28-04-2014 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen (V)

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Ole Bergmann (F)

Afbud

Ulla Hardy-Hansen (C)

28-04-2014 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Rasmus Østrup Møller (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Christian de Jonquiéres (C)

Hossein Armandi (D)

Helle Abild Hansen (I)

Flemming Rømer (O)

Kim E. Jensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Knud Løkke Rasmussen (V)

Lars Søndergaard (V)

Charlotte Bie (V)

Thomas Bak (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Ole Bergmann (F)

Afbud

Ulla Hardy-Hansen (C)

Nr.57 - Godkendelse af dagsordenen

Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.58 - Opfølgning på Budgetseminar 25. april - og den videre proces

Sagsnr.: 14/2972

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Med denne sag sker den formelle vedtagelse af beslutningerne på budgetseminaret 25. april 2014 vedr. budget 2015 – 18.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 25. april 2014 var årets første budgetseminar vedr. budget 2015 - 18. Administrationens budgetvurdering dannede grundlag for de politiske drøftelser.

 

I forhold til den videre proces har administrationen i sin budgetvurdering følgende anbefalinger, som danner grundlag for det videre budgetarbejde:


·         At administrationens anbefalinger 1- 7 danner grundlag for budgetoplægget til august:


  1. At Byrådet tilslutter sig den tosporede strategi som grundlag for det videre arbejde frem mod augustseminaret, herunder at der arbejdes efter et ”uændret” 2015-budget.
  2. At fagudvalgene i maj/juni drøfter mål og perspektiver på områderne med henblik på at tydeliggøre de politiske mål og udfordringer i forhold til at nå disse på de enkelte politikområder.
  3. At administrationen med udgangspunkt i drøftelserne på budgetseminaret i april og i fagudvalgene udarbejder udkast til en 2020 plan, der klart formidler den politiske vision for udviklingen af kommunen. 2020 planen skal have fokus på såvel investeringsbeho-vet som behovet for service, hvis visionerne skal nås.
  4. At 2020 planen fremlægges til drøftelse på augustseminaret.
  5. At 2020 planen udformes, så den kan udmøntes i en række konkrete politiske hensigtserklæringer i budgetaftalen for 2015. Hensigtserklæringer, der kan danne grundlag for beslutning i budget 2016.
  6. At administrationen anmodes om med udgangspunkt i de politiske visioner, at identificere og igangsætte nogle få, men større innovationsprocesser med henblik på en radikal nytænkning af dele af den kommunale opgavevaretagelse.
  7. At augustvurderingen om nødvendigt indeholder forslag til håndtering af ændrede forudsætninger og uomgængelige merudgifter.

·         At budgetmaterialerne sendes i høring i Handicapråd og Seniorråd


·         At augustseminaret i lighed med sidste år tilrettelægges, så der allerede på budgetseminaret skabes grundlag for og rum til egentlige politiske forhandlinger om Budget 2015-2018


Det bemærkes, at dagsordenspunktet er lavet inden budgetseminaret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At Byrådet godkender, at


1.    Administrationens anbefalinger 1- 7 danner grundlag for budgetoplægget til august.


2.    Budgetmaterialerne sendes i høring i Handicapråd og Seniorråd


3.    Augustseminaret i lighed med sidste år tilrettelægges, så der allerede på budgetseminaret skabes grundlag for og rum til egentlige politiske forhandlinger om Budget 2015-2018

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Administrationens indstilling vedtaget.


Gruppeformændene fremsender på partiernes vegne budgetspørgsmål til økonomichefen med frist torsdag den 15. maj kl. 12.00 som aftalt på budgetseminaret.


Det blev besluttet, at materialet til budgetseminaret medsendes referatet.

Nr.59 - Ændring af styrelsesvedtægten - Borgerrådgiver

Sagsnr.: 14/9431

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Styrelsesvedtægten for Fredensborg Kommune skal ændres som følge af beslutningen om oprettelse af en borgerrådgivningsfunktion.


Samtidig benyttes lejligheden til at få foretaget et par små ajourføringer af styrelsesvedtægten, jf. sagsfremstillingen.


Forslaget om ændring skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 24. februar 2014 at oprette en borgerrådgivningsfunktion i Fredensborg Kommune.


Det er indeholdt i Byrådets vedtagelse, at borgerrådgivningsfunktionen skal etableres efter styrelseslovens § 65e, som er gengivet i sin fulde ordlyd nedenfor under ”Retsgrundlag”.


På den baggrund foreslås følgende ændring af styrelsesvedtægten:


Ny § 24:


Der er en borgerrådgiverfunktion, der henhører under Byrådets administration.

Stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne indenfor de af Byrådet fastsatte rammer herfor, og bistår Byrådet med dettes tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmester og administration.

Stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsætter nærmere regler for dennes virksomhed


Den hidtidige § 24 bliver herefter § 25.


Styrelsesvedtægten med forslag til ændring vedlægges som bilag i sin fulde ordlyd.


Den foreslåede formulering af § 24 om en borgerrådgivningsfunktion læner sig op ad tilsvarende bestemmelser i styrelsesvedtægten for fx Helsingør Kommune, som også har etableret en borgerrådgivningsfunktion efter styrelsesloven § 65e.


De nærmere regler for borgerrådgivningens virksomhed - som skal fastsættes af Byrådet – er det tanken at udarbejde oplæg til sideløbende med den forestående proces om ansættelse af en borgerrådgiver.


Det forekommer i den forbindelse hensigtsmæssigt, at den kommende borgerrådgiver skal medvirke til udarbejdelse af reglerne således, at disse forventes forelagt Byrådet til endelig vedtagelse i de første måneder efter borgerrådgiverens tiltræden.


Ajourføring af styrelsesvedtægten

Siden vedtagelsen af den nugældende styrelsesvedtægt på byrådsmøderne i januar og februar 2014 er der konstateret behov for et par ajourføringer af styrelsesvedtægten:


  • I forhold til Udvalget for Plan, Miljø og Klima - styrelsesvedtægtens § 13, stk. 5 – tilføjes ”spildevandsplaner og vandforsyningsplaner”,

  • I forhold til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv – styrelsesvedtægtens § 18, stk. 2 – slettes denne ”pind” ”- lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel” – idet området er overført til Udbetaling Danmark.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 65e:


Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.

Stk.2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

Stk.3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Stk.4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Stk.5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Det indstilles, at den foreslåede ændring og ajourføring af styrelsesvedtægten vedtages.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.60 - Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner

Sagsnr.: 14/10629

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

For Helsingørs og Fredensborg vil sagen blive forelagt første gang på kommissionsmødet den 9. april 2014

Sagsfremstilling og økonomi

I aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen og forligspartierne fremgår det, at der i aftaleperioden skal gennemføres en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, dvs. både det statslige og det kommunale beredskab.

 

Analysen, der er udarbejdet af Deloitte, er på 696 sider og består af tre delelementer, som indledningsvis er en kortlægning af redningsberedskabet, efterfølgende en effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet afsluttende med fire scenarier for en reform af den danske beredskabsstruktur.

 

Med henblik på en effektivisering samt større robusthed og indsatskapacitet anbefales det i alle fire scenarier, at redningsberedskabet samles i større enheder rækkende fra 24 til 5 beredskabsenheder.

 

I forbindelse med den centrale aftale om redningsberedskabet i 2013 – 2014 blev analysen behandlet og der var enighed om, at der skal en yderligere konsolidering af grundlaget for en beredskabsreform.

 

På baggrund af dette blev nedsat et strukturudvalg, som har til opgave at udarbejde et konkret oplæg til en reform af redningsberedskabet.

 

Udvalget blev sammensat i oktober 2013 og skal ifølge det politisk godkendte kommissorium udarbejde et oplæg til en konkret model for en ny struktur for beredskabet. Modellen kan baseres på evt. tilpasninger af en af de fire modeller for en ny struktur for beredskabet, der fremgår af Deloittes budgetanalyse.

Modellen med tilhørende effektiviseringstiltag forventes at udmønte sig i en besparelse på et tre cifferet millionbeløb.

 

I det Nordsjællandske område har Fredensborg og Helsingør kommuner allerede etableret et fælles beredskab i et § 60 selskab efter Styrelsesloven. Yderligere har Rudersdal og Hørsholm Kommuner etableret et fælles beredskab også i et § 60 selskab efter styrelsesloven.

I dag foregår allerede et samarbejde mellem de to selskaber, idet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetager udrykningsforpligtigelsen for Nordsjællands Brandvæsen i den sydlige del af Fredensborg Kommune.

Yderligere arbejdes sammen om et fælles dykkerberedskab.

 

Det skal bemærkes, at der endvidere er iværksat en analyse med henblik på, at udvide beredskabet i Rudersdal og Hørsholm Kommuner til også at omfatte beredskabet i Allerød Kommune.

 

På baggrund af det igangværende strukturarbejde, det allerede etableret samarbejde beredskaberne imellem samt de gode erfaringer med kommunesamarbejdet vedrørende Nordforbrændingen har borgmestrene fra henholdsvis Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner på et møde den 21. februar 2014 drøftet mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab efter § 60 i Styrelsesloven.

 

Der var enighed om, at muligheden for etablering af et fælles redningsberedskab bør afdækkes.

 

I den forbindelse foreslås det, at der snarest iværksættes et indledende projekt med henblik på at afdække mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab mellem de 5 kommuner. I forbindelse med forslaget er udarbejdet et notat der nærmere beskriver indholdet i det indledende projekt samt forslag til tidsplan og det videre forløb.

 

Yderligere foreslås, at projektorganisationen sammensættes af en styregruppe bestående af kommunaldirektørerne fra de fem deltagene kommuner samt en projektgruppe bestående af de tre beredskabschefer fra henholdsvis Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen samt Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Beredskabschefen fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er procesansvarlig.

Projektgruppen etablerer de arbejdsgrupper der nødvendig for gennemførelse af procesforløbet.

 

Borgmestrene foreslår, at der etableres en projektorganisation der afdækker muligheden for at etablere et fælles redningsberedskab som dækker Allerød Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Dette analysearbejde tilrettelægges således, at der kan foreligge et egentligt beslutningsgrundlag til politisk behandling i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser i oktober 2014 og således at en ny fælles beredskabskommission vil kunne udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 og dermed kunne forestå den egentlige implementeringsproces af det nye fælles beredskab.

 

Der forlægges en identisk sag med borgmestrenes forslag i de respektive beredskabskommissioner og Byråd/kommunalbestyrelser til beslutning senest med udgangen af april måned 2014.

 

Beredskabskommissionen besluttede at følge indstillingen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At beredskabskommissionen anbefaler de 5 borgmestres forslag.

  1. At Byrådet godkender de 5 Borgmestres forslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler de fem borgmestres forslag.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.61 - Samarbejdsaftale Nordsjællands Park og Vej

Sagsnr.: 13/11667

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Borgmesteren bemyndiges til at kontakte Helsingør Kommunes borgmester, inden det kommende byrådsmøde med henblik på at drøfte tilsynets afgørelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Byråd og Helsingør Byråd godkendte på deres møder den 24. juni 2013 samarbejdsaftale for Nordsjællands Park og Vej (NPV).


Samarbejdsaftalen, herunder forslag til vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer, har i henhold til kommunestyrelseslovens § 60 været forelagt Statsforvaltningen til godkendelse.


Statsforvaltningen har nu truffet afgørelse om endelig godkendelse af aftalen.


Den endelige godkendelse indebærer enkelte ændringer i forhold til den udformning af aftalen, som de to byråd oprindeligt godkendte den 24. juni 2013.


Her følger en oversigt over indarbejdede ændringer med angivelse af den paragraf, som er ændret:


§ 3, stk. 1:

 

Sætningen ”I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende” er slettet. Statsforvaltningen har fundet, at denne bestemmelse ville indebære en fravigelse af forudsætningen om, at de enkelte deltagerkommuner skal have en, efter de konkrete forhold, rimelig indflydelse på samarbejdsvirksomhedens udøvelse.


§ 3, stk. 3, 1. pkt.:

 

Statsforvaltningen har krævet en tilføjelse omkring indkaldelse til bestyrelsesmøder, således, at den samlede bestyrelse traf beslutningen om tidspunktet for ordinære bestyrelsesmøder.


Der er således tilføjet: ”Bestyrelsen træffer i fællesskab beslutning om, hvornår der afholdes ordinære møder”.


§ 3, stk. 5:

 

Statsforvaltningen har krævet en bestemmelse om protokollering tilføjet aftalen.


Der er således tilføjet: ”Bestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen.”


Ny § 10:

 

Statsforvaltningen har fundet, at der skal være en bestemmelse om hæftelse indadtil og udadtil.


Der er således indsat ny § 10:


”Indbyrdes hæfter de deltagende kommuner efter en fordelingsnøgle, der svarer til kommunens andel af kommunernes samlede befolkningsantal, jf., § 14, stk. 4.


Stk. 2

Udadtil hæfter de deltagende kommuner solidarisk for de forpligtelser, der påhviler Nordsjællands Park og Vej”.


Vederlag til bestyrelsen

Statsforvaltningen har ved afgørelse af 2. april 2014 godkendt fast vederlag til formand og næstformand for bestyrelsen i Nordsjællands Park og Vej.


For formanden godkendes et fast årligt vederlag på kr. 70.000 til og med 2017, hvor der skal søges på ny.


For næstformanden godkendes et fast årligt vederlag på kr. 35.000 til og med 2017, hvor der skal søges på ny.


For de menige bestyrelsesmedlemmer kan der ikke godkendes fast vederlag, hvorfor vederlæggelse skal ske i form af mødediæter i henhold til § 16a i styrelsesloven, svarende til kr. 400,- pr. møde (kr. 800,- ved møder over 4 timer).


Dette giver anledning til, at samarbejdsaftalens § 3, stk. 6 foreslås udformet således:


Deltagerkommunerne fastsætter et årligt honorar for formand og næstformand, der forelægges Statsforvaltningen til godkendelse. De øvrige af deltagerkommunerne udpegede bestyrelsesmedlemmer modtager mødediæter i henhold til den kommunale styrelseslov § 16a.

 

Oplæg til revideret samarbejdsaftale med de ovenfor anførte ændringer indarbejdet vedlægges som bilag.

 

Efter endelig politisk godkendelse fremsendes samarbejdsaftalen til Statsforvaltningen.

 

Det bemærkes, at Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Der forelægges en tilsvarende sag for Helsingør Byråd i deres april-møde.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven § 60.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At samarbejdsaftalen – med de ændringer, der er indarbejdet efter Statsforvaltningens behandling - godkendes
  2. For så vit angår honoreringen af bestyrelsen drøftes dette.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Borgmesteren bemyndiges til at kontakte Helsingør Kommunes borgmester, inden det kommende byrådsmøde med henblik på at drøfte tilsynets afgørelse.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.62 - Etablering af iværksættermiljø

Sagsnr.: 14/13208

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe en principiel beslutning om at etablere et iværksætterhus fra starten af 2015 herunder den foreslåede finansiering. Endvidere skal Byrådet godkende, at aktiviteten placeres i sammenhæng med Energicentret med henblik på at opnå synergieffekter.

 

For såvel iværksætterhuset som energicentret gælder, at Byrådet skal godkende de overordnede rammer og beskrivelser af indholdet, mens henholdsvis Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget efterfølgende skal træffe beslutning om det konkrete indhold inden for disse rammer.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Administrationen indstiller, at der med virkning fra 2015 etableres et energicenter og et iværksætterhus i Fredensborg Kommune, og at dette placeres i rådhusets nordlige ende. Baggrunden er dels den beslutning, der i forvejen er truffet om et energicenter, dels et ønske om, at der i den erhvervspolitiske satsning også gøres en indsats for at forbedre vilkårene for iværksættere.

 

Energicentret blev besluttet i forbindelse med budgetforliget for 2013. Der er afsat 1 mio. kr. i 2014 til afprøvning, og 3 mio. kr. i både 2015 og 2016 til drift. Energicentret skal inspirere og motivere borgere og virksomheder til energirenovering, grøn transport og klimatilpasning. Den politiske vision er at skabe Nordsjællands Energicenter i samarbejde med nabokommuner. Dialogen med nabo­kom­muner og afprøvningen af tiltag i energicentret har vist flere gode resultater. Fx er Fredensborg udvalgt som fokuskommune for statens nye tiltag ”BedreBolig”, som skal fremme energirenovering af private boliger.

 

Samtidig har Byrådet ønsket at opprioritere kommunens erhvervsindsats, der allerede har udmøntet sig ved, at der er etableret én indgang for erhvervs­livet til Fredensborg Kommune, ligesom der er igangsat andre initiativer her­under udarbejdelsen af en erhvervsstrategi samt forberedelsen af en lang række nye indsatser på erhvervsområdet. Som et element i opprioriteringen af erhvervsindsatsen foreslås etablering af et iværksætterhus på Fredens­borg Kommunes Rådhus. 

 

For at sikre den fornødne økonomi til etableringen af et iværksætterhus foreslås det, at midlerne findes inden for rammerne af de afsatte midler til energicentret. Baggrunden herfor er, at det er vurderingen, at der er det fornødne råderum i de afsatte midler til Energicentret uden at man af den grund skal gå på kompromis med de forudsatte aktiviteter og målsætninger i centret. Endvidere foreslås det, at såvel iværksætterhuset som energicentret placeres ved siden af hinanden i den nordlige del af rådhuset, hvor der vil blive etableret en særskilt indgang. Formålet med at tænke placeringen sammen er dels, at de begge i vidt omfang vil have udadrettede aktiviteter i forhold borgere, iværksættere og virksomheder, dels at borgere og iværksættere skal kunne tilgå lokalerne uden for rådhusets almindelige åbningstid. Samtidig er der potentielle synergieffekter ved at tænke Energicentret og iværksætterhuset sammen.

 

Begge har de et fælles overordnet mål om at bidrage til fremtidens vækst og arbejdspladser i Fredensborg Kommune. En målrettet satsning på grønne investeringer og iværksættere understøtter dette formål. Yderligere har energicentret et væsentligt selvstændigt mål om at inspirere bor­gerne til energibesparelser og klimatilpasning. Dette mål nås blandt andet via samarbejde med lokale virksomheder, men også gennem andre aktivi­teter. 

 

For såvel energicenter som iværksætterhus gælder derudover som nævnt, at de begge vil have deres primære aktiviteter rettet direkte mod omverdenen, og samtidig baserer sig på opsøgende arbejde over for virksomheder og for energicentret også overfor foreninger og borgere.

 

Et centralt element i energicentret er, at der skal etableres partnerskaber med lokale og regionale virksomheder. Med en samtænkning sikres en tæt tilknytning til den nye erhvervs­serviceenhed, og dermed en bedre mulighed for et tæt samarbejde med virksomhederne. Energicentrets opsøgende arbejde over for virksom­heder kan således understøttes af kendskab til det lokale erhvervsliv. I kraft af en koordineret indsats kan energi- og iværksætterhuset bidrage til grøn vækst og en øget efterspørgsel efter grønne løsninger.

 

Endelig vil det være et fokusområde at tilbyde grønne iværksættere i Fredensborg Kommune så gode muligheder som muligt, ligesom øvrige iværksættere kan understøttes til at få en grøn profil.

 

 

Iværksætterhus

Hver 10. arbejdsplads i den private sektor er placeret i virksomheder, som er under 5 år gamle. Det er derfor vigtigt, at dette virksomhedssegment stimuleres og støttes maksimalt. En væsentlig hindring i at starte selvstændig virksomhed ligger i at få helt basale behov dækket. F.eks. kontorfaciliteter og billige lokaler. Samtidig er det ofte sådan, at personer med nye, kreative idéer ikke er specielt gode til eller interesseret i at beskæftige sig med de administrative opgaver, der er et helt centralt element for at kunne styre og udvikle sin forretningsidé. Dertil kommer, at mange iværksættere føler sig alene om de mange opgaver.

 

Etableringen af et iværksætterhus skal bidrage til at mindske de hindringer, der er for iværksættere i Fredensborg Kommune. Tanken med et iværksætterhus er således, at iværksættere gennem tilknyttede konsulenter og ”hjælp til selvhjælp” får de bedst mulige rammer for, at virksomhederne overlever og dermed skaber vækst og arbejdspladser i kommunen. Samtidig skal et iværksætterhus være et af flere elementer, der ruster Fredensborg Kom­mune til den konkurrence, der også på erhvervsområdet melder sig mellem kommuner og mellem regioner om at skabe gode rammer for arbejds­pladser og investeringer.

 

Der findes ikke i dag en systematisk opgørelse over potentialet for iværksættere i Fredensborg Kommune. Erfaringer fra andre kommuner viser, at potentialet er stort. Kommunen står overfor et uopdyrket område, hvor en proaktiv iværksætterindsats vil afklare et uudnyttet potentiale.

 

Konkret foreslås det i vejledningen af iværksætterne at inddrage konsulenter fra Væksthus Hovedstaden, som Fredensborg Kommune er medlem af. Fredensborg Kommune har allerede været i dialog med direktøren for Væksthus Hovedstaden, der har tilkendegivet sin støtte til projektet samt at det nye iværksætterhus kan være et udgangspunkt for husets konsulenter i det lokale arbejde i Fredensborg. De nærmere vilkår skal i givet fald aftales med Væksthus Hovedstaden.

 

Samtidig skal der fokuseres på den enkelte iværksætters individuelle behov. Her skal Erhvervsservice i Fredensborg Kommune og Væksthus Hovedstaden fungere som katalysator for den enkelte iværksætters behov, og indgå som fødselshjælper og senere som sparringspartner i udviklingsprocessen. Som et supplement til iværksætterrådgivningen foreslås det også at tilbyde muligheden for mentorforløb til udvalgte iværksættere. Det har man med succes gjort i andre kommuner.

 

Endelig foreslås det at undersøge muligheden for et samarbejde med Fredensborg Rotary Klub, der i 2013 etablerede et advisory board med henblik på gratis rådgivning til små- og mellemstore virksomheder.

 

Hvilke iværksættere?
Bredden i typen af iværksættere er stor. Den spænder lige fra ægteparret, der gerne vil etablere deres eget rengøringsfirma til den unge IT-interesserede, der har fået en god idé. Med andre ord er der flere segmenter i dette marked, og den støtte de ønsker varierer derfor betydeligt.

 

Administrationen foreslår derfor at målrette det nye iværksætterhus mod bestemte brancher. Dels for at skabe synergi i den daglige drift, hvor iværksætterne uformelt kan sparre indbyrdes med hinanden, dels vil en sådan målrettet indsats betyde, at huset på sigt kan være med til at skabe et miljø, der tiltrækker eksisterende virksomheder. Et oplagt segment kunne være ”GreenTech”, idet der også herved sikres en sammenhæng med den fysiske forankring med Energicentret. Konkret foreslås det derfor også at etablere et strategisk samarbejde med Det Grønne Iværksætterhus på Risø i Roskilde. I givet fald indledes dialog med Det Grønne Iværksætterhus herom herunder muligheden for at etablere en mentorordning.

 

Det er ikke givet, at der på alle tidspunkter er iværksættere med en ”GreenTech profil til det antal pladser, som påtænkes i det nye iværk­sætterhus. Derfor foreslås, at der også gives plads til andre iværksættere, der har eller ønsker en grøn profil uden at være inden for ”Green Tech” branchen.

 

Hvor mange iværksættere?

Det er en logistisk stor opgave at etablere et velfungerende iværksætterhus. Samtidig bevæger kommunens sig ud på ubekendt grund, ligesom der er en øvre grænse for, hvor mange iværksættere, der har den profil, som anbefales. Administrationen foreslår derfor, at der i første fase etableres 4-5 iværksætterpladser med adgang til de nødvendige faciliteter i form af møderum, computere, printeres osv. Bliver ordningen en succes kan man evt. udvide antallet af pladser på et senere tidspunkt. Der skal jf. erhvervsfremmeloven betales leje for pladserne.

 

Hvor længe?

Tanken med et iværksætterhus er, at de nye virksomheder sikres de bedst mulige vilkår for at klare den første vanskelige tid. Det er således ikke hen­sigten, at den enkelte iværksætter skal være fysisk placeret i huset i længere tid. Omvendt skal ordningen også være tilstrækkelig attraktiv for iværk­sæt­teren, og der skal samtidig være den nødvendige tid til at finde sine egne ben. Koblet med erfaringer fra andre lignende ”huse” anbefales det, at til­byde domicil til iværksætterne i præliminært 3-6 måneder. Herefter er det op til en nærmere og helt konkret vurdering om aftalen skal forlænges. Jo mere videnstunge iværksættervirksomheder, der tiltrækkes, des længere må det forventes, at de skal huses.

 

 

Juraen
Det fremgår af Erhvervsfremmelovens § 12, at kommunen kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Bestemmelsen giver en række eksempler på hvilke erhvervsserviceaktiviteter, kommunen kan tilbyde. Det er vigtigt, at konkurrenceforvridning undgås, og kommunens aktiviteter på området må ikke rette sig mod at gennemføre aktiviteter i den enkelte virksomhed, der også udbydes af private aktører. Eksempelvis er det lovligt for kommunen at finansiere generel rådgivning om regnskabsmæssige forhold, med det vil ikke være lovligt at finansiere revisorregnskabsarbejde i den enkelte virksomhed.


Det er lovligt for kommunen at opføre, indrette og drive iværksætterhuse. Det er dog en betingelse, at der ikke i området findes tilsvarende private iværksætterhuse, og at der ikke er mulighed for gennem private initiativer at tilvejebringe lokaler til lokale iværksættere. I forhold til sidstnævnte vurderer administrationen, at dette pt. Ikke er tilfældet, idet et sådan privat initiativ ikke eksisterer i dag.

 

 

Økonomi

Af de afsatte midler på kr. 3 mio. om året i 2015-2016 foreslås en rammemodel, hvor der til iværksætterhuset afsættes 0,8 mio. kr. og til energicentret 1,5 mio. kr. De resterende 0,7 mio. kr. reserves til fælles omkostninger og fælles initiativer herunder eventuelt muligheden for at ansætte en fælles projektleder til at varetage den daglige drift.

 

 

 

 

 

 

Bevilling

Etablering  af Iværksættermiljø

Bevilling: For 2015 og 2016 afsættes der et årligt budget på 0,8 mio. kr. til Iværksætterhuset og 0,7 mio. kr. til fælles udgifter. Finansieringen sker gennem en reduktion af budgettet til Energicenteret, som herefter har et budget i 2015 og 2016 på 1,5 mio. kr. årligt. 

Beløb i 1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

Energicenter

0

-1.500

-1.500

0

Iværksætterhus

0

800

800

0

Fælles udgifter

0

700

700

0

I alt

0

0

0

0

Retsgrundlag

Lov om erhvervsfremme

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Byrådet principgodkender, at der som beskrevet etableres et iværksætterhus fra 2015
  2. At iværksætterhuset fysisk placeres i sammenhæng med Energicentret på rådhuset– bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter.
  3. At fagudvalgene efterfølgende godkender det konkrete indhold i iværksætterhuset og Energicentret inden for de rammer, der er beskrevet i nærværende sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at ”inden for de rammer, der er beskrevet i nærværende sag” i punkt 3 udgår.


I forhold til punkt 2 ændres indstillingen til: At iværksætterhuset placeres i sammenhæng med energicenteret med henblik på at opnå synergieffekter.


Finansieringen for 2017 og frem drøftes ved de kommende budgetforhandlinger.


Der arbejdes desuden for, at følgende kommuner inviteres til at deltage i Energicenteret: Hørsholm, Allerød, Helsingør og Rudersdal.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.63 - Projekt Karlebo

Sagsnr.: 14/14111

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Socialdemokratiets byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”Kroen, idrætsforeningen, spejderne, kirken, børneinstitutionen og skolen får Karlebo til at hænge sammen og den årlige Karlebo Sommerfest viser frivilligheden fra sin allerbedste side. Det aktive medborgerskab skal styrkes.

Målet er at tiltrække børnefamilier og bevare den attraktive natur med åbne landskaber


Skolen i Karlebo er et væsentligt omdrejningspunkt for en fortsat udvikling af landsbyen Karlebo, som attraktiv for nye familier.

Socialdemokraterne støtter og går ind for:

• Karlebo Skole

• Overnatningsmuligheder til kroen

• En mindre udbygning af byen – nænsomt

• Gode faciliteter til bevægelse både inden og udendørs

• Et motionsrum i tilknytning til skole og Børnekulturhuset

• Åbne motionsrum i naturen og afmærkede stier

• Bevarelse af landsbypræget

• Gode skolestier og – veje
• Skolebus og god offentlig trafik

• Udviklingsmuligheder for hestesport


Socialdemokraternes politik for landområder og landsbyer:

Der er mange, der bor i landområderne og i vore landsbyer, og endnu flere, der gerne vil bo der. Den korte afstand til metropolen København og øvrige større byer og kulturtilbud, gør utvivlsomt, at det er attraktivt at bo i landområdet her i Nordsjælland.


For mange er det den tættere tilknytning til naturværdier, for nogle, at man føler sig godt tilpas med et mindre og overskueligt samfund, samt at priserne på en bolig i landområderne ofte er mere attraktiv end i byerne, andre er vokset op i landsbyen og kunne slet ikke forestille sig at bo andre steder.

Socialdemokraterne i Fredensborg ønsker at de kulturværdier, der ligger i landsbyer, det åbne land, strandene, skove, sø og vådområder beskyttes, så det også i fremtiden vil være attraktivt at slå rod i landområdet.

Vi er åbne overfor mindre udviklingsmuligheder for for eksempel Karlebo Landsby, udviklingsmuligheder, der hovedsaligt skal ske som ”huludfyldning og indenfor de lokalplanlagte landsbyafgrænsninger. Det vil kun i helt særlige tilfælde være muligt, at inddrage yderligere landområder i Landsbyafgrænsningen. Men vi ønsker også, at der er mulighed for

Aktiviteter i både landområderne og i landsbymiljøerne.

Levende landsbymiljøer er afhængig af rodfæstet i det nære fællesskab, og derfor vil vi understøtte et aktivt kultur- og idrætsliv i landsbyerne, blandt andet ved støtte til mindre forsamlingshuse ud fra krone til krone princippet.


Vi ønsker, at styrke mulighederne for at etablere mindre virksomheder i tilovers blevne bygninger, eller som delaktivitet i eksisterende huse i landsbyerne, forudsat, at der er bolig tilknyttet erhvervet. I Karlebo landsby er kroen et væsentligt aktiv i en fortsat levende landsby, og der skal være mulighed for at udvide kroens erhvervsmuligheder, herunder overnatningsmuligheder.

Uanset om det er i tiloversblevne landbrugsbygninger, eller som delaktivitet i eksisterende huse i landsbyerne, er det virksomhederne, der indpasses i området. Området skal ikke indpasses i virksomhederne.


Støjende og forurenende virksomheder skal ikke have mulighed for at etablere sig, og enhver bygningsændring/-udvidelse skal ske i respekt for det landsbymiljø, og den byggestil der er i området i forvejen.”

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Til drøftelse.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Byrådet vedtog med henvisning til Kommuneplan 2013, at der arbejdes for en balanceret udvikling af Karlebo Landsby med respekt for det omgivende miljø med det formål at tiltrække børnefamilier og bevare den attraktive natur. I den forbindelse ønsker Byrådet at understøtte, at der fortsat vil være et lokalt skoletilbud i Karlebo. Den konkrete udmøntning i forhold til ovennævnte forberedes i de respektive fagudvalg - Plan, miljø og klimaudvalget og i Børne- og Skoleudvalget.


At administrationen anmodes at prioritere ovennævnte lokalplanarbejde og indlede dialog med Naturstyrelsen om udviklingsmulighederne i Karlebo, herunder for ejendomme i transportkorridoren.

Nr.64 - Forslag til prioritering af lokalplan for Karlebo by

Sagsnr.: 14/14111

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Venstres byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”Gældende lokalplan for Karlebo by blev vedtaget i 1985. Siden er der ikke gennemført væsentlige revisioner eller ændringer i denne.


Der er behov for en revision af den 30 år gamle lokalplan, således at byen og lokalområdet gives mulighed for at udvikle sig.”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunens Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Venstres byrådsgruppe indstiller:

  1. At det vedtages, at en ny lokalplan for Karlebo har høj prioritet.
  2. At sagen oversendes til Plan, Miljø- og Klimaudvalget til videre behandling.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Venstre trak sagen, fordi emnet blev drøftet under punkt 63.

Nr.65 - Karlebo skole (Fredensborg Vest)

Sagsnr.: 14/14134

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Venstres byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”Der er blandt forældre og borgere i landdistriktet opstået tvivl om, hvorvidt kommunen bakker Karlebo skole (Fredensborg Vest) fuldt og fast op. Årsagen hertil er rygter i forældrekredsen om, at det er særdeles vanskelligt for forældre, at få overflyttet eller indskrevet børn fra andre skoledistrikter på skolen.


Karlebo skole i sin egenskab af lokal folkeskole har en unik funktion i forhold til kommunens øvrige skoler, idet den er det primære samlingspunkt for en meget stor del af landdistriktet. Karlebo skole er således alfa omega i forhold til at fastholde et aktivt foreningsliv, fastholde borgerne, samt lokalt funderede virksomheder.


Karlebo Skoles unikke betydning for nærområdet må således ikke undervurderes, og skolen bør fra politisk og administrativt hold understøttes mest muligt.”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Venstres byrådsgruppe indstiller:

  1. At Karlebo Skole understøttes på linje med kommunens øvrige skoler på kommunens hjemmeside, samt i dialogen med borgerne.
  2. At administrationen aktivt skal promovere Karlebo skole som en tryg skoleenhed til hvilken børn, der så længe der er plads i de enkelte klasser, kan indskrives i og overføres til uden skelen til hjemskoledistrikt.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Byrådet anmoder Børne – og Skoleudvalget om at drøfte de nævnte forhold.

Nr.66 - Legeplads ved Rolfsvej i Nivå

Sagsnr.: 13/36927

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om legeplads ved Rolfsvej i Nivå.

Sagsfremstilling og økonomi

Plan-, Miljø og Klimaudvalget behandlede senest den 20. januar 2014 ansøgning fra grundejerforeningen Niverød Park Syd om (gen)etablering af legeplads ved Rolfsvej i Nivå.


Udvalget vedtog at anmode administrationen om at undersøge mulighederne for en vederlagsfri overdragelse til grundejerforeningen, alternativt en vederlagsfri brugsret.


Baggrund for sagen

Ved Rolfsvej blev der omkring 1970 anlagt en legeplads, samtidig med anlæggelsen af boligområdet Niverød Park Syd. Det var en relativt lille legeplads med at areal på ca. 350 m² med et legehus, gynger, rutsjebane, sandkasse og vippedyr.

 

Legeredskaberne blev i sommeren 2013 fjernet, idet legeredskaberne og faldunderlaget var udtjent og ikke levede op til sikkerhedsstandarderne for legepladser. Beplantningen som omkranser legepladsen er bevaret.

 

Grundejerforeningen Niverød Park Syd søgte i efteråret 2013 om penge til at (gen)etablere legeredskaber på legepladsarealet ved Rolfsvej.

 

Ansøgningen om legepladsredskaber

Grundejerforening Niverød Park Syd ønsker etablering af en legeplads med legeredskaber der henvender sig til aldersgruppen 3-12 år, og hvor der er mulighed for forældrenes deltagelse ved fitness aktiviteter. De ansøgte legepladsredskaber mv. beløber sig ifølge foreningen til kr. 237.500 inkl. moms i anlæg. Hertil kommer drift, som administrationen skønner vil ligge på ca. 15.000 kr. årligt ekskl. moms.

 

Mulighed for overdragelse til grundejerforeningen

Legepladsen ligger på en grund, der i kraft af sin størrelse på mere end 10.000 kvm er omfattet af reglerne om offentligt udbud. Det vi i princippet være muligt at foretage udstykning af legepladsarealet på ca. 350 kvm med henblik på overdragelse til grundejerforeningen, men grundejerforeningen er ikke interesseret i en overdragelse.

 

Grundejerforeningen Niverød Park Syd meddelte den 1. marts 2014 Fredensborg Kommune, at Grundejerforeningen ikke ønsker en overdragelse af området, men en genetablering af legepladsen til brug for områdes børn og unge, til gavn for sammenhold og fællesskabet i området.

 

Grundejerforeningen påpeger i deres brev af 1. marts 2014 blandt andet, at vedligeholdelsespligten på det grønne areal langs foreningens område (og herunder legepladsen) påhviler Fredensborg Kommune.

 

Generelt om legepladser i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune har generelt ikke kommunale legepladser ved boligområder. Legepladser i boligområder drives og vedligeholdes ofte af boligforeninger eller grundejerforeninger, hvor ejerskabet til legepladsen er størst. Fredensborg Kommune har koncentreret sin indsats på legepladser ved skoler og daginstitutioner hvor mange børn leger hver dag.

 

Der har i Fredensborg Kommunes tid visse steder i kommunen eksisteret små, lokale legepladser. Disse er i de seneste år blevet sløjfet eller omlagt med henblik på en mere effektiv drift, idet der ikke på noget tidspunkt har været afsat midler til vedligehold af legeredskaber eller faldunderlag på legepladser på de små, lokale legepladser – herunder legepladsen ved Rolfsvej.

 

Legepladser skal overholde Dansk Standard for legepladsredskaber (der er ikke samme krav til fitness redskaber), og der skal føres årligt sikkerhedstjek på redskaberne. Faldsandet omkring legepladsredskaber er et yndet sted for ræve og katte at besørge, og det betyder, at der skal føres jævnligt tilsyn med at faldunderlaget for at sikre at det er rent. Det er ejeren af legepladsen, der har ansvaret for at den lever op til sikkerhedskravene.

 

Administrationens bemærkninger og vurderinger

Fredensborg Kommune vedligeholder det grønne areal langs grundejerforeningens område med klipning og slåning af græs mm. Der er ikke tinglyste forpligtelser til at opretholde legepladsen. 

 

Administrationen anbefaler at ansøgningen om legeplads- og fitnessredskaber ikke imødekommes. Det er administrationens opfattelse at de kommunale ressourcer til anlæg og drift af legepladser fortsat bør målrettes skoler og institutioner, hvor etablering og forbedringer af legepladser kommer mange brugere til gode.

Bevilling

Der er ikke afsat anlægs- eller driftsmidler til legepladser udenfor skoler og institutioner.

Kompetence

Plan-, Miljø og Klimaudvalget.

Indstilling

1.    At ansøgningen om legeplads ikke imødekommes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Udvalget traf beslutning om, at udvalget er indstillet på at retablere legepladsen, dog under forudsætning af, at den fremtidige vedligeholdelse påhviler grundejerforeningen. Finansieringen søges tilvejebragt dels ved ansøgning af fondsmidler dels ved at forelægge finansieringsspørgsmålet for Økonomiudvalget dog med maximalt kr. 200.000.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Økonomiudvalget besluttede at anbefale Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets anmodning om 0,2 mio. kr., med den forudsætning, at grundejerforeningen fremadrettet selv forestå alt vedligeholdelse, hvilket også gælder evt. fremtidig genetablering af legepladsen og afledte omkostninger hertil.


Det foreslås, at de 0,2 mio. kr. finansieres af anlægsreserven.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:


For stemte: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A) Charlotte Sander (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Hossein Armandi (D), Ole Bergmann (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V) Henriette Brandt Pedersen (Ø)


Imod stemte:1 Helle Abild Hansen (I)


Undlod at stemme: 0


Forslaget blev vedtaget.

Nr.67 - Hastighedsdæmpende foranstaltninger gennem Søholm

Sagsnr.: 12/52583

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for ændring af hastighedsdæmpende foranstaltninger gennem Søholm.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

For ca. 10 år siden blev der efter ønske fra borgere i Søholm etableret paddehattebump på Humlebækvej. Senere er der etableret indsnævringer, for at få plads til en dobbeltrettet cykelsti samt 40 km/t zone. Løsningen med cykelsti og 40 km/t zone er etableret af trafiksikkerhedsmæssige hensyn og fordi strækningen betjenes af busser.


Fremkommeligheden ønskes forbedret da Humlebækvej er klassificeret som en fordelingsvej. En fordelingsvej skal tilgodese både fremkommelighed og trafiksikkerhed.


Strækningen med hastighedsdæmpende foranstaltninger er i dag ca. 1000 m lang. Ønsket er, at strækningen gøres kortere for at tilgodese fremkommeligheden, samtidig med at de trafiksikkerhedsmæssige forhold sikres.

Miljø- og Teknikudvalget har tidligere besluttet, at paddehattebumpene skal erstattes af ”blødere” pudebump og der er i den forbindelse kigget på strækningen som helhed.


Miljø- og Teknikudvalget besluttede på mødet d. 15. august 2013, at der udarbejdes et projektforslag med konkret udformning af den samlede strækning gennem Søholm.


Det tidligere Trafiksikkerhedsudvalg har vedtaget følgende principper for udformning af strækningen:

  • Strækningen med fartdæmpning reduceres fra ca. 1000 m til ca. 600 m
  • Paddehattebump fjernes eller erstattes
  • De to busstop placeret i en indsnævring, så biltrafikken skal vente på bussen ved busstoppestedet flyttes således at biltrafikken kan passere en holdende bus i ét spor
  • 1 indsnævring fjernes
  • 1 hævet flade fjernes
  • 5 indsnævringer og midterhelle bevares

Projektforslag

Kommunens rådgiver er fremkommet med et forslag, der reducerer strækningen med hastighedsdæmpende foranstaltninger til 600 m. I nedenstående tabel fremgår ændringerne på strækningen (fra øst mod vest).


Eksisterende foranstaltning og skiltning

Ændring

Byzonetavle

Flyttes 80 m mod vest

40 km/t tavle

Flyttes 80 m mod vest

1. Paddehattebump

Fjernes

2. Forsætning

Bevares

3. Indsnævring

Bevares

4. Indsnævring

Fjernes

5. Hævet flade i krydset med Søholmvej

Fjernes

6. Indsnævring

Bevares

7. Indsnævring med busstop

Indsnævring fjernes

8. Paddehattebump

Fjernes eller erstattes

9. Indsnævring med busstop

Indsnævring fjernes

10. Midterhelle

Bevares

40 km/t tavle

Flyttes mod øst til efter indsnævring (6)


Disse ændringer sikrer, at der stadig er hastighedsdæmpet på det stykke der er tæt bebygget og samtidig øges fremkommeligheden samlet set på strækningen.


Realisering af ændringerne vil overslagsmæssigt koste kr. 500.000,00 uden moms og rådgivning. Ombygningen vil kunne realiseres i 2014. Udgifterne til udførelse foreslås afholdt inden for eksisterende ramme afsat til trafiksikkerhed.

Bevilling

Udgiften til sagen foreslås afholdt inden for rammerne af bevilling til Trafiksikkerhed.

Retsgrundlag

Vejloven og Fædselsloven

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At projektet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Administrationens indstilling vedtaget efter afstemning, idet det forudsættes, at politiet godkender projektet trafiksikkerhedsmæssigt.


8 stemte for: A, B C, O og V


1 stemte i mod: F.


Flemming Rømer (O) begærede sagen i Byrådet for så vidt angår finansieringen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling, med den bemærkning, at økonomiudvalget anbefaler, at projektet finansieres af anlægsreserven.


Helle Abild Hansen (I) og Ole Bergmann (F) stemte imod.


Flemming Rømer frafalder anmodningen om, at sagen skal i byrådet, men sagen skal behandles i byrådet, da der er tale om en anlægsbevilling.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning:



For: 23 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A) Charlotte Sander (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquiéres (C), Hossein Armandi (D), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Imod: 2 (Ole Bergmann (F), Helle Abild Hansen (I))


Undlader: 1 (Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Det besluttes, at de fornødne bilag vedlægges referatet.

Nr.68 - Høring af tillæg nr. 5 til spildevandsplanen

Sagsnr.: 12/4059

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2020 og beslutning om at sende forslaget i offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

På ejendommen Mølledammen 20 findes Brønsholmdalgrøften, der modtager store mængder regnvand fra især Hørsholm Kommune og i mindre grad Fredensborg Kommune. Vandløbet danner kommunegrænse mellem de 2 kommuner og udmunder i Donse å ved Brønsholmdalsvej.


Oplandet til Brønsholmdalgrøften er stort og har en høj befæstelsesgrad. Samtidig er volumenet af grøften lille, og der er flere gange i årenes løb observeret oversvømmelser langs grøften. Oversvømmelserne har berørt bebyggelsen på Mølledammen 20 og enkelte boliger i byggeriet Boelsvang i Hørsholm Kommune. Problemerne i Boelsvang er siden søgt forebygget ved bedre afledning af vand fra Ådalsvej, men det er usikkert om denne løsning er tilstrækkelig.


Fredensborg og Hørsholm Kommune har anmodet forsyningsselskaberne om at finde en løsning, der tilbageholder regnvandet og mindsker risikoen for oversvømmelser langs grøften. Dette kan gøres ved at udnytte en tinglysning, som giver Fredensborg og Hørsholm Kommune ret til at etablere et regnvandsbassin på Mølledammen 20.


Forslag til tillæg nr. 5 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 skal gøre det muligt, at udnytte denne tinglysning. Herefter vil kommunerne overdrage retten til Hørsholm Vand, der vil etablere og drive bassinnet. I den forbindelse skal Fredensborg Kommune meddele udledningstilladelse fra regnvandsbassinet til vandløbet.


Etablering og dimensionering af regnvandsbassiner skal opfylde en række skærpede krav, når de udleder vand til vandløb som Donse- og Usserød å, der er hydraulisk overbelastede. Den nødvendige bassinvolumen er opgjort til ca. 3.200 m3. Hørsholm Vand har dog anmodet om, at man nedsætter kravet til 800 m3, idet de anslår, at de 3.200 m3 bassinvolumen vil koste mellem 15-20 mio. kr. at anlægge. Samtidig har Hørsholm Kommune foreslået en løsning, hvor der laves et større udløb fra grøften til Donse å og Usserød.  Dette har administrationen i Fredensborg Kommune dog afvist, idet det ikke er foreneligt med kommunens hensigt om at tilbageholde vandet i oplandet til Usserød å.


Løsningen i sagen er blevet, at Hørsholm Vand får tilladelse til her og nu at etablere et overjordisk bassin med et volumen 800 m3, men at tilladelsen bortfalder efter 4 år, således at inden for de 4 år skal findes en løsning, der modsvarer de resterende 2.400 m3 bassinvolumen.


Administrationen vurderer, at dette er en afbalanceret løsning, der både tager hensyn borgere på begge siden af kommunegrænsen samt Hørsholm Vands økonomiske interesser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Sagen sendes i ekstern høring i 8 uger.

Elektroniske bilag

Udkast til tillæg nr. 5 til spildevandsplan.

Indstilling

1.    At udkast til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen 2011-2020 godkendes og sendes i 8 uger offentlig høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget tilskynder til at det endelige projekt fremmes mest muligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.69 - Forslag til lokalplan H106 - for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand

Sagsnr.: 14/8585

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan H106 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand samt tillæg nr. 5 til kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune og Grunderforeningen for Humlebæk har haft et ønske om at udarbejde en ny lokalplan for området med bestemmelser som skal sikre områdets karakter af villaområde bl.a. med fastsættelse af en byggelinje mod skrænttop for de ejendomme i lokalplanområdet som har adgang til Øresund svarende til byggelinjen i den oprindelige deklaration som var gældende i området fra 1901 frem til 2001.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Grundejerforeningen for Humlebæk og Fredensborg Kommune.

 

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet omfatter en del af det eksisterende villaområde med 156 matrikler mellem Louisiana og Bjerre Strand. Lokalplanområdet udgør ca. 21, 3 Ha. Området svarer til § 5 i byplanvedtægt for Humlebæk Nord I og II fra 1953. Lokalplan H106 skal derfor erstatte bestemmelserne i byplanvedtægtens § 5.

 

Lokalplanforslaget fastlægger uændret områdets anvendelse til boligformål i form af villabebyggelse. Der er mulighed for at drive liberalt erhverv som der på almindeligvis kan drives fra egen bolig.

 

Bevaringsværdige bygninger

Indenfor for lokalplanområdet findes en række bygninger med høj og middel bevaringsværdi. Det er bygninger med en SAVE-værdi mellem 1 til og med 4, som udpeges i lokalplan H106 som bevaringsværdige bl.a. med et forbud mod nedrivning.

 

Byggelinje mod skrænttop

En deklaration tinglyst i 1901 som omfattede ejendommene mod Øresund ophørte i 2001. Den sikrede, at der ikke måtte bygges nærmere skrænttop end 20-30 alen (12,6-18,6 meter). Størstedelen af ejendommen ved Gl. Strandvej, og Kystvej overholder den tidligere deklarations bestemmelse om minimum 20 alen = 12,6 meters afstand til skrænttop. På enkelte ejendomme er der dog bygget og opført anlæg tættere på skrænten, og i visse tilfælde helt ud på den markante kystskrænt.

 

Lokalplanforslag H106 genindfører byggelinjen i området, som skal sikre at byggeri og anlæg ikke etableres nærmere skrænttop end 12,6 meter. Byggelinjebestemmelsen vil gælde for fremtidigt byggeri og anlæg. Det eksisterende byggeri og anlæg, som er etableret lovligt, bliver således ikke berørt af lokalplanbestemmelsen om byggelinje.

 

Beskyttelse af kystskrænterne

Lokalplanforslag H106 indeholder et forbud mod terrænregulering samt etablering af byggeri eller anlæg på kystskrænterne. Formålet er at sikre og bevare de markante kystskrænter i området.

 

Byfortætning

Ud fra et bæredygtighedsprincip bør udbygning af bysamfundene ske ved fortætning og i mindre grad ved udvidelse. En del af lokalplanområdet er i henhold til Kommuneplan 2013 udpeget som stationsnært område, og der gives principiel mulighed for byfortætning på nogle af de største ejendomme i delområde A. Byfortætning på en ejendom kan være indretning af flere boliger i bestående villaejendomme, dobbelthuse eller ved udstykning. I Lokalplanforslagets § 4 er angivet principper for byfortætning samt krav til mindstegrundstørrelser.

 

Inden for lokalplanområdet vil der på ca. 20% af grundene være mulighed for byfortætning, men mulighederne på de enkelte grunde afhænger af de faktiske forhold. Da området i dag er et fuld udbygget boligområde vurderes byfortætningen at ske langsomt, og gennem en lang årerække.

 

Klimatilpasning

I henhold til Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan 2014-2017 skal risikoen for afledte oversvømmelser vurderes ved planlægning for byfortætning. Det eksisterende villaområde ligger i lavrisikoområdet i forhold til skadevoldene oversvømmelser vurderet ud fra Kommunes vidensniveau i marts 2014. I henhold til Kommuneplan 2013 skal der ved byfortætning sikres, at grønne områder og friarealer bevares. Derfor indeholder § 7 en bestemmelse om et maksimalt bebygget areal for den enkelte ejendom, som netop skal sikre friarealer.

 

Lokalplanforslaget indeholder en kort information omkring kystsikring og et par eksempler på hjemmehørende plantearter som i kraft af deres rodnet er vedegnede til at plante på kystskrænterne for bl.a. at mindske risici for jordskred ved kraftig regn.

 

Kommuneplan 2013

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for område HB 04, idet der fastlægges selvstændige bebyggelsesprocenter for de to delområder A og B. Der er derfor i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et tillæg nr. 5 med et nyt rammeområde HB43, som indgår som en del af lokalplanforslaget.

 

For rammeområde HB 43 – for en del af parcelhusområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand fastsættes følgende rammer for indholdet af lokalplaner:

 

  • Anvendelse – Boligformål. 
  • Max. bebyggelsesprocent på 30 for den enkelte ejendom i delområde A og 20 for den enkelte ejendom i delområde B.
  • Max. højde 1 etage med udnyttet tagetage.

 

Andet:

 

a)    Stranden langs Øresund skal være offentlig tilgængelig

overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

b)    Hvor det er muligt etableres stier fra vejnettet til stranden.

c)    Karakteristiske bygninger og bymiljøer bevares.

 

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Borgerinddragelse

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes onsdag den 28. maj 2014 kl. 17-19.00 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanforslag H106 samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 offentliggøres

Indstilling

  1. At forslag til lokalplan H106 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand samt tillæg nr. 5 til kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.

  1. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Det bemærkes, at lokalplanen skal benævnes H107.


Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget ønsker en præcisering af afsnittet omkring offentlig tilgængelighed til strand.


Udvalget stemte om forslag om forbud mod reflekterende tage ved nybyggeri og tagudskiftning.


For stemte 7: A, B, C, F og O.


I mod stemte 2: V.


V ønsker tilført protokollen, at V ønsker at borgerne selv skal bestemme, hvilket tagmateriale, der skal anvendes.



Forslaget om forbuddet er dermed en del af udvalgets indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling, idet det præciseres, at Naturbeskyttelseslovens bestemmelser iagttages fuldt ud.


Flemming Rømer (O) foreslog, at reflekterende tagmateriale kan godkendes, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved nabohøringen


For stemte 5: Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Ulla Hardy Hansen (c), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V).


Imod stemte 5: Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Lars Simonsen (B) Ole Bergmann (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø).


Thomas Lykke Pedersen (A) undlod at stemme.


Forslaget faldt således.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget


Flemming Rømer (O) foreslog, at reflekterende tagmateriale kan godkendes, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved nabohøringen.


For stemte: 13 (Christian de Jonquiéres (C), Hossein Armandi (D), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V))


Imod stemte: 12 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Ole Bergmann (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Undlader: 1 (Thomas Lykke Pedersen (A))


Forslaget er vedtaget.

Nr.70 - Forslag til Lokalplan F110 - For ejendom ved Slotsgade i Fredensborg

Sagsnr.: 10/20908

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan F110 – For ejendom ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede i april 2013 at igangsætte en lokalplanproces for ejendommene Slotsgade 2A/2B i Fredensborg, med henblik på at give mulighed for etablering af et nyt énfamiliehus samt for etablering af dobbelthus i stedet for det eksisterende baghus. Dette under forudsætning af, at vejadgangen til det nye énfamiliehus sker fra Skippers Allé.


Efterfølgende har det daværende Plan og Klimaudvalg i august 2013 besluttet, at den maksimale størrelse for énfamiliehuset fastsættes til 350 m2 og 300m2 for dobbelthuset, forudsat at dobbelthuset ikke placeres nordligere end den eksisterende naboejendom Østrupvej 4.


Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.


Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, med det formål at tage højde for de arkitektoniske/ udseendemæssige og miljømæssige konsekvenser for området, herunder at bevare Slotsgade-områdets arkitektoniske/ kulturhistoriske kvaliteter og struktur med grøn beplantning mellem bygningerne og langs vejen.


Bebyggelsens omfang og placering

Den eksisterende bebyggelse omfatter et forhus og et baghus, samt en garagebygning. Den nuværende bebyggelsesprocent er på hhv. 6,3% og 16,9% for de to ejendomme og 8,8% for lokalplanområdet under et. I lokalplanforslaget holdes bebyggelsesprocenten for det samlede lokalplanområde væsentligt under 25 %, der gælder for det omkringliggende boligområde.


Lokalplanen fastlægger, at der kan opføres ét nyt enfamiliehus på maksimalt 350 etagemeter. I forbindelse med baghuset kan der om- eller nybygges til et dobbelthus, med et samlet etageareal på maksimalt 300 m2.


Endvidere fastlægges, at bygningerne maksimalt må opføres i 1 etage med udnyttet tagetage og en totalhøjde på 8,5 m.


For énfamiliehuset fastlægges, at bebyggelsen skal opføres i niveauplan kote 28,5 m. og at bebyggelsens grundplan (fodaftryk) ikke må overstige 250 m2. 


Da enfamiliehuset placeres på lavere terræn end det eksisterende byggeri, er det administrationens vurdering, at énfamiliehuset ikke kommer til at dominere over den fredede Villa Gallina eller gadebilledet i Slotsgade.

Ved at fastsætte et maksimalt bebygget areal på 250 m2 for énfamiliehuset sikres det, at bygningsvolumenet/ bygningens proportioner harmonerer med områdets øvrige bebyggelse


Da dobbelthuset placeres umiddelbart bag Villa Gallina, i samme terrænhøjde, er det væsentligt at bygningen ikke bliver for visuelt dominerende i forhold til den fredede Villa Gallina. Lokalplanen fastlægger derfor, at dobbelthuset ikke må placeres nordligere end den eksisterende gavl på nabobebyggelsen Østerupvej 4.


Vejbetjening

Den nuværende vejbetjening til Villa Gallina og den bagvedliggende bolig sker fra Slotsgade.


Lokalplanen fastlægger, at Villa Gallina og dobbelthuset vejbetjenes via eksisterende overkørsel fra Slotsgade, mens det ny énfamiliehus skal vejbetjenes via en ny overkørsel fra Skipper Allé. Vejbetjening af det nye énfamiliehus via Skipper Alle sikrer, at Slotsgade påvirkes mindst muligt af den nye udstykning og bebyggelse.


Bæredygtighed

Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.


Lokalplanen vil sikre at nybyggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015.


Kommunens oversvømmelseskort udpeger den nordvestlige del af ejendommene Slotsgade 2A/2B, som område med risiko for oversvømmelse. Lokalplanen fastlægger i overensstemmelse med kommuneplanen, at nybyggeri placeres uden for risikoområdet i en højde, der tillader afledning til kloak.


Af samme årsag, er det ikke hensigtsmæssigt, at skabe mulighed for LAR (lokal afledning af regnvand) løsninger på grunden.


Nybyggeri er omfattet af byggereglementets krav til lavenergibebyggelse.

Lokalplanen vil sikre, at nybyggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015.


Kommuneplan 2013

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområderne FB03 og FR01 som fastlægger følgende rammer for lokalplanlægningen:


For FB03 gælder:

•        Boligområde

•        Anvendelse blandet boligformål, åben-lav, samt tæt-lav bebyggelse.

•        Max. Bebyggelsesprocent 30 % for den enkelte ejendom.

•        Max. 1 etage med udnyttet tagetage for åben-lav og 2 etager for tæt-lav.

•        Karakteristiske bygninger og bymiljøer skal bevares.


For FR01 gælder:

•        Rekreativt grønt område

•        Anvendelse offentligt formål, grønt område.

•        Området friholdes for anden bebyggelse og indretning end den, der knytter sig til områdets anvendelse som grønt område.


Lokalplanforslaget er i strid med bestemmelserne for rammeområde FR01,da anvendelsen er fastlagt til rekreativt grønt område. For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig fremlagt et tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013, hvor afgrænsningerne af rammeområde FB03 og FR01 ændres.


Eksisterende lokalplan

Lokalplanområdet er på nuværende tidspunkt omfattet af Lokalplan F30 – for et område omkring Slotsgade i Fredensborg, hvor det udgør en del af område A (boligområde til åben/ lav bebyggelse) og F2 (grønt område). Ved den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af nærværende lokalplanforslag aflyses Lokalplan F30 for det område, der er omfattet af den nye lokalplan F110.


Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.


Borgermøde

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes onsdag den 21. maj 2014 kl. 17.30 -19 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan F110 samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i 8 uger.

Indstilling

  1. At forslag til Lokalplan F110 – For ejendom ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Lars Søndergaard (V) stillede forslag om at der skal være mulighed for kviste og frontispice.


For stemte 3: F og V.


I mod stemte 4: B, C, O og Ergin Øzer (A)


Rasmus Østrup-Møller og Carsten Nielsen (A) undlod at stemme.


Forlaget faldt dermed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan– Miljø– og Klimaudvalgets indstilling med den præcisering, at der kan være mulighed for kviste og frontispice, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved nabohøringen.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.


Christian de Jonquiéres (C) deltog ikke i behandling af punktet, da han erklærede sig inhabil.

Nr.71 - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 2 vedrørende miljøklasser i erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg

Sagsnr.: 13/38457

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Endelig stillingtagen til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 – ændring af miljøklassen for erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på møde i december 2013 at fremlægge forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. Kommuneplantillægget ændrer miljøklassen for en del af erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg – kommuneplanens rammeområde FE02.


Baggrunden er et ønske fra en virksomhed i området om at etablere maskinværksted på ejendommen Præstemosevej 2. Indretning af det ønskede maskinværksted forudsætter en ændring af kommuneplanens nuværende miljøklasse fra 3 til 4.


Virksomheder er i Håndbog for Miljø og Planlægning (1991) kategoriseret i 7 miljøklasser efter de enkelte virksomhedstypers miljøbelastning. Til hver klasse knytter der sig en anbefalet minimumsafstand til forureningsfølsom arealanvendelse, som f.eks. boliger. Miljøklasse 1 er den mindst miljøbelastende kategori, mens miljøklasse 7 er den mest miljøbelastende kategori.


Kommuneplantillægget har som planloven foreskriver været fremlagt i 8 ugers offentlig høring. I perioden har kommunen ikke modtaget nogen bemærkninger til kommuneplantillægget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 – ændring af miljøklassen for erhvervsområdet Præstemosevej i Fredensborg vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan – Klima – og Miljøudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.72 - Endelig vedtagelse af Lokalplan F109 for Store Kro

Sagsnr.: 13/13340

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan F109, samt Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013, skal vedtages endeligt. Herunder om den offentlige høring giver anledning til ændringer.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede den 16. december 2013 at offentliggøre forslag til lokalplan F109 Store Kro samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013.


Planforslagene giver mulighed for udbygning af Store Kro til en samlet bebyggelsesprocent på 60 % for den enkelte ejendom. Områdets anvendelse fastsættes til hotel og restaurationsvirksomhed med tilknyttede aktiviteter. Udpegede bevaringsværdige store træer skal bevares.


Ændringer

Den offentlige høring er nu gennemført og Fredensborg kommune har modtaget 12 indsigelser til lokalplanen. De kan i hovedtræk inddeles i tre temaer:

  • Områdets parkeringsbehov og trafiksituation
  • Bygningernes højde og placering
  • Områdets grønne udtryk.

Administrationen har udarbejdet et kommenteret resumé af høringssvarene og borgermødet – se bilag.


På baggrund af høringssvarene og borgermødet indstiller administrationen, at der gennemføres følgende justeringer af plandokumenterne:


1.    At redegørelsens afsnit om Stationsnærhed ændres således:

 

Området er beliggende ca. 700 meter fra Fredensborg Station. Der er således god tilgængelighed til den lokale kollektive trafikbetjening, da Fredensborg Station er en lokalbanestation.

 

Fredensborg Stationer i kommuneplanen medtaget i udpegning om stationsnærhedsprincippet, men under hensyntagen til at lokalbanen ligger udenfor Fingerby-strukturen. Fingerplanens stationsnærhedsprincip skal sikre, at så mange af de besøgsintensive bymæssige aktiviteter som muligt lokaliseres med god tilgængelighed til den regionale kollektive trafikbetjening.

 

2.    At lokalplanens bestemmelser ændres således:

 

 

a.    At § 6, stk. 3 tilføjes: De nye fløjbygninger skal placeres med gavl nord/syd.

 

b.    At § 6 tilføjes nyt stk. 12: Der må ikke isættes vinduer og døre i gavl over stueplanshøjde, mod naboejendommen matr.nr. 8bz.

 

c.    At § 9 tilføjes bestemmelse: Stensætningen mod Slotsvænget skal bevares i sin helhed og må ikke ændres uden Byrådets tilladelse.

 

d.    At § 10 ændres til: Skiltning, reklamering og belysning

 

e.    At § 10, stk. 3 tilføjes en skærpelse at bestemmelsen: Udendørsbelysning med lyspunkthøjde over 1,2 m skal være nedadrettet.

 

f.     At § 13 bliver tilføjet: At afskærmeforanstaltninger mod indblik til naboejendommene matr.nr. 8bz og 8af skal være etableret før ibrugtagning.

 



3.    At kortbilag 4 ændres således:


At byggefelt for bebyggelse i 11,5 m indskrænkes, således at fløjbygningernes vestfacader ikke kan opføres tættere på skel end 10 m.


At byggefeltet for bebyggelse i 5,8 m syd for hovedbygningen tilrettes bygherres fremsendte plantegning.

 

At for pladsen tilrettes bygherres fremsendte plantegning. Dog ændres kortbilag 4 ikke, for så vidt angår de skitserede 4 nye parkeringsbåse mod Østrupvej.


Miljøvurdering

Byrådet besluttede samtidig med offentliggørelsen af planforslagene, at forslagene ikke var omfattet af krav om miljøvurdering.


Bilag til sagen

Høringssvar samt kommenteret resumé er vedlagt dagsordenen.


Fremgangsmåde i forhold til ændringer

Ændringer i en lokalplan ved den endelige vedtagelse kan, afhængig af ændringernes omfang, enten udføres uden videre, eller forudsætte høring af væsentligt berørte parter, eller forudsætte gennemførelse af ny offentlig høring.

 

I dette tilfælde er det administrationens vurdering, at der kan argumenteres for at de indstillede ændringer har et omfang som ikke forudsætter høring af væsentligt berørte parter, men at den eneste part som kan siges at være væsentligt berørt er ejer/bygherre. Ejer/bygherre har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Endelig vedtagelse af lokalplanen vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og meddelt til de parter, der har sendt høringssvar.

Indstilling

1.    At Byrådet vedtager lokalplan F109 samt tillæg til Kommuneplan 2013 endeligt med ændringer som fremgår af sagsfremstilling og bilag.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.73 - Udbud af hjemmeplejeydelser

Sagsnr.: 14/9776

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Stillingtagen til evt. udbud af hjemmeplejeydelser og udbudsmodel.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har besluttet at der årligt skal tilvejebringes et prioriteringsbidrag på 2 %. Bidraget skal findes ved effektiviseringer og som udgangspunkt ikke ved service-reduktioner. Denne sag beskriver en mulig effektiviseringsgevinst på ældreområdet.

 

Kommunen anvender i dag godkendelsesmodellen for private leverandører til kommunens hjemmeplejeydelser. Tøjvask dog gennem udbudsmodellen med efterfølgende godkendelse af andre leverandører.

 

Godkendelsesmodellen betyder at kommunen fastlægger årligt en timepris for ydelserne baseret på kommunens egen hjemmeplejes udgifter til en bestemt ydelse. Timeprisen er opdelt på følgende måde:

·         Praktisk hjælp (hovedsageligt rengøring)

·         Personlig pleje hverdagstimer

·         Personlig pleje øvrig tid.

 

Hvert år beregnes en kontrolpris baseret på den kommunale hjemmeplejes regnskab. Hvis regnskabet udviser en højere timepris end forudsat, foretages efterbetaling til de private leverandører. Hvis regnskabet udviser en lavere timepris end forudsat kan der ikke kræves tilbagebetaling fra de private leverandører.

 

Alle leverandører, der ønsker at levere hjemmeplejeydelser ud fra kommunens kvalitetsstandarder og til den fastlagte pris, kan søge om godkendelse.

 

Aktuelt er der godkendt 20 private leverandører i kommunen, fordelt på

  • 6 leverandører af udelukkende praktisk hjælp
  • 4 leverandører af både praktisk hjælp og personlig pleje
  • 1 leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje og indkøb
  • 2 leverandører af praktisk hjælp og indkøb
  • 2 leverandører af udelukkende indkøb
  • 2 madservice firmaer
  • 3 tøjvask firmaer

 

Når borgere visiteres til hjemmepleje, kan de således vælge mellem disse leverandører og den kommunale hjemmepleje. Der kan foretages skift af leverandør med 1 måneds varsel.

 

Aktuelt vælger ca. 60% af borgerne en privat leverandør til praktisk hjælp og ca. 10% privat leverandør til personlig pleje.

 

Indtil 1. april 2013 ville et udbud af dette område medføre, at den kommunale leverandør også skulle byde på opgaverne. Det afholdt de fleste kommuner fra at udbyde opgave af hensyn til forsyningssikkerheden.

Der trådte imidlertid nye regler i kraft om udbud på ældreområdet den 1. april 2013.

 

Flere kommuner har erfaringer med udbud efter de nye regler. F.eks har Kolding, Vejle og Frederikshavn Kommuner udbudt personlig og praktisk hjælp med deraf følgende besparelser på timepriserne på 15-27 procent.

 

I forhold til det frie valg vil et udbud ikke medføre ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jf. § 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene.

 

De nye regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan Kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Det betyder konkret, at kommunen kan fortsætte som leverandør uden at skulle byde på opgaven.

 

Der kan således tænkes følgende modeller:


Model 0: Uændret praksis, således at godkendelsesmodellen fortsat anvendes


Model 1: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen, kommunen forbliver leverandør

Kommunen er fortsat leverandør, og borgerne får frit valg mellem den kommunale og én (to) privat leverandør.


Model 2: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et eller flere plejecentre


Model 3: Udbud af hjemmeplejen og evt. et plejecenter i en eller flere distrikt(er), hvor kommunen trækker sig som leverandør fx af hjemmeplejen i Humlebæk og Øresundshjemmet.


Fredensborg Kommune vil – uanset om et område er udliciteret – fortsat have forsyningsforpligtelsen. Hvis der vælges en løsning, hvor den kommunale hjemmepleje kun løser opgaver i få af distrikterne, kan det være vanskeligt at løfte forsyningsforpligtelsen i en situation, hvor en privat leverandør stopper driften uden varsel, fx på grund af konkurs.


I de seneste år har kommunen oplevet at tre leverandører trak sig uden varsel. Kommunen måtte således straks overtage opgaverne.


Nedenfor er skitseret fordele og ulemper ved de forskellige modeller




Model

Fordele

Ulemper

Model 0

Godkendelsesmodel

Borgerne har mange leverandører at vælge i mellem.

Vanskeligt at koordinere indsatsen. Svært at få leverandørerne til at arbejde med at rehabilitere borgerne.

Ikke økonomisk attraktiv for kommunen.

Meget administration forbundet med mange firmaer

Model 1

Kort udbudsproces på 4-6 mdr.

Større mulighed for at få leverandøren til at deltage i rehabilitering.

Større mulighed for at koordinere indsatsen hos borgere med komplekse behov.

Mindre administration.

Ingen virksomhedsoverdragelse

Anslået økonomisk gevinst 1 -2 mio.

Hvis der vælges en model med to private leverandører vil den økonomiske gevinst formentlig reduceres

Ligger midt imellem ift. økonomi.

En del borgere vil skulle skifte leverandør

 

Model 2

Formentlig mest økonomisk attraktiv

Større mulighed for at få leverandøren til at deltage i rehabilitering.

Større mulighed for at koordinere indsatsen hos borgere med komplekse behov.


Anslået økonomisk gevinst 2-3 mio.

Lang udbudsproces. 1-1½ år. Usikker forsyningssikkerhed.

Følgeomkostninger usikre.

Virksomhedsoverdragelse.

Udbudsomkostninger til ekstern bistand

 

Model 3

Kort udbudsproces 4-6 mdr.

Større mulighed for at få leverandøren til at deltage i rehabilitering.

Større mulighed for at koordinere indsatsen hos borgere med komplekse behov.


Anslået økonomisk gevinst 0,1-3 mio. afhængig af byområde

Formentlig mindst økonomisk attraktiv af udbudsmodellerne

Usikker forsyningssikkerhed.

Følgeomkostninger usikre.

Virksomhedsoverdragelse.

 


Udbud kan foretages på to måder:

Et udbud med en kravspecifikation med mindstekrav til kvalitet jf. kommunens gældende kvalitetstandard og med tildelingskriteriet ’laveste pris’

Et udbud hvor priserne på forhånd er fastlagt, således at tilbudsgiverne konkurrerer på kvalitet og service, udover de fastsatte mindstekrav”.

 

Bortset fra et mindre udbud af tøjvask til borgere i eget hjem, har kommunen ikke erfaringer med denne type udbud. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere det økonomiske potentiale og eventuelle øvrige konsekvenser af et sådant udbud præcist. Erfaringer fra andre kommuner har dog vist, at der kan være økonomiske gevinster at hente.


Administrationen anbefaler at gennemføre et udbud efter model 1, hvor hjemmepleje til praktisk hjælp og personlig pleje til borgere i eget hjem udbydes. Udbuddet gennemføres efter krav til kvalitet og pris. Madservice, tøjvask og indkøbsordning udbydes ikke i denne runde.

Denne model vil give mulighed for at forpligte leverandøren til at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang, samt øge muligheden for koordinering med hjemmesygeplejen og træningsenheden i de hjem hvor borgere har komplekse behov.


Social- og Seniorudvalget forelægges udbudsmaterialet til godkendelse.


Forventet start for en ny leverandør vil være 1.1.2015. Borgerne vil herefter have valgmulighed mellem den private og den kommunale leverandør.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der gennemføres udbud efter model 1, med kun én privat leverandør (alternativt to private leverandører) både til personlig pleje og praktisk hjælp, herved får borgerne frit valg til at vælge mellem den kommunale leverandør og én (to) privat leverandør.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 02-04-2014

Administrationens indstilling sat til afstemning.


For stemte: Hans Nissen (A), Pia Bødtker (A)

Kristian Hegaard (B), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Imod stemte: Lars Egedal (V) idet Lars Egedal(V) stemte for model 2


Indstillingen blev godkendt.


Bemærkninger fra DH medlemmerne af Handicaprådet indgik i sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte 8: Hans Nissen (A), Per Frost (A) Thomas Lykke Pedersen (A) Flemming Rømer (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø), Ole Bergmann (F), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy Hansen (C)


Imod stemte 3: Helle Abild Hansen (I), Thomas Bak (V) og Thomas Elgaard (V) idet model 2 ønskes.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning


For stemte: 15 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Ole Bergmann (F), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø))


Imod stemte: 11 (Christian de Jonquiéres (C), Hossein Armandi (D), Helle Abild Hansen (I), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Knud Løkke Rasmussen (V), Lars Egedal (V), Lars Søndergaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V), idet model 2 ønskes.


Undlader: 0