12-11-2018 kl. 17:15
Kontrabassen

Medlemmer

Per Frost Henriksen (A)

Ergin Øzer (A)

Charlotte Sander (A)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Simonsen (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.104 - Træffetid

Sagsnr.: 18/949

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Ingen mødt.

Nr.105 - Godkendelse af dagsorden

Sagsnr.: 18/949

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Godkendt.

Nr.106 - Bøgegårdens fritidstilbud i den nye struktur

Sagsnr.: 18/26327

 

Beslutningstema

Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforlig 2019-2022 at omdanne fritidshjem og –klubber til SFO/SFO II pr. 1. januar 2019.

 

Der skal tages stilling til, hvordan den selvejende institution Bøgegården fremadrettet skal indgå i den nye struktur.

Sagsfremstilling og økonomi

I forligsteksten til budgetforlig 2019-2022 står: ”Kommunen vil i 2018 optage drøftelser med den selvejende institution Bøgegården med henblik på at nå en aftale om institutionens fritidstilbud i den nye struktur.”

 

For den samlede omlægning af institutionerne i kommunen til SFO gælder endvidere ”Budgetforligspartierne understreger, at omlægningen til SFO og SFOII vil ske med samme pædagogiske kvalitet i tilbuddene og med den nuværende personalesammensætning og daglige ledelse”

 

Administrationen indledte i begyndelsen af oktober 2018 drøftelser med Bøgegården om forskellige mulige modeller. Forberedelsen af denne sag er således sket i tæt samarbejde med Bøgegården. Sagsfremstillingen er alene administrationens.

 

Bøgegården har under drøftelserne klart tilkendegivet et ønske om at forblive en samlet enhed i sin nuværende konstruktion og på de nuværende vilkår, alternativt godkendes som privat institution.

 

For administrationen har det med afsæt i den besluttede økonomiske besparelse i budgetforliget ved omlægningen til SFO og et ønske om ligestilling af borgerne været en forudsætning at de opstillede løsningsmodeller medfører et ensartet kommunalt tilskud og en ensartet forældretakst (for aldersgruppen).

 

Bøgegården har arbejdet konstruktivt med i forsøget på at opfylde disse forudsætninger og er opmærksomme på udfordringen med en model, hvor forældrebetalingen hos dem vil være anderledes end SFO-takst.

 

Administrationen har med afsæt heri drøftet fire modeller med Bøgegården. Imidlertid er det alene modellen, hvor Bøgegårdens fritidshjem og –klub omdannes til hhv. SFOI og SFOII, der sikrer at såvel forældretakst som kommunalt tilskud forbliver ensartet. Og en omdannelse til SFOI og SFOII kan alene ske gennem en kommunalisering.

 

En model, hvor Bøgegården forsætter som selvejende institution vil indebære lavere forældrebetaling og evt. højere kommunalt tilskud for både fritidshjem og –klub end i de kommunale SFO’er. I en model, hvor Bøgegården etableres som et privat tilbud vil kunne aftales samme kommunale tilskud og forældretakst for fritidshjemdelen som i den kommunale SFOI, men for fritidsklubdelen vil forældretaksten blive lavere end i kommunens SFOII.

 

De fire modeller, der er fremkommet og drøftet i dialogen med Bøgegården og konklusionerne ovenfor er uddybet herunder. De fire modeller er:

 

1)     Bøgegården vedbliver med at være selvejende fritidshjem og –klub

2)     Bøgegården bliver en privat institution (vuggestue, børnehave, fritidshjem, fritidsklub)

3)     Bøgegårdens fritidshjem og –klub bliver kommunale.

4)     at Bøgegården indgår kontrakt med Kokkedal skole, hvor SFO-opgaven udliciteres helt eller delvis til Bøgegården.

 

 

 

Model 1

Bøgegården vedbliver med at være selvejende institution

I denne model fastholdes Bøgegården i sin nuværende organisation. Driftsoverenskomsten kan udvides med forpligtende aftaler vedr. samarbejdet mellem skole og fritidshjem/fritidsklub (Skanderborg-modellen), hvor det aftalemæssigt sikres at Bøgegårdens tilbud lever op til samme kvalitets- og samarbejdskrav som der stilles til de kommunale institutioner.

 

-         Forældrebetalingen kan jf. Dagtilbudsloven ikke overstige hhv 30pct. og 20pct., dvs. at der for forældre i Kokkedal vil være differentierede forældretakster.

-         Det kommunale tilskud kan sættes ned til samme niveau som for hhv. SFOI og SFOII, men det vil indebære et yderligere fald i forældrebetalingen.

-         Modellen giver øget valgfrihed for borgerne både for så vidt angår kvalitet som takst.

 

Administrationens bemærkninger:

-         Bøgegården er i dag et populært tilbud for en stor del af fritidsbrugerne i Kokkedal, ikke mindst på klubdelen.

-         Modellen vil give øgede valgmuligheder gennem en større diversitet og mangfoldighed i tilbuddene til borgerne.

-         Modellen forudsætter, at et gensidigt forpligtende samarbejde etableres mellem bestyrelse og ledelse af Bøgegården, Kokkedal skole og administrationen om rammer, indhold og vilkår for fritidstilbuddene i Bøgegården og for det fremadrettede samarbejde

-         Bøgegården vil i denne model forblive under dagtilbudsloven.

-         Skolen og Bøgegården vil skulle fortsætte det koordineringsarbejde der fungerer i dag - både i forhold til de pædagogiske opgaver og til at skabe fleksibilitet i anvendelsen af medarbejderressourcer gennem forhandling.

-         Skanderborg Kommune har kontrakt med to selvejende fritidshjem/klubber, som pga. lovgivningen dermed har anderledes takster end kommunens SFO’er.

 

Model 2

Bøgegårdens bestyrelse ansøger om etablering som privat institution

Bøgegårdens bestyrelse har mulighed for at ansøge Fredensborg Kommunes Byråd om etablering af privat fritidshjem og –klub under Dagtilbudsloven. I følge Dagtilbudslovens er der, efter imødekommet ansøgning, ret til etablering og drift af privat vuggestue og børnehave. Etablering og drift af privat fritidshjem og fritidsklub er en mulighed, som Byrådet kan træffe beslutning om og baserer sig på en aftale. En række fordele og ulemper er som ovenfor i model 1. Endvidere gælder:

 

-         Som privat leverandør, skal man sikre, at tilbuddet lever op til det til enhver tid gældende lovgrundlag for private institutioner, kommunale politikker og målsætninger samt bekendtgørelser og vejledninger for dagtilbud fra Danmarks Evalueringsinstitut samt Børne- og socialministeriet. Krav som Bøgegården allerede i dag lever op til.

-         Privatinstitutioner skal i modsætning til kommunale og selvejende institutioner bl.a. selv
- optage børn i institutionen
- offentliggøre, opkræve og inddrive forældrenes egenbetaling
- tegne de nødvendige forsikringer
- forestå bygningens vedligehold
- indgå IT aftaler med private leverandør

 

Administrationens bemærkninger:

-         For både privat fritidshjem (0.-3. klasse) og privat fritidsklub kan byrådet fastsætte det kommunale tilskud, som dermed kan tilpasses tilskudstørrelse svarende til SFOI/SFOII.

-         Med hensyn til forældrenes egenbetaling, så fastsætter den private institution dem selv.

-         Forældrenes egenbetaling kan hensigtsmæssigt fastsættes af det private fritidshjem på niveau med forældreegenbetalingen for SFO1, så der bliver ens takst.

-         For så vidt angår forældrenes egenbetaling i private fritidsklubber kan denne, jf. dagtilbudsloven højst udgøre 20 pct. af de budgetterede bruttoudgifter. Private fritidsklubber må (hvis de kan) herudover vælge at finansiere en del af deres driftsudgifter via private midler. Bøgegården har ikke i dag andre driftsindkomster i nævneværdigt niveau.

-         For en privat fritidsklub vil der således, hvis det kommunale tilskud fastsættes på samme niveau som for kommunernes SFOII være en væsentlig lavere forældrebetaling – og en tilsvarende lavere økonomi og dermed lavere kvalitet i tilbuddet forudsat at der er samme effektivitet. Såfremt målet er, at forældrebetalingen skal være den samme, så vil det kommunale tilskud skulle være væsentlig højere end i de kommunale tilbud og/eller Bøgegården skal kunne hente væsentlige indtægter fra anden side end forældrebetalingen, ud over det kommunale tilskud.

-         Bøgegården oplyser, at de vil kunne drive et fritidsklubtilbud af høj kvalitet, selv om det kommunale tilskud bliver nedsat til niveauet for SFOII.             

-         Fredensborg Kommune er udelukkende forpligtet til at yde tilskud svarende til det reelle børnetal, der optages i institutionen jf. princippet ’pengene følger barnet’

-         En privatisering af Bøgegården, som samlet enhed med 0-5 år, fritidshjem og fritidsklub vil betyde at der skal indgås 3 aftaler, da der gælder forskellige paragraffer for de 3 institutionstyper i lovgivningen

 

Model 3

Kommunalisering af Bøgegårdens fritidshjem og fritidsklub.

I model 3 omdannes Bøgegårdens tilbud til SFOI og SFOII under folkeskoleloven. Det indebærer at der skal være en skoleleder som institutionernes øverste leder og dermed en kommunalisering. Ledelse og bestyrelse på Bøgegården har klar tilkendegivet at de ikke er indstillet på at overgå til kommunal drift.

 

-         En kommunalisering forudsætter en gensidig aftale.

-         Det kommunale handlerum er at opsige driftsoverenskomsten, hvilket skal ske med 9 måneders varsel. Det vil uden driftsoverenskomst og uden tilladelse til at drive privat institution ikke være muligt for Bøgegården at videreføre fritidstilbuddene.

-          En kommunalisering af kun fritidshjem og –klub, vil medføre at Bøgegården, som selvejende institution fortsat vil kunne bestå af vuggestue, børnehave

-          Omdannes kun selvejende fritidshjem og –klub til kommunal SFO, vil SFO lederen referere og høre til  Kokkedal skole og dennes ledelse og bestyrelse.  SFO vil rent praktisk kunne ligge i Bøgegårdens lokaler forudsat at der kan indgås en aftale herom.

-          Ved en kommunalisering skabes en ensrettet SFO organisation i Fredensborg Kommune.

-          En kommunalisering giver Fredensborg Kommune mulighed for at arbejde med en samlet pædagogisk udvikling af fritidstilbuddene i forlængelse af fx faglige initiativer på skole eller dagtilbudsområdet for at sikre en rød tråd i arbejdet.

-         Der sikres et lettere og smidigere samarbejde mellem kommuneskole og SFO, med en entydig ledelsesopbygning.

-         Der skabes et tættere samarbejde omkring børn/unge med særlige udfordringer, men også i forhold til børn/unge generelt. Det bemærkes at der allerede i dag er et godt samarbejde mellem Bøgegården og Kokkedal Skole.

-         Pædagoger i SFO kan få timer i skolen, hvilket kan være med til at sikre social trivsel, inklusion og differentieret undervisning

 

Administrationens bemærkninger:

-         I den nuværende organisering har Bøgegården, som selvejende institution selvstændig ledelse, egne ansatte (ingen kombinationsstillinger med dagtilbud eller skole), egen bestyrelse og bygninger. Det betyder at en omorganisering - hvis der kan indgås en aftale og et samarbejde herom med Bøgegården - vil være en relativ nem øvelse.

-         En kommunalisering forudsætter at der kan opnås et samarbejde herom med Bøgegården, herunder omkring personale, lokaler, faciliteter mv.

-         Pædagogisk giver dette scenarie de bedste betingelser for samarbejdet om det enkelte barn, da alle medarbejdere er ansat i den samme organisation, og der derfor kan anlægges en fælles pædagogisk betragtning for barnets hele dag. Det er vurderingen, at dette især kommer de udsatte børn til gavn. Et argument om at der skal være en klar adskillelse mellem skole og fritidstilbud vil trække i den anden retning.

-         Bøgegårdens fritidstilbud har i dag børn fra både Kokkedal Skole og andre skoler og en del af ovenstående fordele vil således alene gælde en andel af børnene (69 pct.)

-         Herover står, at Bøgegården i dag driver et velfungerende og populært alternativ til de kommunale fritidshjem og –klubber og samarbejdet mellem Kokkedal Skole og Bøgegården fungerer overordnet godt

 

Model 4

Udlicitering
Kontrakt med skolen, hvor opgaven vedr. SFO udliciteres helt eller delvist fx kun fritidsklub

Dette scenarie er der ikke grundlag for i lovgivningen, fordi SFO er under folkeskoleloven og dermed under skolens ledelse - uagtet at opgaven løses på en anden matrikel end skolens. Skolens leder har det overordnede ansvar for SFO’en, det gælder både det pædagogiske og det administrative ansvar. Skolen kan godt oprette en funktion som daglig leder for SFO'en, men den daglige leder kan ikke få selvstændig kompetence, men refererer till skolens leder.

 

 

 

Administrationens afsluttende bemærkninger:

 

Administrationen har arbejdet med den forudsætning, at der ikke kan være differentierede kommunale tilskud eller forskellige forældretakster. Den eneste model, der reelt opfylder dette er en kommunalisering af Bøgegården og dermed en ensrettet struktur i kommunen.

 

Såfremt der kan leves med en model, hvor forældrebetalingen er lavere og driftstilskuddet fra kommunen højere end til SFO, så er en fortsættelse af Bøgegården som selvejende institution eller overgang til privat institution også en mulighed. Ved en privatisering vil kommunalt tilskud og forældretakst kunne ensrettes for så vidt angår fritidshjem og SFOI:

 

  1. Selvejende: Samme økonomi og kvalitet som i de kommunale SFO’er, men højere kommunalt tilskud og lavere forældrebetaling end i de kommunale tilbud.
  2. Privatisering: Samme som ved kommunalisering for SFOI. Der vil være mulighed for at give samme kommunale tilskud til Bøgegårdens fritidsklub som til de kommunale SFOII, men forældrebetalingen vil være lavere end i SFOII – og dermed forventeligt også den samlede økonomi og kvalitet i tilbuddet.
  3. Kommunalisering: Da der etableres kommunal SFOI og SFOII er takster, kommunalt tilskud og kvalitet det samme som i de øvrige bysamfund.

 

 

 

Såfremt der opnås en aftale med Bøgegården om model vil en tidsplan kunne aftales. Såfremt der ikke opnås en gensidig aftale gælder driftsoverenskomstens opsigelsesvarsel på 9 måneder. Endvidere vil der skulle tages stilling til, hvordan det kommunale tilbud vil kunne oprettes. De nuværende kommunale tilbud i Kokkedal vil ikke kunne rumme alle de nuværende børn.

 

Brugere af tilbuddene i dag

Faktuelt kan det afslutningsvist nævnes, at Bøgegården i dag har driftsoverenskomst med Fredensborg kommune og forsyningspligt. Bøgegårdens fritidshjem er normeret til 80 børn. Der er pt. indmeldt 81 børn: 69 pct. går på Kokkedal skole og 31 pct. går på private skoler. Bøgegårdens fritidsklub er normeret til 175 børn.

 

Der er pt. indmeldt 166 børn: 65 pct. går på Kokkedal skole og 35 pct. går på private skoler.

Til sammenligning er der i Kokkedal fritidshjem 220 børn og 50 børn i Kokkedal fritidsklub.

 

Fritidshjem, som omdannes til SFO, modtager børn fra 0.-3. klasse. Fritidsklub, som omdannes til SFO II, modtager børn fra 4.-6. klasse.

 

 

Bevilling

I budgetforliget er forudsat en besparelse på 2,4 mio. kr. årligt ved en nedsættelse af de kommunale tilskud (modsvaret af en højere forældrebetaling). Såfremt det kommunale tilskud fastholdes på et højere niveau for nogle børn vil den forudsatte besparelse blive mindre.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven. Folkeskoleloven.

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud efter dagtilbudsloven §20:

https://www.fredensborg.dk/Files/Files/Bilag/Børne-%20og%20Skoleudvalget%20(SysId=86)/2016/maj/31.05.2016/Open/4886191E1.PDF

Indstilling

-         at der træffes principiel beslutning om valg af model for Bøgegården.

-         at der med afsæt heri optages nye drøftelser med Bøgegården og tidsplan og implementering.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Model 2 anbefales overfor Byrådet.

Nr.107 - Politisk følgegruppe, herunder SFO-råd

Sagsnr.: 18/26327

 

Beslutningstema

I budgetforliget for 2019-2022 blev det besluttet at omlægge kommunens fritidshjem og fritidsklubber til SFO og SFO II under skolernes ledelse. Som en del af denne beslutning blev det besluttet at etablere en politisk følgegruppe.

 

Der skal tages beslutning om sammensætning af og kommissorium for den politiske følgegruppe.

Sagsfremstilling og økonomi

I budgetforliget fremgår det, at ”budgetforligspartierne understreger, at omlægningen til SFO og SFO II vil ske med samme pædagogiske kvalitet i tilbuddene og med den nuværende personalesammensætning og daglige ledelse. Disse forudsætninger vil være fastholdt i resten af byrådsperioden”.

 

Der står videre, at der ”for at understøtte omlægningen til SFO og forudsætningerne herfor, etableres en politisk følgegruppe med repræsentanter fra forældrebestyrelser og byrådet, hvor mulighederne for at etablere SFO-råd i de enkelte tilbud afklares”.

 

Sammensætning af politisk følgegruppe

Det foreslås, at den politiske forankring bliver hele Børne og Skoleudvalget, men at følgegruppemøderne sammensættes således:

 

  • To udvalgsmedlemmer fra Børne- og Skoleudvalget, udpeges på BSU-møde d. 12/11
  • Fire forældrerepræsentanter fra områdebestyrelserne (en fra hvert område). Repræsentanten vælges i områdebestyrelsen
  • En forældrerepræsentant fra hver af skolebestyrelserne i de seks folkeskoler. Repræsentanten vælges af bestyrelsen.
  • En daglig leder fra en kommende SFO/SFO II, udpeges af administrationen
  • En skoleinspektør, udpeges af administrationen
  • Den ansvarlige chef for området.

 

Følgegruppen faciliteres af administrationen.

 

Følgegruppens kommissorium

Følgegruppe skal understøtte omlægningen til SFO, forudsætningerne herfor og desuden afklare mulighederne for at etablere SFO-råd i de enkelte tilbud. Følgegruppen er således tiltænkt en relativt kort funktionsperiode, indtil de nye SFO-råd er på plads.

 

I folkeskoleloven slås det fast, at det er skolens leder, der har det overordnede ansvar for SFO, både det pædagogiske og det administrative ansvar.

 

Det er skolebestyrelsen, der varetager tilsynet med SFO, og forældre til børn i SFO kan derfor gøre deres indflydelse gældende via skolebestyrelsen. Loven åbner dog mulighed for, at der kan oprettes forældreråd for SFO, men et sådant organ har ikke nogen formel kompetence.

 

Følgegruppens opgave er, at:

 

  • indstille en model for oprettelse af SFO-råd, herunder procedure for valg og kommissorium for rådets arbejde.
  • drøfte kvalitet i SFO og mulige kriterier for opfølgning på kvaliteten.
  • drøfte og udarbejde oplæg til skolebestyrelserne omkring principper for SFO.

 

Følgegruppens drøftelser sker på baggrund af et fagligt forarbejde fra administrationen.

 

Der foreslås følgende mødedatoer:

Tirsdag den 11/12 kl. 17-19.30

Onsdag den 23/1 kl. 17-19.30 (alternativt tirsdag den 22/1)

 

Der kan indkaldes til yderligere ét møde, hvis der vurderes at være behov herfor.

 

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægten beskriver skolebestyrelsernes sammensætning, møder, beføjelser samt valg til skolebestyrelser, mens bilaget til skolestyrelsesvedtægten beskriver antal skoler, skoledistrikter mv.

 

Da der ikke er hjemmel i loven til nyvalg eller suppleringsvalg til skolebestyrelserne pga. oprettelse af SFO, foreslås det, at udskyde revision af skolestyrelsesvedtægten og bilaget til skolestyrelsesvedtægten, til der er taget beslutning om eventuel oprettelse af SFO-råd.

 

Når beslutningen om evt. oprettelse af SFO-råd er taget, vil der blive forelagt en sag til politisk godkendelse om ændring af skolestyrelsesvedtægten og bilag til skolestyrelsesvedtægten. En sådan ændring skal i høring i skolebestyrelserne forud for endelig godkendelse.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Alle børn fra 0 til 17 år skal udvikle deres potentiale bedst muligt. Det handler om høj kvalitet i det pædagogiske og faglige læringsmiljø og om dannelse, som gør vores børn og unge parate til det gode voksenliv.

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

Indstilling

 

 

1)     At sammensætningen af følgegruppen godkendes.

2)     At kommissorium for følgegruppens arbejde godkendes.

3)     At de foreslåede mødedatoer godkendes.

4)     At der udpeges to medlemmer fra Børne- og Skoleudvalget til deltagelse i  følgegruppens møder.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Administrationens indstilling punkt 1 til 4 anbefales med følgende ændring til punkt 4: At der udpeges fem medlemmer fra Børne – og Skoleudvalget i stedet for to medlemmer. De fem medlemmer er: Ergin Øzer (A), Bettina Bové (B), Thomas von Jessen (C), Hanne Berg (F) og Lars Egedal (V).

Nr.108 - Opdatering af styrelsesvedtægten for områdeinstitutioner

Sagsnr.: 18/19979

 

Beslutningstema

Revidering af områdestyrelsesvedtægten har været udsendt i høring i områdeinstitutionerne som konsekvens af ny dagtilbudslov behandlet i Børne – og Skoleudvalget d. 20. august 2018 (sag nr. 73).

 

Som konsekvens af ændret organisering i områdeinstitutionerne jf. budgetforlig 2019-2022 om etablering af SFO / SFO II er der behov for en yderligere revidering af styrelsesvedtægten. Det skal besluttes, at det ajourførte forslag til styrelsesvedtægt skal sendes i høring i områdeinstitutionernes bestyrelser inden endelig godkendelse.

 

De kommende bestyrelser for 0-5 års institutioner får en ændret opgave fra 1. januar 2019, som der er behov for, at være i dialog om. Det skal besluttes, hvordan dialogen skal foregå.

Sagsfremstilling og økonomi

De foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten er både konsekvensrettelser i forhold til ændringerne på baggrund af ny dagtilbudslov samt ændringer i organiseringen, som følge af budgetforlig 2019-2022, hvor fritidshjem og – klubber omdannes til SFO/SFO II pr. 1. januar 2019.

 

Høringsrunde efter BSU 20.8 2018

Efter første høringsfrists udløb er der modtaget svar fra én områdebestyrelse, der udtrykker bekymring for: ”… at i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at få valgt en forældrerepræsentant/suppleant i hver institution og der i disse tilfælde ikke er mulighed for i stedet at vælge en ekstra forældrerepræsentant/suppleant fra en anden institution, hvor flere forældre ønsker at stille op, kan vi komme til at udelukke forældre med engagement fra muligheden for at deltage i bestyrelsesarbejdet samt at det samlede antal forældrerepræsentanter derved bliver lavere end tiltænkt i styrelsesvedtægten.”

 

Administrationen har indarbejdet ny tekst i §3, stk. 1 og 2 for at imødekomme denne problemstilling.

 

Nyt forslag til styrelsesvedtægt til godkendelse

Valget til områdebestyrelsen foregår jf styrelsesvedtægten i 4. kvartal. Da organisationsændringen til SFO og SFOII sker pr. 1. januar 2019 er valghandlingen i til områdebestyrelsen i 2018 rykket til 1. kvartal 2019.

 

Administrationen foreslår med udgangspunkt i beslutningen om etablering af SFO /SFO II pr. 1. januar 2019 følgende ændringer jf. nedenfor til styrelsesvedtægten. Ændringerne er redaktionelle i forhold til udkastet, der har været i høring og kan ses til sammenligning i bilag 1.

 

I indledningen:
Styrelsesvedtægten omfatter områdeinstitutioner for aldersgruppen 0-5 år

 

§3, stk. 2, sidste afsnit:
Der vælges 1 medarbejderrepræsentant for henholdsvis dagpleje/vuggestue og børnehave på tværs af områdeinstitutionen

 

§4, stk. 5:
I det tilfælde, at alle repræsentanter i bestyrelsen er nyvalgte, sidder den halvdel, der repræsenterer dagpleje/vuggestue i en periode på 2 år, mens repræsentanter for børnehave sidder for 1 år.

 

§4, stk. 8:
Hvert år vælges der medarbejderrepræsentanter; en valgperiode varer i 2 år. Såfremt alle repræsentanter er nyvalgte, sidder de, der repræsenterer dagpleje/vuggestue, i en periode på 2 år, mens repræsentanter for børnehave sidder for 1 år.

 

§10, stk. 3, de to nederste bullits ændres til:

-          institutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud, fra dagtilbud til SFO.

-          hvordan ressourcer i lokalsamfundet kan bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn i dagtilbud.

 

Ny høring af udkastet til ny styrelsesvedtægt for områdeinstitutioner 0-5 år

Områdebestyrelsernes opgave bliver ændret pr. 1. januar 2019, hvor områdebestyrelsen skal varetage 0-5 års området. Administrationen anbefaler, at den redigerede styrelsesvedtægt sendes i høring i områdebestyrelserne inden endelig godkendelse. Høringsperioden bliver 13.11 – 3.12 2018, hvorefter sagen fremlægges til endelig politisk godkendelse i januar 2019.

 

Der er behov for dialog med områdebestyrelserne om den ændrede opgave for områdebestyrelserne. Administrationen anbefaler, at der tilrettelægges et møde i 2. kvartal 2019 med områdebestyrelserne og Børne- og Skoleudvalget, hvor denne dialog kan foregå

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At forslag til ny områdestyrelsesvedtægt (bilag 1) sendes i høring i områdebestyrelserne i perioden 13.11 – 3.12 2018 inden endelig politisk godkendelse januar 2019.
  2. At der tilrettelægges et møde i 2. kvartal 2019 for en dialog om den ændrede bestyrelsesopgave

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 godkendt.

Nr.109 - Revideret udkast til program for studietur

Sagsnr.: 18/15909

 

Beslutningstema

Godkendelse af revideret program for studietur i foråret 2019 med afsæt i Byrådets arbejdsgrundlag og pejlemærket ’Det er sejt at være dygtig’.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund:

På mødet den 20. august 2018 (sag nr. 69) besluttede Børne- og Skoleudvalget: ”Udvalget ønsker på et kommende møde at få forelagt et revideret oplæg til studietur, der ikke

omfatter København og med en uddybende beskrivelse af det indholdsmæssige i turen inden

endelig stillingtagen.

Udvalget besluttede, at tidspunktet for studieturen bliver 22. – 24. maj 2019.”

 

Administrationen har udarbejdet et reviderede forslag til program (bilag 1).

 

 

Studieturens formål og tema:

Formålet med studieturen er at give udvalgsmedlemmerne faglig inspiration og viden til udvalgsarbejdet i byrådsperioden 2018-21. Mere konkret kan studieturen bidrage med inspiration og viden om muligheder i forbindelse med fremtidens dagtilbud- og skoleudvikling, både pædagogisk, fagligt og i forhold til de bygningsmæssige rammer.

 

Overskriften for studieturen er ’Det er sejt at være dygtig’, der er udvalgets primære pejlemærke i Byrådets arbejdsgrundlag 2018-21.

 

Programmet er sammensat med elementer, der på forskellig vis giver perspektiver på, hvordan elever udvikler deres potentiale bedst muligt, hvad der skaber kvalitet i det pædagogiske og faglige læringsmiljø, og hvordan de fysiske rammer kan bidrage til optimale vilkår for læring, trivsel og bevægelse. Renovering, til- og nybyggede faciliteter kan på forskellig vis understøtte og inspirere til læring, bevægelse, fællesskab og flerfunktionalitet. Input fra studieturen kan understøtte de fremtidige politiske beslutninger i relation til det ambitiøse program Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune og generelt bidrage til den løbende udvikling af den faglige kvalitet i kommunens dagtilbud og skoler.   

 

Deltagere og økonomi:

Deltagerne på studieturen vil være Børne- og Skoleudvalgets ni medlemmer samt Borgmester Thomas Lykke Pedersen. Desuden vil direktøren og centerchefen for området deltage fra administrationen.

 

Jf. Økonomiudvalgets beslutning om principper for studieture, afholdes udgiften til studieture af kontoen for udvalgsrejser. Den maksimale pris pr. deltager må ikke overstige 15.000 kr. alt inklusive, herunder rejseomkostninger, overnatning, forplejning, drikkevarer, gaver og eventuelle diæter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Styrelsesvedtægten

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Det 4. mål i FN’s verdensmål handler om ’God uddannelse’. Pejlemærkerne ”Det er sejt at være dygtig” og ”Bygninger og byrum skaber liv” i Byrådets arbejdsgrundlag er begge visioner, der understøttes af studieturens foreslåede programpunkter.

Kompetence

Børne – og Skoleudvalget

Indstilling

 

  1. At programpunkter for studieturen i perioden onsdag d. 22. maj – fredag d. 24. maj 2019 principgodkendes.

 

  1. At administrationen bemyndiges til at detailplanlægge det endelige program.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 godkendt.

Nr.110 - Deltagelse i partnerskab med Kræftens Bekæmpelse - Røgfri Fremtid

Sagsnr.: 18/28858

 

Beslutningstema

Fredensborg Kommune har modtaget en henvendelse fra Kræftens Bekæmpelses lokalforening med forespørgsel om, hvorvidt kommunen vil indtræde i partnerskabet Røgfri Fremtid, der har som mål at ”ingen børn og unge skal ryge i 2030”.

 

Byrådet skal tage stilling til, om kommunen skal indtræde i partnerskabet

Sagsfremstilling og økonomi

Nærværende sag forudsætter inddragelse af flere udvalg og forelægges derfor forud for endelig behandling i Byrådet for Fritids- og Idrætsudvalget for så vidt angår Røgfrit Fritidsliv, Social- og Seniorudvalget for så vidt angår generel sundhedsindsats på udvalgets område samt Børne- og Skoleudvalget for så vidt angår Røgfri Skoletid. Udvalgene afgiver hver især indstilling i sagen inden for sit kompetenceområde til Byrådet

 

Sundhedsprofilen 2017 viser, at andelen af unge rygere (16-24 år) i Region Hovedstaden er steget med 4 %. I Fredensborg viser tallene, at de 16-34 årige, der dagligt ryger, er faldet fra 15 % i 2013 til 13 % i 2017.

 

Som et led i en strategi for rygning og i den forebyggende indsats for børn og unge anbefaler Kræftens Bekæmpelses lokalforening, at kommunen bliver partner i Røgfri Fremtid og indfører Røgfri Skoletid for alle.

 

Røgfri Fremtid er et partnerskab etableret mellem Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Partnerskabet arbejder for, at de første røgfri generationer vokser op i Danmark. Dette med baggrund i, at 40 børn hver dag begynder at ryge på landsplan.

 

Røgfri Fremtid inviterer virksomheder, skoler, kommuner, organisationer og foreninger til at blive partnere. Der er på nuværende tidspunkt mere end 90 partnere – heraf 43 kommuner.

Som partner forpligtiger man sig til at ville støtte visionen om et røgfrit Danmark og tilslutte sig Røgfri Fremtids hovedbudskaber, som er:

 

?                      Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt

?                      Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe et sundt og godt liv

?                      Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

 

Røgfri Fremtids hovedbudskaber er i overensstemmelse med de målsætninger som er vedtaget i Børne- og Unge-politikken: Fredensborg Kommune ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for en sund start på livet og gøre det nemt for børn og unge at træffe sunde valg.

 

Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet, og man kan til enhver tid træde ud igen. Målet er vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål.

 

Hvad får man som partner?

 

Røgfri Fremtid tilbyder nyeste viden og inviterer partnerne til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området. Der etableres et netværk med andre, der arbejder med tobak med det formål at få inspiration til nye metoder indenfor tobaksforebyggelse. Endelig modtager partnerne info-materiale, der kan anvendes på egne platforme, ligesom partnere har mulighed for at være medafsendere på analyser og initiativer.

 

Hvad gør partnerne i praksis?

 

Der findes en lang række indsatser på landsplan, der knytter sig til Røgfri Fremtid. De deltagende kommuner har bl.a. følgende indsatser:

 

  • Gladsaxe Kommune – røgfri skoletid, røgfri arbejdstid, rygeforbud i alle kommunale lokaler og på kommunale matrikler – markeres med synlig skiltning. Kommende indsats i sundhedsplanen omkring brug af rollemodeller i foreninger og blandt forældre – herunder brug af adfærdsregulerende metoder
  • Roskilde Kommune – opstart af samskabelsesproces med aktører fra kultur- og fritidsliv omkring et røgfrit kultur- og idrætsliv
  • Hillerød Kommune – røgfri skoletid i 10. klasse med muligheden for at udbrede det til øvrige skoler i kommunen
  • Københavns Kommune – arbejder med at gøre legepladserne røgfri
  • Aalborg og Vejle har indført røgfrit stadion – Hvidovre er på vej med samme model
  • Varde Kommune – arbejder med nudging i form af fodspor for at flytte rygning væk fra idrætshaller

 

Røgfri Fremtid i Fredensborg Kommune

 

Kræftens Bekæmpelses lokalforening anbefaler, at Fredensborg Kommune bliver partner i Røgfri Fremtid, og at der indføres Røgfri Skoletid, dvs. at elever, ansatte og gæster ikke må ryge i skoletiden – hverken på skolens område eller udenfor.

 

Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT-programmet som redskab til at holde eleverne/de unge røgfri i grundskolerne. Programmet består af tre elementer:

 

Røgfri skole

Undervisning

Røgfri aftaler og forældreinddragelse

 

Analyseresultater fra Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet viser, at X:IT-skoler har omkring en fjerdedel færre rygere and andre skoler.

 

Administrationens bemærkninger

Siden indførelse af Lov om røgfri miljøer (rygeloven) i 2007, hvor rygning på alle offentlige steder og arbejdspladser blev forbudt, har der været rygeforbud i alle kommunale faciliteter i Fredensborg Kommune. Forbuddet gælder ikke kun ansatte men også borgere og brugere, der benytter kommunens faciliteter fx fritidsbrugerne.  I henhold til Fredensborg Kommunes personalepolitik må der ikke ryges i arbejdstiden hverken på kommunens arealer, i kommunens bygninger eller i køretøjer. Der er desuden krav til borgere om at sikre røgfri arbejdsplads i private hjem for hjemmeplejens personale.

 

Rygeforbuddet i Fredensborg Kommune gælder således også skolens elever, så længe de befinder sig i skolens bygninger eller på skolens arealer.  Der er dog ikke rygeforbud for de elever, som har tilladelse til at forlade skolens område i skoletiden.

 

Der er erfaringer på Humlebæk Skole med X:IT programmet. Skolen indførte allerede sidste år programmet i skolens 7. klasser. Indsatsen gentages i dette år med de nuværende 7. klasser, ligesom der foretages opfølgning på indsatsen i 8. klasserne, der blev introduceret til X:IT sidste år.

 

Generelt oplyser kommunens skoler, at de ikke oplever rygning som et problem i udskolingen, hvilket data fra sundhedsplejerskernes obligatoriske sundhedssamtale i 8. klasse understøtter. Kun ganske få elever oplyser, at de på dette tidspunkt er daglige rygere eller festrygere.

 

I 10. klasse er erfaringerne en anden. Her er der en stor andel af eleverne, der ryger. Derfor er Fredensborg Skole i gang med at tilrettelægge et forløb for eleverne i skolens 10. klasse med inspiration fra X-IT programmet.

 

Ud fra visionen om røgfri generation 2030 og viden om rygnings skadelige effekter er det ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv oplagt at anbefale alle kommunens folkeskoler at arbejde med elementerne i X-IT programmet. Hvordan det konkret kan udfoldes på den enkelte skole, ligger inden for skolebestyrelsernes kompetenceområde.

 

Administrationen anbefaler, således tilslutning til partnerskab med Kræftens Bekæmpelse om Røgfri Fremtid. Det anbefales desuden som et led i Røgfri Fremtid at igangsætte proces omkring Røgfrit Fritidsliv, dvs. at indføre røgfrit kultur-, idræts- og fritidsliv for at understøtte de rygeforebyggende indsatser i grundskole og på ungdomsuddannelser.

 

I lyset af at både det der ligger under skolebestyrelsernes kompetencer og Byrådets principielle ønsker om at deltage i Røgfri Fremtid anbefaler administrationen, at tilslutning til partnerskabet sendes i høring i skolebestyrelser og Fritidsforum inden Byrådets endelige stillingtagen.

Bevilling

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Anbefalingen knytter sig til FN´s verdensmål 3: Sundhed og Trivsel - Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle.

 

Byrådets Arbejdsgrundlag 2018-2021: Det er sejt at være dygtig – Alle børn har mulighed for læring og trivsel.

 

Kompetence

Byrådet

Fritids- og Idrætsudvalget – indstilling 1,2, 3 og 5

Børne- og Skoleudvalget – indstilling 1,2, 4 og 5

Social- og Seniorudvalget – indstilling 1 og 5

Elektroniske bilag

https://www.roegfrifremtid.dk/

Indstilling

  1. At der træffes principbeslutning om, at Fredensborg Kommune bliver partner i Røgfri Fremtid.
  2. At der inden endelig stillingtagen i byrådet sker en høring af skolebestyrelser og Folkeoplysningsudvalget.
  3. At Fritids- og Idrætsudvalget herefter beslutter at igangsætte en inddragende proces med aktører fra fritids- og idrætslivet med henblik på indførelse af røgfrit fritidsliv.
  4. At partnerskabets initiativer ift. Røgfri Skoletid udmøntes i skolebestyrelserne.
  5. At orienteringen tages til efterretning.

 

 

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Administrationens indstilling punkt 1,2 og 4 anbefales.

Nr.111 - Evaluering af omlagt tilbud til nyankomne tosprogede elever

Sagsnr.: 18/19943

 

Beslutningstema

Orientering om evaluering af modellen for modtagelse af tosprogede direkte i normalklasserne.

Sagsfremstilling og økonomi

Frem til skoleåret 2017/2018 startede nyankomne tosprogede elever i en modtageklasse på Humlebæk Skole. Her fik de dels undervisning i dansk som andetsprog i op til to år, afhængigt af den enkelte elevs forudsætninger og behov, og dels undervisning i udvalgte fag som matematik og kreative fag. Efter forløbet i modtageklassen blev eleverne indskrevet på den distriktsskole, de hørte til, og i den klasse, der modsvarede deres sproglige og faglige niveau.

 

I december 2016 besluttede Byrådet at omlægge tilbuddet, så alle flersprogede børn og unge i kommunen indskrives direkte i kommunens skoler. Formålet med den nye model var at få integreret eleverne så hurtigt som muligt i deres lokalmiljø fremfor først at samle alle i centrale modtageklasser.

 

Den ændrede praksis betyder, at flersprogede børn og unge indgår i skolernes almene læringsmiljø på lige fod med alle andre børn, samtidig med, at de modtager støtte i dansk som andetsprog enten som støtte i eller uden for den almene undervisning.

 

Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges med udgangspunkt i de elever, som kommer til skolen. Nogle skoler har modtaget flere elever og har kunnet oprette hold, mens andre skoler har modtaget få nyankomne elever, og derfor i højere grad tilrettelægger undervisningen som enkeltmandsundervisning. Timetallet varierer tilsvarende noget, idet elever på hold typisk modtager flere ugentlige timer end elever, som får enkeltmands­undervisning.

 

Som et led i omlægningen har Fredensborg Kommune i samarbejde med UCC afholdt kurser i modtagelse og inklusion af elever uden forudgående danskkundskaber. Derudover har der været afholdt kurser for vejledere om modtagedansk i fagene. Alle skoler har haft mulighed for at sende medarbejdere på kursus.

 

Siden modtageklasserne blev nedlagt i 2016, er i alt er 77 tosprogede elever blevet indskrevet i kommunens folkeskoler, heraf 72 helt nyankomne elever uden forudgående danskkundskaber samt fem elever, som først var i modtageklasse i en kortere periode.


 

Eleverne indskrives på deres distriktsskole i forhold til, hvor de er bosat, og det fordeler sig som følger på skolerne:

 

Skole

Antal nyankomne elever

2016- 1. halvår 2018

Kokkedal

31

Nivå

21

Langebjerg

1

Humlebæk

10

Endrup

5

Fredensborg

9

I alt i perioden

77

 

 

Aldersmæssigt er lidt over halvdelen af eleverne startet i skolernes 0.-3. klasse, mens cirka en fjerdedel er startet i henholdsvis 4.-6. klasse og i 7.-9. klasse. Derudover begyndte i alt ni elever på 9. klassetrin og ældre i et IU-forløb (internationale ungdomsklasser) i perioden.

 

Nyankomne tosprogede elever - definition

Begrebet nyankomne tosprogede elever dækker over alle elever, som kommer til Fredensborg Kommunes skoler uden forudgående kendskab til dansk. Eleverne kommer fra mange forskellige lande og forskellige modersmål samt forskellig skolebaggrund.

 

I perioden har skolerne modtaget elever fra Syrien, Irak, Irak, Mozambique, Indien, Pakistan, Schweitz, Spanien, Portugal, Tjekkiet, Bulgarien, Estland, Rumænien, Polen, Makedonien, Island, Grønland, Rusland, Malaysia og Filippinerne.

 

Evaluering

Over sommeren 2018 er modellen blevet evalueret af skolernes DSA (dansk som andetsprog)-netværk, der består af lærere og ledere. En beskrivelse af modellen sammen med DSA-netværkets refleksioner blev efterfølgende udsendt til skolebestyrelserne til udtalelse. Det fælleskommunale elevråd har også drøftet den nye model.

 

Der er overvejende positive tilbagemeldinger på den nye organisering af tilbuddet, samtidig med at det opleves som en stor inklusionsopgave. Det fremgår, at eleverne bliver hurtigere integreret. Der er en positiv vilje blandt eleverne til at byde de nye kammerater velkommen og en nysgerrighed i forhold til deres liv og baggrund.

 

Der lægges vægt på, at modtagelsen og især samarbejdet med familien/forældrene er vigtigt for elevernes gode oplevelse af skolestarten.

 

I forhold til undervisningen af elever, der slet ikke kan tale dansk, er der gode erfaringer med at inddrage praktiske elementer i undervisningen, ligesom det gør en positiv forskel, når det er muligt at have to voksne i klassen. Brug af relevante apps på iPads opleves virkningsfuldt både i forhold til eleverne og til forældrene.

 

Der er grund til særlig opmærksomhed omkring elevernes relationer til deres nye kammerater. Her peger elevrådets drøftelse på, at der er gode muligheder for at inddrage eleverne i f.eks. buddy-ordninger eller andet. Der peges også på behov for fokus på elevernes fritidsliv, blandt andet med hjælp fra den kommunale Fritidsbutik, som opleves som en god løftestang.

 

Det fremgår, at det generelt er lettest for de yngre elever at finde sig til rette i skolen, lære sproget og få gode relationer til kammeraterne. For de ældre elever er der større udfordringer pga. det faglige niveau og det højere abstraktionsniveau i undervisningen. For elever, der samtidig har faglige huller fra tidligere skolegang, opleves det ekstra vanskeligt.

 

Skolerne giver udtryk for, at der fortsat er behov for kompetenceudvikling af lærere til at varetage undervisningen i basisdansk og dansk som andetsprog for at være mindre sårbare overfor sygemeldinger og jobskift.

 

Administrationens bemærkninger

For fortsat at styrke undervisningen af de nyankomne tosprogede elever, peges der på følgende opmærksomhedspunkter:

 

Nyankomne tosprogede elever i de ældste klasser kan have svært ved at opnå tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne tage en afgangsprøve. En mulighed er derfor, at de tilbydes et mere målrettet forløb, hvor der er omfattende sprogundervisning sammen med faglig undervisning relateret til folkeskolens afgangsprøver. En del af de ældste nyankomne er i dag henvist til sådanne forløb i internationale ungdomsklasser i Helsingør og København (IU-forløb).

 

Administrationen undersøger i øjeblikket, om det er praktisk og økonomisk muligt at oprette et IU-forløb i regi af Fredensborg Kommunes egen ungdomsskole, hvor eleverne halvdelen af dagen får IU-undervisning i dansk sprog og forskellige basisfag, mens de deltager i deres egen klasse på distriktsskolen den anden halvdel af dagen. Forløbet skal kunne rumme de elever, som i dag går i skole i Helsingør eller København, samt elever, som fremover begynder deres skolegang i 8. eller 9. klasse. Formålet vil være, at de her vil kunne få et mere intensivt og målrettet forløb forud for en ungdomsuddannelse. Modellen giver samtidig eleverne mulighed for at etablere sociale relationer i deres nærmiljø.

 

Der har de seneste år været udbudt kurser for kommunens lærere i basisdansk og dansk som andetsprog. Evalueringen viser, at det er vigtigt, at lærerne også fremover får den fornødne uddannelse.

 

På baggrund af evalueringen vil administrationen det næste år følge arbejdet med de nyankomne elever tæt, herunder understøtte erfaringsopsamling og -udveksling og eventuel løbende justering af model, ressourcetildeling og kompetenceudvikling.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Det 4. mål i FN’s verdensmål handler om ’God uddannelse’, mens det 10. mål har overskriften ’Mindre ulighed’.

I det første mål i Byrådets arbejdsgrundlag, ”Det er sejt at være dygtig”, står der, at ’alle børn fra 0 til 17 år skal udvikle deres potentiale bedst muligt’ og at ’børn og unge med faglige og sociale udfordringer skal have lige muligheder for at mestre eget liv, gennem tidlige indsatser med fokus på relationer og netværk.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Kommunikation

Der udarbejdes en pressemeddelelse

Indstilling

 

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Orienteringen blev taget til efterretning. Bemærkninger fra Fredensborg Lærerkreds indgik i behandling af sagen.

Nr.112 - Specialundervisning - forventet regnskab 2018 pr. september måned

Sagsnr.: 18/2823

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om forventet regnskab 2018 for Specialundervisning opgjort pr. ultimo september 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Den økonomiske opfølgning er lavet på baggrund af prognosearket for specialundervisning opgjort pr. ultimo september 2018.

 

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, forventes forbruget til specialundervisning i 2018 at være 55,287 mio. kr., hvilket svarer til forventningen pr. maj måned jf. masterplanen for specialundervisning 2018-2022 (sag nr. 68 BSU 20/8 2018).

 

Tabel 1 Forventede udgifter i 2018 fordelt på kategorier (1.000 kr.)

 

Regnskab 2017

2018 pr. ultimo maj

2018 pr. ultimo september

Specialskoler inkl. fritidstilbud

31.992

32.279

32.268

Dagbehandling

7.810

8.457

9.152

Opholdssteder m. intern skole

1.065

2.250

2.185

Døgninstitutioner m. intern skole

3.863

3.697

3.439

Befordring

5.057

5.112

5.146

Øvrige[1]

3.009

2.698

2.808

Forventet nytilgang

0

732

289

I alt

52.796

55.225

55.287

Regnskab 2017 er omregnet til 2018 pl.

 

Tabel 2 nedenfor viser, at der pr. ultimo september måned forventes et merforbrug i 2018 på ca. 4,2 mio. kr., når der indregnes tilbagebetaling fra en specialskole vedr. perioden 2012-2017, tilbagebetaling til Helsingør Kommune vedr. år 2015 samt reserveret budget på det almene skoleområde.


Tabel 2 Forventet merforbrug 2018 pr. ultimo september 2018 (1.000 kr.)

 

2018

Forventet regnskab

55.218

  Forventet forbrug jf. tabel 1

55.287

  Engangstilbagebetaling fra specialskole[2]

-414

  Engangstilbagebetaling til Helsingør Kommune[3]

345

Samlet budget

50.977

  Budget

49.977

  Reserveret budget på det almene skoleområde[4]

1.000

Forventet merforbrug

-4.241

 

I budgetrevisionen pr. 30. juni 2018 var forventningen, at merforbruget til specialundervisning kunne afholdes indenfor det samlede politikområde 6 – Skole. I budgetrevisionen pr. 31. oktober 2018 vil det fremgå, om det forventede merforbrug fortsat kan afholdes inden for den samlede ramme.

 

Tabel 3 nedenfor viser antal helårsbørn i 2017 og forventningen til antal helårsbørn i 2018 pr. ultimo maj måned og pr. ultimo september måned fordelt på de fire hovedkategorier indenfor specialundervisning.

 

Som det fremgår af tabellen, er forventningen til antal helårsbørn i 2018 steget med netto 2 børn siden forventningen i masterplanen opgjort pr. ultimo maj måned. Antal helårsbørn i dagbehandling er steget med 3 helårsbørn, hvilket især skyldes, at flere er visiteret til spor V og spor X på Møllevejens Skole. Denne udvikling er i overensstemmelse med én af indsatserne i masterplanen, hvor de elever der visiteres til dagbehandlingstilbud, så vidt muligt skal visiteres til det kommunalt nyoprettede behandlingstilbud på Møllevejen. Forventningen til antal helårsbørn på døgninstitutioner med intern skole er siden forventningen pr. maj måned faldet med 1 helårsbarn.

 

Tabel 3 Antal helårsbørn indenfor fire specialundervisningskategorier i 2017 samt forventningen til 2018 pr. maj og pr. september (1.000 kr.)

 

2017

2018 pr. ultimo maj

2018 pr. ultimo september

Specialskoler

68

69

69

Dagbehandling

32

33

36

Opholdssteder m. intern skole

3

6

6

Døgninstitutioner m. intern skole

11

10

9

I alt

114

118

120

Tabellen indeholder ikke antal elever, der går på efterskoler (8 helårsbørn pr. ultimo september 2018).

 

Som det fremgår af tabel 4 nedenfor, er de forventede enhedspriser i 2018 for tre af de fire kategorier steget marginalt siden forventningen pr. maj måned. Den forventede enhedspris for opholdssteder med intern skole er faldet marginalt.

 

Det skal bemærkes, at den generelle stigning i enhedspriserne (fra år 2017) ikke skyldes en stigning i selve taksterne (der er kun en lille stigning for enkelte tilbud), men at flere af de nyvisiterede børn/unge er i dyrere tilbud sammenlignet med de børn/unge, der er stoppet. Derudover opkræves der antalsmæssigt flere tillægsydelser for flere af de nyvisiterede børn/unge sammenlignet med tidligere.

 

Tabel 4 Enhedspriser indenfor fire specialundervisningskategorier i 2017 samt forventningen til 2018 pr. maj og pr. september (1.000 kr.)

 

2017

2018 pr. ultimo maj

2018 pr. ultimo september

Specialskoler ekskl. fritidstilbud

421

421

427

Dagbehandling

244

253

256

Opholdssteder m. intern skole

335

348

342

Døgninstitutioner m. intern skole

351

386

387

Enhedsprisen i 2017 er omregnet til 2018 pl.

[1]Kategorien Øvrige dækker primært over kost/specialefterskoler, § 20.2 midler andre kommuner samt hjemmeundervisning.

[2] En specialskole har fejlagtigt opkrævet Fredensborg Kommune for en SFO-plads for en specialskoleelev fra Fredensborg Kommune. Eleven har ikke benyttet SFO pladsen i den periode, der er opkrævet betaling for (perioden 1. august 2012 til april 2018). Specialskolen har primo maj tilbagebetalt 0,414 mio. kr.

[3] Der er opkrævet 0,345 mio. kr. fra Helsingør Kommune vedr. manglende fakturering for andet halvår af 2015 for 2 børn på Grydemoseskolen i Helsingør.

[4] Skolerne valgte i forbindelse med ressourceudmeldingen for 2018 at reservere 1 mio. kr. til at imødegå den forventede udfordring på specialundervisningen. Dette budget er nu overført til specialundervisningsbudgettet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

1. Det er sejt at være dygtig

2. Livskvalitet i hverdagen

3. Du kan mere end du tror

FNs verdensmål

4. Kvalitetsuddannelse

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.113 - Befordring - praksis og serviceniveau

Sagsnr.: 18/11557

 

Beslutningstema

Orientering om Fredensborg Kommunes praksis for tildeling af befordring til skoleelever i kommunens folkeskoler.

Sagsfremstilling og økonomi

Folkeskolelovens bestemmelser om befordring:

Fredensborg Kommune forvalter elevers ret til befordring efter Folkeskolelovens §26. Det er en minimumsbestemmelse, og Byrådet kan til hver en tid vælge at prioritere et højere serviceniveau på området.

 

At forvalte befordringspligten efter §26 indebærer, at der er visse forhold, der skal være opfyldt for, at folkeskoleelever i Fredensborg Kommune får tilbud om betalt kørsel til og fra skole. Efter folkeskoleloven ydes befordring på baggrund af to kriterier: afstand og trafiksikkerhed.

 

Når det vurderes, om en elev er berettiget til betalt befordring, afgøres det efter den afstand, der er mellem elevens folkeregisteradresse og distriktsskolen. Grænserne for, hvornår Fredensborg Kommune er forpligtet til at yde befordring til elever, afhænger af elevens klassetrin sammenholdt med den opmålte afstand mellem skole og hjem.

 

Elever kan få betalt befordring, hvis de har længere skolevej end:

  • 2,5 km. (0.-3. klassetrin)
  • 6,0 km. (4.-6. klassetrin)
  • 7,0 km. (7.-9. klassetrin)
  • 9,0 km. (10. klasse)

 

I bekendtgørelse om befordring §2, uddybes det at: ”Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun afstanden af nærmeste offentligt tilgængelig vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel eller på knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang) og den nærmeste indgang til skolens område”. Der er ikke yderligere beskrivelse af krav til vejenes beskaffenhed.  

 

Elever, der har kortere vej til skole, skal ydes befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er politiet, der i samarbejde med de lokale vejmyndigheder vurderer trafiksikkerheden.

 

Det gør vi i Fredensborg Kommune:

I Fredensborg Kommune forvaltes der efter ovenstående bestemmelser. Tildelingskriterierne kan findes på kommunens hjemmeside. Skolesekretærerne vejleder i vid udstrækning forældre, der ønsker at ansøge om befordring på baggrund heraf. Administrationen får ansøgninger til godkendelse og henvendelser ved tvivlsspørgsmål. Befordring tildeles for ét skoleår af gangen.

 

Til skoleåret 2018/19 har administrationen behandlet 134 ansøgninger om befordring. Heraf har 130 fået tildelt befordring og 4 har fået afslag. Alle fire afslag er givet, fordi afstandskriteriet ikke er opfyldt. Det ene afslag er efterfølgende, og før skoleårets start, ændret til en godkendelse, da vejarbejdet med den nye store rundkørsel i Humlebæk er trukket ud og således betyder, at der endnu ikke foreligger en ny trafikvejsvurdering baseret på de nye forhold.

 

Fredensborg Kommune har modtaget én klage over administrationens vurdering. Den omhandler to af de fire afslag, som vedrører søskende. Efter juridisk rådgivning og fysisk besøg på ruten, fastholder administrationen afslaget på baggrund af gældende regler.  

 

Afstanden fra hjem til skole beregnes digitalt via ruteberegner indstillet til cykel. Administrationen anvender enten google maps eller krak.dk, når ruten beregnes og henviser til den korteste rute under hensyntagen til veje der er vurderet som trafikfarlige. Hvis der indgår trafikfarlige veje på den givne rute, vurderes befordringsberettigelsen på baggrund af de gennemførte skolevejsvurderinger. Skolevejsvurderingerne foretages som nævnt af politiet i samarbejde med Fredensborg Kommune.

 

Vurdering af vejene er opdelt efter klassetrin, hvilket eksempelvis betyder, at veje, der er vurderet som trafikfarlige for elever til og med 4. klasse, ikke nødvendigvis er vurderet som trafikfarlige for ældre klassetrin. Når en vej vurderes, om den er trafikfarlig og hvilken klassificering der skal gælde, sker det på baggrund af følgende kriterier: Vejens udformning og indretning, trafikmængde (ÅDT), tilladt hastighed, lastbilandel, vejens bredde, stitype, krydsningsfaciliteter, fortov, rabat, antal uheld, trafiktæthed etc. De forskellige data indgår i en vurdering, der er baseret på et samlet skøn af de faktuelle forhold og en besigtigelse af vejmyndighed og politi. Det er de samme regler, der gælder i hele landet.

 

Med afsæt i Byrådets arbejdsgrundlag og pejlemærket ’Det skal være nemt og sikkert, at komme frem’ arbejder administrationen fortsat på at tilbyde en sammenhængende, sikker og tryg infrastruktur for elever, der skal til og fra skole. Hver elevs rute til og fra skole er forskellig. Særligt for elever, bosiddende i landområdet, er afstandene større og stinettet mindre udbygget, hvorfor det særligt er elever i Fredensborg Skoles distrikt, der ydes befordring.

 

Fredensborg Kommune igangsætter løbende vurderinger af hvilke veje, der er trafikfarlige i forhold til elevers befordring. Det kan ske på baggrund af aktuelle behov, eller hvis der er sket større trafikale ændringer på en strækning. Hvis ikke der er sket trafikale ændringer, er den allerede gennemførte trafikvurdering gældende. Oversigten over trafikfarlige veje kan findes på Fredensborg Kommunes hjemmeside. 

 

Vejens beskaffenhed:

I administrationens vurdering af ruten tages der ikke særskilt hensyn til, hvorvidt ruten eller dele af ruten sneryddes, er oplyst, eller om der er andre tryghedsskabende elementer på ruten. Administrationen henviser til veje og stier med minimum grusbelægning. Med eksisterende værktøjer og infrastrukturelle forhold er det ikke muligt at sikre ruter, der for alle elever eksempelvis sneryddes,eller er oplyste. Det vil kræve en væsentlig ændring af kommunens serviceniveau og/eller store investeringer i infrastrukturen særligt i landområdet. 

 

Google Maps eller Krak.dk er efter samråd med kommunens vejmyndighed administrationens bedste og mest effektive tilgængelige værktøj til ruteberegning. Hverken sneregulativet, kommunens Web-GIS kort med offentlige stier eller andre tilgængelige oversigter vurderes brugbare at administrere efter.

 

Transportformer:

Når administrationen har godkendt en ansøgning om befordring, tages der stilling til, hvilken type transportform Fredensborg Kommune kan tilbyde. Hvis det er muligt at tage offentlig transport, får eleven tildelt et rejsekort. Denne løsning er den billigste. I skoleåret 2018/19 svinger udgiften for hele skoleåret mellem 1.830 kr. for den billigste elev og 3.435 kr. for den dyreste elev afhængig af antal zoner.

 

Hvis der ikke er tilgængelig offentlig transport, visiteres eleven til rutekørsel, hvor eleven hentes og bringes fra sin bopæl til skole og hjem igen. Denne type befordring opgøres pr. måned. Udgiften i september måned 2018 varierer mellem 2.930 kr. for den billigste elev og 7.927 kr. for den dyreste elev pr. måned, svarende til en årsudgift på mellem 29.300 kr. og 79.270 kr.

 

I skoleåret 2017/18 var den samlede udgift til befordring af elever i folkeskolen internt i kommunen i alt 3.657.150 kr. I skoleåret 2017/18 fik 131 børn tildelt befordring, hvilket svarer til en gennemsnitlig udgift på 27.917 kr. pr. befordret elev pr. år. Heraf fik 40 børn rejsekort med en gennemsnitlig pris pr. elev på 2.159 kr. pr. år. 91 elever fik tildelt rutekørsel med en gennemsnitlig udgift pr. elev på 39.239 kr. pr. år.

 

Udgifter til befordring tages fra den samlede økonomiske ramme til skolerne.   

 

Movia varetager den samlede befordring i Fredensborg Kommune. Movia ejes af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i dækningsområdet. Selskabet står for at udbyde kørsel i fællesskab med andre kommuner, så priserne på befordringsydelserne er så økonomisk fordelagtige for kommunerne som muligt.

 

På skoleområdet varetager Movia kørslen via to underleverandører; VBT og HB-Care der har vundet udbuddet og står for den daglige ruteplanlægning og kørsel. Det er ikke Fredensborg Kommunes busser, og der er derfor ikke tale om egentlige skolebusser, hvor kommunen råder over alle pladser. Fredensborg Kommune køber plads i bussen til de enkelte elever, der opfylder ovenstående kriterier. Det betyder, at der kan være samkørsel med elever/borgere fra andre skoler. Det er det enkelte busselskab, der står for at planlægge kørslen i forhold til de passagerer, der er visiteret til kørslen.

 

Samlet set vurderer administrationen, at aftalen med Movia fungerer efter hensigten og tilgodeser Fredensborg Kommunes behov.   

 

Serviceniveau:

Fredensborg Kommunes serviceniveau på området følger i dag bestemmelserne i folkeskoleloven. §26 er en minimumsbestemmelse og forhindrer ikke kommunen i at yde befordring i videre omfang.  Byrådet har mulighed for at beslutte et højere serviceniveau end det nuværende. Viden om hvor mange forældre, der henvender sig med ønske om befordring ud fra gældende regler og hvilken befordringstype, de ønsker, ligger hos skolerne. Administrationen har ikke på det foreliggende grundlag umiddelbart mulighed for at vurdere, hvor meget det i givet fald vil koste at øge serviceniveauet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

folkeskoleloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FN’s Verdensmål nr. 4: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring

 

Byrådets arbejdsgrundlag: Det skal være nemt og sikkert at komme frem

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget er enigt om, at erfaringer med den nuværende kørselsordning skal inddrages i det kommende udbud for at sikre en mere hensigtsmæssig og fleksibel kørselstilrettelæggelse.

Nr.114 - Introduktion til Møllevejen

Sagsnr.: 16/27913

 

Beslutningstema

Orientering om Møllevejens indsatser.

Sagsfremstilling og økonomi

17. august 2018 blev Møllevejen indviet.

 

Møllevejen indeholder:

 

  • Møllevejens - vejledning (tidlig inkluderende indsats)
  • Møllevejens - behandling
  • Møllevejens - skole (aktuelt 52 elever)

 

Huset, som rummer ovenstående tre elementer, kaldes ”Møllevejen” og er en samling af indsatser for udsatte børn og unge, som indeholder en behandlingsdel, en vejledningsdel og en skoledel. Behandlingsdelen udfører familiebehandling, gruppetilbud og psykologiske vurderinger. Vejledningen udfører henholdsvis pædagogisk vejledning til daginstitutioner, praksisvejledning til skolerne samt tale-høre-pædagogisk bistand.

 

Faggrupper, ansat på Møllevejen, er:

 

  • Praksisvejledere, som vejleder og yder sampraksisforløb i skoleregi
  • Pædagogiske vejledere, som yder pædagogisk vejledning og kompetenceudvikling i dagtilbudsregi
  • Tale-hørepædagoger
  • Psykologer
  • Skolepædagoger
  • Lærere

 

Møllevejens målsætning

Møllevejens skole er et helhedsorienteret tilbud med individuelt tilpassede indsatser, som skal sikre mest mulig læring og trivsel for udsatte børn og unge.

Fælles vision for Møllevejen, er, at der vedblivende arbejdes på at barnet oplever sig inkluderet, ved at sikre barnet mest mulig deltagelse i de miljøer barnet færdes i.

 

Møllevejens skole

Møllevejens Skole er en nyoprettet dagbehandlingsskole for elever fra 1.-10. klasse med socio-emotionelle udfordringer og udviklingsforstyrrelser. Møllevejens skole udbyder specialundervisning med tilhørende behandlingsindsatser. Møllevejens skole udbyder både undervisning som et dagbehandlingsskoletilbud og for udskolingseleverne som heltidsundervisning under ungdomsskoleloven.

I undervisningen arbejdes der målrettet med at aktivere det enkelte barns motivation for læring gennem situeret læring/projektundervisning.

 

 

Alle elever på skolen får en individuelt tilrettelagt behandlingsplan, som tilgodeser barnets individuelle behov for familiebehandling og særlige undervisningsformer. Behandlingsplanen er udarbejdet af psykologer fra Møllevejens behandlingsdel.

 

Skolen består af tre spor: spor A, spor V og spor X, som er delt i fire afdelinger:

  • Spor A - Indskoling (1.-3. kl.)
  • Spor A - Mellemtrin (4.-6. kl.)
  • Spor A - Udskoling (7.-10. kl.)
  • Spor V (4.-6. kl.) og Spor X (7.-10.kl.)

 

Spor A

Spor A er for børn med socio-emotionelle udfordringer og udviklingsforstyrrelser, der for en periode har behov for intensiv familiebehandling og specialundervisning.

 

Spor X og V

Spor X og V er et særskilt skoleforløb for en lille gruppe af børn med langvarigt skolefravær og med behov for et intensivt tilrettelagt dagbehandlingsforløb. Dagbehandlingen består i daglig pædagogisk støtte til at møde op samt sideløbende familiebehandling. Skole- og behandlingsarbejdet i Spor X og V tager udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau samt eventuelle diagnoser og inddrager forældrene tæt.

 

For alle tre spor gælder det, at kørsel til og fra skolen er et centralt pædagogisk redskab, som skal sikre inklusion af eleverne i skolen.

 

Madordning

Som et centralt element i dagbehandlingsarbejdet har vi et køkken, som også fungerer som daglig kantine. Elevernes ernæringsmæssige behov indgår i deres behandlingsplan, således at elevens basale sundhed skaber grobund for mest mulig indlæring. Køkkenleder og kok Morten Gudmand-Høyer Sørensen skaber med sin store passion for mad en smittende glæde ved måltidet, lærer eleverne om gastronomisk dannelse og skaber relation til eleverne gennem madlavningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

llevejen yder Pædagogisk, psykologisk vejledning, herunder PPR-funktionen jf. Folkeskolelovens § 20 stk. 2, forebyggende foranstaltninger jf. Servicelovens § 11.3 og § 52 stk. 3. Møllevejens skole er en dagbehandlingsskole, som udfører specialundervisning jf. Folkeskolelovens § 20.2, et behandlingstilbud jf. Servicelovens § 52.3.1. samt undervisning jf. ungdomsskoleloven.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

 

Understøtter FNs verdensmål om sundhed og trivsel.

 

Understøtter Byrådets arbejdsgrundlag du kan mere end du tror.

 

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

 

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.115 - Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 17/28904

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Formanden orienterede om deltagelse i afslutning af årets turnering i FIRST LEGO Leaguepå Humlebæk Skole lørdag d. 10. april. Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.116 - Meddelelser fra administrationen

Sagsnr.: 17/28904

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Administrationen orienterede om program for dialogmøde d. 21. november og tilbagevende til ordinær drift af klubben i Nivå. Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.117 - Sager på vej

Sagsnr.: 18/949

 

Beslutningstema

Orientering om sager på vej.

Sagsfremstilling og økonomi

 

December:

Fremtidens Folkeskole i Fredensborg Kommune - status

IT i folkeskolen

Evaluering af 10. klasse

Kapacitetsudvidelse Børnehusene Kokkedal

 

Januar 2019:

Fælles indskrivning på alle skoler – oplæg til høring

Godkendelse af styrelsesvedtægt for dagtilbud efter høring

 

Videre frem:

Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om Skolen i Virkeligheden

Uanmeldte tilsyn i ungdomsklubber

Kapacitets- og behovsanalyse på dagtilbudsområdet

Nye vedtægter Kastaniegården – (godkendelse Byråd)

Ændring af skolestyrelsesvedtægt og bilag i forlængelse af overgang til SFO og SFO II

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 12-11-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.