07-03-2019 kl. 17:15
Stortrommen

Medlemmer

Per Frost Henriksen (A)

Ergin Øzer (A)

Charlotte Sander (A)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Simonsen (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.22 - Træffetid

Sagsnr.: 18/26842

 
Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Ingen mødt.

 

Nr.23 - Godkendelse af dagsorden

Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Godkendt.

 

Tinne Borch (V) mødte kl. 19.30 og deltog ikke under punkt 22 til og med punkt 26.

Nr.24 - Temadrøftelse med input til ny børne- og ungepolitik

Sagsnr.: 19/3347

 
Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Temadrøftelse med prioritering af overordnede målsætninger og indhold i ny sammenhængende børne- og ungepolitik.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Der skal udarbejdes en ny sammenhængende børne- og ungepolitik: ”Det er sejt at være dygtig”. I en temadrøftelse på Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. marts 2019 skal Børne- og Skoleudvalget sammen med område- og skoleledelser udvælge og kvalificere de målsætninger, der skal beskrives i politikken.

 

Drøftelsen gennemføres som en del af udvalgsmødet og tilrettelægges i en proces, hvor udvalgsmedlemmer og fagpersoner får lejlighed til i fællesskab at drøfte politikkens indhold.  Der planlægges med en varighed af ca. en time. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af, hvordan prioritering af politikkens indhold kan ske.

 

Politikkens indhold

Politikken ”Det er sejt at være dygtig” dækker børne- og ungeområdet bredt set. Overordnet set skal politikken dække 0-5 årsområdet, skoleområdet, ungdomsområdet samt børn og unge med særlige behov.

 

Det er således en politik, der dækker hele det sammenhængende børne- og unge liv fra 0-18 år, hvad enten det omhandler det almene eller det specialiserede område. På denne baggrund er de ansvarlige politiske udvalg:

  • Børne- og Skoleudvalget er det primære ansvarlige udvalg for politikkens udformning og udmøntning, når det gælder det almene område.
  • Social- og Seniorudvalget er sekundært udvalg og skal forholde sig til målsætninger, der vedrører det specialiserede område.
  • Beskæftigelse-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget er sekundært udvalg og skal forholde sig til målsætninger, der vedrører unge og overgang til ungdomsuddannelse.

 

Processen for udvikling af politik

På baggrund af de politiske målsætninger i eksisterende politikker og øvrige relevante dokumenter og lovgivning har administrationen forud for temamødet udarbejdet en bruttoliste af mulige målsætninger inden for områderne:

 

  • Inkluderende læringsfællesskaber
  • Faglighed
  • Trivsel
  • Tidlig opsporing og indsats
  • Samarbejde om børnene
  • Fremtidens kompetencer

 

Drøftelsen kan tage afsæt i de foreslåede målsætninger, eller deltagerne kan tilføje nye.

 

Politikken ”Det er sejt at være dygtig” kan som udgangspunkt behandle 6-10 målsætninger, hvilket betyder, at der som en del af drøftelsen skal prioriteres mellem alle de foreslåede målsætninger.

 

Det er planlagt, at ca. halvdelen af den afsatte tid bruges til at prioritere målsætningerne, der skal beskrives i politikken. I den anden halvdel af drøftelsen uddybes og kvalificeres de udvalgte målsætninger.

 

Næste skridt

På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen et første udkast til politikken ”Det er sejt at være dygtig”. Som godkendt på føromtalte møde i Børne- og Skoleudvalget, sender Børne- og Skoleudvalget (april) første udkast af politikken i høring i Social- og Seniorudvalget (maj) samt Beskæftigelses-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget (maj) og til relevante interessenter som skolebestyrelse, områdebestyrelse, Ungdomsskolebestyrelsen (april og maj) og Handicaprådet (april). Herefter sker endelig godkendelse i Børne- og Skoleudvalget (august), Økonomiudvalget (august) og Byrådet (september). 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om sammenhængende børnepolitik findes i Serviceloven (§ 19, stk.2)

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

En sammenhængende børne- og ungepolitik understøtter Byrådets arbejdsgrundlag og sikrer udmøntning på børne- og ungeområdet i Fredensborg Kommune.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At prioritering af målsætninger og indhold i ny sammenhængende børne- og ungepolitik drøftes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Prioritering af målsætninger og indhold i ny sammenhængende børne – og ungepolitik blev drøftet.

Nr.25 - Datarapport om skolerne for skoleåret 17/18

Sagsnr.: 18/31360

 
Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Alle kommuner skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver skolernes resultater for det afsluttede skoleår. Næste gang er i efteråret 2019.
 

For skoleåret 17/18 skal der således ikke udarbejdes en kvalitetsrapport, men administrationen har ligesom tidligere år udarbejdet en datarapport, der samler de data og resultater for skoleområdet, som løbende genereres af Undervisningsministeriet.

  

Udvalget orienteres om tal og resultater for skoleåret 17/18 og anmodes om at tage stilling til eventuelt ophør af dataindsamling fra skolerne, der ligger udover de data, der indsamles af Undervisningsministeriet.

Sagsfremstilling og økonomi

Ligesom tidligere år ligger Fredensborg Kommunes skoler godt med de resultater, der opgøres og offentliggøres af Undervisningsministeriet på www.uddannelsesstatistik.dk.

 

Karaktergennemsnittet for 9. klassernes afgangsprøver i de bundne prøvefag ligger for de seks folkeskoler i Fredensborg Kommune på 7,5, hvor landsgennemsnittet er 7,1. Samtidig har alle skoler en løfteevne (elevernes resultater set i forhold til elevgruppens socioøkonomiske sammensætning), der mindst svarer til det forventede, og på tre skoler løfter eleverne over det forventede.

 

94,3 pct. af eleverne der afsluttede 9. og 10. klasse fra Fredensborg Kommunes folkeskoler blev tilmeldt en ungdomsuddannelse, dvs. enten gymnasium, erhvervsuddannelserne eller STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). På landsplan er tallet 93,9.

 

Endelig trives eleverne i Fredensborg Kommunes skoler, idet Fredensborg Kommune har den 5. bedste placering i forhold til antallet af elever med den højeste trivsel.

 

Fakta og rammer

I skoleåret 17/18 gik der pr. 5. september 2017 3.901 elever i kommunens folkeskoler, mens der var 53 elever på Ullerødskolen. Der er tale om en lille stigning i elevtallet i forhold til året før. 3.765 elever i skolernes almenklasser fra 0.-9. klasse var fordelt i 157 klasser, hvilket giver en gennemsnitlig klassekvotient på 24,0. Det er en stigning fra 23,5 i 16/17.

 

Der var 392 ansatte svarende til 352 årsværk med undervisningsrelaterede opgaver på de seks folkeskoler. Det er et fald på 34 ansatte i forhold til skoleåret 16/17 og en nedgang på 27 årsværk. Faldet skyldes især omstrukturering af læse- og modtagetilbud samt en nedgang i antallet af specialklasseelever og dermed en reduktion af personalet. Herudover har der – især i nogle bysamfund – været en nedgang i elevtallet, der har betydet, at man har startet færre nye børnehaveklasser end antallet af afsluttede 9. klasser.

 

87,4 pct. af de planlagte timer blev gennemført efter planen, mens 12 pct. af timerne blev gennemført med vikar mod 10,9 pct. året før. Af vikartimerne blev gennemsnitligt 55,2 pct. læst af en læreruddannet. Det er et kommunalt mål, at mindst 50 pct. af vikartimerne skal varetages af en uddannet lærer.

 

87,9 pct. af timerne på folkeskolerne blev læst af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er en stigning fra 85,1 pct. året før. Det nationale mål er, at der i skoleåret 18/19 er en kompetencedækning på 90 pct. og i 2020 er fuld kompetencedækning, dvs. at andelen af timer læst med linjefagsuddannede/tilsvarende kompetencer er på 95 pct. I det nye justering af folkeskolereformen lægges der op til at disse mål udskydes, så der skal være 90 pct. kompetencedækning i 2021 og fuld dækning (95 pct.) i 2025.

 

Faglige resultater

Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag til 9. klasseprøverne i almenklasserne ligger på 7,5. Landsgennemsnittet er til sammenligning på 7,1.

 

Spredningen mellem skolernes resultater i afgangsprøverne er fra 6,6 på Kokkedal Skole til 9,2 på Endrupskolen. Pigerne fik noget højere karakterer end drengene, nemlig gennemsnitligt 8,2 mod drengenes gennemsnit på 7,1. Forskellen ligger på de fleste skoler på 0,6 - 0,9 procentpoint, mens forskellen er på 2,6 procentpoint på Kokkedal Skole.

 

Eleverne på den nye kommunale 10. klasse på Fredensborg Skole fik et karaktergennemsnit på 6,6 i de bundne prøvefag, mens tallet var 7,0 på landsplan for 10. klasse elever.

 

 

Skolernes løfteevne

Når man sammenligner resultaterne af 9. klassesprøverne med landsresultater for en elevgruppe med samme socioøkonomiske baggrund, viser det, om skolerne løfter eleverne fagligt mere end gennemsnittet af landets skoler.

 

Der er ingen af skolerne i Fredensborg Kommune, der har en negativ løfteevne i skoleåret 17/18. Tre skoler ligger neutralt, mens Nivå Skole (0,1), Endrupskolen (0,5) og Langebjergskolen (0,6) har en positiv forskel – dvs. de formår at løfte eleverne højere i forhold til resultaterne for en tilsvarende elevgruppe.

 

Set over de sidste tre år er det de samme tre skoler, der har positive forskelle på hhv. 0,1, 0,3 og 0,6, mens Humlebæk Skole over den tre årige periode har en negativ forskel på -0,1.

 

98 pct. af eleverne i kommunens skoler blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse i skoleåret 17/18.

 

Overgang til ungdomsuddannelse

90,1 pct. af eleverne med afsluttet 9. klasse i kommunens folkeskoler i 2016 var gået i gang med en ungdoms­uddannelse 15 mdr. efter 9. klasse. Sidste år var tallet 89 pct. og året før 91,5 pct. På landsplan er tallet 89,2 pct.

 

81 pct. af Fredensborg-eleverne går på gymnasiale uddannelser, mens 9,1 pct. går på erhvervsfaglige uddannelser. Der er betydeligt færre unge i Fredensborg Kommune, der vælger erhvervsfaglige uddannelser end på landsplan, hvor andelen er 17,3 pct.

 

Trivsel

Hvert år bliver der gennemført en national trivselsmåling, hvor alle elever på landets skoler besvarer et spørgeskema om deres trivsel. Udvalget blev på møde d. 9. oktober (sag nr. 99) orienteret om resultatet af trivselsmålingen 2018, som også indgår i datarapporten.

 

Resultaterne opgøres på en skala fra 0-5, hvor 5 er bedst. Skolerne i Fredensborg Kommune ligger fint med en overordnet score på 3,9 mod 3,8 på landsplan. På landsplan angiver 31 pct. af eleverne en trivsel i den øverste kategori fra 4,1 - 5, mens det gælder for 39 pct. af eleverne i Fredensborg Kommune.

 

For de fire trivselsområder ligger eleverne i Fredensborg Kommune også noget over lands­gennem­snittet med 3,9 i ’faglig trivsel’, 4,0 i ’ro og orden’, 4,2 i social trivsel og 3,5 i ’støtte og inspiration i undervisningen’. Faglig og social trivsel ligger på niveau med sidste års måling, mens ro og orden samt støtte og inspiration i undervisningen er steget siden sidste år.

 

Elevfraværet ligger på 6,3 pct. i gennemsnit, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor det var 5,8 pct. Det bekymrende ulovlige fravær ligger på 0,4 pct., hvilket er en del lavere end de 1,0 pct. på landsplan. Skolernes elevfravær spænder fra Humlebæk Skoles 4,6 pct. til Langebjergskolens 7,3 pct. Ullerødskolen ligger på 8,8 pct., hvilket er lidt lavere end sidste år. På Ullerødskolen forekommer der ikke ulovligt fravær, fraværet skyldes sygdom og problemstillinger knyttet til elevernes særlige udfordringer.

 

Der har efter debat om datasikkerhed mv. været tvivl om afviklingen af den årlige nationale trivselsmåling. Det er imidlertid netop blevet udmeldt fra Undervisningsministeriet, at trivselsmålingen bliver gennemført i perioden 6. maj – 14. juni. Målingen skal fremover gennemføres i Undervisningsministeriets trivselsværktøj, hvilket administrationen allerede før denne udmelding havde taget initiativ til.

 

Proces omkring datarapporten

Udover at datarapporten bruges til at orientere Børne- og Skoleudvalget om skolernes resultater, bliver resultaterne også drøftet mellem administrationen og skoleledelserne på de årlige teammøder, som er planlagt i perioden marts - april. Skolerne og deres skolebestyrelser bruger desuden rapporten i deres lokale kvalitetsarbejde.

 

Opfølgning på kommunale mål

Til den løbende opfølgning på skolerne blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skolestrukturen vedtaget fem politiske mål for skolerne:

 

  1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013.
  2. Over 90 pct. af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer
  3. Mindst 50 pct. af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i 2013
  4. 95 pct. af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse
  5. Folkeskolerne skal have en kvalitet, så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler

 

Opfølgning på de politisk fastsatte mål har hidtil indgået i Kvalitetsrapporten. I forbindelse med udarbejdelse af Kvalitetsrapport i 2019 for skoleåret 18/19 er det dog relevant at få afklaret, om afrapportering på de fem politiske mål fortsat skal indgå.

 

Ad. 1. mål: Alle skoler har siden skolereformen fast timetal for eleverne, hvorfor det ikke længere giver mening at opgøre skolernes timetal.

Administrationen anbefaler, at målet udgår.

 

Ad 2. mål: På nationalt plan er der opstillet et mål om, at kompetencedækningen, dvs. andelen af undervisningstimer, der varetages af en lærer med linjefagsuddannelse eller tilsvarende i faget, skal være mindst 90 pct. i 18/19 og 95 pct. i 2020. (I forbindelse med den politiske aftale om justering af skolereformen, er målet om 90 pct. dækning rykket til 2021 og målet om fuld kompetencedækning (95 pct.) rykket til 2025). Kompetencedækningen er del af den obligatoriske opfølgning i kvalitetsrapporten.

Administrationen anbefaler, at målet fastholdes og tilpasses den nationale målsætning.

 

Ad 3. mål: Siden 2011 har skolerne hvert år opgjort antal planlagte timer, ikke gennemførte timer, antal timer med vikar og fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede vikarer. Der bruges betydelige ressourcer på denne opgørelse. Det kan konstateres, at særligt spørgsmålet om vikartimer er vanskeligt at opgøre ensartet, da skolerne håndterer vikartimer forskelligt. Opgørelsen giver derfor ikke et entydigt og retvisende billede. Regeringen arbejder på en ensartet registrering af vikartimer.

Administrationen anbefaler, at målet fastholdes, men at opfølgning på målet afventer nye tiltag om ensartet registrering.

 

Ad 4. mål: Det nationale mål har indtil 2017 været, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket er sammenfaldende med det kommunale mål. Ministeriet er imidlertid gået væk fra måltallet 95 pct. og har i stedet opstillet følgende uddannelsespolitiske målsætning:

 

”Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: 

  • i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
  • i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. 
  • alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan, og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.” 

 

Området følges med de obligatoriske opgørelser i kvalitetsrapporten.

Administrationen anbefaler, at målet fastholdes og tilpasses den nye uddannelsespolitiske målsætning.

 

Ad 5. mål: Det sidste mål om, at folkeskolerne skal have en kvalitet, således at flere elever vælger folkeskolen, er svært at følge op på. Der findes ikke data, der belyser området fuldstændigt. Det er muligt at bruge privatskolefrekvensen som en pejling, men tallet belyser ikke årsager til fravalg af folkeskolen.

Administrationen anbefaler, at målet formuleres som en vision om, at ”Folkeskolen skal være forældrenes første valg”, der løbende følges op med relevante data.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Opfølgning på skolernes resultater taler ind i

-         FN’s verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel, nr. 4: Kvalitetsuddannelse, nr. 5: Ligestilling mellem kønnene og nr. 10: Mindre ulighed.

 

-         Byrådets arbejdsgrundlag ”Det er sejt at være dygtig” med initiativet: ”I perioden vil vi følge op på skolernes niveau både fagligt og socialt, så vi får bevis for, at vi udfordrer alle elever og skaber rammerne for, at kommunens folkeskoler er forældrenes foretrukne valg. 

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At udvalget tager orienteringen til efterretning.
  2. At de politiske mål nr. 1 og 3 udgår.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 vedtaget.

 

Nr.26 - Oprettelse af SFO-råd, kommissorium og principper

Sagsnr.: 18/26327

 
Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Der skal som følge af organisationsændringen af fritidshjem og fritidsklubber til SFO og SFOII træffes beslutning om model for SFO-råd, herunder kommissorium for SFO-råd, principper for SFO samt kvalitet i SFO.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med budgetforlig 2019-2022 blev det besluttet at etablere en politisk følgegruppe for at understøtte omlægningen til SFO og for at afklare mulighederne for at etablere SFO-råd i de enkelte tilbud.

 

Den politiske følgegruppe har været sammensat af fem BSU-medlemmer, en forældrerepræsentant fra hver af de fire områdebestyrelser, en forældrerepræsentant fra hver af de seks skolebestyrelser, en SFO-leder, en repræsentant fra skolelederkredsen samt repræsentanter fra administrationen.

 

Der har været afholdt i alt to møder i følgegruppen og gruppen har jf. sit kommissorium udarbejdet en model for oprettelse af SFO-råd, et kommissorium for SFO-rådets arbejde og et oplæg til skolebestyrelserne omkring principper for SFO.

 

I henhold til folkeskoleloven skal der udarbejdes en mål – og indholdsbeskrivelse for SFO. Byrådet kan vælge at uddelegere denne opgave til den enkelte skolebestyrelse.

 

Det er skolebestyrelsen ved den enkelte skole, der har tilsynspligt med SFO.

 

Følgegruppen indstiller på baggrund af gruppens drøftelser,

-         At der oprettes et SFO-råd ved hver skole, hvortil der er udarbejdet et kommissorium som beskriver SFO-rådets sammensætning, valgprocedure, kompetencer og opgaver.

-         At Byrådet delegerer opgaven med at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO til den enkelte skolebestyrelse.

-         At principper for SFO tager udgangspunkt i folkeskolelovens § 40, stk. 4 og samtidig relaterer sig til de fem kvalitetsmålsætninger, som følgegruppen har lagt særlig vægt på.

 

Kvalitetsmålsætninger

I drøftelserne er den politiske følgegruppe nået frem til følgende fem kvalitetsmålsætninger, der fremhæves som de vigtigste.

 

  1. Vi har læringsmiljøer, der motiverer børnenes selvstændighed og sociale kapacitet.
  2. Vi skaber inspirerende og udviklende miljøer, der lægger vægt på legen som et frirum, og udvikler børns legekompetencer.
  3. Vi prioriterer gode overgange fra dagtilbud til skole og et tæt samarbejde med 0-6 års området, så vi får skoleparate børn.
  4. Vi lægger vægt på, at SFO’en har base i egne lokaler, så der er en klar fysisk markering af skiftet fra skole til ”fritid”, men også en god udnyttelse af alle faciliteter.
  5. Vi ønsker en god normering med uddannet personale og gode muligheder for faglig kompetenceudvikling.

 

 

Administrationens bemærkninger:

Administrationen har drøftet anbefalingerne fra politisk følgegruppe med skolelederne. De anbefaler, at administrationen udarbejder en fælles master for mål- og indholdsbeskrivelse, som den enkelte skolebestyrelse efterfølgende kan konkretisere for den enkelte skole. Ledelsen på den enkelte skole er ansvarlig for valg til SFO-råd.

 

Målsætningerne er skrevet ind i både kommissorium for SFO-råd og i principper for SFO, begge vedhæftet som bilag.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Alle børn fra 0 til 17 år skal udvikle deres potentiale bedst muligt. Det handler om høj kvalitet i det pædagogiske og faglige læringsmiljø og om dannelse, som gør vores børn og unge parate til det gode voksenliv.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Der udsendes information til de enkelte skoler om valg til SFO-råd.

Indstilling

  1. At der oprettes et SFO-råd ved hver skole.
  2. At kommissorium for SFO-råd godkendes.
  3. At principper for SFO godkendes, herunder at de fem kvalitetsmålsætninger godkendes, og indgår som en del af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO.
  4. At opgaven med at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelse delegeres til skolebestyrelserne.
  5. At administrationen udarbejder en master for mål- og indholdsbeskrivelse.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Administrationens indstilling punkt 1 – 5 anbefales.

 

Nr.27 - Godkendelse af privat dagtilbud for 0-5 årige i Bøgegården

Sagsnr.: 18/31670

 

Beslutningstema

Godkendelse af privat dagtilbud for 0-5 årige, Bøgegården, Brønsholmsgårdsvej 2-6, 2980 Kokkedal.

Sagsfremstilling og økonomi

Bestyrelsen i den selvejende institution Bøgegården søger godkendelse som privat dagtilbud for 0-5 årige efter Dagtilbudslovens §§19-20 pr. 1. marts 2019.

 

Godkendelse af privatinstitutionen Bøgegården skal ske på baggrund af de gældende godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Fredensborg Kommune, som Børne- og Skoleudvalget vedtog på udvalgsmødet d. 1. februar 2016 (sag nr. 16).

 

Ansøgning

Bøgegården ønsker pr. 1. marts 2019 at overgå til drift som en privatinstitution efter Dagtilbudslovens §§19-20. Bøgegården har den 21. januar 2019 fremsendt en ansøgning, der skriftligt dokumenterer, hvordan institutionen vil leve op til de krav og vilkår, som fremgår af godkendelseskriterierne. Ved godkendelse af Bøgegården som privat dagtilbud, ophører driftsoverenskomsten, som hidtil har reguleret forholdet mellem Fredensborg Kommune og den selvejende institution Bøgegården. 

 

Fredensborg Kommunes politikker og retningslinjer

Bøgegården har i ansøgningen forpligtiget sig til at efterleve de til enhver tid gældende overordnede politikker og retningslinjer, fastsat af kommunen på børneområdet. Bøgegården vil således efterleve Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik samt øvrige indholds- og kvalitetskrav samt indsatsområder, der gælder og vedtages for de kommunale institutioner.

 

Økonomisk og juridisk ansvarlig

Bøgegården er en selvejende institution, som i forbindelse med udtrædelse af driftsaftale med Fredensborg Kommune fortsætter sin drift som selvejende privat dagtilbud i henhold til Dagtilbudslovens § 19, stk. 5. efter driftsaftalens udløb. Det vil sige, at institutionen i ejerform er selvejende, men i driftsform er privat. Dette afspejles i institutionens vedtægt.

Institutionen er, som selvejende, privat dagtilbud selv ansvarlig for sin økonomi. Kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter ikke privatinstitutionens økonomi og rentabilitet.

Privatinstitutionens bestyrelse er ansvarlig over for sine ejere.

 

Afregning af økonomisk mellemværende

I forbindelse med godkendelsen af Bøgegården som privatinstitution skal der laves en opgørelse og afregning af økonomiske mellemværender mellem Fredensborg Kommune og den samlede institution Bøgegården. Herunder afvikling af forsyningsaftaler, som Fredensborg Kommune hidtil har varetaget jf. driftsoverenskomsten med den selvejende institution. 

 

Budget og regnskab

I overensstemmelse med godkendelseskriterierne har ansøger vedlagt et budget for de første 12 måneder. Budgettet er et samlet budget for hele Bøgegården, og er beregnet på grundlag af de normeringer, som Bøgegården søger godkendelse til. 

 

Økonomisk tilskud

Fredensborg Kommune er udelukkende forpligtet til at yde tilskud svarende til det reelle børnetal, der optages i institutionen jf. princippet ’pengene følger barnet’. Driftstilskud til Bøgegårdens vuggestue og børnehave udbetales månedsvis pr. barn under forudsætning af, at institutionen opkræver forældrebetaling for samme måned.

 

Depositum

I overensstemmelse med Fredensborgs Kommunens godkendelseskriterier har Bøgegården den 7. februar 2019 indbetalt 30.000 kr. i depositum i forbindelse med sagsbehandlingen. Beløbet tilbagebetales, når Børne- og Skoleudvalget har truffet afgørelse i sagen.

 

Driftsgaranti

For at opnå godkendelse som privat dagtilbud for 0-5 årige skal Bøgegården umiddelbart efter godkendelsestidspunktet stille en garanti svarende til én måneds drift af en gennemsnitlig institution af samme størrelse. Beløbet beregnes og fastsættes af Fredensborg Kommune. Den stillede garanti skal til enhver tid som minimum modsvare institutionens størrelse, set i relation til børneantal og børnealder.

 

Bygninger og udearealer

Bygningen har hidtil været benyttet som daginstitution og er således allerede godkendt til brug som dagtilbud. Bøgegården har i overensstemmelse med godkendelseskriterierne fremsendt dokumentation for virksomhedsregistreringsbevis (CVR-nr.) og ibrugtagningstilladelse til ejendommen Brønsholmsgårdsvej 2-6, 2980 Kokkedal fra byggemyndigheden i den daværende Karlebo Kommune. BBR-ejer meddelelse, skøde, brandtilsynsrapport, legepladsrapport samt bygningsattester er vedlagt ansøgningen.

 

I forbindelse med ophøret af driftsoverenskomsten ophører kommunens ansvar for den udvendige bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelsen af indvendig nagelfast inventar samt aftalen om vedligeholdelse af udearealer. Bøgegården vil fremover selv have ansvar for at efterleve de lovgivningsmæssige forskrifter vedr. bygninger, legeplads samt det resterende udeareal.

 

Vedtægt

I forbindelse med privatiseringen er vedtægten for Bøgegården blevet revideret. Der er foretaget enkelte justeringer og tilføjelser, således at vedtægten er i overensstemmelse med Dagtilbudslovens §§ 19-20 og §§ 36-40, (Tilskud til privatinstitutioner) samt § 44 (Formål for fritidshjem) og §§ 65 (Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge). Den nye vedtægt skal godkendes af Byrådet, og vil blive behandlet i en selvstændig sag på dette møde.

 

Ledelse, personaleforhold og forældrebestyrelse

Bøgegården har i overensstemmelse med godkendelseskriterierne fremsendt dokumentation for lederen og souschefens uddannelse. Ledelsesforholdene i institutionen bliver ikke ændret i forbindelse med, at institutionen overgår til privat drift.

 

Bestyrelse

Forældrene i Bøgegården er, som hidtil, sikret indflydelse svarende til forældreindflydelsen i en selvejende institution. Der vil således være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre.

Bestyrelsens sammensætning er i henhold til vedtægterne.

 

 

Personaleressourcer og -sammensætning

Bøgegården skriver i ansøgningen, at man, i lighed med de øvrige daginstitutioner, vil overholde kommunens krav om, at der i institutionen er ansat det nødvendige personale, herunder med en uddannelsesmæssig baggrund, der gør, at institutionen kan indfri de krav, som godkendelse af institutionen indebærer. Jf godkendelseskriterierne pkt. 5 skal fordelingen mellem pædagoger og medhjælpere være 50 pct./50 pct.

 

Administrationen bemærker imidlertid, at det af det fremsendte budget fremgår, at Bøgegården kun har 43 pct. uddannet personale i børnehaven og vuggestuen, hvilket ligger ca. 7 pct. under Byrådets målsætning, som ligger på 50 pct. uddannet personale i dagtilbud. Ansvaret for, at personalesammensætningen i privatinstitutioner lever op til Fredensborg Kommunes målsætning, ligger hos lederen af institutionen.

 

Normering

Med overgangen til privat institution ønsker Bøgegården, der i dag har en normering på 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, at øge normeringen for vuggestue- og børnehavebørn, således at institutionen kan optage yderligere 25 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. (se tabel 1). Landsforeningen Danske Daginstitutioner, som har stået for udarbejdelsen af ansøgningerne fra Bøgegården, har anbefalet institutionen at søge den maksimale normering, som der vil kunne gives tilladelse ud fra bygningens samlede nettoareal.

 

Administrationen har i den forbindelse besigtiget og foretaget en opmåling af vuggestuen og børnehaven i Bøgegården. Opmålingen viser, at det samlede frie gulvareal er på 348 m2.  Lovgivningens minimumsbestemmelser for frit gulvareal pr. barn er 3 m2 pr. vuggestuebarn og 2 m2 pr. børnehavebarn i grupperum.

 

Kommunens beregninger foretages imidlertid på baggrund af et administrationsgrundlag, som blev fastlagt af Karlebo Kommune i 1996. Heri indgår yderligere et krav om 1 m2 pr. barn i børnerelaterede rum udover de henholdsvis 3 m2 og 2 m2 pr. barn. Beregningerne viser, at ses der udelukkende på arealet, vil Bøgegården kunne godkendes til en børnenormering på 41 vuggestuebørn og 61 børnehavebørn.

 

Administrationen har været i dialog med lederen af Bøgegården om den ønskede normering set i forhold til den normering, der kan godkendes ifølge arealberegningerne, og den aktuelle normering i dag.

 

Administrationen har oplyst lederen om, at en privat institution kun kan afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen jf. ”Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner for 0-5 årige i Fredensborg Kommune”. Kommunen vil derfor forvente, at Bøgegården optager det antal børn, der godkendes normering til, hvis der bliver behov for det. Bøgegårdens leder har over administrationen i forhold til dette givet udtryk for, at Bøgegården af pædagogiske grunde ikke ønsker at optage flere børn, end de har i dag, nemlig 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

 

Ønsket fra Bøgegården om at bevare det nuværende antal børn i børnegrupperne underbygges af forskningen på småbørnsområdet:

 

• I større børnegrupper med flere personaler viser forskning en højere udskillelse af stresshormoner hos børnene.

• Børn i mindre grupper klarer sig og trives bedre end børn i store grupper, selvom personalenormeringen er identisk.

 

Samlet set vurderer administrationen, at Bøgegården bør godkendes til den samme normering, som institutionen har i dag (se tabel 1). Såfremt Bøgegården på et senere tidspunkt ønsker at optage flere børn i vuggestuen og/eller børnehaven, skal der fremsendes en ansøgning til kommunen om ændret normering. 

 

Tabel 1: Nuværende og fremtidig normering i antal børn og enheder

 

 

Nuværende normering

 

Ansøgt normering

 

Godkendt normering

+/- 10 % vippenormering

max. antal børn

Vuggestuepladser 0-2 år

 

30*

55

30

33

Børnehavepladser 3-5 år

 

60

84

60

66

I alt børn

 

90

139

90

99

I alt enheder

120

165

120

132

 

*Et vuggestuebarn tæller to enheder.

 

Ligesom i de kommunale institutioner kan kommunen tillade, at der i perioder er behov for at operere med et større eller mindre antal børn i institutionen. Den såkaldte vippenormering må være op til 10 pct. Dog således at gennemsnitstallet på årsbasis ligger på det normerede antal børn.

 

Pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering

Bøgegården har i overensstemmelse med godkendelseskriterierne fremsendt de gældende pædagogiske læreplaner for den samlede institution. Læreplanerne er udarbejdet for 2014-2016, men er fortsat gældende, idet udarbejdelsen af ny styrket læreplan for Bøgegården følger det fælles arbejde med at implementere den nye dagtilbudslov, som skal være færdigt den 1. juli 2020.

 

Institutionen vil sikre, at børnemiljøvurdering, som er lovbestemt, indarbejdes som en integreret del af den pædagogiske læreplan.

 

Samlet vurdering fra administrationen

Det er administrationens samlede vurdering, at ansøgningen lever op til Fredensborg Kommunes godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud efter Dagtilbudslovens §§19-20 og §§ 36-40, dog med følgende forbehold:

 

  1. Ansøgningen kan godkendes med en normering, på 30 vuggestuebørn og 60. børnehavebørn.
  2. Det samlede budget skal tilrettes på grundlag af den normering, som Bøgegården godkendes til.
  3. Bøgegården skal senest den 1. juli 2019 fremsende dokumentation for, at personale-sammensætningen lever op til Fredensborg Kommunes målsætning om, at minimum 50 pct. af det pædagogiske personale i dagtilbud er pædagoguddannet.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

 

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At Bøgegården godkendes som privatinstitution pr. 1. marts 2019 med en normering på 120 enheder fordelt på 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
  2. At Bøgegården skal fremsende et tilrettet budget for den samlede institution, som er baseret på de godkendte børnetalsnormeringer.
  3. At godkendelsen er betinget af, at Bøgegården senest den 1. juli 2019 fremsender dokumentation for, at personalesammensætningen i vuggestue og børnehave lever op til Fredensborg Kommunes målsætning om, at minimum 50 pct. af det pædagogiske personale i dagtilbud er pædagoguddannet.
  4. At godkendelsen er betinget af, at bestyrelsen for Bøgegården i umiddelbar forlængelse af ikrafttrædelse som privatinstitution den 1. marts 2019 afregner driftsmæssige udeståender med Fredensborg Kommune.
  5. At Bøgegården umiddelbart efter godkendelsestidspunktet stiller en garanti svarende til én måneds drift af en gennemsnitlig institution af samme størrelse. Beløbets størrelse vil blive beregnet af Fredensborg Kommune på baggrund af det tilrettede budget.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Administrationens indstilling punkt 1 – 5 vedtaget.

Nr.28 - Godkendelse af privat fritidshjem og fritidsklub i Bøgegården

Sagsnr.: 18/31670

 

Beslutningstema

Godkendelse af privat fritidshjem og fritidsklub i Bøgegården, Brønsholmsgårdsvej 2-6, 2980 Kokkedal.

Sagsfremstilling og økonomi

Bestyrelsen i den selvejende institution Bøgegården ønsker pr. 1. marts 2019 at overgå til drift som privat fritidshjem og privat fritidsklub. Bestyrelsen har derfor fremsendt en ansøgning den 21. januar 2019 om godkendelse som selvejende privat fritidshjem og en ansøgning om godkendelse som selvejende privat fritidsklub i henhold til Dagtilbudslovens § 45.

 

Når en institution ønsker at overgå til drift som privat fritidshjem og fritidsklub, skal der indgås separate aftaler mellem bestyrelsen for Bøgegården og Fredensborg kommune om henholdsvis oprettelse af privat fritidshjem og oprettelse af privat fritidsklub i henhold til dagtilbudslovens § 45.

 

Aftalerne om drift af privat fritidshjem og fritidsklub skal ske på grundlag af ’krav til oprettelse af privat fritidshjem’ og ’krav til oprettelse af privat fritidsklub’. Kravene er udarbejdet af administrationen til lejligheden og omfatter både krav fra lovgivningen, og de krav som en kommune almindeligvis vil stille. Kravene er ikke godkendelseskriterier, som er politisk besluttet, til forskel fra de godkendelseskriterier, som ligger til grund for en godkendelse af privat dagtilbud til 0-5 årige.

 

Administrationen har i udformningen af kravene til privat fritidshjem og fritidsklub hentet inspiration fra en række større kommuner.

 

Ansøgninger

I ansøgningerne dokumenteres det, hvordan Bøgegården vil leve op til Fredensborg Kommunes krav til henholdsvis oprettelse af privat fritidshjem og oprettelse af privat fritidsklub. Ved godkendelse af Bøgegården som privat fritidshjem og fritidskub ophører driftsoverenskomsten, som hidtil har reguleret forholdet mellem kommunen og den selvejende institution Bøgegården.

 

Fredensborg Kommunes politikker og retningslinjer

Bøgegården har i ansøgningerne forpligtiget sig til at efterleve de til enhver tid gældende overordnede politikker og retningslinjer fastsat af kommunen på børneområdet. Bøgegården vil efterleve Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik samt øvrige indholds- og kvalitetskrav samt indsatsområder, der gælder og vedtages for de kommunale institutioner.

 

Økonomisk og juridisk ansvarlig

Bøgegården er en selvejende institution, som i forbindelse med udtrædelse af driftsaftale med Fredensborg Kommune fortsætter sin drift som selvejende privat fritidshjem og fritidsklub i henhold til Dagtilbudslovens § 19, stk. 5. efter driftsaftalens udløb. Det vil sige, at institutionen i ejerform er selvejende, men i driftsform er privat. Dette afspejles i institutionens vedtægter. Institutionen er som selvejende, privat fritidshjem og fritidsklub selv ansvarlig for sin økonomi. Kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter ikke privatinstitutionens økonomi og rentabilitet. Privatinstitutionens bestyrelse er ansvarlig over for sine ejere.

 

Afregning af økonomisk mellemværende

I forbindelse med godkendelsen af Bøgegården som privat institution skal der laves en opgørelse og afregning af økonomiske mellemværender mellem Fredensborg Kommune og den samlede institution Bøgegården. Herunder afvikling af forsyningsaftaler, som Fredensborg Kommune hidtil har varetaget jf. driftsoverenskomsten med den selvejende institution. 

 

Budget og regnskab

I overensstemmelse med de udarbejdede godkendelseskrav har ansøger vedlagt et budget for de første 12 måneder (bilag 1). Budgettet er et samlet budget for hele Bøgegården, og er beregnet på grundlag af de normeringer, som Bøgegården søger godkendelse til. 

 

Økonomisk tilskud

Fredensborg Kommune er udelukkende forpligtet til at yde tilskud svarende til det reelle børnetal, der optages i institutionen jf. princippet ’pengene følger barnet’. Tilskud til Bøgegårdens fritidshjem og fritidsklub udbetales månedsvis pr. barn under forudsætning af, at institutionen opkræver forældrebetaling for samme måned.

 

Driftsgaranti

For at opnå godkendelse som privat fritidshjem og fritidsklub skal Bøgegården umiddelbart efter godkendelsestidspunktet stille en garanti svarende til én måneds drift af en gennemsnitlig institution, af samme størrelse. Beløbet beregnes og fastsættes af Fredensborg Kommune. Den stillede garanti skal til enhver tid som minimum modsvare institutionens størrelse, set i relation til børneantal og børnealder.

 

Bygninger og udearealer

Bygningen har hidtil været benyttet som fritidshjem/fritidsklub og er således allerede godkendt til dette formål. Bøgegården har i overensstemmelse med godkendelseskriterierne fremsendt dokumentation for virksomhedsregistreringsbevis (CVR-nr.) og ibrugtagningstilladelse til ejendommen Brønsholmsgårdsvej 2-6, 2980 Kokkedal fra byggemyndigheden i den daværende Karlebo Kommune. BBR-ejer meddelelse, skøde, brandtilsynsrapport, legepladsrapport samt bygningsattester er vedlagt ansøgningen.

 

I forbindelse med ophøret af driftsoverenskomsten ophører kommunens ansvar for den udvendige bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelsen af indvendig nagelfast inventar samt aftalen om vedligeholdelse af udearealer. Bøgegården vil fremover selv have ansvar for at efterleve de lovgivningsmæssige forskrifter vedr. bygninger, legeplads samt det resterende udeareal.

 

Vedtægter

I forbindelse med privatiseringen er vedtægterne for Bøgegården blevet revideret. Der er foretaget enkelte justeringer og tilføjelser, således at vedtægterne er i overensstemmelse med Dagtilbudslovens §§ 19-20 og §§ 36-40, (Tilskud til privatinstitutioner) samt § 44 (Formål for fritidshjem) og § 65 (Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge).

 

De nye vedtægter skal godkendes af Byrådet, og bliver behandlet i en selvstændig sag på dette møde.

 

 

Ledelse, personaleforhold og forældrebestyrelse

Bøgegården har i overensstemmelse med de udarbejdede dokumentationskrav fremsendt dokumentation for lederen og souschefens uddannelse. Ledelsesforholdene i institutionen bliver ikke ændret i forbindelse med, at institutionen overgår til privat drift.

 

Bestyrelse

Forældrene i Bøgegården er, som hidtil, sikret indflydelse svarende til forældreindflydelsen i en selvejende institution. Der vil således være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre.

Bestyrelsens sammensætning er i henhold til vedtægterne.

 

Personaleressourcer og – sammensætning

Bøgegården vil, i lighed med de øvrige daginstitutioner, overholde kommunens krav om, at der i fritidshjem og fritidsklub institutionen er ansat det nødvendige personale, herunder med en uddannelsesmæssig baggrund, der gør, at institutionen kan indfri de krav, som ligger til grund for at indgå en aftale om drift af privat fritidshjem og fritidsklub.

 

Normering

Der er i februar 2019 indskrevet 80 børn i fritidshjemmet og 152 børn i fritidsklubben.

 

Med overgangen til privat fritidshjem og fritidsklub ønsker Bøgegården at øge normeringen for fritidshjembørn fra 80 til 84 børn og normeringen for fritidsklubbørn fra 175 til 206 (se tabel 1.) Administrationen har i den forbindelse foretaget en opmåling af fritidshjemmets og fritidsklubbens arealer. Udregningerne er foretaget på det grundlag, at der for fritidshjembørn beregnes 2 m2 frit gulvareal pr. barn, mens der for fritidsklubbørn beregnes 2 m2 pr. barn inkl. gangarealer, garderober mv.  Herudover skal der for fritidshjemsbørn være 1m2 pr. barn til øvrige børnerelaterede rum jf. Administrationsgrundlag for daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber fra Karlebo Kommune, august 1996.

 

Arealopgørelserne viser, at det er muligt at imødekomme ønsket om opnormering til 84 fritidshjemsbørn. Hvad angår fritidsklubbørn viser beregningerne, at der kan godkendes en opnormering med to fritidsklubbørn fra 175 til 177 børn, idet der, siden den seneste opmåling i 2017 er inddraget endnu et lokale i bygningens kælder til klubanvendelse.

 

Administrationen har været i dialog med lederen af Bøgegården om normeringsfastsættelsen i forbindelse med ønsket om at opnormere og muligheden for det indenfor arealopgørelsen jf. ansøgningen. Lederen skriver tilbage, at Bøgegården ønsker at bibeholde fritidshjemsnormeringen på 80 børn med deraf flere pladser til fritidsklubbørn. Normeringen i fritidsklubben kan på den baggrund hæves til 181 og en tilsvarende højere vippenormering.

 

Tabel 1. Nuværende, ansøgte og godkendte antal børn

 

 

Nuværende normering

Ansøgt

normering

Godkendt normering

+/- 10 % vippenormering

max. antal børn

Fritidshjempladser

 

80

84

80

88

Fritidsklubpladser

 

175

206

181

199

I alt pladser

 

255

290

255

287

 

Ligesom i de kommunale institutioner kan kommunen tillade, at der i perioder er behov for at operere med et større eller mindre antal børn i institutionen. Den såkaldte vippenormering må være op til 10 %. Dog således at gennemsnitstallet på årsbasis ligger på det normerede antal børn.

 

Det skal i yderligere bemærkes, at private fritidshjem kun kan afvise børn, hvis der ikke er ledig kapacitet ifølge Fredensborg Kommunes ’Krav til oprettelse af private fritidshjem’.

 

Børnemiljøvurdering, bysamfundssamarbejde, samarbejdsaftale med skoler

Bøgegården har i ansøgningerne redegjort for, hvorledes institutionen vil leve op til kommunens krav til børnemiljøvurdering og bysamfundssamarbejde. Som privat fritidshjem og fritidsklub vil Bøgegården i lighed med SFO I og SFO II deltage i det tværfaglige samarbejde om udsatte børn og unge på både individ- og bysamfundsniveau.

 

Samarbejdsaftale med Kokkedal Skole

Bøgegården forpligtiger sig til at indgå en samarbejdsaftale med de skoler, hvorfra børnene på fritidshjemmet kommer. Samarbejdsaftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem aktiviteterne i det private fritidshjem og skolens arbejde med børnene.

 

Samarbejdsaftalen kan for eksempel indeholde aftaler om indholdet af samarbejdet (for eksempel lektiehjælp, fælles emner/temaer for undervisning og fritidsaktiviteter), særlige indsatsområder, organiseringen af samarbejdet og forskellige målgrupper for samarbejdet (for eksempel børn med særlige behov). Bøgegårdens fritidshjem har initiativpligt i forhold til samarbejdsaftalen og vil sikre, at den opdateres årligt.

 

Samlet vurdering fra administrationen

Det er administrationens samlede vurdering, at ansøgningen lever op til Fredensborg Kommunes krav til aftalegrundlagene for oprettelse af henholdsvis privat fritidshjem og privat fritidsklub, dog med følgende forbehold:

 

  1. Ansøgningen kan godkendes med en normering på 80 fritidshjemsbørn og 181 fritidsklubbørn.
  2. Det samlede budget skal tilrettes på grundlag af den normering, som Bøgegården godkendes til.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At ansøgningen fra Bøgegården om oprettelse af privat fritidshjem godkendes pr. 1. marts 2019 med den ændring, at godkendelsen sker på grundlag af en normering på 80 fritidshjemsbørn.
  2. At ansøgningen fra Bøgegården om oprettelse af privat fritidsklub godkendes pr. 1. marts 2019 med den ændring, at godkendelsen sker på grundlag af en normering på 181 fritidshjemsbørn.
  3. At Bøgegården fremsender et tilrettet budget for den samlede institution, som er baseret på de godkendte børnetalsnormeringer.
  4. At indgåelse af de to aftaler med Bøgegården om oprettelsen af privat fritidshjem og oprettelse af privat fritidsklub er betinget af, at bestyrelsen for Bøgegården i umiddelbar forlængelse af ikrafttrædelse som privatinstitution den 1. marts 2019 afregner driftsmæssige udeståender med Fredensborg Kommune.
  5. At indgåelse af de to aftaler med Bøgegården om oprettelsen af privat fritidshjem og oprettelse af privat fritidsklub er betinget af, at Bøgegården umiddelbart efter godkendelsestidspunktet stiller en garanti svarende til én måneds drift af en gennemsnitlig institution af samme størrelse. Beløbets størrelse vil blive beregnet af Fredensborg Kommune på baggrund af det tilrettede budget.
  6. At der efter sagens godkendelse i Børne- og Skoleudvalgets indgås to separate aftaler med bestyrelsen for Bøgegården og Fredensborg Kommune, som underskrives af udvalgsformanden og direktøren for området.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Administrationens indstilling punkt 1 – 6 vedtaget.

Nr.29 - Godkendelse af ny vedtægt for Bøgegården

Sagsnr.: 18/31670

 

Beslutningstema

 Byrådet skal godkende ny vedtægt for den samlede private institution Bøgegården.

Sagsfremstilling og økonomi

Den selvejende institution Bøgegården overgår til privat drift pr. 1. marts 2019. Der henvises i den forbindelse til de to sager, som behandles på Børne – og Skoleudvalgsmødet d. 7. marts, hvor udvalget skal godkende privat vuggestue og børnehave i Bøgegården og privat fritidshjem og fritidsklub i Bøgegården.

 

I den forbindelse har Bøgegården udarbejdet en ny vedtægt, der er i overensstemmelse med Dagtilbudslovens §§ 19-20 og §§ 36-40, (Tilskud til privatinstitutioner) samt § 44 (Formål for fritidshjem) og § 65 (Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge).

 

I den nye vedtægt er der fire punkter, som er ændrede i forhold til den hidtidige gældende vedtægt fra 2015, som har betydning for forholdet mellem Bøgegården og Fredensborg Kommune. Ændringerne vedrører følgende forhold:

 

  1. Institutionens overordnede mål
  2. Ansættelsen af leder
  3. Belåning og pantsætning af institutionens faste ejendom
  4. Nedlæggelse af institutionen

 

 

Ad a. Under overordnede mål § 2 stk. 1 er tilføjet, ”at institutionen drives som privat institution i henhold til lov om dagtilbud §§ 19 – 20 og §§ 36 – 40 samt §§ 45 og 65 eller tilsvarende senere lovgivning”.

 

Der er indføjet et stk. 3, som fastsætter institutionens normering:

”Bøgegården har plads til gennemsnitlig 45 vuggestuebørn, 75 børn i børnehavealderen, 80 børn i fritidshjemsalderen samt til 206 børn/unge i klubalderen, dog således at der gives mulighed for den nødvendige fleksibilitet ift. de udsving, der normalt kan opstå i institutioner, når der sker udskiftning i forbindelse med f.eks. børns overgang til skole eller andet pasnings-/fritidstilbud. Således at der på samme måde som kommunale institutioner, gives mulighed for at arbejde med et gennemsnitstal på årsbasis”.

 

Ad b. § 8 stk. 1. i den gældende vedtægt udgår: ”Ansættelse af ledere sker dog under forbehold af kommunens godkendelse”.

 

Ad c. I den nye vedtægt er der tilføjet en ny bestemmelse under bestyrelsens kompetence § 12 stk. 3.” Belåning og pantsætning af institutionens faste ejendom, Brønsholmsgårdsvej 2-6, 2980 Kokkedal, kræver godkendelse af Fredensborg Kommune”.

 

Ad d. I den gældende vedtægt står følgende vedr. institutionens nedlæggelse:

§ 8. ”Ved institutionens nedlæggelse vil dens formue være at anvende til et af bestyrelsen vedtaget andet lignende socialt eller sundhedsmæssigt formål for børn og unge. Formålet skal godkendes af Fredensborg Kommune”

 

I den nye vedtægt er bestemmelserne vedr. institutionens nedlæggelse uddybet. Der står nu følgende:

 

§ 21 Stk. 1. ”Beslutning om nedlæggelse af institutionen, eller dens ophør som selvejende institution kræver tilslutning af 5/6 blandt samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Ved institutionens nedlæggelse skal dens egenkapital/formue med tilslutning fra 5/6 af bestyrelsesmedlemmer anvendes til et tilsvarende socialt eller sundhedsmæssigt formål, fortrinsvis i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune skal godkende, at anvendelse af evt. egenkapital/formue sker iht. Vedtægterne.

 

Stk. 3. Kan det fornødne flertal, jf. stk. 1. og stk. 2., ikke opnås, kan formanden indkalde til et nyt bestyrelsesmøde, med kun det pågældende punkt på dagsordenen, og beslutning kan på et sådant møde vedtages med tilslutning fra 4 bestyrelsesmedlemmer”.

 

Administrationens bemærkninger

  1. Administrationen bemærker, at Bøgegården har hjemmel til at indføje en bestemmelse i vedtægten, som fastsætter institutionens normering. Normeringstallene i § 2 stk. 3 kan derimod ikke godkendes, da de er højere end arealkravene tillader jf. gældende administrationsgrundlag, vedtaget i Karlebo Kommune august 1996. Der henvises til sag 27 om Godkendelse af privat dagtilbud for 0-5 årige i Bøgegården og sag 28 om Godkendelse af privat fritidshjem og fritidsklub i Bøgegården på BSU mødet den 7. marts 2019, hvor normeringerne er behandlet.

 

  1. Administrationen anbefaler, at ændringen tages til efterretning. Det er ikke et lovgivningsmæssigt krav, at kommunen skal godkende ansættelse af ledere i private daginstitutioner, og det er ikke et krav i kommunens godkendelseskriterier.

 

  1. Administrationen anbefaler, at tilføjelsen tages til efterretning. Der er ikke tale om et lovgivningsmæssigt krav, men bestemmelsen vurderes at være en fordel for kommunen.

 

  1. Administrationen anbefaler, at tilføjelserne omkring nedlæggelse af institutionen tages til efterretning, idet kommunen ikke har mandat til at bestemme, hvorledes en institution nedlægger sig selv. Hvad angår anvendelsen af egenkapital/formue, anbefaler administrationen, at Byrådet godkender formålet.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At indføjelsen af en ny bestemmelse i vedtægten, § 2 stk. 3, som fastsætter institutionens normering, tages til efterretning. Dog med angivelse af de normeringstal, som godkendes i de to sager, som behandles på Børne og Skoleudvalgsmøde d. 7.3, hvor Børne- og Skoleudvalget skal godkende privat dagtilbud for 0-5 årige i Bøgegården og privat fritidshjem og fritidsklub i Bøgegården.
  2. At ændringen i § 8 stk. 1 vedr. ansættelse af institutionens leder tages til efterretning.
  3. At tilføjelsen til § 12 stk. 3 vedr. belåning og pantsætning af institutionens faste ejendom godkendes.
  4. At ændringerne i vedtægten vedr. nedlæggelsen af institutionen og anvendelsen af egenkapital/formue ved nedlæggelse af institutionen § 21 stk. 1- 3. godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Anbefaler administrationens indstilling punkt 1- 4.

Nr.30 - Regnskab 2018 - Specialundervisning

Sagsnr.: 18/2823

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om endeligt regnskab 2018 for Specialundervisning.

Sagsfremstilling og økonomi

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, ender regnskab 2018 – Specialundervisning med et merforbrug på 2,978 mio. kr.

 

Tabel 1: Forbrug, budget og merforbrug – Specialundervisning 2018 (1.000 kr.)

 

2018

Samlet forbrug

54.356

Forbrug fordelt på hovedkategorier jf. tabel 2

53.926

Øvrige udgifter

499

Engangstilbagebetaling fra specialskole[1]

-414

Engangstilbagebetaling til Helsingør Kommune[2]

345

Samlet budget

51.378

Budget

49.977

Budgetoverførsel fra 2017

401

Budgetoverførsel fra fællesområdet – Skole[3]

1.000

Merforbrug

-2.978

 

Som det fremgår af tabel 2 nedenfor er forbruget i 2018 1,1 mio. kr. højere end regnskab 2017, men 1,3 mio. kr. lavere end forventningen pr. ultimo maj 2018 jf. Masterplanen for specialundervisning 2018-2022.


 

Tabel 2 Regnskab 2017, forventet regnskab 2018 pr. maj 2018 samt endeligt regnskab 2018 fordelt på kategorier (1.000 kr.)

 

Regnskab 2017

Forventet regnskab 2018 pr. ultimo maj

Regnskab 2018

Specialskoler inkl. fritidstilbud

31.992

32.279

32.755

Dagbehandling

7.810

8.457

9.178

Opholdssteder m. intern skole

1.065

2.250

1.905

Døgninstitutioner m. intern skole

3.863

3.697

3.220

Befordring

5.057

5.112

4.260

Øvrige[4]

3.009

2.698

2.608

Forventet nytilgang

0

732

0

I alt

52.796

55.225

53.926

Regnskab 2017 er omregnet til 2018 pl

 

At forbruget i 2018 er steget med ca. 1,1 mio. kr. i forhold til forbruget i 2017 (jf. tabel 2), skyldes primært følgende:

 

  • Tilgang af børn/unge på specialskole, på opholdssteder m. intern skole og i dagbehandling sammenlignet med 2017.
  • Flere af de nyvisiterede børn/unge er i dyrere tilbud sammenlignet med de børn/unge, der er stoppet.
  • Der opkræves antalsmæssigt flere tillægsydelser for flere af de nyvisiterede børn/unge sammenlignet med tidligere.

 

At forbruget i 2018 endte med at blive ca. 1,3 mio. kr. lavere, end forventet pr. maj måned 2018, skyldes primært følgende:

 

  • De endelige afregninger for kørsel er blevet mindre end forventet.
  • Enkelte børn er ikke startet på den forventede startdato – dato er rykket frem.
  • Enkelte børns tilbud er blevet billigere end forventet.

 

Tabel 3 nedenfor viser antal helårsbørn i 2017 og i 2018 fordelt på fire hovedkategorier indenfor specialundervisning.

 

Som det fremgår af tabellen, er der sket en stigning på i alt 8 helårsbørn fra 2017 til 2018 i de fire specialundervisningskategorier. Den største stigning i antal helårsbørn ses i kategorien dagbehandling. Dagbehandlingstilbud er den af de fire kategorier jf. tabel 4, hvor enhedsprisen er lavest.


 

Tabel 3 Antal helårsbørn for fire hovedkategorier indenfor specialundervisning i 2017 2018

 

2017

2018

Specialskoler

68

70

Dagbehandling

32

36

Opholdssteder m. intern skole

3

6

Døgninstitutioner m. intern skole

11

9

I alt

114

122

Tabellen indeholder ikke antal elever, der går på specialefterskoler (10 helårsbørn i 2018).

 

Som det fremgår af tabel 4 nedenfor, er enhedspriserne for to af kategorierne steget fra 2017 til 2018. Det skal bemærkes, at stigningen i enhedspriserne ikke skyldes en stigning i selve taksterne (der er kun en lille stigning for enkelte tilbud), men at flere af de nyvisiterede børn/unge er i dyrere tilbud sammenlignet med de børn/unge, der er stoppet. Derudover opkræves der antalsmæssigt flere tillægsydelser for flere af de nyvisiterede børn/unge sammenlignet med tidligere.

 

Tabel 4 Enhedspriser for fire hovedkategorier indenfor specialundervisning i 2017 og i 2018 (1.000 kr.)

 

2017

2018

Specialskoler – ekskl. fritidstilbud

421

418

Dagbehandling

244

253

Opholdssteder m. intern skole

335

299

Døgninstitutioner m. intern skole

351

362

Enhedsprisen i 2017 er omregnet til 2018 pl.

 

Merforbruget på Specialundervisning på 2,978 mio. kr. kan afholdes indenfor fællesområdet på pol 6 – Skole, hvilket vil fremgå af overførselssagen 2018, som behandles politisk i april måned 2019.

[1] En specialskole har fejlagtigt opkrævet Fredensborg Kommune for en SFO-plads for en specialskoleelev fra Fredensborg Kommune. Eleven har ikke benyttet SFO pladsen i den periode, der er opkrævet betaling for (perioden 1. august 2012 til april 2018). Specialskolen har primo maj tilbagebetalt 0,414 mio. kr.

[2]Der er opkrævet 0,345 mio. kr. fra Helsingør Kommune vedr. manglende fakturering for andet halvår af 2015 for 2 børn på Grydemoseskolen i Helsingør.

[3]Skolerne valgte i forbindelse med ressourceudmeldingen for 2018 at reservere 1 mio. kr. til at imødegå den forventede udfordring på specialundervisningen. Midlerne blev omplaceret fra fællesområdet på skolerne (kapacitetskontoen) til specialundervisningsbudgettet. Da merforbruget på specialundervisning endte med at blive mindre end forventet og mindreforbruget på fællesområdet større end forventet, er der i slutningen af 2018 fordelt en mio. kr. fra fællesområdet til skolerne. Tilførslen til skolerne skal bl.a. ses i lyset af, at de fleste skoler i 2018 har været økonomisk udfordret.

[4] Kategorien Øvrige dækker primært over kost/specialefterskoler, § 20.2 midler andre kommuner samt hjemmeundervisning.

Bevilling

Sagen har inden bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.31 - Status for dagplejen

Sagsnr.: 19/4733

 

Beslutningstema

Med baggrund i tidligere sag om kapacitet i dagtilbud i Kokkedal (sag nr. 122), som blev behandlet ved mødet den 3. december 2018, orienteres udvalget om dagplejens kapacitet og efterspørgsel.

Sagsfremstilling og økonomi

Dagplejen er organiseret under kommunens fire områdeinstitutioner (Børnehusene Humlebæk, Børnehusene Kokkedal, Børnehusene Nivå og Børnehusene Fredensborg).

 

Der sker løbende vurdering af behovet for at tilpasse dagplejen til efterspørgslen.

 

Tabel 1 viser fordelingen af antal kommunale dagplejere og antal passede børn opgjort pr. 31. januar 2019.

 

Tabel 1 Fordeling af kommunale dagplejere og børn pr. 31. januar 2019

Bysamfund

Antal dagplejere

Antal børn

Antal pladser*

Gæstepladser

Humlebæk

4

11

14

2

Kokkedal

3

9

10

2

Nivå

1

4

4

0**

Fredensborg

8

30

32

0***

*Opgørelsen af antallet af pladser skal ses under hensyn til antal af gæstepasningspladser og de enkelte dagplejers overenskomstmæssige rettigheder til at passe et færre antal børn, når de fylder 58 år jf. dagplejernes overenskomst. Pt er der ingen dagplejere, der ønsker at benytte denne mulighed. 

** Gæstepasningen i Nivå tilbydes i vuggestue.

***Gæstepasningen tilbydes som 5. barn hos en anden dagplejer.

 

Hver dagplejer kan have fire børn i dagpleje. Opgørelsen af dagplejere og børn jf tabel 1 viser, at der er enkelte perioder, hvor ikke alle pladser er fyldt op med børn. Det skyldes, at der ikke altid er overensstemmelse mellem den dato forældrene har behov for pladsen og tidspunktet for, hvornår der er en ledig plads.   

 

Oversigt over venteliste for 2019, med dagpleje som 1. prioritet

Tabel 2 viser, hvor mange der aktuelt står på venteliste, hvor dagpleje er angivet som 1. prioritet. Ventelisten er trukket den 19.2.2019. Den ændrer sig i takt med, at der bliver plads i dagplejen, når fx en 3 årig fra dagpleje går videre i børnehave. Listen akkumulerer, således at antal på venteliste for februar er lagt oven i antal for marts osv. Tallet for august er således det samlede antal børn på venteliste fra nu til og med 31. august 2019.

 

Tabel 2 oversigt over venteliste for 2019 med dagpleje som 1. prioritet

 

Januar

Februar

Marts

April

maj

juni

juli

august

Humlebæk

0

1

1

1

2

4

4

4

Kokkedal

1

1

1

3

3

4

4

4

Nivå

0

1

2

2

4

4

4

5

Fredensborg

0

1

1

2

2

2

2

3

 

Opskrivninger og eventuelle ændringer i prioritet sker løbende, og tages i betragtning, når den enkelte områdeinstitution vurderer, hvor mange dagplejere, der er behov for.

 

 

 

 

 

 

Overblik over antal pladser ønsket og tildelt.

Tabel 3 viser antallet af familier, der har ønsket dagpleje i perioden november 2018 til og med januar 2019, samt hvor mange af disse familier der har fået imødekommet deres ønske om dagplejeplads.

 

Tabel 3 Antal familier der har fået opfyldt ønske om plads i dagpleje nov. 2018 – jan. 2019:

 

Har fået plads

Har ikke fået plads

Humlebæk

3

0

Kokkedal

3

0

Nivå

2

3*

Fredensborg

9

0

*Det var planlagt, at disse børn fik dagplejeplads, men grundet stillingsvakance blev børnene i stedet tilbudt plads i vuggestue.

 

Forældre, som ikke kan blive tilbudt dagpleje i bysamfundet på det tidspunkt, hvor de har behov, vil få tilbudt ledige pladser i de øvrige bysamfund. Forældrene foretrækker dog oftest at benytte dagtilbud i det bysamfund, hvor de bor.

 

Styrket pædagogisk læreplan

Dagplejen skal som dagtilbud efterleve kravet om styrket pædagogisk læreplan Jf. dagtilbudsloven § 8 Stk. 3.

 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

 

Lovgivningen stiller krav til løbende opkvalificering af de kommunale dagplejere. Ligesom der i rekrutteringsøjemed skal være fokus på kvalificeret pædagogisk personale, der kan løfte den faglige opgave.

 

De nuværende dagplejere er overvejende ikke-uddannet personale. Nogle har korte kurser fx 4 dags dagplejekursus, AMU-kurser, to dagplejere har henholdsvis PAU (pædagogisk assistent uddannelse) og pædagoguddannelse.

 

Kommunale dagplejer eller private pasningsordninger

Udover kommunale dagplejere, er der ti private pasningsordninger jf. ny dagtilbudslov (tidligere defineret som private dagplejere). Tilbuddet er sammenligneligt i forhold til dagpleje med hensyn til et lille og hjemligt miljø, hvor én voksen passer maksimalt fem børn.

 

Der er en række vilkår, som er forskellige alt efter, om man som forældre vælger en kommunal dagplejer eller en privat pasningsordning. I private pasningsordninger er der ikke nødvendigvis mulighed for gæstepasning, når den private passer bliver syg eller afholder ferie. Derudover har forældrene ikke mulighed for at få fripladstilskud eller søskendetilskud. Administrationen fører tilsyn med private pasningsordninger på niveau med kommunale dagplejere. Dog er private pasningsordninger ikke underlagt samme krav til indhold som Styrket pædagogisk læreplan. 

 

De ti private pasningsordninger er fordelt i de fire bysamfund således: fem i Fredensborg, tre i Nivå, en i Kokkedal og en i Humlebæk.

 

Økonomi

Ifølge regnskabstallene for 2018 er en dagplejeplads lidt dyrere i drift end en vuggestueplads.

 

 

 

Dagpleje

Vuggestue

 

 

Bruttoudgift pr. barn

 

158.269

147.458

 

 

Nettoudgift pr. barn

 

122.796

109.454

 

 

 

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Det er sejt at være dygtig

Kompetence

Børne- og skoleudvalget

Kommunikation

-

Elektroniske bilag

-

Indstilling

  1. At  orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.32 - Sager på vej

Sagsnr.: 18/26837

 

Sagsfremstilling og økonomi

april:

 

Budget 2020-2023

 

Læringsplatform

 

Nye vedtægter Kastaniegården – (godkendelse Byråd)

 

Endelige nye vedtægter Smedegårdens Børnehus (godkendelse Byrådet)

 

Udkast til børne – og unge politik inden høring (godkendelse)

 

Uanmeldte tilsyn i ungdomsklubber

 

Maj:

Tidlig indskrivning på alle skoler – resultat af høring

 

Røgfri Skole – efter høring

 

Ændring af skolestyrelsesvedtægt og bilag i forlængelse af overgang til SFO og SFO II (godkendelse Byråd)

 

Masterplan specialundervisning 2019

 

Juni:

 

August:

Sammenhængende børne – og unge politik (godkendelse Byråd)

 

September

Status for reorganisering af indsatser i UngFredensborg, Kokkedal (september)

 

 

Videre frem:

Kapacitets- og behovsanalyse på dagtilbudsområdet

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Børne – og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.33 - Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 18/26838

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Der forelå ingen meddelelser.

Nr.34 - Meddelelser fra administrationen

Sagsnr.: 18/26839

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 07-03-2019

Der blev orienteret om

  • Rapport om indeklima foretaget af Økologisk Råd.
  • Bevilling fra Friluftsrådet på 0,8 mio. kr. til et to-årigt naturprojekt ”Børn formidler natur” mellem Skolen i Virkeligheden, Børnehusene Humlebæk og Børnehusene Nivå.
  • Invitation til demokraticamp d. 19. marts, der afvikles i et samarbejde mellem Det fælles elevråd og UngFredensborg.
  • Igangsættelse af to-årigt kandidatprogram for kommende skoleledere.

 

Orienteringen blev taget til efterretning.