Nr.156 - Revision af regler for foretræde for de stående udvalg

Sagsnr.: 14/31114

 
Pia Bødtker (A), Carsten Nielsen (A), Tinne Borch Jacobsen (V), Lars Søndergaard (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til et revideret reglement for foretræde for de stående udvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

I de nuværende regler for foretræde for de stående politiske udvalg står der følgende i pkt. 1:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager behandlet i udvalget kan få foretræde for de stående politiske fagudvalg.”


Reglerne for foretræde for de stående udvalg praktiseres således, at der kun er foretræde i en sag, som er optaget på dagsordenen for mødet i udvalget.


Det kan imidlertid give anledning til tvivl om forståelsen af reglerne, når der står i stk.1, at der er foretræde i sager ”behandlet” i udvalget. En ren sproglig fortolkning synes at pege i retning af, at der kun kan være foretræde i udvalget i sager, som tidligere har været behandlet i udvalget, men derimod ikke i aktuelle sager på dagsordenen. 


Administrationen anbefaler derfor, at stk.1 formuleres således:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De reviderede regler vil efter Byrådets godkendelse fremgå af kommunens hjemmeside.

Indstilling

1.    At stk. 1 formuleres således: ” Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling med den bemærkning, at spærretiden op til valg fremadrettet kun gælder spørgetid i Byrådet og ikke foretrædereglerne i fagudvalgsbehandlinger.

Beslutning i Byrådet den 29-09-2014


Sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget med henblik på fornyet drøftelse.