Nr.48 - Godkendelse af kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet

Sagsnr.: 14/40598

 
Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Kommunerne skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver kommunalbestyrelserne grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen og bidrage til åbenhed om skoleområdets kvalitet.

 

Med folkeskolereformen er lovgivningen omkring kvalitetsrapporten ændret, så der kun skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Dog skal der som en overgang både udarbejdes kvalitetsrapport for skoleåret 13/14 og for skoleåret 14/15.

 

Kvalitetsrapporten skal fra og med rapporten for skoleåret 13/14, baseres på tal og opgørelser i Styrelsen for IT og læring. Desuden skal rapporten indeholde skolebestyrelsernes udtalelse vedr. rapportens resultater for skolerne.

 

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i Byrådet, der skal tage stilling til rapporten, herunder evt. opfølgning herpå. Rapporten skal være godkendt af Byrådet senest den 31. marts 2015.

 

Efterfølgende skal rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling og økonomi

I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det centrale og samlende dokument, der indgår i en årlig cyklus af tilsyn med skolerne.

 

Med udgangspunkt i resultaterne i kvalitetsrapporten og administrationens anbefaling til skolerne, fastlægges mål for skolernes indsatser og resultater og indsatser drøftes mellem skolens ledelse og Center for Skoler og Dagtilbud.


Med den nye lovgivning bliver der stillet ændrede krav til hvilke data, der skal indgå i rapporten. Generelt er der tale om en bevægelse fra et fokus på rammer eller ’input’ til et fokus på resultater eller ’output’.


Nærværende kvalitetsrapport ser derfor meget anderledes ud end hidtidige rapporter både i forhold til indhold og strukturering. Rapporten er struktureret efter de mål, der er opstillet i skolereformen, og som bliver evalueret i rapporten. Her følger Fredensborg Kommune den strukturering, der er foreslået fra Undervisningsministeriets side.


Udover de obligatoriske data, har Fredensborg Kommune valgt at præsentere en række data, der bidrager til at give et billede af kvaliteten i skolerne, herunder kommunale læseresultater, resultater for hhv. tosprogede og elever med dansk modersmål ved 9. klassesprøverne, medarbejdertrivsel og fravær samt resultater af brugertilfredshedsmåling blandt forældre.


På baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, har administrationen foretaget en sammenfattende helhedsvurdering, herunder givet anbefalinger til de enkelte skoler, om hvor det er vigtigt de sætter ind for at forbedre resultaterne. Heldigvis er det fortrinsvist en opfordring til at fortsætte det gode arbejde med flotte faglige resultater og god elevtrivsel og forældretilfredshed.


Det er administrationens vurdering, at der ikke er graverende forhold på nogle af skolerne, som nødvendiggør at der udarbejdes særlige handleplaner for skolen.



Faglige resultater


Skolerne har generelt meget flotte faglige resultater. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag til 9. klasseprøverne i almenklasserne ligger på 7,6, hvor den lå på 7,4 sidste år. Landsgennemsnittet for 13/14 er til sammenligning på 6,7. Spredningen mellem skolerne er fra 7,3-7,9, altså en meget lille spredning.


95,5% af eleverne fik mindst 2 i både dansk og matematik, hvilket er den grænse, der er sat for optag på erhvervsuddannelserne.



Opfølgning på skolereformens 3 mål

 

Det første mål i skolereformen om, at ’folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan’evalueres med to forskellige målinger:


1.    Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

2.    Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.


I læsning ligger andelen af elever med gode resultater i Fredensborg Kommune over målet på 80%, og hermed et stykke over landsgennemsnittet. På alle klassetrin, der måles, er der tale om en stigning i forhold til tidligere år.


I matematik er der også tale om en stigning i forhold til tidligere år, men her ligger niveauet på hhv. 73% og 71% for de klassetrin, der bliver testet. Der er altså et stykke til at nå målet om at mindst 80% skal være gode til at matematik. Fredensborg Kommunes resultater ligger dog over landsgennemsnittet.


Hvad angår den anden måling om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, er der fokuseret på udviklingen over de sidste tre år:


I dansk, læsning ligger Fredensborg Kommunes resultater over landsgennemsnittet i 2. og 4. klasse, mens det ligger under i 6. og 8. klasse. Resultaterne i 13/14 er faldet i forhold til 11/12 og 12/13, hvor der var nogle meget flotte resultater.


I matematik er der også tale om et fald i forhold til 12/13 i andelen af elever i kategorien af de allerdygtigste elever. I 3. klasse ligger resultatet over landsgennemsnittet og i 6. klasse et stykke under.


Det andet mål i skolereformen om, at ’folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater’ evalueres med en opgørelse hvor mange elever, der har dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. Målet er, at andelen skal reduceres år for år.


Her ligger resultaterne for Fredensborg Kommunen flot, andelen af elever med dårlige resultater er reduceret i 4., 6. og 8. klasse i forhold til året før. På 4. klassetrin er der tale om en væsentlig reduktion. Tallet er steget en smule i 2. klasse. Bortset fra testen i 4. klasse i 12/13, ligger alle resultater i Fredensborg Kommune under – og de fleste steder væsentligt under – landsgennemsnittet, hvilket er godt.


Ovenstående resultater er naturligvis gennemsnitsresultater og dækker over forskelle mellem de forskellige skoler, forskellige fag og forskellige klassetrin. De mere detaljerede resultater af de nationale test er imidlertid fortrolige og kan ikke offentliggøres. Skolerne bruger dem i deres kvalitetsarbejde, ligesom de indgår i drøftelser mellem skolernes ledelser og Center for Skoler og Dagtilbud.


En anden måling, der bidrager til at belyse om skolereformens andet mål er nået, er opgørelsen af den socioøkonomiske reference i forhold resultater af 9. klassesprøverne.


Her ligger skolerne i Fredensborg Kommune flot. De fem af kommunens folkeskoler har en positiv score – dvs. de formår at løfte eleverne i forhold til resultaterne for en tilsvarende elevgruppe. Kokkedal Skole ligger meget højt med en signifikant forskel på 0,9 og også Fredensborg Skole har en flot signifikant forskel på 0,5. Humlebæk Skole har som den eneste en negativ forskel på -0,2.


Set over de sidste tre år ligger Kokkedal Skole, Endrupskolen og Fredensborg Skole flot højt med signifikant positive forskelle. De øvrige tre skoler ligger her med små negative forskelle.


9. klassesprøverne for hhv. tosprogede elever og elever med dansk som modersmål viser, at de danske elever har gennemsnitskarakteren 7,7 i de bundne prøvefag, mens de tosprogede fra ikke-vestlige lande har 6,2. Det er det højeste resultat for de tosprogede elever i de 5 år, det er målt. Og differencen mellem de to grupper er også blevet mindre.


Det sidste mål i folkeskolereformen er, ’tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis’.


Dette mål vil fra og med næste år blive evalueret med en national trivselsmåling. I årets kvalitetsrapport søges det i Fredensborg Kommune evalueret med opgørelse af elevfravær, brugertilfredshedsmåling blandt forældrene og privatskolefrekvens.


Elevfraværet ligger på 5,9% i gennemsnit, hvor det på landsplan ligger på 5,3. Fire af kommunens skoler har elevfravær over 6,0, og det bør der arbejdes systematisk med at nebringe.


Brugertilfredshedsmålingerne viser en generel pæn tilfredshed hos forældrene med mellem 3,6 og 3,9 på en skala fra 1-5 som gennemsnitlig score på undersøgelsens forskellige spørgsmål. Ullerødskolen og Møllevejens Skole er de skoler, der har den flotteste generelle tilfredshed (4,4), hvor de 6 folkeskoler ligger mellem 3,7 og 4,1.


Skolerne arbejder videre med deres resultater og udarbejder en handleplan for punkter, hvor de vil sætte ind på at højne forældrenes tilfredshed.


Privatskolefrekvensen er samlet set 20,0% for hele kommunen, et lille fald i forhold til 20,1 i 2013.


 

Opfølgning på nationale mål om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og fuld kompetencedækning

 

Kvalitetsrapporten følger også op på Regeringens mål om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til målet. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2012, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år.


Regeringen har opstillet et mål om, at 90% af undervisningen i 2015 skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Fra 2020 er målet en dækning på 100%. I Fredensborg Kommune har det i flere år været et lokalt mål, at kompetencedækningen skal være på 90%, og det er der hvert år blevet fulgt op på i kvalitetsrapporten, hvor skolerne har ligget rigtigt pænt.


Undervisningsministeriets opgørelse af kompetencedækningen er imidlertid baseret på en anden udregningsmetode, der betyder, at de fleste af skolernes kompetencedækning ligger lavere end med den kommunale udregningsmetode. Således er den gennemsnitlige kompetencedækning i 13/14 på 78,1% med et spænd fra 65,1% på Kokkedal Skole til 92,3% på Humlebæk Skole. Det noget lave tal i Kokkedal skyldes ifølge skolebestyrelsen en fejl i skolens indrapportering. Skolen har en lav dækning i mindre fag men kompetencedækningen for de store fag, dansk, engelsk og matematik ligger over 90%.

 

Skolebestyrelsernes udtalelser


Med den nye lovgivning skal skolebestyrelserne komme med en udtalelse til rapporten, der skal indgå i den kvalitetsrapport, som Byrådet skal godkende.


Generelt giver skolebestyrelserne den tilbagemelding, at kvalitetsrapporten er et godt værktøj for skolens og bestyrelsens arbejde, og at resultaterne tages til efterretning.


Humlebæk Skoles skolebestyrelse anbefaler, at der fremover i højere grad redegøres for grundlag og metode for rapportens opgørelser.


Kokkedal Skole skolebestyrelse kvitterer for, at der er kommet en socioøkonomisk korrektion med i rapporten, som de tidligere har ytret ønske om. Det hjælper skolen til at målrette deres indsatser og gør sammenligninger mere retvisende.


Skolebestyrelsen er også meget tilfreds med, at kommunen har imødekommet skolen, så den har kunnet gennemføre en tidligere indskrivning, hvilket har gjort det muligt at konkurrere på lige vilkår med de øvrige skoletilbud i området.


Endelig skriver Kokkedal Skoles skolebestyrelse, at de har gået skolens tal vedr. kompetencedækning (linjefagsdækning) efter i sømmene. Den forholdsvis lave kompetencedækning (linjefagsdækning) skyldes i høj grad en misforståelse fra skolens side ved indrapportering. Kokkedal skoles linjefagsdækning i de store fag som dansk, matematik og engelsk er desuden på over 90 %, mens den ligger lavere i de mindre fag som kristendomskundskab, billedkunst og hjemkundskab.


Langebjergskolen skolebestyrelse fremfører, at skolens lave gennemsnit i udtræksfaget historie kun dækker over 2 elevers afgangsprøve, hvilket burde nævnes i rapporten.


Skolebestyrelsen medgiver, at det ikke er tilfredsstillende, når der ikke er flere end 93,5% af eleverne, der opnår karakteren 2 eller over ved 9. klassesprøverne i dansk og matematik. Andelen burde være højere. Tallet skal dog ses i sammenhæng med skolens inklusionsindsats, hvor skolen i 2014 modtog 8 elever i vanskeligheder fra andre skoler, hvilket ikke kan undgå at have betydning for skolens resultater.


Langebjergskolens skolebestyrelse slår desuden til lyd for, at det fremover medtages i rapporten, hvor stor en andel af årgangens elever, der er gået op til afgangsprøven.


Endelig undrer skolebestyrelsen sig over at udgiftsniveauet pr. elev ligger 4.000 kroner under sammenligningskommunerne og lidt under landsgennemsnittet, og opfordrer til, at der tilføres ressourcer til skolevæsenet for at sikre et fortsat godt og konkurrencedygtigt skolesystem i kommunen.


Nivå Skoles skolebestyrelse er stolte og tilfredse over skolens høje karaktersnit og det høje antal elever, der gennemfører 9. klasses prøverne med mindst 2 i matematik og dansk. Bestyrelsen kvitterer for de nye opgørelser af hvor mange elever, der er kommet videre i ungdoms­uddannelse, som giver et mere retvisende billede end hidtil.


Ullerødskolen skolebestyrelse er tilfredse med resultatet af Ullerødskolens virke, som det er beskrevet i rapporten og enige i de mål, der er sat for skolen. Skolebestyrelsen følger elevfraværet nøje, men understreger at det nogle gange hænger sammen med længerevarende fraværsperioder for autistiske elever, der har svært ved at komme i skole.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven, § 40a.


BEK nr 698 af 23/06/2014 - Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Den godkendte rapport lægges på kommunens hjemmeside.


Skolerne får den trykte rapport til skolebestyrelse, lokaludvalg og årgangsteam, så de kan arbejde med rapportens resultater og anbefalinger.


Efter godkendelse udsendes der en pressemeddelelse om rapporten.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender kvalitetsrapporten.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-03-2015

Udvalget roste rapporten samt anbefalede rapporten til byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-03-2015

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 30-03-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.