Nr.18 - Kvalitetsrapport for skoleområdet

Sagsnr.: 17/11861

 

Beslutningstema

Alle kommuner skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver skolernes resultater for det afsluttede skoleår.

  

Kvalitetsrapporten er først og fremmest baseret på tal og opgørelser fra Styrelsen for IT og Læring. Derudover skal rapporten indeholde skolebestyrelsernes udtalelse vedr. rapportens resultater for skolerne.

 

Sagen behandles over to møder i Børne- og Skoleudvalget.

 

Børne- og Skoleudvalget skal i første omgang orienteres om rapportens resultater.

 

På udvalgets næste møde den 12. marts, skal udvalget behandle rapporten inklusive skolebestyrelsernes udtalelser og anbefale en godkendelse til Byrådet.

 

Efter godkendelse i Byrådet skal rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Sagsfremstilling og økonomi

I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det centrale og samlende dokument, der indgår i en årlig cyklus af tilsyn og dialog med skolerne.


Generelt har skolerne flotte faglige resultater og god elevtrivsel.


Med udgangspunkt i resultaterne i kvalitetsrapporten og administrationens anbefaling til skolerne, fastlægges mål for skolernes indsatser og resultater og indsatser drøftes mellem skolens ledelse og administrationen.

  

Udover de obligatoriske data, har Fredensborg Kommune valgt at præsentere en række data, der bidrager til at give et billede af kvaliteten i skolerne og som giver mulighed for at følge op på de politisk opstillede mål for skolerne om masterplanen for implementering af skolereformen.

 

På baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, har administrationen foretaget en sammenfattende helhedsvurdering, herunder givet anbefalinger til de enkelte skoler, om hvor der bør sættes ind for at forbedre resultaterne.


Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen og bidrage til åbenhed om skoleområdets kvalitet.


Faglige resultater

Alle skoler har generelt flotte faglige resultater. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag til 9. klasseprøverne i almenklasserne ligger på 7,7, som det også har gjort de sidste to år. Landsgennemsnittet for skoleåret 16/17 ligger til sammenligning på 7,1.

 

Spredningen mellem skolernes resultater i afgangsprøverne er fra 7,3 til 8,0.

 

Forskellen på drenge og pigers resultater er stor især på Endrupskolen og Langebjergskolen, hvor forskellen er på hele 1,7 karakterpoint. På de øvrige skoler ligger differencen på 0,5 eller derunder. Det er pigerne, der får de bedste resultater på alle skoler.

 

96,4% af eleverne fik mindst 2 i både dansk og matematik, hvor det var 96,3% sidste skoleår.

 

 

Opfølgning på skolereformens tre mål

I Kvalitetsrapporten skal der følges op på skolereformens tre mål:


·         Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan

·         Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

·         Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.


Opfølgningen sker ved at måle på resultaterne af de nationale test på bestemte klassetrin. Det er altså ikke de samme elever man følger, men nye elever på samme klassetrin.

 

1.    Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

 

I læsning ligger andelen af elever med gode resultater i Fredensborg Kommune over målet på 80% på 2. og 8. klassetrin. På 4. og 6. klassetrin ligger det på 78%. Alle resultaterne ligger et stykke over landsgennemsnittet.

 

I matematik ligger niveauet på hhv. 73% og 84% for 3. og 6. klassetrin. På 3. klassetrin ligger det lidt under landsgennemsnittet, mens det på 6. klassetrin ligger et stykke over.

 

2.    Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

 

I dansk, læsning er andelen af de allerdygtigste elever steget siden sidste år på 2., 4. og 8. klassetrin. På 6. klassetrin ligger resultatet på samme niveau som sidste år.

 

Det skal understreges, at der kun måles på, om der har været progression i resultaterne siden sidste år, hvilket ikke siger noget om det niveau skolerne/kommunen ligger på. Resultaterne i læsning på alle klassetrin ligger over landsgennemsnittet.

 

I matematik er der en stigning i andelen af de allerdygtigste elever på 6. klassetrin og et fald på 3. klassetrin. Resultatet på 3. klassetrin ligger under landsgennemsnittet, men det på 6. klassetrin ligger over.

 

3.  Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år.

 

I læsning er der blevet færre elever med dårlige resultater på 6. klassetrin, mens der er tale om en stigning på 2., 4. og 8. klassetrin. Resultaterne i 2., 4. og 6 klasse ligger dog under landsgennemsnittet (dvs. bedre).

 

I matematik er der blevet færre elever med dårlige resultater på 6. klassetrin, mens der er sket en stigning på 3. klassetrin. Resultatet for 6. klassetrin er bedre end landsgennemsnittet, mens resultatet for 3. klassetrin er under landsgennemsnittet.

 

Ovenstående resultater er naturligvis gennemsnitsresultater og dækker over forskelle mellem de forskellige skoler, forskellige fag og forskellige klassetrin. De mere detaljerede resultater af de nationale test er imidlertid fortrolige og kan ikke offentliggøres. Skolerne bruger dem i deres kvalitetsarbejde, ligesom de indgår i drøftelser mellem skolernes ledelser og Center for Læring, Fritid og Sundhed.

 

 

Socioøkonomiske resultater

Undervisningsministeriet beregner hvert år den socioøkonomiske reference for landets skoler.


Den socioøkonomiske reference er forskellen mellem skolens konkrete prøveresultater og gennemsnitsresultatet for en tilsvarende elevgruppe med samme socioøkonomiske baggrund på landsplan. Tallet – der opgøres som forskellen i karakterpoint – bruges til at vise, om skolerne har løftet eleverne fagligt i forhold til gennemsnittet af landets skoler. Målingen bidrager til at belyse, om skolereformens andet mål ’at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater’ er nået.

 

Skolerne i Fredensborg Kommune ligger godt i denne opgørelse.  Fire skoler har en positiv forskel – dvs. elevernes faglige resultater ligger over de gennemsnitlige resultater på landsplan for en tilsvarende elevgruppe. Én skole ligger neutralt på landsgennemsnittet og en skole har en mindre negativ forskel.

 

Set over de sidste tre år, ligger Langebjergskolen højt med en signifikant positiv forskel på 0,5, mens Humlebæk Skole har en negativ forskel på -0,1. I Humlebæk Skoles resultater indgår også læseklasseelever og modtageelever, der er gået til afgangsprøve i år.

  

 

Opfølgning på nationale mål om gennemførelse af en ungdomsuddannelse og fuld kompetencedækning

Kvalitetsrapporten følger også op på Regeringens mål om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets profilmodel forventes 91% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2015, at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år.

 

I en opgørelse af andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, ligger Fredensborg Kommune på 80,3%, hvilket er et fald fra sidste års 81,9. Landsgennemsnittet for årgang 2016 ligger på 78,8%.

 

Regeringen har opstillet et mål om, at 85% af undervisningen i 16/17 skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i faget. Fra 2020 er målet en dækning på 95%.

 

Den gennemsnitlige kompetencedækning på folkeskolerne i Fredensborg Kommune ligger på 85,1% som er på niveau med landsgennemsnittet.

Der er tale om et spænd fra 80,6% på Fredensborg Skole til 90,9% på Nivå Skole.


Trivsel

Det sidste mål i folkeskolereformen er, ’tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis’.

 

Hvert år bliver der gennemført en national trivselsmåling, hvor alle elever på landets skoler besvarer et spørgeskema om deres trivsel.

 

Resultaterne opgøres på en skala fra 0-5, hvor skolerne i Fredensborg Kommune ligger rigtigt flot med resultater over landsgennemsnittet i de 4 områder ’faglig trivsel’ (3,9), ’ro og orden’ (4,0), social trivsel (4,2) og ’støtte og inspiration i undervisningen’ (3,5). Faglig og social trivsel ligger på niveau med sidste års måling, men ro og orden og støtte og inspiration i undervisningen er steget siden sidste år.

 

Ser man på skolernes resultater er der et spænd indenfor de enkelte områder på op til 0,3 point. Det er ikke de samme skoler, der scorer højt og lavt indenfor de forskellige områder. Dog ligger Ullerødskolen lavest i alle områder, hvilket hænger sammen med elevernes særlige udfordringer.

 

Elevfraværet ligger på 5,8% i gennemsnit, en lille stigning i forhold til sidste år, hvor den lå på 5,7%. Det bekymrende ulovlige fravær ligger på 0,3%, hvilket er meget lavere end 1,0% på landsplan. Skolernes elevfravær spænder fra  Humlebæk Skoles 4,8% til Fredensborg Skole, der ligger på 6,5%. Ullerødskolen ligger på 8,4%, hvilket er lidt lavere end sidste år. På Ullerødskolen er der ikke ulovligt fravær, fraværet skyldes sygdom og problemstillinger knyttet til elevernes særlige udfordringer.


Skolerne har hele tiden fokus på at nedbringe elevfraværet. Blandt andet bruger alle skoler en sms-tjeneste til at sende sms til forældre når deres børn har fravær. Sms-tjenesten bruges fortrinsvist i udskolingen, hvor der typisk kan opstå såkaldt ulovligt fravær. Derudover følges der op på elevfraværet i teams og på ledelsesplan og der reageres konsekvent med kontakt til forældrene når fraværet overstiger 7%.


Forældrenes valg af de kommunale skoler

Privatskolefrekvensen er ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse på 23,3%, hvilken er en mindre stigning fra sidste års 23%. 

Dertil kommer elever, der går til kommunale skoler i andre kommuner – de såkaldte grænsekrydsere – og elever, der går på en anden folkeskole i kommunen.


Med tal trukket fra kommunens elevsystem pr. 6/9 2016 er der 27% af eleverne i kommunen i 0.-9. klasse, der går i privatskole og andre kommunale skoler. Fordelingen på skolerne går fra 10-20% i Fredensborg og Humlebæk, 26% i Nivå og 47% i Kokkedal.


Administrationens bemærkninger

Skolebestyrelserne drøfter kvalitetsrapporten på deres møder i januar og kommer derpå med en udtalelse, der skal indføjes i rapporten. Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt til denne dagsorden at få resultatet af skolebestyrelsernes drøftelser med i sagsfremstillingen.

 

Denne sag er således en orientering om rapportens resultater, hvor udvalgets medlemmer har mulighed for at drøfte de enkelte resultater. På udvalgets kommende møde den 12. marts får udvalget fremlagt rapporten inklusive skolebestyrelsernes udtalelser for at anbefale godkendelse overfor Byrådet.

 

Efter godkendelse i Byrådet skal rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §40a

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Kommunikation

Der er udarbejdet en pressemeddelelse.


Efter godkendelse lægges kvalitetsrapporten på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At resultaterne i kvalitetsrapporten drøftes.
  2. At den endelige rapport inklusiv skolebestyrelsens udtalelser fremlægges til godkendelse overfor Byrådet på mødet i marts.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 05-02-2018

  1. Rapportens resultater blev drøftet med stor interesse. Udvalget udtrykte stor ros til rapporten.
  2. Administrationens indstilling vedtaget.