05-11-2018 kl. 17:30
Kontrabassen

Medlemmer

Lars Søndergaard (V)

Cømert Sonsuz (A)

Pia Bødtker (A)

Bettina Bové (B)

Mie Stattau (V)

Bjørn Svensson (Ø)

Afbud

Flemming Rømer (O)

Nr.83 - Godkendelse af dagsorden

Flemming Rømer (O)

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Dagsordenen godkendt.

 

Flemming Rømer (O) fraværende.

Nr.84 - Træffetid

Flemming Rømer (O)

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Ingen mødt.

 

Nr.85 - Ny aftale om erhvervsfremmes økonomiske konsekvenser

Sagsnr.: 18/21292

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Ny lov om erhvervsfremme har en række økonomiske konsekvenser på politikområde 2. Udvalget skal beslutte udmøntning heraf.

Sagsfremstilling og økonomi

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget blev den 13. august 2018 orienteret om forslag til ny lov om erhvervsfremme. Loven 1. behandles i Folketinget 8. november 2018. I orienteringen fremgik, at vedtagelsen af loven vil få økonomiske konsekvenser for den nuværende organisering og opgavefordeling på erhvervs- og turismeområdet bl.a. ved at regionerne ikke fremover indgår i erhvervsfremmesystemet. Erhvervsministeriet og KL har d. 25. oktober 2018 indgået en aftale om etablering af 6 nye tværkommunale erhvervshuse og 6 filialer. Etableringssaftalen vedhæftes.

 

Loven vil have økonomiske konsekvenser for politikområde 2 - Erhverv og Turisme (PO2) fra 2019 og frem. Konsekvenserne og udmøntning heraf på PO2 fremlægges. Fremlæggelsen sker med forbehold for vedtagelse af ny lov om erhvervsfremme, og administrationens beregning af de nye kommunale bidrag til det nye erhvervsfremmesystem efter den almindelige fordelingsprocent med i antal borgere. Beregningerne har afsæt i KLs budgetvejledning 2019, hvori kommunernes nye bidrag fremgår. Budgetvejledningen er vedhæftet.

 

Økonomiske konsekvenser på politikområde 2 Erhverv og Turisme

I det følgende fremlægges konsekvenserne på tre punkter. Punkt 1 og 2 er kommunens medfinansiering af erhvervsfremmesystemet, hvor penge går ud af kommunekassen. Punkt 3 er omprioritering, som betyder at pengene bliver i kommunekassen. Skematiske overblik af økonomiske konsekvenser og budgettet på PO2 kan ses i bilaget.

 

  1. Øget bidrag fra Fredensborg Kommune til regionalt erhvervshus fra 663.000 kr. til 1.073.000 kr.
    1. Der er forudsat en øget kommunal medfinansiering på 55 mio. kr. til de nye erhvervshuse fra kommunernes udgifter til lokal erhvervsfremme. Med udgangspunkt i den nuværende betalingsmodel skal kommunen bidrage med kr. 1.073.000 kr. Det er en forøgelse på kr. 410.000 ift. det nuværende budget til Væksthuset. Kommunen modtager fortsat DUT-midler til dækning af basistilskuddet på 663.000 kr.
    2. Det antages, at Erhvervshuset i Hovedstadsregionen overtager den lokale erhvervsservice, som Fredensborg Kommune i dag får udført af Iværksætterhuset. Kommunens bidrag på 263.000 kr. til Iværksætterhuset forventes dermed at indgå i medfinansieringen til Erhvervshuset.
    3. Samlet set forventes altså en ekstra udgift på 147.000 kr. til erhvervshuset.

 

  1. Bidrag fra Fredensborg Kommune til fælles digital erhvervsfremme platform på 168.000 kr.
    1. KL og regeringen har aftalt, at der omprioriteres 25 mio. kr. årligt fra kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme til en ny fællesoffentlig digital erhvervsfremmeplatform. Erhvervsfremmeplatformen finansieres ved en reduktion af kommunernes bloktilskud på 25 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.
    2. Fredensborg Kommunens andel af medfinansieringen er 168.000 kr.

 

  1. Omdisponering fra PO2 til borgernær velfærd på 670.000 kr.
    1. I økonomiaftalen for 2019 er regeringen og KL enige om at 100 mio. kr. årligt målrettes til borgernær velfærd. KL anfører, at det er op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, hvordan de frigjorte midler skal disponeres.
    2. Fredensborg Kommunes andel af den samlede ramme beregnet ud fra den almindelige fordelingsprocent er kr. 670.000.

 

Udmøntning af de økonomiske konsekvenser ved medfinansiering til nyt erhvervsfremmesystem

Som det fremgår af ovenstående er kommunens beregnede medfinansiering til det nye erhvervsfremmesystem 316.000 kr.

Administrationen anviser finansiering heraf med midler fra aktivitetspuljerne i Erhvervsservice og iværksættermiljøet Synergia. Samlet set reduceres posten til aktiviteter på PO2 med 316.000 kr. med den konsekvens, at omfanget af aktiviteter i Erhvervsservice og Synergia reduceres.

Medfinansieringen fordeles med forholdstal mellem puljerne, som reduceres til kr. 207.000 i Erhvervsservice og 231.000 kr. i Synergia.

I beregningen indgår besparelse jf. Fredensborg Kommunes budgetaftale for budget 2019-2022, hvormed Synergias aktivitetspulje i 2019 og frem er reduceret med 140.000 kr.

Overblik over budgetændringerne jf. ovenstående ses i vedhæftede bilag skema C.

 

Konsekvenser for egne aktiviteter og arrangementer i Erhvervsservice og Synergia

Aktiviteterne i Erhvervsservice og Synergia forventes kun delvis dækket af de aktiviteter, som det kommende erhvervshus skal varetage. Erhvervshuset forventes at overtage Iværksætterhusets aktiviteter herunder HIP (Hovedstadens IværksætterProgram), som har bidraget til aktivitetsniveauet i Synergia.

Kommunen skal fortsat fuldt ud varetage funktionen som Én indgang for virksomhederne til kommunen eller arrangementer som erhvervskonferencen i Fredensborg Kommune, informations- og dialog-møder med det lokale erhvervsliv mm. Desuden får kommunen fremover en større rolle som virksomhedernes knudepunkt i erhvervsfremmesystemet, hvilket vil indebære, at kommunen kan styrke den opsøgende indsats fx med dialog- og informationsmøder til erhvervslivet.

Overblik over anvendelse af aktivitetspuljerne fra 2019 og frem ses i vedhæftet bilag skema D.

 

Omprioritering til borgernær velfærd

Som det fremgår af er kommunens andel af aftalens omprioritering til borgernær velfærd kr. 670.000.

Det er anført i KLs budgetvejledning, at det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvordan de frigjorte midler skal disponeres. Der er ikke tale om midler, der skal finansiere nye indsatser eller medfinansiere indsatser udenfor kommunen. Midlerne kan således fastholdes på politikområdet.

 

Som sagt forventes hverken erhvervshusene eller den fællesdigitale erhvervsfremmeplatform at overtage centrale elementer af kommunens egen erhvervsindsats, som er:

  • Én indgang er virksomhedernes indgang til kommunen og som giver virksomhederne svar og vejledning eller sikre at virksomhederne får viden om forhold vedr. den kommunale sagsbehandling, erhvervsvilkårene i kommunen mm.
  • Iværksættermiljøet Synergia er iværksættere og virksomheders lave lokale dørtrin til erhvervsfremmesystemet og tilbyder kontorpladser til borgere og iværksættere med henblik på at gøre dem flyvefærdige til at drive egen virksomhed.

 

Indsatserne løftes indenfor bemandingen i Erhvervsservice og Synergia. Indsatserne er til rådighed for såvel borger som virksomheder, og kan således defineres som borgernærer indsatser.

Administrationen foreslår derfor, at omprioriteringen fastholdes på politikområdet, og at indsatserne videreføres som tilbud for borgere, iværksættere og virksomheder i kommunen.

 

Bevilling

Ingen bemærkning

Retsgrundlag

Lov om erhvervsfremme

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FNs verdensmål: Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

 

Byrådets arbejdsgrundlag: Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget

Indstilling

  1. At den forventelige ekstra omkostning på kr. 316.000 til medfinansieringen til erhvervsfremmesystemet dækkes af aktivitetspuljerne til Erhvervsservice og Synergia på politikområde 2
  2. At de forventelige kr. 670.000 til omprioritering på PO2 fastholdes til servicering af borgere, iværksættere og erhvervsliv i Én indgang og iværksættermiljøet Synergia.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Godkender administrationens indstilling. Udvalget vil have opmærksomhed på, om den økonomiske omdisponering vil have negativ konsekvens for aktivitetsniveauet, og der forelægges derfor medio 2019 en orientering herom.

 

Nr.86 - Procedure for tilkendelse af førtidspension i Fredensborg kommune

Sagsnr.: 18/25247

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Udvalget har ønsket en orienteringssag om procedure for tilkendelse af førtidspension i Fredensborg Kommune.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Nedenstående er en beskrivelse af proceduren vedrørende tilkendelse af førtidspension i Fredensborg Kommune. Det vil også blive beskrevet, hvorvidt der er sager, som bliver afvist af Pensionsnævnet, når rehabiliteringsteamet har vurderet, at borgersagen skal indstilles til l førtidspension. 

 

Førtidspension

Med vedtagelse af førtidspensions- og fleksjobreformen 1. januar 2013 er det formuleret, at der som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år.

 

Dog kan personer i alderen 18 til 39 år i særlige tilfælde tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

 

Før førtidspension kan blive relevant, skal følgende afklares:

  • Kan personen komme i beskæftigelse via et almindeligt beskæftigelsestilbud?
  • Er der mulighed for, at behandlingstiltag på kort eller længere sigt kan forbedre personens arbejdsevne på en sådan måde, at beskæftigelse uden eller med støtte kan lade sig gøre?
  • Kan omskoling eller omplacering, evt. via et kortere eller længere revalideringsforløb, føre til, at personen atter kan komme i beskæftigelse?
  • Kan ansættelse på særlige vilkår, via de sociale kapitler eller fleksjob, føre til, at personen opnår beskæftigelse?
  • Kan supplerende støtte i form af arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger, hjælpemidler eller mentorordninger evt. i kombination med et af de ovenfor nævnte tiltag, føre til, at personen kommer i beskæftigelse?
  • Er det udelukket, at en særlig social indsats kan rydde barrierer for beskæftigelse af vejen i en sådan grad, at de ovennævnte muligheder senere kan bringe personen i arbejde?
  • Har personen deltaget i et ressourceforløb, og hvordan er det forløbet?

 

 

 

Det er således en betingelse for at få tilkendt førtidspension:

 

1. at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2. at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

 

Når disse spørgsmål er afklaret, er det en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan. Det er sagsbehandleren i Center for Job og Uddannelse og borger, der udarbejder rehabiliteringsplanen, hvor sagsforløb og indsatser dokumenteres.

 

Nedenfor ses hvor mange borgere, der har fået tildelt førtidspension i Allerød-, Fredensborg-, Furesø-, og Rudersdal Kommuner i 2016, 2017 og 1. halvår af 2018.

 

Allerød Kommune:

Indbyggertal pr. 1. januar 2018: 25.235

Tildelinger i 2016: 16

Tildelinger i 2017: 17

Tildelinger 1. halvår 2018: 13

 

Fredensborg Kommune:

Indbyggertal pr. 1. januar 2018: 40.777

Tildelinger i 2016: 48

Tildelinger i 2017: 59

Tildelinger 1. halvår 2018: 39

 

Furesø Kommune:

Indbyggertal pr. 1. januar 2018: 40.916

Tildelinger i 2016: 46

Tildelinger i 2017: 47

Tildelinger Januar til marts 2018: 8

 

Rudersdal Kommune:

Indbyggertal pr. 1. januar 2018: 55.989

Tildelinger i 2016: 51

Tildelinger i 2017: 58

Tildelinger 1. halvår 2018: 40

 

 

Rehabiliteringsplan

Rehabiliteringsplanen forelægges rehabiliteringsteamet, som er sammensat således:

  • Faglig koordinator – repræsenterer Center for Job og Uddannelse (mødeleder)
  • Sagsbehandler fra Center for Job og Uddannelse
  • Sundhedskoordinator fra regionen
  • Repræsentant for sundhedsområdet; Vidensperson fra Træningsenheden, Center for Ældre og Omsorg
  • Repræsentant for det sociale område; Vidensperson fra Center for familie og handicap
  • Borgeren og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, og derudover deltager:

(evt.) Partsrepræsentant/Bisidder

(evt.) Mentor/bostøtte

 

Rehabiliteringsteamet drøfter sagen og indstiller til kommunen, om borgeren skal have førtidspension. Kommunen kan ikke tage hul på en sag om førtidspension, før alle veje til beskæftigelse via behandling, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og forskellige støtte- og hjælpemuligheder er forsøgt eller vurderet udtømte. I Fredensborg Kommune er det i praksis pensionsnævnet i Borgerservice, som bevilger førtidspension.

I Fredensborg Kommune er der foreløbig tilkendt 66 pensioner i 2018. Dette er en stigning i forhold til de seneste år. Forklaring på dette er blandt andet, at en del borgere efter den seneste lovændrings ikrafttræden nu har været igennem et ressourceforløb inden indstilling til pension, og derfor har sagerne ”samlet sig sammen”.

 

Ressourceforløb

Ressourceforløb er et tilbud til borgere, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløbet skal være tværfaglig og sammenhængende, og skal hjælpe borgeren på vej mod job eller uddannelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om tildeling af ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.

Personen får én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som skal hjælpe personen igennem ressourceforløbet. Sagsbehandleren har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Et ressourceforløb kan vare fra ét til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.

 

Afslag

Der er i 2018 givet 3 afslag på førtidspension, som alle havde søgt på det foreliggende grundlag.

 

Der er løbende drøftelser mellem pensionsteamet i Center for Borgerservice og Center for Job og Uddannelse om sagerne for at få de rette indstillinger. I 2018 er der en enkelt sag, hvor der fra Rehabiliteringsteamet blev lavet en indstilling til pension, som efterfølgende blev afvist.  Når en sag bliver henvist tilbage til rehabiliteringsteamet er grunden som oftest, at Pensionsnævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, til at der kan træffes afgørelse om pension.

 

Udfordringen opstår i sager, hvor borgeren kun har en meget lille erhvervsevne tilbage. Når borger kun evner 1 eller 2 timers effektiv ugentlig arbejdstid, er rehabiliteringsteamets muligheder for at indstille en indsats begrænset:

 

  • Fleksjob: Der kan alene bevilges et fleksjob med så få timer, hvis der er mulighed for, at borgers arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

 

  • Ressourceforløb: Kan kun bevilges, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgers arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

 

Rehabiliteringsteamet vil i de sager, hvor arbejdsevnen ikke forventes at kunne udvikles, alene kunne pege på førtidspension. Det er imidlertid ikke i alle sager, at Pensionsnævnet tiltræder indstillingen. Pensionsnævnet kan opleve at være bundet af bestemmelsen om, at borger i et vist omfang – de 1 eller 2 timers arbejdsevne – er i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, hvorfor de ikke umiddelbart kan bevilge førtidspension.

I de sager, hvor førtidspension på forhånd ser ud til at kunne blive aktuelt, inviterer sagsbehandleren en pensionssagsbehandler til at deltage i formødet inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, så det på forhånd kan afklares, om førtidspension på baggrund af sagens akter kan bevilges.

 

I enkelte tilfælde tiltræder Pensionsnævnet ikke rehabiliteringsteamets indstilling. I disse tilfælde, skal sagen genbehandles i rehabiliteringsteamet, der sædvanligvis bevilger et ressourceforløb – som det efterfølgende  kan være vanskeligt at finde relevant indhold til.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Pensionsloven og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

3. Du kan mere end du tror

FNs verdensmål

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Delmål 16.6, ”Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer”             

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Orienteringen tages til efterretning.Udvalget vil gerne have emnet sat på dagordenen til et temamøde.

 

Nr.87 - Samtaleniveau på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 18/3995

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Udvalget orienteres om niveauet for antallet af afholdte samtaler i Fredensborg Kommune. Anledningen er, at Beskæftigelsesministeren har sendt et brev til alle landets kommuner vedrørende samtaleniveauet den 26. september 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Som opfølgning på ministerens brev fra januar 2018 om samtaleniveau på beskæftigelsesområdet, der blev fremlagt Borgerservice- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget på mødet den 5 marts 2018, er der udsendt en ny opgørelse over samtaleniveauet. Opgørelsen for samtaleniveau i Fredensborg Kommune kommenteres herunder for hver enkelt ydelse.

 

A-dagpengemodtagere

I juni 2018 er der i gennemsnit afholdt 6 samtaler i Fredensborg Kommune for borgerne på a-dagpenge med 6-9 måneder ledighed. Gennemnittet på landsplan ligger på 5,9 samtaler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) påpeget, at gennemsnittet bør ligge på 7 samtaler. Fredensborg Kommune ligger dermed under niveau.

 

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

I juni 2018 er der i gennemsnit afholdt 3,1 samtaler for jobparate kontanthjælpsmodtagere i Fredensborg Kommune, der har haft mellem 3-6 måneders ledighed. Gennemsnittet på landsplan ligger på 3,1 samtaler.
STAR påpeger, at gennemsnittet bør ligge på 3 samtaler. Fredensborg Kommune ligger dermed over niveau.

 

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

I juni 2018 blev der i gennemsnit afholdt 3,1 samtaler med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Fredensborg Kommune, der har haft mellem 6-9 måneders ledighed. Gennemsnittet på landsplan er 3,4 samtaler.
STAR påpeger, at gennemsnittet bør ligge på 3 samtaler. Fredensborg Kommune ligger dermed over niveau.

 

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

I juni 2018 er der i gennemsnit blevet afholdt 2,4 samtaler for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i Fredensborg Kommune med 3-6 måneders ledighed. Gennemsnittet på landsplan er 3,2 samtaler.
STAR påpeger, at gennemsnittet bør ligge på 3 samtaler. Fredensborg Kommune ligger dermed under niveau.

 

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

I juni 2018 er der i gennemsnit afholdt 3 samtaler for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i Fredensborg Kommune med 3-6 måneders ledighed. Gennemsnittet på landplan er 3,9 samtaler.
STAR påpeger, at gennemsnittet bør ligge på 4. Fredensborg Kommune ligger dermed under niveau.

 

 

Sygedagpengemodtagere

I juni 2018 er der gennemsnit afholdt 4,6 samtaler for borgerne på sygedagpenge i Fredensborg Kommune med 6-9 måneders ledighed. Gennemsnittet på landsplan ligger på 5,6 samtaler.
STAR påpeger, at gennemsnittet af sygedagpengesamtaler bør ligge på 5 samtaler. Fredensborg Kommune ligger derfor under niveau.

 

Frikommuneforsøg

Fredensborg Kommune er frikommune, hvilket betyder, at der i perioden 2012 til 2019 er forsøg med fleksible samtaleformer for de forskellige ydelsesgrupper. For sygedagpengemodtagere skal der i frikommuneforsøgsperioden foretages sygeopfølgnings-samtaler, når det giver mening i forhold til borgerens forløb. Det betyder, at samtalerne ikke følger en fast kadence. Det er derfor vanskeligt at sikre, at der afholdes et bestemt antal samtaler indenfor en afgrænset periode. I opgørelsen fra STAR indgår kun lovpligtige telefoniske sygopfølgningssamtaler, og ikke telefonsamtaler gennemført i forbindelse med frikommuneforsøget. Der er derfor tale om, at der er afholdt et højere antal samtaler, end det der fremgår i opgørelsen fra STAR.

 

For de resterende ydelsesgrupper a-dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt aktivitets- og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, er der i kraft af frikommuneforsøgene større fleksibilitet i valg af samtaleform. Sagsbehandleren har mulighed for at afvikle samtalen telefonisk i stedet for personligt fremmøde, når sagsbehandleren skønner, at det har samme effekt for borgeren. I opgørelsen fra STAR indgår kun lovpligtige telefonsamtaler, og ikke telefonsamtaler gennemført i forbindelse med frikommuneforsøget. Det betyder, at det reelle antal samtaler med borgeren ligger på et højere niveau end det der fremgår af opgørelsen.

 

Samtaler vs. resultater

Kommunerens Landsforening (KL) har i et svar anført, at kommunerne ikke alene skal bedømmes på samtaleniveauet, men også på deres resultater med at bringe borgerne i job. KL har i den forbindelse foretaget en analyse, der viser, at der ikke er sammenhæng mellem fuld rettidighed i afholdelsen af samtaler og gode resultater. Analysen påpeger, at kommunerne kan have gode resultater, men ikke samtidigt har afviklet samtalerne rettidigt. KL påpeger i den forbindelse, at der med aftalen om en forenklet beskæftigelses-indsats, der skal træde i kraft sommeren 2019, lægges op til et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet fra proceskrav til resultater. Hvorfor KL stiller sig undrende overfor ministerens fokus på rettidighed i samtalerne, i stedet for at fokusere på de konkrete resultater, som kommunerne leverer.

 

Opsamling

Administrationen er af den opfattelse, at der i opgørelsen fra STAR ikke er taget tilstrækkelig højde for, at der er flere elementer, der påvirker antallet af samtaler. Det handler blandt andet om, at borgerne kan være sygemeldte eller ikke møder op til den planlagte samtale. Hvilket kan have indflydelse på gennemsnittet af samtaler. Samtaleniveaet skal, som også anført i KL’s svar, ses i lyset af de resultater, som kommunen har opnået med at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om sygedagpenge og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

3. Du kan mere end du tror.

FNs verdensmål

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Orienteringen tages til efterretning. Udvalget støtter pointerne i KL’s svar og konstaterer med tilfredshed, at Beskæftigelsesministeriets benchmark viser, at Fredensborg Kommune ligger på en 11. blandt de danske kommuner.

Udvalget udtrykker stor anerkendelse af medarbejdernes indsats.

 

Nr.88 - Anvendelse af vejledning og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen

Sagsnr.: 18/28211

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Udvalget har ønsket en redegørelse om anvendelse af vejledning og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Det er primært borgere som modtager a-dagpenge og jobparate- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som får tilbudt vejledning- og opkvalificering som tilbud i deres jobplan.

 

 

Opkvalificering

Når det drejer sig om opkvalificering, skal de uddannelser/kurser, som de ledige kan vælge, stå på den regionale- eller landsdækkende positivliste, der løbende opdateres og følger udbuddet og efterspørgslen af arbejdskraft i de enkelte regioner af landet.
 

På positivlisten står der, hvilke kurser det er muligt at tage under en seks ugers jobrettet uddannelse. Listen tager afsæt i de nuværende AMU-kurser, EUD-enkeltfagskurser, kurser i taxikørsel og udvalgte moduler på akademiuddannelserne.

 

Eksempler på opkvalificeringsområder:

 

  • Bus- og taxikørekort
  • Truckcertifikat
  • Kloakeringskurser
  • Deltagelse i forløb på erhvervsskoler

 

 

Når en ledig har søgt og fået godkendt et kursus indenfor en erhvervsgruppe, kan vedkommende frit søge kurser inden for denne gruppe. Det betyder, at der som udgangspunkt kun kan tilbydes korterevarende uddannelser og kurser inden for områder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft.

 

 

Almen voksenuddannelse

Det er også muligt at gøre brug af almen voksenuddannelse, hvor det er muligt at færdiggøre en folkeskoleuddannelse, gymnasialuddannelse og enkeltfag på HF-niveau.
I 2017 var der godt 70 af sådanne forløb på a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet i Fredensborg Kommune.

 

Øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Ledige, der er ufaglærte a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtager, vil ved første samtale i jobcentret få tilbudt et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Et forløb kan blandt andet indeholde realkompetencevurdering, jobsøgningsforløb, danskuddannelse, læse-, skrive- og regne- og ordblindekurser samt brobygnings- og Særligt tilrettelagt forløb (STU).

 

Realkompetencevurdering tilbydes som udgangspunkt alle ledige, og vurderingen bliver foretaget på Erhvervsskolen Nordsjælland. Formålet er at få afklaret den enkelte borgers kompetencer forud for start på et opkvalificeringsforløb.

 

Deltagelse i jobsøgningsforløb vil som udgangspunkt blive tilbudt til alle ny-ledige, der vurderes at være jobparate.

 

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, vil som udgangspunkt skulle deltage i et afklaringsforløb, der skal medvirke til afdække de barrierer, der forhindrer pågældende i at få et job eller starte en uddannelse.

 

 

Den konkrete anvendelse af vejledning og opkvalificering i 2017 for a-dagpengemodtagere

Anvendelsen af vejledning og opkvalificering i 2017 i forhold til anden aktivering for a-dagpengemodtagere fremgår af nedenstående figur 1.

 

Figur 1

Kilde: Jobindsats.dk

 

På figuren fremgår det, at 65 pct. af aktiveringsforløbene er rettet mod vejledning og opkvalificering (ordinær uddannelse og øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb), mens privat og offentlig virksomhedspraktik udgør 27 pct. Resten af aktiveringsforløbene udgøres af løntilskud og nytteindsats.

 

Udgifter
Udgifterne til vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen for a-dagpengemodtagere udgjorde i 2017 2,8 mio. kr., hvoraf seksugers jobrettet uddannelse udgjorde 1,1 mio. kr. Udgifterne til løntilskud beløb sig til 2 mio. kr.

 

Foruden aktiveringsmidlerne er opkvalificeringsindsatsen på a-dagpengeområdet finansieret af midler fra to centrale puljer under STAR. De to puljer hedder ”Den regionale uddannelsespulje” og ”Uddannelsesløftpuljen.

 

Der var i 2017 yderligere afsat en pulje til opkvalificering inden for mangelområder for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Nordsjællands Rekrutterings Service (NRS) foretager aktuelt en opkvalificeringsindsats indenfor stillads-, rørlægger-, rengørings-, godstransport- og Sosuområdet. Denne indsats er rettet mod alle jobcentrets målgrupper.

 

 

Den konkrete anvendelse af vejledning og opkvalificering i 2017 for kontanthjælpsmodtagere

Anvendelsen af vejledning og opkvalificering i 2017 i forhold til anden aktivering fordelt på kontanthjælp fremgår af figur 2.

 

Figur 2

Kilde: Jobindsats.dk

 

 

På figur 2 fremgår det, at 41 pct. af aktiveringsforløbene er rettet mod vejledning og opkvalificering. Privat- og offentlig virksomhedspraktik udgør 34 pct. af forløbene. Derudover er der mentorindsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

 

Udgifter

Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere beløb sig i 2017 til 13 mio. kr. Heraf udgjorde udgiften til mentorindsatsen ca. 10 mio. kr. Udgiften til ordinær uddannelse og øvrig vejledning for kontanthjælpsmodtagere udgjorde knap 3 mio. kr.

Udgiften til løntilskud på kontanthjælpsområdet var på 2,1 mio. kr.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

1. Det er sejt at være dygtig

FNs verdensmål

4. Kvalitetsuddannelse

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Orienteringen tages til efterretning.

 

Nr.89 - Repatriering

Sagsnr.: 18/10007

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Udvalget orienteres om indsatsen vedrørende repatriering i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 aftale om ”Fokus på tilbagevenden til hjemlandet”. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2018, og der med den nye repatrieringslov sat skærpet fokus på udlændinges mulighed for frivilligt at vende tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland.

 

En række initiativer i den nye lov har til formål at styrke udlændinges incitament til at repatriere. Loven henvender sig til udlændinge, der er dårligt integrerede i det danske samfund, og som har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.

 

Repatrieringsloven forpligter samtidig kommunerne, i langt højere grad end tidligere, til en systematisk vejledning af herboende udlændinge om mulighederne for at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.

 

Vejledningen skal som udgangspunkt ske i forbindelse med den løbende integrations- og beskæftigelsesindsats, og kan ske i et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, der varetager Udlændinge- og Integrationsministeriets rådgivning om repatriering.

 

Repatrieringslovens indhold

Målgruppen for repatriering er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, udlændinge med opholdstilladelse fra før 1983 og deres efterkommere samt udlændinge, der har fået inddraget eller ikke kan få deres ophold forlænget.

 

Loven medfører:

 

  • Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser i hjemlandet eller det tidligere opholdsland
  • Indførelse af loft på hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele - eller mulighed for at købe bohave for 30.000 kr. per person
  • Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr
  • Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas
  • Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering.

 

Økonomisk støtte

 

  • I 2018 får voksne op til 136.543 kr. til at starte et nyt liv i hjemlandet, og børn får op til 41.643 kr. Pengene udbetales i to portioner – første del ved udrejsen og anden del udbetales efter ét år i hjemlandet
  • Rejseudgifter
  • Transport af ejendele, eller hjælp til udgifter til køb af personlige bohave
  • Erhvervsudstyr
  • Sygeforsikring i 4 år
  • Medicin til et års forbrug
  • Nødvendige hjælpemidler
  • Udgifter til skolegang i 4 år for børn mellem (5-16) år
  • Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter
  • Fast månedligt beløb til borgere over 55 år.

 

Staten refunderer kommunens udgifter til repatriering og yder et resultattilskud på 25.000 kr. på hver borger, der vælger at repatriere.

 

Repatriering i Fredensborg Kommune i 2017 og 2018

I 2017 har en person taget imod tilbuddet om repatriering. Der udestår en udbetaling vedrørende denne person i 2018 på i alt 53.546 kr.

 

 

I 2018 har en person taget imod tilbuddet om repatriering i Fredensborg Kommune. Der i den forbindelse udbetalt 65.000 kr. i støtte til repatriering i 2018. Der er bevilget yderligere 19.780 kr. til transport samt bevilget 53.546 kr. til udbetaling i 2019 samt dækning af dokumenterede udgifter til sygeforsikring i 2019.

 

I perioden 2017 og 2018 har kommunen modtaget i alt 50.000 kr. i resultattilskud fra Staten.

 

 

 

Mulighed for at fortryde repatriering

Flygtninge har ret til at fortryde beslutningen om at vende hjem og komme tilbage til Danmark indenfor typisk 1 år. Det betyder, at de igen kan opnå rettigheder i Danmark. Flygtningene skal tilbagebetale hele repatrieringsstøtten, hvis de fortryder repatrieringen.

 

 

Indvandrere har ikke ret til at komme tilbage til Danmark, når de er rejst og har fået støtte til at vende tilbage til hjemlandet. For dem er beslutningen endelig og et farvel til de rettigheder, man har haft under opholdet i Danmark.

 

 

Systematisk kommunal vejledningspligt

Kommunerne skal efter 1. juli 2018 fire gange årligt målrettet vejlede udlændinge omfattet af integrationsloven om muligheden for repatriering som led i den konkrete opfølgning på integrationskontrakten. Vejledningen skal være relevant og tilpasset den enkelte udlændings situation.

 

Samme systematiske vejledning skal ske for udlændinge i den almindelige beskæftigelsesindsats og over for udlændinge, der er omfattet af lov om sygedagpenge.

 

Ny praksis i Fredensborg Kommune

Allerede ved første samtale vil en ledig- eller sygemeldt udlænding fremover blive vejledt om muligheden for repatriering. Sagsbehandleren vil herefter systematisk vejlede den enkelte udlænding ved alle samtaler i jobcentret ud fra en individuel vurdering af den konkrete situation. Vejledningen vil således løbe som en rød tråd gennem borgerens integrationsforløb og være ét af flere redskaber, der benyttes i integrations- og beskæftigelsesindsatsen.

 

Udtrykker en udlænding interesse for at repatriere, henviser jobcentret dem til Dansk Flygtningehjælp, der som tidligere nævnt varetager Udlændinge- og Integrationsministeriets rådgivning om repatriering. Dansk Flygtningehjælp rådgiver og kan uddybe den enkeltes muligheder for hjemrejse.

 

Ønsker borgeren efterfølgende at repatriere, bistår jobcentrets sagsbehandlere og mentorer med den praktiske tilrettelæggelse af repatriering og Center for Borgerservice og Digitalisering varetager behandling af ansøgningen om repatriering og udbetaling.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., Lov nr. 739 af 08/06/2018

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

3. Du kan mere end du tror

FNs verdensmål

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Delmål 16.6, ”Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle

niveauer”

Kompetence

Borgerservice, Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Orienteringen tages til efterretning. Udvalget vil gerne behandle et oplæg om en endnu mere systematisk indsats for at oplyse om mulighederne for repatriering.

 

Nr.90 - Godkendelse af revideret frikommunevedtægt

Sagsnr.: 16/31575

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Kommunes opdaterede frikommunevedtægt.

 

Sagen behandles forud for byrådsmødet i Borgerservice,- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget samt Social- og Seniorudvalget.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet blev senest orienteret om frikommuneforsøg II i maj 2018 og Byrådet godkendte senest frikommunevedtægterne for Fredensborg Kommune den 25. september 2017.

 

Fredensborg Kommune har været del af frikommunenetværket Èn plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren siden oktober 2016. I Fredensborg Kommunes lokale frikommuneprojekt samarbejder Center for Job og Uddannelse og Center for Familie og Handicap om at tilbyde borgere i ressourceforløb med tværgående problemstillinger én samlet udregning, én samlet handleplan og et individuelt tilrettelagt kontaktforløb som en del af frikommuneforsøget.

 

Siden Byrådets seneste godkendelse af frikommunevedtægten i 2017, har frikommunenetværket ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om yderligere paragraffritagelser og fået tilsagn herom. Derudover har administrationen vurderet, at frikommuneprojektet i Fredensborg Kommune er i en fase, som betyder, at kommunen har brug for at trække på flere af de paragraffritagelser, som kommunerne fik tilsagn om at anvende efter frikommunenetværkets første ansøgningsrunde i februar 2017.

 

De tilføjede paragraffritagelser betyder, at Fredensborg Kommune bruger paragraffriheden til at tilrettelægge individuelt tilpassede kontaktforløb med borgere, som er omfattet af projektet. Borgernes forløb har altid et beskæftigelsesrettet mål, men processen mod at nå målene kan med paragraffritagelserne tilrettelægges således, at det passer specifikt til den enkelte borgers behov. Eksempelvis har kommunerne mulighed for at bruge jobsamtaler i jobcenteret til at støtte borgeren i sin misbrugsbehandling, når det vurderes, at borgerens aktuelle misbrug står i vejen for, at borgeren kan gennemføre en praktikperiode.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

BEK nr 841 af 22/06/2017 om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der

gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter lov om

frikommuner m.v. §§ 5 og 6

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Sagen har relation til Byrådets pejlemærke Du kan mere end du tror. Pejlemærket sætter fokus på borgerens egne ressourcer og troen på, at borgere med svære kroniske vanskeligheder også kan leve et meningsgivende liv.

 

Sagen har relation til FN´s verdensmål om sundhed og trivsel, fordi arbejdet i frikommuneforsøget søger at bringe borgere til et bedre og fysisk og mentalt sundere liv med en høj livskvalitet.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Den reviderede frikommunevedtægt for Frikommuneforsøg II offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

Indstilling

  1. At frikommunevedtægt for frikommuneforsøg II godkendes.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Nr.91 - Orientering per 5. november 2018

Sagsnr.: 17/28764

 
Flemming Rømer (O)

Sagsfremstilling og økonomi

Greater Copenhagen

KKR Hovedstaden besluttede den 24. april 2017, at KKR Hovedstaden opprioriterer Greater Copenhagen ved at gøre stillingen i Greater Copenhagen permanent.

Fredensborg Kommune har i forlængelse heraf modtaget opkrævningen for 2018, som er den første opkrævning.

Opkrævningen dækker finansiering til de løbende løn- og driftsudgifter, der er forbundet med erhvervsindsatsen i fællessekretariatet. Finansieringen er fordelt blandt de 29 samarbejdskommuner, og fordelt ud fra kommunes indbyggertal i forhold til det samlede antal indbyggere i de 29 kommuner.    

Opkrævningen udgør 17.500 kr. som dækkes i 2018 og frem på politikområde 2 – Erhverv og Turisme.

 

Aftale om UNESCO Parforcejagtlandskabet

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Orienteringen tages til efterretning.

 

Nr.92 - Sager på vej per 5. november 2018

Sagsnr.: 18/1058

 
Flemming Rømer (O)

Beslutningstema

Udvalget orienteres om sager, der er planlagt til behandling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

28. november

  • Besvarelse til Beskæftigelsesministerens henvendelse vedrørende ressourceforløb

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 05-11-2018

Opfølgning på Erhvervsstrategien føjes til sager på vej.