Nr.26 - Nyt erhvervsfremmesystems betydning for kommunerne

Sagsnr.: 19/3398

 

Beslutningstema

KKR Hovedstaden har til kommunerne i hovedstadsregionen tilsendt en sag om det nye erhvervsfremmesystems betydning for kommunerne. Sagen omhandler desuden proces for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formulering af erhvervsfremmestrategi for 2020 og frem.

 

Sagen lægger op til at Fredensborg Kommune drøfter erhvervsfremmesystemets betydning for kommunen samt prioriterer kommunens ønsker til det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Følgende er fra KKRs udkast til fælles dagorden i hovedstadsregionens kommuner.

 

Resume

En ny lov om erhvervsfremme er trådt i kraft. Den medfører en ny ramme for kommunernes arbejde med vækst- og erhvervsfremme. Med det nye erhvervsfremmesystem bliver det politiske ansvar for erhvervsudvikling entydigt forankret to steder: Nationalt og kommunalt. Det betyder, at der er et godt afsæt for at styrke det politiske ejerskab og til at præge erhvervsudviklingen og hvilke initiativer, der skal igangsættes og prioriteres i Hovedstadsområdet.

 

Kommunerne har en rolle på 3 niveauer:

  1. Lokalt: Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommuner kan varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementer, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til fx erhvervshusene. Kommunerne kan fortsat vælge at samarbejde om den primære erhvervsservice.

 

  1. Tværkommunalt: Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm får en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset.

 

  1. Nationalt: Kommunerne kan via KKR-samarbejdet og Erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.

 

Staten etablerer desuden (betalt af kommunerne) en digital erhvervsfremmeplatform, der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder. 

 

Det er derfor vigtigt, at alle kommuner med afsæt i de skitserede muligheder for indflydelse drøfter, hvad den nye lovgivning vil betyde for den lokale erhvervsservice i den enkelte kommune samt, hvilke elementer og indsatsområder, som kommunen gerne ser nævnt i det regionale kapitel.

 

Baggrund

Formålet med den nye lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar 2019, er at skabe et enklere og mere enstrenget system for virksomhederne, hvor antallet af aktører begrænses og overlap undgås.

 

Regionerne afskæres ved lov fra at drive egne erhvervsfremmeindsatser. ”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse” etableres og erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Bestyrelsen består af 17 medlemmer, hvoraf 5 er kommunale repræsentanter som udpeges af de regionale kommunekontaktråd (KKR). Midler til erhvervsfremmeprojekter samles under den nationale erhvervsfremmebestyrelse, som også får ansvar for udmøntning af regional- og socialfondsmidler fra EUs strukturfonde.  KKR Hovedstaden har valgt borgmester i Hørsholm kommune Morten Slotved som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får også ansvar for at lave en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. For 2019 har erhvervsministeren udarbejdet en strategi, som i høj grad bygger på de nuværende prioriteter i den Regionale Vækst og UdviklingsStrategi (ReVUS). 2019-strategien er vedlagt som bilag (udkast). For 2020 og frem er det sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skriver et udkast til det regionale kapitel for Hovedstaden i den nationale erhvervsfremmestrategi. Dette kommer til at ske i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i hovedstadsområdet, jf. den model for strategiarbejdet vedr. erhvervsfremme i hovedstaden, som KKR Hovedstaden vedtog på mødet d. 16. nov. Her fremgår en proces, hvor Erhvervshus Hovedstaden med afsæt i en fælles strategidag indsamler input fra både kommuner og erhvervsfremmeoperatører.

 

Erhvervsfremmebestyrelsen vil udpege de erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, der skal bevilges støtte til klynger og strategiarbejde. Antallet af klynger og netværk skal reduceres til 10-12, og der vil fremover kun blive givet støtte til én aktør/klynge indenfor for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder.

 

For hovedstadsområdet betyder det nye erhvervsfremmesystem at vigtige aktører som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen mister dele af deres nuværende projektfinansiering fra regionen. De vil fremadrettet skulle søge om projektfinansiering fra den nationale erhvervsfremmebestyrelse. For klyngeorganisationer som Gate 21 betyder ændringerne også nedgang i den nuværende regionale finansiering. Gate 21 vil fremadrettet skulle indgå i en kommende national klynge på det grønne område for at få adgang til at søge nationale midler.

 

Greater Copenhagen samarbejdet fortsætter i 2019 med regionale midler og midler fra finansloven. Regionerne vil imidlertid fremadrettet skulle have en anden rolle i samarbejdet, da de ikke længere må lave erhvervsfremme. Hvordan den fremtidige finansiering og governance-struktur for Greater Copenhagen samarbejdet skal se ud, er der endnu ikke taget endelig stilling til.

 

Økonomi for kommunerne i det nye system, herunder betaling til erhvervshuset

I forlængelse af erhvervsfremmeaftalen og forståelsen mellem KL og regeringen, skal kommunerne yde et ekstra tilskud til de nye tværkommunale erhvervshuse på i alt 55 mio. kr. Den ekstra udgift for kommunerne fordeles på basis af indbyggertal.

 

Fredensborg Kommunes samlede tilskud til Erhvervshuset i 2019 er 1,14 mio. kr.

Borgerservice, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget udmøntede de økonomiske konsekvenser af erhvervsfremmeloven på udvalgets møde den 5. november 2018, hvor det blev besluttet, at den ekstra finansiering dækkes af aktivitetspuljerne på Politikområde 2 Erhverv og Turisme.

 

Uddybende information

Via nedenstående link kan der læses mere om det nye erhvervsfremmesystem, herunder den relevante lovgivning og etableringsaftale for Erhvervshusene. Der kan også findes en oversigt over kommunale repræsentanter i bestyrelserne for Erhvervshusene og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Bilag:

  • KKR Hovedstadens input til regionalt kapitel for midlertidig erhvervsfremmestrategi for 2019
  • Forslag til model for kommunalt ejerskab i erhvervsfremmesystemet i Hovedstaden

 

Administrationens indstilling til drøftelse af det nye erhvervsfremmesystem -betydning for kommunen.

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget har besluttet, at der i 2019 formuleres en ny erhvervs- og turismepolitik. Rammerne for den ny politik er bl.a. den nye erhvervsfremmelov og erhvervsfremmesystemet, og politikken skal forholde sig til denne herunder kommunernes styrkede rolle som bindeled til virksomhederne samt kommunens rolle i det nye erhvervsfremmesystem.

 

Som anført i sagsfremstillingen ovenfor fra KKR overtager Erhvervshuset opgaverne fra Iværksætterhuset. Det betyder at Erhvervshuset vil varetage 1:1 vejledningen af iværksættere – både før-startere og nye virksomheder, som Fredensborg Kommune tidligere har fået varetaget i Iværksætterhuset. Der vil fortsat være en medarbejder fra Erhvervshuset tilknyttet det lokale iværksættermiljø Synergia, og Synergia vil fortsat sende virksomheder og iværksættere videre til Erhvervshuset.

 

Som udvalget besluttede den 5. november 2018 at finansiere kommunens ekstra bidrag til Erhvervshuset indenfor Politikområde 2 Erhverv og Turisme. Aktivitetspuljerne til Erhvervsservice og Synergia er tilsvarende reduceret. Dette sker med en forventning om, at kommunen dog fortsat kan tilbyde virksomheder og iværksættere arrangementer, vejledning og information fra Erhvervshuset. Desuden er Erhvervshuset målgruppe bredere end Væksthuset således, at ikke kun vækstiværksættere, men alle små og mellemstore virksomheder og iværksættere er Erhvervshusets målgruppe.

 

Administrationens indstilling til Fredensborg Kommunes input til KKR vedr. prioriteringer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for 2020 og nogle år frem.

 

Administrationens indstiller at Fredensborg Kommunes giver følgende input til KKR vedr. prioriteringer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for 2020 og nogle år frem:

 

Jf. Fredensborg Kommunens erhvervsstrategi 2018-2021 lægger kommunen vægt på det regionale samarbejde for at skabe sammenhæng og synergi i erhvervsfremmeindsatsen. Indsatsen understøttes af Greater Copenhagen og Copenhagen EU Office samt Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen, som er overgået til staten.

 

  1. Kommunen anbefaler, at organisationerne ovenfor også fremover skal prioriteres, så hovedstadsregionen fortsat understøttes som vækstcenter til gavn for hele landet.

 

  1. VisitNordsjælland er som det nordsjællandske destinationsselskab med til at løfte turismen som væksterhverv, og arbejder for at tiltrække besøgende til regionen. Turisme som væksterhverv skal prioriteres.

 

  1. Udviklingen i turismen bør understøttes af Erhvervshus Hovedstaden, som i kraft en bredere målgruppe fremover også kan vejlede turismeaktørerne.

 

  1. En af de store udfordringer for erhvervsudviklingen er arbejdskraft. Kommunen mener derfor, at arbejdskraft og uddannelse er et område, som bør prioriteres.

 

  1. Klimadagsordenen samt mobilitet og fremkommelighed er central for hele hovedstadsregionen og bør forsat prioriteres, herunder det grønne område, som Gate 21 er en del af.

 

  1. Styrkepositioner i Hovedstadsregionen bør prioriteres herunder sundheds- medico området, den digitale udvikling og smart city området.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om Erhvervsfremme.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Sagen understøtter arbejdsgrundlagets pejlemærke ”Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor”.

 

Sagen understøtter FNs verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Byrådets beslutning overbringes til KKR Hovedstaden.

 

Elektroniske bilag

Indstilling

Det indstilles:

  1.  
    1. At Byrådet tager det nye erhvervsfremmesystem til efterretning og ser frem til større sammenhæng i erhvervsfremmesystemet til gavn for kommunens virksomheder og i tråd med deres behov.
    2. At Fredensborg Kommune vil indarbejde kommunens nye rolle som bindeled i erhvervsfremmesystemet i den kommende erhvervs- og turismepolitik.
    3. At Byrådet noterer sig, at det nye Erhvervshus Hovedstaden varetager vejledningen af alle iværksættere og SMVere (små og mellemstore virksomheder), og at Erhvervshuset vil være synligt og fortsat vil afholde arrangementer for det lokale erhvervsliv i kommunens iværksættermiljø.

 

  1. At kommunens ønsker til prioriteringer, som angivet i sagen, afgives som input til KKR med henblik på, at dette kommer til at indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi fra 2020 og nogle år frem.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 04-03-2019

Anbefaler administrationens indstilling.