i at udleje boliger og værelser til flygtninge. Der kan oprettes en boligbørs med tilbud om boliger fra borgere, administreret af Center for Borgerservice. Kommunen kan indgå en lejekontrakt med ejeren af boligen og derved være ansvarlig for lokalerne og for eventuel beskadigelse. Der vil ske annoncering efter midlertidige private boliger og større udbydere vil blive spurgt direkte. Hertil hører også private boliger, lejligheder eller rækkehus, som ikke kan sælges.

 

2. Ungeboligerne, Teglgårdsvej 215, Humlebæk (7 midlertidige boliger)

Huset vurderes egnet til midlertidig boligplacering som delebolig/bofællesskab. Huset rummer 7 værelser med eget bad. Der er fællesrum/kontor, opholdsstue og køkken. Rækkehuset har tidligere været anvendt til midlertidig boligplacering af flygtninge. De unge, der aktuelt bor i huset, vil blive omplaceret i andre boformer i løbet af de næste måneder. Anvendelse af Teglgårdsvej 215 til flygtninge kan kun ske ved boligselskabets accept af ny anvendelse. Efter forsøg med midlertidig boligplacering i en periode, kan det eventuelt undersøges om boligerne kan anvendes til permanent boligplacering. 

 

3. Farvergården (8-12 midlertidige boliger)

Ejendommen Farvergården har 488 m2 til beboelse. Ejendommen er tidligere anvendt som døgninstitution til børn/unge. Ejendommen har to sektioner, hver med værelser til enten 6 enkelt personer eller 3 par. For hver 2 værelser er der et lille forrum samt bad/WC. Herudover er der fælles køkken, spiserum, opholdsstue, uderum og udearealer. Fredensborg Kommunen ejer Farvergården, men der eksisterer en aftale med Hørsholm Kommune om, at hvis der ikke opnås enighed om brugen af Farvergården, skal bygningen sælges. For at benytte Farvergården skal der indgås en aftale med Hørsholm Kommune om anvendelse af Farvergården til boligplacering af flygtninge. Alternativt skal Hørsholm Kommune købes ud. Eventuel pris for at købe Hørsholm ud er 3.000.000 kr. I forbindelse med eventuel benyttelse af Farvergården til midlertidig boligplacering, kan der optages et lån til finansieringen. Der er jf. Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 13 nu automatisk låneadgang til ”erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven”. Driftsudgifterne skønnes til årligt ca. 140.000 kr. samt lønudgifter til ejendomsadministration. Med strategien godkendes at der kan indgås lejeaftale med Hørsholm Kommune, såfremt kapacitetsbehovet er der. Eventuelt køb af ejendommen, vil der i givet fald bliver fremlagt et særskilt beslutningssag.

 

4. Mølledammen (6 midlertidige 2-rumsboliger)

Der er aktuelt 5 ledige boliger i Mølledammen, som består af 2-rums boliger. Lejlighedernes indretning gør at de kun er egnet til par eller enlige. Huslejen udgør 8.253 kr. mdl. + indskud 47.470 kr. Boligerne er således ikke relevante økonomisk som permanente boliger til enlige flygtninge. De vil alene kunne anvendes som midlertidige boliger. Anvendelse til midlertidige flygtningeboliger er umiddelbart muligt, hvis anvisningskriterierne ændres.

Kriterierne for anvisning til Mølledammen er for nuværende:

  • Borgere, der opfylder de gældende kriterier for ældrebolig (funktionstab)
  • Seniorer (+55), der ønsker en ældrevenlig bolig

Med vedtagelsen af strategien gives tilsagn om at boligerne på Mølledammen kan anvendes til boligplacering af flygtninge. Hvis der er tale om par vil de blive anvendt som permanente boliger, da to flygtninge vil kunne betale huslejen. Til enlige vil der kun være tale om midlertidig boligplacering. Da det er kommunen der har udgiften til tomgangsleje, vil det være bedst hvis de enten anvendes til 1) ældre indenfor nuværende målgruppe, 2) permanent bolig til flygtningepar eller 3) midlertidig bolig til enlige flygtninge. Der er ikke andre ledige ældreboliger i kommunen.

 

5. Vandrehjem/hotel/campinghytter (0-20 midlertidige boliger)

Hverken vandrehjem, campinghytter eller hotel er en ideel indkvartering for en nyankommen flygtning. Derfor anvender Fredensborg Kommune kun denne løsning i tilfælde af, at permanente boliger eller andre midlertidige boliger ikke er til rådighed. Samtidig er disse tilbud relativt dyre i forhold til andre midlertidige boliger. De tættest beliggende muligheder i denne kategori er Hotel Sleep2Night i Helsingør, Fredensborg Vandrehjem og hytterne i Nivå Camping.

 

Hotel Sleep2Night: Kapaciteten på Hotel Sleep2night er 64 værelser med terrasse. Der er selvbetjeningsvaskeri, restaurant, bar/lounge og TV i lobbyen. Kommunen har pt. 8 flygtninge boende på hotellet til 7.500 kr. om måneden. Fratrukket flygtningens egenbetaling er kommunens udgift er 5.378 kr. pr. flygtning. Efterspørgslen på hotelværelser er stigende i sommerperioden, og andre Nordsjællandske Kommuner forventes at byde på værelserne til deres flygtninge. Derfor forventes prisen på et værelse at kunne stige i løbet af 2015.

 

Nivå Camping: Nivå Camping åbner den 21. marts 2015, hvor alle hytterne er udlejet i højsæsonen. Nivå Camping får 5 mobile homes i april/maj, som Fredensborg Kommune kan byde ind på, hvis de er ledige. Nivå Camping har fra august til november 6 hytter på 16m2 med indlagt vand samt 2 luksushytter med vand og bad, som måske kan komme i betragtning til efteråret.

 

Fredensborg Vandrehjem: Der er ikke aktuelt ledige værelser på Fredensborg Vandrehjem. Ved udgangen af 2015 kan Fredensborg Kommune indgå aftale om eventuelt ledige værelser. 

 

Udgifter til boligplacering af flygtninge

Det øgede behov for boligplacering indebærer øgede udgifter til området. Udgifterne til både permanente og midlertidige boliger er uomgængelige og vil indgå i budgetrevisionen pr. 30/4 2015. Der vil frem mod budgetrevisionen blive regnet på det præcise omfang af merudgifterne, herunder også eventuelle driftsudgifter forbundet med de oplistede forslag til lejeboliger. Det præcise antal flygtninge som kommunen vil modtage kendes endnu ikke. Dette vil også få betydning for udgifternes omfang.

 

Det nuværende budget til midlertidig boligplacering af flygtninge er på 250.000 kr. i 2015. Det forventes, at der med en forhøjet kvote på 64 flygtninge vil være behov for omkring kr. 1.5 mio. til midlertidig boligplacering i 2015. Herudover kommer eventuelle udgifter til leje/køb af Farvergården samt eventuelle udgifter til renovering.

 

Den gennemsnitlige udgift for kommunen til midlertidig boligplacering er ca. 5.000 kr. pr. flygtning pr. måned (60.000 kr. pr. år). Der forventes at være ca. 25 i midlertidig boligplacering i 2015.

 

Økonomien i de forskellige midlertidige boliger fremgår nedenfor:

 

 

Bolig

Ca. husleje inkl. forbrug pr. måned

Egenbetaling fra flygtning pr. måned

Udækket udgift pr. lejer pr. måned*

1

Private boliger

6.000 – 8.000

2.122

4-6.000

2

Ungeboliger Teglgårdsvej

4.545

2.122

2.423

3

Farvergården

Årlig driftsudgift ca. 140.000

2.122

Afhænger af kapacitets-udnyttelse

4

Mølledammen

8.253

2.122

6.131

5

Hotel, vandrehjem og campingplads

9.000**

2.122

6.878

*Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed, da de afhænger af mange uforudsigelige faktorer, så som hvor længe boligerne står tomme, og om det er enlige eller par, der flytter ind.

** Prisen forventes at stige fra 7.500 kr. i dag pga. øget efterspørgsel.

 

Der forventes desuden en udgift til indretning af både permanente og midlertidige boliger, svarende til en kommunal udgift på ca. 150.000 kr. i 2015. Endeligt vil der være en udgift til at administrere de mange boliger, særligt ved eventuel etablering af Farvergården som kommunal udlejning. En vurdering af dette vil ligeledes indgå i budgetrevisionen.

 

Der er refusionsadgang til udgifter til lejetab og istandsættelse ved fraflytning. Hvis boliger reserveres specielt til flygtninge, så refunderes lejetab før udlejning og istandsættelse ved fraflytning med 100%. Der er dog ikke mulighed for at kommunen afholder udgifter til huslejetab efter udlejning, hvis flygtningen ikke har mulighed for at betale den fulde husleje.

 

Integrationsministeriet har præciseret, at flygtninge er berettiget til boligstøtte, hvis de er reelle lejere. Der er ikke skelet til, om det er permanent eller midlertidig placering. Der er dog regler for, at boligen skal have eget køkken og toilet – og flygtningen skal være reel lejer. Det er ikke til at konstatere, hvor meget en boligstøtte vil udgøre, da det afhænger af boligen, men det kan forventes at ligge mellem 500 kr. og 1.000 kr. mdl. pr. flygtning.

 

 

Mulige langsigtede initiativer til boligplacering

Mulighederne for boligplacering på længere sigt, dvs. fra 2016 og som skal undersøges nærmere er:

 

Rosings Minde
Såfremt Socialpsykiatrien flytter til en anden lokalitet, antages Rosings Minde at kunne anvendes til enten midlertidige eller permanente boliger. Fredensborg Kommune er lejer af ejendommen. Opsigelsesfristen er 24 måneder. Ejendommen har anvendelsesareal på 264 m2 med værelser til 2 par og 3 enlige. Ejendommen er fredet med tinglyst bevaringsdeklaration.

 

Kridthuset

Denne mulighed afsøges i dialog med Gentofte kommune, der ejer ejendommen. Der vil blive taget kontakt til Gentofte Kommune om eventuel udlejning.

 

Alexandra House

Huset, der i dag rummer ungdomsklubben Alexandra House, kan eventuelt ombygges til midlertidig boligplacering.

Bevilling

Udgifterne til både permanente og midlertidige boliger er uomgængelige og vil indgå i budgetrevisionen pr. 30/4 2015. Der vil frem mod budgetrevisionen blive regnet på det præcise omfang af merudgifterne, herunder også eventuelle driftsudgifter forbundet med de oplistede forslag til lejeboliger. Det præcise antal flygtninge som kommunen vil modtage kendes endnu ikke. Dette vil også få betydning for udgifternes omfang. Den forventede merudgift til midlertidig boligplacering af flygtninge udgør ca. 1,5 mio. Herudover kommer eventuelle udgifter til leje af Farvergården samt eventuelle udgifter til renovering.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.            At Byrådet godkender den fremlagte model for permanent og midlertidig boligplacering af flygtninge.

2.            At Byrådet godkender, at administrationen arbejder videre med en vurdering af udgifterne ved en lånefinansiering af Farvergården.

3.            At Byrådet godkender, at de øvrige uomgængelige udgifter til boligplacering medtages ved budgetrevisionen pr. 30/4 2015.

4.            At Byrådet godkender, at anvisningskriterier for Mølledammen og kommunens anvisning i Egedalsvænge ændres, således at de i det beskrevne omfang kan anvendes til flygtninge.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 16-03-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling, idet det præciseres 1) at administrationen bemyndiges til at indgå aftaler med de almene boligorganisationer, også ud over den almindelige 25% anvisning og 2) at Social- og Seniorudvalget forelægges en orientering om de indgåede aftaler.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.53 - Orientering om frikommuneforsøg og godkendelse af frikommunevedtægt

Sagsnr.: 14/36136

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om frikommuneforsøget og godkende opdateret frikommunevedtægt.

Sagsfremstilling og økonomi

Status

Fredensborg Kommune har nu været frikommune siden 2012, og forsøgene har været i drift 1-2 år.

 

Løbende interne og eksterne forandringer betyder, at nogle forsøg i vidt omfang bliver gjort mulige gennem almen lovgivning eller at forsøgene ikke længere giver mening. Derfor ønsker administrationen at afbryde følgende to forsøg under følgende udvalg:

 

Økonomiudvalget:

Udstedelse af registreringsbeviser

Frikommuneforsøget nedlægges, da den opgave, forsøget omhandler, netop er overgået til International Citizen Service ved Københavns Kommune, jf. beslutning i Økonomiudvalget d. 22. september 2014.

 

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

Et fleksibelt og individuelt kontaktforløb

Kontanthjælpsreformen har bidraget til, at der er givet øget fleksibilitet i planlægningen af samtaler. Det vil sige, at indholdet i frikommuneforsøget er gjort lovgivningsbestemt for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder både ledige over og under 30 år. Det betyder, at forsøget i praksis siden 1. januar 2014 anvendes i alle kontaktforløb.

 

Igangværende og afbrudte/afsluttede forsøg kan ses i vedlagte opdaterede frikommunevedtægt. 

 

Forlængelse af frikommuneperiode

Lovforslag vedr. forlængelse af frikommuneperioden blev vedtaget af folketinget d. 11. december 2014. Med lovændringen vil det være muligt at fortsætte forsøgene frem til 1. juli 2017. Formålet er, at frikommunerne ikke behøver at afslutte forsøg, som folketinget senere gør mulige gennem almene lovændringer. Lovændringen betyder ikke, at det bliver muligt at søge om nye forsøg.

 

Det medfører, at byrådet i 2016 kan vælge at lade eksisterende frikommuneforsøg fortsætte frem til 2017. Det anbefales, at lovændringen håndteres ved, at administrationen, på baggrund af evalueringen af forsøgene, som foreligger i 1. kvartal 2016, indstiller til byrådet, hvilke forsøg der bør fortsætte frem til juli 2017, og hvilke der afbrydes. Se tidsplan nedenfor.

 

Midtvejsevaluering af frikommuneordningen

KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt Rambøll Management Consulting og BDO Consulting om at gennemføre en evaluering af frikommuneordningen. En midtvejsevaluering er blevet gennemført i efteråret 2014 gennem etablering af database over forsøg, interviews i ministerier og kommuner, og surveys. Midtvejsevalueringen blev offentliggjort i december. En kort version af rapporten er vedlagt. 

 

Udvikling

Rapporten konkluderer, at de ni frikommuner er gået meget aktivt ind i frikommuneordningen. Der er således udviklet og ansøgt på i alt 594 forsøg. Fredensborg Kommune har leveret 89 af disse forsøg, kun overgået af Odense og Viborg. Der er dog store forskelle mellem de kommunale sektorområder. Kommunerne har især benyttet ordningen til at søge om forsøg på beskæftigelsesområdet – 29 % af de samlede antal forsøg er således fra beskæftigelsesområdet. Derudover har især teknik, miljø og trafik samt skolesektoren benyttet sig af ordningen. Forsøgene har dels fokus på procesforenkling, men der også mange forsøg, der vedrører undtagelser eller muligheder ift. lovgivningens materielle indhold, fx hjemmel til at tilbyde nye services til borgerne.

 

Midtvejsevalueringen påpeger, at der særligt for de vidtrækkende forsøg var behov for en tydeligere forventningsafstemning og eksplicitering af statens ambitioner både indadtil ift. de forskellige ministerier, såvel som udadtil ift. de deltagende kommuner.

 

Ansøgning og godkendelse

Rapporten viser, at 70 % af forsøgene er helt eller delvist imødekommet. Fredensborg Kommune har fået 65 forsøg imødekommet. Dog påpeges det af både kommuner og ministerier, at mange forsøg er blevet godkendt med mange betingelser, der vanskeliggør indfrielsen af målsætningerne bag forsøget. 155 forsøg har fået afslag. Fredensborg har fået 19 afslag, svarende til 21 %. Det er relativt lavt ift. fx Odsherred der med 52 % har den største procentdel afslåede forsøg. Det er især de meget vidtgående forsøg, der er blevet givet afslag på, selvom der også peges på, at en for snæver og formalistisk tilgang til sagsbehandling i nogle ministerier har ført til afslag. Rapporten peger desuden på, at der i nogle tilfælde har været en meget lang sagsbehandling, og at nogle afgørelser ikke har været klare nok.

 

Implementering

Midtvejsevalueringen viser, at det langt fra er alle godkendte forsøg, der er blevet igangsat. På nuværende tidspunkt er der i alt 248 aktive forsøg ud af de oprindelige 594. De primære årsager her til er, at forsøget kan godkendes inden for gældende lovning, eller at forsøget efterfølgende er lovliggjort af ny lovgivning fx som følge af beskæftigelses- og skolereformer. I nogle tilfælde skyldes det dog også, at forsøget kun er blevet delvist godkendt og derfor ikke blev vurderet interessant at iværksætte eller som følge af en manglende parathed/prioritering fra kommunens side. Fredensborg har 27 ikke-aktive godkendte forsøg svarende til 21 %. Det er relativt højt ift. de øvrige kommuner, men skyldes især, at der er vedtaget ny lovgivning, som har lovliggjort forsøgene. Midtvejsrapporten konkluderer, at der generelt er et stort frafald, og dermed et relativt stort potentiale hvad angår frikommuneordningens samlede effektivitet.

 

Foreløbige resultater

Hovedparten af de igangsatte forsøg i de ni frikommuner vurderes positivt. 50 % af de forsøgsansvarlige vurderer, at forsøgene i meget høj eller høj grad har realiseret de opstillede målsætninger for forsøget. 64 % vurderer, at det enkelte forsøgsprojekt i meget høj grad eller i høj grad er relevant for landets øvrige kommuner. Der er dog en væsentlig variation i målopnåelse på tværs af kommuner. Seks ud af ni frikommuner (Fredensborg, Vejle, Odense, Viborg, Gentofte, Gladsaxe) vurderer således at der på konkrete områder i høj grad er skabt målopnåelse ift. frikommuneevalueringens målsætninger, mens tre ud af ni (Odsherred, Vesthimmerland og Fredericia) kun i begrænset omfang eller slet ikke oplever, at ordningen har realiseret sine målsætninger.

 

Vurderingerne er kun foreløbige og bygger primært på kommunernes vurdering. Det fremhæves dog fra statsligt hold, at frikommuneordningen i en række tilfælde har haft positiv indflydelse på ny ressortlovgivning som følge af inspiration fra forsøgsansøgningerne.

 

Slutevaluering

Rambøll og BDOs slutevaluering gennemføres fra maj til oktober 2016 og består dels af en analyse af frikommuneordningens resultater ift. ordningens formål baseret på oplevede ændringer og gevinster blandt medarbejdere, ledere og politikere, dels en analyse af forsøgenes resultater ift. egne formål, blandt andet baseret på kommunernes egne forsøgsevalueringer.

 

Intern evaluering

Frikommunernes egne evalueringer af frikommuneforsøgene skal færdiggøres ved udgangen af 1. kvartal 2016. Krav til evaluering fremgår i ’Lov om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner’.  

Frikommunernes egne evalueringer skal også anvendes i Rambøll og BDO’s slutevaluering.

 

Afslutningskonference

Fredensborg Kommune er gået i dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og de øvrige frikommuner om at afholde en afsluttende frikommunekonference i Fredensborg Kommune.

Konferencen kan bruges til at fremvise resultater fra frikommuneforsøgene, og lave anbefalinger til folketinget ift. lovændringer. Målgruppen kan være borgmestre, byråd, direktører og ledere fra de øvrige frikommuner, samt andre interesserede kommuner, relevante fagministerier og folketingsmedlemmer, herunder især kommunaludvalget.

 

Tidsplan

 

November 2015 – marts 2016

Intern evaluering af forsøg

 

1. april 2016

Evalueringsrapport samt anbefalinger vedr. videreførelse af forsøg forelægges direktionen

Medio- ultimo april 2016

Udvalg og byråd forelægges evaluering og tager stilling til, hvilke forsøg der videreføres.

Maj-oktober 2016

Rambøll og BDO gennemfører tværgående slutevaluering

Medio oktober 2016

Evt. afslutningskonference i Fredensborg Kommune 

November-juli 2017

Folketinget vedtager evt. lovændringer til at imødekomme forsøg.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Frikommunevedtægten er at finde på fredensborg.dk. Derudover orienteres om frikommuneforsøgene på medarbejderportalen.

Indstilling

1. At byrådet tager orienteringen til efterretning.

2. At byrådet godkender frikommunevedtægten.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 05-02-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.54 - Sager behandlet på lukket møde

Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 55 ”Salg af Niverødgården 2”

 

Sag nr. 56 ”Udtalelse til Statsforvaltningen om skolebefordring”