28-05-2018 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Charlotte Sander (A)

Ergin Øzer (A)

Pia Bødtker (A)

Carsten Nielsen (A)

Bo Hilsted (A)

Louise Mehnke (A)

Cømert Sonsuz (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Ulla Hardy- Hansen (C)

Hanne Berg (F)

Charlotte Bie (I)

Flemming Rømer (O)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Thomas Elgaard Larsen (V)

Carsten Wulff (V)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Søndergaard (V)

Carsten Bo Nielsen (V)

Mie Stattau (V)

Bjørn Svensson (Ø)

Afbud

Ingen

Nr.85 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Dagsorden og tillægsdagsorden blev godkendt.

Nr.86 - Byrådets arbejdsgrundlag 2018-2021

Sagsnr.: 18/8477

 

Beslutningstema

Borgmesteren og udvalgsformændene har, på et seminar den 16. marts 2018, drøftet udkast til et politisk arbejdsgrundlag for Byrådet, de næste fire år. Arbejdsgrundlaget har efter seminaret været drøftet i alle fagudvalg, med henblik på vedtagelse i Byrådet i maj. Økonomiudvalget orienteres om drøftelserne i fagudvalgene.

Økonomiudvalget drøfter, hvordan man politisk arbejder med at realisere arbejdsgrundlaget de kommende fire år, og indstiller arbejdsgrundlaget til godkendelse i byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Arbejdsgrundlaget har været præsenteret i alle fagudvalg. Udvalgsformænd/næstformænd har på møderne kvitteret for arbejdsprocessen på seminaret i marts, hvor der var mulighed for at redigere og færdiggøre arbejdsgrundlaget. Fagudvalgenes drøftelser mundede ud i følgende protokolleringer:

  • Kulturudvalget drøftede arbejdsgrundlaget og udtrykker tilfredshed med, at det understøtter de områder Kulturudvalget har fokus på.

 

  • Infrastruktur- og Teknikudvalget anbefaler arbejdsgrundlaget godkendt og vil drøfte den mere konkrete udmøntning af arbejdsgrundlaget i 2. halvår 2018.

 

  • Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget anbefaler forslaget til arbejdsprogram godkendt.

 

  • Plan- Miljø og Klimaudvalget anbefaler administrationens indstilling med følgende forslag til tilføjelser:

- at der på side 4 tilføjes ”jf. budgetforliget” i sætningen: Derudover vil vi fortsat arbejde for et vedvarende politisk fokus på solid økonomisk politik med en ansvarlig likviditet og fortsat gældsafvikling, jf. budgetforliget.

- at der på side 19 under pkt. 2 tilføjes ”landområderne” i sætningen: Vi skal fortsætte med at udvikle innovative klimatilpasningsløsninger, der fremtidssikrer vores bysamfund og landområder samtidig med, at det skaber udvikling og gode steder at bo.

  • Børne- og Skoleudvalget. Med udgangspunkt i præsentationen ”Det vil Byrådet arbejde for 2018 – 2021” var udvalget enige om at anbefale følgende:

At der sidst i indledningen under ”Visionen” tydeliggøres, at arbejdsgrundlaget bygger på tillid til kommunens medarbejdere.

At overskriften ”Det er sejt at være dygtig” (dias nr. 5 og 6) ændres til ”Det er sejt at være dygtig til noget.”

At der i første afsnit på dias 5 tilføjes ”dannelse”, så sætningen lyder ”Det handler om høj kvalitet i det pædagogiske og faglige læringsmiljø og om dannelse, som gør vores børn og unge parate til det gode voksenliv”

 

  • Social- og Seniorudvalget drøftede oplægget og anbefalede arbejdsgrundlaget overfor Byrådet.

 

  • Fritids- og Idrætsudvalget besluttede at anbefale arbejdsgrundlaget med de faldne bemærkninger.

Med baggrund i ovenstående protokolleringer fra alle fagudvalgsmøderne er der grundlag for, at arbejdsgrundlaget kan anvendes som et arbejdsredskab for Byrådet de kommende fire år. Arbejdsgrundlaget skal dermed sættes i relation til Byrådets øvrige politiske dokumenter, som illustreret i nedenstående figur.

 

 

Byrådets vision ”Tilfredse borgere” er ledestjernen for kommunen som helhed og er Byrådets samlede vision. Arbejdsgrundlaget er Byrådets arbejdsprogram for den kommende byrådsperiode, der sætter en samlet ledelsesretning for kommunens hovedopgaver. Arbejdsgrundlaget beskriver til forskel fra visionen, konkrete handlinger og indsatser i forhold til den udvikling Byrådet ønsker for den kommende byrådsperiode.

Med udgangspunkt i arbejdsgrundlaget skal de enkelte politikker såvel som strategier og handleplaner udarbejdes. Dette arbejde sker i de enkelte udvalg. I dette arbejde er det fagudvalget, som har kompetencen og sikrer en udvikling af udvalgets kerneopgaver. Politikkerne skal revideres eller fornys i år to af byrådsperioden. Der vil i forbindelse med dette arbejde blive forelagt en sag for Økonomiudvalget med henblik på at gennemgå nuværende politikker og strategier og drøfte et udkast til politikkoncept.  

 

Arbejdsgrundlaget som et arbejdsredskab

Arbejdsgrundlaget fungerer som et arbejdsredskab i det politiske arbejde. Som illustreret i nedenstående figur har arbejdsgrundlaget forskellige funktioner.

 

 

 

Med et samlet arbejdsgrundlag for Byrådet sikres en strategisk retning for kommunes hovedopgaver. Arbejdsgrundlaget fungerer ligeledes som en referenceramme, når der udvikles politikker, og Byrådet får dermed også et styringsværktøj i forhold til indsatser og initiativer. Arbejdsgrundlaget har samtidig sin styrke i at, det samler Byrådets holdninger og ambitioner om kommunens udvikling, på tværs af udvalg og fagområder.

Realiseringen af arbejdsgrundlaget skal ske gennem det daglige politiske arbejde. Det sker blandt andet ved, at arbejdsgrundlaget er afsæt for politiske sager og diskussioner samt for politikudvikling, f.eks. ved at anvende arbejdsgrundlaget i udarbejdelsen af politikker og strategier samt i relation til fagudvalgenes konkrete politiske sager. Arbejdsgrundlaget vil ligeledes være en naturlig del af formand/næstformands forberedelse og i dialogen med administrationen.

For at sikre fremdrift og fokus på konkrete resultater, vil Byrådet to gange om året drøfte status på arbejdsgrundlagets indsatser og initiativer. Dette vil ske på budgetseminarerne i april og august, hvert år i den kommende byrådsperiode. Arbejdsgrundlagets fremdrift vil ligeledes fremgå af budgetvurderingen.

Realiseringen af arbejdsgrundlaget sker også gennem vores kommunikation til borgere og samarbejdspartnere. Her vil det særligt være pejlemærkerne, der sættes i spil. For eksempel kunne pejlemærket ”Det er sejt at være dygtig” blive en del af kommunikationen om Fremtidens Folkeskoler. Eller pejlemærket ”Det skal være nemt og sikkert at komme frem”, kan anvendes på skilte i forbindelse med kommunens infrastrukturprojekter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Arbejdsgrundlaget offentliggøres på kommunens hjemmeside og der bliver udarbejdet en kommunikationsstrategi omkring brugen af pejlemærkerne samt en plan for, hvordan der løbende bliver fulgt op med historier, der fortæller om realiseringen af de konkrete indsatser og initiativer.

Arbejdsgrundlaget introduceres for kommunens MED-udvalg og ledere. 

Kommunens chefer vil på et møde i juni drøfte den administrative understøttelse af realiseringen af arbejdsgrundlaget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget, med udgangspunkt i Borgmesterens og Kommunaldirektørens præsentation, drøfter realiseringen af arbejdsgrundlaget med udgangspunkt i de to figurer, der beskriver henholdsvis arbejdsgrundlagets placering i hierarkiet af politiske dokumenter og arbejdsgrundlaget som arbejdsredskab i det politiske arbejde.

 

  1. At Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at arbejdsgrundlaget godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler ­­­­­­­administrationens indstilling

 

Der blev stemt om ændringsforslaget fra Børne – og Skoleudvalget, som var at overskriften ”Det er sejt at være dygtig” ændres til ”Det er sejt at være dygtig til noget”:

For stemte:
 

Lars Simonsen (B) Kristian Hegaard (B), Hanne Berg (F), Hans Nissen (A)

Imod stemte:

Freja Brakbæk Kristensen (O), Tinne Borch Jacobsen (V), Lars Søndergaard (V), Thomas Lykke Pedersen (A)

Undlod at stemme:

Per Frost Henriksen (A) og Louise Mehnke (A)

 

Forslaget faldt dermed.

 

Dermed fastholdes overskriften Det er sejt at være dygtig.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.87 - Budgetrevision 31.03.2018 samt forventet regnskab 2018

Sagsnr.: 18/2235

 

Beslutningstema

Godkendelse af tillægsbevillinger, omplaceringer, frigivelse af anlægsbevillinger mv. i forbindelse med budgetrevisionen pr. 31. marts for årene 2018-2021 fordelt på henholdsvis drift, anlæg og finansiering

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 31.03.2018 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Det samlede resultat

Der rejses i budgetrevisionen ingen større bevillingssager og revisionen ændrer således ikke på forudsætningerne i det vedtagne budget og derfor heller ikke på forventningerne til udviklingen i kommunens kassebeholdning. På området for ældre og omsorg er der udfordringer med at holde budgettet på hjælpemiddelområdet. Udfordringen er ikke medtaget i denne budgetrevision, men vil formentlig efter forudgående udvalgsbehandling komme op til behandling ved budgetrevisionen 30.6.2018.

Som det fremgår af tabel 1 lægges der med denne budgetrevision på driftsområdet 0,2 mio. kr. i kassen i 2018. På anlægsområdet i 2018 fremrykkes udgifter for 0,8 mio. kr. fra 2019 til 2018, hvilket giver et tilsvarende kassetræk i 2018. På finansieringsområdet er der et træk på 0,3 mio. kr. (reserven) for at finansiere en tillægsbevilling på driftsområdet (bylivsaktiviteter).

Samlet set bliver der i 2018 foretaget et kassetræk på ca. 0,3 mio. kr.

Over perioden 2018 til 2021 lægges 1,8 mio. kr. i kassen.

 

Fordelingen af de anmodede tillægsbevillinger på hhv. drift, anlæg og finansiering fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 31.03.2018

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Drift

-161

-450

-451

-451

-1.513

Anlæg

795

-795

0

0

0

Finansiering

-300

0

0

0

-300

I alt

    334

-1.245

-451

-451

-1.813

Positive tal (+) er et udtryk for merudgifter, dvs. udtryk for kassetræk

Negative tal (-) er et udtryk for mindreudgifter, dvs. udtryk for kassetilførsel eller omplaceringer mellem drift, anlæg og finansiering.

 

Ses der alene på de tillægsbevillinger, der har en kassepåvirkning ses fordelingen heraf på udvalgsniveau i tabel 2.

 

Fordelt på politiske udvalg

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Plan-, Miljø og Klimaudvalg

-98

-99

-100

-100

-397

Infrastruktur og Teknikudvalg

0

0

0

0

0

Børn- og Skoleudvalg

-363

-351

-351

-351

-1.416

Fritids- og Idrætsudvalg

0

0

0

0

0

Kulturudvalg

0

0

0

0

0

Social- og Seniorudvalg

0

0

0

0

0

Borgerservice, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

0

0

0

0

0

Økonomiudvalg

795

-795

0

0

0

I alt

334

-1.245

-451

-451

-1.813

 

Den overordnede fordeling af samtlige anmodede tillægsbevillinger fordelt på de enkelte fagudvalg fremgår af bilag 1, mens en mere detaljeret økonomisk gennemgang og redegørelse findes i bilag 2.

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var 235 mio. kr. pr. 31.03.2018. 

 

Af figur 1 ses udviklingen i likviditeten, såfremt resultatet af budgetrevisionen pr. 30.03.2018 indarbejdes. Som det fremgår er budgetteret med en nedbringelse af kassebeholdningen over budgetperioden.

 

Figur 1. Likviditetsprognose

 

Tabel 3 viser ændringerne i kassen fra vedtaget budget til korrigeret budget.

 

Tabel 3. Ændringer i kassen

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Vedtaget budget

-11.988

70.012

-393

21.048

78.679

Tillægsbevillinger m.v.*

105.929

2.859

352

368

109.508

Budgetrevision pr. 31.03.2018

334

-1.245

-451

-451

-1.813

Nyt korrigeret budget efter Budgetrevision 31.03.2018

94.275

71.626

-492

20.965

186.374

 * Overførslerne fra 2017 til 2018 udgør 74,3 mio. kr.

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 og 2 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden mindreudgifter på i alt 1,8 mio. kr., hvilket skyldes:  

 

  • Salg af Boserupvej 101. Boserupvej 101 blev solgt ved udgangen af 2017. Driftsomkostningerne på ejendommen til fx rengøring og ejendomsskatter tilføres kassen.

 

  • Regulering af takster. Hvert år beregnes de omkostningsbestemte takster på baggrund af den godkendte rammeaftale for det pågældende år. De budgetterede takster reguleres og fremskrives efter de retningslinjer der gælder for Fredensborg Kommune. Der vil altid opstå en forskel mellem den beregnede takst og de fremskrevne budgettal. Denne forskel reguleres ved den først komne budgetrevision i det pågældende år. Forskellen vedr. taksterne på skoleområdet udgør en merindtægt på 363.000 kr. i 2018 og 351.000 kr. i overslagsårene 2019-22.

 

  • Liv i bymidterne og Kulturstationen. Byrådet har på deres møde den 30. april 2018 besluttet, at kulturpuljen i 2018 øges med en ekstrabevilling på 0,3 mio. kr., som øremærkes til ansøgninger, som har til formål at fremme liv og kulturaktiviteterne i bymidterne. Ekstrabevillingen finansieres af reserven.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen pr. 31.03.2018 udvidelse af anlægsbudgettet for 2018 med 0,8 mio. kr. og en tilsvarende reduktion i 2019.
Budgetændringen vedrører ”Vandplan for Donse Å” som udløser 100 pct. statsrefusion. 

For hele 2018 forventes et netto anlægsforbrug på 124,7 mio. kr. svarende til en afvigelse i forhold det korrigerede budget på -9,2 mio. kr.

 

Ud af de -9,2 mio. kr. vedrører de 0,8 mio. kr. den føromtalte vandplan, mens de -10,0 mio. kr. vedrører forventede nettoanlægsindtægter. Da kommunens håndbog for økonomistyring foreskriver, at anlægsindtægter ikke budgetlægges forlods, indarbejdes indtægten ikke ved nærværende budgetrevision. Indtægten forventes realiseret i april/maj og indarbejdes i årets anden budgetrevision.   

Frigivelse af anlægsmidler
Af bilag 3 fremgår ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2018, hvoraf det fremgår, at der ved denne budgetrevision 31.03.2018 søges om frigivelse af nettoanlægsudgifter for 0,8 mio. kr.
 

Finansiering

finansieringsområdet er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for budgetkorrektioner. Det er forventningen, at rentebudgettet skal justeres ved næste budgetrevision, idet der forventes lavere renteudgifter og lavere renteindtægter end budgetteret. Det er på nuværende tidpunkt dog for tidligt at foretage en sådan justering, idet renteudviklingen i årets løb afventes.

 

Servicerammen 2018

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Når kommunens budget vedtages i oktober, er det det vedtagne budget der udgør kommunens serviceramme.

 

I forhold til indberetningerne fra områderne om deres forventede forbrug, så vil der være en væsentlig overskridelse af servicerammen.

 

Tabel 4: Servicerammen for 2018

1.000 kr.

Vedtaget budget 2018

Forventet regnskab 2018

Overskridelse af servicerammen

I alt

1.870.566

1.912.697

42.131

  

Vedtagne tillægsbevillinger ved budgetrevision 30.11.2017 samt overførsler fra 2017 til 2018 har medført overskridelser af servicerammen i 2018 på i alt 56,5 mio. kr.

Holdes det vedtagne budget op imod områdernes forventede regnskab vises en overskridelse af servicerammen på ca. 42 mio. kr. Erfaringen viser imidlertid, at områderne anlægger en forsigtig linje i deres estimat, specielt tidligt på året.

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 (bilag 4) samt 2018-2021 (bilag 5) blev udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet er implementeringsplanen på anlægsområdet blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2017 (bilag 6).

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering. Implementeringsplanerne indeholder alene de initiativer, der fortsat ikke er fuldt implementerede.

 

 

Bevilling

 I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Drift

-161

-450

-451

-451

Anlæg

795

-795

0

0

Finansiering

-300

0

0

0

I alt

334

-1.245

-451

-451

(+) for merudgifter, (-) for mindreudgifter

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At den samlede budgetrevision over perioden 2018-2021 opgjort pr. 31.03.2018 på driftsområdet på i alt -1,5 mio. kr., på anlægsområdet på netto 0 mio. kr. (0,8 mio. kr. i 2018 og -0,8 mio. kr. i 2019) samt på finansieringsområdet på -0,3 mio. kr. godkendes
  2. At der i 2018 frigives anlægsudgifter for 0,8 mio. kr.
  3. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning
  4. At forventningerne til regnskab 2018 godkendes
  5. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler administrationens indstillinger, idet Økonomiudvalget følger udgifterne vedrørende servicerammen nøje.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.88 - Implementering af forsøgsordning for træffetid

Sagsnr.: 18/6222

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til forslag til datoer for træffetid for fagudvalgene i 2018 og forslag om bestilling af tid til træffetid på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 30. april 2018 et reglement for træffetid på 1 time i udvalgene én gang i kvartalet i en forsøgsperiode på et år. Det vedtagne reglement er vedhæftet som bilag til sagen.

 

Kommunens hjemmeside er opdateret, så de nye forsøgsregler også fremgår heraf.

 

Det foreslås, at der skal være mulighed for træffetid efter forsøgsordningen på følgende mødedatoer i fagudvalgene i 2018. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt at lægge alle træffetiderne på det første ordinære udvalgsmøde i hvert kvartal, da der ikke er møder i juli og der i flere tilfælde allerede er lagt andre arrangementer ind før øvrige udvalgsmøder. Tidspunkterne for udvalgsmøder i 2019 er endnu ikke besluttet, men det forudsættes, at datoerne for træffetiden vil følge samme kadence som foreslået for 2018.

 

Børne- og Skoleudvalget

20. august

kl. 16.15-17.15

9. oktober

kl. 16.15-17.15

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudv.

13. august

kl. 16.30-17.30

2. oktober

kl. 16.30-17.30

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

3. oktober

kl. 15-16

6. november

kl. 16-17

Fritids- og Idrætsudvalget

8. oktober

kl. 16-17

8. november

kl. 16-17

Infrastruktur- og Teknikudvalget

12. september

kl. 16.30-17.30

7. november

kl. 16.30-17.30

Social- og Seniorudvalget

20. august

kl. 16-17

9. oktober

kl. 16-17

Kulturudvalget

21. august

kl. 16.30-17.30

11. oktober

kl. 16.30-17.30

 

Det foreslås også, at der snarest muligt bliver etableret en ordning med tidsbestilling til træffetiden på kommunens hjemmeside. Bestilling af tid til træffetid skal ske senest kl. 12 to hverdage før mødet, og der skal samtidig med tidsbestillingen angives et emne for træffetiden og kontaktoplysninger.

 

Hvis der eksempelvis er for mange reservationer til den afsatte tid for træffetid eller emnet ligger uden for det pågældende udvalgs område eller lignende, vil administrationen tage kontakt til de(n) pågældende og orientere herom. 

 

Efter udløbet af den et-årige forsøgsperiode vil Byrådet få forelagt en evaluering af ordningen. Evalueringen vil bl.a. omfatte oplysning om antallet af foretræder i perioden, dato for træffetiden, deltagere og emne for træffetiderne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Efter Byrådets møde udsendes en pressemeddelelse, der sættes en nyhed på kommunens hjemmeside og der orienteres på kommunens facebookside.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender de foreslåede datoer for træffetid
  2. At Byrådet godkender en ordning med tidsbestilling på kommunens hjemmeside

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Økonomiudvalget anbefaler, at muligheden for foretræde hver. 3 måned udvides med en time. Økonomiudvalget anbefaler endvidere, at deadline for anmeldelse af foretræde uden en sag på dagsorden fremrykkes, således at information om besøg i den udvidede træffetid kan medsendes dagsorden.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.89 - Fælles beboerklagenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner

Sagsnr.: 18/6647

 

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om det fælleskommunale beboerklagenævnet for Fredensborg og Hørsholm Kommuner skal fortsætte en ny 4-årig perioden fra 1. juli 2018 – 30. juni 2022. Endvidere skal Byrådet indstille en formand og en suppleant til Statsforvaltningen. Endvidere skal Byrådet udpege 2 medlemmer og suppleanter for disse efter indstilling fra henholdsvis Lejernes LO og de almene boligorganisationer med afdelinger i de to kommuner. Endelig skal der udpeges en socialt sagkyndig og en suppleant for denne.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg og Hørsholm Kommuner har siden 2002 haft et fælles beboerklagenævn. Alle kommuner skal have et beboerklagenævn, der behandler tvister om almene lejemål.

 

Beboerklagenævnet har en formand, som skal være jurist, og to andre medlemmer.

 

Direktøren for Statsforvaltningen udpeger formand og dennes suppleant efter indstilling fra byrådene.

 

Byrådene vælger de to andre medlemmer og suppleanter efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunerne.

 

I husordenssager tiltrædes nævnet af en socialt sagkyndig, der skal vejlede om sociale forhold. Den socialt sagkyndige og dennes suppleant udpeges af byrådene.

 

Udnævnelsen af formand og udpegning af medlemmer og suppleant sker for indtil 4 år.

 

Kommunen skal stille de fornødne lokaler og medhjælp til rådighed for nævnet samt afholde udgifterne til nævnets virksomhed, og Byrådet kan tillægge medlemmerne vederlag.

 

Administrationerne i Hørholm og Fredensborg Kommune er enedes om følgende oplæg, som er uændret i forhold til tidligere beslutninger i de to byråd:

  • At det fælleskommunale beboerklagenævn fortsætter i en ny 4-årig periode fra 1. juli 2018
  • At den nuværende formand Marianne Dons indstilles til formand for nævnet til direktøren for Statsforvaltningen
  • At juridisk konsulent Bente Jersie Jensen, Hillerød Kommune, indstilles som suppleant for formanden
  • At formanden får et fast vederlag på 40.000 kr./år, der fordeles med 25.000 kr. til Fredensborg Kommune og 15.000 kr. til Hørsholm Kommune
  • At formanden herudover vederlægges med 950 kr./sag, som betales af den kommune, hvori lejemålet ligger
  • At fællessekretariatet fortsat er beliggende i Fredensborg Kommune og varetages der
  • At tidsforbruget til sekretariatsopgaver afregnes med 275 kr. pr. time og fordeles mellem kommunerne efter antal sager
  • At porto, fotokopier, papir og forplejning afregnes med 220 kr. pr. sag og betales af den kommune, hvori lejemålet er beliggende
  • At udlejer- og lejerrepræsentant vederlægges med 1.115 kr. pr. måned, og at stedfortrædere for udlejer- og lejerrepræsentanterne vederlægges med 100 kr. pr. sag, dog minimum et beløb pr. mødedag svarende til den gældende diætsats for op til 4 timer, som i år er 420 kr. Udgiften fordeles mellem kommunerne efter antal sager
  • At vederlæggelsen til stedfortræderne nettopristalsreguleres med virkning fra 1. januar 2014
  • At kursusudgifter, udgifter til abonnementer og evt. annonceringsudgifter deles lige mellem de to kommuner
  • At gebyrindtægter og øvrige udgifter fordeles mellem kommunerne efter antal sager.

 

Hørsholm Kommunalbestyrelse behandler samme sag om fælles beboerklagenævn sideløbende med behandlingen i Fredensborg Byråd.

 

Hørsholm Kommune er i dag sekretariat for et tilsvarende fælles huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Begge byråd har netop besluttet, at det fælles huslejenævn fortsætter i en ny 4-årig periode fra 1.april 2018 til 31.marts 2022.

 

Antal sager i beboerklagenævnet i perioden 2014 – 2017:

2017: Fredensborg 42, Hørsholm 8

2016: Fredensborg 23, Hørsholm 9

2015: Fredensborg 24, Hørsholm 4

2014: Fredensborg 39, Hørsholm 5

 

Vedrørende valg af formand og suppleant:

Administrationen indstiller, at Marianne Dons fortsætter som formand for nævnet og at Bente Jersie Jensen udpeges som suppleant for formanden.

 

Vedrørende valg af lejerrepræsentant og suppleant:

Administrationen indstiller, at John Hestehave udpeges som lejerrepræsentant og Conny Birkholm som suppleant, som indstillet af Lejernes LO.

 

Vedrørende valg af udlejerrepræsentant og suppleant:

Alle boligorganisationer i de to kommuner er blevet bedt om at indstille en eller flere personer som udlejerrepræsentant i nævnet. Der er modtaget følgende indstillinger:

 

  1. Indstilling fra Lejerbo, Fredensborg:
    1. Lars Schmidt, Græsted (forretningsfører for Lejerbo, Fredensborg, repræsenterer 230 boliger, ansat i Lejerbo siden 1998 og har driftsansvaret for boligafdelingerne i Nordsjælland som både inspektør, driftschef, souschef og forretningsfører. Før dette har Lars Schmidt været beboerdemokrat siden 1995). Lars Schmidt er også interesseret i at blive udpeget som suppleant, hvis han ikke udpeges som medlem.
  2. Indstilling fra Humlebæk Boligselskab:
    1. Ole Sørensen, Fredensborg (driftsleder for Humlebæk Boligselskab, repræsenterer 1.100 boliger, 15 års anciennitet som ejendomsmester i boligselskabet). Ole Sørensen er ikke interesseret i at blive udpeget som suppleant, hvis han ikke udpeges som medlem.
  3. Indstilling fra Asminderød Boligselskab og Hørsholm almene Boligselskab:
    1. Christian Balle Hansen (formand for Hørsholm almene Boligselskab og formand for Afdeling Ådalsparken, der har over 800 boliger og er det største boligselskab i Hørsholm, repræsenterer ca. 2.200 boliger i de to kommuner, har en lang og solid erfaring inden for beboerdemokratiet, der rækker mere end 20 år tilbage. Christian Balle Hansen har fungeret som suppleant i nævnet). Christian Balle Hansen er også interesseret i at blive udpeget som suppleant, hvis han ikke udpeges som medlem.
  4. Indstilling fra Boligkontoret Danmark ( på vegne af Boligselskabet Borgerbo, Boligselskabet Hejrevangen og Jellerødparken):
    1. Marianne Lundberg Andersen (selskabsformand for AB Hørsholm Kokkedal, har siddet i beboerklagenævnet igennem flere perioder, og har tidligere været udpeget som lægdommer i boligretten. Sidder herudover i Boligkontoret Danmarks bestyrelse, hvor hun er formand for flere udvalg. Marianne Andersen har igennem sine 35 års erfaring i den almene sektor erhvervet sig et bredt kendskab til sektorens lovgivning og finder arbejdet i nævnet spændende og lærerigt, og mener at nævnet har løst sine opgaver på en god og ordentlig måde. Repræsenterer 1029 boliger fordelt i både Hørsholm og Kokkedal). Marianne Andersen er ikke interesseret i at blive udpeget som suppleant, hvis hun ikke udpeges som medlem.

 

Administrationerne har foretaget en samlet vurdering af de 4 indstillede kandidater for så vidt angår kvalifikationer, antallet at boliger som de repræsenterer og hidtidige erfaring med området og indstiller på den baggrund, at Marianne Lundberg Andersen udpeges som medlem af nævnet og at Christian Balle Hansen udpeges som suppleant for Marianne Lundberg Andersen. 

 

Vedrørende valg af socialt sagkyndigt medlem og suppleant:

Administrationen indstiller, at faglig koordinator i kontakthjælpsteamet Camilla Rasmussen, Fredensborg Kommune, udpeges som socialt sagkyndig, og at centerchef Klaus Poulsen, Hørsholm Kommune, udpeges som suppleant.

Bevilling

Udgiften afholdes inden for budgettet.

Retsgrundlag

Almenlejelovens kapitel 17.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det fælles beboerklagenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner fortsætter i perioden 1. juli 2018 – 30.juni 2022
  2. At det indstilles til direktøren for Statsforvaltningen at udpege Marianne Dons til formand og juridisk konsulent Bente Jersie Jensen som suppleant for formanden
  3. At følge indstillingen fra Lejernes LO om at udpege John Hestehave som lejerrepræsentant og Conny Birkholm som suppleant
  4. At udpege Marianne Lundberg Andersen og Christian Balle Hansen som henholdsvis udlejerrepræsentant og suppleant
  5. At udpege faglig koordinator Camilla Rasmussen, Fredensborg Kommune, og centerchef Klaus Poulsen, Hørsholm Kommune, som henholdsvis socialt sagkyndigt medlem og suppleant
  6. at godkende administrationernes forslag til honorering af formand og medlemmer samt oplæg til udgiftsfordeling mellem Fredensborg og Hørsholm Kommuner

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler administrationens indstillinger.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.90 - Forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 18/5034

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 med henblik på offentlig høring. Tillægget indeholder en beregningsmetode for befæstelsesgrader. Befæstelsesgrader reguleres allerede i dag i Spildevandsplan 2011-2020 uden en vejledning til beregning af disse.

Sagsfremstilling og økonomi

Maksimale befæstelsesgrader

For at reducere antallet og omfanget af oversvømmelser i Fredensborg Kommune må der ikke ledes mere regnvand til kloaksystemet, end det er dimensioneret til. Rent praktisk fastsættes der en såkaldt ”maksimal befæstelsesgrad” for et område i spildevandstilladelser og lokalplaner. Den maksimale befæstelsesgrad er et udtryk for, hvor stor en andel af et areal har tætte overflader, så regnvandet ikke kan sive ned i jorden, og hvor regnvandet derfor afledes uforsinket til kloak.

 

Spildevandsplan

Spildevandsplan 2011-2020 (se elektronisk bilag) giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte regnvands- og spildevandshåndtering i kommunen.

I spildevandsplanen angiver Fredensborg Kommune maksimale befæstelsesgrader, men ikke en vejledning til hvordan disse befæstelsesgrader skal beregnes. Den manglende vejledning har medført unødig ekstra kommunikation mellem ansøger og administrationen og dermed forsinket sagsbehandlingen.

 

Indhold af tillæg om befæstelsesgrader

Forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 indeholder definition og eksempel på beregning af maksimal befæstelsesgrad i Fredensborg Kommune.

 

Administrationen vil derfor fremover kunne henvise ansøgere til tillægget, hvor de vil finde en skriftlig vejledning til, hvordan disse befæstelsesgrader skal udregnes. Dette vil sikre en mere ensartet beregningsmetode og have positiv effekt på sagsgangen.

 

Videre proces

Såfremt forslaget godkendes sendes det i 8 ugers offentlig høring. Herefter samles der op på kommentarer og indsigelser, der måtte være kommet i høringsperioden. Det endelige tillæg til spildevandsplan 2011-2020 forelægges derefter til endelig politisk godkendelse. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)
Bekendtgørelse nr 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen)

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Høring om tillægget til spildevandsplanen annonceres på kommunens hjemmeside. Forslaget bliver desuden sendt til relevante interesseorganisationer samt Miljøstyrelsen. Det vedtagne tillæg skal sendes til Miljøstyrelsen.

Elektroniske bilag

Spildevandsplan 2011-2020:

https://www.fredensborg.dk/borger/vand-og-natur/spildevand

Bilag 1: Forslag til tillæg 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020

 

Indstilling

  1. At forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 sendes i offentlig høring.

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 03-05-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler Infrastruktur – og Teknikudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.91 - Overdragelse af ansvar for asfalt til Nordsjællands Park og vej

Sagsnr.: 18/10074

 

Beslutningstema

Beslutning om omfang af overdragelse af midler til Nordsjællands Park og Vej til varetagelse af opgaven med vedligeholdelse af asfaltarealer mm.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I bilag 1A til samarbejdsaftalen om Nordsjællands Park og Vej (NSPV) fremgår at mindre asfaltarbejder skulle omfattes af de opgaver som blev til varetagelse af NSPV fra selskabet blev etableret 1. januar 2014.

 

Byrådet behandlede den 17. august 2017 en sag om ”Evalueringsrapport vedrørende Nordsjællands Park & Vejs virksomhed 2014-2016”. Af dagsordenen fremgik at NSPV anbefaler at asfaltopgaverne samles i NSPV med henblik på at opnå størst mulige synergier i forbindelse med tilstandsvurdering, planlægning og udbud. Byrådet besluttede blandt andet at der arbejdes videre med de i evalueringen rejste spørgsmål om snitflader mv.

 

Dette harmonerer med den administrative aftale som NSPV og Fredensborg kommune indgik i 2016 om, at NSPV på sigt skulle overtage ansvaret for vedligeholdelse af samtlige asfaltarealer på de kommunale veje og stier i Fredensborg Kommune. Baggrunden for aftalen er, at det derved er NSPV som har ansvar for vedligeholdelse af de kommunale veje i den fulde bredde fra skel til skel. Med aftalens indgåelse blev der overdraget lønmidler fra Fredensborg kommune til NSPV, til varetagelse af opgaven.

 

Aftalen skulle iværksættes fra 2017, men forblev efter gensidig aftale i kommunens varetagelse i 2017, da der var nogle kontraktmæssige forhold der skulle afklares og NSPV skulle opbygge de relevante kompetencer. Disse forhold er nu på plads.

 

Asfaltarealerne omfatter ca. 230 km asfalterede kommuneveje og ca. 80 km asfalterede kommunale stier.

 

 

Udvidelse af samarbejdsaftalen

Aftalen om at NSPV overtager ansvaret for vedligeholdelse af samtlige asfaltarealer på de kommunale veje og stier i Fredensborg Kommune, er en udvidelse af den opgave som er beskrevet i bilag 1A til samarbejdsaftalen, og fordrer efter administrationens opfattelse derfor beslutning i Byrådet.

 

 

Asfaltarealer omfattet af funktionskontrakten

En stor del af vejene (212 km) og stierne (17 km) er omfattet af en kontrakt med Colas a/s. Aftalen er en funktionskontrakt som indebærer at Colas har ansvaret for løbende at vedligeholde vejene og stierne til et defineret funktionsniveau og at Colas i 2027 skal aflevere vejene til kommunen i en specificeret tilstand.

 

Aftalen er indgået mellem Fredensborg kommune og Colas. Colas ønsker ikke at overdrage aftalen til NSPV, hvorfor det fortsat er kommunen som er kontraktholder og betaler for opfyldelsen af kontrakten. Midlerne til betaling for funktionskontrakten (ca. 3,9 mio. kr. om året), forbliver derfor i kommunens budget. Dette forhold er tidligere udvalgsbehandlet.

 

Ved kontraktens udløb overtager NSPV ansvaret for varetagelse af de opgaver, som i dag er omfattet af funktionskontrakten. Omfanget af midler til dette, forudsætter en særskilt politisk beslutning. Den gældende kontrakt med Colas er delvist finansieret af en anlægsbevilling som udløber ved kontraktens ophør.

 

NSPV skal fremadrettet kunne varetage opgaven med vedligeholdelse af asfaltarealerne og koordinere denne med de øvrige vedligeholdelsesarbejder på vejene. Derfor laver kommunen en aftale med NSPV om at de indtræder som byggeleder for kommunen i varetagelse af kommunens kontrakt med Colas. NPSV har dermed ansvar for den daglige planlægning og kommunikation med Colas og sikring af kontaktens opfyldelse.

 

 

Asfaltarealer som ikke er er omfattet af funktionskontrakten

De veje som ikke er omfattet af funktionskontakten udgør ca. 17 km veje og ca. 50 km stier. Ansvaret for disse er overdraget til NSPV pr. 2018. Den årlige udgiften til vedligeholdelse af asfalten på disse veje og stier er anslået at ligge i størrelsesordenen 300.000 – 400.000 kr. 

 

Da disse veje udgør en forholdsvis lille mængde og for at forenkle koordineringsarbejdet, så undersøger NSPV og kommunen pt. muligheden for at disse veje også kan blive omfattet af funktionskontrakten med Colas.

 

Hvis dette viser sig at være fordelagtigt, anbefales at disse veje blive omfattet af funktionskontrakten og håndteres på samme måde som beskrevet ovenfor. Hvis det ikke er muligt at omfatte vejene af funktionskontrakten anbefales det at midlerne til vedligeholdelse af disse veje overføres til NSPV ved at forhøje den årlige driftsbevilling til NSPV inden for politikområde 3, Veje og trafik.

 

 

Udgifter til følgearbejder til asfaltarbejder

Når der lægges ny asfalt på vejene er det ofte nødvendigt eller fornuftigt at udføre en række følgearbejder, som for eksempel forbedring af vejkassen under det asfalterede areal, hævning af kantsten og lignende. Disse arbejder er ikke omfattet af funktionskontrakten.

 

Disse arbejder koordineres i sagens natur i tæt samarbejde med asfaltentreprenøren (Colas). Koordineringen og rekvireringen af disse arbejder er hidtil foretaget af kommunen og udført af asfaltentreprenøren, NSPV eller en tredje entreprenør.

 

Eftersom NSPV overtager ansvaret for koordineringen omkring asfaltarbejderne med Colas og har ansvaret for vedligeholdelse af de øvrige vejelementer, er det hensigtsmæssigt at NSPV også har ansvaret for at koordinere og rekvirere de relevante følgearbejder, og disponerer over de relevante midler hertil.

 

Det er ikke muligt på forhånd at opgøre det præcise omfang af følgearbejder og midlerne hertil. Dels vil omfanget variere fra sag til sag og dels er nogle af følgearbejderne allerede omfattet af NSPVs nuværende opgaver.

 

Det er anslået at omfanget af følgearbejder til asfaltarbejderne vil ligge i størrelsesordenen med kommunens budget der dækker følgearbejder og mindre stier, som ikke omfattes af funktionskontrakten. Administrationen foreslår derfor at kommunens budget på 700.000 kr. årligt overføres til NSPV ved at forhøje den årlige driftsbevilling til NSPV inden for politikområde 3 Veje og trafik. Disse midler skal også dække de eventuelle mindre stier.

 

 

Bevilling

Den årlige driftsoverførsel til NSPV inden for politikområde 3 hæves med 0,7 mio. fra i alt 15,1 mio. til i alt 15,8 mio. fra 2018.

Såfremt samtlige veje ikke kan omfattes af funktionskontrakten, hæves driftsoverførslen med yderlige 0,4 mio. kr. til i alt 16,2 mio. kr. Budgetændringen sker indenfor politikområde 3

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At samarbejdsaftalen med NSPV for Fredensborgs vedkommende, udvides til også at omfatte større asfaltarbejder med de kontraktmæssige forhold som fremgår af sagen. 
  2. At de veje som i dag ikke er omfattet af funktionskontrakten, søges omfattet af denne, subsidiært at der overdrages midler til NSPV til selvstændig varetagelse af asfalten på disse veje og stier. I givet fald overføres 0,4 i. kr. pr. år til NSPV inden for politikområde 3 gældende fra 1. januar 2018 (i 2018 niveau).
  3. At den løbende driftsoverførsel til NSPV på politikområde 3 øges med 0,7 mio kr. pr. år fra 1. januar 2018 (i 2018 niveau), til varetagelse af følgearbejder til asfaltarbejder, herunder blandt andet, men ikke begrænset til; forbedring af vejkasser, hævning af kantsten mm. samt asfalt på mindre, perifere stier og arealer. Budgetændringen sker indenfor politikområde 3.  

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 03-05-2018

Anbefaler administrationens indstilling, og bemærker at ændringen er budgetneutral inden for politikområde 3.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler indstillingen i Infrastruktur – og Teknikudvalget.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.92 - Ændring af kommissorium for Grønt Råd

Sagsnr.: 18/204

 

Beslutningstema

Grønt Råd har foreslået en revision af kommissoriet for rådet og dato for fælles dialogmøde.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Grønt Råd er et rådgivende forum i spørgsmål vedr. miljø-, klima-, natur- og planlægningsforhold samt forhold relateret til lokale kulturhistoriske værdier i tilknytning til landskab og bebyggelse. Dette er forhold der såvel jf. tidligere og nuværende styrelsesvedtægt hører under Plan-, Miljø- og Klimaudvalget kompetence. Det fremgår af Rådets kommissorium at rådet mødes en gang om året med Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

 

Efter etablering af Infrastruktur og Teknikudvalget har Grønt råd fremsat et ønske om udvidelse af kommissoriet så dette også kan omfatte infrastruktur fx stier og rådet ønsker også fremad at referere til dette nye udvalg.

 

I tidligere byrådsperiode var et §17 stk 4 udvalg på infrastrukturområdet med eksterne repræsentanter. Dette er i det nye udvalg håndteret ved at udvalget kan afholde temamøder med eksterne interessenter på udvalgets område.

 

Det skal bemærkes at administrationen fortolker styrelsesvedtægten således at de rekreative stier i naturområder hidrører til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget mens stier af infrastrukturmæssig betydning hidrører til Infrastruktur og Teknikudvalget.  

 

Grønt Råd foreslår, at rådets kommissorium ændres som nedenfor angivet (ændring markeret med understregning). Det nuværende kommissorium er vedlagt som bilag.

 

Ændringer af Grønt Råds kommissorium

Under punkt 1. Rådets navn og formål:

Pkt. 1.2 foreslås ændret fra:

  • At fremme dialog og samarbejde mellem kommunen, borgere, foreninger og virksomheder omkring miljø-, klima-, natur- og planlægningsforhold samt forhold relateret til lokale kulturhistoriske værdier i tilknytning til landskab og bebyggelse.

 

  • På et tidligt tidspunkt, at rådgive kommunenom løbende sager i tilknytning til miljø-, klima-, natur- og planlægningsforhold samt forhold relateret til lokale kulturhistoriske værdier i tilknytning til landskab og bebyggelse.

 

  • Fremadrettet, at rådgive kommunenom miljø-, klima-, natur-, og planlægningsforhold samt forhold relateret til lokale kulturhistoriske værdier i tilknytning til landskab og bebyggelse.

 

Til:

  • At fremme dialog og samarbejde mellem kommunen, foreninger, virksomheder og borgere, omkring miljø-, klima-, natur- og planlægningsforhold herunder infrastruktur fx stier samt forhold relateret til lokale kulturhistoriske værdier i tilknytning til landskab og bebyggelse.

 

  • På et tidligt tidspunkt og fremadrettet, at rådgive kommunenom løbende sager i tilknytning til miljø-, klima-, natur- og planlægningsforhold herunder infrastruktur fx stier samt forhold relateret til lokale kulturhistoriske værdier i tilknytning til landskab og bebyggelse.

 

Under punkt 3 Rådets møder og arbejde:

Der tilføjes flg. til § 3.7:

Referat af Grønt Råds møder tilsendes Plan, Miljø- og Klimaudvalgets (PMK) og Infrastruktur- og Teknikudvalgets medlemmer (ITU).

 

Pkt. 3.8 foreslås ændret fra:

Grønt Råd mødes en gang om året med Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Til:

Grønt Råd inviterer til fælles dialogmøde én gang om året med Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Begrundelse for ændringerne

Ændringerne ønskes gennemført for at præcisere rådets faktiske arbejdsområde og styrke dialogen med politikerne.

 

Fælles dialogmøde 18. september 2018

Grønt Råd inviterer til  fælles møde mellem de politiske udvalg og Grønt Råd tirsdag den 18. september kl 16.30-19.00.

 

Hvis udvalget har særlige ønsker til emner, der skal drøftes på mødet, bedes de  noteret i indstillingen/beslutningen eller sendt til administrationen senest 14 dage inden mødet.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer, at den foreslåede ændring ikke medfører en entydig og effektiv kontakt mellem det politikske niveau og Grønt Råd. Administrationen fortolker styrelsesvedtægten således, at der kun skal være én indgang til ét udvalg. Der kan dog forekomme tilfælde hvor ét eller flere udvalg er berørt, som eksempel kan nævnes de rekreative stier som hidrører til PMK-udvalget medens stier af infrastrukturmæssig betydning hidrører til ITU.

Det anbefales derfor, at bibeholde den nuværende strategi med særlig kontakt til ét udvalg, nemlig Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Samt at efter nærmere skøn i enkelte sager, som refererer direkte til fx ITU-udvalget inddrages dette udvalg.

Desuden anbefales det, at dialogen med PMK-udvalget styrkes ved at udvalgets medlemmer modtager Grønt Råds referater.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Kommissoriet ændres og Grønt Råd meddeles byrådets beslutning.

 

Elektroniske bilag

 

Man kan læse det fulde kommisorium på kommunens hjemmeside https://www.fredensborg.dk/politik/raad-og-andre-udvalg/groent-raad

 

Indstilling

  1. At det eksisterende kommissorium bibeholdes med flg. tilføjelse: at efter nærmere skøn i enkelte sager, som refererer direkte fx til Infrastruktur og Teknikudvalget, inddrages dette udvalg.
  2. At der afholdes dialogmøde mellem Grønt Råd og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.
  3. At mødet afholdes den 18. september 2018.
  4. At der udsendes referat fra Grønt Råds møder til Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 08-05-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.93 - Masterplan 2018-22

Sagsnr.: 17/29411

 

Beslutningstema

 

Social- og Seniorudvalget skal godkende den økonomiske masterplan for Politikområde 10, Udsatte Børn og Unge og Politikområde 14, Handicap og Socialpsykiatri.

Udvalgsmødet indledes med et temamøde med særlig fokus på voksenområdet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

 

Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for Politikområde 10, Udsatte Børn og Unge og Politikområde 14, Handicap og Socialpsykiatri. Den økonomiske masterplan skal medvirke til, at nedbringe de forventede merudgifter på området.  

Center for Familie og Handicap har i 2018 et samlet budget på 426 mio. kr., heraf udgør 253 mio. kr. voksenområdet og 112 mio. kr. på børneområdet.

 

Samlet for voksen- og børneområdet

Samlet set forventes det at voksen- og børneområdet i 2018-2022 har et merforbrug på 56 mio. kr., hvilket primært skyldes en nettotilgang af sager på voksenområdet samt et fald i budgetterne.

Det forventede merforbrug i årene 2018-22 skyldes primært:

  • Lille nettotilgang af helårsindivider, der modtager ydelser på voksenområdet i 2018
  • Foranstaltningsskift indenfor målgruppen, der har betydet dyrere ydelser
  • Varigheden af de bevilgede ydelser, hvilket særligt gør sig gældende på bevillinger til botilbud
  • Fald i budgetterne på såvel børne- som voksenområdet

 

 

Nye indsatser for økonomiske effekter

Der arbejdes løbende med tiltag, der skal medvirke til at skabe balance mellem budget og forbrug. Der er iværksat nye indsatser indenfor

Børneområdet

  • Fastsættelse af standarder til børn/unge, der er i aflastning på f.eks. Granbohus
  • Fastsættelse af standarder til børn/unge med handicap, der modtager hjemmepasning
  • Målgruppeafklaring af nye ansøgninger om merudgiftsydelser og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere de økonomiske effekter af målgruppeafklaringen, da ydelserne kan spænde fra dækning af mindre merudgiftsydelser til større udgifter til aflastning, hjemmepasning og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. De øvrige indsatser forventes at give en økonomisk effekt på 0,5 mio. kr. i 2018 stigende til 1,3 mio. kr. i 2019 og frem.

Voksenområdet

  • Bevilling af midler til ansættelse af en botilbudskonsulent som bl.a. i et samarbejde mellem Center for Familie og Handicap og Indkøbsafdelingen, skal være med til at udarbejde standardkontrakter på området. Administrationen indhenter i den forbindelse erfaringer fra andre kommuner.
  • Investering i etablering af boligmuligheder og opgangsfællesskaber på kort sigt
  • Udarbejdelsen af en businesscase på det fremtidige behov for boliger og botilbud i kommunen og politisk beslutning om investering på området
  • Ændrede kriterier for anvisning af almene boliger til borgere fra voksenhandicapområdets målgrupper
  • Serviceniveauer, bl.a. på BPA ordningerne og dermed ændring i de politisk vedtagne kvalitetsstandarder

 

 

Samlet forventes initiativerne på voksenområdet at give en økonomisk effekt på 0,5 mio. kr i 2018 med en forventning om en økonomisk effekt på 9,8 mio.kr. i 2022. De økonomiske effekter er med forbehold, da de skal kvalificeres yderligere i forbindelse med udarbejdelse af businesscasen.

 

Børneområdet

Børneområdet arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte/handicappede børn, unge og deres familier. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte/handicappede børn og unge. Aktiviteterne omfatter råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger, kompenserende ydelser og anbringelser af børn og unge.

  

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne inden for hver enkelt aktivitet på området og en vurdering af det endelige regnskabsresultat for 2017.

 

Samlet for budgetperioden 2018-2022 ventes jf. tabel 1.2 et mindreforbrug på børneområdet i budgetårene 2018-19 og 2022. I budgetårene 2020 og 2021 forventes området at komme ud i balance. Erfaringen viser, at budgettet er sårbart i de tilfælde, hvor der akut kan opstå en situation, der kræver handling. Det kan f.eks. være i sager, hvor familier tilflytter kommunen eller, hvor der er tale om overgreb på børn og unge, der kræver øjeblikkelig handling.

 

 

Voksenområdet

Voksenområdet arbejder efter Lov om Social Service, Sundhedsloven, Lov om Specialundervisning for Voksne og Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Aktiviteterne indenfor det specialiserede voksenområde omfatter både råd og vejledning, forebyggelse samt midlertidige og varige foranstaltninger.

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i de bevillinger, der allerede er i gangsat, samt en faktisk viden om kommende sager baseret på en gennemgang i området.  Samlet for budgetperioden 2018-22 forventes et merforbrug, der skyldes nettotilgang til området, et faldende budget, og at tillægsbevillingen til nettotilgangen i 2017 ikke blev givet i overslagsårene.

 

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Social- og Seniorudvalget godkender den økonomiske masterplan for Center for Familie og Handicap
  2. At Social- og Seniorudvalget godkender, at den budgetmæssige udfordring i 2019-22 håndteres i forbindelse med budgetprocessen
  3. At Social- og Seniorudvalget godkender, at der udarbejdes en boligbusinesscase på voksenområdet, der har til formål at afdække muligheder og behov for boliger til områdets målgruppe
  4. At Social- og Seniorudvalget godkender, at de beskrevne indsatser på børne- og voksenområdet i masterplanen forelægges til særskilt behandling i Social- og Seniorudvalget
  5. At Social- og Seniorudvalget godkender, at der etableres nye varige botilbud.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 14-05-2018

  1. Udvalget godkendte Masterplanen som grundlag for det videre arbejde med de budgetmæssige udfordringer.

 

Udvalget godkendte administrationens indstilling 2-5. 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler Social –og Seniorudvalgets indstillinger

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.94 - Økonomisk udfordring ved drift af Karleboafdelingen

Sagsnr.: 18/10253

 

Beslutningstema

Som følge af det lave antal elever på Karleboafdelingen af Fredensborg Skole, skal der træffes beslutning om, hvordan de økonomiske udfordringer håndteres for 2019 og frem.

Sagsfremstilling og økonomi

Med afsæt i orienteringen fra 17.04.18 (sag nr. 39), der handler om årsager til skolevalg, følger her en sag om de økonomiske udfordringer, som følger af det lave antal elever på Karleboafdelingen.

Børne- og Skoleudvalget vedtog den 29.11.2017 (sag nr. 122):

  • ”At Fredensborg Skole i 2018 tilføres ekstra 0,3 mio. kr. af den samlede ramme til skolerne, således at beløbet fratrækkes før elevtildeling for budget 2018 på alle skoler gennemføres, idet udvalget bemærker, at skolerne med budgetforliget 2018 – 2021 får et generelt løft.”
  • ”Spørgsmålet om finansiering af ekstra ressourcer fra 2019 oversendes til budgetforhandlingerne 2019-22”.

Der foreligger nu mere opdaterede estimater for de fremadrettede driftsbehov for årene 2019-2023, hvorfor sagen indstilles til beslutning forud for budgetforhandlingerne. Driftsbehovene skitseres nedenfor og er baseret på seneste befolkningsprognose.  

Baggrund for økonomiske udfordringer ved drift af Karleboafdelingen

Karlebo Skole har siden 2013 været en del af Fredensborg Skole og drives for midler efter samme tildelingsmodel, som de øvrige skoler, dvs. efter elevantal. Det er skoleledelsens ansvar at gøre driften rentabel ved klassesammenlægninger mv. på linje med de øvrige skoler.

Af både økonomiske og pædagogiske hensyn har skolen valgt, at danne to ikke-årgangsopdelte klasser (0. – 2. klasse og 3. – 5. klasse). Som følge heraf spænder skolen over to klasser og 6 klassetrin, hvilket betyder, at der skal dækkes mange forskellige fag i den enkelte klasse. Der er i øjeblikket ansat to lærere og en pædagog på Karleboafdelingen, og dertil kommer faglærere, der kommer ud på skolen for at dække musik, tysk mv. Behovet for at kunne dække mange fag og niveauer gør, at det er nødvendigt med flere lærere pr. elev, end man f.eks. har på Fredensborg Skole Benediktevej. 

I skoleåret 2017/18 går der primo april  i alt 46 elever på Karleboafdelingen og i skoleåret 2018/19 forventes elevtallet at falde til 40 elever, da antallet af elever, der forlader skolen efter afsluttet 5. klasse, er større end antallet af skolestartere. Det faldende elevtal har væsentlig betydning for Fredensborg Skoles samlede økonomi.

Estimeret økonomisk udfordring baseret på befolkningsprognoser

Baseret på de seneste års faktiske elevoptag, er de fremadrettede økonomiske udfordringer beregnet ud fra, at der sker et 50 pct. optag af eleverne i landdistriktet jf. befolkningsprognosen 2018. Beregningerne er baseret på indtægter og udgifter, der i 2018 knytter sig til drift af Karleboafdelingen, herunder særligt den årlige tildeling pr. elev samt udgifter til løn.

Administrationen tildeler kommunens folkeskoler et beløb for hver elev, som er indskrevet på skolerne. I 2018 er beløbet 42.891 kr. pr. elev. Beløbet fremkommer ved at trække fælles udgifter, faste udgifter på skolerne, udgifter til elever i andre tilbud og midler til socioøkonomisk fordeling fra den samlede økonomiske ramme til skolerne. Den samlede økonomiske ramme er politisk besluttet. Resultatet deles med antallet af elever i almenområdet og giver derved beløbet pr. elev, hvilket i begrænset omfang varierer fra år til år. Det gældende beløb for 2018 ligger til grund for beregningerne.

Nedenstående graf viser Fredensborg Skoles forventede økonomiske udfordring ved drift af Karleboafdelingen i årene 2019-22. Beregningerne tager udgangspunkt i de gældende rammevilkår vedr. Karleboafdelingen som en del af Fredensborg Skole og uden selvstændig ledelse:

 

 

Som grafen viser, er den forventede økonomiske udfordring opgjort til knap. 0,9 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 1,3 mio. kr. i budget 2022. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i samme antal ansatte i hele perioden, da der trods færre elever stadig skal være to klasser, dækkende de seks klassetrin. Merudgiften på 875.000 kr. i 2019 udgør knap 22.000 kr. pr elev svarende til en merudgift på ca. 50 pct. i forhold til den generelle elevtildeling.

Finansiering

Nedenfor skitseres to modeller for finansiering af den forventede merudgift ved drift af Karleboafdelingen:

 

1)     Finansiering inden for Fredensborg Skoles samlede budget.

2)     Finansiering inden for det samlede skolebudget.

 

Ved valg af model 1 vil Fredensborg Skole skulle bære merudgiften alene. De øvrige afdelinger på Fredensborg Skole vil hermed have færre midler pr. elev end de øvrige skoler i Fredensborg Kommune svarende til 1000 kr. pr. elev.

Ved valg af model 2 vil alle skoler solidarisk bære merudgifterne ved Karlebo Skole. De økonomiske behov til drift af Karleboafdelingen vil blive dækket med midler fra den samlede ramme til skolerne og konsekvensen heraf vil være, at kommunens skoler får tildelt lidt færre midler pr. elev.

Alternativet til de to modeller er, at der gives en særskilt merbevilling til Fredensborg Skole til at dække merudgifterne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At finansiering af den forventede merudgift ved drift af Karleboafdelingen fra 2019 sker indenfor det samlede skolebudget (model 2).

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 14-05-2018

Sagen oversendes til Økonomiudvalget med anbefaling om, at finansiering af den økonomiske udfordring ved drift af Karleboafdelingen oversendes til budgetforhandlingerne 2019 – 2022.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.95 - Nye driftsoverenskomster med de selvejende daginstitutioner

Sagsnr.: 16/25853

 

Beslutningstema

 

Godkendelse af nye driftsoverenskomster med de fire selvejende daginstitutioner.

Sagsfremstilling og økonomi

De fire institutioner er Smedegårdens Børnehus, Nivågård Børnehave, Bøgegården og Børnehuset Kastaniegården.

De nuværende driftsoverenskomster er indgået i 2011, (tillæggene i 2012). Driftsoverenskomsterne skal genvurderes hvert 5. år blandt andet for at opdatere og justere overenskomsten i forhold til den stedfundne udvikling.

De nye driftsoverenskomster er udarbejdet i samarbejde med institutionsbestyrelserne. Overenskomsterne er ikke enslydende, idet institutionerne har haft mulighed for at træffe individuelle til- og/ eller fravalg på tre væsentlige områder, MED-aftalen, IT og indkøbsaftaler.

De nævnte områder har ændret sig lovgivningsmæssigt, siden de nuværende overenskomster blev indgået, og de har derfor været genstand for drøftelser mellem administrationen og institutionerne.

Opbygningen af driftsoverenskomsternes tekst er ændret, idet administrationen har valgt at samle paragraffer, der hænger indholdsmæssigt sammen under én paragraf med understykker og en dækkende overskrift.

MED-aftalen § 7

I 2015 blev der efter aftale mellem KL og forhandlingsfællesskabet for de selvejende daginstitutioner ændret i MED-rammeaftalen, som betød, at såvel bestyrelser som kommunen selv kan beslutte, om de selvejende skal være omfattet af kommunens MED-aftale. Den nuværende MED-aftale i Fredensborg Kommune, der er fra 2016, omfatter de selvejende institutioner.

Bøgegården, Nivågård Børnehave og Børnehuset Kastaniegården har valgt ikke at være omfattet af kommunens MED-aftale.  Smedegårdens Børnehus har valgt at være omfattet af aftalen,§ 7 stk.3.

Indkøbsaftaler § 15

Institutionerne har kunnet vælge, om de vil tilslutte sig den samlede indkøbs- og udbudspolitik eller kun indkøbsaftalen på IT området. De to områder er adskilt i overenskomsterne, idet der knytter sig forskellige betingelser til tilslutning henholdsvis IT aftalen og øvrige indkøbsaftaler.

For IT området er der lovgivningsmæssige forhold, som betyder, at institutionerne ikke vil kunne være opkoblet til relevante systemer, som kommunen anvender, hvis de ikke er tilsluttet IT aftalen.

Ved tilslutning til IT aftalen indgås en databehandleraftale mellem kommunen og den enkelte institution. Der har ikke tidligere været indgået databehandleraftaler med de selvejende institutioner. De nye databehandleraftaler hænger sammen med implementeringen af EU's databeskyttelsesforordning.

Alle selvejende institutioner har valgt at tilslutte sig IT aftalen.

Ved tilslutning til den samlede indkøbs- og udbudspolitiksamt indkøbsstrategi får institutionerne adgang til den kommunale indkøbsportal og modtager rådgivning vedr. indkøb, udbud og kontraktstyring på samme vilkår som de kommunale institutioner.

Bøgegården og Smedegårdens Børnehus har tilsluttet sig den samlede indkøbs- og udbudspolitik, mens Nivågård Børnehave og Kastaniegårdens Børnehus har valgt at stå udenfor.

Øvrige forhold

Personalepolitikken § 7 stk. 5. Tiltrædelse af kommunens personalepolitik er uafhængig af tilslutning til MED-aftalen. Det er fortsat valgfrit for den enkelte selvejende institution, om man ønsker at tiltræde Fredensborg Kommunes personalepolitik, og der er enighed om, at dette punkt skulle formuleres som et tillæg til driftsoverenskomsten i lighed med de nuværende overenskomster.

Alle de selvejende institutioner har tilkendegivet, at de ønsker at tiltræde kommunens personalepolitik.

Forsikringer. I § 16 stk. 2 i de nuværende driftsoverenskomster står: ”Institutionen kan vælge at være omfattet af kommunens forsikringer”.

I de nye driftsoverenskomster er dette præciseret.

I § 15 stk. 5 og 6 står der ”Institutionen kan vælge at være omfattet af kommunens forsikringer på Bygnings- og Løsøreområdet (brand-vand-indbrud-tyveri-storm-hærværk), på samme vilkår som kommunens egne institutioner”.

Ingen af de fire selvejende institutioner er i dag omfattet af kommunens forsikringer på disse områder.

”Institutionen kan vælge at være omfattet af kommunens arbejdsskadeforsikring på samme vilkår som kommunens egne institutioner”.

I dag er Bøgegården og Kastaniegårdens Børnehus dækket af kommunens arbejdsskadeforsikring, mens Nivågård Børnehave og Smedegårdens Børnehus har egne forsikringer.

Da institutionerne har mulighed for at til- eller framelde sig de kommunale forsikringer i driftsoverenskomsten løbetid, er det ikke skrevet ind i overenskomsten.

De øvrige ændringer i driftsoverenskomsterne er primært foretaget, for at driftsoverenskomsternes oplysninger og bestemmelser svarer til de aktuelle forhold, og den udvikling der har fundet sted siden 2011.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven, Retssikkerhedsloven, Offentlighedsloven og Forvaltningsloven.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1. At driftsoverenskomsterne for de fire selvejende daginstitutioner godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 14-05-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.96 - Godkendelse af borgmesterbeslutning vedrørende Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Sagsnr.: 17/18577

 

Beslutningstema

Godkendelse af borgmesterbeslutning vedtaget på møde den 23. april 2018 vedrørende placering af FGU institutioner i Nordsjælland. 

Der tale om en fælles sagsfremstilling, der fremlægges i de 11 kommuner, der har deltaget i det forberedende samarbejde.

 

Sagen behandles i Beskæftigelses-, Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget, sendes til orientering i Børne- og Skoleudvalget, og efterfølgende til endelig behandling i Økonomiudvalget og herefter Byrådet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Der er den 13. oktober 2017 indgået politisk aftale om Forberedende Grunduddannelse (FGU). Den nye FGU skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. FGU’en vil bestå af tre spor:

 

                                         Almen grunduddannelse

                                         Produktionsgrunduddannelse

                                         Erhvervsgrunduddannelse

 

Aftalepartierne er enige om, at undervisningsministeren efter en lokal proces opretter de nye FGU-institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Man forventer ca. 30 institutioner på landsplan. Hver institution kan have ét eller flere udbudssteder (kaldet skoler). Forventningen er, at der vil være ca. 90 skoler på landsplan, hvoraf de 30 udgør hovedsædet for en institution. Aftalepartierne lægger op til, at placeringen af skoler skal tage udgangspunkt i de nuværende placeringer af produktionsskoler og VUC-centre.

 

Finansiering

Økonomien er således, at hver skole får et grundtilskud på 1,7 mio. kr. (institutionen får ca. 4 mio. kr.). Hertil får institutionen en takst pr. elev på 78.650 kr. og en udslusningstakst på 15.000 kr. Af disse medfinansierer kommunerne 65 pct.. For en kommune koster en elev, der udsluses således ca. 61.000 kr. Hertil kommer, at kommunen skal medfinansiere den skoleydelse, som eleven modtager under skoleopholdet. Skoleydelsen svarer til uddannelseshjælp for uddannelsesparate for de 18+ årige og som er 1.516 kr. for de under 18-årige.

Da der således er betragtelig kommunal økonomi forbundet med opgaven, som skal løses af en selvejende statslig institution, har kommunerne et stort incitament til at ønske så stor indflydelse som muligt med henblik på at opnå så stor effekt som muligt af tilbuddet.

 

Lokal proces

Den lokale forankring i processen for oprettelse af institutioner og skoler sikres ved, at kommunerne (Kommunekontaktråd - KKR) med inddragelse af de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelserne kommer med forslag til dækningsområder (dvs. det område, som en institution skal dække) og placering af skoler.

 

Ved placering af skoler tages udgangspunkt i:

                                         Tilstrækkeligt elevgrundlag

                                         Geografisk nærhed til de unge

                                         Udgangspunkt i eksisterende bygninger

                                         Sammenhængende fagligt/pædagogiske skolemiljø

                                         Plads til alle tre spor af FGU

 

For dækningsområdet gælder hovedreglen, at institutionen så vidt muligt bør dække et område med ca. 470 årselever. Beregningen af årselever er fastsat af Undervisningsministeriet som grundlag for alle kommuner (se bilag 1). Beregningen af årselever tager højde for, at ikke alle elever vil skulle gå på en FGU skole i et helt år.

 

Den lokale proces for udpegning af institutioner/dækningsområder er fastsat til 4 måneder med start januar 2018 (bilag 2). KKR skal senest den 1. juni 2018 fremsende et samlet notat med ønsker til dækningsområder og forslag til placering af skoler til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter endelig beslutning om institutioner/dækningsområder inden udgangen af august 2018.

 

Arbejdet i KKR Hovedstaden

K29 har nedsat en administrativ arbejdsgruppe til at følge og understøtte den lokale FGU-proces. FGU-arbejdsgruppen har udarbejdet høringssvar til lovforslaget og afdækket status for, hvilke kommuner der aktuelt er i dialog omkring placering af institutioner og skoler (se bilag 3 og 4). KL har ligeledes indgivet høringssvar (bilag 5).

 

Den 7. februar 2017 mødtes Hovedstadens borgmestre for at drøfte FGU og muligheder for placering af institutionerne. Blandt borgmestrene var der bred enighed om, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de unges perspektiv i processen omkring institutionsdannelse og placering af skoler. Der er blevet holdt lokale borgmestermøder blandt de kommuner, som er i dialog, med henblik på at afklare samarbejdsmuligheder i institutionsområderne.

 

Samarbejdet mellem de nordsjællandske kommuner

Dette afsnit beskriver arbejdet mellem de 11 nordsjællandske kommuner.

Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland (SUN) nedsatte i forsommeren 2017 en arbejdsgruppe på tværs af de 11 nordsjællandske kommuner. Arbejdsgruppen har drøftet scenarier og muligheder samt indhentet datamateriale på antal unge, transportveje og placering af nuværende forberedende tilbud. Arbejdsgruppens dataarbejde har fungeret som grundlag og inspiration for Undervisningsministeriet og KL til det materiale, som er udarbejdet for hele landet. SUN har desuden drøftet FGU processen på styregruppemøder i 2017 og 2018.

Borgmestrene i nordkommunerne arbejder ud fra, at der skal være to dækningsområder. Der er fem kommuner, som er interesserede i at have en af de to mulige moder-institutioner: Helsingør i det østlige område og Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund i det midt-vestlige område. Kommunerne arbejder med at sikre afklaring selv, uden at skulle involvere den opmand, som er udpeget af ministeriet.

 

Et vigtigt spørgsmål for placering af institutioner er, om en kommune kan visitere unge til skoler udenfor sit eget institutionsområde. Især ”grænsekommuner” som Egedal, Rudersdal, Fredensborg og Furesø har brug for at vide, om det vil være muligt. Der forventes ikke at blive helt frit valg, da institutionernes økonomi tager udgangspunkt i, at kommunerne visiterer deres unge til den institution, som kommunen er en del af.

 

Undervisningsministeren nedsætter en interim (midlertidig) bestyrelse for hver institution. Som udgangspunkt udpeger ministeren én kommune i institutionsområdet til interimbestyrelsen, men kommunerne i det nordvestlige områder peger på, at alle kommuner bør være med fra starten. Nedsættelse af interimbestyrelser og ansættelse af institutionsledere finder sted i perioden oktober 2018-marts 2019. Efterfølgende varetages institutionens ledelse af en bestyrelse som repræsenterer kommunerne i institutionens dækningsområde, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og erhvervsskolesektoren. Den midlertidige bestyrelse består af fire medlemmer:

                                         Formand med erfaring fra selvejende institutioner

                                         Ét medlem blandt de involverede kommuner

                                         Ét medlem blandt de involverede produktionsskoler

                                         Ét medlem blandt de involverede VUC

 

Formanden udpeges direkte af Undervisningsministeren.

 

FGU institutionsbestyrelsen skal være på mellem 7 og 11 medlemmer, hvoraf fire pladser er reserveret til erhvervsskoler, arbejdsmarkedets hovedorganisationer, samt en medarbejderrepræsentant. Øvrige pladser besættes med en repræsentant fra hver af de kommuner, som indgår i institutionsområdet.

 

Borgmesterbeslutning

Den 23. april 2018 har borgmestrene i de nordsjællandske kommuner holdt møde, hvor de besluttede at gå videre med model 2, hvor Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund, Egedal, Furesø og Allerød udgør det ene dækningsområde (Model 2A), mens Helsingør, Fredensborg og Hørsholm (Model 2B) udgør det andet dækningsområde (se bilag 6).

 

Borgmestrene besluttede derudover, at selve FGU-institutionen i dækningsområde 2A placeres i Halsnæs Kommune, mens institutionen i dækningsområde 2B placeres i Helsingør.

 

I ansøgningen, der indsendes fra KKR til Undervisningsministeriet den 1. juni 2018, har borgmestrene besluttet at oplyse, at man ønsker at placere en skole på de nuværende produktionsskoler og VUC-centre. I dækningsområde 2A ønsker borgmestrene placering af skoler i hhv. Frederiksværk, Frederikssund, Helsinge og Hillerød. Derudover har Furesø Kommune givet udtryk for, at man ønsker en FGU skole placeret i kommunen på sigt. I dækningsområde 2B ønsker man at placere skolen i Helsingør.

Bevilling

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser. 

 

Retsgrundlag

Aftale om bedre veje til uddannelse og job af den 13. oktober 2017 indgået af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At det anbefales Byrådet, at beslutningen fra borgmestermødet den 23. april 2018 om at bruge Model 2A og 2B, godkendes.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 07-05-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 14-05-2018

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Anbefaler indstillingen fra Borgeservice-, Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalget og indstillingen fra Børne – og Skoleudvalget.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.97 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 18/2924

 

Beslutningstema

99. Godkendelse af dagsordenen - LUKKET

100. Salg af Hammersvej 12 - 26 - Lukket

101. Salg af areal på Kronprinsensvej - Lukket

102. Orientering - Lukket

 

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

99. Godkendelse af dagsordenen - LUKKET

Dagsordenen godkendt.

 

100. Salg af Hammersvej 12 - 26 - Lukket

Et flertal bestående af A, B, C, F, I, O og V godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

 

101. Salg af areal på Kronprinsensvej - Lukket

Byrådet sendte sagen tilbage til fornyet behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

 

102. Orientering - Lukket

Intet at bemærke.

 

Nr.98 - Orientering

Sagsnr.: 18/2918

 

Beslutningstema

Orientering.

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Intet at bemærke.

 

Nr.103 - Ulovlig overdækning, Humlebæk Strandvej 52

Sagsnr.: 17/3233

 

Beslutningstema

Borgmesteren ønsker sagen genoptaget til politisk behandling, idet det er hans vurdering at der i Byrådet er et politisk flertal for, at give dispensation fra den gældende lokalplan og dermed ændre Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets beslutning den 10. april 2018 jf. nedenstående.

 

Stillingtagen til forslag fra den socialdemokratiske byrådsgruppe vedrørende ulovlig overdækning på Humlebæk Strandvej 52. Sagen sættes på dagsordenen efter aftale med formanden.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Den socialdemokratiske byrådsgruppe har ønsket en sag til politisk behandling med følgende begrundelse.

 

”Det drejer sig om det meget omtalte halvtag som tilhører grønthandler forretningen Ærenlunds Eftf. på Humlebæk Strandvej. Tilsyneladende er dette halvtag ikke i overensstemmelse med gældende regler for området, men vi mener indehaveren af butikken skal have en dispensation til det opsatte. Efter vores opfattelse, er det en enkelt eller to borgere i området, som har rettet henvendelse med deres mishag over halvtaget, hvorimod de fleste andre borgere og forretningsdrivende er indforstået med det opførte. Generelt mener vi, at det er myndighedens opgave at sørge for overholdelse af gældende bestemmelser, herunder almindelig lovgivning samt lokale bestemmelser. Men i lighed med mange andre situationer, skal der være mulighed for at dispensere, netop dette mener vi må være gældende i den aktuelle situation.”

 

Administrationens bemærkninger

Den etablerede overdækning er på ca. 58 m², opført med stolper i træ og med tag belagt med tagpap. På undersiden af taget er der opsat lysstofrør.

 

Overdækningen er opført i strid med bestemmelserne i lokalplan H34 for Humlebæk Bymidte, som bla. fastlægger at:

”På bebyggelse mod vejskel må der ikke anbringes faste baldakiner, udhængstage og lignende overdækninger. Overdækninger må kun uføres som markiser af lettere og sammenklappelig konstruktion og skal have underkanten hævet min. 2,20 m over fortov. Fremspringet, der højst må være 2,00 m, skal være fjernet min. 0,50 m fra kantstensforkant eller rendestenslinien. Markiser skal være af stof eller have stoflignende karakter. Byrådet kan forlange, at markiser og skilte tilpasses eventuelle markiser og skilte på naboejendommene. Markiser må kun opsættes i forbindelse med vindueshullerne, og store gennemgående markiser må ikke opsættes.”

 

Lokalplanens formål er bl.a. at højne den arkitektoniske kvalitet i byrum og bygninger i Humlebæk bymidte. Dette formål er blandt andet konkretiseret i ovennævnte bestemmelse og en dispensation fra bestemmelsen vil derfor være i strid med lokalplanens formål, og derfor ikke omfattet af kommunens dispensationskompetence.

 

Bebyggelsen hvor overdækningen er opført, er i Kommuneplan 2017 udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, på grundlag af en kortlægning i 2014. Kulturmiljøbeskrivelsen beskriver bla. at området danner en tidstypisk, arkitektonisk helhed bestående af ensartede røde murstensbygninger med røde tegltage, der er bundet sammen af veje og parkanlæg. Byggeriet er sårbart overfor renoveringer og selv små ændringer af facadernes ensartede materialeholdning.

 

Administrationen blev opmærksom på den ulovlige overdækning, da en borger i januar 2017 sendte en klage over overdækningen. Efterfølgende har administrationen modtaget flere mundtlige kager og senest – i februar 2018 – endnu en skriftlig klage.

Administrationen har i løbet af 2017 parthørt og været i dialog med ejendommens ejer om det ulovlige forhold. Med baggrund i de ovenfor beskrevne forhold, har administrationen meddelt afslag til dispensation og påbud om nedrivning af den ulovlige overdækning. Ejer har ikke påklaget afgørelsen til Planklagenævnet eller rejst sagen ved domstolene. Ejer har i flere omgange fået forlænget fristen for nedrivning.

 

Erhvervsrådet blev orienteret om sagen i forbindelse med rådets møde i juni 2017. Erhvervsrådet havde ingen bemærkninger til orienteringen.

 

Hvis Plan-, Miljø- og Klimaudvalget uanset ovennævnte forhold ønsker et meddele en dispensation, skal der gennemføres en forudgående naboorientering.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lokalplan H34

Planloven § 19 og 20

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. Den socialdemokratiske byrådsgruppe ønsker indstillet at Plan-, Miljø- og Klimaudvalget tilkendegiver en positiv holdning til dispensation. Sagen skal i givet fald udsendes i naboorientering, før der kan træffes en endelig beslutning.

Borgmesteren indstiller:

  1. At Byrådet tilkendegiver en positiv holdning til at dispenseres fra den gældende lokalplan med henblik på at Grønthandleren kan beholde overdækningen. Beslutningen forudsætter naboorientering, før Byrådet kan træffe den endelige beslutning.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 10-04-2018

Den socialdemokratiske byrådsgruppes forslag sat til afstemning

For stemmer 3: A

Imod stemmer 6: V, B, O, F og C

Forslaget hermed nedstemt

 

Beslutning i Byrådet (18-21) den 28-05-2018

Byrådet sender sagen tilbage til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til fornyet behandling.