Nr.133 - Udpegning af bestyrelsesmedlem til Blindecenter Bredegaard

Sagsnr.: 14/23603

 
Bo Hilsted (A)

Beslutningstema

Byrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen på Blindecenter Bredegaard.

Sagsfremstilling og økonomi

Region Hovedstaden har rettet henvendelse til Fredensborg Kommune med anmodning om, at kommunen udpeger et medlem til bestyrelsen for den selvejende institution Blindecenter Bredegaard.


Bredegaard er et bo- og dagtilbud til udviklingshæmmede blinde og svagtseende voksne. Tilbuddet er selvejende og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed.


Regionsrådet har godkendt nye vedtægter for Bredegaard.


Det følger af vedtægterne, at bestyrelsen består af 6 medlemmer, heraf et medlem udpeget af Fredensborg Kommune, som beliggenhedskommune.


Valgperioden for bestyrelsen følger den kommunale valgperiode.


Tilsynet med Bredegaard varetages fra 1. januar 2014 af Socialtilsyn Hovedstaden ved Frederiksberg Kommune.


Første møde i den nye bestyrelse forventes afholdt den 2. september 2014 fra kl. 17 – 20 på Blindecenter Bredegaard, Lindelyvej 5, 340 Fredensborg.

Retsgrundlag

Bredegaards vedtægter.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse om valg af bestyrelsesmedlem sendes til Region Hovedstaden.

Indstilling

  1. Borgmesteren indstiller, at Byrådet udpeger centerchef Hans Bækvang til medlem af bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler borgmesterens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 01-09-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.