01-10-2018 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Louise Mehnke (A)

Cømert Sonsuz (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Ulla Hardy- Hansen (C)

Hanne Berg (F)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Carsten Bo Nielsen (V)

Mie Stattau (V)

Bjørn Svensson (Ø)

Frederik Ingemann (A) Stedfortræder for Ergin Øzer (A)

Afbud

Ergin Øzer (A)

Nr.143 - Godkendelse af dagsorden

Ergin Øzer (A), Bo Hilsted (A)

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.144 - 2. behandling af budget 2019-2022

Sagsnr.: 18/24758

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2019-2022. Herunder valg mellem det statsgaranterede indtægtsgrundlag og selvbudgettering og fastlæggelse af personskat, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskatteprocent for 2019.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 12. september indgik alle partier i byrådet budgetforlig om budget 2019-2022. Budgetforliget tog udgangspunkt i administrationens budgetvurdering, som lå til grund for 1. behandlingen af budget 2019-2022.

 

Som en del af basisbudgettet i administrationens budgetvurdering indgik indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogrammet, indtægtsprognosen og nedjustering af overførselsudgifterne på beskæftigelsesområdet som følge heraf, omlægning af klippekortsordningen og pulje til rekruttering på ældre- og sundhedsområdet.

 

Budgetforliget er vedlagt sagen som bilag 1a. Af bilag 1b og 1c fremgår de obligatoriske oversigter, bevillingsoversigt og flerårsoversigt til budgetforliget. Oversigt over ændringer fra 1. behandlingen til 2. behandlingen for budgetforliget fremgår af bilag 1d.

 

Som en del af budgetvedtagelsen skal byrådet tage stilling til, om kommunen skal selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede indtægtssgrundlag. På baggrund af KL’s udmeldte vækstskøn for indtægtsgrundlaget anbefaler administrationen, at byrådet vælger det statsgaranterede indtægtsgrundlag, jf. bilag 4. Budgettet, som er fremlagt til 2. behandlingen, tager udgangspunkt i det statsgaranterede indtægtsgrundlag. Det skal bemærkes, at indtægtsgrundlaget i overslagsårene er beregnet på baggrund af kørsel af KL’s skatte- og tilskudsmodel i juli 2018 og at skønnet for overslagsårene sidenhed kan ændre sig.

 

Byrådet skal med budgettet formelt godkende kirkeskatteprocenten. Provstiudvalget har indstillet en fastholdelse af kirkeskatteprocenten på 0,60 pct. Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 2.

 

Af bilag 3 fremgår de foreløbige kommende takster. Senest i november 2018 forelægges Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.

 

Til budgettets 2. behandling er vedlagt høringssvar fra: Forebyggelsesrådet, DH-Fredensborg, Seniorrådet, Kulturelt Samråd, Idrætsrådet og Radio Humleborg.

 

I administrationens budgetvurdering indgik de foreløbige indikationer på resultatet af budgetrevisionen 30.06.2018, hvor det blev beskrevet, at der primært ville være en likviditetsmæssig forskydning over perioden. Det forelagte ændringsforslag indeholder ikke de konkrete korrektioner fra budgetrevisionen 30.06.2018, da denne behandles på samme møde som denne sag.

Bevilling

Den bevillingsmæssige konsekvens fremgår af bilag 1a.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap. V, samt Budget- og regnskabssystem for kommuerne.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Borgmesteren anbefaler budgetforliget indgået mellem alle partier i byrådet, jf. bilag 1a, vedtages af byrådet og herunder:

1. At der vælges det statsgaranterede indtægtsgrundlag.

2. At kirkeskatten tages til efterretning og fastholdes på 0,60 pct. i 2019

3. At skatterne fastsættes til hhv. 25,3 pct. på personskatten, 24,65 promille på grundskyld og 7,0 promille på dækningsafgiften på forretningsejendomme.

4. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL-justeringer mv.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Økonomiudvalget anbefaler borgmesterens indstillinger. Økonomiudvalget indstiller, at 5 mio. kr. af anlægsreserven reserveres som en del af kassen. Hans Nissen (A) var fraværende under punktet

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.145 - Budgetrevision 30.06.18 samt forventet regnskab 2018

Sagsnr.: 18/12085

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.06.2018 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2018 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.06.2018 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter.

Budgetrevisionen pr. 30.06.2018 har været forelagt de enkelte fagudvalg til drøftelse og godkendelse før den samlede budgetrevisionen. Fagudvalgenes indstillinger til håndtering af områdernes ønsker er indarbejdet til behandlingen i økonomiudvalget og Byrådet.

 

De konkrete ønskede bevillinger i budgetrevisionen 30.06.2018 indgik ikke i administrationens budgetvurdering pga. den tidsmæssige forskydning, men dog indgik de foreløbige indikationer på resultatet, at der primært ville være en likviditetsmæssig forskydning over perioden.

2. behandlingen af budget 2019-2022 behandles på samme møde som denne sag.

 

Det samlede resultat

Overordnet set er der balance i regnskabsresultatet samlet over perioden, dog ses der forholdsvis store udsving i de enkelte år. Disse skyldes primært forskydninger mellem årene på anlægsområdet.

Som det fremgår af tabel 1 lægges der på driftsområdet 13,4 mio. kr. i kassen i 2018, mens der samlet over hele perioden lægges 9,6 mio. kr. i kassen.

På anlægsområdet lægges der i 2018 i alt 51 mio. kr. i kassen, mens der samlet over perioden lægges 9,7 mio. kr. i kassen.

På finansieringsområdet tages der 13,1 mio. kr. op af kassen i 2018.

Samlet set bliver der i 2018 således lagt 51,3 i kassen mio. kr.

Over perioden 2018 til 2021 lægges der samlet 6,2 mio. kr. i kassen.

 

Af tabel 1 ses det, hvorledes de anmodede tillægsbevillinger fordeler sig på hhv. drift, anlæg og finansiering.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.06.2018

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Drift

-13.365

889

1.494

1.360

-9.622

Anlæg

-51.034

39.616

1.700

0

-9.718

Finansiering

13.146

0

0

0

13.146

I alt

-51.253

40.505

3.194

1.360

-6.194

Positive tal (+) er et udtryk for merudgifter, dvs. udtryk for kassetræk

Negative tal (-) er et udtryk for mindreudgifter, dvs. udtryk for kassetilførsel

 

Fordelingen af tillægsbevillingerne på fagudvalgene fremgår af bilag 1.

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var på 257 mio. kr. pr. 30.06.2018.

Af figur 1 ses udviklingen i likviditeten såfremt resultatet af budgetrevisionen pr. 30.06.2018 indarbejdes. 

 

Figur 1. Likviditetsprognose

 

Tabel 2 viser ændringerne i kassen fra vedtaget budget til korrigeret budget.

 

Tabel 2. Ændringer i kassen

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Vedtaget budget

-11.988

70.012

-393

21.048

Tillægsbevillinger m.v.

103.554

4.239

-1.383

-1.367

Budgetrevision pr. 30.06.2018

-51.253

40.505

3.194

1.360

Nyt korrigeret budget efter Budgetrevision 30.06.2018

40.313

114.756

1.418

21.041

 

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 og 2 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden mindreudgifter for i alt 9,6 mio. kr. Af større anmodninger om tillægsbevillinger kan nævnes:  

 

  • Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) og andre reguleringer er den kompensation/modregning kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. I denne budgetrevision 30.06.2018 behandles reguleringer vedr. 2018. Reguleringer vedr. 2019-2022 behandles i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Samlet får områderne tilført 3,428 mio. kr. i 2018 som følge af LCP og andre reguleringer. Reguleringen af både indtægter og udgifter ift. LCP og andre reguleringer foretages over kassen.

 

  • På politikområde Veje og Trafik ansøges om ændring af overførselsadgangen vedr. vintertjeneste, jf. sag behandlet i Infrastruktur og Teknikudvalget i juni 2018. Det foreslås, at overførselsadgangen ændres fra 3 pct. til 100 pct. idet der er en forventning om, at budgettet hviler i sig selv over en årrække. Såfremt der over en årrække akkumuleres et stort overskud vil dette blive tilført kassen. Hvis der mod forventning akkumuleres et stort underskud, fremlægges en særskilt sag herom.

 

  • På politikområde Kommunale Ejendomme lægges der bl.a. 221.000 kr. i kassen i 2018, stigende til 225.000 kr. årligt fra 2019 og frem. Mindreudgifterne skyldes, at lejekontrakten med Rosingsminde er ophørt, hvorfor budget til forbrug og leje lægges i kassen.

 

  • På politikområde Kultur lægges 300.000 kr. i kassen årligt, hvilket skyldes, at det nuværende driftsbudget til Egedal Byens Hus er baseret på de oprindeligt større projektplaner ved Kokkedal Skole og endnu ikke er nedjusteret som følge af nedskaleringen af projektet. Som følge af det mindre projekt, kan der fra 2018 årligt lægges 300.000 kr. i kassen. 

 

  • Fredensborg Kommunes andel af reguleringen af bloktilskuddet for 2018 (vedrører såvel overførselsudgifter som p/l-regulering) udgør 17,3 mio. kr.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen pr. 30.06.2018 en reduktion af anlægsbudgettet for 2018 med 51,0 mio. kr. og udvidelse af anlægsbudgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
 

Budgetændringen vedrører

  • Flytninger mellem årene medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 41,3 mio. kr. og en udvidelse af budgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
  • Der tilføres 1 mio. kr. fra driftsbudgettet i 2018 vedr. Istandsættelse af Humlebækcenter nummer 41 (i forlængelse af overførselssagen behandlet i Byrådet april 2018) 
  • Mindreforbrug på regnskabsafsluttede anlægsprojekter medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 0,1 mio. kr.
  • Indarbejdning af allerede realiserede anlægsindtægter medfører en reduktion af nettoanlægsbudgettet for 2018 med 10,6 mio. kr.

 

For hele 2018 forventes et netto anlægsforbrug på 56,4 mio. kr. svarende til en afvigelse i forhold det korrigerede budget på 62,3 mio. kr. På grund af usikkerhed om det forventede regnskab i nogle af anlægsprojekterne, søges ikke hele beløbet lagt i kassen ved denne budgetrevision.

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2018.

I forbindelse med budgetrevisionen pr. 30.06.2018 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 1,6 mio. kr. (istandsættelse af Humlebækcenter nr. 41) og anlægsindtægter for 11,2 mio. kr. (salg af grunde og bygninger).
 

Finansiering

finansieringsområdet skal der tages 13,1 mio. kr. op af kassen, hvilket skyldes:

  • Tilpasning af renteudgifter på i alt -12,8 mio. kr.
  • Tilpasning af renteindtægter på 5,1 mio. kr.
  • Midtvejsregulering af tilskud og udligning på 16,8 mio. kr.
  • Skattenedslag pga. det skrå skatteloft på -1 mio. kr.
  • Beskæftigelsestilskud på 5,1 mio. kr.

 

Servicerammen 2018

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er lig med det oprindeligt vedtagne budget for disse udgifter.

 

I forhold til indberetningerne fra områderne om deres forventede forbrug, så vil der være en væsentlig overskridelse af servicerammen.

 

Tabel 4: Servicerammen for 2018

1.000 kr.

Vedtaget budget 2018

Forventet regnskab 2018

Overskridelse af servicerammen

I alt

1.870.566

1.921.059

50.493

  

Vedtagne tillægsbevillinger ved budgetrevision 30.11.2017, overførsler fra 2017 til 2018 samt budgetrevision 31.03.2018 har samlet medført at servicerammen vil blive overskredet i 2018 på i alt 56,4 mio. kr.

Forskellen mellem det vedtagne budget og områdernes forventede regnskab pr. 30.06.2018 giver en overskridelse af servicerammen på ca. 50,5 mio. kr. Erfaringen viser imidlertid, at områderne anlægger en forsigtig linje i deres estimat.

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 samt 2018-2021 blev der udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet er implementeringsplanen på anlægsområdet blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2017.

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering. Implementeringsplanerne indeholder alene de initiativer, der ikke er fuldt implementeret.

 

Sagen har været fagudvalgsbehandlet i september 2018.

Fagudvalgene har forholdt sig til nedenstående indstillingspunkter:

 

  1. At finansieringen af ansøgte budgetændringer indenfor alle politikområder godkendes.
  2. At indstilling til håndtering af budgetændringer på udvalgets områder godkendes.
  3. At forventningerne til regnskabet godkendes.
  4. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.
  5. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 04-09-2018:

Godkender administrationens indstilling 1-3 og 5.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018:

Godkender administrationens indstilling 1-3 og 5.

 

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 06-09-2018

Punkt 1-3 og punkt 5 taget til efterretning. Punkt 4 udgår, da udvalgets udgifter ikke overskrider servicerammen.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Indstillingen godkendt.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Budgetrevisionen blev taget til efterretning og anbefales Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beslutning i Kulturudvalget (18-21) den 11-09-2018

Budgetrevisionen blev taget til efterretning og anbefales Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling.

 

 

Bevilling

Se bilag 1.

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At finansieringen af ansøgte budgetændringer indenfor alle politikområder godkendes.
  2. At indstilling til håndtering af budgetændringer på udvalgets områder godkendes.
  3. At forventningerne til regnskabet godkendes.
  4. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.
  5. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling 1, dog således at ændringerne ved anlægsbudgettet afventer budgetrevisionen 31.10.2018

Anbefaler administrationens indstillinger 2, 3 og 5. I forhold til indstillingens punkt 4 følges udviklingen i udgifterne under servicerammen tæt frem mod næste budgetrevision.

 

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.146 - Udtalelse til Ankestyrelsen

Sagsnr.: 16/21419

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Byrådet skal afgive fornyet udtalelse til Ankestyrelsen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet afgav den 19. september 2016 udtalelse til Statsforvaltningen, det kommunale tilsyn (nu Ankestyrelsen) om fritvalgsreglerne, særligt tilflytningskommunens visitationsforpligtelse efter almenboliglovens § 58 a. Konkret handler det om Else Mariehjemmet et privat plejehjem beliggende i Humlebæk.

 

Kommunens praksis har været, at der ikke sker en visitation i Fredensborg Kommune af borgere fra andre kommuner, som flytter til Else Mariehjemmet. Fredensborg Kommune fandt denne praksis både hensigtsmæssig og ubureaukratisk, idet der mellem hjemkommune og plejehjemmet er enighed om optagelse og indgås kontrakt herom, hvor hjemkommunen også påtager sig betalingsforpligtelsen.

 

Byrådet tilkendegav dog i sin udtalelse, at såfremt tilsynet fandt, at kommunen skulle tilrette sin praksis ville kommunen naturligvis gøre dette.

Ankestyrelsen har nu udtalt, at kommunens praksis er i strid med almenboliglovens § 58 a, som fastslår at der skal ske en dobbeltvisitation – altså både i hjemkommune og tilflytningskommune.

 

Ankestyrelsen anmoder nu Byrådet om at oplyse, hvad udtalelsen giver Byrådet anledning til.

 

Ankestyrelsen beder endvidere Byrådet komme ind på:

-         Hvorfor der ikke er driftsoverenskomst med Else Mariehjemmet,

-         Om det er Fredensborg Kommune, der jf., oplysninger på Tilbudsportalen, der har godkendt Else Mariehjemmet som tilbud,

-         Mangler generelt i beskrivelsen af Else Mariehjemmet som tilbud på Tilbudsportalen.

-         Om der er givet offentlig støtte til de almene boliger efter reglerne i almenboligloven, herunder forpligtelser/betingelser til støtten,

 

Ankestyrelsens seneste anmodning om udtalelse vedlægges som bilag, Heri fremgår også Byrådets udtalelse af 19. september 2016.

 

På den baggrund har administrationen udarbejdet dette forslag til Byrådets nye udtalelse:

 

”Fredensborg Kommune tager til efterretning, at der også i relation til Else Mariehjemmet skal foretages dobbeltvisitation i henhold til almenboliglovens § 58 a, stk. 2. Fredensborg Kommune vil således fremover foretage visitation af borgere fra andre kommuner, der optages på Else Mariehjemmet, Visitationen sker efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

 

Fredensborg Kommune tilretter også sin praksis bagudrettet således, at borgere fra andre kommuner, der aktuelt står på ventelisten til Else Mariehjemmet, vil blive visiteret. Fredensborg Kommune har den 6. august 2018 tilskrevet Else Mariehjemmet herom.

I forhold til de 4 ”tillægsspørgsmål” Ankestyrelsen har stillet, har Byrådet disse bemærkninger, idet det kan oplyses, at administrationen har drøftet spørgsmålene med Else Mariehjemmet og Fonden Mariehjemmene på et møde:

 

Driftsoverenskomst:

 

-         Else Mariehjemmet havde oprindeligt driftsoverenskomst med Københavns Kommune, som opsagde denne i slutningen af 1990´erne. Det lykkedes for Fonden Mariehjemmene, at drive Else Mariehjemmet videre uden driftsoverenskomst med en bestemt kommune, hvilket der heller ikke var lovkrav om. Forud for en ombygning af Else Mariehjemmet i 2005 udtalte Socialministeriet således, at der ikke i ministeriets regelsæt var et krav om indgåelse af driftsoverenskomst med et selvejende plejehjem, som udførte kommunale opgaver vedrørende pleje og omsorg af ældre. Den 1.7.2007 trådte Friplejeboligloven i kraft. Loven indeholder hjemmel til, at de selvejende almene ældreboliginstitutioner kan omdannes til friplejeboliger, men dette ses ikke at være et krav fx i forbindelse med, at en borger udnytter sin ret til frit valg til en ældrebolig efter almenboligloven. Der var og er således fortsat enkelte selvejende plejehjem, som drives uden driftsoverenskomst med en kommune. Fredensborg Kommune har ikke fundet anledning til at stille krav til Else Mariehjemmet om indgåelse af en driftsoverenskomst og finder i øvrigt ikke at have hjemmel til at stille et sådant krav.

Rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO fører på vegne af Fredensborg Kommune tilsyn med plejehjemsdriften i henhold til Servicelovens regler og vedtagne kvalitetsstandarder.

 

Tilbudsportalen:

 

-         I forhold til registreringerne af Else Mariehjemmet på Tilbudsportalen skal det indledningsvist bemærkes, at Else Mariehjemmets forstander har oplyst, at der er foretaget ændringer i Tilbudsportalen. Disse opdateres dog ikke p.t., men overføres til Plejehjemsoversigten.dk, som går i luften i efteråret 2018. De p.t. konstaterede mangler i registeringen på Tilbudsportalen vil således først være synligt korrigeret, når Plejehjemsoversigten.dk er idriftsat. Særligt omkring godkendende myndighed bemærkes, at der ikke er et krav om godkendelse af plejehjemsdriften. Den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune godkendte den 9. august 2005 vedtægter for den selvejende almene ældreboligorganisation Else Marie. Det bemærkes, at boligorganisationen er adskilt fra plejehjemsdriften. Der er således en servicedel og en boligdel med hver deres bestyrelse.

 

Offentlig støtte:

 

-         I forbindelse med den førnævnte ombygning af Else Mariehjemmet i 2005 blev der ydet offentlig støtte efter almenboligloven. Anskaffelsessummen blev finansieret med 91% realkreditlån, 7% indskud ydet af den selvejende institution og 2% i beboerindskud. Staten ydede garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse havde pantesikkerhed ud over 65% af ejendommens værdi. Der er således ikke ydet kommunal støtte.”

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Almenboligloven.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Sagen knytter an til arbejdsgrundlagets pejlemærke: Livskvalitet i hverdagen.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Udtalelse sendes til Ankestyrelsen.

 

Indstilling

  1. At Byrådet afgiver udtalelse som anført i sagsfremstillingen.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.147 - Støtte til borgernes energiforbedringer via byfornyelsesloven

Sagsnr.: 18/21875

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Godkendelse af støtteordning til energiforbedringer af ejer- og andelsboliger i kommunen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har mulighed for at yde støtte til by- og bygningsfornyelsesaktiviteter efter byfornyelsesloven, med det overordnede formål at sikre attraktive bosætningsområder og forbedre boligernes og byernes kvalitet.

 

Fredensborg Kommune har modtaget et statsligt tilsagn om en ramme på 138.419 kr. for 2018, der kan anvendes i 36 mdr. (til og med 21. maj 2021). Loven stiller krav om 50 % kommunal medfinansiering (se afsnit nedenfor om økonomi).

 

Administrationen foreslår, at støtten tilbydes som et supplement til kommunens eksisterende tilbud. Fredensborg Kommune tilbyder allerede i dag borgere gratis energitjek af deres bolig, for at fremme energirenovering og bidrage til at nå kommunens CO2-reduktionsmål på 25 % i kommunens geografiske område i 2020. En supplerende støtteordning til energiforbedringer vil være et væsentligt løft af klimaindsatsen og en hjælp til borgere, der ønsker at energirenovere deres bolig.

 

Støtteordningen til energiforbedringer supplerer støtteordningen til bevaringsværdige bygninger besluttet i Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget d. 6. marts 2018, men støtteordningerne vil være 2 separate puljer med forskelligt formål, finansiering og forløb. Såfremt Fredensborg Kommune beslutter den her beskrevne støtteordning til energiforbedringer af ejer- og andelsboliger, er konsekvensen, at rammen tildelt via byfornyelsesloven ikke kan anvendes i støtteordningen til bevaringsværdige bygninger.

 

Betingelserne for støtte, ansøgningsproces, kriterierne for tilsagn mv. fremgår af bilag 1, der fremlægges til godkendelse.

 

Der kan ydes støtte til ejer- og andelsboliger, som bebos af ejeren, hvor der er utidssvarende opvarmning, wc eller bad, eller som er opført før 1960 og nedslidt, eller som har fået udarbejdet en energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer.

Støtten kan gives til istandsættelse af bygningens klimaskærm og til energiforbedrende foranstaltninger.

 

Der kan efter loven højst gives støtte til 50 % af udgifterne. Herudover foreslår administrationen, at støtten udgør minimum 2.000 kr. og maksimalt 50.000 kr. pr. støttetilsagn. Herved opnås at flest muligt får mulighed for støtte og det indebærer en forenkling af administrationen, da der ikke vil være krav om tinglysning af tilsagnet.

 

Administrationen vil vurdere de indkomne ansøgninger, der lever op til lovens betingelser, ud fra kriterierne:

1)     Potentiel energibesparelse ved forbedringen i forhold til forventet investering.

2)     Tiltagets demonstrationsværdi.

3)     Mere gennemgribende forbedringer prioriteres forud for mindre gennemgribende.

Administrationen fastsætter ved annoncering af støtteordningen en frist for ansøgning, forventeligt primo 2019. Hvis ikke alle pengene søges, fastsættes en ny frist året efter. Dette kan gentages hvert år i den tre-årige periode for det statslige tilsagn.

 

Økonomi

Ifølge byfornyelsesloven afholder kommunen udgifter til tilskud. Den samlede støttepulje, der annonceres primo 2019 foreslås at beløbe sig til 400.000 kr. Staten refunderer 50 % af udgifterne op til den tildelte ramme på 138.419 kr. De resterende 261.581 kr. finansieres indenfor det politisk vedtagne budget til Energicentrets aktiviteter i 2019 og frem.

 

Staten fastlægger hvert år den samlede pulje til byfornyelse. Fredensborg Kommune kan søge tilsagn om en andel på 0,194 % af den samlede pulje, hvert år før 1. februar.

 

Under forudsætning af, at der er lokal interesse for og effekt ved ordningen og så længe kommunal medfinansiering på 50 % er mulig, vil den årlige byfornyelsesramme søges sådan at støtteordningen videreføres med nytilførte byfornyelsesmidler hvert år fra 2019.

 

Bevilling

Indtægtsbevilling for 2019 og de budgettekniske forhold håndteres ved den kommende budgetrevision, men derudover har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Den beskrevne støttemodel vil være med til at fremme udførelsen af energiforbedringer og bidrager til FN’s verdensmål 7: Bæredygtig energi, herunder 7.3 om forbedring af energieffektivitet.

Modellen understøtter visionen om Bæredygtighed og Miljø i Byrådets arbejdsgrundlag.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Kommunikation af tilbuddet om støtte til kommunens borgere vil ske sammen med formidling af tilbud om gratis energitjek og via de relevante kanaler.

 

Indstilling

  1. At støtteordningen oprettes som beskrevet.
  2. At støttepuljen til annoncering primo 2019 udgør i alt 400.000 kr., der finansieres som beskrevet med et statstilskud på 138.419 kr. og en kommunal medfinansiering på 261.581 kr. fra midler, der er afsat til klimaformål.
  3. At såfremt der er lokal interesse for og effekt ved ordningen og 50 % kommunal medfinansiering er mulig, søger administrationen fremover tilsagn om Fredensborg Kommunes andel af byfornyelsespuljen til at videreføre støtteordningen.
  4. At kompetencen for behandling af indkomne ansøgninger, prioritering og tildeling af midler delegeres til administrationen.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Anbefaler administrationens indstillingspunkter 1-4, idet udvalget bemærker at der kun gives tilskud til rentable energiforbedringer.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.148 - Endelig vedtagelse af lokalplan F117

Sagsnr.: 17/9686

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F117 for Fredensborg bymidte samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 26. februar 2018 at fremlægge forslag til Lokalplan F117 for Fredensborg Bymidte samt forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 i offentlig høring.

Lokalplanens afgrænsning og delområder fremgår af nedenstående kort.

 

 

 

 

Lokalplanens og Kommuneplantillæggets indhold

Det overordnede formål med lokalplanen er at skabe et opdateret plangrundlag der muliggør og understøtter helhedsplanen for Den Grønne Slotsby. I helhedsplanen er der fokus på bymidtens grønne områder samt vejarealer, men der har i arbejdsgrupperne tilknyttet helhedsplanen eksempelvis også været et fokus på, hvordan stueetagerne i bymidten kan sættes bedre i spil, ved at åbne op for andre funktioner end detailhandel i stueetagerne langs Jernbanegade.

 

Ved indstillingen af forslaget til lokalplanen og kommuneplantillægget i februar, blev der givet en omfattende gennemgang af planernes indhold. Denne indstilling er vedlagt dagsordenen som bilag 1. Forslaget til Lokalplan F117 med kommuneplantillæg 1, som blev sendt i offentlig høring er vedlagt som bilag 2.

 

Borgermøde

Den 9. april 2018 blev der afholdt borgermøde, i forbindelse med den offentlige høring af forslaget til lokalplan F117.

Da lokalplanforslaget bl.a. har til formål at muligøre helhedsplanen for Den Grønne Slotsby, blev det seneste arbejde med helhedsplanen også præsenteret - herunder det foreløbige resultat af arbejdsgruppernes indsats i form af et værdiprogram for den indledende projektering (beslutningsnotat 1 som blev vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samtidig med forslag til lokalplan F117).

Derudover blev de væsentligste elementer af lokalplanforslaget gennemgået. Her var der særligt fokus på delområdernes anvendelsesmuligheder.

De kommentarer og spørgsmål der blev rejst på borgermødet er i hovedtræk de samme der er kommet frem i de indkomne høringssvar (se neden for).

 

Offentlig høring af forslag til lokalplan F117 og kommuneplantillæg 1

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget var i offentlig høring i 8 uger som A-lokalplan, fra den 2. marts til den 4. maj 2018. I høringsperioden indkom 21 høringssvar.

13 høringssvar blev indsendt af borgere (enkelte høringssvar repræsenterer flere borgere)

8 høringssvar blev indsendt af følgende organisationer:

-         Museum Nordsjælland

-         Vejdirektoratet

-         Slots- og Kulturstyrelsen

-         Agenda 21, Fredensborg

-         Ejerforeningen Slotsparken

-         Cyklistforbundet, Fredensborg

-         Teaterforeningen Madam Mangor

-         Bevaringsforeningen Fredensborg

Høringssvarene omfatter spørgsmål, synspunkter samt en række forslag til ændringer. De fleste af høringssvarene bevæger sig over flere forskellige, temaer der spænder meget bredt.

 

De toneangivende temaer som er nævnt i flere af høringssvarene er listet op neden for, efterfulgt af antallet af høringssvar der har berørt temaet.

 

Toneangivende temaer i høringssvarene:

  • Spørgsmål vedr. lokalplanens indhold for parkering af turistbusser og personbiler.

(9 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Ændringsforslag og bemærkninger vedr. Dr. Ingrids Anlæg.

(6 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Positive tilkendegivelser over for hele planforslaget eller enkeltelementer

(4 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Tilkendegivelser og ændringsforslag vedrørende flytning af iskiosken Vaffelhuset

(4 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Bemærkninger vedr. udfordringer ved trafiksikkerhed

(3 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Bemærkninger vedr. borgerinddragelse

(2 høringssvar omhandler dette emne)

 

Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

For de fleste af høringssvarene gælder, at de både omhandler forslaget til lokalplan F117 og helhedsplanen for Den Grønne Slotsby. De to planer er på flere punkter forbundne, hvilket også kom til udtryk i præsentationen på borgermødet den 9. april 2018. Men i nogle tilfælde spørges eller kommenteres på elementer der kun vedrører helhedsplanen for Den Grønne Slotsby, som ikke reguleres af lokalplanen.

Derudover indeholder flere høringssvar bemærkninger til arealer der ligger uden for lokalplanens afgrænsning og dermed ikke kan reguleres af Lokalplan F117. Denne skelnen er der flere gange gjort opmærksom på, i administrationens besvarelse af høringssvarene.

 

Resumeer af høringssvar med administrationens kommentarer og administrationens indstillinger til ændringer, fremgår af et skema i bilag 3

De rent administrative ændringsforslag fremgår af bilag 4.

Høringssvarene i deres fulde længde fremgår af bilag 5.

 

Behandling af sagen siden 29. maj 2018

Der blev den 23. august afholdt borgermøde på Skolen ved Vilhelmsro. Debatten på mødet er opsummeret i et nyt bilag til sagen: Bilag 7 – Opsummering af debatmøde om Den Grønne Slotsby den 23. august 2018.

Synspunkter og forslag som fremkom på mødet, går primært på projektet som helhed eller på relaterede emner omkring trafik, kommunale og private ejendomme, erhvervsliv, kultur og turisme. Overordnet set fremkom der fra borgerne meget få nye ændringsforslag, der reguleres af lokalplanen.

 

Spørgsmålet om turistbusser

Lokalplanen har ikke til formål at udvide parkeringsmulighederne for turistbusser i bymidten. Lokalplanen giver samme muligheder for turistbusparkering som i dag, dog med mulighed for at skabe et nyt trafikflow ved at indrette en parkeringsplads ved Rosingsvej, som forbeholdes turistbusser i dagtimerne. I dag parkerer alle turistbusser på vejarealer.

Administrationen vurderer ikke, at der er basis for at udpege yderligere arealer til indretning af turistbusparkeringspladser indenfor lokalplanområdet. Der indstilles derfor ikke til ændringer i lokalplanen vedr. turistbusser. Parkeringsmuligheder for både busser og biler på vejarealer er reguleret af vejlovene

 

Spørgsmål til drøftelse i udvalg

Administrationen indstiller at udvalget drøfter forslag om følgende yderligere ændringer i planen:

  1. At udvalget drøfter muligheden for, ikke at tilføje den indstillede ændring om bevaring af mindestenen til lokalplanens § 10.14. Mindestenen bibeholdes fortsat til bevaring i projektet, men således vil dette ikke være reguleret i lokalplanen.
  2. At udvalget drøfter muligheden for, at der i lokalplanen tilføjes bestemmelse under § 3.1 som ny § 3.1.4 som – ud over øvrige formål – også giver mulighed for at omdanne til boligformål i stueetagerne for et eller to af de tidligere butikscentre, henholdsvis ejendommene Jernbanegade 3 og 16.

Det kan overvejes kun at tilføje pkt. 2 for den ene af ejendommene ud fra en vurdering af vejbetjening. Jernbanegade 3 har den bedste beliggenhed i forhold til vejbetjening som er særligt vigtigt ift. detailhandels- og offentlige formål. Det bemærkes, at boliger i Jernbanegade, på den ene side muligvis kan give mere lukkede facader i gadeplan og på den anden side vil give mere tryghed og lys i vinduerne om aftenen.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planloven

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Planen offentliggøres på kommunens hjemmeside efter endelig vedtagelse.

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At de indstillede ændringsforslag til lokalplan F117 og kommuneplantillæg nr. 1 vedtages.
  2. At lokalplan F117 og kommuneplantillæg nr. 1 vedtages endeligt med ovenstående ændringer.
  3. At udvalget drøfter om borgermødet d. 23. august giver anledning til yderligere ændringer i lokalplanen jf. sagsfremstilling efter 29. maj ovenfor.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 29-05-2018

Sagen udsættes, idet udvalget skønner ar der er behov for et tematiseret borgermøde, hvor særlige emner udvælges til debat.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Carsten Bo Nielsen (V) stiller forslag om i pkt 10.14 indføjes: I området nord for Kulturhuset fastholdes Dr. Ingrids Anlægs nuværende afgrænsning til omliggende veje. På kortbilag 3 fastholdes vejstrækningerne B-C og a-b i deres nuværende trace.

 

For stemmer 2 Carsten Bo Nielsen (V) og O.

Imod stemmer 5: A, F, B og Mie Stattau (V)

C undlod at stemme.

Forslaget falder hermed.

 

Der blev stillet forslag om mulighed for at etablere boliger i Jernbanegade 3 og 16 i stueetagen.

For stemmer 5: A, O, F og B

Imod stemmer 3: V og C

V og C stemmer imod, idet man gerne vil give erhverv en chance for at etablere sig i stueetagen før der åbnes for private boliger og at det undersøges om biblioteket kan flyttes ned i stueplan.

Forslaget anbefales hermed.

 

Administrationens indstilling anbefales herefter, idet der lægges vægt på at der med vedtagelse af lokalplanen ikke tages stilling til realisering af de enkelte delelementer. Lokalplanen giver muligheder ikke handlepligt.

Udvalget ønsker mindestenen i Dr. Ingrids Anlæg medtaget i lokalplanen.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget ikke anbefaler, at der etableres boliger i Jernbanegade.

 

Ulla Hardy Hansen (C) undlod at stemme.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Liste C undlod at stemme.

Nr.149 - Godkendelse af program og bylivsstrategi for Fremtidens Nivå Bymidte

Sagsnr.: 18/5525

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende Program og Bylivsstrategien for Fremtidens Nivå Bymidte (se bilag 1), herunder også processen for den strategiske byudviklingsplan. Desuden skal Byrådet tage stilling til processen for kåring af en vinder af opgaven med den strategiske byudviklingsplan for Fremtidens Nivå Bymidte, administrations indstillingspunkter 1, 2 og 3.

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal endvidere udpege repræsentanter fra eget udvalg til at sidde i bedømmelsesudvalget, administrationens indstillingspunkt 4.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Program og bylivsstrategi
Program og bylivsstrategien for Fremtidens Nivå Bymidte markerer afslutningen på den første fase af projektet for Fremtidens Nivå Bymidte.

 

Program og bylivsstrategien er udarbejdet i samarbejde med de såkaldte kerneaktører, KFI, MT Højgaard, DSB, VIBO og Fredensborg Forsyning, da de skal bidrage til at realisere visionerne for bymidten.

 

Der har været etableret et planværksted i centeret, og det har været med til at sikre en åben og bred kommunikation med borgere og foreninger, som har bidraget til at sætte ord på Nivås kvaliteter og potentialer, og kommet med input til, hvordan Nivå Bymidte igen kan blive stedet, hvor alle generationer af Nivå borgere mødes. Udover de mange input, som der er kommet i forbindelse med afholdelse af temamøder og dialog med borgere og foreninger i planværkstedet, er der indkommet 4 skriftlige input til udviklingen af Fremtidens Nivå Bymidte (se bilag 4).

 

Herudover er der blevet gennemført følgende analyser: trafikanalyse (se bilag 2), kortlægning af behov for regnvandshåndtering (se bilag 3), regional detailhandelsstruktur, boligudbud, regional synlighed, synergi mellem funktioner i Generationernes Hus samt klassisk potentialekortlægning. Analyserne, input fra borgere, interessenter og kerneaktører er samlet i programmet og bylivsstrategien (se bilag 1).

 

Program og bylivsstrategien for Fremtidens Nivå Bymidte indeholder følgende 4 kapitler; Vi mødes i Nivå, Fremtidens Nivå Bymidte, Opgavebeskrivelse og udbud samt Bylivsstrategi.

  • Kapitel 1 ”Vi mødes i Nivå” beskriver en by med enestående natur- og kulturkvaliteter og en tradition for at mødes i stærke sociale fællesskaber. Herudover kaster den et blik på Nivå i et regionalt perspektiv i forhold til boligudbud, synlighed og detailhandel.

 

  • Kapitel 2 ”Fremtidens Nivå Bymidte” fastsætter hovedprincipperne for den fysiske omstilling af Nivå Centret til en bymidte.

 

 

  • Kapitel 3 ”Opgaveformulering og udbud” beskriver med afsæt i visionen for Fremtidens Nivå Bymidte opgaven med udviklingen af den strategiske byudviklingsplan samt udbudsbetingelser.

 

  • Kapitel 4 ”Bylivsstrategien” opstiller principper for, hvordan bylivsinitiativer og events, udviklet og drevet i samarbejde med ildsjæle, kultur- og fritidsforeninger og Fredensborg Kommune, kan bidrage til at bylivet udfoldes og udvikles i takt med at Fremtidens Bymidte etableres. Herudover beskrives principper for involvering, der skal sikre bredt ejerskab til udviklingen.

Programmet og bylivsstrategien danner samlet et solidt og ambitiøst grundlag for fase 2 i projektet, som omfatter udarbejdelse af en strategisk byudviklingsplan Fremtidens Nivå Bymidte.

 

Intentionen med den strategiske byudviklingsplan er, at den skal skabe en nytænkende, robust og realiserbar ramme for den fysiske omstilling af Nivå Centret til Fremtidens Nivå Bymidte. Planen skal vise vejen for, hvordan vi fremover kan skabe byliv og sammenhængskraft i en forstad som Nivå, og den skal styrke Nivås identitet og attraktion.

 

Proces
Processen for den strategiske byudviklingsplan er tilrettelagt i 3 faser:

  1. Udbudsproces,
  2. Bebyggelsesplan for etape 1
  3. Strategiske principper for hele Nivå, etapeplan for Fremtidens Nivå Bymidte samt input til byggeprogram for Generationernes Hus
     

Formålet med udbudsprocessen i fase 1 er at finde frem til et robust og nytænkende hovedgreb for Fremtidens Nivå Bymidte samt kåre en vinder af opgaven med at den strategiske byudviklingsplan.

 

I fase 2 skal der med afsæt i hovedgrebet skitseres en bebyggelsesplan for etape 1, der indeholder 2 dagligvarebutikker på i alt 2.400 m2 samt 8.500 m2 boliger. Bebyggelsesprocenten for etape 1 fastsættes til 45 % og med maksimalt 4 etager, hvilket forholder sig til den gældende kommuneplanramme NC 01 for Nivå Center og Station. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget i september 2019.

 

Fase 3 indeholder de øvrige leverancer i den strategiske byudviklingsplan og forventes afsluttet november 2019.

 

Sideløbende med den strategiske byudviklingsplan vil der i samarbejde med ildsjæle, foreninger og borgere iværksættes bylivsinitiativer og erfaringer herfra vil blive implementeret i den strategiske byudviklingsplan. Desuden arbejdes der for, at Planværkstedet eller et alternativt tomt lokale i Nivå Centret, kan fortsætte og dermed sikre kommunikation og dialog i udviklingen af den strategiske byudviklingsplan. Det vil i den forbindelse være oplagt, at give foreninger mulighed for at afholde bylivsfremmende aktiviteter i lokalet.

 

Udbudsproces
Udbuddet af opgaven om udvikling af en strategisk byudviklingsplan for Fremtidens Nivå Bymidte afvikles i 2 del-faser med en indledende åben prækvalifikation efterfulgt af en udbudsproces med forhandling for 3 indbudte teams. I processen vil der blive afholdt 2 informationsmøder med henblik på at formidle opgaven så præcist og grundigt som muligt.

 

Kåring af en vinder af opgaven med den strategiske byudviklingsplan skal forankres politisk og i den strategiske projektstyregruppe. Det vurderes, at selve udvælgelsen af tværfaglige teams kan besluttes af projektorganisationen og med orientering af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Kåring af vinder af opgaven med den strategiske byudviklingsplan indeholder en bedømmelse af hovedgrebet for Fremtidens Nivå Bymidte, som vil sætte retningen for udviklingen af den strategiske byudviklingsplan.

 

Planmæssige beslutninger varetages af Plan-, Miljø og Klimaudvalget, hvorfor det anbefales, at udvalget udvælger 3-4 repræsentanter til et bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget anbefales herudover at bestå af borgmester samt direktører fra Fredensborg Kommune og projektchef fra Realdania. Det anbefales, at den strategiske projektstyregruppe indstiller kåring af en vinder til beslutning i bedømmelsesudvalget.

 

Organisering
Organiseringen af projektet er skitseret på side 73 i program og bylivsstrategien. Af tekst og organisationsdiagram fremgår det, at der i projektet er nedsat en strategisk projektstyregruppe, som udover direktører i Fredensborg Kommune også tæller Realdania, KFI, MT Højgaard, DSB, Fredensborg Forsyning A/S samt VIBO. Den strategiske projektstyregruppe indstiller væsentlige drøftelser til beslutning i Fredensborg Kommunes direktion.

 

I projektet er der desuden nedsat en 3 arbejdsgrupper, én for den strategiske byudviklingsplan, én for Generationernes Hus samt én for byliv. Herudover er der 3 fokusgrupper, som bidrager med råd og vejledning til udvikling af den strategiske byudviklingsplan. Fokusgrupperne tæller Nivå på Tværs, repræsentanter for foreninger i Nivå samt Generationernes Råd, der er en gruppe af lokale borgere, der er mangfoldigt sammensat i forhold til køn, alder og etnicitet.

 

Byrådets arbejdsgrundlag
Projektet Fremtidens Nivå Bymidte ligger i tråd med visioner formuleret i byrådets arbejdsgrundlag. Her fremgår det blandt andet, at Byrådet ønsker at kommunens bygninger, byrum og rekreative naturområder skal danne rammen om den gode og aktive hverdag for alle aldre. Ligesom at byrum skal tilpasses udviklingen i detailhandlen, og at der er brug for nye perspektiver for kommunens bymidte og nytænkning i anvendelsen af byens rum, hvilket er centralt for projektet. Desuden vil der i udviklingen af den strategiske byudviklingsplan samt Generationernes Hus blive arbejdet med at inddrage kommende brugere, borgere og foreninger med henblik på, at nytænke brugen af kommunale kvadratmetre i det fremtidige Generationernes Hus.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Projektet Fremtidens Nivå Bymidte bidrager til en realisering af FN’s 11 verdensmål, som har til formål at sikre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Dette handler blandt andet om, at der gennem inddragelse og dialog skal skabes offentlige og mangfoldige byrum.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At Program og Bylivsstrategi for Fremtidens Nivå Bymidte godkendes.
  2. At forslag til proces for den strategiske byudviklingsplan godkendes.
  3. At forslag til udbudsproces godkendes.
  4. At der udpeges 3-4 repræsentanter fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at sidde i bedømmelsesudvalget.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Anbefaler den administrative indstilling punkt 1-4 med følgende uddybende bemærkninger:

 

  • At bebyggelsesprocenter i det stationsnære område ville kunne hæves og at man gerne ser en større dagligvarebutik indgå som mulighed.

 

I forhold til indstillingens punkt 4 ændres denne til:

 

  • At formand og næstformand samt en repræsentant fra hvert af de øvrige partier i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget udpeges til at sidde i bedømmelsesudvalget. Udvalget indstiller ud over formandsskabet: Mie Stattau (V), Carsten Nielsen (A) Hanne Berg (F) og Thomas von Jessen (C).

 

Høringssvar fra Seniorrådet indgik i sagens behandling. Seniorrådet vil naturligt blive inddraget,  når dette er relevant.

 

F tager forhold for en øget bebyggelsesprocent.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

 

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget anbefaler, at borgmester og kommunaldirektør ligeledes udpeges til bedømmelsesudvalget og at bebyggelsesprocenten skal ses under et for hele området

 

 

Hanne Berg (F) tager forhold for en øget bebyggelsesprocent.

 

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Hanne Berg (F) tager forhold for en øget bebyggelsesprocent.

 

Nr.150 - Rammeaftale 2019 - 20

Sagsnr.: 18/23164

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Godkendelse af rammeaftale for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og proces

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en toårig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftale 2019-2020 fremlægges her til godkendelse af aftalen.

Vedlagt er Rammeaftale 2019-2020 samt to tekniske bilag og appendiks.

KKR Hovedstaden behandler på møde den 10. september 2018 Rammeaftale for 2019 – 20 med henblik på at anbefale, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-2020 på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Rammeaftale 2019-2020 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2018 og skal derfor om muligt være behandlet i kommunerne og regionen senest den 12. oktober.

Sagen behandles med forbehold for godkendelse i Byrådet på Byrådets møde den 29. oktober 2018.

 

Rammeaftale 2019-2020

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2019-2020 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen indeholder tekniske bilag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. I de tekniske bilag findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, udviklingsprojekter, fokusområder m.v. Takstaftalen for 2019-2020 lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

 

Rammeaftale 2019-2020 tager udgangspunkt i de fælles mål som kommunerne og Region Hovedstaden har udarbejdet. Fokusområdet i Rammeaftalen 2019-2020 vil være, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

Udviklingsstrategien for 2019 - 20 tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social-og specialundervisningsområde.

Det højt specialiserede social-og specialundervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved, at længerevarende botilbud (Servicelovens §108) omlægges til midlertidige botilbud (Servicelovens §107) og til almene ældre-og handicapboliger efter Almenboliglovens §105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens §85).

Tilbudsviften i hovedstadsregionen skal understøtte kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser, mens den på samme tid skal sikre, at der er de botilbud m.v., som kommunerne efterspøger. Dette ud fra en recovery-tankegang, der handler om at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. 

En analyse af tilbudsviften er valgt som fokusområde for 2019-2020.

 

Styringsaftalen

 

Formålet med styringsaftalen:

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

 

Styringsaftalen omfatter:

En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud.

Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

 

Aftale om udvikling i udgifter per dag, aftaler, takstmodel og procedurer er beskrevet i det tekniske bilag om styringsaftalen.

I hovedstadsregionen driver nogle kommuner og Region Hovedstaden tilbud på det specialiserede social-og specialundervisningsområde, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunkt for køb og salg af pladser på disse tilbud er der en dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen i Rammeaftalen understøtter denne dialog og er med til at lægge rammerne for kapacitets-og prisudviklingen på de sociale tilbud.

Styringsaftalen består af en aftale mellem kommuner og driftsherrer om udviklingen i udgifter per dag og en række procedurer m.v. til brug ved konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

Takstaftalen mellem kommunerne og regionen lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris-og lønniveauet i 2014.

 

De fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ‘bedste praksis’ med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

 

Fokusområde for Ramemaftale 2019 – 20 er

Sammenhæng mellem tilbudsviften på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og udviklingstendenser ift. målgrupperne inden for det specialiserede socialområde.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Hovedstadsregionens Rammeaftale 2018 godkendes.
  2. At hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde godkendes.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Indstillingen godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.151 - Plejecenter i Humlebæk - godkendelse af skema B

Sagsnr.: 17/19073

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ansøgning fra Humlebæk Boligselskab om godkendelse af skema B til opførelse af plejeboliger ved nyt plejecenter i Humlebæk samt godkendelse af skema B på tilhørende kommunale servicearealer.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 25.9.2017 skema A-ansøgning på 50 plejeboliger på nyt plejecenter i Humlebæk og skema A-ansøgning på tilhørende servicearealer:

 

1. tilbud fra Humlebæk Boligselskab om køb af et areal på 19.944 af matr. nr. 4a Øverste

Torp By, Humlebæk og matr. nr. 8ax Dageløkke By, Humlebæk for kr. 17.775.000 inkl.

moms,

2. anskaffelsessummen for 50 almene ældreboliger, kr. 116.446.000 inkl. moms,

3. kommunen betaler et grundkapitallån på kr. 11.645.000 svarende til 10 pct. af

anskaffelsessummen,

4. kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån, der får pantesikkerhed ud over 60

pct. af ejendommens værdi, - garantiforpligtelse skønsmæssigt opgjort til kr. 32,6 mio.

5. at Domea er forretningsfører for opførelsen af servicearealerne og

lægeklinikken,

6. skema A med anskaffelsessum for servicearealerne inklusive lægeklinikken, kr.

52.550.347 ekskl. moms, men inkl. forretningsførerhonorar.

 

Efter afholdt licitation er der nu indsendt ansøgninger om skema B-godkendelser.

 

Anskaffelsessum på boligdelen opgøres inkl. moms, hvorimod anskaffelsessum på servicearealer opgøres ekskl. moms.

 

Skema B-ansøgning 50 almene ældreboliger – pleje- og aflastningsboliger

Den samlede anskaffelsessum er efter licitationen opgjort til kr. 118.397.000 inkl. moms svarende til maksimumbeløb for ældreboliger inkl. energitillæg (kr. 29.974 pr. m2).

 

I skemaform med sammenligning til skema A:

 

Anskaffelsessum inkl. moms

Kr. – skema A

Kr. – skema B

Grundudgifter m/tilslutningsafgifter

19.447.000

19.599.000

Entrepriseudgifter

77.121.000

79.950.000

Omkostninger

18.013.000

16.985.000

Gebyrer

1.835.000

1.863.000

I alt

116.446.000

118.397.000

 

Anskaffelsessummen er således fra skema A til skema B steget med kr. 1.951.000, hvilket primært kan tilskrives stigning i ramme/maksimumbeløbet for ældreboliger. Det bemærkes, at faldet i omkostninger skyldes mindre stiftelsesprovision og rente på realkreditbelåningen.

 

Anskaffelsessummen finansieres således:

 

Finansiering

Kr. skema - A

Kr. skema - B

Realkreditlån 88 pct.

102.472.000

104.189.000

Kommunal grundkapital 10 pct.

11.645.000

11.840.000

Beboerindskud 2 pct.

2.329.000

2.368.000

I alt

116.446.000

118.397.000

 

Den kommunale grundkapital på 10 pct. er med den højere anskaffelsessum steget med kr. 195.000.

 

Kommunen skal derudover yde garanti på realkreditlån udover 60 pct. af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen anslås nu til kr. 33.150.000 mod kr. 32.600.000 ved skema A-godkendelsen.

 

Den fremtidige gennemsnitlige leje er beregnet til kr. 1.263 pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter. Med en boligstørrelse på 79 m2 giver det en månedlig lejeudgift på kr. 8.380. Til sammenligning udgjorde den månedlige leje ved skema A-godkendelsen kr. 8.223, idet lejen var beregnet til kr. 1.249 pr. m2 ekskl. forbrugsafgifter.

 

 

Skema B-ansøgning – servicearealer

Projektet indeholder servicearealer inklusive lægeklinik på samlet 3.152 m2. Kommunen skal afholde alle udgifter til opførelse af servicearealer.

 

Den samlede anskaffelsessum for servicearealer og lægeklinik er efter licitationen opgjort til kr. 55.912.357 ekskl. moms. Heri indgår honorar til Domea for bygherrerådgivning samt honorar for totalrådgivning.

 

Ved skema A-godkendelsen var den samlede anskaffelsessum kr. 52.550.347 ekskl. moms.

I tabelform ser anskaffelsessummen nu således ud:

 

Anskaffelsessum – servicearealer

Kr. – skema A

Kr. – skema B

Servicearealer inkl. kontor og træningsfaciliteter – 2.034 m2

32.750.700

32.750.700

Kælder med serviceareal/teknik – tilvalg – 438 m2

5.833.634

5.833.634

Option 1-3 – energiklasse 2020, produktionskøkken og grønt område/byrum

3.016.910

3.016.910

Lægeklinik – 680 m2

10.949.103

10.949.103

Loftslifte – bygherreleverance medtaget i licitation

-

2.750.000

Indeksering

-

612.010

I alt

52.550.347

55.912.357

 

Forskellen mellem skema A og skema B er således kr. 3.362.010, som kan tilskrives loftsliftene og indekseringen.

 

Loftsliftene er en bygherreleverance, som blev medtaget i licitationen (og dermed skema B) med henblik på – via konkurrenceudsættelsen – at opnå en bedre pris. Der er således ikke tale om en egentlig merudgift, idet udgiften finansieres via posten ”øvrigt inventar”, som allerede er budgetlagt.

 

Når der tillige tages højde for den almindelige indeksering, er der god sammenhæng mellem skema A og skema B.

 

Derudover er der – som nævnt - afsat budget til øvrigt inventar (aptering, IT m.m.)

Fredensborg Kommune har efter godkendelsen af skema A fået tilsagn om et statsligt tilskud til opførelse af lægeklinikken på kr. 5.849.000. Kommunens faktiske egenbetaling til lægeklinikken kan således siges at udgøre kr. 5.100.103.

 

Samlet set medfører dette, at der p.t. er et overskud i forhold til budgettet. Dette overskud skal dække uforudsete udgifter m.m. i projektet.

 

Bevilling

Sagen medfører på nuværende tidspunkt ingen bevillingsmæssige ændringer.

 

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FN´s Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel.

Byrådets Arbejdsgrundlag: Livskvalitet i hverdagen

 

Kompetence

Byrådet.

Sagen starter i Social- og Seniorudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om projektet.

 

Indstilling

Social- og Seniorudvalget:

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Byrådet:

  1. At skema B-ansøgning for 50 almene ældreboliger med samlet anskaffelsessum kr. 118.397.000 godkendes.
  2. At kommunen dermed påtager sig garantiforpligtelser for lån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi- - skønsmæssigt opgjort til kr. 33,15 mio. kr. 
  3. At skema B-ansøgning for servicearealer og lægeklinik med samlet anskaffelsessum kr. 55.912.357 ekskl. moms godkendes.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Udvalget anbefaler indstillingen godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

 

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.152 - Anlægsregnskab for bro over Nive å

Sagsnr.: 17/11104

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af bro over Nive å.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab for anlægsprojektet XA-0060103074 Udskiftning af bro over Nive å fremgår af tabellen herunder.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Rådighedsbeløb i alt

5.000.000

0

5.000.000

Afholdte udgifter i alt

5.941.663

0

5.941.663

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

-941.663

0

-941.663

 

Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et merforbrug på
941.663 kr.

 

I det oprindelige budget var forudsat at de eksisterende fundamenter til broen kunne genanvendes. Under anlægsarbejdet viste det sig at de oprindelige fundamenter var smuldret, hvorfor det var nødvendigt at skifte dem ud. Desuden viste sig nødvendigt at pælefundere de fundamenterne. Merforbruget skyldes de heraf affødte udgifter til yderligere projektering og anlægsarbejder. Det var ikke muligt på forhånd at forudsige det ændrede projekt, ligesom det ikke var økonomisk fordelagtigt at udsætte anlægsarbejdet da entreprenøren var i gang.

 

Merforbruget foreslås dækket med op til 942.000 kr. af de 3.000.000 kr. der er sat op til kommunens brofond i 2020. De budgetmæssige konsekvenser foreslås gennemført budgetrevisionen per 31. oktober 2018. Hvis der i forbindelse med budgetrevisionen afsluttes andre anlægsprojekter med mindreforbrug, i dette tilfælde vil der skulle flyttes mindre end 942.000 kr. fra brofonden.

I budgetforliget for 2017-20 er det vedr. brofonden anført:

” For samtidig at tage højde for nedslidning og vedligeholdelse af især kommunale jernbanebroer etableres en brofond, der med 1. mio. kr. i både 2018 og 2019 og derefter 6 mio. kr. årligt vil udgøre 50 mio. kr. i 2027”

Hvis nærværende finansieringsforslag vedtages vil brofonden udgøre 49 mio. kr. i 2027.

 

Broen er åbnet for trafik i foråret 2018.

 

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 31. oktober 2018, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.
  2. At merforbruget finansieres af kommunens brofond i 2020(fratrukket evt. mindreforbrug på andre anlægsprojekter).
  3. At de bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 31. oktober 2018

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler indstillingen fra Infrastruktur – og Teknikudvalget

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.153 - Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2011 - 2020

Sagsnr.: 18/5034

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020. Tillægget indeholder en beregningsmetode for befæstelsesgrader. Befæstelsesgrader reguleres allerede i dag i Spildevandsplan 2011-2020 uden en vejledning til beregning af disse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 28. maj 2018 at sende forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 i 8 ugers offentlig høring.

 

Maksimale befæstelsesgrader

For at reducere antallet og omfanget af oversvømmelser i Fredensborg Kommune, må der ikke ledes mere regnvand til kloaksystemet, end det er dimensioneret til. Rent praktisk fastsættes der en såkaldt ”maksimal befæstelsesgrad” for et område i spildevandstilladelser og lokalplaner. Den maksimale befæstelsesgrad er et udtryk for, hvor stor en andel af et areal, der har tætte overflader, hvor regnvandet ikke kan sive ned i jorden, og hvor regnvandet derfor afledes uforsinket til kloak.

 

Spildevandsplan

Spildevandsplan 2011-2020 (se elektronisk bilag) giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte regnvands- og spildevandshåndtering i kommunen.

I spildevandsplanen angiver Fredensborg Kommune maksimale befæstelsesgrader, men ikke en vejledning til hvordan disse befæstelsesgrader skal beregnes. Den manglende vejledning har medført unødig ekstra kommunikation mellem ansøger og administrationen og dermed forsinket sagsbehandlingen.

 

Indhold af tillæg om befæstelsesgrader

Forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 indeholder definition og eksempel på beregning af maksimal befæstelsesgrad i Fredensborg Kommune.

 

Administrationen vil derfor fremover kunne henvise ansøgere til tillægget, hvor ansøger vil finde en skriftlig vejledning til, hvordan disse befæstelsesgrader skal udregnes. Dette vil sikre en mere ensartet beregningsmetode og have positiv effekt på sagsgangen.

 

Offentlig høring

Den offentlige høring forløb i perioden 12. juni 2018 – 7. august 2018. Der indkom ikke høringssvar i høringsperioden.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)


Bekendtgørelse nr 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen)

 

Kompetence

Byrådet

 

Kommunikation

Det endelige tillæg til spildevandsplanen annonceres på kommunens hjemmeside. Det vedtagne tillæg skal desuden sendes til Miljøstyrelsen.

 

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At Tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler indstillingen i Infrastruktur – og Teknikudvalget

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

 

Nr.154 - Orientering

Sagsnr.: 18/2918

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Orientering.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 01-10-2018

Intet at bemærke.