09-10-2018 kl. 17:15
Kontrabassen

Medlemmer

Per Frost Henriksen (A)

Charlotte Sander (A)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Simonsen (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ergin Øzer (A)

Nr.93 - Forsøgsordning for træffetid - Børne- og Skoleudvalget

Sagsnr.: 18/6222

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Borgere kan efter beslutning i Byrådet den 30. april 2018 nu få mulighed for at få foretræde for fagudvalg og fremføre deres synspunkter på en sag, der ikke nødvendigvis er optaget på dagsordenen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Følgende tre har søgt om foretræde for udvalget:

 

  • Danske Skoleelever: Den manglende læringslyst i de ældste klasser.
  • Fælleskommunale elevråd: Arbejdet i elevrådet.
  • gegårdens fremtid efter indførelse af SFO i Fredensborg kommune.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

 

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At elevernes synspunkter til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Synspunkter fra Danske Skoleelever, det Fælleskommunale Elevråd i Fredensborg Kommune blev fremlagt og udvalget havde stor anerkendelse af elevernes engagement og ideer.

 

Synspunkterne fra forældre og bestyrelsesrepræsentanter fra Bøgegårdens bestyrelse blev taget til efterretning.

Nr.94 - Træffetider

Sagsnr.: 18/949

 
Ergin Øzer (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Repræsentanter fra Danske Skoleelever redegjorde for deres politiske oplæg ”Lyst til læring” august 2018.

 

Formand og næstformand for Det fælleskommunale Elevråd i Fredensborg Kommune deltog sammen med skoleleder Hans Frøslev Jensen, Humlebæk Skole. Formandskabet redegjorde for opgaverne i Det fælleskommunale Elevråd i 2018/2019.

 

Henriette Nisted, Christina Kusk og Maya Gaudesen, forælder og bestyrelsesrepræsentanter fra Bøgegårdens bestyrelse redegjorde for synspunkter i forhold til Bøgegårdens fremtid efter indførelse af SFO i Fredensborg Kommune.

Nr.95 - Godkendelse af dagsorden

Sagsnr.: 18/949

 
Ergin Øzer (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Godkendt.

Nr.96 - Fremtidens Folkeskoler

Sagsnr.: 18/25098

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Godkendelse af de fremadrettede processer og orientering om status.

 

Tilføjelse efter behandling i Økonomiudvalget: Sagen har været til godkendelse i Økonomiudvalget og forelægges nu Børne- og Skoleudvalget til orientering om status for projektet.]

Sagsfremstilling og økonomi

 

Med denne sagsfremstilling gives der en orientering på programmet for Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune.

Orienteringen giver dels et summarisk overblik og status over programorganisationen og de forskellige fora, der er knyttet til denne, og dels en status for aktiviteterne i programmet siden afholdelsen af programmets åbningskonference i maj måned 2018.

 

1. Status på Fremtidens Folkeskoler

Med budget 2018 besluttede byrådet en storstilet udviklingsplan for kommunens skoler omfattende alle kommunens bysamfund. Med budgetforliget for 2019 fastholdes og udfoldes den ambitiøse plan med blandt andet en samtænkning med et Gymnastikkens Hus i det første af skoleprojekterne i Kokkedal. I indeværende sag gives en status på projektet og den fremadrettede arbejdsplan skal godkendes.

 

Siden åbningskonferencen den 24. maj, har programsekretariatet arbejdet videre med organisering, koordinering og kommunikation i forbindelse med den store tværkommunale del af programmet. Sideløbende er udarbejdet og gennemført et udbud omkring en omfattende inddragelsesproces samt efterfølgende udarbejdelse af et byggeprogram i forhold til Kokkedal Skole.

 

Åbningskonferencen gav mange perspektiver på fremtidens skole; at vi skal ville noget med vores bygninger, vi skal tænke anderledes i forhold til læringsrummene; der var input om ”små rum i rummet”, fleksible multifunktionelle rum, som kan ændres efter undervisningens indhold og udfoldelse og om netop samtænkning med andre funktioner i byrummene; biblioteker, musikskole, fritidsaktiviteter og institutionsområdet. Desuden var der oplæg om bæredygtighed i skolebyggeri herunder de fysiske forholds indvirkning på børns læring; med optimale lyd-, luft- og lysforhold lærer børn op 20-25 pct. hurtigere.

 

På konferencen blev også i tråd med Fredensborgs kommunes egen strategi om grundig og bred borgerinddragelse lagt stor vægt på vigtigheden af at inddrage elever og personale på skolerne og give dem medejerskab for dels egen læring, men også at sikre dem læringsrum og plads til medudvikling i fremtidens folkeskole. Også fra forældreside var ønsket en tydelig kommunikation og inddragelse.

 

2. Kokkedal Skole

Med afsæt i de mange gode input fra konferencen er processen omkring Kokkedal Skole sat i gang. Der er i et tæt samarbejde med skoleledelsen på Kokkedal Skole lagt vægt på at sikre en grundig og omfattende inddragelse forud for en ombygningsproces på Kokkedal Skole.

 

Der er til brug for processen udsendt materiale til rådgivere med henblik på at forestå en involveringsproces, der kan lede frem til et byggeprogram. Materialet lægger blandt andet vægt på den brede, grundige og fagligt funderede involvering. Ikke mindst med udgangspunkt i at fastholde og videreudvikle den pædagogiske visionsproces, som allerede er sat i gang med de for skolerne fælles kommunale pædagogiske pejlemærker. De fire pejlemærker handler om at kende sig selv og indgå i fællesskaber, at bruge teknologi rigtigt, træne elevernes forestillingsevne og ideudvikling og at styrke elevernes internationale kompetencer

 

Forud for afvikling af selve involveringsfasen er etableret en bred projektgruppe for Kokkedal. Desuden er der afholdt møder, inspirations- og tidlig involveringstiltag for forskellige grupper af hovedinteressenter.

 

Som rådgiver er valgt konsulentvirksomheden Autens, med Henning Larsen Architects som underleverandør valgt til opgaven. Der har i valget været lagt vægt på Autens’ solide erfaring med inddragelse og skoleudviklingsprojekter generelt. De har siden 2005 arbejdet med at skabe skole til det 21. århundrede i samspil med elever, lærere, pædagoger, ledelser, kommuner og eksterne samarbejdspartnere.

Henning Larsen Architects er grundlagt i København med kontorer over hele verden og består af et højt specialiseret team af arkitekter, designere, ingeniører, tænkere og skabere. På tværs af arkitektur, landskabsdesign, ingeniørvidenskab, interiør og grafisk design og bygherrerådgivning skaber de betingelser for det gode liv. Henning Larsen Architects står blandt andet bag Frederiksbjerg Skole i Århus, som har vundet flere priser deriblandt ”Årets skolebyggeri 2016” Henning Larsen Architects står for byggeprogrammet i Kokkedal.

 

Næste skridt er at sætte gang i processen i Kokkedal. Inddragelsesprocessen kommer til at foregå over ca. 3 måneder og har det sigte at inddrage dels hovedinteressenterne; skolens personale, ledelse, elever og forældre, samt naturligvis kommende forældre (områdebestyrelse), faglige organisationer, fritidsliv og –brugere, kulturområdet samt lokale kræfter og borgere i Kokkedal. Alt sammen for at sikre og fastholde den pædagogiske udvikling frem mod fremtidens folkeskole i Kokkedal.

Processen munder ud i udarbejdelse af et byggeprogram, som kan bruges i et udbud i forhold til selve udførelsen.

 

2.1. Programorganisering for Kokkedal Skole

Der er nedsat en projektgruppe, som har til opgave at lede projektet for Kokkedal skole i forhold til de politisk fastsatte mål inden for den økonomisk afsatte ramme.

 

Medlemmerne af projektgruppen skal drøfte og beslutte, hvilke opgaver der skal løses for at gennemføre det politisk besluttede program.

 

Medlemmerne i projektgruppen er et naturligt bindeled mellem projektledelse, politisk referencegruppe og den bredere gruppe af interessenter.

 

2.2. Udbud for Kokkedal Skole

For Kokkedal skole er der således tilrettelagt en proces bestående af følgende tre delelementer:

  • Fase 1 Involvering og afdækning af behov og muligheder
  • Fase 2 Udarbejdelse af forslag til byggeprogram på baggrund af involveringsproces
  • Fase 3 Udførelse af byggeprogrammet

Fase 1 sikrer, at alle relevante parter får mulighed for tilkende holdning og at der arbejdes tæt og involverende

Fase 2 indeholder en bygge-/arkitektfaglig omsætning af de præsenterede ideer og forslag til ”noget konkret og bygbart”, som skal være på et sådant niveau, at det kan udbydes til et antal entreprenører.

Faserne 1 og 2 er slået sammen til én fase og én samlet opgave.

Fase 3 vil, når der foreligger et færdigt byggeprogram, som har været forelagt de relevante fora, blive sendt i udbud med henblik på udførelse.

Den forventede tidsplan for Kokkedal skole fremgår af bilag 2.

Der skal for god skyld gøres opmærksom på, at den endelige tidsplan først kan lægges og præsenteres medio september, når der er indgået konkret aftaler med de eksterne rådgivere, der skal gennemføre involverings- og afdækningsfasen.

 

 

3. Nivå Skole

Den overordnede plan for Nivå skole skal ses i sammenhæng med planarbejdet for Fremtidens Nivå Bymidte og de muligheder der er for at tilvejebringe det økonomiske grundlag til gennemførelse af planerne og ikke mindst byggeriet.

I Fremtidens Nivå Bymidte-projektet er det planen, at der skal etableres et Generationernes Hus indeholdende funktioner såsom skole, fritidshjem, bibliotek, kulturhus, svømmehal etc. Den strategiske budviklingsplan og herunder input til Generationernes Hus skal ligge færdig ultimo 2019.

Jf. denne plan forventes det, at det færdige og endelig input til et byggeprogram, kan/skal være færdigt november 2019.

 

Vedlagt som bilag er en tidsplan for Nivå, hvoraf det fremgår at den nye Nivå Skole estimeret vil stå klar til ibrugtagning ved skolestart 2025

 

4. Studieture

For at sikre at de nyeste erfaringer med skolebyggerier og udviklende læringsmiljøer bliver bragt i spil i udviklingen af Fremtidens Fredensborg Skoler vil der undervejs i projektet blive planlagt en række inspirationsture for blandt andet den politiske referencegruppe, Børn og Skoleudvalget og for skolerne.

 

5. Status på programorganisation

Organiseringen afspejler, at der er tale om et meget stort og tværgående projekt – det største i Fredensborg Kommunes tid, både målt på størrelse og udbredelse, og ikke mindst på økonomi.

Programmet har afgørende betydning for en stor og central del af kommunens nuværende og kommende borgere. Dertil kommer, at det er et program, der involverer mange af de ansatte i Fredensborg Kommune.

 

5.1 Politisk referencegruppe

Programmet for Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune er en del af ”Budgetforlig 2018 – 2021” med den politiske forankring placeret i Økonomiudvalget.

For at sikre en tæt kobling til det politiske niveau blev der nedsat en politisk referencegruppe, som følger programmet tæt.

Den politiske referencegruppe er løbende blevet orienteret og har givet sparring til administrationen i forhold til programmet.

 

 

5.2. Internt rådgivningspanel

Med udgangspunkt i det store tværkommunale projekt supporterer det interne rådgivningspanel primært den politiske referencegruppe.

Det interne rådgivningspanel bibringer med perspektiver på og spørgsmål til projektet og skal bidrage til at sikre bredt ejerskab i organisationen til arbejdet med Fremtidens Folkeskoler

Det interne rådgivningspanel skal i høj grad sikre at det fælles kommunale arbejde med pejlemærkerne for Fremtidens Folkeskole fastholdes og samkøres.

 

 

5.3 Eksternt rådgivningspanel

Formålet med det eksterne rådgivningspanel er at få en bred og faglig sparring på kommunens oplæg til indhold og form af fremtidens folkeskoler.

Rådgivningspanelets deltagere skal, med afsæt i deres respektive fagligheder, erfaringer og perspektiver, bidrage til at udfordre kommunen på de tanker, der ligger til grund for de konkrete byggeplaner.

Det eksterne rådgivningspanel er sammensat med et ønske om, at få repræsenteret en vifte af forskellige faglige færdigheder og erfaringer med skoleverdenen, hvor fokus er på omstilling, udvikling og ny-tækning.

Der påtænkes afholdt ét til to møder årligt. Det er desuden planen, at det eksterne rådgivningspanel skal mødes med en mindre kreds af centrale fagpersoner og den politiske referencegruppe.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Indstilling

  1. At den skitserede proces og tidsplan godkendes
  2. At det første møde med hhv. det interne og det eksterne rådgivningspanel gennemføres som angivet
  3. At orienteringen om status på projekt Fremtidens Skoler i Fredensborg Kommune tages til efterretning.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Godkender administrationens indstillinger

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.97 - Organisering af sammenhængende ungeindsats

Sagsnr.: 18/6852

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

På bagrund af Folketingets politiske aftale om ”Bedre veje til job og uddannelse” skal Byrådet træffe beslutning om etablering af sammenhængende ungeindsats:

Byrådet skal godkende ophør af kommunalt samarbejde med Helsingør Kommune i regi af UU-Øresund pr. 1. juli 2019.

 

Ovenstående vil medføre en hjemtagelse af Fredensborg Kommunes andel af opgaver fra UU-Øresund med ikrafttræden fra 1. juli 2019 med dertilhørende hjemtagelse af allerede udlånte medarbejdere fra Fredensborg Kommune, samt virksomhedsoverdragelse af et antal medarbejdere fra Helsingør Kommune, der løser de hjemtagne opgaver.

Byrådet skal ligeledes godkende organisering af en sammenhængende ungeindsats ved udvidelse af Ungeteam i Center for Familie og Handicap med den andel af medarbejdere fra UU-Øresund, som har været udlånt eller bliver virksomhedsoverdraget til Fredensborg Kommune. Dette sker ligeledes pr. 1. juli 2019.

 

Forud for behandling i Byrådet skal sagen behandles i Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Social- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget. Udtalelser herfra indarbejdes i sagsfremstilling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Den 13. oktober 2017 vedtog Folketinget en politisk aftale om ”Bedre veje til uddannelse og job”, hvor det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for:

  • at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
  • etablering af en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år, parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

 

Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år forvaltes.

 

I dag varetages uddannelsesvejledningen i UU-Øresund, som er Ungdommens uddannelsesvejledning for Fredensborg og Helsingør Kommuner.

 

Den lovgivningsmæssige målsætning er i 2025, at 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år.

 

Lovgivningen udspringer af, at der på landsplan næsten er 50.000 unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i uddannelse eller job.

 

Det er typisk i overgangene mellem uddannelser, f.eks. mellem grundskole og ungdomsungdomsuddannelse, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt bliver synlige. Derfor adresserer den nye aftale en række eksisterende udfordringer. F.eks. får 4.000 unge på hver årgang, på landsplan, aldrig hverken studie- eller erhvervskompetence. Derfor er denne nye lovgivning særligt målrettet de unge, som har behov for støtte fra flere instanser. Det betyder, at den enkelte unge skal sættes i centrum og der skal sættes tidligt ind.

 

Lovgivningen handler således om de unge, som ikke opnår en ungdomsuddannelse eller et fuldtidsarbejde, inden de fylder 25 år.

78% af én årgang (1994) i Fredensborg Kommune havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i fuld beskæftigelse opgjort pr. 1. marts 2018.

 

Målgruppe

Administrationen har gennemført en analyse af målgruppen af unge 15-25-årige i Fredensborg Kommune.

 

Analysen peger på, at UU-Øresund har kontakt med samtlige unge fra grundskolens 7. klasse og frem, for at tilbyde vejledning i forhold til målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Langt de fleste unge er selvkørende og godt på vej alene med indsatser fra UU-vejledere. Der er dog særlig en gruppe af ikke-uddannelsesparate unge, som kræver en tidlig sammenhængende indsats fra skole, uddannelsesvejledning, familieafdeling og jobcenter.

 

Blandt alle unge over 15 år er det en gruppe af særligt udsatte unge, som har brug for støtte fra et eller flere myndighedsområder og en sammenhængende indsats for at blive i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job. Det drejer sig om 458 unge i alderen 15 – 25 år (opgjort pr. 1. marts 2018) ud af en målgruppe på 4.470 unge.

 

UU-Øresund

Hidtil har lovgivningen stillet krav om, at uddannelsesvejledning sker i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette krav bliver fra 1. januar 2019 fjernet, og det bliver dermed op til hver enkelt kommune at beslutte, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen skal tilrettelægges. Alle nuværende opgaver i vejledningsloven videreføres og skal fortsat varetages af UU-vejledere.

 

Ungdomsvejledningen (UU-Øresund) sker i dag i et samarbejde mellem Helsingør og Fredensborg Kommune, som blev etableret i 2006. Konstruktionen er en samarbejdsmodel og er baseret dels på en forretningsorden for samarbejdet og dels en økonomimodel. UU-Øresund er delt mellem Helsingør og Fredensborg kommune 62 % - 38 % i forhold til økonomi og medarbejdere, hvoraf de 38 % er knyttet til Fredensborg kommune.


Der er i alt ansat 27 medarbejdere i UU-Øresund inkl. ledelse og administrative medarbejdere.

 

Hjemtagelse af UU- Øresund

Både i Fredensborg Kommune og i UU-Øresund er der efterspurgt et tættere samarbejde om de udsatte unge, hvor kompetencerne fra fagpersonerne kommer bedre i spil end i dag. En udfordring i dag er, at unge oplever medarbejderne har hver sin ledelse og to ret forskellige referencerammer. Hertil kommer den fysiske afstand mellem medarbejderne. Hvis vi skal leve op til ambitionerne om en sammenhængende ungeindsats, er det nødvendigt at ændre nogle af parametrene. Den model administrationen peger på, vil give fælles ledelse, fysisk nærhed om de mest sårbare målgrupper samt på den lange bane en fælles referenceramme.

 

Data i forbindelse med unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse ligger i dag hos UU-Øresund og kan ikke direkte kobles med de forskellige indsatser hos udsatte unge f.eks. anbringelse, støttekontaktperson og familierådgivning. Det vil sige, at man på myndighedsområderne ikke kan trække aggregeret data om de udsatte unge kommer igennem uddannelsessystemet eller i beskæftigelse, ligesom man i UU-Øresund ikke kan se, hvilke indsatser der i gang fra Familieafdelingen eller Jobcentret.

 

Det er vigtigt at understrege, at det tværkommunale samarbejde med Helsingør i UU-regi skal fortsætte i forbindelse med uddannelsesmesserne, hvor man sammen skaber opmærksomhed om de forskellige tilbud, der er i almenområdet. Samarbejde i forbindelse med Forberedende Grunduddannelse (FGU), og det gode netværk man har til Helsingør skal fortsætte, så erfaringerne og fagligheden bibeholdes i det nye tværfaglige ungeteam.

 

Centerledelsen i Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune er i tæt kontakt og har aftalt en procesplan, der både indebærer tre personalemøder og løbende ledelsesmøder med henblik på at koordinere processen frem mod en beslutning. Det første personalemøde blev afholdt i juni og de to næste er i efteråret. Formålet er en gensidig information om mulige scenarier og processen.

 

Anbefaling: Organisering i et tværfagligt ungeteam

Administrationen har i sin analyse arbejdet med tre forskellige modeller til en ny organisering. (Se modellerne i det vedlagte notat.)

I den ene ende af skalaen er en netværksmodel, hvor alle organisatoriske enheder forbliver uændret. I den anden ende etablering af et egentligt ungehus med alle tværfaglige kompetencer samlet et sted. Og så en model der ligger midt imellem. På den baggrund skal Administrationen foreslå et Tværfagligt Ungeteam (model 2).

 

Tværfagligt Ungeteam

Administrationen anbefaler en organisering, hvor det nuværende ungeteam i Center for Familie og Handicap udvides med UU-medarbejdere i Fredensborg Kommune (model 2 fra notat). Det betyder, at der sker en ophævelse af det kommunale samarbejde med Helsingør Kommune i regi af UU-Øresund. Dette indebærer en hjemtagelse af allerede udlånte medarbejdere fra Fredensborg Kommune til UU-Øresund samt en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra Helsingør Kommune, der er beskæftiget med de opgaver, der hjemtages til Fredensborg Kommune.

 

Ungeteamet vil således være bemandet med brede tværfaglige kompetencer inden for socialområdet, vejledning og tidlig forebyggelse.

Alle medarbejdere og kerneopgaver fra UU følger med ind i teamet. Det vil f.eks. sige, at UU’s opgaver, der i dag løses på skoler, fortsat skal løses ude på skolerne, ligesom alle de unge, der kun har brug for en UU-indsats, får det på samme måde som hidtil.

 

Princippet er altså, at UU-vejlederne skal udøve deres vejledningsvirksomhed, der hvor de unge er men med en organisatorisk forankring under den samme ledelse.

 

En stor del af arbejdet med de mest komplekse unge forventes at kunne løses inden for ungeteamet. Med stor bredde af kompetencer med gode samarbejdsforbindelser til Center for Skoler og Dagtilbud og Center for Job og Uddannelse. En anden gruppe er de unge ledige som primært har brug for en indsats fra Uddannelsesvejledningen og Jobcentret. De skal fortsat primært have deres indsats derfra.

 

Center for Familie og Handicap indgår i dag i et tæt tværfagligt samarbejde med skolerne med henblik på tidlig forebyggende indsatser. Ved at integrere vejlederkompetencerne i den tværfaglige samarbejdsmodel, som allerede fungerer i dag, skabes de bedste forudsætninger for at den unge får gennemført en ungdomsuddannelse.

 

Center for Job og Uddannelse og Center for Familie og Handicap har i dag et velfungerende samarbejde, hvor der i høj grad koordineres og samarbejdes om og med den enkelte unge med henblik på at sikre én helhedsplan og et særligt fokus på job og uddannelse. Dette samarbejde skal styrkes yderligere i fremtiden, således at det bliver mere systematisk og konsekvent og lidt mindre personbåret.

 

Alle unge skal stilles bedst muligt i forhold til at få adgang til faglighed og redskaber fra både Beskæftigelses- og Sociallovgivningen. Dermed får den unge de bedste chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som er et bærende element i forhold til at blive selvforsørgende på den lange bane.

 

I den nye sammenhængende kommunale ungeindsats ønsker vi at oprette et fælles beskæftigelsesforum, som løbende forholder sig til den strategiske og metodiske tilgang til de unge, hvor uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektivet er usikkert. Forummet skal sikre, at alle relevante redskaber fra begge områder tages i brug på de rigtige tidspunkter og i den rigtige sammenhæng. Beskæftigelsesforummet skal følge udviklingen af den sammenhængende kommunale ungeindsats for at kunne justere den metodiske og strategiske tilgang. Forummet kan med fordel se på erfaringerne med Frikommuneforsøget: ”En borger – En plan”.

 

Når den unge bliver 18 år, videreføres uddannelsesplanen ind i jobcentret med tilbud fra den eksisterende støtte og lovgivning. De 18-årige, der får forsørgelsesydelser, skal i forvejen rundt om jobcentret, da det er en betingelse for at få ydelsen, og dermed får jobcentret hurtig adgang til at fortsætte det håndholdte arbejde med den fælles plan.

 

Når Det tværfaglige team suppleres med en samarbejdsmodel med Center for Job og Uddannelse, sikres, at ansvaret for at håndtere henholdsvis Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) og Serviceloven (SEL) entydigt skal forblive i de centre, hvor fagligheden på området er til stede.

 

Styrelsesvedtægten.

Af styrelsesvedtægten fremgår det, at Udvalget for Borgerservice, Arbejdsmarked og Erhverv varetager forvaltning af opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Selvom UU-vejlederne flytter organisatorisk placering ændrer dette ikke ved Styrelsesvedtægten.

 

Udtalelser fra MED-organisationen.

 

Sagen har været drøftet i MED-organisationen. Der er følgende udtalelser herfra.

 

MED-udvalg i Center for Job og Uddannelse.

MED-Udvalget følger administrationens anbefaling, og tager orienteringen til efterretning, og ikke har yderligere kommentarer

 

MED-udvalg i Center for Familie og Handicap

Udvalget udtrykte tilslutning til gennemførelse af model 2, idet denne vil styrke det tværfaglige arbejde bedst muligt og skabe mest sammenhæng for de unge.

 

Områdeudvalg for Skoler og Dagtilbud.

Udvalget støtter op om den nye organisering – med vægt på den fortsatte

fysiske placering af UU-vejledere på skolerne.

 

MED-udvalg UU-Øresund.

Høringssvar fra UU-Øresund er vedhæftet som bilag.

I bemærkninger til den anbefalede model fremhæver UU-Øresund blandt andet:

  • Det er godt at det tværfaglige samarbejde mellem uddannelsesvejledningen og det sociale område styrkes, herunder det forebyggende arbejde i samarbejde med grundskolerne.
  • Medarbejderne i UU-Øresund anser model 3 med et ungehus, som den bedste måde at leve op til ambitionerne om en sammenhængende og styrket ungeindsats i Fredensborg Kommune.
  • Vi finder det meget væsentligt at den fælles lokalisering IKKE bliver på Rådhuset. Den primære opgave for ungeindsatsen er forebyggende og talrige erfaringer tilsiger at vejledningen fungerer bedst i et ungemiljø. Folketingets aftale understreger, at de unge ikke ”skal klientgøres” eller blive en ’sag i kommunen’. Professionel vejledning er i udgangspunktet neutral, for at kunne hjælpe den unge bedst muligt.

 

Økonomi.

Den organisatoriske forandring sker inden for den økonomiske ramme.

 

Bevilling

Sagen har pt. ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål

4. Kvalitetsuddannelse

Byrådets arbejdsgrundlag

1. Det er sejt at være dygtig

3. Du kan mere end du tror

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At ophør af kommunalt samarbejde med Helsingør Kommune i regi af UU-Øresund pr. 1. juli 2019 godkendes.
  2. At den andel af medarbejdere fra UU-Øresund, som har været udlånt eller bliver virksomhedsoverdraget til Fredensborg Kommune sker pr. 1. juli 2019 godkendes.
  3. At organisering af en sammenhængende ungeindsats ved udvidelse af Ungeteam i Center for Familie og Handicap med ovenstående andel af UU-medarbejdere godkendes.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 02-10-2018

Anbefaler den administrative indstilling, idet man gerne ser at der også gives mulighed for vejledningssamtaler andre steder end på rådhuset.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning, idet udvalget bemærker, at vejledningen på skolerne fortsætter som hidtil.

 

Udvalget støtter endvidere anbefalingen i Borgerservice- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget om, at der også gerne gives mulighed for vejledningssamtaler andre steder end på rådhuset og bemærker, at der er et ønske om, at den fremtidige ledelse bliver fag-faglig.

Nr.98 - Evaluering af temamøde om inklusion i folkeskolen

Sagsnr.: 18/24844

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Evaluering af temamøde om inklusion i folkeskolen.

Sagsfremstilling og økonomi

I 2018 er der planlagt to temamøder i Børne – og Skoleudvalgsmøder. Det første temamøde blev afholdt d. 10. september under temaet inklusion i folkeskolen.

 

Temamødet var opbygget med velkomst af næstformanden, en kort generel introduktion til de nationale anbefalinger til kommunernes arbejde med inkluderende læringsfællesskaber, faglige oplæg og afsluttende drøftelse.

 

De nationale anbefalinger er udarbejdet på baggrund af en ekspertgruppe, der i 2015 blev nedsat af Regeringen for at gennemføre et inklusionseftersyn på skoleområdet.

Ekspertgruppens arbejde resulterede bl.a. i en anbefaling om at gå bort fra målsætningen om at inkludere 96 pct. af alle elever, og i stedet have fokus på den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i et fokus på at skabe læringsmiljøer med mulighed for faglig og social udvikling og trivsel for alle elever.

 

De nationale anbefalinger til kommunernes arbejde med inklusion på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger går således på at skabe inkluderende læringsfællesskaber, der skal omfatte alle børn og hele skolens læringsmiljø. Anbefalingerne tager således udgangspunkt i en udvikling væk fra et tidligere mere snævert fokus på elever med særlige behov og inklusion af enkeltindivider i den almene undervisning til indsatser, der skal komme alle til gode.

 

Med udgangspunkt i denne tænkning om udvikling af inkluderende læringsmiljøer blev deltagerne i temamødet præsenteret for en række forskellige faglige perspektiver på skolernes arbejde med inklusion.  Der blev endvidere givet en kort gennemgang af den tværfaglige samarbejdsmodel, som er grundstenen i samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet. Samarbejdsmodellen har eksisteret siden 2014 og justeres løbende senest med etablering af Møllevejens Skole.

 

Der var afsat en time til mødet. I forlængelse af de faglige oplæg var der forberedt en række spørgsmål til efterfølgende politisk drøftelse.

 

Med denne sag lægges op til, at udvalget evaluerer form og indhold samt drøfter perspektiverne for det videre arbejde med inklusion i udvalget.

 

I 2018 er der yderligere planlagt et temamøde om tidlig indsats og opsporing af udsatte børn i dagtilbud. Det afholdes forud for mødet i Børne og Skoleudvalget d. 12. november og er planlagt til at starte kl. 16.30.

 

På baggrund af erfaringerne fra temamødet i september afsættes 1,5 time til oplæg og politisk drøftelse, således at det ordinære møde starter kl. 18.

 

Temamødet planlægges afviklet efter samme model som temamødet om inklusion med en kort generel introduktion, faglige oplæg fra sundhedsplejen og dagtilbudsområdet samt afsluttende drøftelse. De faglige oplæg skal perspektivere arbejdet lokalt med tidlig indsats og opsporing af udsatte børn i dagtilbud i alderen 0 – 2 år.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

styrelsesvedtægten

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag nr. 1

Det er sejt at være dygtig

 

FNs verdensmål

 

4. Kvalitetsuddannelse

10. Mindre ulighed

Kompetence

Børne – og Skoleudvalget

Indstilling

At temamøde om inklusion i folkeskolen evalueres.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Temamødet blev evalueret. Udvalget ønsker, at temaet inklusion skal være et gennemgående tema i byrådsperioden. Emnet for næste temamøde fastholdes.

Nr.99 - Den nationale trivselsmåling 2018

Sagsnr.: 18/780

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

I foråret 2018 gennemførte folkeskoler og kommunale specialskoler i Fredensborg Kommune igen den nationale trivselsmåling. Resultaterne er nu tilgængelige for kommunen. 

 

Der orienteres om undersøgelsens resultater samt den videre proces på skolerne.

Sagsfremstilling og økonomi

Resultatet af den nationale trivselsmåling 2017 placerede Fredensborg Kommune som nr. 2 på en national top 10 liste over kommuner med skoler med størst trivsel. I 2018 opnår Fredensborg Kommune på kommuneniveau den samme gennemsnitsscore for trivslen overordnet set som i 2017. Det forventes derfor, at kommunen igen i år opnår et flot resultat på landsplan.

 

Da der endnu ikke foreligger resultater på landsplan, vil der i fremstillingen ikke blive sammenlignet med landsgennemsnittet. Til gengæld kan der sammenlignes med tidligere resultater fra skoleårene 2015/2016 og 2016/2017.

 

Resultatgennemgang

Den kommunale svarprocent er i 2018 på 84 pct. Dette er lavere end i 2016 og 2017, hvor den kommunale svarprocent var på hhv. 94 pct. og 93 pct. Den lavere svarprocent kan muligvis tilskrives den meget diskussion af datasikkerhed og anonymitet i forbindelse med trivselsundersøgelsen og den nye mulighed for at forældre kan vælge at barnet besvarer undersøgelsen på papir eller helt undlader at deltage i undersøgelsen. En svarprocent på 84 pct. giver dog fortsat et rigtig godt grundlag for opfølgningsarbejdet på skolerne.

 

I den nationale trivselsmåling opdeles trivsel i temaerne ’Social trivsel’, ’Faglig trivsel’, ’Støtte og inspiration’ samt ’Ro og orden’.

 

  • Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
  • Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egen koncentrationsevne og problemløsningsevne.
  • Støtte og inspiration omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
  • Ro og orden omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen.

 

Trivselsresultater for 0. - 3. klasse

I 0.-3. kl. har trivslen overordnet set den samme gennemsnitsscore på 4,1 (på en skala fra 1 til 5) som de to sidste år.

 

 

2016

2017

2018

Trivsel

4,1

4,1

4,1

Social trivsel

4,2

4,3

4,2

Faglig trivsel

3,9

3,8

3,8

Støtte og inspiration

3,9

4,0

3,9

Ro og orden

3,9

3,9

3,9

Tabel 1 trivselsresultater for 0. – 3. klasse

Der er mindre udsving i temaerne social trivsel (fra 4,3 i 2017 til 4,2 i 2018) samt støtte og inspiration (fra 4,0 i 2017 til 3,9 i 2018). Da den overordnede trivselsscore ligger på niveau med de to foregående år, er der tale om mindre udsving.

 

 

Trivselsresultater for 4.-10. klasse

I 4.-10. kl. har trivslen overordnet set den samme gennemsnitsscore på 3,9 (på en skala fra 1 til 5) ligesom de to sidste år.

 

 

2016

2017

2018

Trivsel

3,9

3,9

3,9

Social trivsel

4,2

4,2

4,2

Faglig trivsel

3,9

3,9

3,9

Støtte og inspiration

3,4

3,5

3,4

Ro og orden

3,9

4,0

3,9

Tabel 2 trivselsresultater for 4. – 10. klasse

 

Der er mindre udsving i temaerne støtte og inspiration (fra 3,5 i 2017 til 3,4 i 2018) samt ro og orden (fra 4,0 i 2017 til 3,9 i 2018). Da den overordnede trivselsscore ligger på niveau med de to foregående år, er der tale om mindre udsving.

 

 

Den videre proces

Hver skole udarbejder handleplaner, der beskriver hvilke indsatser og hvordan den enkelte skole vil arbejde i det kommende år på baggrund af resultaterne. Handleplanerne gøres tilgængelige på skolernes hjemmesider.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

 

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Jf. verdensmål nr. 3: Sundhed og Trivsel

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Kommunikation

Der udsendes pressemeddelelse, når resultatet af den nationale trivselsmåling på landsplan foreligger.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.100 - Status på projekt Sproggaven

Sagsnr.: 18/506

 
Ergin Øzer (A)

Beslutningstema

Udvalget orienteres om status på det fireårige projekt Sproggaven efter det andet år med projektimplementering.

Sagsfremstilling og økonomi

Sproggaven er et større strategisk udviklingsprojekt på dagtilbudsområdet i Fredensborg Kommune. Det gennemføres i et samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne og Nationalt Videncenter for Læsning. Udgangspunktet er en bogkanon, med tilhørende vejledning til personale og forældre om metoder til tidlig indsats og opmærksomhed på sprog og matematisk forståelse for børnene, bl. a. gennem arbejde med fokusord.  

 

Projektet har haft en udviklingsfase fra primo 2016 til medio 2016. Herefter er det overgået til implementeringsfasen, som løber fra medio 2016 til ultimo 2019 for herefter at gå i drift med anvendelsen af Sproggaven og den viden, der kommer ud af projektet.

 

Projektet har til formål at sikre, at alle børn i 0-5 års alderen gennem tidlige læreprocesser i dagtilbuddet fremmer talesprog, matematisk og pragmatisk forståelse.

 

Børnene møder hermed skolen med forudsætninger og gode kompetencer til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder (i fagsprog kaldet litteracy). Børnene gives hermed de bedste fremtidsmuligheder for at klare sig socialt, maksimere udbyttet af læring og fremtidens uddannelse.

 

Med udgangspunkt i udviklingen af og arbejdet med et nyt koncept for udvidet dialogisk læsning skal det pædagogiske personales kompetencer styrkes ift.

  • at arbejde med 0-5 årige børns sprog- og litteracy-færdigheder (jf. forklaring ovenfor) 
  • at inddrage forældre i arbejdet

 

Dialogisk læsning handler om at have en dialog med de børn, der læses højt for, sideløbende med at der læses højt. Udvidet dialogisk læsning er dialogisk læsning, der er udvidet med lege og aktiviteter. Målet med udvidet dialogisk læsning er at styrke børns kompetencer til at forstå og bruge skriftlige tegn samt blive opmærksom på, hvordan ord lyder.

 

Børnenes udvikling af sprogfærdigheder og literacy-kompetencer

Det fremgår af projektevaluering 2017, at pædagoger og ledere kan se forskellige tegn på en udvikling hos børnene.

 

Tegnene er bl.a. processuelle. Eksempelvis viser samtaler med børn og interview med pædagoger, at børnene er utrolig glade for at arbejde med udvidet dialogisk læsning, og er stolte over at fortælle om det til deres forældre. Børnene giver udtryk for, at de glæder sig til de aktiviteter, der er forbundet med udvidet dialogisk læsning. Pædagogerne fremhæver det særlige potentiale, der ligger i at arbejde med børnenes sprog i en lille gruppe. Dels gavner det børnene at få denne opmærksomhed og det nærvær, der er forbundet med aktiviteten, dels får pædagogerne en særlig mulighed for at bruge deres nye faglighed.

 

Andre tegn på virkninger af arbejdet med Sproggaven er, at børnene bruger fokusordene opmærksomt i hverdagen, både i institutionen og i hjemmet, og altså udvider deres ordforråd. Børnene har fået en større interesse for og kender bøgerne, og børnene lægger mærke til ting og ord, som de har hørt om i forbindelse med bøgerne fx på udedage og ture.

 

Endelig fremhæver pædagogerne, at de justeringer i forhold til bevidst og øget brug af sprog fra strukturerede forløb, som de selv har foretaget sig og har bragt ind i hverdagsrutinerne, hurtigt har vist sig effektive og har skabt bedre rammer for, at børnene udvikler deres sprog. Det viser sig ved øget samtale mellem børnene ved frokost, i garderobesituationer og i legen.

 

Forældresamarbejde

Som led i projektarbejdet er der i et samarbejde imellem dagtilbuds- og skoleområdet, Fredensborg Bibliotekerne samt kommunens sundhedspleje og PPR udviklet et fælles informationsmateriale til forældre under titlen Hjælp dit barn godt i gang med sprog.

 

Materialet har fokus på betydningen af en tidlig sprogindsats, herunder ikke mindst forældrenes egen store betydning for børnenes udvikling af sprogfærdigheder og literacy-kompetencer.

 

Materialet har form af en forklarende tegneproces kaldet speed drawing, der er oversat til hhv. engelsk, polsk, tyrkisk og arabisk. Formen er valgt udfra et ønske om at gøre budskabet bedst muligt tilgængeligt for flest mulige forældre. I supplement til filmen er der produceret en plakat og en folder, der skal skabe opmærksomhed omkring filmen og dens budskab.

 

Filmens budskab skal sammen med plakaten og folderen udbredes til forældre, fagpersoner og andre interessenter i efteråret 2018. Udbredelsen vil ske via kommunens 0-5 års dagtilbud, Fredensborg Bibliotekerne samt sundhedsplejen og PPR, samt det korps af frivillige sprogambassadører, der på forsøgsbasis er etableret i Nivå bysamfund.

 

Det pædagogiske personales kompetencer

Som led i projekt Sproggaven gennemføres der hvert år i projektperioden et aktionslæringsforløb i de deltagende dagtilbud. I 2016 er der i aktionslæringsforløbet blevet arbejdet intenst med metoden udvidet dialogisk læsning og de projektmaterialer, der er udviklet til at understøtte arbejdet.

 

I 2017 er der i aktionslæringsforløbet blevet arbejdet målrettet med at bringe viden og erfaringer fra arbejdet med projekt Sproggaven i spil i hverdagens rutiner.

 

Hverdagens rutiner, fx modtagelse om morgenen, indtagelse af måltider og påklædning i garderoben optager en stor del af barnets tid i dagtilbud. Ved også at tænke projektarbejdet ind i hverdagens rutiner øges tiden til målrettet at understøtte barnets udvikling af sprog og literacy.

 

Derudover kan der skabes større sammenhæng imellem planlagte pædagogiske aktiviteter og hverdagens rutiner som forskellige læringsmiljøer for arbejdet med sprog og literacy. Endelig kan der skabes større sammenhæng imellem barnets udvikling af sprog og literacy i hhv. dagtilbud og hjem, da hverdagens rutiner også er forældrenes banehalvdel.

 

Det videre projektarbejde

I 2. halvår 2018 igangsættes arbejdet med at udmønte den nye styrkede pædagogiske læreplan. Udmøntningen organiseres som et projekt, som skal koordineres med det allerede igangværende arbejde med projekt Sproggaven såvel på hele dagtilbudsområdet, som lokalt i hvert område.

 

Koordinationen mellem de to projekter vil indebære, at der i efteråret 2018 bl.a. arbejdes ud fra et fælles fokusområde om legen som et sprog- og literacy-udviklende læringsmiljø.

 

Legen er et centralt element i den nye styrkede pædagogiske læreplan. Desuden er legen ét af tre overordnede læringsmiljøer, som hverdagen i dagtilbud kan inddeles i. De to andre er hhv. planlagte pædagogiske aktiviteter og hverdagens rutiner, som allerede har været i fokus i projekt Sproggavens aktionslæringsforløb.

 

Det overordnede tema for det tredje og sidste aktionslæringsforløb i regi af projekt Sproggaven i efteråret 2018 bliver således arbejdet med sprog og literacy i legen.

 

Alle faglige ledere skal på lederuddannelse ifm styrkede pædagogiske læreplaner og efterårets aktionslæringsforløb bliver case for ledernes uddannelsesforløb, hvilket giver en unik mulighed for at uddannelsesforløbet bliver forankret i hverdagen.

 

Administrationens bemærkning:

Jævnfør anden sag på denne dagsorden planlægges en række faglige oplæg på det kommende temamøde i BSU om tidlig indsats og opsporing af udsatte børn i dagtilbud 0 – 2 år. Et af oplæggene vil indeholde en præsentation af en lille videofilm, som er udarbejdet i forbindelse med projekt Sproggaven.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

dagtilbudsloven

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FNs verdensmål nr. 4: kvalitetsuddannelse

 

Byrådets arbejdsgrundlag 2018 – 2021 – pejlemærke nr. 1 ”Det er sejt at være dygtig – alle børn har mulighed for læring og trivsel”.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Elektroniske bilag

For mere information vedrørende projekt Sproggaven henvises til nedenstående link:

Sproggaven

 

For mere information om Hjælp dit barn godt i gang med sprog henvises til nedenstående link:

Sprog

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.101 - Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 17/28904

 
Ergin Øzer (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Der blev givet en orientering om deltagelse i konference om fremtidens skolebyggeri d. 3.10 og at Ullerødskolen er udpeget af Undervisningsministeriet som en af 46 skoler i landet til at deltage i forsøg med faget teknologiforståelse. 140 skoler havde ansøgt herunder fem af kommunens skoler. Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.102 - Meddelelser fra administrationen

Sagsnr.: 17/28904

 
Ergin Øzer (A)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Administrationen orienterede om KL’s børnetopmøde d. 31.1 og 1.2 2019, indslag i P4 morgen d. 3.10 om kommunens læsetilbud Sprogpilot i forbindelse med den internationale ordblindeuge og om samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om Røgfri Skole. Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.103 - Sager på vej

Sagsnr.: 18/949

 
Ergin Øzer (A)

Sagsfremstilling og økonomi

 

November:

Studietur for Børne- og Skoleudvalget

Økonomisk opfølgning 3. kvartal – Specialundervisning

Orientering af vurdering af tildeling af befordringsgodtgørelse

Opfølgning på omlægning af modtagetilbud til nye tosprogede elever

Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om Skolen i Virkeligheden

Ændring af styrelsesvedtægter i forlængelse af overgang til SFO og SFO II

 

December:

IT i folkeskolen

Evaluering af 10. klasse

 

2019:

Uanmeldte tilsyn i ungdomsklubber

Kapacitets- og behovsanalyse på dagtilbudsområdet

Udmøntning af ny dagtilbudslov: Bedre vilkår for private leverandører

 

 

Temamøde 2018:

Tidlig indsats og opsporing af udsatte børn i dagtilbud.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne – og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Udvalget ønsker en uddybende orientering om projektorganisationen under Fremtidens Skole på næste møde. Orienteringen blev taget til efterretning.