Nr.17 - Benchmarking af kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 19/1692

 

Beslutningstema

Orientering om Beskæftigelsesministeriets benchmark-model, Rigsrevisionens analyse af jobcentrenes effektiviseringspotentiale og KL’s s reaktion på de to rapporter.

Sagsfremstilling og økonomi

Beskæftigelsesministeriets benchmarking rapport på beskæftigelsesområdet

I november 2018 offentlig gjorde beskæftigelsesministeriet en liste, hvor alle kommuner indgår i en benchmarking på beskæftigelsesområdet. Den nye måde at opgøre resultater, skal ses i sammenhæng med reformen af den forenklede beskæftigelsesindsats, hvor der vil blive udviklet en udvidet benchmark-rapport, der løbende vil vise kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet.

 

Listen er baseret på ledighedstal fra 2017, og kommunerne er inddelt efter den procentuelle afvigelse mellem det faktiske antal personer på offentlig forsørgelse og den beregnede forventning for kommunen. De kommuner der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end man kan forvente. Opgørelserne tager hensyn til forskellige parametre som alder og uddannelse i de enkelte kommuner. Listen er baseret på nedenstående tre Hovedydelseskategorier:

 

?          Arbejdsløshedsdagpenge

?          Kontanthjælp

?          Sygedagpenge

 

Fredensborg Kommune er placeret som nummer 11 på listen ud af 98, og kommunen har en halv procent færre på offentlig forsørgelse i forhold til rammevilkåret.

 

 

Rigsrevisionens rapport vedrørende effektivitet i jobcentrene

Rigsrevisionen tog i 2017 initiativ til at undersøge jobcentrenes effektivitet. Deres rapport blev også offentliggjort i november 2018. Rigsrevisionen har undersøgt de enkelte jobcentres evne til at få ledige i job og uddannelse i forhold til de udgifter, som jobcentret afholder.

 

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om jobcentrene er effektive, og om Beskæftigelsesministeriet har fokus på jobcentrenes effektivitet, når ministeriet følger op på beskæftigelsesindsatsen.

 

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at jobcentrene på landsplan kan få 18.000 flere ledige i beskæftigelse eller uddannelse uden, at det kræver flere statslige eller kommunale udgifter. Hvis fokus rettes mod jobcentrenes potentiale for at reducere udgifterne til indsatsen, så indikerer undersøgelsen, at jobcentrene samlet set kan nedbringe udgifterne til indsatsen med 1,45 mia. kr. pr. år. Besparelsen vil kunne ske samtidig med, at det samme antal ledige kommer i job eller uddannelse.

 

Undersøgelsen konkluderer også, at Beskæftigelsesministeriet har en omfattende overvågning og analyseaktivitet af jobcentrenes indsatser og resultater, men at ministeriet i sine analyser ikke tager højde for forskelle i jobcentrenes effektivitet.

 

Effektiviseringspotentiale i Fredensborg Kommune

Effektiviseringspotentialet er udregnet med udgangspunkt i en omfattende beregnings- og benchmarking model, og kommunerne er blevet inddelt i forhold til, hvor stort effektiviseringspotentiale modellen viser, der er til stede. Fredensborg Kommune har et effektiviseringspotentiale, der ligger mellem 1 -7 %, hvilket er indenfor den næstlaveste kategori. For en placering af alle kommuner henvises til bilag side 41 – Rigsrevisionens rapport.

 

 

KL’s kommentarer til den ny opgørelsesmetode

KL’ rettede henvendelse til beskæftigelsesministeriet efter, at ministeriets benchmark rapport og Rigsrevisionens rapport var blevet offentliggjort. KL mener, at opgørelsesmetoderne i begge rapporter har væsentlige udfordringer.

 

I forhold til Beskæftigelsesministeriets rapport mener KL, at der er behov for at justere modellen, så den samlet set giver et mere retvisende billede af den enkelte kommunes resultater. KL understreger, at det giver et ufuldstændigt billede, når beregningerne kun medtager ydelsesgrupperne a-dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp og ikke førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse. KL mener dermed, at resultatet kommer til at favorisere de kommuner, der har givet førtidspension fremfor at fastholde et beskæftigelsesrettet perspektiv.

 

 

KL er heller ikke enige med konklusionen i Rigsrevisionens rapport i forhold til, at der er et stort besparelsespotentiale på nationalt plan. KL mener ikke, at rapporten i tilstrækkeligt omfang tager højde for de forhold, der afgør, om et jobcenter er dygtigt til at hjælpe folk i arbejde herunder, om kommunen investerer i en indsats for de svageste borgere.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag
Ingen bemærkninger.
FNs verdensmål: Mål 8:
Anstændige jobs og økonomisk vækst.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

3. Du kan mere end du tror

Kompetence

Borgerservice, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Elektroniske bilag

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/benchmark/

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 29-01-2019

Orienteringen tages til efterretning.