10-09-2018 kl. 17:15
Endrupskolen

Medlemmer

Per Frost Henriksen (A)

Ergin Øzer (A)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Simonsen (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Afbud

Charlotte Sander (A)

Nr.81 - Træffetid

Sagsnr.: 18/949

 
Charlotte Sander (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Ingen mødt.

Nr.82 - Godkendelse af dagsorden

Sagsnr.: 18/949

 
Charlotte Sander (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Godkendt.

Nr.83 - Budgetrevision 30.06.2018 samt forventet regnskab 2018 (BSU)

Sagsnr.: 18/12085

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.06.2018 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2018 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.06.2018 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

Budgetrevisionen pr. 30.06.2018 forelægges for de enkelte fagudvalg til drøftelse og godkendelse før den samlede budgetrevisionen (inkl. fagudvalgenes indstillinger) forelægges for hhv. Økonomiudvalg og Byråd. Fagudvalget bedes drøfte udvalgets ønsker om budgetændringer og finansieringen af disse.

Den samlede budgetrevision pr. 30.06.2018 inkl. de enkelte fagudvalgs indstillinger til håndteringen af områdernes ønsker til budgetændringer vil blive forelagt Økonomiudvalget den 24. september 2018 og Byrådet den 1. oktober 2018.

 

Det samlede resultat

Overordnet set er der balance i regnskabsresultatet over perioden, dog ses der forholdsvis store udsving i de enkelte år. Disse skyldes primært forskydninger mellem årene på anlægsområdet.

Som det fremgår af tabel 1 lægges der på driftsområdet 13,4 mio. kr. i kassen i 2018, mens der samlet over hele perioden lægges der 9,6 mio. kr. i kassen.

På anlægsområdet lægges der i 2018 i alt 51 mio. kr. i kassen, mens der samlet over perioden 9,7 mio. kr. i kassen.

På finansieringsområdet tages der 13,1 mio. kr. op af kassen i 2018.

Samlet set bliver der i 2018 således lagt 51,3 i kassen mio. kr.

Over perioden 2018 til 2021 lægges der samlet 6,2 mio. kr. i kassen.

 

Af tabel 1 ses det, hvorledes de anmodede tillægsbevillinger fordeler sig på hhv. drift, anlæg og finansiering.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.06.2018

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Drift

-13.365

889

1.494

1.360

-9.622

Anlæg

-51.034

39.616

1.700

0

-9.718

Finansiering

13.146

0

0

0

13.146

I alt

-51.253

40.505

3.194

1.360

-6.194

Positive tal (+) er et udtryk for merudgifter, dvs. udtryk for kassetræk

Negative tal (-) er et udtryk for mindreudgifter, dvs. udtryk for kassetilførsel

 

Fordelingen af tillægsbevillingerne på fagudvalgene fremgår af bilag 1.

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var på 257 mio. kr. pr. 30.06.2018.

Af figur 1 ses udviklingen i likviditeten såfremt resultatet af budgetrevisionen pr. 30.06.2018 indarbejdes. 

 

Figur 1. Likviditetsprognose

 

Tabel 2 viser ændringerne i kassen fra vedtaget budget til korrigeret budget.

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 2. Ændringer i kassen

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Vedtaget budget

-11.988

70.012

-393

21.048

Tillægsbevillinger m.v.

103.554

4.239

-1.383

-1.367

Budgetrevision pr. 30.06.2018

-51.253

40.505

3.194

1.360

Nyt korrigeret budget efter Budgetrevision 30.06.2018

40.313

114.756

1.418

21.041

 

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 og 2 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden mindreudgifter for i alt 9,6 mio. kr. Af større anmodninger om tillægsbevillinger kan nævnes:  

 

  • Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) og andre reguleringer er den kompensation/modregning kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. I denne budgetrevision 30.06.2018 behandles reguleringer vedr. 2018. Reguleringer vedr. 2019-2022 behandles i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Samlet får områderne tilført 3,428 mio. kr. i 2018 som følge af LCP og andre reguleringer. Reguleringen af både indtægter og udgifter ift. LCP og andre reguleringer foretages over kassen.

 

  • På politikområde Veje og Trafik ansøges om ændring af overførselsadgangen vedr. vintertjeneste. Det foreslås det, at overførselsadgangen ændres fra 3 pct. til 100 pct. idet der er en forventning om, at budgettet hviler i sig selv over en årrække. Såfremt der over en årrække akkumuleres et stort overskud vil dette blive tilført kassen. Hvis der mod forventning akkumuleres et stort underskud, fremlægges en særskilt sag herom.

 

  • På politikområde Kommunale Ejendomme lægges der bl.a. 221.000 kr. i kassen i 2018, stigende til 225.000 kr. årligt fra 2019 og frem. Mindreudgifterne skyldes, at lejekontrakten med Rosingsminde er ophørt, hvorfor budget til forbrug og leje lægges i kassen.

 

  • På politikområde Kultur lægges 300.000 kr. i kassen årligt, hvilket skyldes, at det nuværende driftsbudget til Egedal Byens Hus er baseret på de oprindeligt større projektplaner ved Kokkedal Skole og endnu ikke er nedjusteret som følge af nedskaleringen af projektet. Som følge af det mindre projekt, kan der fra 2018 årligt lægges 300.000 kr. i kassen. 

 

  • Fredensborg Kommunes andel af reguleringen af bloktilskuddet for 2018 (vedrører såvel politikområde Beskæftigelse og Finansiering) udgør 17,3 mio. kr. Andelen af udgifterne til overførsler i 2018 udgør 14,9 mio. kr.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen pr. 30.06.2018 en reduktion af anlægsbudgettet for 2018 med 51,0 mio. kr. og udvidelse af anlægsbudgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
 

Budgetændringen vedrører

  • Flytninger mellem årene medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 41,3 mio. kr. og en udvidelse af budgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
  • Der tilføres 1 mio. kr. fra driftsbudgettet i 2018 vedr. Istandsættelse af Humlebækcenter nummer 41
  • Mindreforbrug på regnskabsafsluttede anlægsprojekter medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 0,1 mio. kr.
  • Indarbejdning af allerede realiserede anlægsindtægter medfører en reduktion af nettoanlægsbudgettet for 2018 med 10,6 mio. kr.

 

For hele 2018 forventes et netto anlægsforbrug på 56,4 mio. kr. svarende til en afvigelse i forhold det korrigerede budget på 62,3 mio. kr.

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2018.

I forbindelse med budgetrevisionen pr. 30.06.2018 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 1,6 mio. kr. og anlægsindtægter for 11,2 mio. kr.
 

Finansiering

finansieringsområdet skal der tages 13,1 mio. kr. op af kassen, hvilket skyldes:

  • Tilpasning af renteudgifter på i alt -12,8 mio. kr.
  • Tilpasning af renteindtægter på 5,1 mio. kr.
  • Midtvejsregulering af tilskud og udligning på 16,8 mio. kr.
  • Skattenedslag pga. det skrå skatteloft på -1 mio. kr.
  • Beskæftigelsestilskud på 5,1 mio. kr.

 

Servicerammen 2018

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er lig med det oprindeligt vedtagne budget for disse udgifter.

 

I forhold til indberetningerne fra områderne om deres forventede forbrug, så vil der være en væsentlig overskridelse af servicerammen.

 

Tabel 4: Servicerammen for 2018

1.000 kr.

Vedtaget budget 2018

Forventet regnskab 2018

Overskridelse af servicerammen

I alt

1.870.566

1.921.059

50.493

  

Vedtagne tillægsbevillinger ved budgetrevision 30.11.2017, overførsler fra 2017 til 2018 samt budgetrevision 31.03.2018 har samlet medført overskridelser af servicerammen i 2018 på i alt 56,4 mio. kr.

Forskellen mellem det vedtagne budget og områdernes forventede regnskab pr. 30.06.2018 giver en overskridelse af servicerammen på ca. 50,5 mio. kr. Erfaringen viser imidlertid, at områderne anlægger en forsigtig linje i deres estimat.

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 samt 2018-2021 blev der udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet er implementeringsplanen på anlægsområdet blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2017.

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering. Implementeringsplanerne indeholder alene de initiativer, der ikke er fuldt implementeret.

Bevilling

Se bilag 1.

 

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Ingen

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At finansieringen af ansøgte budgetændringer indenfor fagudvalgets politikområder drøftes
  2. At fagudvalgets indstilling til håndtering af budgetændringer på udvalgets områder videresendes til Økonomiudvalg og Byråd.
  3. At forventningerne til regnskabet drøftes.
  4. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.
  5. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Budgetrevisionen blev taget til efterretning og anbefales Økonomiudvalg og Byråd.

Nr.84 - Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2018

Sagsnr.: 17/4639

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Kvalitetsrapport for dagtilbud 2018 fremlægges til godkendelse, herunder rapportens anbefalinger for de enkelte områdeinstitutioner, netværket af selvejende institutioner samt puljeinstitutionens videre arbejde med udvikling af kvaliteten på dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunen er forpligtet til at fremlægge faglige kvalitetsoplysninger i en selvvalgt form. Udvalget besluttede i 2010, at der for dagtilbud skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Rapporten samler op og præsenterer data om dagtilbud, hvad angår såvel økonomi og medarbejdere, som den faglige kvalitet i det pædagogiske arbejde.

Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet er, at den skal være udgangspunkt for dialog imellem dagtilbud, administration og byrådet om udvikling af dagtilbudsområdet.

Jf. ny dagtilbudslov pr. 1. juli 2018 skal udviklingen på dagtilbudsområdet fremover drøftes

politisk mindst hvert andet år. På udvalgets møde i august blev det besluttet, at drøftelsen tages i Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med forelæggelse af kvalitetsrapport for dagtilbud.

 

Om arbejdet med kvalitet på dagtilbudsområdet

I Fredensborg Kommune er der udviklet et kvalitetskoncept i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med kvalitetsparametre.

 

Ved at opsætte parametre for kvaliteten på seks udvalgte fokusområder fra Børne- og Ungepolitikken sikres det, at der skabes et fælles fokus og en retning for det pædagogiske arbejde samt for den forsatte udvikling af kommunens dagtilbud.

 

De seks fokusområder er:

  1. Læring
  2. Sprog
  3. Digitalisering
  4. Et sundt og aktivt liv
  5. Inklusion
  6. Forældresamarbejde

 

Det pædagogiske arbejde bliver skabt i en sammenhæng imellem de forskellige aktiviteter og indsatser, der arbejdes med både decentralt og centralt på dagtilbudsområdet. Derfor kan fokusområderne over tid blive skiftet ud til fordel for andre fokusområder.

 

Indhold

Kvalitetsrapport 2018 indeholder data om faglige resultater, information om ressourcer, medarbejdere og ledelse i de kommunale, selvejende og puljeinstitutionen i perioden fra august 2016 til og med december 2017. Den er opbygget med mulighed for at kunne sammenligne kvalitetsdata fra Kvalitetsrapport 2016. Data i kvalitetsrapporten bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, bl.a. tilsynsrapporter, udarbejdet på baggrund af anmeldte tilsyn i alle institutioner. De øvrige oplysninger generes af administrationen.

 

Hovedkonklusionerne

Kvalitetsrapporten har følgende hovedkonklusioner:

At der:

  • i tiltagende grad er fokus på strategiske fælleskommunale indsatser, herunder bl.a. AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)-arbejdet, den tidlige opsporing og indsats samt sprogindsatsen.
  • for alle aldersgrupper og dagtilbudstyper er sket et fald i perioden 2011-2017, hvad angår antallet af indskrevne helårsbørn. Aktuelt konstateres der dog en generelt stigende efterspørgsel efter 0-5 års dagtilbud i alle fire bysamfund.
  • i perioden 2011-2017 er der generelt set sket et fald i bruttodriftsudgifterne på dagtilbudsområdet. Dette skal sammenholdes med antallet af indskrevne helårsbørn, der også viser et generelt fald i perioden.
  • over perioden 2011-2017 ses en stigning i udgifterne til de lovpligtige økonomiske og/eller pædagogiske fripladser i kommunale, selvejende og private institutioner under et, svarende til omkring 21 %.
  • i perioden 2011-2017 ses en stigning i tilskud til private institutioner.
  • i perioden 2011-2017 ses en stigning i tilskud til privat pasning/fritvalgsordning,
  • i perioden 2011-2017 er sket en halvering i antallet af skoleudsættelser.
  • i perioden 2011-2017 er sket et fald i antallet af børn i særlige dagtilbud. Samtidig ses en stigning i antallet af børn med specialpædagogisk bistand.
  • i perioden 2011-2017 er der generelt sket en stigning i andelen af pædagogisk uddannet personale, dvs. personale med enten en pædagogisk uddannelse eller en kortere pædagogisk uddannelse. Andelen er steget fra samlet set 55% i 2011 til samlet set 62% i 2017. I perioden 2015-2017 er der sket et lille fald i andelen af personale med en pædagogisk uddannelse. I samme periode er der sket en stigning i andelen af personale med en kortere pædagogisk uddannelse.
  • generelt måles høj trivsel blandt medarbejderne i de kommunale dagtilbud.
  • er bevidsthed blandt personalet om, hvad der forventes af dem. Ambitionsniveauet er højt, og personalet yder en ekstra indsats, både ift. egne opgaver, og ift. andres opgaver, når der er behov for det. Personalet oplever, at deres arbejde gør en forskel, men oplever også, at der er en ubalance imellem omfanget af opgaverne og tiden afsat til dem.
  • er registreret faldende sygefravær blandt medarbejderne i de kommunale dagtilbud i perioden 2013-2017 . Hvor det lå noget over gennemsnittet for sygefravær i kommunen i både 2013 og 2015, ligger det i 2017 på så godt som samme niveau som dette.
  •  

Udviklingsområder

Kvalitetsrapporten peger også på en række udviklingsområder, der er relevante for alle dagtilbud, og som området også fremadrettet skal arbejde videre med.

Administrationen har på baggrund af kvalitetsrapportens indhold udarbejdet en række anbefalinger målrettet de enkelte områdeinstitutioner, netværket af selvejende institutioner samt puljeinstitutionen.

 

Anbefalingerne fremgår i rapporten under de enkelte områder/netværk og har alle det samlede formål at styrke kvaliteten på dagtilbudsområdet. Administrationen anbefaler, at dagtilbuddene fortsætter det fine arbejde med fokus på kvalitet og udvikling af dagtilbuddene.

 

 

Områdebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

Udkastet til kvalitetsrapport har været forelagt områdebestyrelserne og bestyrelserne i det selvejende netværks institutioner. Følgende tilbagemeldinger er

Humlebæk: Ingen kommentarer

Fredensborg: Ingen kommentarer

Kokkedal: Områdebestyrelsen i Kokkedal har foreslået rettelse i områdelederens vurdering på Side 40, 3. afsnit. Sidste linje ønskes uddybet til:

Alle forældre er blevet inddraget i udviklingen af et kodeks for det gode samarbejde samt en anderledes organisering af forældremøderne. Med en kombination af fagligt indhold og socialt samvær omkring fællesspisning på møderne tilgodeser rammerne i højere grad forældrenes forskellige interesser og forudsætninger.

Desuden er det blevet bemærket, at det ville fremme kvalitetsrapportens læsevenlighed, hvis projekttitler og lignende blev fremhævet med kursiv igennem hele rapporten.

Ændringerne er taget til efterretning og indskrevet i rapporten.

Nivå: Ingen kommentarer

Det selvejede netværk: Områdebestyrelsen i det selvejede netværk har ønsket ændret i stillingsbetegnelserne på forsiden fra pædagoguddannet til Pædagogisk uddannet. Dette kan ikke imødekommes, da pædagogisk uddannet kan dække over flere betegnelser end pædagoguddannelsen som er den gældende uddannelses betegnelse for de opgørelser, der foretages.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Børne- og Ungepolitikken i Fredensborg Kommune

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Byrådets pejlemærke 2018 – 2021. Det er sejt at være dygtig. Alle børn har mulighed for læring og trivsel.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2018 med de indarbejdede anbefalinger godkendes.

 

  1. At institutionerne fortsætter det fine arbejde med fokus på kvalitet og udvikling af dagtilbuddene

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 blev vedtaget. Udvalget udtrykte stor ros til dagtilbudsområdet for de fine resultater.

Nr.85 - Evaluering af læsetilbuddet Sprogpilot

Sagsnr.: 18/19159

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Orientering om resultater af evalueringen af kommunens læsetilbud Sprogpilot Fredensborg

Sagsfremstilling og økonomi

Beskrivelse af Sprogpilot Fredensborg:

Kommunens læseklassetilbud blev med virkning fra august 2017 omlagt. Indtil da var læsetilbuddet organiseret som et segregeret læsetilbud med plads til i alt 27 læseudfordrede elever om året, og undervisningen foregik på Humlebæk Skole.

Det nye læsetilbud hedder Sprogpilot og er et inkluderende læsetilbud, som foregår lokalt på en skole i hvert bysamfund og med plads til i alt 108 læseudfordrede elever hvert år.

Sprogpilot Fredensborg består af intensive læsekurser á 9 ugers varighed til læseudfordrede elever på alle klassetrin. Kurserne foregår om formiddagen på hold med 9 elever. Skoleledelserne visiterer de elever, som har behov for at deltage i Sprogpilot til et indskolings-, et mellemtrins- eller et udskolingshold. Underviserne er specialuddannede læselærere med kommunens læsekonsulent som faglig koordinator. Undervisningen bygger på læsepædagogisk forskning med mål om at styrke elevernes skriftsproglige færdigheder, deres motivation for at læse og skrive og et godt selvværd, hvilket hænger sammen med en forståelse af egne læseudfordringer og behov for læse-skrivestøttende it-redskaber.

Udover undervisningen af eleverne er der kurser og vejledning til elevernes forældre og almenlærerne på skolerne. Desuden deltager underviserne i Sprogpilot også i elevernes almenundervisning for at overføre dele af den specifikke læsepædagogiske viden til almenundervisningen og elevernes lærerteam. 

Evaluering af Sprogpilot Fredensborg:

Evalueringen har til formål at belyse, hvorvidt den ændrede organisering af kommunens læsetilbud er hensigtsmæssig.

For at kunne besvare dette spørgsmål er følgende tre hovedområder evalueret:

-         Effekten af Sprogpilot i forhold til elevernes faglige udvikling

-         Effekten af Sprogpilot i forhold til elevernes selvværd og motivation

-         Den ændrede organisering af kommunens læsetilbud

Evalueringen er foregået ved præ- og posttest af elevernes læse- og stavefærdigheder, spørgeskemaer til deltagende elever og deres forældre, strukturerede interview med ledelse og læsevejledere på alle seks folkeskoler i kommunen samt skriftlige interview med underviserne i Sprogpilot.

 

Evalueringen viser følgende hovedpointer om effekten i forhold til elevernes faglige udvikling:

Præ- og posttest dokumenterer, at Sprogpilot-forløbet har haft en stærk effekt på elevernes læse- og stavefærdigheder. Det viser sig blandt andet ved, at eleverne på mellemtrinsholdet i gennemsnit forbedrer deres tekniske læsefærdigheder svarende til næsten et helt skoleår.

Svarene i spørgeskemaerne viser, at næsten alle elever og forældrene også selv har en oplevelse af fremgang.

Svarene viser desuden, at 75 pct. af eleverne oplever, at de er blevet bedre til at anvende læse-skrivestøttende it-redskaber.

Skolerne fremhæver, at mange elever i Sprogpilot er blevet bevidste om deres behov for og brug af læse-skrivestøttende it-redskaber, så de kan deltage på lige for med klassekammeraterne i almenundervisningen. 

 

Evalueringen viser følgende hovedpointer om effekten i forhold til elevernes selvværd og motivation:

Eleverne er blevet mere motiverede til at læse og skrive. Det gælder især for eleverne på indskolingsholdene, hvor 86 pct. er blevet mere motiverede. På mellemtrins- og udskolingsholdene har to tredjedele af eleverne fået mere lyst til at læse og skrive ved at deltage i Sprogpilot.

Også forældrene oplever en bedre motivation hos deres børn. En forælder skriver en kommentar i spørgeskemaet: ”Før var det en kamp at få hende til at tage en bog frem. Nu gør hun det bare.”

Der er forskel på mellemtrins- og udskolingselevernes oplevelse af at få et bedre selvværd ved at deltage i Sprogpilot. 88 pct. af eleverne på mellemtrinsholdene oplever at få et bedre selvværd, mens det kun gælder for 44 pct. af eleverne på udskolingsholdene.

Skolerne oplever, at eleverne generelt har fået mere selvværd og motivation af at deltage i Sprogpilot. En skole udtaler: ”Elevernes selvforståelse er bedret markant, og alle tabuer om ordblindhed er væk.”

 

Evalueringen viser følgende hovedpointer om den ændrede organisering:

93 pct. af forældrene mener, at det har stor betydning, at deres barn kan bevare sin tilknytning til sin egen klasse, mens han/hun deltager i Sprogpilot. En forælder uddyber sit svar: ”Mit barn kan bedre følge med og føler sig ikke udenfor”.

Hovedparten af eleverne er også glade for at kunne deltage i Sprogpilot om formiddagen og derefter fortsætte i almenundervisningen sammen med deres klassekammerater. Det gælder for 93 pct. af eleverne i indskolingen, 82 pct. af eleverne på mellemtrinnet, 70 pct. af eleverne i udskolingen.

Skolerne oplever generelt, at eleverne er glade for den ændrede organisering, og at de fleste elever har nemt ved skiftet midt på dagen fra Sprogpilot til egen klasse.

Skoleledelserne er tilfredse med, at skolerne visiterer eleverne til Sprogpilot, hvilket de ikke gjorde til læseklasserne.

Almenlærerne har fået en større opgave med den ændrede organisering, fordi de skal kunne tilrettelægge inkluderende undervisning, som imødekommer behovet hos de læseudfordrede elever efter et Sprogpilot-forløb. Evalueringen viser, at den tilsigtede overførsel af den specifikke læsepædagogiske praksis til almenundervisningen kun er sket i mindre grad.

Derfor har underviserne i Sprogpilot sammen med kommunens læsekonsulent planlagt en alternativ måde at gøre dette på fra august 2018. Det vil ske ved særlige undervisningsforløb, hvor underviserne fra Sprogpilot planlægger, udfører og evaluerer undervisning sammen med almenlærere.

Konklusion

Evalueringen viser, at Sprogpilot Fredensborg i skoleåret 2017-18 har været et hensigtsmæssigt inkluderende læsetilbud for læseudfordrede elever, og at den ændrede organisering i høj grad imødekommer både elevernes og forældrenes ønske om at bevare tilknytningen til elevernes egne klasser.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FN’s verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse

Sprogpilot spiller i høj grad ind i byrådets arbejdsgrundlag 2018 – 2021; pejlemærke 1 ”Det er sejt at være dygtig – alle børn har mulighed for læring og trivsel”

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Kommunikation

Evalueringen lægges på kommunens hjemmeside

Indstilling

1)     At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget udtrykte ros til tilbuddet, og besluttede at udsende pressemeddelelse.

Nr.86 - Kommunens indsats i forbindelse med ordblindhed

Sagsnr.: 15/14917

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget har bedt om en redegørelse for kommunens praksis i forhold til at identificere og undervise elever med ordblindhed.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund:

Cirka 7 pct. af alle elever i Danmark udvikler ordblindhed i større eller mindre grad. Elever med massiv ordblindhed på skolerne i Fredensborg Kommune blev til og med skoleåret 2016-17 visiteret til kommunens tre læseklasser, der havde plads til i alt 27 elever. Elever med mild ordblindhed fik undervisning på deres hjemskoler. 

Skolevæsnet i Fredensborg Kommune har derfor igennem mange år haft fokus på at identificere ordblindhed og give elever med ordblindhed den rette undervisning. Den kommunale læsekonsulent er tovholder for indsatsen, og der har siden 2009 været en handleplan, der beskriver, hvordan kommunen arbejder med elever i læsevanskeligheder, herunder ordblindhed.

I 2013 blev denne handleplan ledsaget af en testplan for, hvordan skolernes læsevejledere identificerer ordblindhed og risikotegn på ordblindhed på alle klassetrin. Indtil dette tidspunkt var det hovedsageligt den kommunale læsekonsulent, der som den eneste fagperson identificerede ordblindhed hos elever på alle skoler i kommunen.

 

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

I forbindelse med folkeskolereformen blev den kommunale handleplan justeret i 2016 og omdøbt til ”Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området”. Testplanen for identifikation og undervisning af elever med ordblindhed blev også justeret i forhold til nyeste forskning og test på området og omdøbt til ”Retningslinjer for identifikation af ordblindhed i Fredensborg Kommunes folkeskoler.”

Alle folkeskolerne i kommunen følger disse retningslinjer, hvor det er skolernes læsevejledere, som identificerer evt. ordblindhed. Alle skoler har mindst én læsevejleder. Læsevejlederne deltager i et kommunalt netværk, hvor de har mulighed for at få læsepædagogisk sparring fra læsekonsulenten og læsefaglig opkvalificering.

Fra skoleåret 2017-18 blev kommunens læseklasser omlagt til Sprogpilot Fredensborg, som er intensive og strukturerede læsekurser jf anden sag på denne dagsorden. Kurserne foregår lokalt på en skole i hvert bysamfund og har plads til i alt 108 elever med ordblindhed/massive læsevanskeligheder. Erfaringerne med Sprogpilot er meget positive, jf. særskilt dagsordenspunkt herom.

 

Hvad har elever med ordblindhed svært ved:

Det danske skriftsprog bygger på tre principper:

-         Lydprincippet, hvor hvert bogstav i et ord svarer til en lyd i udtalen af ordet

-         Betydningsprincippet, hvor stavemåden af betydningsmæssige orddele er konstant uanset deres forskellige udtale, for eksempel udtales ordet lag og lag i ordet lagkage forskelligt, men staves ens

-         Traditionsprincippet, hvor stavemåden fra gammel tid eller i fremmedord bibeholdes

Når børn skal lære at læse, lærer de først skriftens lydprincip. Nogle børn lærer det hurtigt, andre skal have lidt længere tid til det. Børn med ordblindhed har markante vanskeligheder ved at lære og udnytte skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder har et neurologisk grundlag og skyldes altså ikke manglende undervisning, arbejdsindsats, motivation og heller ikke generelle indlæringsvanskeligheder.

 

Hvordan identificerer skolerne elever med ordblindhed:

Ordblindhed kan først identificeres, når eleven har modtaget grundig undervisning i skriftens lydprincip, og når det forventes, at eleven har lært at anvende det i sin egen læsning og skrivning. Det betyder, at skolerne først identificerer ordblindhed tidligst fra foråret i 3. klasse. Men det er muligt at screene for risikotegn allerede fra 0. klassetrin.

Kommunen har følgende retningslinjer for identifikation af ordblindhed og risikotegn på ordblindhed:

-         0. og 1. klassetrin: I juni anvender skolernes læsevejledere Ordblinderisiko-testen til at teste de elever, som har svært ved at lære skriftens lydprincip. Denne test er udviklet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Når testen anvendes til elever på 0. klassetrin, kan den identificere ca. 80 pct. af de elever, der senere vil udvise massive læsevanskeligheder. Anvendt til elever på 1. klassetrin kan testen identificere ca. 90 pct. af disse elever.

-         2. klassetrin: I juni screener skolernes dansklærere alle elever for risikotegn på ordblindhed. Her anvendes DVO-testen, som er udviklet af det tidligere Dansk Videncenter for Ordblindhed. DVO-testen kan ikke identificere ordblindhed, men kun risiko for ordblindhed. Skolernes læsevejledere har ansvar for at vurdere resultaterne, videreteste elever med tydelige risikotegn og igangsætte eventuelle læsepædagogiske tiltag.

-         3. klassetrin: I juni re-testes med DVO-testen de elever, som viste risikotegn på ordblindhed.

-         3.-9. klassetrin: Skolernes læsevejledere anvender Ordblindetesten til at identificere ordblindhed. Ordblindetesten anvendes udelukkende til de elever, hvor der (stadig) er mistanke om ordblindhed. Da ordblindhed optræder i forskellige grader, sker det ofte, at elever med en mild ordblindhed kan klare sig fint igennem første halvdel af skoleforløbet. Disse elevers ordblindhed opdages først senere i skoleforløbet, hvor læsekravene er højere. Ordblindetesten identificerer udelukkende kernevanskeligheder i ordblindhed og kan ikke sige noget om det undervisningsmæssige behov hos den enkelte elev. Derfor vurderer læsevejlederne, om elevens udfordringer skal afdækkes yderligere. Kommunens læsekonsulent yder råd og vejledning til vurderingen af både resultater af Ordblindetesten og til eventuel videre afdækning og efterfølgende læsepædagogisk indsats.

 

Hvordan arbejder kommunen med undervisning af elever med ordblindhed

Da ordblindhed optræder i forskellige grader, har alle elever med ordblindhed ikke behov for samme undervisningstiltag. Det er skoleledelsen, som sammen med skolens læsevejledere vurderer behovet hos den enkelte elev. Kommunens læsekonsulent kan rådgive og vejlede skolerne i denne opgave.

Kommunen arbejder på flere måder med at imødekomme de forskellige undervisningsbehov:

-         Sprogpilot Fredensborg
Skoleledelserne kan visitere elever med ordblindhed eller i risiko for ordblindhed til Sprogpilot Fredensborg. Her kan eleverne få et struktureret og intensivt læsekursus i en periode på 9 uger. Hvis en elev har behov for det, kan skoleledelsen visitere eleven til Sprogpilot flere gange i løbet af elevens skoletid. Der er i alt plads til 108 elever hvert år i Sprogpilot.
 

-         VAKS
Elever, der i DVO-testen viser risikotegn på ordblindhed, tilbydes fra 3. klassetrin et VAKS-forløb på egen skole. VAKS er et evidensbaseret, intensivt og systematisk læseundervisningsforløb på 75 timer og er målrettet ordblinde og elever i risiko for ordblindhed.  Skoleledelserne har ansvar for at have lærere, der er særligt uddannede i at undervise i VAKS. Kommunens læsekonsulent opretter lærerkurser i VAKS hvert år, så skolerne altid har mulighed for at have opkvalificerede VAKS-lærere.
 

-         AppWriter og tekniske hjælpemidler
Alle elever med ordblindhed har adgang til AppWriter, som er et læse-skrive-støttende it-program. Skolen har ansvar for at undervise eleverne i programmet. Skolerne stiller også tekniske hjælpemidler til rådighed for den ordblinde elev, hvis han/hun har behov for det for i undervisningen og til at forberede sig til undervisningen.
 

-         Projekt ”Ordblindevenlig didaktik og coaching
I skoleåret 2018-19 deltager alle folkeskolerne i et samarbejdsprojekt med Solrød Kommune, som har til formål at give elever med ordblindhed på 3.-9. klassetrin øgede muligheder for læringsudbytte, skriftsproglig handlekompetence og trivsel. Det vil dels ske ved at kompetenceudvikle skolernes læsevejledere og dels ved et praksissamarbejde, hvor læsevejledere sammen med almenlærere og konsulenter fra Københavns Professionshøjskole vil udvikle en ordblindevenlig didaktik med inddragelse af læse-skrive-støttende teknologi. Kommunen har sammen med Solrød Kommune fået fondsmidler fra A.P. Møller Fonden til dette projekt.
 

-         Vejledning til almenlærerne i alle fag
Der er udarbejdet skriftlige guidelines til almenlærerne om, hvordan de i deres planlægning og udførelse af undervisningen kan imødekomme behovene hos elever med ordblindhed. Disse guidelines er tilgængelige på alle skolerne.
 

-         Informationsmaterialer til forældre til børn med ordblindhed eller i risiko for ordblindhed
Der er udarbejdet pjecer henvendt både til forældre til børn i dagtilbud og forældre til skolebørn. I pjecerne kan forældrene få viden om ordblindhed og risikotegn på ordblindhed og vejledning i, hvordan de kan støtte deres børn. Pjecerne og andet informationsmateriale er tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Mål 4: Kvalitetsuddannelse særligt mål 4.6: Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne.

Byrådets arbejdsgrundlag 2018 – 2021 – pejlemærke nr. 1 ”Det er sejt at være dygtig – alle børn har mulighed for læring og trivsel”.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Elektroniske bilag

https://www.fredensborg.dk/borger/folkeskoler/sprog-og-laesning

Indstilling

1)     At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.87 - Tidspunkt for skolernes indskrivning til børnehaveklassen

Sagsnr.: 18/23217

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Udvalget har på sit møde d. 14. maj 2018 ønsket en orientering om skolernes indskrivning til børnehaveklasserne og en drøftelse af, om skolerne i Fredensborg og Humlebæk også ønsker tidlig indskrivning.

Sagsfremstilling og økonomi

Hvert år er der indskrivning af børn til kommende 0. klasse på kommunens folkeskoler. Traditionelt foregik indskrivningen samtidigt på alle skoler i november-december. Indskrivningen er lagt så sent som muligt for at tage højde for, at ikke alle børn i aldersgruppen er parate til at starte i skole, og at forældre og institutioner bedst kan vurdere dette så tæt på skolestart som muligt.

Bestyrelsen på Kokkedal Skole gav dog i foråret 2014 udtryk for et ønske om at rykke indskrivningstidspunktet på Kokkedal Skole frem som følge af, at andre skoler i området, såvel privatskoler som folkeskoler i Hørsholm Kommune, havde fremrykket tidspunktet for indskrivning. Med den hårde konkurrence, der er om eleverne i Kokkedal, var det bestyrelsens oplevelse, at de forskellige indskrivningstidspunkter havde en negativ betydning for indskrivningen på Kokkedal Skole.

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 10. marts 2014, at administrationen skulle undersøge mulighederne for at fremrykke indskrivningen på Kokkedal Skole. På den baggrund blev der gennemført tidligere indskrivning i perioden september-oktober til Kokkedal Skole fra og med skoleåret 15/16.

Med en tidligere indskrivning får forældre, der ønsker Kokkedal Skole, tidligere besked om, at deres barn er optaget på skolen. For forældre, der ønsker en anden folkeskole i Fredensborg Kommune, vil der dog først komme et endeligt svar, når indskrivningen er afsluttet på samtlige skoler og den samlede fordeling af eleverne er på plads. Det drejer sig dog om relativt få forældre i Kokkedal Skoles distrikt, der søger andre skoler i Fredensborg Kommune.

I en opfølgning, fremlagt for Børne- og Skoleudvalget 15. august 2016, oplyste Kokkedal Skole, at skolen var meget tilfreds med den tidlige indskrivning og gav udtryk for håb om, at ordningen kunne gøres permanent. Det var skolens vurdering, at der var blevet optaget omkring 10 pct. flere elever som resultat af den tidlige indskrivning.

På den baggrund besluttede Børne- og Skoleudvalget at gøre ordningen permanent.

I forbindelse med ændring af skolestyrelsesvedtægten gjorde skolebestyrelsen på Nivå Skole opmærksom på, at de også ønskede en tidligere indskrivning af konkurrencemæssige årsager, hvilket blev godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 6. november 2017.

Børne- og Skoleudvalget drøftede på deres møde den 14. maj 2018, om det ville give mening, at alle kommunens skoler havde samtidig tidlig indskrivning i september-november.

Skolelederne svarer lidt forskelligt på denne forespørgsel.

På Fredensborg Skole giver man udtryk for, at det er en god idé, hvis det betyder, at forældrene tidligere kan få endeligt svar på, om eleven har fået plads.

Endrupskolen er godt tilfredse med indskrivningstidspunktet, men foreslår, at perioden forkortes, så der kan opnås et samlet overblik tidligere og forældrene derfor kan få endelig tilbagemelding tidligere.

For Langebjergskolen gør indskrivningstidspunktet ikke den store forskel og skolen er åben overfor begge muligheder. Dog er det afgørende, at de to skoler i Humlebæk har samtidig indskrivning.

Humlebæk Skoles bestyrelse har drøftet det og er positivt indstillet overfor en tidlig indskrivning.

En evt. ændring i indskrivningstidspunktet, vil først kunne træde i kraft for indskrivningen i efteråret 2019 til skoleåret 20/21.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. at administrationen udarbejder et forslag om samtidig tidlig indskrivning, der sendes i høring i alle skolernes bestyrelser, så deres høringssvar kan forelægges Børne- og Skoleudvalget i foråret 2019.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Administrationens indstilling blev vedtaget.

Nr.88 - Status på arbejdet med ny antimobbelovgivning

Sagsnr.: 17/15687

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Orientering om status på arbejdet med implementering af ny antimobbelovgivning.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 1. august 2017 vedtog Folketinget ændringer i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og Folkeskoleloven. Ændringerne trådte i kraft 1. august 2017.

 

Baggrund:

Lovændringerne, der blev behandlet i Byrådet den 25.9.2017, medførte:

 

  1. Skærpede krav til skolernes antimobbestrategi
  2. Skærpede krav til skolernes håndtering af konkrete mobbesituationer
  3. Klageadgang til Byrådet
  4. Etablering af en national klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

De skærpede krav til håndtering af konkrete mobbesituationer indebærer bl.a., at skolen med den nye lovgivning har pligt til at udarbejde en handlingsplan, hvis en elev oplever mobning. Handleplanen skal være udarbejdet inden for 10 arbejdsdage efter henvendelsen og skal beskrive, hvordan mobningen skal håndteres.

 

Samtidig har elever og forældre nu adgang til at klage over skolens handlingsplan. Der kan klages, såfremt der ikke er udarbejdet en handlingsplan, og der kan også klages over utilstrækkeligt indhold og kvalitet af planen og de indsatser, som iværksættes.

 

Hvis ikke klager får fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø, som skal vurdere klagen.  Afgørelser truffet her, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

Ifølge lovgivningen skal klager principielt behandles af Byrådet, men den giver dog mulighed for, at kompetencen til klagebehandling delegeres til et fagudvalg eller til administrationen.

 

I Fredensborg Kommune har Byrådet besluttet at delegere klagebehandlingen til administrationen for at sikre en smidig og hurtig sagsbehandling. Der er efterfølgende nedsat et tværgående råd, som behandler evt. indkomne klager. Deltagelse i rådet sker på centerchef og direktørniveau og med deltagelse af en ekstern antimobbekonsulent fra Red Barnet til behandling af klagesager.

 

Børne- og Skoleudvalget orienteres årligt om status over indkomne klager og afgørelser.

 

Information til skoler og forældre samt status på klagehåndtering

Administrationen har udsendt vejledning om håndtering af henvendelser vedr. mobning til alle kommunens skoler, ligesom det materiale som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udarbejdet, er udsendt til skolerne.

 

Skoleledelserne har efterfølgende informeret lærere og pædagoger.

 

På kommunens hjemmeside informeres forældre om kommunens håndtering af mobbesager og den nye klageadgang. Her er der også link til de enkelte skolers egne hjemmesider, hvor deres respektive anti-mobbestrategi kan findes. Alle skoler har en anti-mobbestrategi og er underlagt loven om at udarbejde individuelle handleplaner, når det kræves. Skolen informerer forældre om muligheden for at klage i de tilfælde, hvor det vurderes at være relevant.

 

Ved udgangen af skoleåret har administrationen ikke modtaget nogen klager over skolernes håndtering af konkrete mobbesituationer. Der har derfor ikke været nogen sager til behandling i anti-mobberådet og ingen sager er videresendt til den nationale Klageinstans mod Mobning. 

 

Administrationen vil fortsat følge udviklingen, og der lægges ny status frem ved udgangen af skoleåret 2018/2019.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Mål nr. 3: Sundhed og trivsel

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Elektroniske bilag

Information til forældre om klageadgang findes på kommunens hjemmeside her:

https://www.fredensborg.dk/borger/folkeskoler/trivsel-og-mobning

Indstilling

1)     At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.89 - Medborgerskabspuljen 2018

Sagsnr.: 18/9159

 
Charlotte Sander (A)

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal træffe beslutning om fordeling af midler fra Fredensborg Kommunes Medborgerskabspulje 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Børne- og Skoleudvalget godkendte nye kriterier for Medborgerskabspuljen på sit møde den 9. januar 2017. Godkendelsen blev foretaget i forlængelse af Byrådets beslutning om, at der i 2017 og fremover hvert år skal uddeles 100.000 kr. til aktiviteter under Medborgerskabspuljen.

På udvalgets møde den 14. maj 2018 blev det besluttet at forlænge ansøgningsfristen til Medborgerskabspuljen til den 1. august 2018, idet der kun var indkommet én ansøgning.

Indkomne ansøgninger

Pr. 1. august var der indkommet yderligere én ansøgning, og den første ansøgning var genfremsendt i en revideret version.

Ansøgningerne beløber sig til ialt 50.000 kr.

Oversigt over ansøgningerne er vedlagt som bilag 1.

Administrationen har i sine indstillinger lagt vægt på, at ansøgningerne opfylder betingelserne for puljen samt understøtter mindst ét af puljens temaer. Der er i alt indstillet bevilling af midler for 50.000 kr.

 

1) ’Musikalsk værksted – pilotprojekt 2, et samarbejdsprojekt mellem Musikskolen og Fritidsbutikken i Nivå bysamfund’. Revideret version.

Der søges om 25.000 kr.

Ansøgningen er en forlængelse af projektet ’Udvikling og afholdelse af Musikalsk Værksted bl.a. for børn og unge med flygtningebaggrund – et pilotprojekt i Kokkedal’, som modtog støtte fra medborgerskabspuljen i 2017.

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 8. maj 2017, sag nr. 51, indstilling pkt. 7: ”At der reserveres 25.000 kr. af Medborgerskabspuljen i 2018 til Fredensborg Musikskole og Fritidsbutikken (Musikalsk værksted i et andet bysamfund i kommunen end Kokkedal) med forbehold for endelig budgetvedtagelse 2018 og erfaringer fra det gennemførte pilotprojekt i Kokkedal i 2017. 

Ansøger har foretaget en evaluering af pilotprojektet i Kokkedal og revideret projektet i forhold til erfaringerne fra det første pilotprojekt. Desuden er projektperioden blevet ændret, således at projektet skal gennemføres i efteråret 2018.

Ansøgerne vil ved hjælp af et særligt tilrettelagt musiktilbud etablere et pilotprojekt i musikskoleregi, hvor musikken bruges til at styrke børn og unges musikalske intelligens. Samtidig kan musik være en katalysator for sproglig og motorisk udvikling, livsglæde, inklusion og integration.

Målgruppen er børn og unge med flygtningebaggrund fra Syrien, børn fra Østeuropa, samt etnisk danske børn, der rigtigt gerne vil gå til musikundervisning efter skole. De kommer fra familier, som ikke har tradition for at deltage i musiktilbud og musikaktiviteter, hvor lav indkomst og manglende ressourcer ofte er en begrænsende faktor.

Administrationens bemærkninger:

Projektet er nyskabende i forhold til at tænke medborgerskab. Ansøgningen falder indenfor følgende af puljens kriterier: Skabe tryghed og fællesskab på tværs af forskellige borgergrupper, udvikle nye samarbejder mellem to eller flere parter til fremme af børn og unges deltagelse i lokalsamfundet, samt bidrage til børn og unges inddragelse i det lokale kultur- og fritidsliv.

Vurdering. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb på 25.000 kr.

 

2) Café Naboskab i Kokkedal.

Der søges om 25.000 kr. til projektet ’Sund Familie’.

Formålet med ’Sund Familie’ er at sætte fokus på sund livsstil blandt sårbare og udsatte familier. Der er flere børn, der bliver tykkere, og de mistrives i sociale relationer. Projektet vil, foruden vægttab og sundhed, skabe sociale relationer og fællesskaber, der udvikler tryghed og trivsel i for de børn og familier der deltager.

Projektet er en udløber af et projekt under Kokkedal På Vej, hvor en bydelsmor har kørt to forløb á to måneder siden efteråret 2017 med i alt 30 kvinder, der ønskede at tabe sig. Forløbene var så succesfulde, at det har skabt en efterspørgsel efter et lignende forløb for familier.

Til projektet er tilknyttet en ernæringsterapeut og en gymnastikkoordinator.

Der vil være 4-5 familier med skolebørn med i forløbet, som skal strække sig over 15 uger.

Udvælgelse af børnene og deres familier sker i samarbejde med Kokkedal Skole.

Der afholdes 3 fællesspiseaftener, hvor deltagerne lærer om sund kost.

Forløbet afsluttes med en diplomoverrækkelse.

Administrationens anbefalinger

Projektet er nyskabende i forhold til at tænke medborgerskab. Ansøgningen ligger delvist indenfor Medborgerskabspuljens kriterie: ’Skabe tryghed og fællesskab på tværs af forskellige borgergrupper’. Delvist idet projektet retter sig mod sårbare og udsatte familier og ikke forskellige borgergrupper. Ud over vægttab og sundhed vil projektet skabe sociale relationer og fællesskaber. Administrationen vurderer, at projektet hermed ligger indenfor kriterierne ’Bidrager til at fastholde børn og unge i skolegang og uddannelse samt ’Bidrager til børn og unges inddragelse i det lokale kultur- og fritidsliv’.

Vurdering. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb på 25.000 kr.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Projektet relaterer sig til FN’s verdensmål nr. 3 - Sundhed og Trivsel.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

At administrationens indstilling til fordeling af Medborgerskabspuljens midler 2018 godkendes, således:

1. At ’Musikalsk værksted – pilotprojekt 2, et samarbejdsprojekt mellem Musikskolen og Fritidsbutikken i Nivå bysamfund’ modtager 25.000 kr.

 

2. At projekt Sund Familie ved Café Naboskab i Kokkedal modtager 25.000 kr.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

  1. Administrationens indstilling vedtaget.
  2. Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.90 - Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 17/28904

 
Charlotte Sander (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Formanden orienterede om deltagelse i opstartsseminar for partnerskab mellem 10 kommuner og KL om morgendagens it i folkeskolen d. 22. august sammen med repræsentanter fra administrationen. Det er efterfølgende besluttet ikke at fortsætte i partnerskabet.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.91 - Meddelelser fra administrationen

Sagsnr.: 17/28904

 
Charlotte Sander (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Administrationen orienterede om, at der udskrives Skolevalg for elever i 8., 9. og 10. klasse d. 13. januar 2019. Skoler der ønsker at deltage skal selv tilmelde sig. Administrationen er i gang med at afklare om skolerne har planer om at tilmelde sig. 

Endvidere blev der givet en orientering om klub 2990 i Nivå, der indtil videre er lukket i to uger.

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Nr.92 - Sager på vej

Sagsnr.: 18/949

 
Charlotte Sander (A)

Sagsfremstilling og økonomi

Oktober:

Danske Skoleelever - foretræde

Orientering om arbejdet i det fælleskommunale elevråd med foretræde af det fælleskommunale elevråd

Implementering af antimobbelovgivning herunder opfølgning på ev. Klagesager vedr. mobning for skoleåret 17/18

Status på projekt sproggaven

Opfølgning på omlægning af modtagetilbud til nye tosprogede elever

Evaluering af 10. klasse

 

November-december:

Studietur for Børne- og Skoleudvalget

Økonomisk opfølgning 3. kvartal - Specialundervisning

Uanmeldte tilsyn i ungdomsklubber

Ny dagtilbudslov

Kapacitets- og behovsanalyse på dagtilbudsområdet

Den nationale trivselsmåling 2018

 

Temadrøftelse november:

Tidlig indsat og opsporing af udsatte børn i dagtilbud

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Udvalget ønsker at få en orientering om it på skolerne på et kommende møde.

Orienteringen blev herefter taget til efterretning.