Nr.3 - Benchmark af det lokale erhvervsklima 2018

Sagsnr.: 18/32053

 

Beslutningstema

Orientering om DI, Dansk Byggeris og KLs undersøgelser om erhvervsklimaet i kommunerne i 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommunes placering 2018:

I DIs undersøgelse går kommunen frem med 7 pladser til plads nr. 75.

I Dansk Byggeris analyse får kommunen en 97. plads, og går dermed 16 pladser tilbage.

 

Udviklingen de sidste fire år

År

DI

Dansk Byggeri

2018

75

97

2017

82

81

2016

69

86

2015

91

93

 

Nordsjællandske kommuners placering i målingerne i 2018

i DIs undersøgelse:

Helsingør: 79, Hørsholm: 61, Hillerød 73, Gribskov 93, Allerød 65

 

i Dansk Byggeri undersøgelse:

Helsingør: 49, Hørsholm: 88, Hillerød 41, Gribskov 19, Allerød 83

 

Resultater fra DIs undersøgelse

(Kommuneark se bilag).

DI laver årligt en undersøgelse af virksomhedernes oplevelse af det lokale erhvervsklima i de danske kommuner. Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

 

Fredensborg Kommune går 7 pladser frem til plads nr. 75 på dette års erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri. Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed går fra 78. til 71. plads.

 

Kommune får den højeste placering med en 34. plads i kategorien "Kommunal sagsbehandling", som dækker vidnesbyrd vedr. kompetent og hurtig sagsbehandling af miljø- og sygedagpengesager. Placeringerne i underkategorierne er sagsbehandling af miljøforhold 47, kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 48 samt kommunens digitale sagsbehandling 18.

 

Den laveste placering er en 91. plads i kategorien "Arbejdskraft", der samlet belyser kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Placeringerne herunder på hhv. kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne er hhv. 89 og 81.

 

Virksomhederne har bl.a. svaret på hvad kommune bør prioritere højt. De 10 prioriterede i rækkefølgen med det mest prioriterede først er (kategoriens placering): Infrastruktur og transport (55), brug af private leverandører (72), skatter, afgifter og gebyrer (77), arbejdskraft (91), sagsbehandling (34), uddannelse (75), information og dialog (79), fysiske rammer (89) og kommunens image (50).

 

Kommunens placering på listen har svinget siden den første undersøgelse. Fra en 34. plads i 2010 til plads nr. 91 i både 2014 og 2015. Grundlæggende måler undersøgelsen i år det samme som hidtil. I 2018 er der dog bl.a. kommet flere nye statistiske indikatorer. Sammenligning med placeringer i tidligere år skal derfor tages med et mindre forbehold.

 

I Fredensborg har 51 virksomheder inden for de brancher, som DI repræsenterer, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, svaret på undersøgelsen. Det oplyses ikke hvilke virksomheder i kommunen der har besvaret undersøgelsen herunder heller ikke om det er virksomheder der har været i konkret kontakt med kommunen. Besvarelserne repræsenterer 766 arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 10 pct. af de privat beskæftigede i kommunen.

 

Resultater fra Dansk Byggeris undersøgelse

(Kommuneark se bilag).

Fredensborg Kommune rykker 16 pladser ned til plads nr. 97. 

 

Dansk Byggeris årlige analyse er baseret på objektive data fra Danmarks Statistik, kommunale regnskaber og andre offentlige kilder, kommunernes egne hjemmesider samt et kort faktuelt spørgeskema der udsendes til kommunaldirektørerne.

 

De fem højeste placeringer, placering i ():

Udbudspolitik (1)

Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver – kommunale entreprenør- og materielgårde (14) Arbejdsmarked og Uddannelse – nyledige i arbejde (21) (Det er bl.a. en konsekvens af den nye investeringsstrategi på området vedtaget med budget 2017-20.)

Byggesagsbehandling – gebyrstørrelse (24)

Kommunale kendetegn – udviklingen i befolkningen (29)

 

De fem laveste placeringer er, placering i ():

Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver - udvikling på tekniske områder (97) (der er målt på udviklingen i udlicitering på vej- og parkområdet fra 2007 til 2017.)

Kommunale kendetegn - kommunale investeringer (93) (kommunale investeringer inden for byggeri og anlæg pr. indbygger i perioden 2015-2017).

Erhvervsaffald – gebyrer (93) (Gebyrer ifht. erhvervsaffald henligger under Norfors.) Udbudspolitik - dialogmøder (92) (Kommunerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inviterer virksomheder til orientering om kommunale byggeprojekter. Variation i besvarelser fra kommunerne kan beror på en fortolkning af spørgsmålet. Fredensborg Kommune har ofte dialog med virksomhederne både individuelt og i relation til udbud osv.).

Arbejdsmarked og Uddannelse - erhvervsuddannede (91) (Der bliver målt på andelen af folkeskoleelever, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2018.)

 

Vægtningen af parametrene og dermed den indbyrdes vigtighed af de enkelte parametre er sket ud fra, hvor væsentlige Dansk Byggeris medlemmer vurderer, at de forskellige parametre er. På nogle af de parametre som indgår i målingen, har kommunerne ikke direkte mulighed for at påvirke resultatet og disse tæller halvt.

 

Fredensborg Kommune arbejder målrettet for at styrke erhvervsklimaet

Fredensborg Kommune har en omfattende dialog med erhvervslivet i kommunen og samarbejder løsningsorienteret med virksomhederne. Borgmesteren og formanden for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og formænd for erhvervsforeningerne afholder løbende virksomhedsbesøg og mødes om den erhvervsrettede dialog i erhvervsrådet med repræsentanter for erhvervslivet. Dialogen omfatter desuden Én indgang for erhvervslivet, hvor en erhvervskonsulent giver hurtig information og guider rundt i kommunen.

 

Der prioriteres et højt serviceniveau i virksomhedshenvendelser og i erhvervssager. Desværre ses en stigning i sagsbehandlingstiderne – som følge af den store aktivitet i byggebranchen. Kommunen har opnormeret på antallet af medarbejdere med 2 planlæggere til lokalplanudarbejdelse og 2 byggesagsbehandlere for at imødegå stigningen i antal sager. Effekten heraf vil realiseres over tid.

 

For at styrke sagsbehandlingen er d i Center for Byudvikling, Miljø og Erhvervs arbejdet med en plan for optimering af sagsbehandlingen. Der er med afsæt heri udviklet en ambitiøs metode, som går under navnet ”flowbaseret arbejdskultur” til komplekse (erhvervs-)sager. Flowbaseret arbejdskultur skal styrke flowet og koordineringen i sagsbehandlingen og dialogen med ansøgerne i komplicerede erhvervssager. Komplekse sager er karakteriseret ved, en sag der kræver myndighedsbehandling på flere fagområder og hvor flere lovgivninger er involveret. Metoden betyder bl.a. at der udpeges en tovholder, som har ansvaret for dialogen med virksomheden og den tværgående koordinering herunder også en tydeliggørelse af virksomhedens rolle i et smidigt sagsforløb. Sammen planlægges sagens forløb. Flowbaseret arbejdskultur understøtter et højt serviceniveau til virksomheder og andre ansøgere og styrker dialogen med erhvervslivet. Implementeringen af Flowbaseret arbejdskultur begyndte ultimo 2018 og fortsættes i løbet af 2019 og evalueres ultimo 2019.

 

Jobcentrets Virksomhedsservice opsøger løbende lokale virksomheder for at afdække deres nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft. Virksomhedsservice kontaktstrategi sikrer en hyppig og systematisk kontakt til virksomhederne i kommunen med særligt fokus på: Virksomheder, der har opslåede jobannoncer - De 120 største virksomheder i kommunen - og Nyetablerede virksomheder med 5 ansatte eller derover. For at kunne stille med de bedst egnede kandidater til en stilling indgår Center for Job og Uddannelse i Nordsjællands rekrutteringsservice, et tværkommunalt forpligtende samarbejde i Nordsjælland. For at styrke dialogen har de største virksomheder én kontaktperson, og andre virksomheder hvis de ønsker det.

 

KLs måling af lokal erhvervsservice

KL har i 2018 gennemført en måling af lokal erhvervsservice.

Afrapporteringen omfatter en national rapport og en kommunerapport for Fredensborg, som vedhæftes.

 

Målingen er gennemført nationalt og lokalt for de kommuner der har tilmeldt sig, herunder Fredensborg Kommune. Målingen omfatter den lokale erhvervsservice, som udføres af Iværksætterhuset. Det er således ikke en måling af Synergia, men mange aktiviteter Iværksætterhuset afholder for kommunens iværksætter afvikles i samarbejde med Synergia.

 

Nationale resultater

Målingen er opdelt i en national, registerbaseret effektmåling og en spørgeskemaundersøgelse.

Den registerbaserede effektmåling viser, at den lokale erhvervsservice har en betydelig og signifikant effekt på brugernes vækst og udvikling. Det gælder både i forhold til beskæftigelse og omsætning.

 

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at et betydeligt flertal af både førstartere, iværksættere og SMV´er vurderer, at de opnår positive effekter på kompetenceudvikling og forretningsgrundlag. Analysen viser også, at virksomhederne ofte oplever positive effekter på flere områder (fx kompetencer inden for strategi, salg, drift, kapitalfremskaffelse, mv.). Der er dog også knapt en tredjedel af brugerne, der ikke eller kun i begrænset grad drager nytte af aktiviteterne.

 

Resultatet i Fredensborg Kommune

Spørgeskemaundersøgelsen i Fredensborg Kommune konkluderer at effekten af Iværksætterhusets indsats i kommunen er på niveau med sammenlignelige kommuner.

 

Resultater af undersøgelsen:

  • 80 pct. af iværksætterne oplever at få styrket kompetencer og forretningsgrundlag, når de gør brug af tilbuddene i Iværksætterhuset. Særligt indenfor området strategi og forretningskoncept oplever brugerne i Fredensborg at få styrket deres kompetencer.
  • 44 pct.af iværksætterne oplever, at vejledningen bidrager til at realisere værdiskabende forbedringer. Til sammenligning er andelen 51pct. I sammenligningskommunerne.
  • 90 pct. af iværksætterne er samlet set tilfredse med de ydelser, de har gjort brug af i Iværksætterhuset.
  • Mellem 85-90 pct. er helt eller delvist enige i, at Iværksætterhuset har de rette kompetencer, er gode til at sætte sig ind i virksomhedernes situation, og at tilbuddene er relevante for virksomheden. Derimod er der færre, der erklærer sig helt eller delvist enige i, at Iværksætterhuset har været gode til at følge op på kontakten med iværksætterne.
  • Virksomhederne i Fredensborg er mindre tilbøjelige til at bruge regionale og nationale erhvervsfremmetilbud end virksomheder i andre kommuner (med undtagelse af Væksthusets specialiserede erhvervsservice for virksomheder med vækstpotentiale).
  • Andelen af vejledte iværksættere, som efterfølgende gør brug af anden erhvervsfremme, er lavere end i sammenligningskommunerne.

 

Den kommunale erhvervsfremmeindsats giver positive resultater for både virksomheder og samfund.

 

Effektmålingen er lavet af Iris Group for KL (april, 2018):

I korte træk viser undersøgelsen at:

  • Sammenholdt med kommunernes investering i den lokale erhvervsfremme beregnes det samfundsøkonomiske afkast til at ligge på 4-7 kroner for hver krone, kommunerne investerer i 1:1 vejledningen i den lokale erhvervsfremme.
  • Cirka 10.000 iværksættere og virksomheder modtager hvert år 1:1 vejledning lokalt, hertil kommer cirka 5.000 førstartere.
  • Mindst 70 procent af virksomhederne på tværs af målgrupperne (førstartere/iværksættere/virksomheder) vurderer, at vejledningen styrker deres kompetencer og forretningsgrundlag.
  • Lidt over 40 procent af virksomhederne angiver, at vejledningen i den lokale erhvervsfremme har forbedret deres adgang til andre erhvervsfremmeoperatører, og 50 procent angiver, at vejledningen forbedrer deres netværk med andre virksomheder og iværksættere.
  • De vejledte virksomheder vokser hurtigere end kontrolgruppen. Omsætningen to år efter vejledningen er vokset knap 7 procentpoint mere og beskæftigelsen knap 6 procentpoint mere.
  • Efter to år svarer det til at en samlet øget omsætning mellem 1,5-2,4 milliarder kroner og en øget beskæftigelse på 1.600-2.200 nye jobs.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål: Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

Byrådets arbejdsgrundlag: Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 07-01-2019

Orienteringen tages til efterretning. Udvalget ønsker til maj-mødet forslag til konkrete fremadrettede initiativer, der sigter mod at forbedre kommunens erhvervsvenlighed – bredt forstået.