27-10-2014 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen (V)

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Hans Nissen (A)

Lars Egedal (V)

27-10-2014 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Per Frost Henriksen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Hanne Berg (F)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen (V)

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Afbud

Hans Nissen (A)

Lars Egedal (V)

Nr.172 - Godkendelse af dagsordenen

Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Dagsordnen blev godkendt. Hans Nissen (A) var fraværende. Dorte Beyer (A) var indkaldt som stedfortræder. Lars Egedal (V) var fraværende. Susanne Rasmussen (V) var indkaldt som stedfortræder.

Nr.173 - Forslag fra Venstre, Liberal Alliance og Borgernes Stemme om officiel henvendelse til justitsministeriet med henblik på at få tilført ekstra ressourcer til Nordsjællands Politi

Sagsnr.: 14/33069

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Venstre, Liberal Alliance og Borgernes Stemme har anmodet om, at følgende sag optages på Byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

Med baggrund i Rigspolitiets seneste opgørelse over reaktionstider, der desværre viser et fald i Nordsjælland Politis reaktionstid - kredsen er den politikreds i Danmark, der har forværret sin reaktionstid mest - forslår Venstre, Liberal Alliance og Borgernes Stemme, at Byrådet retter henvendelse til justitsminister Karen Hækkerup (S) og anmoder om flere ressourcer til Nordsjællands Politi og at disse ressourcer målrettes indsatsen i de belastede by- og boligområder.

 

Hvis Nordsjællands Politi ikke har ressourcer nok til at sikre en hurtig reaktionstid - ikke mindst i de belastede by- og boligområder, men også i de andre bysamfund, der på grund af presset i de belastede områder ikke har et tilfredsstillende/normalt politimæssigt beredskab - imødeser Venstre, Liberal Alliance og Borgernes Stemme med frygt, hvad reaktionstiden bliver, når Regeringen fra næste år påtænker at pålægge politiet at udskrive fart- og parkeringsbøder for i alt 2,6 milliarder kroner - en stigning på 607,9 millioner kroner.

 

Derfor foreslår vi sekundært, at Justitsministeriet - hvis der ikke kan tilføres yderligere ressourcer til Nordsjællands Politi - løser Nordsjællands Politi fra deres måltal for fartkontrol resten af året - og gerne næste år med.

Hvis Nordsjællands Politi ikke har de fornødne ressourcer til at sikre ro og tryghed i kommunen, mener Venstre, Liberal Alliance og Borgernes Stemme, at vi bør prioritere hurtig reaktionstid og tilstedeværelse i de belastede by- og boligområder og hvor borgerne i øvrigt har behov for politiets tilstedeværelse og nedprioritere betjente, der sidder i lukkede kassevogne for at sikre bødepenge i statskassen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Til drøftelse.

Beslutning i Byrådet den 29-09-2014


Byrådet besluttede, at Nordsjællands Politi inviteres til det kommende lukkede byrådsmøde for at give en status og at sagen efterfølgende behandles på byrådsmødet.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Med baggrund i orienteringen fra Nordsjællands Politi forud for mødet udtrykker byrådet sin fulde tillid til Nordsjælland Politis ressourcemæssige dispositioner.


Byrådet beder Økonomiudvalget om at udarbejde forslag til henvendelse til Justitsministeren med henblik på at fremme ressourcer til at øge trygheden blandt kommunens borgere og nedbringelse af indbrud i kommunens boligområder.

Nr.174 - Borgernes Stemme, liste D ønsker, at byrådet drøfter sag nr. 171 fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, ”Lukning af Vejenbrødvej”.

Sagsnr.: 14/30210

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Borgernes Stemme, liste D ønsker, at byrådet drøfter sag nr. 171 fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, ”Lukning af Vejenbrødvej”.

Herudover henstiller vi til, at sagen sendes tilbage til udvalget til genbehandling.

Borgernes Stemme mener, at udvalget ikke har hørt alle grupper af borgere og ikke har haft borgerinddragelse (Fredensborg modellen).


Baggrunden for at Borgernes Stemme ønsker sagen taget op, er henvendelser fra borgere, som ikke mener, at de er blevet hørt.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrunds historie modtaget fra en borgergruppe:

Sagen startede i 1998 da en gruppe af beboere i området kaldet Karlebo landsbylav, foreslog en lukning af Vejenbrødvej mellem Fredensborgvej og Avderød landsby, dog således at man kunne etablere en bus sluse gennem vejstrækningen. Der skulle også etableres et flaskehalsproblem ved krydset Avderødvej/Fredensborg Kongevej, således at der ikke måtte kunne holde 2 biler ved siden af hinanden. Meningen var, at det skule blive så træls at bilerne kørte en anden vej.


Der blev i år 2000 foretaget en trafikanalyse af Nyvig/Rambøll, der omfattede et større udredningsarbejde omkring pendlertrafik og lokal bilisme i området, denne mundede ud i, at bilisterne ikke ville køre en anden vej og der skulle foretages vejlukninger, ville disse være svære at gennemføre uden at påføre områdets øvrige beboere gener.


På grund af de mange klager fra de beboere, som ville blive temmelig negativt berørt af lukningen, konkludere daværende Frederiksborg Amt og Karlebo kommune i 2001, at problemerne omkring lukningen af Vejenbrødvej kun ville flytte problematikken til hjørnet Avderød, Fredensborg Kongevej.

 

Efter afvisningen af forslaget er der tilsyneladende blevet arbejdet videre med sagen, da man kan læse i Trafiksikkerhedsplanen 2009, at borgere siden 2005 har henvendt sig for at få genoptaget sagen nu med den begrundelse at der sker uheld i krydset Fredensborg Kongevejen/Vejenbrødvej.


Kommunen kommer så med en projektbeskrivelse: ”Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik ”

 

Effekt: ”Ved at forbedre opmærksomheden på sidevejs trafikkens vigepligt, vil trafiksikkerheden i krydset blive forbedret”. 

 

Det bemærkes i øvrigt, at Vejenbrødvej i kommuneplan 2009 er registreret som fordelingsvej.


I trafikplan 2012 er fordelingsvejen uden høring/varsel eller andet pludselig flyttet fra Vejenbrød til Avderødvej, ligesom Vejenbrødvejens trafikuheldsstatus er blevet opgraderet til et højere niveau. Det har ikke været muligt at få nogen som helst fornuftige svar på disse ændringer og vejlukningen er nu igen på tapetet.


I januar 2013 blev der under en generalforsamling i landsbylauget fremført mange relevante indsigelser mod genfremsættelsen af forslaget om lukning.  Langt den overvejende del af deltagerne var skarpt imod lukningsforslaget, og der var ikke meget forståelse for, at sagen nu igen var genoptaget, og at der skulle være så mange ulykker som beskrevet. Deltagerne forstod heller ikke, hvorfor de ulykker der er sket i Avderødvej krydset, overhovedet ikke var medtaget.  Der blev rejst tvivl om den sorte plets berettigelse – det har dog ikke været muligt for beboerne at få nogen som helst oplysninger om, hvordan man er kommet frem til sortehuls konklusionen.


Det blev på mødet flere gange fra politisk side meddelt, at sagen herefter var sparket til hjørne/taget af bordet, og ikke ville blive genoptaget, uden at der først kom en beboerhøring herom igen. 

Dette er ikke sket, og på forespørgsel til kommunen herom er det blevet oplyst, at de heller ikke har tænkt sig at overholde det de har lovet, idet de ikke mener sig juridisk forpligtet hertil. 


Det moralske spørgsmål/dilemma?

Det spørgsmål der herefter står tilbage er, om man som politiker kan stå overfor en forsamling efter time langt møde, hvorunder hele sagen er blevet vendt og drejet og belyst fra alle sider, højt og helligt lover at der ikke bliver foretaget noget som helst i sagen før der har været en ny beboerhøring.


Er dette en værdig holdning fra politikernes side?

Beboerne i området er meget berørte og skuffede over det faktum, at kommunen tilsyneladende overhovedet ikke regner områdets beboere for noget som helst.



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Til drøftelse.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Byrådet besluttede at sende sagen tilbage til fagudvalget med henblik på en udvidet borgerinddragelse.

Nr.175 - Vedtægt for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver

Sagsnr.: 14/35269

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådet skal behandle og beslutte vedtægt for borgerrådgiverens virksomhed.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har i sag nr. 119/2014 besluttet, at borgerrådgiveren skal medvirke til udarbejdelse af regler for borgerrådgivningens virksomhed til vedtagelse i Byrådet.

 

Vedtægten er udarbejdet i henhold til kommunestyrelseslovens § 65e, hvor borgerrådgiveren henhører under Byrådets administration og § 24 i Styrelsesvedtægten for Fredensborg Kommune for byrådsperioden 2014 – 2017, der fastslår en tilsyns- og kontrolfunktion henhørende under Byrådet. Der er også taget højde for tilkendegivelser i forbindelse med den politiske beslutningsproces om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion. Med afsæt i ansættelsesudvalgets vægtning af borgerrådgiverens samarbejdende tilgang er der regler, der understøtter dette perspektiv. Arbejdet er overordnet inspirereret af ombudsmandsloven og vedtægter for uafhængige borgerrådgivere i andre kommuner.

 

Vedtægten præciserer, at borgerrådgiverfunktionen er forankret under Byrådet uafhængig af kommunens stående udvalg, borgmester og administration. Det fastslås, at borgerrådgiveren bistår Byrådet med tilsyn og kontrol samt yder borgere, brugere og erhvervsdrivende i Fredensborg Kommune råd og vejledning og behandler klager over kommunens administration.

 

Formålet med borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgere og Fredensborg Kommune samt bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen og den faktiske forvaltningsvirksomhed. Vedtægten fastlægger borgerrådgiverens kompetencer og opgaver samt rammer for indgivelse af klager med afsæt i styrkelse af dialogen med administrationen. Der opereres endvidere med en et årig forældelsesfrist af hensyn til ikke at genåbne sager af ældre dato, ligesom læringsperspektivet bedst befordres med afsæt i gældende lov og praksis.

 

Formidling af funktionen

Det er væsentligt at formidle, hvad borgerrådgiveren kan og ikke kan hjælpe med. Hvor, hvornår og hvordan borgerrådgiveren kan kontaktes er tilsvarende vigtig information samtidig med understregning af, at funktionen er uvildig og uafhængig af administrationen i Fredensborg Kommune.

 

Det gennemgående budskab der skal udbredes til administrationen og borgere, brugere og erhvervsdrivende i Fredensborg Kommune er, hvad borgerrådgiveren kan og ikke kan være behjælpelig med:

Hos borgerrådgiveren kan du

 

·         klage over kommunens sagsbehandling ikke at forveksle med afgørelse, personalets adfærd og hvordan praktiske opgaver bliver udført

·         få hjælp, hvis du har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen

·         få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage

·         få borgerrådgiveren til at mægle mellem dig og en ansat i kommunen

·         komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan blive bedre

 

Borgerrådgiveren kan ikke behandle

 

·         det faglige indhold i kommunens afgørelser eller ændre en afgørelse (fx en bevilling, et forbud, en tilladelse, et afslag)

·         indholdet i de politiske beslutninger

·         forhold om personale og ansættelse i kommunen

·         forhold andre klageinstanser tager sig af

·         forhold der er afsluttet for mere end 1 år siden.

 

Årsberetningen indeholder essensens af borgerrådgiverens arbejde og giver indblik i omfanget af klager og henvendelser, hvad der klages over, hvilke områder der særligt klages over og administrationens indsatser, hvorved årsberetningen giver et generelt billede af serviceniveauet på godt og ondt. Årsberetningen sammen med eventuelle undersøgelser offentliggøres, idet fokus for årsberetningen samt en undersøgelse altid vil være god forvaltningsskik og borgerens retssikkerhed, hvorfor borger, brugere og erhvervsdrivende i kommunen vil have en almen interesse i, at kunne gøre sig bekendt med resultatet af en undersøgelse og årsberetningen.

 

Under forudsætning af Byrådets godkendelse af vedtægten for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver åbner funktionen officielt mandag den 3. november 2014. Det betyder samtidigt, at beretningsåret også starter den dato, hvorfor Byrådet kan forvente at få borgerrådgiverens første årsberetning til behandling primo 2016.

 

Annoncering

Medier så som internettet, informationsskærme m.m. vil blive brugt dels til annoncering af funktionens eksistens, dels til informering om hvornår og hvordan borgerrådgiveren kontaktes. For at sikre lige adgang til information om borgerrådgiverens eksistens og tilbud forventes ordblinde, blinde og svagtseende at kunne bruge en skærmlæser til at få læst teksten på borgerrådgiverens hjemmeside. Tilsvarende vil der til mindre digitale borgere, brugere og erhvervsdrivende blive udarbejdet en folder med information om borgerrådgiveren, og hvordan denne træffes. Folderen oversættes i første omgang også til engelsk, således at ikke dansktalende borgere også sikres adgang til informationen om borgerrådgiveren.


Træffetider

Borgerrådgiverens træffetider følger generelt Rådhusets åbningstider. Der er tale om en enmandsfunktion, hvor kommunens ansatte af hensyn til funktionens uafhængighed og uvildighed ikke vil kunne besvare henvendelser. Det betyder, at borgere vil komme til at ringe forgæves til borgerrådgiveren, når borgerrådgiveren sidder i møde eller samtale med en borger. Det vurderes derfor nødvendigt at operere med bedste træffetider, ligesom det anbefales at aftale møder med borgerrådgiveren på forhånd. Bedste træffetider betyder, at borgerne kan være sikre på, at borgerrådgiveren

træffes telefonisk mandag – fredag kl. 8.30 – 9.30

træffes for korte personlige samtaler uden forudgående aftaler på Rådhuset hver mandag kl. 15.00 – 17.30

på skift træffes på et af bibliotekerne i et af de fire bysamfund hver torsdag kl. 10.00 – 12.00

For ikke at kompromittere borgerrådgiverens uafhængighed vil der ikke kunne opnås kontakt til borgerrådgiveren ved ferie og andet forfald. Muligheden for at borgerrådgivere vikarierer for hinanden har været vendt i det sjællandske borgerrådgivernetværk, men er forkastet af faglige og politiske hensyn.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven nr. 186 af 19/02/2014 § 65 e.


Styrelsesvedtægt for Fredensborg Kommune for byrådsperioden 2014 – 2017 § 24

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Hensynet til ordblinde, blinde og svagtseendes behov for at kunne tilegne sig viden om borgerrådgiverfunktionen søges imødekommet ved, at en skærmelæser kan læse hjemmesiden om borgerrådgiveren.


Ligebehandling af borgere uden eller med ringe danskkundskaber søges sikret ved, at oplysninger om borgerrådgiveren foruden dansk formidles på engelsk i en brochure om borgerrådgiveren, der også kan downloades fra borgerrådgiverens hjemmeside.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Vedtægten offentliggøres på borgerrådgiverens site.

Indstilling

  1. At Byrådet træffer beslutning om godkendelse af vedtægt for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget anbefaler, at byrådet godkender vedtægten for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver med følgende bemærkninger:


-      Forholdet vedr. inhabilitet og håndtering heraf undersøges nærmere

-      I forhold til § 6 skal borgerrådgiveren kunne påpege fejl i både den administrative og politiske sagsbehandling

-      I forhold til dækning ved sygdom, fravær eller andet forfald henvises den almindelige åbne juridiske rådgivning i kommunen.

-      Der ønskes en bredere annoncering af den nye funktion.


I forhold til spørgsmål om oversættelse anmodes administrationen om at give økonomiudvalget en generel status på praksis, således at udvalget kan tage en principiel drøftelse af retningslinjerne som gælder for hele kommunen.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.176 - Udkast til delegationsplan 2014 - 2017

Sagsnr.: 14/6287

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Forslag til opdateret delegationsplan forelægges til godkendelse.


Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 22. september 2014, at sagen sendes til de relevante fagudvalg for bemærkninger i forhold til eget udvalg.


Det indstilles af fagudvalgene drøfter og anbefaler administrationens indstilling.


Sagen forelægges herefter for Økonomiudvalg og Byråd.

Sagsfremstilling og økonomi

Efter vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt skal delegationsplanen også opdateres som følge af den ændrede udvalgsstruktur og flytningen af områder mellem udvalgene.


Det foreliggende udkast er en ajourføring af delegationsplanen for 2010 – 2013 og den følger de tidligere principper og praksis. En del sager skal behandles i Byrådet, men hovedprincippet er, at der så vidt muligt er delegeret kompetence til Økonomiudvalget, de stående udvalg eller til administrationen. I sager, hvor der kun er ringe eller intet politisk skøn, er beslutningskompetencen delegeret til administrationen for en hurtig afvikling af sagerne af hensyn til borgerne og erhvervslivet.


I det vedhæftede udkast til en opdateret delegationsplan er forslag til ændringer markeret med rødt. En række tilføjelser/sletninger følger af ny lovgivning, ligesom der er rettet op på uhensigtsmæssige forhold og mangler.


Forordet til delegationsplanen er omskrevet. Endvidere er det af Byrådet drøftede samarbejdskodeks og retningslinjer og principper for underskrift af dokumenter indsat i indledningen til den reviderede delegationsplan.


Vedr. Økonomiudvalget:

Der er kun få ændringer under Økonomiudvalget, blandt andet er arkivloven omtalt som følge af oprettelsen af det kommunale § 7-arkiv, ligesom det er tilføjet, at Økonomiudvalget skal godkende en årlig beretning om IT-sikkerhed, jf. persondataloven. Der er indføjet en ny bestemmelse om, at det i sager om træk på eller disponering over driftsbevillingsreserven og anlægsreserven er Økonomiudvalget, der indstiller og Byrådet, der beslutter. Beboerindskudslån- og garanti hører nu under Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.


Vedr. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:

I praksis er det i almindelighed administrationen, der giver påbud om lovliggørelse, og som efterfølgende - om nødvendigt - anmelder forholdet til politiet. I udkastet er det derfor nu foreslået under de forskellige love, at kompetencen hertil ligger hos administrationen.


Der er foreslået en bestemmelse under planloven, som formulerer et klarere grundlag for, at administrationen kan give afslag på landzonetilladelser til forhold, som er i tydelig modstrid med planloven.


Der er foretaget en ændring af planloven, så Byrådet nu kan delegere kompetencen til at vedtage planforslag og endelig vedtagelse af planer til et udvalg eller til administrationen. Det er dog fortsat således, at Byrådet ikke kan delegere vedtagelse af planstrategier, kommuneplaner og kommuneplantillæg, ligesom der ikke kan delegeres beslutninger af principiel betydning.


Et lokalplanforslag kan imidlertid af nogen opfattes som mindre betydende, men af andre som principiel. Det kan indebære, at et udvalgsmedlem vælger at benytte sin standsningsret efter styrelseslovens § 23 eller andre byrådsmedlemmer kan indbringe sagen for Byrådet efter styrelseslovens § 11. Det er også muligt for et byrådsmedlem at indbringe spørgsmålet om ”principiel betydning” for Natur- og Miljøklagenævnet, hvis sagen efter delegation alene er behandlet fx i udvalget. Det kan måske resultere i, at nævnet giver byrådsmedlemmet ret i, at sagen er principiel og derfor sender lokalplanen tilbage til afgørelse i Byrådet. Disse muligheder vil alt andet lige kunne resultere i, at lokalplanprocessen vil trække i langdrag, og føre til større usikkerhed omkring tidsplanerne i lokalplanlægningen. Administrationen anbefaler derfor, at den hidtidige praksis, hvor alle planer går til Byrådet, fastholdes. 


Under vandløbsloven er der lagt op til, at kompetencen også i større og principielle sager om regulering af vandløb og vandløbsrestaurering ligger hos udvalget og ikke i Byrådet. 


Der har været en politisk beslutning om at delegere kompetencen til at tillade mindre badebroer til administrationen. Der er derfor indsat en bestemmelse herom under Lov om kystbeskyttelse.


Der er kommet en ny lov om private fællesveje, hvor §§-erne er ændret. Lov om vintervedligeholdelse er også ændret således, at bestemmelserne heri om private fællesveje er overført til loven om private fællesveje. Dette er baggrunden for de mange rettelser vedrørende disse to love.


Vedr. Børne- og Skoleudvalget:

Udvalget har fået overført området vedrørende hjælpeforanstaltninger til børn, unge og familier med særlige behov for støtte, fra Socialudvalget.

 

I folkeskoleloven er der indført en række delegationsforbud, hvorfor kompetencen flere steder er ændret fra udvalget til Byrådet.

 

På en række områder er det præciseret, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet. Der er også en del rettelser som følge af dagtilbudsloven.

 

Koordinering, styring og samordning af det boligsociale arbejde i forhold til de projektstøttede helhedsplaner, pt. Nivå Nu og Kokkedal på vej, er overgået til Social- og Seniorudvalget.

 

Vedr. Fritids- og Idrætsudvalget:

Udvalget har fået ansvaret for sundhedspolitikken og den sundhedsfremmende forebyggelse, jf. sundhedslovens § 119, stk.1.

 

Det er endvidere foreslået, at der som i Kulturudvalget, indføjes retningslinjer for tilskud, således at administrationen kan give tilskud under 5.000 kr. til enkeltarrangementer, hvorimod Fritids- og Idrætsudvalget træffer beslutning i sager om tilskud over 5.000 kr.

 

Endelig er der indføjet en generel bestemmelse om, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.

 

Vedr. Kulturudvalget:

Der er indføjet en bestemmelse om kulturelle aktiviteter på Fredtoften, ligesom er der indsat en bestemmelse om vedtagelse af statutter for Kunstfonden.

 

Det har fejlagtigt stået i den tidligere delegationsplan, at vedtægter for Venskabsbykomiteen kunne vedtages i udvalget. Det er nu ændret således, at Byrådet godkender vedtægter. Derimod ligger kompetencen til at beslutte de overordnede retningslinjer fortsat i Kulturudvalget.

 

Der er indføjet en generel bestemmelse om, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.

 

Vedr. Social- og Seniorudvalget:

Nogle lovområder, som tidligere lå i Socialudvalget, er overgået til Udbetaling Danmark (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, social pension og boligstøtteloven delvist). Endvidere er en række områder overgået til Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget. Det drejer sig bl.a. om førtidspension, børnepasningsorlov, beboerindskud og depositum.

 

Det er præciseret, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.  

 

Som noget nyt er der indføjet bestemmelser om frivilligområdet, og om det nye Forebyggelsesråd.

 

Endelig er der slettet en række love, hvor det er overflødigt at nævne, at den daglige drift ligger i administrationen (fx repatrieringsloven og  udlændingeloven).

 

Vedr. Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

Udvalget har som nævnt fået overført en række områder fra Social- og Seniorudvalget.

 

Endvidere er turisme- og erhvervsområderne overgået til udvalget, og der er indføjet bestemmelser om bl.a. Væksthuset, Iværksætterhuset og VisitNordsjælland.

 

Det må i øvrigt forventes, at den del af delegationsplanen, der vedrører Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, skal revideres og forelægges til godkendelse om ca. ½ år, når de aktuelle, større reformer på beskæftigelsesområdet er implementeret, herunder f.eks. sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen. 

 

Vedr. de indsatte retningslinjer og principper for underskrift af dokumenter på kommunens vegne:

I retningslinjerne er underskriftskravet tydeliggjort i en række situationer, men herudover er der tilføjet fem principper, som skal lægges til grund for, om der i øvrigt skal være 1 eller 2 underskrifter (kontrasignering) på et dokument. Det er forudsat, at udmøntningen af disse principper sker i afdelingerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, styrelsesvedtægten, særlovgivning og almindelige kommunalretlige retsgrundsætninger.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Delegationsplanen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. at Byrådet godkender forslag til delegationsplan.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Økonomiudvalget.


I forhold til de øvrige fagudvalg besluttede Økonomiudvalget, at sagen sendes til de relevante fagudvalg for bemærkninger i forhold til eget udvalg.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Social- og Seniorudvalget.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 02-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, idet udvalget noterede sig, at ændringen i delegationsplanen omkring landzoneansøgninger i åbenlys modstrid med planloven er en videreførsel af eksisterende praksis.


Udvalget besluttede, at administrationen 2 gange årligt skal givne orientering om sager, hvor der er givet afslag til landzonetilladelse, hvor det ansøgte var i åbenlys modstrid med planloven.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 08-10-2014

Fraværende: Lars Søndergaard (V).




Udvalget anbefaler for sit områdes vedkommende forslaget til delegationsplan til godkendelse.

Beslutning i Kulturudvalget den 09-10-2014

Udvalget anbefaler for sit områdes vedkommende forslaget til delegationsplan til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler delegationsplanen til godkendelse efter behandling i fagudvalg.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.177 - Revision af regler for foretræde for de stående udvalg

Sagsnr.: 14/31114

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til et revideret reglement for foretræde for de stående udvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

I de nuværende regler for foretræde for de stående politiske udvalg står der følgende i pkt. 1:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager behandlet i udvalget kan få foretræde for de stående politiske fagudvalg.”


Reglerne for foretræde for de stående udvalg praktiseres således, at der kun er foretræde i en sag, som er optaget på dagsordenen for mødet i udvalget.


Det kan imidlertid give anledning til tvivl om forståelsen af reglerne, når der står i stk.1, at der er foretræde i sager ”behandlet” i udvalget. En ren sproglig fortolkning synes at pege i retning af, at der kun kan være foretræde i udvalget i sager, som tidligere har været behandlet i udvalget, men derimod ikke i aktuelle sager på dagsordenen. 


Administrationen anbefaler derfor, at stk.1 formuleres således:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De reviderede regler vil efter Byrådets godkendelse fremgå af kommunens hjemmeside.

Indstilling

1.    At stk. 1 formuleres således: ” Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling med den bemærkning, at spærretiden op til valg fremadrettet kun gælder spørgetid i Byrådet og ikke foretrædereglerne i fagudvalgsbehandlinger.

Beslutning i Byrådet den 29-09-2014


Sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget med henblik på fornyet drøftelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget anbefaler, at en hver borger, forening eller virksomhed med relation til sager som er opført på dagsordenen for et møde i de politiske fagudvalg og §17.4 udvalg kan få foretræde for udvalget. Derudover kan formanden give tilsagn om møde. Dette skal fremgå af dagsordenen til udvalgsmødet.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.178 - Ændret vederlæggelse til medlemmer i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn

Sagsnr.: 14/25593

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

På baggrund af Økonomiudvalgets anmodning til administrationen om at undersøge muligheden for en ændret vederlæggelse, skal Byrådet tage stilling til, om udlejer- og lejerrepræsentanterne i det Fælles Beboerklagenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner og i det Fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner skal have en ændret vederlæggelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har sammen med Hørsholm Kommune siden 2002 haft et fælles beboerklagenævn og et fælles huslejenævn.

 

Udlejer- og lejerrepræsentanterne i begge nævn blev frem til 2012 aflønnet med mødediæter. Da mængden af sager imidlertid var stigende, sagerne ofte meget omfattende og honorering med mødediæter ikke stod mål med den forberedelse, der kræves af nævnsmedlemmerne, kontaktede sekretariaterne flere nordsjællandske kommuner for at undersøge, hvordan de aflønnede medlemmerne. Allerød Kommune udbetalte dengang et fast beløb pr. møde på 1.100 kr., Helsingør aflønnede med et beløb på 100 kr./sag og Furesø Kommune betalte en diæt pr. møde.

 

På den baggrund og efter ønske fra nogle af nævnsmedlemmerne om en aflønning, som var afhængig af antallet af sager, besluttede både Fredensborg Byråd og Hørsholm Kommunalbestyrelse i 2012 at ændre aflønningen til 100 kr. pr. sag i begge nævn, dog minimum 1 diæt pr. møde.

 

Både vederlag og diæter er skattepligtige.

 

Det bemærkes, at vederlagsudgiften deles mellem de to kommuner i forhold til det antal sager, der har været fra henholdsvis den ene og den anden kommune. I beboerklagenævnet er langt de fleste sager fra Fredensborg Kommune. I huslejenævnet er der en lille overvægt af sager fra Hørsholm Kommune.

 

I foråret 2014 har Fredensborg Byråd og Hørsholm Kommunalbestyrelse besluttet at forlænge funktionsperioden for begge nævn med yderligere 4 år frem til 2018, og det blev samtidig besluttet at fortsætte med en vederlæggelse til lejer- og udlejerrepræsentanterne i de to nævn på 100 kr. pr. sag, dog minimum en mødediæt pr. møde.

 

Der blev imidlertid på Økonomiudvalgets møde den 19. maj 2014 ved behandlingen af sagen om forlængelse af det fælles beboerklagenævn udtrykt ønske om at få forelagt en sag om en eventuel ændret aflønning af udlejer- og lejerrepræsentanten.

 

Da aflønningen hidtil har været den samme i begge nævn, er det mest hensigtsmæssigt, at nærværende sag omhandler aflønningen i begge nævn.

 

Antallet af klagesager i de to nævn er meget svingende, og det er ikke muligt at forudse, hvor mange klager, der kommer hvert år. Set over den seneste 3-årige periode (2011-2013) har der været gennemsnitligt 60 afgjorte sager pr. år i beboerklagenævnet og 78 afgjorte sager pr. år i huslejenævnet. Der har dog tidligere været år, hvor antallet var omkring det halve.

 

I 2014 er der allerede pr. 1. august 2014 79 afsluttede/verserende sager i huslejenævnet. Det tilsvarende tal er i beboerklagenævnet pr. 1. august på 38 sager. 

 

Der afholdes typisk 9 møder pr. år i hvert af nævnene.

 

Aflønningen i en række nordsjællandske kommuner er som følger:

 

Kommune

Vederlag til nævnsmedlemmer

Fredensborg/Hørsholm

100 kr./sag, dog minimum en diæt pr. møde

Helsingør

100 kr./sag

Rudersdal/Allerød

1½ diæt= 600 kr. pr. møde

Lyngby

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Gentofte

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Halsnæs

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Hillerød

1.115 kr. pr. måned

Ballerup/Furesø

1.000 kr. pr. møde

 

Med et gennemsnitligt antal afgjorte sager på 60 i beboerklagenævnet, vil udlejer- og lejerrepræsentanten få et vederlag på 6.000 kr. år. Det gennemsnitlige antal afgjorte sager i huslejenævnet er på 78, hvilket giver et vederlag på 7.800 kr. pr. år.

 

Til sammenligning vil en vederlæggelse med en diæt pr. møde give et vederlag på i begge nævn på 3.600 kr./år. (9 møder). En vederlæggelse som i Ruderdal/Allerød med 1½ diæt pr. møde vil give et vederlag i begge nævn på 5.400 kr./år.

 

En vederlæggelse som i Ballerup/Furesø, vil med 9 møder om året give et samlet vederlag på 9.000 kr. En vederlæggelse som i Hillerød vil give et vederlag på 13.380 kr./år.

 

Administrationen indstillede til Økonomiudvalget, at vederlæggelsen blev fastholdt på det nuværende niveau, dog således at beløbet bliver nettopristalsreguleret.

 

Økonomiudvalget besluttede imidlertid den 25. august 2014 at foreslå Hørsholm Kommune, at udlejer- og lejerrepræsentanterne vederlægges med kr. 1.115 pr. måned som i Hillerød. Administrationen skulle herefter forelægge sagen for Økonomiudvalget igen.

 

Hørsholm Kommunes administrationen har forelagt sagen for kommunens økonomiudvalg og kommunalbestyrelse med følgende supplerende bemærkninger:

 

Forslaget indebærer en væsentlig forhøjelse af vederlæggelsen, svarende til godt en fordobling i relation til den nuværende gennemsnitlige vederlæggelse i beboerklagenævnet og knap en fordobling i forhold til det gennemsnitlige niveau i huslejenævnet. Samtidig kommer vederlæggelsen på niveau med taksten i Hillerød kommune, som er den højeste i de sammenlignelige nordsjællandske kommuner.

 

Samlet vil ændringen medføre en omkostning til de i alt 4 repræsentanter fordelt på de to nævn på 53.520 kr. mod en gennemsnitlig omkostning på 27.600 kr. med de nuværende vederlagsprincipper. De øgede udgifter til medlemmerne anslås at udgøre ca. 14.000 kr. pr. år for Fredensborg kommunes andel.

 

Hørsholm Kommunes administration har anbefalet, at forslaget fra Fredensborg Kommunes Økonomiudvalg følges. Herved gøres deltagelsen i arbejdet i nævnene mere attraktivt, og vederlæggelsen bringes i bedre overensstemmelse med arbejdsbyrden i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i nævnsarbejdet.

 

Det anbefales efter aftale mellem de to kommuners administration, at det endvidere af hensyn til at lette administrationen af ordningen og med henvisning til sagsfordelingen i de respektive nævn, at omkostningerne til ordningen deles mellem kommunerne på følgende vis:

·       Fredensborg Kommune betaler 2/3 af omkostningerne til vederlæggelse i beboerklagenævnet, mens Hørsholm Kommune betaler 1/3

·       Hørsholm Kommune betaler 2/3 af omkostningerne til vederlæggelse i huslejenævnet, mens Fredensborg Kommune betaler 1/3.

 

Denne fordeling svarer til det nuværende princip for, hvordan udgifterne til formandsvederlaget fordeles mellem kommunerne.

 

For så vidt angår ikrafttræden anbefales det efter aftale mellem administrationerne, at ændringen af vederlaget til repræsentanterne træder i kraft fra og med måneden efter, at hhv. byråd og kommunalbestyrelse i de to kommuner har besluttet ændringen.

 

For så vidt angår lejer- og udlejerrepræsentanternes stedfortræderes vederlag, anbefaler administrationen, at det nuværende vederlag på 100 kr. pr. sag, dog minimum en mødediæt pr. møde, fastholdes, dog således at beløbet nettopristalsreguleres med virkning fra 1. januar 2014.

 

Der er ikke i forbindelse med fastlæggelsen af vederlaget i 2012 besluttet en regulering af beløbet. Det anbefales derfor, at beløbet reguleres på samme måde som gebyret for indbringelse af en sag for nævnene. Her reguleres gebyret én gang årligt pr. 1. januar efter udviklingen i nettoprisindekset i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.

 

Hvis udgangspunktet derfor er 100 kr. i 2012-priser, vil en sådan regulering betyde, at vederlaget til stedfortræderne pr. 1. januar 2014 vil være på 102 kr. pr. sag og pr. 1. januar 2015 103 kr. pr. sag.

 

Hørsholm Kommunes Kommunalbestyrelse har på møde den 29. september 2014 tiltrådt administrationens ovennævnte anbefalinger.

 

Administrationen indstiller, at ovennævnte anbefalinger tiltrædes.

 

Administrationen indstiller endvidere til, at udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn (ca. 14.000 kr. pr. år) fremlægges ved næstkommende budgetrevision 30.11.14.

Bevilling

Udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn (ca. 14.000 kr. pr. år) fremlægges ved næstkommende budgetrevision 30.11.14.

Retsgrundlag

Almenlejelovens § 99 og boligreguleringslovens § 38. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed. Det står kommunalbestyrelsen frit, om man vil give et vederlag og i givet fald hvor meget man vil give.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at vederlæggelsen af udlejer- og lejerrepræsentanterne i de to nævn ændres, således at vederlæggelsen udgør 1.115 kr. pr. måned
  2. at udgiften fordeles mellem de to kommuner som foreslået af administrationen
  3. at ændringen får virkning fra måneden efter, at begge byråd har besluttet ændringen
  4. at udlejer- og lejerrepræsentanternes stedfortrædere vederlægges med 100 kr. pr. sag, dog minimum 1 mødediæt pr. møde
  5. at vederlæggelsen til stedfortræderne nettopristalsreguleres med virkning fra 1. januar 2014
  6. at udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn (ca. 14.000 kr. pr. år) fremlægges ved næstkommende budgetrevision 30.11.14.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.179 - Forslag fra Venstre og Borgernes stemme om ændring i kommissoriet for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats

Sagsnr.: 13/44376

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Borgernes Stemme og Venstres byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på Byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

Venstre og Borgernes Stemme ønsker at ændre kommissoriet for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats, så det fremadrettet får et bredere indhold og refererer til Økonomiudvalget. Dette skal ske for at højne tempoet i sagsbehandlingen og sikre at udvalget kan arbejde både bredt og dybt med løsningsforslag, der kan skabe mere tryghed i byrummet og sikre en gunstig udvikling i de udsatte boligområder i kommunen.


Forslag til nyt kommissorium for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats


Formål:
Fredensborg Byråd ønsker med § 17, stk.4-udvalget for Byrum og Boligsocial indsats at arbejde målrettet på, at der skabes mere tryghed i byrummet og der sikres en gunstig udvikling i de udsatte boligområder i kommunen.


Opgaver:

Udvalget har en forberedende, initierende og rådgivende funktion.

Udvalget skal være initiativtagende og igangsættende i kommunens tværgående arbejde for, at der skabes mere tryghed i byrummet og der sikres en gunstig udvikling i udsatte boligområder og naboområder til disse i kommunen.

Udvalget kan disponere frit inden for de rammer, i hvilke kommunen har hjemmel til at foretage initiativer.  Udvalget udarbejder forslag og indstiller til Økonomiudvalget, der kan sende forespørgsler og forslag til kommentering i andre stående udvalg som en del af arbejdet. 

Udvalget skal i samarbejde med boligselskaberne arbejde for at vende udviklingen i særligt udsatte boligområder gennem indsatser som brug af særlige udlejningsaftaler med henblik på at ændre beboersammensætningen, boligsociale helhedsplaner, forebyggende indsatser og andre projekter.

Udvalget skal i den forbindelse inddrages i forberedelsen af og opfølgningen på administrationens årlige styringsdialogmøder med boligselskaberne.

 

Udvalget skal sikre en helhedsorienteret boligsocial indsats ved at koordinere de boligsociale indsatser, som er spredt ud over flere stående udvalg.

 

Udvalget skal i samarbejde med politiet arbejde for tryghedsfremmende foranstaltningerne i de udsatte boligområder.

 

Udvalget kan i det omfang fysiske helhedsplaner har et boligsocialt sigte anmodes om en vejledende udtalelse om planerne.

 

Reference
Udvalget har reference til og indstillingsret til Økonomiudvalget.

Udvalget sekretariatsbetjenes af Center for Politik og Strategi.

 

Medlemmer:
Udvalget består af 10 medlemmer:

·                     5 byrådsmedlemmer, herunder formanden for Social- og Seniorudvalget som er født medlem

·                     2 repræsentanter for boligselskaberne (1 fra Boligforeningen VIBO og 1 fra Boligforeningen 3B)

·                     1 repræsentant for politiet

·                     1 repræsentant for foreningslivet

·                     1 repræsentant for erhvervslivet

 

Byrådet udpeger udvalgets formand og næstformand.

 

Økonomi:
Der udbetales et honorar på 20.000 kr. til formanden for udvalget. Udgifter forbundet med møderne afholdes af Center for Politik og Strategi.

 

Udvalgets virke:
Udvalget skal vedtage en forretningsorden, hvor det bl.a. skal fremgå

·                     at udvalget afholder møder 4 gange om året

·                     at dagsorden sendes senest 4 hverdage før et møde.

·                     at formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen

·                     at der træffes beslutning ved simpel stemmeflerhed og ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende

·                     at ekstraordinære møder indkaldes med mindst 5 dages varsel på formandens initiativ, eller hvis et flertal af udvalgets medlemmer ønsker det

 

Når et medlem er forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette Center for Politik og Strategi.

 

Funktionsperiode 

Udvalget ophører, når Byrådet træffer beslutning herom.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Til Drøftelse.

Beslutning i Byrådet den 29-09-2014


Sagen udsættes, idet der er enighed om at borgmesteren indkalder konstitueringspartierne til en drøftelse forud for det kommende Økonomiudvalgsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Der er enighed om, at Kommissoriet for §17 stk. 4-udvalget ”Byrum og Boligsocialindsats” er dækkende for de opgaver som er formålet med dette rådgivende udvalg. Der er også enighed om, at udvalgets rådgivende funktion i visse situationer kan befinde sig i en gråzone mellem de stående udvalg. Udvalget refererer til Social- og Seniorudvalget og kan derfor i sin funktion som rådgivende udvalg overfor Social- og Seniorudvalget anbefale initiativer der går på tværs af de stående udvalg.


I sin funktion som rådgivende udvalg ligger det indenfor udvalgets kompetence at invitere særlige sagkyndige, borgere eller interessenter til sager på udvalgets dagsorden.


Ordningen evalueres efter et år.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.180 - Etablering af nyt fælles beredskab

Sagsnr.: 14/17669

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådene i Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner besluttede i april 2014 at udarbejde en analyse for at afdække mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab mellem de fem kommuner.

Regeringen og KL har efterfølgende aftalt, at antallet af beredskaber skal reduceres fra 86 til 20 enheder på landplan. De fem byråd skal på den baggrund træffe beslutning om det fremtidige beredskab for de fem kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I økonomiaftalen mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal gå fra de nuværende 86 enheder til 20 enheder pr. 1. januar 2016.

I det Nordsjællandske område har Rudersdal og Hørsholm kommuner (2004) samt Fredensborg og Helsingør kommuner (2004) etableret to fælles brandvæsener efter § 60 i Styrelsesloven.

Der er allerede indgået et samarbejde mellem de to selskaber, idet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetager udrykningsforpligtigelsen for Nordsjællands Brandvæsen i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Yderligere samarbejdes der om et fælles dykkerberedskab. Allerød Kommune har desuden på et indledende stadie i 2013 afsøgt muligheden for et samarbejde med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om håndteringen af beredskabsopgaven.

 

På baggrund af det igangværende strukturarbejde, det allerede etablerede samarbejde beredskaberne imellem samt de gode erfaringer i kommunesamarbejdet besluttede byrådene i april at igangsætte afdækningen af muligheden for etablering af et fælles beredskab.

 

Styregruppen, bestående af de fem kommunaldirektører med betydelig inddragelse af de tre beredskabschefer, har forestået analysearbejdet for de fem kommuner, som har været tilrettelagt således, at der nu foreligger et egentligt beslutningsgrundlag til politisk behandling i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser med henblik på, at en ny fælles beredskabskommission vil kunne udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 og dermed kunne forestå den egentlige implementeringsproces af det nye fælles beredskab.

 

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Der er udarbejdet tre dokumenter, der danner baggrund for beslutningen om etablering af et nyt fælles brandvæsen:

  1. Oplæg fra styregruppen til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen
  2. Økonomisk analyse af beredskaberne i Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Helsingør og Fredensborg
  3. Forslag til samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen

 

Konklusionerne og anbefalingerne fra de tre dokumenter sammenfattes i nedenstående afsnit, som de tre beredskabskommissioner, fem økonomiudvalg og byråd skal tage stilling til.

 

Et fælles brandvæsen

På baggrund af de identificerede samarbejdsmuligheder og effektiviseringspotentialer, jf. bilag 1, foreslås det, at de tre beredskaber/brandvæsener slås sammen til et fælles brandvæsen under benævnelsen ”Nordsjællands Brandvæsen”. Det fælles brandvæsen anbefales organiseret som et § 60 fællesskab efter Styrelsesloven ledet af en fælles beredskabskommission med virkning fra 1. januar 2015.

 

Effektiviseringsgevinster

Ved etablering af et fælles beredskabssamarbejde opfyldes effektiviseringspotentialerne i økonomiaftalen. Forventningerne om effektiviseringsgevinster skal findes på områderne inden for det operative, forebyggende og administrative niveau på baggrund af en bedre ressourceudnyttelse på tværs af kommunegrænser. Ved at samle ressourcerne fra kommunerne er der en forventning om at forbedre udnyttelsen af de eksisterende ressourcer, styrke det faglige miljø og sikre en mere ensartet sagsbehandling for borgere og brugere.

Eksempler på effektiviseringspotentialer inden for disse områder, hvor ressourcerne forventes udnyttet bedre, er en fælles administration for at styrke en ensartet og professionel styring af området, fælles alarm- og vagtcentral for alarmering af brandvæsen for at styrke service på det operative niveau, øget professionalisering og mere ensartet byggesagsbehandling inden for eksempelvis brandsyn for at styrke det forebyggende arbejde.

 

Dertil forventes der tilsvarende synergieffekter mellem de enkelte serviceområder samt en øget mulighed for ”krydssalg” på tværs af kommunerne under forudsætning af, at alle serviceopgaver indgår i det nye brandvæsen.

Eksempler på synergi og øget tværgående ressourceudnyttelse kunne således være fælles værkstedsfunktion til vedligeholdelse af kommunernes egne køretøjer, såsom hjemmeplejens biler, samordning af telefonomstilling, bedre koordinering og prioritering af befordringsydelser i kommunerne mv.

 

De samlede forventede effektiviseringsgevinster er, som forudsat i økonominotatet i bilag 2, ca. 6,34 mio. kr. årligt. Gevinsten hentes ved at reducere i personaleomkostningerne (ca. 3 mio. kr.), sammenlægning af vagtcentral samt ensretning og stordriftsfordele på det operative område og sidst harmonisering af husleje og bygningsmasse (ca. 0,54 mio. kr.)

 

Den fulde budgeteffekt indarbejdes fra 1. juni 2015, dog med en forståelse for at 2015 er et implementerings år, så det fulde provenu først forventes indhentet i 2016. Samtidig forudsætter det, at der findes finansiering inden for beredskabernes eksisterende budget til initialomkostningerne, herunder fælles IT, harmoniseringsudgifter til personalesammenlægning, logo, arbejdstøj samt flytteomkostninger.

 

Administrationen for de tre brandvæsner er i dag lokaliseret på de tre kommuner. Det anbefales, at administrationerne samlokaliseres for at opnå det fulde udbytte af et fælles beredskab. Ud fra et samlet hensyn til økonomi, placering, fleksibilitet og organisatoriske forhold anbefales det at brandvæsnet samlokaliseres på Egevangen 4, 2980 Kokkedal efter forhandling med udlejer. Ved samlokalisering opretholdes det nuværende serviceniveau og responstider.

 

I bilag 1 og 2 uddybes de eksisterende samarbejdsaftaler, de operative og forebyggende informationer omkring de tre brandstationer, deres serviceydelser, økonomiske oversigt over driftsomkostninger samt forslag til etableringen af et fælles beredskab, herunder mulige effektiviseringer, etableringsomkostninger og projektorganisationens fremtidige rolle.

 

Samordningsaftale

I bilag 3 foreligger udkast til godkendelse om samordningsaftale for det nye fælles brandvæsen med forslag til vedtægter i henhold til gældende lov. Samordningsaftalen skal godkendes i Tilsynet.

 


Beslutningsoversigt – politisk behandling af forslag om etablering af et fælles redningsberedskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørholm og Rudersdal Kommuner opdateret den 20. oktober 2014.


Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune 22.1.0.2014

Tiltrådt den fælles indstilling uden bemærkninger.


Økonomiudvalget, Fredensborg Kommune 20.10.2014

Økonomiudvalget anbefaler styregruppens indstilling.

 

Økonomiudvalget anbefaler derudover, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 træffer beslutning om at rette henvendelse til KL mhp., at der i forhandlingerne om de fremadrettede vedtægter for de nye beredskaber pr. 1. januar 2016 sikres en bred repræsentation af medarbejdere i Beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige - uden stemmeret, men med taleret.

 

For overgangsåret 2015 anbefaler Økonomiudvalget, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 drøfter muligheden for en lokal realisering af denne ordning indenfor de eksisterende rammer.

 

    

Økonomiudvalget, Hørsholm Kommune 09. 10.-2014
Økonomiudvalget indstillede styregruppens forslag godkendt i overensstemmelse med Beredskabskommissionens beslutning af 29. september 2014.

 

Byrådet, Allerød 9.10.2014

”Indstilling godkendt med 20 stemmer for. Imod stemte 1 medlem (Ø).”

 

Økonomiudvalget, Allerød 30.9.2014

Forvaltningens forslag indstilles godkendt.

 

Beredskabskommisionen for Rudersdal- Hørsholm 29.9.2014

Beredskabskommissionen indstiller styregruppens anbefalinger godkendt.


Beredskabskommisionen for Allerød, 26.9.2014

Beredskabskommissionen indstiller administrationens forslag godkendt i Økonomiudvalg og Byråd


Beredskabskommisionen for Fredensborg og Helsingør Kommuner

25.9.2014

Beredskabskommissionen kan med nedenstående tilføjelser godkende indstillingen:

7. For at sikre en bred repræsentation af medarbejdere i beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige besluttede beredskabskommissionen som supplement til de ovenfor seks anførte punkter, at hver af de nævnte personalegrupper får en observatørpost uden stemmeret, men med taleret i den nye beredskabskommission.

8. Beredskabskommissionen besluttede også, for fortsat at sikre et ulige antal medlemmer af beredskabskommissionen, at den kommune med flest indbyggere får en ekstra plads i beredskabskommissionen. 

9. Det besluttedes endvidere, at det midlertidige Hoved-Med for de tre eksisterende brandvæsener foranstalter en skriftlig høring af bilag 1.


Beredskabskommissionen noterede sig herudover, at fordelingsnøglen i budgetskemaet på side 21 i bilag 2 stort set svarer til en fordelingsnøgle, hvor kommunernes areal og indbyggertal hver vægter 50 %.


Beredskabskommissionen opfordrede endvidere til den nye beredskabskommission at overveje forholdet mellem leasing og anlægsbevilling vedrørende køretøjer.

Der var stor ros fra beredskabskommissionen til det foreløbige arbejde og de udleverede materialer.


Beredskabskommissionen besluttede som ovenfor anført, at følge indstillingen med de tilføjede punkter.


 

Beslutningsoversigt – politisk behandling af forslag om etablering af et fælles redningsberedskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørholm og Rudersdal Kommuner

 

 

Økonomiudvalget, Allerød 30.9.2014

Forvaltningens forslag indstilles godkendt.

 

Beredskabskommisionen for Rudersdal- Hørsholm 29.9.2014

Beredskabskommissionen indstiller styregruppens anbefalinger godkendt.

 

Beredskabskommisionen for Allerød, 26.9.2014

Beredskabskommissionen indstiller administrationens forslag godkendt i Økonomiudvalg og Byråd

 

Beredskabskommisionen for Fredensborg og Helsingør Kommuner

25.9.2014

 

Beredskabskommissionen kan med nedenstående tilføjelser godkende indstillingen:

7. For at sikre en bred repræsentation af medarbejdere i beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige besluttede beredskabskommissionen som supplement til de ovenfor seks anførte punkter, at hver af de nævnte personalegrupper får en observatørpost uden stemmeret, men med taleret i den nye beredskabskommission.

8. Beredskabskommissionen besluttede også, for fortsat at sikre et ulige antal medlemmer af beredskabskommissionen, at den kommune med flest indbyggere får en ekstra plads i beredskabskommissionen. 

9. Det besluttedes endvidere, at det midlertidige Hoved-Med for de tre eksisterende brandvæsener foranstalter en skriftlig høring af bilag 1.

 

Beredskabskommissionen noterede sig herudover, at fordelingsnøglen i budgetskemaet på side 21 i bilag 2 stort set svarer til en fordelingsnøgle, hvor kommunernes areal og indbyggertal hver vægter 50 %.

 

Beredskabskommissionen opfordrede endvidere til den nye beredskabskommission at overveje forholdet mellem leasing og anlægsbevilling vedrørende køretøjer.

Der var stor ros fra beredskabskommissionen til det foreløbige arbejde og de udleverede materialer.

 

Beredskabskommissionen besluttede som ovenfor anført, at følge indstillingen med de tilføjede punkter.

Retsgrundlag

Beredskabsloven og kommunestyrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Administrationen anbefaler styregruppens indstilling:


  1. At et fælles brandvæsen mellem Allerød Brandvæsen, Hørsholm/Rudersdal brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen på baggrund af de angivne effektiviseringspotentialer etableres med virkning fra 1. januar 2015.
  2. At det fælles brandvæsen organiseres som et §60-fællesskab under benævnelsen ”Nordsjællands Brandvæsen”.
  3. At der udpeges en ny fælles beredskabskommission til at forestå den egentlige implementeringsproces for det nye fælles brandvæsen. Den ny fælles beredskabskommission udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 bestående af borgmestrene, to medlemmer valgt af kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner, en repræsentant fra politiet samt en medarbejderrepræsentant. I alt 17 medlemmer samt en observatør for det frivillige beredskab. Udpegelsen af den ny fælles beredskabskommission behandles i november 2014.
  4. At stillingen som beredskabschef for det nye fælles brandvæsen opslås med besættelse fra den 1. januar 2015 eller snarest derefter.
    Ansættelsesudvalget bestående af de fem borgmestre, fem kommunaldirektører og medarbejderrepræsentanter indstiller forslag om Beredskabschef til godkendelse i den nye beredskabskommission.
  5. At den etablerede projektorganisation fastholdes således, at denne refererer til den nye beredskabschef, når denne er ansat. Det vil således være den nye ledelse og kommission, der sammen forestår den egentlige implementeringsproces.
  6. At vedtægterne for det fælles brandvæsen godkendes, jf. bilag 3 ”Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen” og forelægges Det kommunale tilsyn til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget anbefaler styregruppens indstilling.


Økonomiudvalget anbefaler derudover, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 træffer beslutning om at rette henvendelse til KL mhp., at der i forhandlingerne om de fremadrettede vedtægter for de nye beredskaber pr. 1. januar 2016 sikres en bred repræsentation af medarbejdere i Beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige - uden stemmeret, men med taleret.


For overgangsåret 2015 anbefaler Økonomiudvalget, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 drøfter muligheden for en lokal realisering af denne ordning indenfor de eksisterende rammer.     

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Byrådet tiltræder Økonomiudvalgets indstilling, idet lokaliseringen med baggrund i de førte forhandlinger placeres på Kokkedal Industripark 14.

Nr.181 - Afmelding af lånegaranti til NKK

Sagsnr.: 14/35006

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om en tidligere udstedt lånegaranti til NKK-hallen Bestyrelse skal afmeldes

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede 16. december 2013 at stille en lånegaranti til NNK-hallens bestyrelse. Garantien lød på 6,3 mio.kr. og blev givet til finansiering af et nyt idrætsinitiativ i Nivå – foreningsfitness. Se sag nr. 12/22 961; ”NKK-Hallen søger om lånegaranti til udbygning af NKK-Hallen”.


Projektet har været længe undervejs med oprindelig forelæggelse i Fritids- og Erhvervsudvalget 16. august 2010. Det langstrakte forløb har blandt andet været en konsekvens af, at der har skullet indhentes tilladelse fra Statsforvaltningen, til at Fredensborg Kommune kunne yde denne form for støtte.


Bestyrelsen for NKK-hallen har 1. oktober 2014 besluttet at opgive projektet, og henvendt sig til kommunen og oplyst, at der ikke er brug for garantien.


Bestyrelsen for NKK-hallen oplyser til kommunen at projektet er opgivet af tre årsager. For det første en ændret ressourcetildelings model på fritids- og idrætsområdet. For det andet er der i dag flere kommercielle tilbud om fitness og til væsentlig reduceret pris set i forhold til situationen for 3 - 5 år siden. For det tredje har den meget lange sagsbehandlingstid gjort projektet uaktuelt.


Økonomiudvalg og Byråd skal derfor tage stilling til om den udstedte garanti til NKK-hallens bestyrelse formelt skal afmeldes.


Det bemærkes at garantien blev givet til et konkret projekt under forudsætningerne nævnt ovenfor, og den kan således ikke bevillingsmæssigt overføres til andre områder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lånebekendtgørelsen og Lov om kommuners styrelse.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byråd.

Elektroniske bilag

-

Indstilling

  1. At den tildelte garanti til NKK-hallen afmeldes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.182 - Langebjergparken søger om godkendelse af revideret skema B.

Sagsnr.: 12/48517

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til revideret udgave af skema B med forøgelse af kommunens garantistillelse på ca. 1 mio. kr.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab, afd. 0426 Langebjergparken har med brev af 23. september 2014 fremsendt anmodning om godkendelse af revideret skema B vedrørende helhedsplanen for afdelingen.


Byrådet har på sit møde den 24. juni 2014 godkendt det oprindelige skema B. Protokoludskriften fra mødet vedlægges som bilag.


I sin henvendelse beklager boligselskabet sin fejl og skriver i øvrigt følgende:


”I forbindelse med sagsbehandlingen har Landsbyggefonden gjort opmærksom på, at de støttede arbejder er indberettet med 2.923.234 kr. for lidt i det digitale indberetningssystem BOSSINF og samtidig, at de ustøttede arbejder er tilsvarende for højt indberettet. Den forkerte indberetning ligger ligeledes til grund for den behandling og godkendelse, der er foretaget i Fredensborg Kommune,


En forhøjelse af det støttede beløb medfører en forhøjelse af den garanti, som Fredensborg Kommune yder til støtte for gennemførelsen af byggearbejderne”, men koster i øvrigt ikke kommunen noget.


Boligselskabet anmoder derfor Byrådet om, at der foretages en fornyet behandling af sagen ud fra disse justeringer:


 

Gl. skema B

 Nyt skema B

     Forskel

Samlet anskaffelsessum

55.129.368

55.129.568

0

Støttede arbejder

42.799.296

45.722.530

+ 2.923.234

Ustøttede arbejder

12.330.073

9.406.839

- 2.923.234


Boligselskabet oplyser, at den kommunale garantistillelse er opgjort til 69,07 % på det støttede lån på 45,723 mio. kr., svarende til 31,581 mio. kr. Med Landsbyggefondens regaranti på 50 % kan den reelle værdi af kommunens garanti opgøres til 15,790 mio. kr.


De øvrige forhold i det nye skema B er uændrede i forhold til det oprindelige skema B. De ustøttede arbejder vil således fortsat blive finansieret også ved anvendelse af fællespuljetilskud og egen trækningsret således:


Finansiering af ustøttede arbejder:

Mio. kr.

Realkreditlån reduceres fra 7,310 mio. kr. til

4,39

Fællespuljetilskud som hidtil

3,76

Egen trækningsret som hidtil

1,26

Ustøttede arbejder i alt reduceres fra 12,33 mio. kr. til

9,41


Landsbyggefonden har tilkendegivet positivt støttetilsagn betinget af kommunens godkendelse af det nye skema B.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At det godkendes, at helhedsplanens samlede udgifter fortsat er på 55,129 mio. kr., men at finansieringen ændres således, at der optages realkreditlån på 45,723 mio. kr. (i stedet for 42,799 mio. kr.) til dækning af støttede arbejder, og at der optages realkreditlån på 4,390 mio. kr. (i stedet for 7,310 mio. kr.) til delvis dækning af ustøttede arbejder. Øvrige ustøttede arbejder finansieres fortsat af fællespuljetilskud på 3,76 mio. kr. og ved egen trækningsret på 1,26 mio. kr.

 

2)    At kommunen giver tilsagn om at deltage i finansieringen ved at stille garanti for en del af det støttede realkreditlån, svarende til 31,581 mio. kr. (i stedet for 29,561 mio. kr.), mod at Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af forpligtelsen, hvorved kommunens reelle garantiforpligtelse kommer til at udgøre 15,790 mio. kr. (i stedet for 14,78 mio. kr.).

 

3)    At de øvrige elementer i skema B godkendelsen på Byrådets møde den 24. juni 2014 stadfæstes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstillinger

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.183 - Fredensborg Boligselskab - ansøgning om fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytninger.

Sagsnr.: 14/34938

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til Fredensborg Boligselskabs ansøgning om fritagelse for at afholde tab på fraflyttede lejere af selskabets dispositionsfond.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Boligselskabs afdelinger Niverød III, Niverød IV og Niverødgård har i regnskabsåret 2013/2014 et samlet tab på fraflyttede lejere på 1.344.701 kr. Efter de nye regler, der trådte i kraft pr. 1. april 2013 skal 1.105.032 kr. dækkes af selskabets dispositionsfond. Tidligere skulle tabene afholdes af afdelingerne hver i sær.


Selskabets samlede saldo på dispositionsfonden pr. 30/6 2014 udgør 300.315 kr. efter at tabet på fraflyttede lejere er dækket. Arbejdskapitalen har en saldo på 499.267 kr. 


Afdelingerne har pr. 30/6 2014 et samlet beløb på 1.178.204 kr. til inkasso.

Såfremt en stor del af dette må afskrives er dispositionsfonden ikke tilstrækkelig til at dække tabet.


Derfor anmoder selskabet om dispensation for dækning af tab på fraflyttede lejere af dispositionsfonden, således at tabene i stedet dækkes af afdelingerne selv. Dispensationen ønskes med virkning fra 1. juli 2014 (indeværende regnskabsår).


Afdelingerne har fra tiden før den ny regel trådte i kraft henlagt hver i sær til dækning af tab på fraflyttede lejere. I tabellen neden for vises saldoen på de enkelte afdelingers konto, samt det udestående de samme afdelinger har til inkasso:


Regnskab 2013/2014

Afd. egen henlagte saldo 30/6 2014 (kr.)

Afd. egen saldo til inkasso 30/6 2014 (kr.)

Niverød III

786.664

496.858

Niverød IV

868.758

591.886

Niverødgården

48.167

89.460


Som det ses, har de respektive afdelinger (bortset fra en mindre negativ saldo for Niverødgården) tilstrækkelige midler indestående til at dække de beløb, der aktuelt er til inkasso.


På grund af de nye regler henlægges der i indeværende regnskabsår i de respektive afdelinger ikke yderligere til dækning af tab ved fraflyttede lejere.


Til gengæld har afdelingernes bidrag til dispositionsfonden været forøget til i alt 335.104 kr. Normalt vil dispositionsfonden desuden blive tilført midler svarende til ydelserne på lån, der er indfriet (såkaldt udamortiserede lån). Da selskabet har fået fritagelse herfor, er sådanne indbetalinger ikke foretaget for selskabets vedkommende. Fritagelsen er givet for at holde huslejen i afdelingerne på et niveau, lejerne kan betale.


At den nuværende saldo på dispositionsfonden ikke er større skyldes ikke mindst, at selskabet siden Niverødgårdafdelingen gik i drift i 2009 har bidraget med mere end 1,1 mio. kr. fra dispositionsfonden til denne afdeling. Omkring halvdelen af beløbet er gået til dækning af tab ved lejeledighed.


Organisationen har i sagens anledning vedtaget en kortsigtet og en langsigtet plan for udvikling af afdeling Niverødgården til en sund og veldrevet afdeling. Planen, der indebærer et køb af kommunens ejendom Niverødgården 2, har tidligere været forelagt Byrådet, der besluttede at indlede forhandlinger med boligselskabet herom. Sådanne forhandlinger pågår pt.


Til illustration af udviklingen i afdelingernes tab på fraflyttede lejere kan følgende tabel vises:



Afdeling

2011/2012

Kr.

2012/2013

Kr.

2013/2014

Kr.

Niverød III

130.222

369.294

560.488

Niverød IV

222.136

776.920

763.443

Niverødgården

0

0

20.770


Selskabet er i færd med at udarbejde en handleplan for analyse og tiltag, der skal føre til øget og stabil likviditet i Fredensborg Boligselskab. Overskrifterne for denne plan er:


-      Ansøgning om fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning i selskabets afdelinger

-      Analyse af øvrige muligheder for styrkelse af dispositionsfonden

-      Analyse af de seneste års stigning i afdelingernes tab på fraflyttere

-      Oplæg til øget indskud i Niverød III, Niverød IV


Som et foreløbigt bud på årsagerne til de stigende tab, oplyser selskabet, at der i de seneste 2 år har været en markant stigning i antallet af sager, hvor fraflyttede lejere ikke har kunnet betale flytteudgiften. Endvidere er det gennemsnitlige tab ved fraflytning steget med 40 %.


Administrationen anbefaler, at selskabet får den ansøgte dispensation for en 5-årig periode. Administrationen anbefaler desuden, at dispensationen betinges af, at der ved siden af afdelingernes lovpligtige henlæggelser til dispositionsfonden desuden skal henlægges tilstrækkelige midler til genopbygning de enkelte afdelingers konti til dækning af tab ved fraflyttede lejere. Endvidere betinges dispensationen af, at kommunen hurtigst muligt, når den er færdig, tilsendes boligselskabets handleplan, jf. ovenfor.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger kap. 10.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At der meddeles Fredensborg Boligselskab dispensation i regnskabsåret 2014/2015 og de følgende 4 regnskabsår for at dække tab på fraflyttede lejere af selskabets dispositionsfond. Tabene dækkes i stedet af de respektive afdelinger.


2)    At dispensationen betinges af, at der i de respektive afdelinger igen henlægges til tab på fraflyttede lejere, således at de konti, der nu vil blive anvendt, i videst muligt omfang genopbygges


3)    At selskabets handleplan tilsendes kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.184 - Fornyelse af udlejningsaftale for Egedalsvænge 2015-2017

Sagsnr.: 14/23648

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udlejningsaftale mellem 3B og Fredensborg Kommune for perioden 2015 – 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen 3B har fremsendt et udkast til fornyelse af den eksisterende udlejningsaftale for Egedalsvænge mellem 3B og Fredensborg Kommune.

Det foreslås, at aftalen forlænges med 2 år og, at udlejningsaftalen vurderes på ny senest den 31. december 2016. Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af begge parter med seks måneders varsel til den første i en måned. Aftalen er vedlagt som bilag.

 

Antal lejemål og anvisningsret i Egedalsvænge

Boligforeningen 3B administrerer i alt 625 boliger i Egedalsvænge.

 

Fredensborg Kommune har anvisningsret til i alt 556 familieboliger ud af de 625 boliger i Egedalsvænge. Det betyder, at Fredensborg Kommune ved 556 familieboliger henviser nye lejere fra den eksterne venteliste efter de eksisterende anvisningskriterier. Lejere, som allerede bor i Egedalsvænge kan have ønske om en intern rokering. Dette muliggøres ved at Boligforeningen 3B kan udleje hver anden ledig familiebolig til en beboer/lejer på den interne venteliste (punkt 2 i udlejningsaftalen). Boliganvisningen oplyser hertil, at Boligforeningen 3B højst anvender den interne liste til anvisning af boliger et par gange om året.

 

Anvisningsrettens hensigt

Fredensborg Kommune har siden 2003 haft anvisningsretten på alle ledige familieboliger i Egedalsvænge. Hensigten med denne anvisningsret er at give Fredensborg Kommune mulighed for i nogen grad at kunne styre tilflytningen til området og dermed arbejde mod en mere varieret beboersammensætning.

 

Ifølge Boliganvisningen er det svært at udleje boligerne i Egedalsvænge. Forventningen er dog, at den igangværende renovering vil gøre det mere attraktivt at bo i Egedalsvænge og dermed øge efterspørgslen på lejligheder i området. Renoveringen forventes afsluttet i foråret 2015.

 

Den faldende efterspørgsel efter boliger i Egedalsvænge betyder, at Fredensborg Kommune årligt har udgifter til tomgangshusleje på minimum 250.000 kr. i Egedalsvænge. Det er en naturlig konsekvens af, at Fredensborg Kommune minimum skal have to måneder til anvisning samt, at Fredensborg Kommune betaler tomgangshuslejen, indtil lejlighederne er genudlejet.

 

Med henvisning til rapporten ”Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014” er tomgangshuslejen, i tillæg til den eksisterende anvisningsret, et redskab til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning. Brugen af tomgangshuslejen hjælper til at opnå bedre resultater fra anvisningen, da der reelt er færre tilgængelige boliger til nye lejere, og administrationen samtidigt kan vælge at anvende tomgangshuslejen på specifikke lejligheder eller opgange, hvor der eventuelt opleves problemer.

Udgiften til tomgangshusleje i Egedalsvænge var i 2013 cirka 0,4 mio. kr. Der er fra virkning i 2014 og i overslagsårene afsat 0,5 mio. kr. til tomgangshusleje for hele Fredensborg Kommune.



Administrationen bemærker:

Byrådet vedtog den 24. juni (sag 13/37617) i princippet alle 15 anbefalinger i rapporten ”Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014” herunder forslaget om øget brug af tomgangshusleje. Byrådet prioriterede i første omgang følgende anbefalinger:

  1. At der etableres en paraplyorganisation.
  2. At der arbejdes videre med omdannelse af lejemål til erhverv og særlige formål fx offentlige formål og særlige boligtyper.
  3. At boligselskabet 3B arbejder videre med muligheden for fysiske ændringer.
  4. At der arbejdes med forskønnelse af området blandt andet i forbindelse med klimatilpasningsprojektet.
  5. At der forsøges en tættere og mere forpligtende dialog med ejerne af Holmegårdscenteret om forskønnelse og udvikling af centeret.

Administrationen anbefaler i lyset af rapportens anbefalinger, at Fredensborg Kommune fornyer den eksisterende udlejningsaftale med 3B om Egedalsvænge selvom, at der er en økonomisk udgift forbundet med tomgangsudleje.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

Bilag 1: Udlejningsaftale 2015 - 2017 mellem 3B og Fredensborg Kommune


Indstilling

  1. At udlejningsaftalen mellem 3B og Fredensborg Kommune for perioden 2015 -2017 anbefales overfor Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Udlejningsaftalen anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.185 - Godkendelse af serviceniveau ved udbud personkørsel

Sagsnr.: 13/44088

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende serviceniveauet i forbindelse med, at Movia på vegne af Fredensborg Kommune udbyder en del af personkørslen i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte i december 2013, at Movia på vegne af Fredensborg Kommune skal gennemføre et udbud af den variable personkørsel for Fredensborg Kommune. Movia varetager allerede denne opgave på vegne af de nordsjællandske kommuner inden for det, der hedder Flextrafik Rute, som primært dækker over faste kørsler på det specialiserede socialområde. F.eks. kørsel til og fra specialskole.

 

Baggrunden for også lade Movia udbyde hovedparten af den resterende personkørsel herunder kørsel til genoptræning og skolebuskørsel er bl.a., at analyser peger på, at de regionale trafikselskaber generelt opnår bedre priser på kørslerne, end når kommunerne selv udbyder dem. Dette bl.a. begrundet i, at der er tale om en kernekompetence for Movia, og at Movia har it-værktøjerne til efterfølgende at håndtere kørslerne mest effektivt. Dertil kommer en forventning om stordriftsfordele, fordi udbuddet bliver gennemført for flere kommuner på en gang herunder Gribskov, Hillerød og muligvis også Hørsholm.

 

Det er i det netop vedtagne budget for 2015 lagt ind som en forudsætning, at der på befordringsområdet (ikke kollektiv trafik) skal effektiviseres for 671.000 kr. i 2015. Dette med baggrund i kommuneaftalen for 2015, hvor der for kommunerne under et skal spares 430 mio. kr. frem mod 2017.

 

Udbuddet gennemføres primo 2015 og får virkning fra henholdsvis august 2015 (skolebuskørsel) og oktober 2015 (den øvrige kørsel). Der er bl.a. tale om følgende

 

Mere konkret udbydes bl.a. følgende kørsler:

 

  • Almindelig skolebuskørsel
  • Kørsel til genoptræning
  • Kørsel til samvær
  • Kørsel til bandagist og afprøvning af hjælpemidler
  • Kørsel til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
  • Patientbefordring
  • Sygekørsler (til skoler og gymnasier)

 

 

Serviceniveau

I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet skal Byrådet godkende serviceniveauet. Forinden skal Handicapråd, Seniorråd og relevante fagudvalg høres.

 

I udgangspunktet lægges der op til, at serviceniveauet i forbindelse med kørslerne skal læne sig op ad det serviceniveau, der er gældende for de kørsler, der allerede varetages gennem Movia til specialskoler mv. Dette gælder både i forhold til maksimale ventetider, længste køretid, bussernes standard mv.

 

Når det gælder kørsel til genoptræning, vedligeholdelsestræning og kørsel til dagtilbud på ældreområdet har der hidtil været en praksis, hvor der er blevet bestilt en taxa, når der var behov. På den ene side er det et højt serviceniveau for den enkelte, men det begrænser samtidig også mulighederne for samkørsel, hvilket er et af de væsentligste parametre, hvis kommunen skal begrænse udgifterne på området jf. ovenfor. Derfor foreslås en omlægning på dette område, hvor der fremover bliver indlagt et bestillingsvindue.

 

For så vidt angår skolekørslen vil udbuddet tage højde for, at der løbende sker ændringer i, hvilken personkreds, der skal transporteres, ligesom det også tager højde for, at der kan ske ændringer i skoledistrikter mv.

 

Nedenfor fremgår de væsentligste servicekriterier i forhold til selve kørslen:

 

Emne

Service

Bemærkninger

Bestillingsfrist

2 timer

Den generelle bestillingsfrist er 2 timer. Movia vil altid forsøge at hjælpe kommunen ved akutte bestillinger, der ligger inde for de to timer.

Bestillingsvindue

-15/+45 minutter

 

For kørsel til genoptræning og specialiseret genoptræning dog 0/ + 60 minutter

 

For skoler og andre i fast rutekørsel dog -5/+15.

Borgeren kan blive hentet fra 15 minutter før til 45 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt. Borgeren vil altid ved bestilling få oplyst afhentningstidspunktet, og ikke ankomme for sent til aktiviteten.

Hvor tidligt må der afleveres?

Maksimalt 30 minutter inden aktiviteten.

Der må ikke afleveres senere end tidspunktet for aktiviteten

Maksimal køretid

150 pct. i forhold til direkte køretid.

 

For skoler og andre i fast rutekørsel

Er direkte kørsel nødvendig kan dette bestilles. I praksis vil det være meget sjældent forekommende, at turen bliver 150 pct. i forhold til den direkte rute.

Medtagelse af hjælpemidler og ledsager

Ja hvis det bestilles

 

Fast chauffør

Nej

 

Afhentning ved døren

Ja hvis det bestilles

Bør kun gøres i særlige tilfælde

Mulighed for solokørsel

Ja hvis det bestilles

Bør kun gøres i helt særlige tilfælde

 

Det bemærkes - særligt i relation til – bestillingsvinduer og maksimal køretid, at der er tale om øvre grænser. I praksis vil man kun sjældent ramme disse grænser.

 

Ved siden af ovennævnte servicekriterier stiller Movia en række krav til chaufører og køretøjer i forbindelse med udbuddet.

 

Disse er bl.a.:

 

  1. Uddannelse i førstehjælp
  2. Kursus i befordring af bevægelseshæmmede
  3. Krav om genopfriskningskurser
  4. Krav om seler og uddannelse i korrekt brug af seler og fastspænding af kørestole
  5. Krav om nødvendige forsikringer
  6. Krav til busserne indretning, alder og miljøpåvirkning. Busserne må således maksimalt være 6 år gamle for små vogne i kontraktperioden og 8 år gamle for store busser. Der er tillige krav om partikelfilter.
  7. Krav til kommunikationsudstyr herunder gps
  8. Lift til kørestole
  9. Krav om børneattest ved kørsel med personer under 18 år.
  10. Krav til chaufføren i øvrigt herunder krav om uniform, sproglige kundskaber og forståelse for brugernes situation. Enhver form for fysisk eller psykisk magtanvendelse er ikke tilladt bortset fra nødværge.

 

Samlet set er det administrationens vurdering, at der med disse servicekriterier både tilvejebringes en god service for borgerne, samtidig med at der kan skabes et grundlag for et udnytte ressourcerne mere hensigtsmæssigt end i dag.

 

Afslutningsvis skal det bemærkes, at også andre af de omkringliggende kommuner herunder Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Hørsholm påtænker at samle kørslen under Movia. Koordineringen heraf er bl.a. sket gennem det nordsjællandske borgmestersamarbejde, og det forventes at medvirke til at give stordriftsfordele herunder større volumen og mulighed for bedre at kunne udnytte materiellet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag


Lov om trafikselskaber

Serviceloven

Sundhedsloven

Folkeskoleloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der udarbejdes en kommunikationsplan rettet mod såvel de kommunale skoler og institutioner som brugere af kørselsordningerne, når udbuddet er gennemført.

Indstilling

  1. At Byrådet - efter høring i Seniorrådet, Handicaprådet og fagudvalg - godkender serviceniveauet i forbindelse med udbuddet af kørslerne.

Beslutning i Handicaprådet den 25-09-2014

Indstillingen godkendt. Ordningen bør evalueres efter 1 år, særligt med fokus på ventetider og køretider.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Seniorrådets bemærkninger af 30. september 2014 indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling, idet det dog også indstilles, at der indhentes en option på 0/+­­30 ventetid ved genoptræning og at det undersøges, om korte ture hos taxa kan køres efter taxameter i stedet for nuværende timetakst.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstillinger.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget med den bemærkning, at ordningen evalueres efter et år.

Nr.186 - Vedtagelse af Cykelpolitik

Sagsnr.: 14/10375

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til ny cykelpolitik for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget for Infrastruktur og Trafik blev på mødet den 4. juni 2014 orienteret om forløbet i arbejdet med en Cykelhandlingsplan. Ligeledes blev Plan, klima- og Miljøudvalget orienteret på mødet den 12. august 2014. Som det fremgik af orienteringerne, så er første led en at vedtage en Cykelpolitik.


Cykelpolitikken beskriver de holdninger som byrådet har til cykling. Den efterfølgende handlingsplan vil komme med konkrete forslag til indsatser, som vil omsætte ordene i cykelpolitikken til konkret handling.


Udkast til Cykelpolitik for Fredensborg Kommune er vedlagt som bilag til dagsordenen. Efter beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik, vil Cykelpolitikken blive lay-outet, inden den sendes til videre politiske behandling. Efter godkendelse i Byrådet forventes Cykelpolitikken offentliggjort med et forord af Borgmesteren.  


Fredensborg Kommune har arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i mange år, og cykling indgår allerede i mange af kommunens planer, detailpolitikker og strategier om fx trafik, sundhed, natur, skoler og kultur. Den vedlagte politik samler de mange enkeltstående, vedtagne politikpunkter i en samlet Cykelpolitik.


Cykelpolitikken er således en syntese af allerede eksisterende mål og politikker om cykling, som fremgår af blandt andet Planstrategi, Kommuneplan og detailpolitikker på Klima-, Sundheds-, Natur- og Skoleområdet, og Cykelpolitikken er dermed også med til at opfylde mål på flere politikområder.


Cykelpolitikken er drøftet med de andre relevante aktører i kommunen, ligesom Cyklistforbundet har været inddraget.


Med vedtagelsen af cykelpolitikken er rammerne lagt for udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan. Administrationen er i gang med analyser, som skal indgå i konkret målformulering og indsatsudpegning i handlingsplanen.


Handlingsplanen forventes forelagt til politisk behandling i starten af 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Cykelpolitikken vedtages.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 24-09-2014

Indstillingen anbefales, idet fremme af cykelturisme medtages i sidste delmål.

Det bemærkes, at forordet underskrives af både formand for det stående udvalg og borgmester.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Anbefaler Udvalget for Infrastruktur og Trafiks indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Udvalget for Infrastruktur og Trafik samt Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.187 - Endelig vedtagelse af lokalplan H107 - for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk

Sagsnr.: 14/26975

 
Hans Nissen (A), Lars Egedal (V)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan H107 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune og Grunderforeningen for Humlebæk har haft et ønske om at udarbejde en ny lokalplan for området med bestemmelser som skal sikre områdets karakter af villaområde bl.a. med fastsættelse af en byggelinje mod skrænttop for de ejendomme i lokalplanområdet som har adgang til Øresund svarende til byggelinjen i den oprindelige deklaration.

  

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet omfatter en del af det eksisterende villaområde med 156 matrikler mellem Louisiana og Bjerre Strand. Lokalplanområdet udgør ca. 21, 3 Ha. Området svarer til § 5 i byplanvedtægt for Humlebæk Nord I og II fra 1953. Lokalplan H107 skal derfor erstatte bestemmelserne i byplanvedtægtens § 5.

 

Lokalplanforslaget fastlægger uændret områdets anvendelse til boligformål i form af villabebyggelse. Der er mulighed for at drive liberalt erhverv som der på almindeligvis kan drives fra egen bolig.

 

Bevaringsværdige bygninger

Indenfor for lokalplanområdet findes en række bygninger med høj og middel bevaringsværdi. Det er bygninger med en SAVE-værdi mellem 1 til og med 4, som udpeges i lokalplan H107 som bevaringsværdige bl.a. med et forbud mod nedrivning.

 

I forbindelse med projektet omkring bygningsregistrering i Kommunen som blev igangsat i april 2014 er bygninger inden for lokalplanområdet blevet genregistreret. Dette arbejde har ført til at yderligere 11 bygninger vil blive udpeget som bevaringsværdige idet de alle har opnået den såkaldte SAVE-værdi / bevaringsværdig mellem 1 til og med 4. De pågældende ejere er blevet kontaktet, og høringsfristen for bemærkninger til lokalplan H107 er blevet forlænget.

 

Resultaterne af bygningsregistreringerne viste også at 3 bygninger som var udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslag H107 ikke bliver udpeget alligevel på grund af en lavere bevaringsværdi.

 

Byggelinje mod skrænttop

En deklaration tinglyst i 1901 som omfattede ejendommene mod Øresund ophørte i 2001. Den sikrede, at der ikke måtte bygges nærmere skrænttop end 20-30 alen (12,6-18,6 meter). Størstedelen af ejendommen ved Gl. Strandvej, og Kystvej overholder den tidligere deklarations bestemmelse om minimum 20 alen = 12,6 meters afstand til skrænttop. På enkelte ejendomme er der dog bygget og opført anlæg tættere på skrænten, og i visse tilfælde helt ud på den markante kystskrænt.

 

Lokalplanforslag H107 genindfører byggelinjen i området, som skal sikre at byggeri og anlæg ikke etableres nærmere skrænttop end 12,6 meter. Byggelinjebestemmelsen vil gælde for fremtidigt byggeri og anlæg. Det eksisterende byggeri og anlæg, som er etableret lovligt, bliver således ikke berørt af lokalplanbestemmelsen.

 

Beskyttelse af kystskrænterne

Lokalplanforslag H107 indeholder et forbud mod terrænregulering samt etablering af byggeri eller anlæg på kystskrænterne. Formålet er at sikre og bevare de markante kystskrænter i området.

 

 

Kommuneplan 2013

I forbindelse med Lokalplanforslaget er udarbejdet et tillæg nr. 5 med et nyt rammeområde HB43 i forhold til de i lokalplanen to delområder med forskellige bebyggelsesprocenter.

 

For rammeområde HB 43 – for en del af parcelhusområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand fastsættes følgende rammer for indholdet af lokalplaner:

 

  • Anvendelse – Boligformål. 
  • Max. bebyggelsesprocent på 30 for den enkelte ejendom i delområde A og 20 for den enkelte ejendom i delområde B.
  • Max. højde 1 etage med udnyttet tagetage. 

Andet:

 

a)   Stranden langs Øresund skal være offentlig tilgængelig

     overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

b)   Hvor det er muligt etableres stier fra vejnettet til stranden.

c)   Karakteristiske bygninger og bymiljøer bevares.

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag H107 blev der den 28. maj 2014 afholdt et borgermøde. I notat af 8. august 2014 som er vedlagt sagen findes et kort resumé af mødet. 

 

Offentlig høring af lokalplanforslag H107

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 14. maj 2014 til 25. juli 2014. Der er kommet i alt 10 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. I notat af 8. august 2014 findes et resumé af hver af indsigelserne samt administrationens bemærkninger.

 

Ændringsforslag til lokalplan H107

Ændringerne handler i hovedtræk om præciseringer og justeringer i forhold til lokalplanforslagets bestemmelser. Der udpeges også nye bevaringsværdige bygninger i området som følge af bygningsregistreringen.

 

Administrationen foreslår følgende ændringer i H107 på baggrund af indsigelser og bemærkninger i høringsperioden

 

A)    § 7 stk. 11 erstattes af: ” Det er tilladt på hver matrikel ved skræntfod at opføre én enkelt mindre bygning”.

 

B)    I redegørelsesdelen side 6 om beplantning på kystskrænterne: Afsnit omformuleres således at ”Klitrose” udgår og i stedet indsættes med ”Vedbend” og ”Hunderose”.

 

C)    I redegørelsesdelen på side 7. Afsnit om Naturbeskyttelsesloven erstattes af følgende: ”Matriklerne mod Øresund på den østlige side af Gl. Strandvej og Kystvej blev udstykket som sommerhus-bebyggelse før 1916. Adkomst for offentligheden til havernes strandarealer er begrænset af Lov om Naturbeskyttelses § 22 stk. 2.”

 

D)    § 7 stk. 10 ændres til følgende: ”Det er tilladt at etablere en mindre terrasse i træ på højest 30 m2 ved skræntfod. Der må etableres åbent gelænder i forbindelse med terrassen, men ikke faste sider i form af plader så det får karakter af fast hegn. Terrænregulering vil kræve en tilladelse fra Fredensborg Kommune”.

 

E)    § 8, stk. 3 tilføjes følgende: ” Ved skade eller brand skal en bevaringsværdig bygning genopføres med samme placering, udformning og materialer”.

 

F)     § 6, stk. 3 tilføjes følgende. ”Ved skade eller brand er det tilladt at genopføre en bygning med samme placering, udformning og materialer”.

 

G)    § 9 tilføjes ny stk. 6 - ” Det er tilladt på hver ejendom at etablere en trappe på kystskrænten”.

 

H)    § 4 stk. 1 ændres således at ”Indretning af flere boliger i bestående villaejendom” ændres til ” Indretning af op til 2 boliger i bestående villaejendom”.

 

I)     § 6 stk. 1 ændres til ”Der kan etableres solenergianlæg på facader og tage f.eks. solceller og solfangere under forudsætning af at anlægget ikke har reflekterende overflade. Bestemmelsen gælder ikke for de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige bygninger”.

 

J)    Følgende ejendomme udpeges som bevaringsværdige i lokalplan H107 som følge af den nye bygningsregistrering: Gl. Strandvej 21, Gl. Strandvej 25, Gl. Strandvej 27, Gl. Strandvej 35, Kastanieallé 9, Kystvej 17B, Kystvej 27, Kystvej 29, Kystvej 1, Kystvej 3 og Strandalle 3.

 

K)   Følgende ejendomme udpeges ikke som følge af bygningsregistreringen: Gl. Strandvej 71A, Gl. Strandvej 114 og Linde allé 1.


SAGSBEHANDLING EFTER 9. SEPTEMBER 2014

Administrationen og Grundejerforeningen for Humlebæk har holdt møde

om ændringsforslagene til H107. Resultatet er, at punkterne B-E, G-K

herover er uændret. Herunder de ændrede punkter A, F og et nyt punkt

L).

 

A)  § 7 stk. 11 erstattes af: ” Det er tilladt på hver matrikel ved skræntfod at opføre én enkelt mindre bygning på maksimalt 10m2, Bygningens totalhøjde må maksimalt være 2,5 meter.”.


F) § 7, stk. 3 tilføjes følgende. ”Ved skade eller brand er det tilladt at

genopføre en bygning med samme placering, udformning og materialer”.


L)   § 7 tilføjes et nyt punkt gældende for både delområde A og B.

”Inden for delområde A og B må kun anvendes glaserede tegl med en maksimal glansværdi på 60 svarende til halvblank. ”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan H107 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer administrationen foreslår i sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014

Udvalget besluttede at udsætte sagen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 27-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.