26-01-2015 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen (V)

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Ingen

Nr.1 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Dagsordenen blev godkendt.


Under punkterne 14 og 18 deltog stedfortræder Susanne Rasmussen (V), da Charlotte Bie (V) var inhabil.

Nr.2 - Lukning af Vejenbrødvej

Sagsnr.: 14/30210

 

Beslutningstema

Stillingtagen til løsning i krydset Fredensborg Kongevej/Vejenbrødvej.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

På møde i Trafiksikkerhedsudvalget den 6. november 2012 besluttede udvalget at administrationen skulle arbejde videre med projektering af vejlukning af Vejbrødvej ved Fredensborg Kongevej (i retning mod Avderød).

 

Baggrunden for vejlukningen er at krydset er udpeget som sort plet, samt at en vejlukning ville være en effektiv og samtidig meget rentabel løsning.

 

Vejlukningen medfører at Avderødvej skal afvikle hele trafikken mellem Avderød og Fredensborg Kongevej. Det var derfor en forudsætning at der blev etableret en venstresvingsbane på Fredensborg Kongevej ved Avderødvej. Denne venstresvingsbane blev anlagt i 2013.

 

De trafikale konsekvenser af vejlukningen er beskrevet detaljeret i sagsfremstillingen fra den 6. november 2012.

 

Efter dialog med Avderød Landsbylaug og efterfølgende behandling af sagen i Trafiksikkerhedsudvalget den 20. februar 2013, besluttede udvalget at der skulle gennemføres undersøgelser af alternative løsninger for sikring af krydset.

 

Uheldsbillede

Siden den oprindelige behandling af sagen har administrationen analyseret de seneste års ulykker. Analysen viser at der fortsat sker ulykker i krydset - dog er der en tendens til, at der ikke så ofte som før, er lette trafikanter indblandet. Uheldene sker oftest ved, at en bilist, der skal krydse over Kongevejen overser en anden bilist, der kører på Kongevejen. Der er indført en lokal hastighedsgrænse på 70 km/t rundt om de 2 forholdsvis tætliggende kryds på Fredensborg Kongevej ved Vejenbrødvej og Avderødvej.

 

 

Løsningsmuligheder

Administrationen har bedt rådgivningsfirmaet Rambøll om at analysere og vurdere alternativer forslag til forbedring af sikkerheden i krydset.

 

Nedenstående tabel viser forskellige forslag, sammen med skønnede anlægsomkostninger og førsteårsforrentning for løsningsforslagene. (Førsteårsforrentning er et udtryk for hvor hurtigt en given anlægsomkostning er ”tjent ind” for samfundet i kraft af færre ulykker. Jo højere førsteårsforrentning des bedre.)

 

Løsning

Anlægsomkostning (kr.)

Forventet antal sparede uheld over 5 år

førsteårs-forrentning

Rundkørsel, 4 ben

5.000.000

3

6 %

Signalanlæg

2.500.000

3

12 %

Genmarkering og blå cykelfelter

100.000

½

50 %

Belysning af krydsområdet

250.000

1

40 %

Opstilling af ITS-tavler, der viser 60 km/t ved trafik på sidevejen

700.000

20 %

Lukning af Vejenbrødvejs vestlige ben inkl. støttehelle

200.000

125 %

Lukning inkl. belysning

450.000

3

55 %

Lukning inkl. kanalisering ved Avderødvej

Kanalisering allerede udført. Der er ingen forrentningsberegninger fordi der ikke er sket uheld i krydset ved Avderødvej.

Ensretning via indkørsel fra Avderødvej.

500.000

½

10 %

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at den bedste løsning er at lukke for Vejenbrødvejs vestlige gren i krydset. Denne løsning har en høj uheldsreduktion og er billig at gennemføre. Dermed giver den også den klart højeste forrentning af alle forslagene.

 

Der vil stadig være adgang til Vejenbrødvej for cyklister og fodgængere og i forbindelse med en lukning af Vejenbrødvej foreslås vejlukningen suppleret af en krydsningshelle på Fredensborg Kongevej. Desuden indtænkes placering af et busstoppested ved Vejenbrødvej i løsningen.

 

Lukning af Vejenbrødvej inkl. krydsningshelle og flytning af busstoppested anslås at have en omkostning på ca. kr. 200.000. Udgifterne foreslås afholdt inden for den eksisterende ramme til trafiksikkerhed.

 

Sagsbehandling siden den 7. oktober 2014

Sagen blev efter ønske fra den Socialdemokratiske byrådsgruppe optaget på byrådets dagsorden med følgende begrundelse: ” Den socialdemokratiske byrådsgruppe mener, at sagen bør belyses yderligere og at de berørte borgere i bredere forstand bør inddrages i processen før endegyldig beslutning..”


Sagen blev behandlet på Byrådsmødet den 27. oktober 2014, og beslutningen fra mødet var:

 

Byrådet besluttede at sende sagen tilbage til fagudvalget med henblik på en udvidet borgerinddragelse.”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At Vejenbrødvej lukkes for biltrafik ved Fredensborg Kongevej (vest for denne) og at der etableres krydsningshelle for de lette trafikanter.
  2. At lukning og krydsningshelle finansieres af midlerne til Trafiksikkerhed.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 24-09-2014

Administrationens indstilling anbefales til Plan, Miljø- og Klimaudvalget, idet spørgsmålet om belysning tages op i forbindelse med udmøntning af trafiksikkerhedsmidler for 2015.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Udvalget vedtog efter afstemning indstillingen fra Udvalget for Infrastruktur og Trafik.


For stemte 7: Rasmus Østrup Møller (A), Carsten Nielsen (A), B, C, F og V.


I mod stemte 1: Ergin Øzer (A)

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-11-2014

Udvalget besluttede, at der afholdes borgermøde af en times varighed i forbindelse med udvalgets behandling af sagen den 6. januar 2015.


Bemærkninger på skrift kan – med frist den 5. december 2014 - indsendes forud for udvalgets behandling af sagen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-01-2015

Udvalget traf beslutning om lukning af Vejenbrødvej mod vest i krydset Fredensborg Kongevej/Vejenbrød samt etablering af belysning. Finansiering heraf sker af trafiksikkerhedsmidler for 2015.


For stemte 5: B, F, O og V.


I mod stemte 3: A.


A stemte imod, da man i princippet er i mod vejlukning og mener, at trafiksikkerhedsproblemerne kan løses på anden vis.


A begærede sagen i Byrådet.


Et enigt udvalg anmodede om, at projektet om forbedring af trafiksikkerheden på strækningen fra Fredensborg Kongevej ad Auderødvej gennem Auderød fremmes mest muligt.


Sagen behandles på Udvalget for Trafik og Infrastruktur den 15.1.2015.


Udvalget anmoder om at undersøge muligheden for at nedsætte hastigheden på Fredensborg Kongevej til 60 km/t, hvor den i dag er 70 km/t.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Sagen behandles i byrådet.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Byrådet stemte om Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling vedr. lukning af Vejenbrødvej mod vest i krydset Fredensborg Kongevej/Vejenbrødvej samt etablering af belysning.


For stemte: 1 (Flemming Rømer (O).


Imod stemte: 22 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Helle Abild Hansen (I), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V).


Undlader: 4 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø).


Forslaget faldt dermed.


Flemming Rømer (O) stillede følgende forslag:

Vejenbrødvej lukkes mod syd ved Fredensborg Kongevej midlertidigt i 2 år, hvorefter dette evalueres på byrådsmødet i april 2017.

Krydsningsheller opsættes midlertidigt ved hjælp af produkter fra f.eks. www.trafikgummi.dk  eller http://www.trafikprodukter.dk/

Der opsættes belysning.

Evt. hastighedsnedsættelse afventer evaluering, men politiet anmodes om at intensivere hastighedskontrol på stedet.

Trafiksikkerheden forbedres på strækningen fra Fredensborg Kongevej ad Auderødvej gennem Auderød fremmes mest muligt.


For stemte: 14 (Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø).


Imod stemte: 13 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Kim E. Jensen (O).


Forslaget blev dermed vedtaget.

Nr.3 - Status for asfaltrenovering

Sagsnr.: 14/8057

 

Beslutningstema

Til drøftelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund


Socialdemokreternes byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på Byrådets dagsorden:


Anmodning om orientering om status og oversigt over asfaltrenoveringen.

 

I 2013 indgik Fredensborg kommunen en aftale med en ekstern leverandør om genopretning og vedligehold af kommunen veje og stier.

 

Baggrunden for indgåelse af aftalen var, at kommunens asfaltveje og stier med denne aftale ville blive genoprettet, og efterfølgende vedligeholdt.

 

Forventningen var, at kommunen med denne aftale, ville få en synlig og mærkbar genopretning af asfaltbelægninger, som mange steder er nedslidt til langt under acceptabel standard.

 

Der er stadig utroligt mange, voldsomt nedslidte veje og stier rundt om i kommunen. Det er klart, at ikke alle belægninger kan genoprettes på én gang.

 

Da det naturligvis har været en del af forarbejdet i forbindelse med kontraktindgåelsen, at udarbejde et estimat for genopretningsindsatsen, vil det være ønskeligt, at kommunens borgere kan se på kommunens hjemmeside, hvornår det kan forventes, at genopretning af veje og stier i deres lokalområde vil ske.

 

Samtidigt er det stærkt ønskeligt, at byrådet har et overblik over den planlagte genopretningsindsats.

 

Derfor anmodes om en orientering over den planlagte genopretningsindsats, herunder hvilke veje og stier, der skal ske genopretning på, og forventet tidsestimat for påbegyndelse af genopretning af de enkelte veje og stier ”.

Administrationen skal på denne baggrund oplyse følgende:


Byrådet orienteres om status for asfaltkontrakterne med COLAS Danmark A/S, der blev indgået den 06. juni 2013.



Politiske beslutninger for genopretning af vejkapitalen

 

Udgangspunktet for de offentlige veje i kommunen var et tiltagende forfald som følge af utilstrækkelig vedligeholdelse og stigende trafikmængder i en længere årrække. Endvidere viste det sig at de tidligere amtsveje, som efter overtagelsen var kommunens mest trafikerede veje, for en stor dels vedkommende stod overfor en fornyelse af belægningen indenfor en kort årrække.


Miljø- og teknikudvalget godkendte på mødet den 03. december 2009 principperne for udbud af asfaltarbejder for genopretning af vejkapitalen, herunder hvad det fremtidige kvalitetsniveau i form af skadespoint skulle være. Yderligere kvalitetsparametre ville blive fremlagt i forbindelse med godkendelse af det endelige udbudsmateriale.


Miljø- og teknikudvalget besluttede på mødet den 07. april 2011 at udbyde belægningsopgaven dels i form af en 15-årig funktionskontrakt dels som en 4-årig rammekontrakt på traditionelle entreprisevilkår suppleret med en partneringaftale.


Ved budgetvedtagelsen for 2012-15 blev beløb for genopretning svarende til den forudgående politiske behandling godkendt.


Miljø- og teknikudvalget godkendte på mødet den 02. februar 2012 at udbudsmaterialet for de to udbud udsendes til tilbudsgiverne.


Økonomiudvalget godkendte udbudsmaterialet på mødet den 20. februar 2012.


Byrådet godkendte udbudsmaterialet på mødet den 27. februar 2012.


Den 08. april 2013 blev der afholdt licitation på funktionsudbuddet. Den 16. april 2013 blev der afholdt licitation på rammeudbuddet.


Miljø- og teknikudvalget tog på mødet den 02. maj 2013 licitationsresultaterne til efterretning, da de begge var indenfor de beregnede overslag.


Der blev herefter den 06. juni 2013 indgået kontrakt med COLAS Danmark A/S som var lavestbydende entreprenør på begge de udbudte kontrakter.


Udmøntning af kontrakterne


Funktionsudbud

Indenfor er funktionskontrakten det entreprenøren, der bestemmer hvilke metoder, der skal anvendes så funktionskravene på de enkelte vejklasser overholdes i hele kontraktperioden.


I praksis betyder det at indsatsen optimeres, således at arbejdet gennemføres på det økonomisk optimale tidspunkt. Det vil eksempelvis ikke være optimalt at udlægge nyt slidlag overalt fra starten og så nøjes med at lappe eventuelle huller i resten af kontraktperioden. Derfor vil genopretningen ske over en længere årrække.


Funktionsudbuddet omfatter gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje på landet samt sekundære boligveje i de fire bysamfund. Endvidere omfattes et hovedstinet på 47 km.


Udover skadespoint stilles der krav om overholdelse af lappeprocent. Efter kontrakten gennemføres første kontrollerende vejbesigtigelse i 2015.

Øvrige funktionskrav såsom sporkøring, jævnhed, profil og friktionskoefficient skal være overholdt senest 1. november 2017.



Rammeudbud

Rammeudbuddet indeholder dels konkrete arbejder på konkrete vejstrækninger (parceller) dels en enhedsprisliste med typiske asfaltarbejder, som kan bringes i anvendelse på øvrige veje eller stier indenfor entreprisen.

Rammeudbuddet omfatter principielt resten af vejene dvs. trafikveje og primære lokalveje i byområder. Udover de nævnte parceller er det op til vejmyndigheden at bestemme hvilke arbejder der skal igangsættes med anvendelse af enhedspriserne.


Kontrol af arbejder under rammekontrakten sker på sædvanlig vis i forbindelse med aflevering af arbejdet. Herefter er der en 5-årig garantiperiode.


Planlægningen

I de første halvandet år som kontrakterne har været i funktion, har indsatsen indenfor funktionsvejene primært været veje med høje skadespoint.


På resterende veje har indsatsen primært været på de i udbudsmaterialet udvalgte parceller.


Planlægningen af det kommende års arbejder foregår i tæt samarbejde med entreprenøren for at sikre en så smidig afvikling af arbejderne som muligt og med inddragelse af kommunens kendskab til andre projekter og specielle lokale forhold.


Status og fremtidige arbejder

 

På bilag 1 Asfaltarbejder 2013-2014 er vist de strækninger, der har fået nyt slidlag i perioden. Der er udlagt 208.000 m2.


På bilag 2 Asfaltarbejder 2015 er vist de strækninger, der forventes at få nyt slidlag i 2015. Dette omfatter ca. 100.000 m2.


De planlagte arbejder vil fremover blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, når de er endelig prioriteret, første gang i februar 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven § 11.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. Til drøftelse.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Sagen sendes til behandling i Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget.

Nr.4 - Ny digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18

Sagsnr.: 13/38532

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte den ny digitaliserings- og kanalstrategi 2015-2018. 

Sagsfremstilling og økonomi

Med denne sag præsenteres en ny digitaliserings- og kanalstrategi for perioden 2015-2018.

 

Den ny samlede digitaliserings- og kanalstrategi 2015-2018 skal erstatte kommunens:

  • nuværende digitaliseringsstrategi, som er vedtaget af direktionen for perioden 2012-2015
  • og nuværende kanalstrategi, som er vedtaget af Byrådet for samme periode.

Begge strategier er udarbejdet som udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi fra 2010 og peger på konkrete indsatsområder, der skal medvirke til implementering heraf. Nye mål og rammer er siden hen kommet til ligesom, der er gjort erfaringer i forhold til de nuværende strategier.

 

Et læringspunkt fra de to eksisterende strategier er bl.a., at der er et behov for at arbejde mere målrettet med opfølgning på den nye samlede strategi og synliggørelse af effekter.

 

Den nye samlede digitaliserings- og kanalstrategi udstikker dels de politiske visioner for den digitale vej til velfærd, vækst og god service og dels de administrative målsætninger for at dette kan realiseres.

 

Strategien er derfor bygget op omkring to overordnede afsnit:

1.    Digital selvbetjening, kommunikation og velfærd (politiske visioner)

2.    Effektiv IT-drift, digitalt kompetente ledere og medarbejdere (administrative målsætninger)

 

Under hver af de to overordnede afsnit indgår konkrete mål for det, vi skal opnå samt information om, hvad vi allerede gør på de berørte områder.

 

Den nye samlede strategi skal bidrage til at øge helhedstænkningen inden for digitalisering og samtidig være et fælles afsæt på tværs af kommunens centre og institutioner.

 

Strategiens mål skal derfor indgå i arbejdet med de enkelte centrenes årsplaner, der skal udarbejdes på baggrund af Direktionens ledetråd. I årsplanerne må hvert enkelt center udfolde relevante mål med handlinger, som skal sikre at vi når de definerede mål i strategien.   

 

Digitalisering er et område i konstant udvikling, og strategien skal derfor være et levende dokument som naturligt ajourføres årligt med henblik på at sikre, at vi hele tiden sætter barren tilstrækkelig højt. Der lægges op til, at ajourføringen foregår hvert år i maj.

 

Det betyder, at Center for Digitalisering og IT årligt, med inddragelse af centrene, står for at opdatere og ajourføre strategiens mål og erfaringer. Første gang i maj 2016.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-2018

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget anbefaler den ny digitaliserings- og kanalstrategi 2015-2018 for Byrådet. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Økonomiudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.5 - Revideret skema B - Egedalsvænge renovering

Sagsnr.: 10/31479

 

Beslutningstema

Stillingtagen til revideret skema B for Egedalsvænge foranlediget af stor budgetoverskridelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen 3B har i forlængelse af orienteringen på Økonomiudvalgets møde den 15. december 2014 fremsendt anmodning om godkendelse af revideret skema B for renoveringen af afdelingen i Egedalsvænge. Med ansøgningen fulgte en nærmere redegørelse for sagens forløb, for budgetoverskridelsen, og for hvordan 3B (og Landsbyggefonden) forestiller sig budgetoverskridelsen finansieres. Redegørelsen er vedlagt som bilag 2.


Byrådet godkendte 1. oktober 2012 skema B med en samlet byggesum på 325 mio. kr. ekskl. klimaprojektet på 22 mio. kr. Disse udgifter forventes nu i værste fald at ville andrage 494 mio. kr. ekskl. klimaprojektet.


Boligforeningen 3B’s forklaring på den betydelige overskridelse af udgiftsbudgettet ifølge det oprindelige skema B gengives nærmere nedenfor. Indledningsvis bemærkes det, at budgetoverskridelsen ifølge de aftaler, der er lagt op til mellem 3B Landsbyggefonden får følgende konsekvenser:


-      Kommunens garantistillelse forøges med ca. 81 mio. kr.

-      3B kan trække 48 mio. kr. på sin reguleringskonto

-      Der vil ikke komme yderligere lejeforhøjelser til lejerne udover de 20 kr. /m2, der blev godkendt med det oprindelige skema B.


3B oplyser, at de øgede udgifter overordnet skyldes to forhold. Begge forhold omfatter fordyrelse af arbejder, der er omfattet af kommunens tilsagn af 1. oktober 2012:

 

  1. Oprensning af større mængder af forurenende stoffer som PCB og bly og de deraf afledte ekstraudgifter til behandling og bortskaffelse af disse stoffer samt afværgeforanstaltninger i forbindelse med dette arbejde.

 

  1. Forsinkelse, mængdereguleringer af materialer og tilpasninger til de eksisterende bygninger samt afklaring af omfattede arbejder. Vedrørende disse forhold er der en betydelig uoverensstemmelse med entreprenøren om ansvaret herfor og prissætning heraf.

 

De øgede udgifter er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

3B understreger, at der er tale om en ”worst case vurdering” af de forøgede udgifter, da den endelige opgørelse afventer byggesagens afslutning samt afklaring af en betydelig uenighed (om ca. 50 mio. kr.) med entreprenøren. Redegørelse herfor fremgår ligeledes af bilag 1.

 

3B anerkender at have kendt til forøgelsen af udgifterne til projektet siden juni 2013, og at de (3B) skulle have orienteret kommunen om de forventede ændringer i projektet allerede på dette tidspunkt.

 

Bilag 2 omfatter en redegørelse for forløbet af byggesagen. Bilag 2 omfatter endvidere en redegørelse for 3B’s ændrede procedurer for at sikre en bedre håndtering af lignende sager i fremtiden.

 

Forhøjelse af skema B

På baggrund af de forøgede udgifter anmoder 3B kommunen om godkendelse af et revideret skema B, jf. nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

Støttede arbejder

Ustøttede arbejder

Arbejder i alt

Godkendt skema B af 1. oktober 2012

276.725.992

47.718.000

324.443.992

 

Forøgede udgifter:

 

 

 

1. Oprensning forurening

78.878.199

4.846.221

83.724.420

2. Forsinkelse, mængdereg. mv.

30.795.244

34.850.618

65.645.862

Omkostninger, honorarer mv.

17.080.000

2.870.000

19.950.000

Samlet forhøjelse af byggesagen

126.753.443

42.566.839

169.320.282

 

 

 

 

Reguleret anskaffelsessum

403.479.435

90.284.839

493.764.274

 

Klimaprojekt

 

22.000.000

22.000.000

Samlet reguleret skema B

403.479.435

112.284.839

515.764.274

 

Som det fremgår forhøjes skema B med knap 170 mio. kr. som følge af forøgede udgifter i byggesagen samt med 22 mio. kr. som følge af klimaprojektet, da det er aftalt med Landsbyggefonden, at klimaprojektet finansieres i forbindelse med den samlede sag. Det betyder, at skema B forhøjes med i alt 192 mio. kr.

 

Finansiering af de øgede udgifter

3B har været i dialog med Landsbyggefonden om finansieringen af de forøgede udgifter. Landsbyggefonden har givet forhåndstilsagn, jf. bilag 4, om at sikre finansiering, så det ikke påvirker den aftalte huslejestigning i forbindelse med det oprindelige projekt.  Jf. bilag 3 finansieres forhøjelser af skema B (inkl. klimaprojektet) med:

 

 

Mio. kr.

Kommunal garanti

mio. kr.

Støttede lån

127

64

Ustøttede lån

17.

17

Reguleringskonto

48.

-

I alt

192.

81

 

Det ustøttede lån på 17 mio. kr. og reguleringskontoen på 48 mio. kr. = i alt 65 mio. kr. finansierer budgetoverskridelsen på de ustøttede arbejder på 42,5 mio. kr. og klimaprojektet på 22 mio. kr.

 

Løsningen med Landsbyggefonden forudsætter kommunens medvirken ved en godkendelse af revideret skema B samt øget kommunal garanti for de støttede lån, jf. nedenfor. Såfremt voldgiftssagen med entreprenøren vindes helt eller delvis, vil kommunens forøgede garantistillelse blive reduceret fra de 81 mio. kr.

 

 

Den fremtidige husleje i Egedalsvænge

Som det fremgår af bilag 4, er der i det løsningsforslag, der er lagt op til  med Landsbyggefonden, at de øgede udgifter til renoveringen ikke påvirker den fremtidige husleje i Egedalsvænge. Baggrunden herfor er, at driftsstøtten primært forhøjes.

 

Landsbyggefonden havde allerede i forbindelse med godkendelsen af det oprindelige skema B stillet et årligt driftsstøttelån på 10,4 mio. kr. i udsigt. Det er dette driftsstøtte lån, der forøges ved træk på primært boligorganisationens dispositionsfond, sekundært fra Landsbyggefonden, således at de terminsydelserne på de forøgede lån kan betales.

 

Det betyder, at der ikke vil ske en huslejestigning i Egedalsvænge udover de allerede godkendte 20 kr./m2/år.

 

Dertil kommer, at beboerne vil opnå en væsentlig besparelse på deres varmeudgifter med den nye klimaskærm.

 

For beboerne i Egedalsvænge er renoveringen følgelige lige så attraktiv som hidtil.

 

Kommunal garanti

Den foreslåede løsning forudsætter, at kommunen stiller garanti for yderligere støttede lån på netto ca. 64 mio. kr. samt ustøttede lån på ca. 17 mio.kr. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af de støttede lån på 127 mio. kr., så kommunens øgede nettogaranti udgør ca. 64 mio. kr. for de støttede lån og i alt ca. 81 mio.kr.


Udover den forøgede kommunale garanti medfører den foreslåede løsning ikke yderligere finansiel medvirken fra kommunens side.

 

Det bemærkes, at den aftalte finansiering fra Landsbyggefonden betyder, at afdelingens økonomi samlet set ikke påvirkes af de forøgede udgifter. Dermed er kommunens risiko i forbindelse med den øgede garanti alt andet lige uændret i forhold til kommunens tidligere tilsagn.

 

Videre proces

3B anmoder kommunen om en hurtig behandling af ansøgningen om revideret skema B af hensyn til behovet for en forøget låneramme til færdiggørelse af byggesagen.

 

Administrationen bemærker

Økonomiudvalget har på sit møde den 15. december 2014 af 3B’s formand og direktør fået en foreløbig mundtlig redegørelse for 3B’ budgetoverskridelse og for de nærmere forhold i den forbindelse. 3B har samtidigt givet kommunen en uforbeholden undskyldning for først 1½ år efter, at man selv blev bekendt med den betydelige budgetoverskridelse, orienterede kommunen herom. Økonomiudvalget har i forlængelse af mødet udtalt skarp kritik af 3B’s håndtering af sagen.

 

3B har siden økonomiudvalgsmødet sammen med Landsbyggefonden arbejdet på den løsning af sagen, der er gennemgået ovenfor. På trods af budgetoverskridelsens størrelse og 3B’s kritisable håndtering af sagen i øvrigt er der fundet en løsning, der gør det muligt at færdiggøre renoveringen uden yderligere lejeforhøjelser for lejerne.

 

Såfremt byrådet måtte vælge at sige nej til at deltage med den yderligere garantistillelse på netto 81 mio. kr., der ansøges om, vil 3B skulle finansiere 127 mio. kr. uden garanti, hvilket antagelig ikke kan lade sig gøre. Det vil endvidere betyde, at en årlig udgift på 10 – 15 mio. kr. til betaling af terminsydelser på lånet skal overvæltes på huslejen, hvilket vil gøre lejlighederne praktisk taget umulige at udleje. For kommunens vedkommende vil risikoen for de eksisterende kommunale garantier i afdelingen inkl. de knap 200 mio. kr. (netto), kommunen har givet tilsagn om i den oprindelige skema B ansøgning, blive forøget, og endelig er det tvivlsomt om Boligforeningen 3B kan undgå en konkurs.

 

3B oplyser i sin redegørelse (bilag 2), at der fremover internt i 3B

 

-      Vil være skærpet opmærksomhed fra direktionen på større byggesager

-      Vil blive gennemført en skærpet forretningsgang i forhold til orientering af kommuner og Landsbyggefonden i forhold til budgetoverskridelser.

-      Vil blive gennemført en ændret model for samarbejde og kontraktindgåelse med entreprenører.

 

Efter en samlet vurdering af sagen og den finansieringsløsning, der lægges frem anbefaler administrationen at det reviderede skema B godkendes, og at kommunen påtager sig den yderligere garantistillelse, der anmodes om.

 

Administrationen har for sit vedkommende besluttet fremover i større nybygnings- og renoveringsager at stille egentlige krav til det almene boligselskab om at indsende kvartalsvise rapporter over byggeriets fremdrift, udfordringer og økonomi.

 

Administrationen har på Økonomiudvalgets foranledning indhentet en udtalelse fra Landsbyggefonden om sagens forløb, herunder om den dialog 3B har haft med Landsbyggefonden angående pcb og budgetteringen hertil. Udtalelsen er vedlagt som bilag 4. Der er efter administrationens vurdering ikke oplysninger i Landsbyggefondens udtalelse, der er i modstrid med de oplysninger, 3B fremkom med på Økonomiudvalgets møde den 15. december. Der er således ikke grundlag for yderligere kritik i den anledning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning, men en godkendelse af det reviderede skema B indebærer, at kommunen garantistillelse forøges til med ca. 81 mio. kr., jf. sagsfremstillingen.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det reviderede skema B med samlede udgifter inkl. klimaprojektet på 22 mio. kr. godkendes med et beløb på 515,8 mio. kr.
  2. At kommunen stiller garanti for yderligere 64 mio. kr. støttede lån. Den yderligere belåning er på 127 mio. kr. hvoraf Landsbyggefonden forudsættes at regarantere 50 %. Den samlede støttede låntagning andrager med godkendelsen af det reviderede skema B 403,5 mio. kr. og den samlede kommunale garantistillelse vedrørende støttede lån andrager 202,3 mio. kr.
  3. At kommunen stiller garanti for yderligere 17 mio. kr. ustøttede lån. Den samlede ustøttede belåning andrager med godkendelsen af det reviderede skema B 64,8 mio. kr. og den samlede kommunale garantistillelse vedrørende ustøttede lån andrager 64,8 mio. kr.
  4. At kommunen betinger sig, at den resterende del af renoveringen inklusiv budgetoverskridelsen og klimaprojektet på i alt 48 mio. kr. finansieres af reguleringskontoen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler administrationens indstillinger dog således at der tilføjes et punkt 5 til indstillingerne, idet Økonomiudvalget forudsætter, at der ikke sker huslejestigninger ud over den allerede varslede i forbindelse med renoveringen som beskrevet i sagen.


Helle Abild-Hansen (I) og Thomas Bak (V) stemte imod, idet de kommunale garantier øges, og at overskridelsen er af uacceptabel karakter.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:


For stemte: 17 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Hanne Berg (F), Flemming Rømer (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod stemte: 9 (Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V))


Undlader: 1 (Kim E. Jensen (O).


Forslaget blev dermed vedtaget.


Venstre stemte imod, idet de kommunale garantier øges, og at overskridelsen er af uacceptabel karakter.

Nr.6 - Budgetrevision 30.11.2014 (ØK)

Sagsnr.: 14/30441

 

Beslutningstema

Godkendelse af budgetrevision pr. 30. november 2014 , der dels er sidste budgetrevision før regnskab 2014, dels er første budgetrevision for det nye budget 2015 – 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

 

 

 

Budgetrevisionen pr. 30. november 2014 omfatter alle politikområder, dvs. både drift, finansiering og anlæg. Dermed giver budgetrevisionen et samlet billede af kommunens forbrug og forventede regnskab for 2014 pr. 30. november 2014. Endvidere er der tale om de første behov for korrektioner af budget 2015-2018.


Overordnet viser budgetrevisionen, at der i 2. halvdel af 2014 på nogle områder har været en kraftigere udgiftsvækst end budgetteret. Det gælder særligt afregninger til sygehusene, men også handicap- og beskæftigelsesområderne. Hertil kommer nogle tekniske budgetkorrektioner, der også trækker i den forkerte retning.


Samlet peger budgetrevisionen på merudgifter over perioden 2014 – 2018 på 41 mio. kr., hvoraf de 26,5 mio. kr. vedrører 2014/2015.


Med den nuværende kassebeholdning, der p.t. er på godt 20 mio. kr., skal merudgifterne imødegås med kompenserende finansiering. Med andre ord betyder budgetrevisionen, at der er en klar opgave, der skal løses, jf. tabel 1 nedenfor.


Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevision 30-11-14.

2015

2016

2017

2018

2015-2018

26.521

1.648

10.185

3.007

41.361


Administrationens anbefaling er, at der findes varige budgetforbedringer på minimum 5 mio. kr. årligt kombineret med engangsinitiativer svarende til 20 mio. kr. i 2015.


Der er mere detaljeret redegjort for indholdet af budgetrevisionen nedenfor. Administrationen vil på Økonomiudvalgets møde gennemgå indholdet af budgetrevisionen og redegøre for det mulige handlerum med henblik på at få nogle pejlemærker fra Økonomiudvalget om håndteringen af udfordringen. Administrationen vil herefter fremlægge forslag til Økonomiudvalgets møde i februar.


I tabel 2 er det overordnede billede fra tabel 1 detaljeret på hhv. drift, anlæg og finansiering.


Tabel 2. Resultat af budgetrevisionen pr. 30-11-14

1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

2014-

2018

Drift

26.591

11.303

6.548

5.035

3.007

52.484

Finansiering

8.276

-32.250

0

0

0

-23.974

Anlæg

-48.898

61.499

-4.900

5.150

0

12.851

I alt

-14.031

40.552

1.648

10.185

3.007

41.361

Anm.: ”+” for merudgift/kassetræk og ”-” for mindreudgift/kasseopbygning

 

De enkelte tillægsbevillinger er grundigt beskrevet i bilag 1, hvor egentlige tillægsbevillinger for at gøre det overskueligt er markeret med rødt. Herudover indeholder budgetrevisionen en lang række budgetneutrale omplaceringer, dels mellem politikområderne og dels forskydninger mellem årene, der primært vedrører anlægsudgifter, der udskydes fra 2014 til 2015.

 

De væsentligste tillægsbevillinger på driftsområdet vedrører: 

  • børneområdet ansøges om en tillægsbevilling på 4,7 mio. kr. i 2014 faldende over budgetperioden.
  • Kulturområdet ansøges om en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. i 2014 til dækning af periodeforskydninger vedr. elevbetalinger.
  • På området for Udsatte børn og unge ansøges om en tillægsbevilling på 4,3 mio. kr. i 2014 til dækning af udgifter i forbindelse med lukning af Farvergården.
  • Beskæftigelsesområdet anmoder om en tillægsbevilling på 3 mio. kr. i 2014 til dækning af merudgifter af på det forsikrede område.
  • Pleje og omsorg anmoder om en tillægsbevilling på 8,5 mio. kr. til dækning af merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering.
  • Handicap og socialpsykiatriområdet søges om en tillægsbevilling på 6,3 mio. kr. der skyldes en stigning i antallet af brugere på området.

I administrationens august-budgetvurdering umiddelbart forud for budgetvedtagelsen var oplistet en række usikkerheder på blandt andet de fagområder, der nu viser et højere forbrug end budgetteret. Men de ændringer, der er medtaget i budgetrevisionen, er nye og var således ikke kendt ved budgettets vedtagelse.


Med en stram kassebeholdning betyder nye budgetudfordringer, at disse ikke kan håndteres uden kompenserende besparelser.


anlægsområdet lægges knap 49 mio. kr. i kassen i 2014 primært ved overførelse af anlægsprojekter til 2015. 1,2 mio. kr. lægges i kassen vedr. regnskabsafsluttede anlægsprojekter. I 2015 søges om en tillægsbevilling på godt 61 mio. kr. Merudgiften i forhold til de overførte projekter fra 2014 vedr. de lånefinansierede klimatiltag/energiinvesteringer i 2015 på 14,7 mio. kr.  


Frigivelse af anlægsmidler.
Der søges om frigivelse af anlægsudgifter for 15,6 mio. kr. og anlægsindtægter for 1,3 mio. kr., mens der for 2015 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 79,1 mio. kr. Der findes en komplet liste over ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i bilag 2. 


På området Finansiering er der en længere række af justeringer, der samlet fører til et kassetræk på 8,3 mio. kr. i 2014. Dette skyldes primært budgetneutrale flytninger mellem drift og anlæg på i alt 9,5 mio. kr. samt et overskydende rentebudget på i alt 6 mio. kr. i 2014.



De samlede budgetændringer siden vedtagelsen af det oprindelige budget 2014 fremgår af tabellen nedenfor.

 

Tabel 3. Ændringer siden vedtaget budget 2014

1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

Vedtaget budget

93.672

-12.653

-9.859

-10.032

-31.749

Tekniske korrektioner1

4.650

-4.140

 

 

 

Budgetrevision 301114

-14.031

40.552

1.648

10.185

3.007

Korrigeret budget

84.291

23.759

-8.211

153

-28.742

Anm.: ”+” for merudgift/kassetræk og ”-” for mindreudgift/kasseopbygning.

1 Der er administrativt sket en fejl ved indberetning af en salgsindtægt i budgettet. Fejlen er nu rettet.

 

Niveauet for de to reserver på henholdsvis drift og anlæg fremgår af nedenstående tabel 4.


Tabel 4. Drifts og anlægsreserven

 I 1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

Driftsreserve

 

12.500

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserve

1.067

3.550

10.000

10.000

10.000

Total

1.067

16.050

24.500

24.500

24.500

Bevilling

 

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående tabel:

 

Bevillingstabel

 

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Drift

26.591

11.303

6.548

5.035

3.007

52.484

Anlæg

-48.898

61.499

-4.900

5.150

0

12.851

Finansiering

8.276

-32.250

0

0

0

-23.974

Total

-14.031

40.552

1.648

10.185

3.007

41.361

Negativt fortegn er indtægt/besparelse

Retsgrundlag

Håndbog i Økonomistyring

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.    At den samlede budgetrevision pr. 30-11-2014 godkendes.

2.    At Økonomiudvalget giver nogle pejlemærker for, hvordan udfordringen skal håndteres.

3.    At administrationen til Økonomiudvalgets møde i februar måned på baggrund af de givne pejlemærker fremlægger konkrete forslag til håndtering af udfordringen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Godkendte administrationens indstillinger, idet administrationen anmodes om at udarbejde et oplæg uden forbehold.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget, dog således at budgetrevisionens besparelse på ½ mio. kr. i 2014 vedr. vintertjeneste bortfalder. Sagen medtages ved regnskabsafslutning.

Nr.7 - Finansiel strategi

Sagsnr.: 15/551

 

Beslutningstema

Fornyede aftaler om kapitalforvaltning og daglige bankforretninger.

Sagsfremstilling og økonomi

I 2015 udløber kommunens kontrakter på kapitalforvaltning- og bankaftaler.

Nedenfor gives en redegørelse for påtænkt proces for fornyelser af kontrakter, samt forslag til vilkår og praksis i forbindelse med kontrakterne. Redegørelsen falder i to dele, hvor første del handler om kapitalforvaltning og anden del om bankudbud.


Kapitalforvaltning


I 2011 indgik kommunen efter annoncering to parallelle aftaler på kapitalforvaltning med henholdsvis Gudme Raaschou og Saxo Bank A/S. Begge aftaler udløber i maj 2015.  I dag udgør den samlede obligationsportefølje 90 mio.kr. fordelt med 48,8 mio.kr. til Gudme og 41,1 mio.kr. til Saxo. Finansieringsinstruksen er identisk for de to forvaltere:

Der må investeres i danske stats- og realkreditobligationer (80 %) og op til 20% erhvervsobligationer. Varigheden (den gennemsnitlige løbetid på obligationerne) må svinge fra 0 – 5 år. Der betales en fast honorarsats efter størrelsen på beholdningen, og aftalerne kan opsiges med dags varsel.

Med identiske mandater for de to kapitalforvaltere kan performance sammenlignes direkte gennem året.


De nuværende aftaler udløber som nævnt i maj 2015, og der skal derfor indgås nye aftaler. Der skal tages stilling til tre forhold omkring aftalerne. For det første, om der skal ske annoncering eller blot indhentes tilbud. For det andet, om vilkårene i aftalerne skal ændres og for det tredje, om porteføljen fortsat skal være spredt på to eller flere konkurrerende mandater.


Udbud eller indhentning af tilbud

Kommunens udgift til forvalterne er betragteligt under EU’s tærskelværdier, og er med den nuværende beholdnings størrelse  på mellem 25.000 – 35.000 kr. pr. år. samlet.  Administrationen vurderer at annoncering/udbud på den ene side vil give et maksimalt antal tilbud, men på den anden side med de gældende konkurrencebetingelser på markedet, ikke nødvendigvis gunstigere tilbud end indhentning af tilbud.


Ved sidste annoncering havde kommunen ekstern uvildig finansiel rådgivning til opgaven. Udgiften hertil var på ca. 200.000 kr., hvortil kommer interne ressourcer. Da udbuddet blev afholdt i 2011 havde kommunen stadig et Sale- and Lease Back arrangement med en stor obligationsbeholdning på over 400 mio.kr. mod i dag 90 mio.kr.


Med erfaringerne fra forrige udbud er det administrationens vurdering, at processen nu kan gennemføres uden ekstern rådgivning. Samtidig er det vurderingen, at ved en løbende udskiftning af forvaltere, jf. nedenfor, vil indhentning af tilbud være fuldt tilstrækkeligt til at sikre konkurrence på området.


Honorering af forvaltere

Der er overordnet to modeller for honorering. Enten et fast honorar eller et helt eller delvist performanceafhængigt honorar. Kommunen har i de nuværende ordninger et fast honorar ud fra den betragtning at konkurrencen mellem forvalterne, jf. nedenfor, er tilstrækkeligt incitament til at sikre optimale afkast. Administrationen anbefaler, at samme honorarstruktur fastholdes.


Flere parallelle mandater

Erfaringerne med det nuværende koncept har været relativt gode – der kan løbende følges op på, hvem af de to forvaltere der klarer sig bedst, og præsterer det største afkast til kommunen, da de har helt lige vilkår.


For yderligere at skærpe konkurrencen mellem forvalterne ønsker administrationen at overgå til en model, hvor der løbende sker en udskiftning af den dårligst præsterende forvalter – eventuelt også undervejs i aftaleperioden.


Hvis obligationsporteføljen overstiger 300 mio.kr. er administrationens anbefaling, at der udvides med en tredje forvalter.



Bankudbud


Nuværende aftale


Efter udbud i 2011 indgik Fredensborg kontrakt på daglige bankforbindelser med Nordea. Aftalen indeholdt en mulighed for forlængelse i et år, en option der er udnyttet, således at aftalen løber frem til december 2015. Udbuddet blev afholdt med assistance fra ekstern finansiel rådgiver.


Administrationen vil forberede et nyt udbud af bankopgaven pr. september 2015. Administrationen ønsker igen, at gøre brug af en uafhængig finansiel rådgiver for at sikre sig, at udbuddet udformes på en måde, der stiller kommunen bedst muligt. Udgifter til rådgiver vil blive afholdt inden for de gældende rammer.


Udbuddet tænkes gennemført administrativt. Resultatet fremlægges til Økonomiudvalgets orientering inden ny kontrakt underskrives.

Bevilling

Ingen.

Retsgrundlag

KSL §44, RL § 29. Samt EU-lovgivning og udbudsregler.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Nej.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Ingen.

Elektroniske bilag

Ingen.

Indstilling

Kapitalforvaltning

  1. At kapitalforvaltere fremover vælges ved indhentning af tilbud.
  2. At administrationen bemyndiges til at indgå kontrakterne med efterfølgende orientering af Økonomiudvalget.
  3. At der sker en løbende udskiftning af den kapitalforvalter, der præsterer dårligst.
  4. At den struktur, der er gældende i nuværende aftaler omkring honorering, videreføres i nye aftaler.
  5. At der fortsættes med flere parallelle mandater, således at forvalterne kan sammenlignes.


Bankvirksomhed

  1. At der administrativt afholdes udbud af kommunens daglige bankforbindelse i efteråret 2015.
  2. At udbuddet forberedes med inddragelse af ekstern rådgiver.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler administrationens indstillinger. Administrationen anmodes om at udarbejde en sag vedr. ny strategi og struktur for investeringer.


Ulla Hardy Hansen (c) tog forbehold for indstillingens punkt 4 og 5.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.8 - Nordforbrænding - samtykke til fortsat deltagelse i og fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk

Sagsnr.: 11/39686

 

Beslutningstema

Byrådet skal give samtykke til, at Nordforbrænding fortsat er medejer af Helsingør Kraftvarmeværk A/S og gennem selskabet deltager i fornyelsen af værket og stiller sikkerhed for låneoptagelsen til finansieringen af fornyelsen.

Sagsfremstilling og økonomi

I 2011 købte Nordforbrænding og Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk af Vattenfall. Værket blev placeret i Helsingør Kraftvarmeværk A/S, som ejes af Nordforbrænding (1/3) og Forsyning Helsingør (2/3).


Nordforbrænding anmoder nu om samtykke til 1) det fortsatte ejerskab af kraftvarmeværket og 2) sikkerhedsstillelse for finansieringen af fornyelsen af værket.


Kraftvarmeværket blev oprindeligt opført i 1993 og står nu over for en større fornyelse, da væsentlige dele af anlægget er ved at være udtjente.


Anlægget er et såkaldt Combi-anlæg, der producerer elektricitet på både en gasturbine og en dampturbine.


Helsingør Kraftvarmeværk A/S er af en sådan størrelse, at det er omfattet af Elforsyningsloven.


Helsingør Kraftvarmeværk A/S har udarbejdet rapporten ”Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk – beslutningsgrundlag”. Rapporten peger på, at etablering af et biomassefyret kedelanlæg i tilknytning til det eksisterende gasfyrede anlæg, vil være den teknisk, økonomisk og miljømæssigt bedste fornyelse.


Det er vurderingen, at et biomassefyret anlæg imødekommer de udfordringer med hensyn til økonomi, klima og forsyningssikkerhed, som Helsingør Kraftvarmeværk står over for de næste 20 år.


Det forventes, at en fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk med biomassekraftvarme vil medføre en besparelse i ”hvile i sig selv”-varmeprisen fra transmissionsnettet på op til 30 % og reduktion på op til 88 % af CO2-emissionen fra fjernvarmeproduktionen inklusive transport af skovflis og anden bæredygtig biomasse. Hertil kommer, at forsyningssikkerheden i fjernvarmen øges.


For yderligere oplysning om baggrunden for ønsket om fornyelsen af værket henvises til sagens bilag.


Ud fra disse forudsætninger forventes omkostningerne til varmeproduktionen, at blive ca. 850 mio. kr. mindre over 20 år ved biomassekraftvarme.


Det nye anlæg forventes at blive sat i drift i løbet af 2017 forudsat, at der gives det nødvendige samtykke.


Det samlede finansieringsgrundlag for fornyelsen af værket er oplyst til at udgøre kr. 520 mio., hvoraf Nordforbrændings andel udgør 173.316.000 kr.


Sikkerhedsstillelsen foregår ved, at Helsingør Kommune stiller fuld sikkerhed - i form af selvskyldnerkaution - for låneoptagelse til finansiering af fornyelsen.


Nordforbrænding afgiver – efter interessentkommunernes samtykke – friholdelseserklæring over for Helsingør Kommune for 1/3-del af ethvert krav, som Helsingør Kommune måtte blive mødt med i anledning af sikkerhedsstillelsen.


Friholdelseserklæringen på 1/3-del svarer til Nordforbrændings ejerandel og vil udgøre de nævnte 173,3 mio. kr.


Kommunernes hæftelse og Fredensborg Kommunes andel

I/S Nordforbrænding er et fælleskommunalt interessentskab etableret i medfør af reglerne i Lov om kommunernes styrelse § 60.


I et interessentskab hæfter interessenterne overfor tredjemand som udgangspunkt ”personligt og solidarisk” for selskabets forpligtigelser, det vil sige, hver interessent hæfter med hele sin formue for alle selskabets forpligtigelser.


En kreditor kan således få hele sit tilgodehavende fra enhver af interessenterne efter eget valg, idet den pågældende interessent dog samtidig erhverver en regresmulighed, overfor de øvrige interessenter.


I Vedtægt for I/S Nordforbrænding (senest revideret 1. januar 2008) er hæftelsen specificeret således:


§ 5, stk. 2: Interessentskabets kreditorer kan først holde sig til interessenterne efter dokumenteret forgæves retsforfølgning mod interessentskabet. Dette gælder dog ikke, når kreditor er Den Danske Stat.


§ 5, stk. 3: For de af interessentskabet optagne lån samt for alle øvrige forpligtigelser overfor tredjemand hæfter interessenterne kun subsidiært og i så fald solidarisk, dog er interessenternes hæftelse ikke subsidiær, når forpligtigelsen gælder over for Den Danske Stat. Indbyrdes hæfter interessenterne i det i stk. 1 nævnte forhold, og i samme forhold er der indbyrdes regresadgang.


En kreditor skal således først søge sit tilgodehavende inddrevet hos Nordforbrænding, før vedkommende kan gå videre til en af interessenterne.


Hvis en interessent kommer til at indfri et tilgodehavende for Nordforbrænding, kan der som nævnt gøres regres overfor medinteressenterne. Det indbyrdes hæftelsesforhold er identisk med ejerandelene svarende til registerfolketallet pr. 1. januar det pågældende år i de respektive interessentkommuner.


Pr. 1. januar 2014 er andelene som følger:

Allerød Kommune:              11,8 %

Fredensborg Kommune:      19,3 %

Helsingør Kommune:           30,0 %

Hørsholm Kommune:           12,1 %

Rudersdal Kommune:          26,8 %


Interessenternes stærke hæftelse bevirker, at selskabet normalt ikke skal stille yderligere sikkerheder overfor långivere og aftaleparter.


Til gengæld har interessenterne en særlig adgang til selskabet, blandt andet i form af instruktionsbeføjelse overfor bestyrelsesmedlemmerne, ligesom vedtægterne foreskriver:


§ 7, stk. 2     Optagelse af lån og garantistillelser m.v., der ikke er sædvanlige indenfor branchen, kræver samtykke fra samtlige interessenter. Låntagning og garantistillelser m.v. skal endvidere ske i overensstemmelse med de regler, som Indenrigsministeriet fastsætter i medfør af Lov om kommunernes styrelse.


På det grundlag hæfter Fredensborg Kommune i sidste ende for 19,3 % af de 173.316.000 kr. svarende til 33.449.988 kr.


I henhold til årsrapport 2013 udgør de samlede gældsforpligtelser i

Nordforbrænding kr. 1.195.373.000 foruden de sikkerhedsstillelser der er givet, samt eventualforpligtelser.


Med samtykket til fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk A/S sker en forøgelse af forpligtelserne med kr. 173,3 mio. kr.


Fredensborg Kommunes ejerandel af Nordforbrændings forpligtelser vil med samtykket således udgøre 19,3 % af 1.368.673.000 svarende til kr. 264.153.889.


Forsyning Helsingør A/S har godkendt projektet på selskabets generalforsamling den 27. maj 2014, idet Helsingør Kommune, der er 100 % ejer af forsyningen, den 26. maj 2014 godkendte projektet og sikkerhedsstillelsen.


I/S Nordforbrænding har godkendt projektet på et bestyrelsesmøde den 16. september 2014 og på ekstraordinær generalforsamling i Helsingør Kraftvarmeværk A/S den 29. september 2014.


I/S Nordforbrændings godkendelse er betinget af interessentkommunerens efterfølgende samtykke til fornyelse og sikkerhedsstillelse.


Fredensborg Kommunes samtykke til fornyelsen og sikkerhedsstillelsen belaster ikke kommunens låneramme, idet forholdet ikke er omfattet af de kommunale låneregler.

Retsgrundlag

Nordforbrændings vedtægter, kommunestyrelsesloven og Elforsyningsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Det indstilles


  1. at Byrådet giver samtykke til det fortsatte ejerskab af Helsingør Kraftvarmeværk A/S og gennem ejerskabet deltagelse i fornyelsen af værket for 520 mio. kr., og
  2. at Byrådet giver samtykke til Nordforbrændings sikkerhedsstillelse til lånefinansieringen af fornyelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.9 - Ansøgning om dispensation for fuldt timetal for læse- og specialklasser

Sagsnr.: 14/43584

 

Beslutningstema

Folkeskoleloven giver mulighed for, at skoler kan søge dispensation for det fulde timetal for enkelte klasser, hvis der er særlig anledning til det. Det man kan gøre er at konvertere timer til understøttende undervisning til tolærertimer i stedet for. Ansøgning skal komme fra skolens leder og med indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.


Byrådet skal beslutte, om der kan gives dispensation til en specialklasse på Kokkedal Skole og læseklasser Humlebæk Skole.


Byrådet skal desuden tage stilling til, om ansøgninger af denne type herefter kan afgøres i administrationen.

Sagsfremstilling og økonomi

I folkeskoleloven står der, at der kan fraviges fra reglerne om mindste varighed af undervisningstiden i op til ét skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.


På Humlebæk Skole søger man på denne baggrund om dispensation til at konvertere 4 ugentlige timers understøttende undervisning til tolærertimer for de tre læseklasser i perioden 1. januar til 31. juni 2015.


Grunden er, at den lange skoledag giver elevernes i læseklasserne særlige udfordringer i forhold til almenklasserne. De har længere transport til hjemmet og har derfor mindre tid til lektielæsning og samvær med kammerater i klubtilbud. Samtidig er det en grundlæggende forudsætning for elevernes læseudvikling, at der læsetrænes hjemme.


Eleverne har udover deres læsefaglige udfordringer ofte diagnoser eller andre forhindringer, der gør, at de har særlig brug for struktur, forudsigelighed, hurtig hjælp og større voksenkontakt end behovet er i almindelige klasser.


Med en konvertering af timerne til understøttende undervisning til tolærertimer, vil der blive mulighed for yderligere at støtte op om elevernes faglige udvikling, særligt i dansk, matematik og engelsk.


Kokkedal Skole ønsker tilsvarende at konvertere 3 ud af 4 timers understøttende undervisning til tolærertimer for deres specialklasse på 4. klassetrin.


Eleverne i specialklasserne ligger væsentligt under eleverne i en almen klasse både med hensyn til det faglige niveau og ofte også med hensyn til den alsidige personlige udvikling. Den lange skoledag har betydet en  større belastning af eleverne i klassen. Skolen ønsker derfor, at klassen skal følge timeniveauet for almenklasserne i 1.-3. klasse, der har 30 ugentlige timer mod 33 timer for 4.-6. klasse. Specialklassen på 4. klassetrin er placeret sammen med specialklasserne på 2. og 3. klassetrin og en ændring i timetallet vil betyde, at de tre klasser får fælles rammer om skoledagen.


Der vil ikke være behov for ekstra befordring på hverken Humlebæk Skole eller Kokkedal Skole.


Såfremt der gives dispensation, vil skolerne evaluere ordningen i slutningen af skoleåret 14/15 for at se, om ændringen har haft den ønskede effekt.


 

Delegering af kompetencen


Administration foreslår, at ansøgninger om dispensation for det fulde timetal, fremover kan behandles af administrationen.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven, § 16b.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet:


-      Imødekommer de to skolers ansøgninger til dispensation for fuldt timetal for de nævnte klasser i den beskrevne periode.

-      Skolerne skal evaluere ordningen ved skoleårets slutning for at vurdere om det har virket efter hensigten.

-      Delegerer det til administrationen fremover at tage stilling til dispensationer af denne type.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-01-2015

Udvalget godkendte indstillingen pind 1 og 2.


Udvalget indstiller til Byrådet, at kompetencen til at dispensere for det fulde timetal for læse- og specialklasser delegeres til Børn- og Skoleudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.10 - Takster 2015, I/S Langstrup Vandværk

Sagsnr.: 14/22782

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om takster (anlægs- og driftsbidrag) pr. 1. januar 2015 for I/S Langstrup Vandværk kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Det private I/S Langstrup Vandværk, Lønholtvej 11, 3480 Fredensborg, har sendt forslag til takstbilag pr. 1. januar 2015 til Byrådets godkendelse. Langstrup Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.


Samtlige takster for 2015 videreføres uændrede i forhold til 2014.


Vandværkernes takster inkl. moms er til sammenligning anført i tabellen nedenfor. For øvrige takster henvises til bilag.



Vandpris

kr./m³

Tilslutningsafgift

kr.

Målerleje

kr./år

Fredensborg Forsyning A/S

10

24.006

254

I/S Langstrup Vandværk

10

18.750

125

I/S Gunderød Vandværk


*Delområde Karlebo-Vest

7,2

18.180


*105.720

180


Takstblad for 2015 er vedlagt til orientering


Der har i 2013/14 været væsentlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende værket, forsyningsnettet og grunden.


De samlede udgifter til vedligeholdelse mv. har udgjort 204.000 kr. mod budgetteret 95.000 kr., og mod 123.000 i 2012/13. Årsagen til forøgelsen skyldes bl.a. kontaktfejl på værket, omlægninger og etablering af overjordisk råvandsstation samt udskiftning af forsyningsledninger ved Kongevejen i Lønholt.


Årets resultat udgør et overskud på 4.000 kr. mod budgetteret 93.000 kr. og mod et overskud på 118.000 kr. i 2012/13.


Der budgetteres ikke med større udskiftnings- eller forbedringsarbejder i 2015.


Administrationen vurderer, at Langstrup Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Vandforsyningsloven (LBK nr. 1199 af 30/09/2013), § 53.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Udfaldet af byrådets behandling meddeles I/S Langstrup Vandværk.

Indstilling

  1. At takstbilag pr. 1. januar 2015 for I/S Langstrup Vandværk godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.11 - Takster 2015, I/S Gunderød Vandværk

Sagsnr.: 14/41525

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om takster (anlægs- og driftsbidrag) pr. 1. januar 2015 for I/S Gunderød Vandværk kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Det private I/S Gunderød Vandværk, Gunderødvej 28, 2970 Hørsholm, har sendt forslag til takstbilag pr. 1. januar 2014 til Byrådets godkendelse. Gunderød Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.


Samtlige takster er uændrede i forhold til 2014 bortset fra tilslutningsafgiften, der dyrtidsreguleres. Endvidere er de fleste gebyrer uændrede bortset fra flyttegebyr og rykkergebyr, der er ændret fra kr. 100 til kr. 150.


Vandværkernes takster inkl. moms ekskl. afgifter er til sammenligning anført i tabellen nedenfor. For øvrige takster henvises til bilag.



Vandpris

kr./m³

Tilslutningsafgift

kr.

Målerleje

kr./år

Fredensborg Forsyning A/S

10

24.006

254

I/S Langstrup Vandværk

10

18.750

125

I/S Gunderød Vandværk


*Delområde Karlebo-Vest

7,2

18.180


*105.720

180


Takstblad for 2015 er vedlagt til orientering.


Der er faste procedurer for vedligeholdelse for vedligeholdelse af vandindvindingsanlægget, så installationerne hele tiden kører optimalt.  Der er i 2013 anskaffet en reservepumpe, ligesom der i 2014 anskaffes en ekstra ventilator. Forbrugernes vandmålere er blevet udskiftet i 2013. Udgiften her til blev større end budgetteret.


Der er i 2014 udført ændringer i pumpeinstallationerne således at hele vandværkets forsyningsområde, også Kirkelteområdet, kan modtage vand i tilfælde af, at man bliver nødt til at modtage vand via nødforbindelsen til Fredensborg Forsynings ledningsnet.


Der budgetteres ikke med større udskiftnings- eller forbedringsarbejder i 2015.


Administrationen vurderer, at Gunderød Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Vandforsyningsloven (LBK nr. 1199 a 30/09/2013), § 53.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Udfaldet af byrådets behandling meddeles I/S Gunderød Vandværk.

Indstilling

  1. At takstbilag pr. 1. januar 2015 for I/S Gunderød Vandværk godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling, idet lovligheden af et gebyr på kr. 150 for et privat vandværk undersøges.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.12 - Kommuneplantillæg for Kongevejen 21

Sagsnr.: 14/16302

 

Beslutningstema

Kongevejen 21 – Vedtagelse af tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 til offentlig fremlæggelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I forbindelse med tilvejebringelse af ny lokalplan F112 for boligbebyggelse ved Kongevejen 21 i Fredensborg er der udarbejdet tillæg til Kommuneplan 2013.


Lokalplan F112 forudsætter ændring af kommuneplanens rækkefølge for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål. Endvidere er det en forudsætning for lokalplanen, at del af kommuneplanens rammeområde FE04 til erhvervsformål erstattes af nyt rammeområde FB40 til boligformål.


Plan- Miljø- og Klimaudvalget besluttede på møde den 7. oktober 2014 at gennemføre forudgående offentlighed med henblik på ændring af kommuneplanens rækkefølge for bebyggelse i Fredensborg By, således at Kongevejen 21 sidestilles med Lindelyvej og Gammel Asminderød Skole. Udvalget besluttede endvidere principper for kommuneplanens fremtidige rammebestemmelser for Kongevejen 21.


Forudgående offentlighed

Der er gennemført en forudgående offentlighed med indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanlægningen. Der indkom ingen idéer eller forslag i offentlighedsperioden.


Kommuneplantillæg

Administrationen har på baggrund af udvalgets beslutning af principper for den videre planlægning for Kongevenen 21 udarbejdet forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 – se bilag.


Bemærkninger

Ændring af kommuneplanen som forudsætning for ny lokalplan sker normalt ved samtidig fremlæggelse af kommuneplantillæg og lokalplan.


Administrationen har i dette tilfælde valgt at fremlægge kommuneplantillægget forud for lokalplanen for at imødekomme et ønske fra ejer og boligudvikler Christian Fischer. En todelt proces for kommuneplantillæg og lokalplan muliggør, at tillægget kan vedtages foråret 2015, mens lokalplanen forventes vedtaget august/september 2015.


Ejer ønsker sikkerhed for at arealet overgår fra erhverv til boligformål i kommuneplanen inden nedrivning af eksisterende bygninger igangsættes. Ejer ønsker at igangsætte nedrivning sommeren 2015 og igangsætte byggeriet i umiddelbar forlængelse af endelig vedtagelse af lokalplanen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger inden det kan vedtages endeligt.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 (jf. bilag) vedtages til offentlig fremlægges.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.13 - Forslag til Lokalplan K104 for et område i Kokkedal Industripark

Sagsnr.: 11/55948

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan K104– Kokkedal Industripark 6 samt tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan- og klimaudvalget besluttede i februar 2013 at meddele principiel godkendelse til indretning af Kokkedal Industripark 6 til Audi bilhus på baggrund af en ansøgning fra Semler Audi Detail A/S.


Efterfølgende er Kokkedal Industripark 6, med vedtagelse af Kommuneplan 2013, blevet udlagt til butikker for særligt pladskrævende varer.


Kokkedal Industripark 6 er omfattet af Byplanvedtægt 17 – for den sydlige del af Kokkedal vest – som fastlægger områdets anvendelse til mindre industri- og værkstedsformål samt lagervirksomhed. Indretning af bilhus forudsætter derfor ny lokalplan, der muliggør anvendelse til butikker for særligt pladskrævende varer.


Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.


Lokalplanforslaget

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, med det formål at tage højde for de arkitektoniske/ udseendemæssige og miljømæssige konsekvenser for området. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg for at ændre bebyggelsesprocenten og bygningshøjden for området samt indarbejde nærmere bestemmelser om detailhandel i rammen.


Lokalplanforslaget omfatter ejendommene Kokkedal Industripark 6 og 8. Kokkedal Industripark 8 (Shurgard Self-Storage) er udelukkende medtaget, da søens udformning (beliggende på Shurgards ejendom) ønskes ændret, samt at der ønskes en bearbejdning af del af beplantningen omkring søen og langs Usserød Kongevej og Egedalsvej. Der foreligger fuldmagt fra Shurgard.


Udseende/ omfang og placering

Den eksisterende bygning på Kokkedal Industripark 6 nedrives. Det nye byggeri etableres i 1-2 etager med kælder. Der etableres to bygninger- en hovedbygning og en bygning til parkering. Hovedbygningen skal rumme lokaler til udstilling og salg af nye og brugte biler, værkstedsfunktioner, showroom og administrationslokaler. Bygningerne vil komme til at ligge omtrent det samme sted som den eksisterende bygning på grunden.


I forbindelse med lokalplanen ændres bebyggelsesprocenten for kommuneplanens rammeområde KE08 fra 50 til 65 %.


Lokalplanen fastlægger, at der på ejendommen Kokkedal Industripark 6 kan opføres en ny udstillingsbygning samt værksted og anlæg til parkering på i alt ca. 8.600 etagemeter eksklusiv kælderareal, som udgør ca. 3.000 etagemeter.


Audis nye hovedbygning vil komme til at rumme ca. 60 medarbejdere, og der vil i og udenfor bygningen være mulighed for ca. 160 parkeringspladser.


Vejbetjening

Eksisterende vejadgang fra Kokkedal Industripark fastholdes.


Ubebyggede arealer

Arealet ved søen og langs åen udformes som et grønt område, hvor søen og åen vil indgå og opleves som en naturlig del af det samlede erhvervsområde. En del af søens østlige side opfyldes og den udbygges i stedet mod nordvest. Lokalplanen fastsætter principper for en samlet landskabelig plan.


Bæredygtighed

Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.


Lokalplanen vil sikre at nybyggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015.


Kommunens oversvømmelseskort udpeger området omkring søen og åen samt området langs den sydligst beliggende erhvervsbygning, som områder, hvor der er risiko for oversvømmelse. Lokalplanen fastlægger i overensstemmelse med kommuneplanen, at nybyggeri placeres uden for risikoområdet i en højde, der tillader afledning til kloak.


Regnvand fra tage kan anvendes til WC-skyl, afledes til søen eller forsinkes lokalt. Overfladevand fra belagte arealer skal afledes til regnvandskloak på grund af den forurening, der er på grunden.


Detailhandel

Kokkedal Industripark 8 er fastlagt til detailhandel med særligt pladskrævende varer, erhverv af lettere industri-, værksteds-, lager-, transport- og servicevirksomhed. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om at der kan etableres butiksarealer til pladskrævende varehandel svarende til 3000 m2.


Kommuneplan 2013

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområderne KE03 og KE08.


Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for rammeområde KE08, idet kommuneplanens bebyggelsesprocent og etagehøjde ikke kan rumme det skitserede projekt. Bebyggelsesprocenten ændres derfor fra 50 til 65. Etagehøjden ændres fra 8,5 meter til 12,5 meter. Der er heller ikke indarbejdet bestemmelser for detailhandel i rammen, hvilket også revideres, så det fastlægges, at området kan anvendes til særligt pladskrævende varehandel med et bruttoareal på max 3.000 m2.


Derudover fjernes en sætning i ramme KE03 om at Egedalsvej og Usserød Kongevej afgrænses af et 12,5 meter bredt beplantningsbælte, da dele af dette beplantningsbælte forventes fjernet.


For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig fremlagt et tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013, hvor disse ting ændres.


Eksisterende byplanvedtægt

Lokalplanområdet er på nuværende tidspunkt omfattet af Byplanvedtægt 17. Ved den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af lokalplanforslaget aflyses Byplanvedtægt 17 for det område, der er omfattet af Lokalplan K104 for Kokkedal Industripark 6.


Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.


Borgermøde

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes Torsdag den 26. februar 2015 kl. 17-18.30 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan K104 samt tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i 8 uger. I perioden afholder der borgermøde.

Indstilling

  1. At forslag til Lokalplan K104- Kokkedal Industripark 6 samt tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 fremlægges i offentlig høring.
  2. At der ikke gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget tillige anbefaler, at der ikke angives højdebegrænsning på mobilmast.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.14 - Forslag til lokalplan N103 for et område mellem Mariehøj og Niverød Kongevej

Sagsnr.: 14/33101

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan N103 for et område ved Mariehøj i Nivå samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan- Miljø- og Klimaudvalget besluttede i september 2014 en positiv indstilling til at fremlægge et forslag til lokalplan for området mellem Mariehøj og Niverød Kongevej. Udvalget ønskede med et nyt lokalplanforslag at give mulighed for at etablere en skole i området.

 

Området mellem Mariehøj og Niverød Kongevej er på nuværende tidspunkt omfattet af Byplanvedtægt 4 for en del af Niverød by. Byplanvedtægt 4 fastlægger områdets anvendelse til værkstedsområde. Etablering af skole forudsætter derfor ny lokalplan.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med skole-initiativtagernes rådgiver.


Lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget omfatter det bebyggede område mellem Niverød Kongevej, Nivåvej og Mariehøj.


Behovet for at videreføre området som et erhvervsområde vurderes at være beskedent, hvorfor en ændring af anvendelse til bl.a. offentlige formål som skole kan sikre en fortsat brug af de eksisterende bygninger. Med mulighed for også at anvende området til offentlige og private serviceformål vil der kunne ske en udnyttelse af de eksisterende bygninger eller ske nybyggeri med erhverv, der kun har en begrænset på virkning af omgivelserne.


Lokalplanforslaget fastlægger den fremtidige anvendelse til offentlige formål, boligformål, lagervirksomhed, liberale erhverv og anden privat service (dog ikke detailhandel). Eksisterende håndværks- og værkstedsvirksomheder er fortsat lovlige, men der vil ikke kunne etableres nye håndværks- og værkstedsvirksomheder.


Lokalplanforslaget indeholder desuden bestemmelser om blandt andet vejadgang, parkering, hegn og ubebyggede arealer.


Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg for at bringe kommuneplanens rammebestemmelser for området i overensstemmelse med lokalplanforslaget.

 

Bevaring af bebyggelse

Plan- Miljø- og Klimaudvalgets beslutning i september 2014 om udarbejdelse af lokalplan tog afsæt i en konkret ansøgning vedrørende ejendommen Mariehøj 2.


Mariehøj 2 er registreret som bevaringsværdig (SAVE-værdi 3). Udvalget besluttede i september 2014, at bevaring af bygninger med SAVE-værdi fra 1 til 4 ikke skulle udgøre et hovedtræk i lokalplanforslaget. 


Inden for lokalplanområdet er der imidlertid udover Mariehøj 2 yderligere to bygninger, der er registreret som bevaringsværdige (i begge tilfælde SAVE-værdi 4).

Det har hidtil været praksis i Fredensborg Kommune, at bygninger med en registreret bevaringsværdi på 1-4 optages i kommuneplanen med en retningslinje om, at de ikke må nedrives uden byrådets tilladelse, samt at eventuelle ændringer skal respektere den bevaringsværdi bygnings karakter og byggestil.

De i alt tre registrerede bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet er historiske vidnesbyrd om Niverøds tidlige udvikling, og trods udvalgets beslutning i september 2014, foreslår administrationen, at de tre bygninger bliver omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplanforslaget.

 

Bæredygtighed

Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.

 

Lokalplanen vil sikre at nybyggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015.

 

Kommuneplan 2013

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområderne NBE02.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for rammeområde NBE02, idet kommuneplanens anvendelsesbestemmelser og etagehøjde ikke kan rumme den ønskede skole.


For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig fremlagt et tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013. I kommuneplantillægget ændres anvendelsesbestemmelserne så de svarer til lokalplanforslagets og max højden ændres fra 1½ til 2 etager.

 

Eksisterende byplanvedtægt

Lokalplanområdet er på nuværende tidspunkt omfattet af Byplanvedtægt 4. Ved den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af lokalplanforslaget aflyses Byplanvedtægt 4 for det område, der er omfattet af Lokalplan N103 for et område ved Mariehøj.

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Borgermøde

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes torsdag den 5. marts kl 17 til 18.30 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan N103 samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i 8 uger. I perioden afholder der borgermøde.

Indstilling

  1. At forslag til Lokalplan N103 for et område ved Mariehøj i Nivå samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 fremlægges i offentlig høring.
  2. At der ikke gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Charlotte Bie (V) deltog ikke i drøftelsen grundet inhabilitet. Susanne Rasmussen (V) deltog som stedfortræder.

Nr.15 - Udgiftsudvikling til aktivitetsbestemt medfinansiering

Sagsnr.: 13/9285

 

Beslutningstema

Orientering om baggrund for merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansering af sundhedsvæsenet i 2014 samt tiltag til politisk henvendelse til Region Hovedstaden. Kommunens udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er steget i 2014 og der forventes et merforbrug på 12 mio. kr. Merforbruget vil indgå i budgetrevisionen pr. 30/11.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt for herigennem at undgå unødvendige indlæggelser og behandlinger i hospitalsregi. I perioden 2007-2011 bestod den kommunale medfinansiering af to dele:

·                Et grundbidrag pr. indbygger

·                En aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt, således at grundbidraget blev afskaffet og den aktivitetsbestemte medfinansiering blev forhøjet. Formålet var at give kommunerne et yderligere incitament til at yde en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats – ikke mindst over for de ældre medicinske patienter. Omlægningen var stort set udgiftsneutral for kommunerne under ét, idet forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering svarede til afskaffelsen af grundbidraget.

 

Budgettet i Fredensborg Kommune udgør i 2014 129,5 mio på det somatiske område og 5,3 mio på det psykiatriske område. Samlet 134,8 mio. kr. Udgifterne til de forebyggelige indlæggelser (hele befolkningen), som fx knoglebrud og lungebetændelse udgjorde i perioden januar 2014 – august 2014 8,5 mio. Kommunens påvirkningsmuligheder på dette område udgør således godt 6 % af budgettet på det somatiske område. På længere sigt er påvirkningsmulighederne dog større, idet borgernes generelle sundhedstilstand kan styrkes gennem den borgerrettede forebyggelse (borgerrettede aktiviteter løftes af Center for Kultur, Idræt og Sundhed). Budgettet til det somatiske område er placeret på politikområde 13 indsatsstyret og til det psykiatriske område på politikområde 14 indsatsstyret.

 

 

Opkrævningsprocedure og kontrolmuligheder

Den måde opkrævningen teknisk sker for den aktivitetsbestemte medfinansering gør, at der er en forsinkelse på 2-2½  måned, før det kan ses hvilke diagnoser afregningen vedrører i systemet e-sundhed, og forbruget er bogført og kan ses i kommunens økonomisystem. September betalingen kan således fx tidligst ses i november.

 

Styringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering vanskeliggøres ved, at der er i de månedlige afregninger er store betalinger, der vedrører tidligere måneder. Ved oktober afregningen, som er på i alt 13,181 mio. kr., vedrører de 10,714 mio. kr. oktober, mens de resterende 2,109 mio. kr. omhandler tidligere måneder i året, da der er regulering helt tilbage til januar.

 

Dertil skal lægges, at kommunen ikke har reel kontrolmulighed over medfinansieringen, da det ikke er muligt at se forbruget af ydelser på individniveau. Det er kun muligt at trække data på diagnoser summeret.

 

Ved budgetrevisionen 30.06.14 blev det vurderet, at kommunen ville få et merforbrug på 3 mio. kr. på aktivitetsbestemt medfinansiering, men at det kunne holdes indenfor bevillingen på grund af mindreforbrug på andre dele af bevillingen.

 

På bagrund af ovenstående, har forventningen om det meget store merforbrug i 2014 først vist sig her sidst på året.

 

 

Aktuel økonomisk forventning til regnskab 2014 og budgetrevisionen

Der har været en markant udgiftsudvikling på sygehusmedfinansieringen i planområde Nord i 2014. Hvis man ser på stigningsprocenten i forhold til forbruget sidste år i oktober, så er den over med 5,2% i Fredensborg Kommune, for Region Hovedstaden samlet er stigningen på 1,7%. For landet under ét er stigningen dog kun på 0,1%. Stigningen er således i høj grad lokal og knyttet til planområde Nord. Hvis man ser på andre kommuner, så har Gribskov en stigning på 5,9%, Hillerød 3,4% og Helsingør 4,7%.

 

Den aktuelle regnskabsprognose baserer sig på afregning til og med oktober måned (se økonomisk oversigt).

 

Der forventes et merforbrug på 12 mio. kr. i 2014, hvis der ikke sker markante ændringer i mønstret året ud. Da der er mindreforbrug på andre dele af bevillingen, er der i budgetrevisionen pr. 30/11 2014 medtaget et finansieringsbehov på 8,5 mio. kr. i 2014.

 

Ved budgetrevision 30/6 blev det nævnt, at der kunne ses en stigning over hele linjen (stationær- og ambulant somatisk, sygesikring og genoptræning under indlæggelse) set i forhold til samme periode i 2013. Det blev anført, at såfremt denne tendens fortsatte, måtte der forventes et merforbrug på området, som formodentlig ikke vil kunne dækkes ind af mindreforbruget på andre områder under det indsatsstyrede område. Ovenstående tendens er fortsat og er accelereret fra august-oktober måned, hvor merforbruget i forhold til samme periode sidste år er steget med 5,5 mio. kr.. Såfremt forbruget for november og december inkl. supplementsperioden bliver som i 2013, må der forventes et merforbrug på 12 mio. kr.

 

For 2015 har KL og Regeringen forhandlet en ramme til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet, som kommunerne skal finansiere i 2015. Fredensborg Kommunes andel udgør 134,3 mio. kr.. Andelen der vedrører den bevilling der er under pres (politikområde 13 indsatsstyret) udgør 129,9 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. højere end det det vedtagne budget 2015. I budgetrevisionen pr. 30/11 2014 er således medtaget et finansieringsbehov på 1,2 mio. kr. i 2015.

 

Budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering falder 9,5 mio. kr. fra 2014 til 2018. Der skal derfor ske væsentlige fald i befolkningens sygehusforbrug i forhold til 2014 for at forudsætningerne holder. Det kan derfor forventes, at budget 2015 sættes under pres. Da stigningen er regional og ikke national, forventes det ikke at der for landet under ét tilføres penge til kommunerne på området i en efterregulering eller midtvejsregulering af området. Der vil således i stedet skulle gennemføres en ny regional byrdefordeling, hvis Fredensborg Kommune skal kompenseres for udgiftsstigningen af staten. Dette forekommer ikke sandsynligt på kort sigt.

 

 

Forebyggende initiativer

Analysen af aktiviteten i Regionen viser samlet set, at der er et bredt spekter af indlæggelsesdiagnoser. Stigningen i udgifter er størst hos mænd, der er størst udgiftsstigning for alderen 65-74 år, dernæst 43-59 år og der ses ikke en stigning i udgifter til forebyggelige indlæggelser. Ligeledes ses en stigning i udgifterne til specialiseret genoptræning, som følger det øvrige aktivitetsmønster. Det betyder, at handlemulighederne i relation til den aktuelle stigning og i forhold til at forebygge den stigende aktivitet i sygehusregi på borgerniveau er begrænsede.

 

Udgifterne til de forebyggelige indlæggelser udgør 6,4 pct. af de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i år 2013, mens udgifterne til forebyggelige indlæggelser for de 65+ årige udgjorde 3,5 pct. af de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i år 2013. Overordnet set ses der et mindre fald i forebyggelige indlæggelser i Fredensborg Kommune. Stigningen ligger således på den del af diagnoserne, hvor Center for Ældre og Handicap ikke har direkte forebyggelsespotentiale.

 

Når det påtænkes, at Ældre og Handicap skønsmæssigt kun har kontakt til 1/3 af de 65+ årige, som genererer udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, er det er godt 1 pct. af de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, som Ældre og Handicap kan påvirke direkte, svarende til 1,3 mio. kr. af de samlede udgifter til området. Kommunens generelle forebyggende indsatser er i sagens natur mere indirekte og det maksimale økonomiske potentiale for denne indsats er derfor vanskelig at prissætte.

  

Center for Ældre og Handicap har gennem de seneste år igangsat en række indsatser for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Disse blev præsenteret for Social- og Seniorudvalget i efteråret 2014 (sag nr. 14/29818 og 14/25298). Kernen i indsatserne er følgende:

·                Kompetenceudvikling af personalet i tidlig opsporing af ændringer i borgernes helbredstilstand, pleje og behandling af borgere med akutte og/eller tiltagende komplekse problemstillinger samt målrettet dialog med borgerens praktiserende læge

·                Triage og digitalisering af arbejdsgange og observationer

·                Styrket samarbejde med hospital og almen praksis om borgere, som udskrives fra hospital, mhp. at forebygge genindlæggelser

·                Ældrepuljens projekter, som understøtter fastholdelse og forbedring af borgerens helbredstilstand gennem ernæringsscreening, faldforebyggelse, øget fysioterapeutisk støtte til selvtræning og reduceret ventetid på genoptræning

·                Patientrettet forebyggelse gennem implementering af forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom

·                Rehabilitering hvis mål er at styrke og/eller bevare borgerens funktionsniveau og ressourcer

 

Derudover drifter og udvikler Center for Kultur, Idræt og Sundhed en række borgerrettede forebyggende indsatser, som fx ”Sundhedscheck”, aktiviteter under partnerskabet Gang i Fredensborg, sundhedskampagner, Rygestop kurser, patientuddannelse til kronisk syge m.fl.

 

I forhold til løbende ledelsesinformation om bl.a. bevægelserne i aktiviteten i sundhedsvæsnet er ledelsesinformationssystemet Rehfeld implementeret i Center for Ældre og Handicap samt i Sundhedsplejen. Systemet leverer sundhedsfaglig og økonomisk indsigt om relevante borgergrupper og fokusområder inden for både det somatiske og psykiatriske område. Dermed skabes løbende et overblik over effekten af forebyggende indsatser og bevægelserne i indlæggelser, ambulant behandling og sygesikringsydelser på både plejecenter og skoledistrikts niveau.

 

Politisk henvendelse til Region Hovedstaden

Med baggrund i overskridelsens størrelse anbefaler administrationen, at der sker en politisk henvendelse til Region Hovedstaden om baggrunden for denne udvikling og hvilke tiltag der vil blive gjort for at ændre det fremadrettet. Udgiftsstigningen ligger langt ud over hvad der er muligt at påvirke både direkte og indirekte af kommunen, samtidig med at der er uigennemsighed og manglende kontrolmulighed af afregningerne. Da der er tage om en udfordring der rammer kommunerne i planområde Nord, anbefaler administrationen endvidere, at dialogen med Region Hovedstaden tages i samarbejde med de andre kommuner. Senest er problemstillingen og strategien blevet drøftet på 6-by borgmestermødet mellem kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Helsingør og Fredensborg. På mødet var der enighed om at det er en haste sag, som ikke kan afvente et langt analysearbejde, og at der er behov for en koordineret og strategisk forankret dialog med regionen om baggrunden for stigningen og tiltag fremadrettet for at ændre mønstret. Henvendelsen til Region Hovedstaden vil ske i januar og om muligt ske på vegne af kommunernes Borgmestre.

 

Administrativt vil dialogen endvidere blive taget op i regi af samordningsudvalgsmøder med Nordsjællands Hospital.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen om udgiftsudviklingen på aktivitetsbestemt medfinansiering til sundhedsvæsenet tages til efterretning, og dermed, at der politisk sker en henvendelse til Region Hovedstaden herom.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 12-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.16 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 17 ”Posthusgrunden i Humlebæk”


Sag nr. 18 ”Offentligt udbud af Niverødgården 2”


Sag nr. 19 ”Status på rengøring og vinduespolering 2014”


Sag nr. 20 ”Vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger fra lukkede møder i udvalg og Byråd”

Beslutning i Byrådet den 26-01-2015

Sag nr. 17 ”Posthusgrunden i Humlebæk”

Et flertal af byrådet besluttede at nedlægge § 14-forbud efter planloven samt at arbejde videre med planerne for et kulturhus på grunden.


Sag nr. 18 ”Offentligt udbud af Niverødgården 2”

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Sag nr. 19 ”Status på rengøring og vinduespolering 2014”

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Sag nr. 20 ”Vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger fra lukkede møder i udvalg og Byråd”

Lukket.