09-04-2018 kl. 17:30
Kontrabassen

Medlemmer

Lars Søndergaard (V)

Cømert Sonsuz (A)

Pia Bødtker (A)

Bettina Bové (B)

Flemming Rømer (O)

Mie Stattau (V)

Bjørn Svensson (Ø)

Afbud

Ingen

Nr.26 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Dagsordenen godkendt.

Bettina Bové (B) tiltrådte mødet under sag 28.

Nr.27 - Træffetid

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Ingen fremmødte.

Nr.28 - Beskæftigelsestema

Beslutningstema

Teamleder Charlotte Hoegh deltager på udvalgsmødet og giver en introduktion til arbejdet med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Orienteringen om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb tages til efterretning.

Nr.29 - Ungdommens Uddannelsesvejledning - afrapportering

Sagsnr.: 18/7752

 

Beslutningstema

Afrapportering vedrørende 2017 og forslag til nye temaer og kadence for fremtidig afrapportering af aktiviteter i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund (UU-Øresund). Leder af UUØ Jens Christy deltager under punktet.

Sagen behandles på mødet i Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 9. april 2018 og til orientering på mødet i Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

UU-Øresund
UU-Øresund er Ungdommens uddannelsesvejledning for Fredensborg og Helsingør Kommuner. UU-Øresund vejleder unge fra grundskolens 7. klasse og op til 29 år i overgangen til en ungdomsuddannelse. På kommunens folkeskoler varetager grundskolevejledere ligeledes undervisningen i Uddannelse og Job fra 6. til 9. klasse. UU-Øresund er tilknyttet et nationalt system, hvilket betyder, at de modtager oplysninger fra uddannelsesstederne, når en ung falder fra på en ungdomsuddannelse. Herefter opsøger UU-Øresund alle unge med henblik på at tilbyde vejledning i forhold til målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Afrapportering
UU-Øresund har gennem en årrække udarbejdet en årsrapport med en lang række oplysninger om de unge i henholdsvis Helsingør- og Fredensborg kommuner. Rapporten har været brugt som afsæt for information til de politiske udvalg og drøftelser om den videre indsats.

For at få større aktualitet og fleksibilitet ind i kommunikationen med det politiske niveau, foreslås det fremadrettet, at årsrapporten bliver opdelt i flere mindre temarapporter. Nedenfor er forslag til temaer i en fremtidig rapportering:

1. Tema: Uddannelsesparathed i grundskolen (både folkeskoler og frie grundskoler) Bestemmelserne om uddannelsesparathedsvurdering er fastlagt i lovgivningen. Vurderingen starter i 8. klasse og foretages af uddannelsesvejlederne på grundlag af skolernes indstillinger. Formålet er, at alle elever bliver uddannelsesparate inden afslutningen af grundskolen. Der skal laves en særlig skole- og vejledningsindsats for de elever, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate.
Fokus og formål med temarapporten:
At vise udviklingen for den enkelte årgang opdelt på skoleniveau fra 8. til 9. klasse.

2. Tema: Uddannelsesvalg efter 9./10. klasse
De unges søgemønter er pejlemærket for målsætningen om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil fortsat være udgangspunktet, selv om den nationale målsætning bliver ændret lidt.
Fokus og formål med rapporten:
At vise udviklingen i de unges valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen.

3. Tema: Overgangsanalyse – fastholdes de unge i uddannelse?
Frafald og omvalg er centrale udfordringer i de unges vej til en gennemført ungdomsuddannelse. Ved at se på starten af de unges forløb opnås et billede af, hvor parate de unge faktisk er, og hvor gode ungdomsuddannelserne og vejledningen er til at fastholde de unge i uddannelse.
Fokus og formål med rapporten:
At vise hvordan det går de unge efter valget af ungdomsuddannelse.

4. Tema: 15-17 årige med pligt til uddannelse eller beskæftigelse
De unges uddannelsespligt blev indført i 2014, og UU-Øresund er forpligtet til at følge de unge, og følge op på om de følger deres uddannelsesplan. Det sker med en frist på fem dage til at kontakte den unge, og 30 dage til, at en ny plan foreligger.
Fokus og formål med rapporten:
At vise andelen af unge mellem 15 og 17 år, der er i gang med en ordinær ungdomsuddannelse. Afrapporteringen skal på det grundlag fokusere på at vise aktiviteterne for de unge, der ikke er i gang med en ordinær uddannelse.

5. Tema: Unge i særlige tilbud
Fokus og formål med rapporten:
At vise udviklingen i antallet af unge der gennemgår forberedende tilbud eller ikke-ordinære uddannelser. Det handler om produktionsskole, Koordineret UngdomsUddannelse (KUU), Erhvervsfaglig Grund Uddannelse (EGU) og Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

6. Tema: 18-24 årige og deres uddannelsesstatus
De nye nationale målsætninger om at 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse har det 25. år som skæringspunkt. Rapporten skal belyse, hvor tæt UU-Øresund lokalt er på at nå målet.
Fokus og formål med rapporten:
At belyse udviklingen i uddannelsesniveau i kommunen ud fra andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

7. Tema: Frafaldsanalyse
Frafald på ungdomsuddannelser og særligt på erhvervsuddannelserne, er en stor udfordring, der både koster samfundet penge, men også kan betyde, at mange unge oplever for mange nederlag, og derfor aldrig kommer videre i uddannelse og arbejde.
Fokus og formål med rapporten:
At belyse hvor mange 18-årige, der har flere frafald samt, hvordan UU Øresund sikrer, at de unge kommer i gang igen med en ungdomsuddannelse.

8. Tema: Status og udvikling i unges ledighed
Den kommunale ungeindsats skal have fokus på gruppen af særligt udsatte unge med henblik på uddannelse eller beskæftigelse. En stor del af disse unge er på offentlig forsørgelse.
Fokus og formål med rapporten:
At belyse og følge udviklingen i gruppen af unge ml. 16-24 år, der er på offentlig forsørgelse.
 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Borgerservice,- Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At alle temaer bliver gennemgået fordelt på to halvårsmøder i august og januar.
  2. At leder af UU-Øresund vil stå for fremlæggelsen af temaerne.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Temaer for fremtidig afrapportering godkendt. Kadencen for fremtidig afrapportering fastsættes til 2 gange årligt tilpasset budgetproceduren.

Nr.30 - Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Sagsnr.: 18/7752

 

Beslutningstema

Status vedrørende analyse af samarbejds- og organiseringsformer af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordsjælland.

Sagen behandles som en fælles sagsfremstilling i alle nordsjællandske kommuner.

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Børne-Skoleudvalget blev i januar 2017 sidst orienteret om arbejdet med analysen.

Sagen behandles på mødet i Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 9. april 2018 og til orientering på mødet i Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Halsnæs Kommune har i 2016 henvendt sig til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om ungdomsuddannelser for unge fra 7. klasse og frem til de unge fylder 25 år, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag i Nordsjælland forankret i 5 centre, hvoraf alle undtagen Gribskov, er forankret i et tværkommunalt samarbejde:

UU-H: Halsnæs, Hillerød

UU-Gribskov: Gribskov

UU-Øresund: Helsingør, Fredensborg

UU-Vest: Frederikssund, Egedal

UU-Sjælsø: Allerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm

 

Gribskov Kommune hjemtog Ungdommens Uddannelsesvejledning fra et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs og Hillerød i 2012.

 

Halsnæs Kommunes henvendelse bundede i følgende overvejelser:

                           At UU ses som helt central i forhold til at nå målsætningen om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

                           At være undersøgende i forhold til om, der kan opnås kvalitetsudvikling i forhold til vejledningen og UUs øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde

                           At sikre relevant opgaveløsning på baggrund af reformerne på uddannelsesområdet

                           Et ønske om at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til unge indenfor de nuværende budgetter

                           At undersøge hvilken organisationsform, der bedst understøtter en fortsat høj kvalitet i vejledningen og om muligt en kvalitetsudvikling

                           At videreudvikle på en mere effektiv opgaveløsning.

Derudover har regeringens reform ”Bedre veje til uddannelse og job” givet kommunerne mulighed for at organisere den vejledning, der i dag ligger i regi af UU, på nye måder. 

Sagens forhold
På et møde i september 2016 blev det blandt direktørerne aftalt at sende en indstilling til politisk beslutning med henblik på at igangsætte en analyse på tværs af kommunerne udført af et eksternt konsulenthus. Alle kommuner tilknyttet de 5 UU-centre i Nordsjælland blev kontaktet med henblik på at være med i analysen. I februar 2017 besluttede man politisk at sige ja til at deltage i analysen i følgende kommuner: Hillerød, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg, Frederikssund og Egedal.


Analysens formål er at belyse for alle de involverede kommuner, hvorledes organiseringen af UU bedst muligt kan understøtte fremtidens behov for vejledning, samt uddannelsespolitiske målsætninger både nationalt og kommunalt (se bilag med kommissorium).

Analysens resultat
Analysen er mundet ud i 4 mulige scenarier for den fremtidige organisering og samarbejde på tværs mellem UU centrene. Uddybende fordele og ulemper ved hvert scenarie er beskrevet i bilaget (se bilag med analyse).  Brøndum & Fliess har desuden beregnet effektiviseringspotentialerne for de 4 scenarier. Målet har ikke været at lokalisere besparelser, men hvordan man kan løse ledelsesmæssige og administrative opgaver mere hensigtsmæssigt, så der frigøres flere ressourcer til vejledning indenfor eksisterende budgetramme. Derfor er effektiviseringspotentialerne opgjort i hhv. årsværk og kroner (se bilag med vurdering af effektiviseringspotentiale):

1. UU centrene i netværksorganisering

Her bibeholdes den nuværende organisering af UU centrene, evt. med få justeringer. Til gengæld etableres forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommunerne/UU centrene om udvalgte arbejdsopgaver.

Ulemper er bl.a. udfordringer med udveksling af persondata på tværs, samarbejdsaftaler kan nemmere opsiges og det kan skabe ujævne samarbejdsflader. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der kan omsættes til eks. kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

Fordele er bl.a. stordriftsfordele på fælles opgaver fx ledelsesinformation, større projekter samt kompetenceudvikling.

2. Samling af UU centrene i ét center

Her nedlægger man de eksisterende UU centre, og i stedet opretter et nyt samlet center for de kommuner, som ønsker denne løsning.

Ulemper er bl.a. mindre lokal politisk indflydelse, da man vil være nødt til at etablere et kommunalt aktieselskab (§60 selskab).

Fordele er bl.a. stordriftsfordele, stærk ressourcebase på faglighed og øget analysekraft. Effektiviseringspotentiale der eks. kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

3. Integration af UU vejledningen i kommunens ungeindsats

Her nedlægges de eksisterende UU centre og UU vejlederne hjemtages til de enkelte kommuner, som selv vælger, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen i regi af UU skal placeres/organiseres internt.

Ulemper er bl.a. udtynding af vejledningskompetencer og manglende mulighed for at optimere på opgaver, som UU fortsat skal løse, bl.a. ledelsesinformation. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der eks. Kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

Fordele er bl.a. mulighed for en endnu tættere integration af vejledningen direkte som en del af ungeindsatsen.

4. Organiseringen af UU følger institutionsområderne for FGU

Her samler man UU i et center med de kommuner, som er tilhørende den samme FGU institution. UU får en koordinerende rolle i forhold til målgruppevurderingen til FGU samt samarbejde med FGU skolerne.

Ulemper er bl.a. at UU centrenes samarbejde mellem hinanden nedprioriteres, hvis de tilhører forskellige FGU institutioner eller at grundskolevejledningen ikke får samme fokus.

Fordele er bl.a. at UU får en aktiv rolle i forhold til én handleplan og samarbejde med den kommunale ungeindsats.

Videre proces
Analysen skal ses i sammenhæng med regeringsaftalen af 13.10.2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Hvor kommunerne får det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Kommunerne skal sørge for at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses- beskæftigelses- og socialindsatsen for alle unge under 25 år.
De opgaver som varetages af ungdommens uddannelsesvejledning (UU-centre) er en del af de opgaver som fremover indgår i den sammenhængende kommunale ungeindsats.

I Fredensborg Kommune er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Center for Familie og Børn og Center for Job og Uddannelse, som arbejder med forslag til modeller for den sammenhængende ungeindsats i Fredensborg Kommune.
Denne analyse om UU-vejledningen indgår som et indspark i dette arbejde.
Arbejdsgruppens forslag til organisering af en sammenhængende ungeindsats i Fredensborg Kommune vil blive politisk behandlet i oktober 2018. Ændringerne træder i kraft pr. 1.1.2019.
    
Da nogle af scenarierne i denne analyse direkte eller indirekte kan være afhængige af placeringen af FGU institutioner, anbefaler styregruppen for UU analysen, at man i første omgang tager analysen til efterretning, og at en endelig beslutning træffes, når der foreligger en afklaring på FGU. Ifølge tidsplanen fra Undervisningsministeriet, forventer man, at der er en afklaring på FGU i løbet af august 2018.

Styregruppen for UU analysen afholder et tværkommunalt møde mellem politiske repræsentanter fra de kommuner, som kunne have interesse i at samarbejde omkring UU. Mødet afholdes den 13. september 2018 med en præsentation af analysen af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 60 og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 9, stk. 2. Analysen af samarbejds- og organiseringsformer af UU ligger indenfor retsgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget.

Efterfølgende skal sagen til orientering i Børne- og Skoleudvalget den 17. april 2018.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At Børne- og Skoleudvalget får analysen til orientering.
  3. At Borgerservice-, Arbejdsmarkeds-, og Erhvervsudvalget udpeger en eller flere repræsentanter til det tværkommunale møde i september 2018.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Orienteringen tages til efterretning.

 

Nr.31 - Orientering om LIS marts 2018

Sagsnr.: 18/3192

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om ledelsesinformation (LIS) for marts 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Samlet set er antallet af ydelsesmodtagere faldet med 1,7 pct. fra december 2016 til december 2017 i Fredensborg Kommune. Blandt de væsentligste ydelsesgrupper dækker det over:

 

  • Et fald blandt kontanthjælpsmodtagere på 19,2 pct.
  • Et fald blandt uddannelseshjælpsmodtagere på 7,8 pct.
  • Et fald blandt dagpengemodtagere på 1,5 pct.
  • En stigning blandt sygedagpengemodtagere på 14,6 pct.

 

Faldet på 20,6 pct. på kontanthjælpsydelsen kan delvist forklares ved at flere borgere er overgået til ressourceforløb.

 

Ungeledighed

 

Ungeledigheden i Fredensborg Kommune lå i december 2017 på 9,2 pct., hvilket placerer kommunen på en 12. plads blandt landets kommuner. Frederiksberg Kommune ligger på en 1. plads med 5,6 pct. Placeringerne på landsplan er meget omskiftelige, eftersom 13 kommuner ligger indenfor 1,0 procentpoint forskel.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om sygedagpenge.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Orienteringen tages til efterretning.

Nr.32 - Orientering om årsstatistik - Ankeafgørelser 2017

Sagsnr.: 18/6719

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om afgørelser truffet af ankestyrelsen på social- og beskæftigelsesområdet i 2017.

På mødet vil der blive suppleret med en mundtlig redegørelse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Ankestyrelsen er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet og træffer afgørelser i sager, som er afgjort af de kommunale myndigheder. Ankestyrelsen kan enten stadfæste kommunens afgørelse, ændre afgørelsen eller hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen. Dertil kan ankestyrelsen afvise eller henvise en klage til den korrekte myndighed.

Fredensborg Kommune har i alt haft 185 sager behandlet i ankestyrelsen i 2017. Af de 185 sager har Ankestyrelsen stadfæstet 51,4 pct., ændret 17,3 pct. og hjemvist 20,2 pct. til fornyet behandling. 11,4 pct. af sagerne er blevet afvist/henvist, hvilket betyder, at sagerne ikke bliver behandlet af Ankestyrelsen.

I de nedenstående tabeller fremgår afgørelser truffet af Ankestyrelsen i 2017 fordelt lovområde. Tallene for 2017 er sammenlignet med niveauet for 2016. Center for Job og Uddannelse træffer afgørelser efter lov om sygedagpenge og lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Center for Digitalisering og Borgerservice træffer afgørelser på baggrund af lov om social pension. Begge centre træffer afgørelse efter lov om aktiv socialpolitik. Afgørelser truffet efter retssikkerhedsloven vedrører Fredensborg Kommune som helhed.  

 

 

               Kilde: Ankestyrelsen

Antallet af ankesager på sygedagpengeområdet er faldet med 15,6 pct. fra 32 sager i 2016 til 27 i 2016. Ud af de 27 sager, der er blevet behandlet af Ankestyrelsen, er 25 blevet stadfæstet, og to er blevet ændret.

    Kilde: Ankestyrelsen

For lov om aktiv socialpolitik var der i 2017 46 klagesager. Administrationen skal gøre opmærksom på, at de 46 sager reelt omhandler 35 borgere, der har påklaget kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, eftersom en enkelt sag kan indeholde flere afgørelser. Ud af de 46 sager Ankestyrelsen har truffet afgørelse i, er 22 blevet stadfæstet, 9 er blevet ændret og 8 af sagerne er blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunen. 7 af sagerne har Ankestyrelsen afvist/henvist til relevant myndighed.

               Kilde: Ankestyrelsen

I 2017 var der 13 klagesager vedrørende lov om social pension. Ud af de i alt 13 sager er 9 stadfæstet, ingen er blevet ændret, og fire af sagerne er blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

 

                     Kilde: Ankestyrelsen

For lov om retssikkerhed var der i 2017 i alt to klagesager. Det er en halvering i forhold til 2016. Ankestyrelsen har stadfæstet begge sager.

               Kilde: Ankestyrelsen

I alt var der 14 klagesager vedrørende lov om aktiv beskæftigelsespolitik i 2017. Det svarer til et fald på 26,3 pct. i forhold til 2016. Ud af de i alt 14 ankesager er 11 sager blevet stadfæstet, og to er blevet ændret. En sag har Ankestyrelsen afvist/henvist til relevant myndighed.

Nedestående tabel viser omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises som andel af alle klager fraregnet de afviste/bortfaldne sager.

                               Kilde: Ankestyrelsen

 

I tabel 7 er omgørelsesprocenten i Fredensborg Kommune sammenlignet med niveauet i 2016 og niveauet på landsplan. I forhold til niveauet i 2016 er der et fald i omgørelsesprocenten for alle lovområder med undtagelse af lov om social pension. Sammenlignes omgørelsesprocenten i 2017 for Fredensborg Kommune med niveauet på landsplan, ligger Fredensborg Kommune under landsgennemsnittet for lov om sygedagpenge, lov om aktiv beskæftigelsespolitik og retssikkerhedsloven. For lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension ligger niveauet over landsgennemsnittet. Forskellen mellem Fredensborg Kommune og landsgennemsnittet er svært sammenligneligt, da der på nogle lovområder nominelt er relativt få klagesager, hvilket kan betyde, at omgørelsesprocenterne kan variere en del fra til år. Hvis der i en kommune er relativt mange klager over kommunens afgørelser, men Ankestyrelsen ikke giver borgerne medhold, kan det i nogen tilfælde give en lav omgørelsesprocent. Omvendt kan en høj omgørelsesprocent dække over relativt få klager, men hvor en større andel bliver omgjort af Ankestyrelsen. Dette afspejles i forhold til retssikkerhedsloven, hvor Fredensborg Kommune har en omgørelsesprocent på 0. Dette dækker imidlertid over to sager, hvor Ankestyrelsen i begge tilfælde har stadfæstet kommunens afgørelser.

Administrationen skønner, at antallet af ankesager ikke giver anledning til ændret praksis, da antallet af ankesager ligger på det forventede niveau. Administrationen har løbende fokus på at implementere ankestyrelsens afgørelser, og at sagerne behandles efter gældende lovgivning. Ankestyrelsens afgørelser indgår derfor løbende som en del af den faglige sparring.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om sygedagpenge, Retssikkerhedsloven og lov om social pension.

 

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 09-04-2018

Orienteringen tages til efterretning

Nr.33 - Orientering per 9. april 2018

Sagsnr.: 17/28764

 

Beslutningstema

 

Henvendelse fra Søren Heisel, forbundssekretær 3F den 6. marts 2018
3F har sendt et brev til borgmesteren med ønske om at komme i dialog med kommunerne om en mere effektiv beskæftigelsesindsats – både nationalt og lokalt (Bilag med brevet er vedlagt sagen).

 

Nr.34 - Sager på vej per 9. april 2018

Sagsnr.: 18/1058

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om sager, der er planlagt til behandling.

Sagsfremstilling og økonomi

7. maj 2018

Faste punkter

  • LIS (Ledelsesinformation)
  • Sager på vej

 

  • Status på Frikommuneforsøg II

 

  • Repatriering

 

6. juni 2018

Faste punkter

  • LIS (Ledelsesinformation)
  • Sager på vej

 

  • Status på projekt ”Flere skal med”

 

  • Status på investeringsstrategi - Minifleksjob

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.