20-08-2018 kl. 17:15
Kontrabassen

Medlemmer

Per Frost Henriksen (A)

Ergin Øzer (A)

Charlotte Sander (A)

Lars Egedal (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Lars Simonsen (B)

Bettina Bové (B)

Thomas von Jessen (C)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.65 - Træffetider

Sagsnr.: 18/949

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Formand Annette Hansen Jacobsen Fredensborg Lærerkreds redegjorde for synspunkter jf. sag nr. 66.

Nr.66 - Forsøgsordning for træffetid - Børne- og Skoleudvalget

Sagsnr.: 18/6222

 

Beslutningstema

Borgere kan efter beslutning i Byrådet den 30. april 2018 nu få mulighed for at få foretræde for fagudvalg og fremføre deres synspunkter på en sag, der ikke nødvendigvis er optaget på dagsordenen.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Lærerkreds har med baggrund i forsøgsordningen søgt om foretræde for udvalget.

De begrunder anmodning om foretræde med følgende: ”Det drejer sig om lærernes arbejdstid med baggrund i et politisk mandat givet i de lokale forhandlinger af BSU november 2013”.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At Lærerkredsens synspunkter tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Synspunkterne blev taget til efterretning.

Nr.67 - Godkendelse af dagsorden

Sagsnr.: 18/949

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Godkendt.

Nr.68 - Masterplan Specialundervisning 2018-2022

Sagsnr.: 18/2823

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget forelægges opdateret version af masterplan 2018-2022 for specialundervisning. Masterplanen indgår i budgetmaterialet til budgetseminariet for budget 2019-2022.

Sagsfremstilling og økonomi

Børne- og Skoleudvalget godkendte d. 31. maj 2018 den økonomiske masterplan for specialundervisning, herunder at budgetudfordringen for 2019-2022, efter en opdatering af masterplanen med maj-tal og en kvantificering af den økonomiske virkning af de igangsatte initiativer, skulle indarbejdes i budgetvurderingen.

Masterplanen er opdateret jf. ovenstående og den økonomiske udfordring er herefter reduceret fra samlet 30,1 mio. kr. over budgetperioden til 15,6 mio. kr. Udfordringen er medtaget i budgetvurderingen.

Den økonomiske udfordring i budgetperioden 2019-2022 fremgår i tabellen nedenfor.

 

Økonomisk udfordring 2019-2022 (i 1.000 kr. og i 2019 priser)

 

2019

2020

2021

2022

2019-2022

Økonomisk udfordring

-4.574

-3.931

-3.676

-3.421

-15.602

 

Masterplanen er udover ovenstående opdatering også ajourført sprogligt.

Som det fremgår af masterplanen, forventes der pr. ultimo maj 2018 et merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2018. I budgetrevisionen pr. 30. juni 2018 forventes det, at et merforbrug på 3,3 mio. kr. kan håndteres indenfor den samlede ramme på pol 6 – Skole i 2018. Der forventes pr. 30. juni 2018 samlet set balance mellem budget og forbrug på pol 6 – Skole. Dog tyder juli tallene på, at udfordringen på specialundervisning kan blive større end de 3,3 mio. kr. i 2018.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

At Børne- og Skoleudvalget tager den opdaterede version af masterplanen 2018-2022 Specialundervisning til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Administrationens indstilling blev taget til efterretning.

Nr.69 - Forslag til studietur for Børne- og Skoleudvalget

Sagsnr.: 18/15909

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal godkende idéoplæg til studietur i foråret 2019, hvorefter administrationen kan udarbejde endeligt program for turen.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet har afsat knap 1 mia. kr. til udvikling af kommunens skoler og herunder generationernes hus i Nivå over de kommende 3 byrådsperioder. For at sikre en optimal anvendelse af de afsatte midler har administrationen udarbejdet et idéoplæg og udkast til program for en studietur for Børne- og Skoleudvalget. For bedst at understøtte udvalgets politiske arbejde i byrådsperioden 2018-21, anbefaler administrationen, at turen planlægges til afholdelse i foråret 2019, så medlemmerne har mulighed for at gøre nytte af deres viden ind i det politiske arbejde. Formålet med studierejsen er at give udvalgsmedlemmerne faglig inspiration og viden til udvalgsarbejdet.

 

Studieturens formål og tema

Med afsæt i ovenstående er idéoplægget udarbejdet under temaet ”Fremtidens Folkeskoler”. Formålet med turen er at give Børne- og Skoleudvalget inspiration og konkret viden om mulighederne ved moderne dagtilbud- og skolebyggeri til brug for fremtidige beslutninger i relation til Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune.

Omdrejningspunktet for studieturen er derfor overordnet set at tilvejebringe input til, hvordan det byggede miljø bedst kan understøtte læring, tilegnelse af fremtidens kompetencer samt sikre både faglig og social trivsel. Med rundvisninger og faglige oplæg tages der udgangspunkt i både renovering, modernisering og nybyggede faciliteter, der på forskellig vis understøtter og inspirerer til læring, bevægelse, fællesskab og flerfunktionalitet. Formålet med studieturen er samtidig at sikre, at udvalget opnår en fælles referenceramme til brug i den videre politiske debat samt ved inddragelse af brugere og interessenter.

 

Studieturens indhold

Administrationen anbefaler, at studieturen planlægges over tre dage inkl. to overnatninger, så udvalget har mulighed for et varieret program med forskellige faglige perspektiver. Der tages udgangspunkt i et 0 – 18 års perspektiv.

Administrationen foreslår, at turen planlægges, så de første to dage bruges i Århus og den sidste i København. I begge byer er der spændende og relevante erfaringer at høste i relation til både modernisering, arealoptimering og nybyg af skoler og dagtilbud. Programmet vil derfor indeholde besøg på skoler og i dagtilbud. Det kan eksempelvis være:

  • Frederiksbjerg Skole i Århus, der er nybygget af Henning Larsens tegnestue, og rummer både integreret børnehave og en fritidsklub. Her er fokus blandt andet på både lys, lyd og læringsoplevelser som en integreret del af byggeriet.
  • Søndervang Skolen i Viby, Århus der er moderniseret med fokus på multifunktionalitet i eksisterende byggeri. Den er moderniseret under overskriften ’Når gangarealer bliver til mødesteder’
  • Skolen i Sydhavnen, København, der er en nybygget skole under overskriften ”Byen ind på skolen – skolen ud i byen”. Indretningen rummer offentlige/halv-offentlige og private rum – med nederste etage der er udviklet som en kombination af aula og bytorv. 

Ligesom der vil være fokus på de fysiske rammer og konkrete løsninger, vil der på studieturen være fokus på, hvordan børn, forældre og andre interessenter evt. har været inddraget i arbejdet, og hvordan effekten af nye rammer opleves og fastholdes. Som udgangspunkt planlægges besøgene derfor som en rundvisning, hvor både arkitekt og udvalgte bruger(e) deltager.

Hovedvægten af programmet placeres som udgangspunkt i Århus, da særligt Århus Kommune har ambitioner og gode erfaringer med at styrke inklusionsarbejdet i folkeskolen ved hjælp af NEST-klasser, hvor pædagogisk arbejde og fysiske rammer går hånd i hånd. Programmet kan derfor med fordel indeholde et fagligt oplæg om kommunes arbejde med denne type inklusionsarbejde.      

De specifikke muligheder for besøg og andre praktiske elementer skal undersøges nærmere før end et endelig program kan udarbejdes.

 

Deltagere

Deltagerne på studieturen vil være Børne og Skoleudvalgets ni medlemmer;

  • Formand Per Frost Henriksen, A
  • Næstformand Hanne Berg, F
  • Ergin Øzer, A
  • Charlotte Sander, A
  • Lars Simonsen, B
  • Bettina Bové, B
  • Thomas von Jessen, C
  • Lars Egedal, V
  • Tinne Borch Jacobsen, V

Herudover kan der, jf. principper for studieture vedtaget af Økonomiudvalget i februar 2018, deltage tre-fire personer fra administrationen. Direktøren og centerchefen for området vil være to af de deltagende fra administrationen.

Det bemærkes, at der i forbindelse med programmet Fremtidens Folkeskoler også udarbejdes inspirationsture for skoleledelser, områdeledelser samt relevante medarbejdere på områderne. Disse ture vil indholdsmæssigt, i den udstrækning det giver mening, indeholde nogle af samme programpunkter. 

 

Forslag til tidspunkt

Med udgangspunkt i forslag til mødekalender 2019 jf. anden sag på denne dagsorden foreslår administrationen følgende af to mulige tidspunkter for afvikling af studieturen i foråret 2019.

 

Uge 15; 10. – 12. april

Uge 21; 21. – 23. maj alternativt 22. – 24. maj

 

Økonomi

Jf. Økonomiudvalgets beslutning om principper for studieture, afholdes udgiften til studieture af kontoren for udvalgsrejser, hvor der i 2019 er afsat 353.000kr. Økonomiudvalget har samtidigt besluttet, at en studierejses maksimale pris pr. deltager ikke må overstige 15.000 kr. pr. deltager alt. inklusive, herunder rejseomkostninger, overnatning, forplejning, drikkevarer, gaver og eventuelle diæter.

Det samlede budget for Børne- og Skoleudvalgets studietur er på denne baggrund 135.000 kr. under forudsætning af fuld deltagelse fra udvalgets medlemmer. Administrationens udgifter til egne deltagere afholdes af administrationskontoen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FN’s verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse

Byrådets arbejdsgrundlag 2018 – 2021; pejlemærke 1 ”Det er sejt at være dygtig – alle børn har mulighed for læring og trivsel”

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Kommunikation

Ved hjemkomst fra studieturen udarbejdes der en rapport om studierejsens resultater til offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At studieturens tema og udkast til program godkendes.
  2. At tidspunkt for studieturen besluttes.
  3. At administrationen bemyndiges til at arbejde videre med et endeligt program, som forlægges udvalget på et senere møde.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Udvalget ønsker på et kommende møde at få forelagt et revideret oplæg til studietur, der ikke omfatter København og med en uddybende beskrivelse af det indholdsmæssige i turen inden endelig stillingtagen.

Udvalget besluttede, at tidspunktet for studieturen bliver 22. – 24. maj 2019.

Nr.70 - Styrket læreplan

Sagsnr.: 18/3649

 

Beslutningstema

Der orienteres om den styrkede pædagogiske læreplan som et centralt element i ny dagtilbudslov. Herudover skal der træffes beslutning om rammerne for drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet jf. ny dagtilbudslov.

Sagsfremstilling og økonomi

På mødet den 31. maj 2018 (sag nr. 61) blev der orienteret om den kommende dagtilbudslov, som er blevet vedtaget den 24. maj 2018 med ikrafttrædelse den 1. juli 2018

Et af de væsentligste og meget centrale elementer heri er en ny styrket læreplan, som fremover vil være et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud i Danmark. Det fælles pædagogiske grundlag består blandt andet af elementer som barnesyn, dannelse, børneperspektiv, leg, børnefællesskaber og pædagogisk læringsmiljø.

Det skal ses som en stærk positionering af høj kvalitet i læringsmiljøerne og som en tydelig retning for krav til det enkelte dagtilbud.

Formålsbestemmelsen

Lovgivningen foreskriver i formålsbestemmelsen følgende:

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund

Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem og til dagtilbud

Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle samt understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

 

Seks læreplanstemaer - én læreplan

De seks læreplanstemaer skal ses i sammenhæng, og der skal arbejdes mere integreret med temaerne. Læreplanstemaerne skal sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring, udvikling og dannelse.

Der er fastsat indholdsbeskrivelse for hvert læreplanstema, som beskriver de overordnede elementer. Derudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert tema.

De seks læreplanstemaer er blevet justeret i forhold til de hidtidige læreplanstemaer og er nu:

  1. Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål: ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte,

  • at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.”
  • samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer i deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.”

 

  1. Social udvikling

Pædagogiske mål: ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte,

  • at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer”.
  • fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse”.

 

  1. Kommunikation og sprog

Pædagogiske mål: ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte,

  • at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden”.
  • at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber”.

 

  1. Krop, sanser og bevægelse

Pædagogiske mål: ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte,

  • at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på”.
  • at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse”.

 

  1. Natur, udeliv og science

Pædagogiske mål: ”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte,

  • at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling”.
  • at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed”.

 

  1. Kultur, æstetik og fællesskab

Pædagogiske mål: ”Det pædagogiske læringsmål skal understøtte,

  • at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier”.
  • at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier”.

 

Lederens ansvar

Loven foreskriver, at lederen af dagtilbud er ansvarlig for:

  • at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne af den pædagogiske læreplan
  • at offentliggøre den pædagogiske læreplan.
  • at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
  • at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.
  • at forældrebestyrelsen i daginstitutionen eller den kommunale dagpleje inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan.

 

Fokus på planlægning af læring frem for aktiviteter

Der skal mere fokus på at planlægge læring frem for at planlægge aktiviteter. Denne nye vinkling kræver, at de fagprofessionelle kontinuerlig og systematisk arbejder med iagttagelse, dokumentation og evaluering af de pædagogiske læringsmiljøer. 

Det besluttes lokalt, hvordan de overordnede elementer konkret omsættes både organisatorisk men også pædagogisk i det daglige pædagogiske læringsmiljø.

Grundlæggende for dette er en stærk faglig ledelse, der kan facilitere, udfordre og vejlede, og herved sætte en tydelig retning.

Implementering i Fredensborg Kommune:

Alle selvejende-, private- og områdeinstitutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Denne pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring. De underliggende læringsmål skal opdeles efter aldersgruppe (f.eks. hhv. de 0 – 2 årige, 3 – 5 årige) Herved sikres at de pædagogiske læringsmål har sammenhæng til det aktuelle læringsmiljø.

Styrelsesvedtægterne for områdeinstitutioner er redigeret (se anden sag på dette møde) og definerer, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Den nye styrkede læreplan er rettet mod 0 – 5 års området. Da der i Fredensborg Kommune arbejdes med sammenhæng op til 18 år, planlægger administrationen i tæt samarbejde med repræsentanter fra fritidshjem og fritidsklubber at udforme læreplans-beskrivelser for de 6-9 årige samt de 9 – 14 årige. Derved øges opmærksomheden på det allerede igangværende overgangs-arbejde mellem børnehave, fritidshjem/fritidsklub og skole.

Der har i maj – juni været afholdt i alt fem temadage for alle medarbejdere / institutioner i de fire bysamfund (kommunale, selvejende, private) i 0 -5 års området samt en temadag for alle medarbejdere i fritidshjem og fritidsklub om den nye styrkede læreplan. Temaftenerne blev afholdt i tæt samarbejde med Professionshøjskolen København.

 

Drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet:

Kommunalbestyrelsen skal jf. ny dagtilbudslov sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år. Drøftelserne kan finde sted i kommunalbestyrelsen eller i det relevante politiske udvalg. De politiske drøftelser kan tage udgangspunkt i f.eks. de pædagogiske tilsyn, forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene, det pædagogiske personales sygefravær eller lignende fokusområder.

Administrationen anbefaler, at drøftelsen af udviklingen på dagtilbudsområdet sker hvert andet år i Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med forelæggelse af kvalitetsrapport for dagtilbud.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven § 7 – 15.

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer §1-13.

Delegationsplan for Fredensborg Kommune 2018 – 2021.

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FNs verdensmål nr. 4: kvalitetsuddannelse.

 

Byrådets arbejdsgrundlag 2018 – 2021 – pejlemærke nr. 1 ”Det er sejt at være dygtig – alle børn har mulighed for læring og trivsel”

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. at drøftelsen af udviklingen på dagtilbudsområdet sker hvert andet år i Børne – og Skoleudvalget i forbindelse med forelæggelse af kvalitetsrapport for dagtilbud.
  2. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

  1. Administrationens indstilling vedtaget.
  2. Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.71 - Deltidsplads til børn af forældre på barsel

Sagsnr.: 17/25813

 

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om driftstilskud og forældrebetaling for en deltidsplads til børn af forældre på barsel samt om proces for udarbejdelse af retningslinjer for tilbuddet jf. lovændring af dagtilbudsloven gældende pr. 1. januar 2019.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2019 indføres et nyt tilbud til forældre på barsels- eller forældreorlov jf. ny dagtilbudslov.

Forældre, hvor en eller begge forældre holder orlov, får mulighed for at få en deltidsplads i et dagtilbud til deres børn, inden de starter skole. Deltidspladsen på 30 timer om ugen kan gives i op til 26 uger mod reduceret betaling. Formålet med tilbuddet jf. lovændringen er at skabe mere fleksible rammer for forældrene, som ønsker at tilbringe mere tid sammen med deres børn under barsel.

Kommunen skal tilbyde deltidspladser 30 timer om ugen i både kommunal, selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner samt i kommunal og privat dagpleje.

Forældre, der afholder orlov i henhold til barselsloven, og som ønsker en deltidsplads til deres barn, er omfattet af de almindelige regler i dagtilbudsloven, herunder regler vedrørende optagelse af børn i dagtilbud, regler om pasningsgaranti, regler om opsigelse og flytning af børn i dagtilbud mm.

Hvilke forældre er berettiget til en deltidsplads?

Forældre har mulighed for at få en deltidsplads 30 timer om ugen i den periode, de afholder orlov i henhold til barselsloven. Muligheden for en deltidsplads omfatter også forældre, der har valgt at genoptage arbejdet delvist. Forældre, som har ret til barselsdagpenge efter § 20-23 i barselsloven, har også mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer pr. uge frem til, at begge forældre har genoptaget deres arbejde fuldt ud.

Deltidspladsen kan fås i én sammenhængende periode pr. barn. Hvis barnets forældre afholder fravær i direkte forlængelse af hinanden, betragtes det som én sammenhængende periode. Hvis forældrenes fravær afbrydes af en periode på mere end fem uger eller på anden vis bortfalder, eller forældrene selv ønsker at konvertere deltidspladsen til en fuldtidsplads under fraværet, bortfalder retten til en deltidsplads med reduceret betaling. Når forældrenes fravær afbrydes eller ophører, skal barnets deltidsplads som udgangspunkt konverteres til en fuldtidsplads i det dagtilbud, hvor barnet er optaget.

Fremtidig model for tilskud og forældrebetaling

Ved etablering af deltidsplads på 30 timer skal der ske en reduceret betaling. Det skal der, fordi kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling vil skulle afspejle udgifterne ved den benyttede plads, hvor forældrebetalingsandelen ikke kan overstige den maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter.

Forældrebetalingsprocenten skal være den samme for fuldtids- og deltidspladser, idet deltidspladser ikke er en selvstændig dagtilbudstype.

 

Nedenstående figur 1 viser beregning af forældrebetalingen (2018-priser) til en deltidsplads for hhv. et dagplejebarn, en 0-2 årige og en 3- 5 årig.

 

Figur 1: beregningsmodel for tilskud og forældrebetaling

 

Taksten for et 30 timers tilbud vil pr. 1. januar 2019 blive beregnet jf. ovenstående beregning som en andel af fuldtidstaksten.

 

Retningslinjer for deltidsplads

Der skal jf. dagtilbudsloven udarbejdes og offentliggøres retningslinjer for deltidspladser samt for anvendelsen af disse som grundlag for forældres ansøgning til deltidspladser.

Administrationen planlægger i tæt samarbejde med ledelserne i områdeinstitutionerne i de kommende måneder at udarbejde præcise retningslinjer for 30 timers tilbuddet forud for politisk fremlæggelse.

 

Administrationens bemærkninger

I arbejdet vil betydningen af reduktion i driftstilskud til den pågældende institution jf. ”pengene følger barnet-princippet” også indgå, da driftstilskuddet til den pågældende institution vil blive reduceret efter ”tilbuddets åbningstid” til kun 30 timer. Udgifter til det nye tilbud skal afholdes inden for den samlede ramme.

Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke en indikation af, hvor stor efterspørgslen efter tilbuddet vil blive og vil følge udviklingen tæt. Det kan for den enkelte institution give en væsentlig usikkerhed i den løbende planlægning og økonomistyring. Udmelding af mindre budget som følge af forældres brug af 30 timer tilbud vil således reelt betyde en besparelse i form af reduktion af udmeldt budget.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven § 27b.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Takster offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At grundlaget for beregning af taksten for et 30 timers tilbud pr. 1. januar 2019 godkendes.
  2. At administrationen bemyndiges til at udarbejde retningslinjer for tilbud om deltidsplads til børn af forældre på barsel gældende fra 1. januar 2019.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 anbefales.

Nr.72 - Kombinationstilbud - fleksibel pasning

Sagsnr.: 18/20741

 

Beslutningstema

Der skal besluttes retningslinjer samt kommunalt tilskud og forældrebetaling for kombinationstilbud jf. ny dagtilbudslov. Tilbuddet, kaldet fleksibel pasning, kan benyttes af forældre med dokumenteret behov for pasning ud over dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Sagsfremstilling og økonomi

Som følge af ny dagtilbudslov er det pr. 1. juli i år muligt for forældre at gøre brug af et kombinationstilbud, som har til hensigt at øge fleksibiliteten for forældre, der har behov for et dagtilbud ud over den normale åbningstid.

Kombinationstilbud

Kombinationstilbud kan etableres i kommunale, selvejende, private og udliciterede dagtilbud 0-5 år samt kommunal og privat dagpleje (fremover kaldet privat pasningsordning jf. anden sag på denne dagsorden). Undtaget er de gratis 30 timers sprogstimuleringstilbud, da dette tilbud har et særligt formål og skal være i form af et dagtilbud.

Kombinationstilbud er en deltidsplads i et dagtilbud samt et tilskud til fleksibel pasning. Forældre skal have et dokumenteret behov for pasning ud over den normale åbningstid for at være berettiget til et kombinationstilbud. I fleksibel pasning får forældre tilskud fra kommunen til selv at ansætte en børnepasser eller købe en plads i en privat pasningsordning.

Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige dagtilbuddenes samlede åbningstid på 51 timer i daginstitutioner og 48 timer i dagpleje. Den fleksible pasning skal minimum udgøre 10 timer pr. uge i gennemsnit. Brugen af deltidspladsen i dagtilbuddet opgøres over en periode på mindst fire uger og kan maximalt udgøre 41 timer i daginstitutioner og 38 timer i dagpleje.

Med udgangspunkt i den ny lov har administrationen udarbejdet forslag til retningslinjer for kombinationstilbud i Fredensborg Kommune (bilag 1), som både rammesætter et administrationsgrundlag og derudover har til formål at oplyse forældrene om betingelserne for at kunne benytte et kombinationstilbud. Retningslinjerne skal godkendes.

Driftstilskud til dagtilbud, til fleksibel pasning og forældres egenbetaling 

I henhold til vejledning fra KL skal både driftstilskuddet til dagtilbud, den fleksible pasning og forældrenes egenbetaling (takst) være gradueret efter timetal. Oversigt over de enkelte tilbudstyper, samt forældretakst og tilskud til fleksibel pasning gradueret i forhold til timer pr. uge fremgår af bilag 2.

Administrationens bemærkninger

Det vil ikke være muligt at graduere kommunens driftstilskud til kommunal dagpleje i forhold til forældrenes købte timer, da budgettet så ikke rækker til dagplejerens aflønning. Den er fast og kan ikke afhænge/reguleres af eventuelt behov for deltidspladser.

Det vil derfor være forbundet med merudgifter i de tilfælde, hvor der etableres kombinationstilbud i forbindelse med kommunal dagpleje. Administrationen har på nuværende tidspunkt ingen indikation af eventuel efterspørgsel efter dette tilbud, hvorfor det ikke er muligt at estimere eventuelle merudgifter forbundet med lovændringen. Eventuelt merforbrug til kombinationstilbud til kommunal dagpleje skal i givet fald finansieres indenfor den samlede ramme. Der er ikke over det centrale Lov- og Cirkulæreprogram fra statens side givet midler til ændringen. Administrationen vil løbende følge udviklingen tæt.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Tilskud og takster offentliggøres på kommunens hjemmeside

Indstilling

  1. At retningslinjerne for kombinationstilbud jf. bilag 1 godkendes med virkning pr. 1. juli 2018.

 

  1. At gradueret model for tilskud til minimum 10 timers fleksibel pasning om ugen og forældrebetalingen til tilhørende dagtilbud til børn 0-5 år jf. bilag 2 godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 anbefales.

Nr.73 - Opdatering af styrelsesvedtægten for områdeinstitioner

Sagsnr.: 18/19979

 

Beslutningstema

Der skal som følge af en ny dagtilbudslov pr. 1. juli 2018 udarbejdes revideret styrelsesvedtægt for dagtilbud / områdeinstitutioner i Fredensborg Kommune. Udkast til revideret styrelsesvedtægt foreslås sendt i høring forud for endelige godkendelse. Herudover skal proces med valg til nye områdebestyrelser i oktober kvartal 2018 tilpasses ændret lovgivning.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketinget har vedtaget en ny dagtilbudslov, der trådte i kraft d. 1. juli 2018 jf orientering til BSU d. 31. maj 2018 (sag nr. 61).

Den nye dagtilbudslov indebærer blandt andet, at indflydelsen i bestyrelser styrkes. Det betyder, at styrelsesvedtægten for dagtilbud/områdeinstitutioner i Fredensborg Kommune skal revideres.

Nedenfor gives en kort præsentation af de ændringer af styrelsesvedtægten, som lovændringen medfører. Disse fremgår også af vedlagte udkast til en revideret styrelsesvedtægt (bilag 1).

 

De indarbejdede ændringer

Den nye dagtilbudslov indebærer, at forældreindflydelsen i områdeinstitutioners områdebestyrelser styrkes.

Bestyrelsernes minimumskompetencer udvides, så bestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Generelt ændres ”mål og rammer” til ”rammer og eventuelle prioriterede indsatser”.

Organiseringen i Fredensborg Kommune med områdeinstitutioner, betyder at forældre har ret til at være repræsenteret i bestyrelsen via en forældrerepræsentant fra den institution, deres barn går i. Administrationen bemærker at, dette ikke er muligt i gældende styrelsesvedtægt jf. § 3 stk. 2, der siger: ”at der kan vælges op til ni forældrerepræsentanter fra en områdeinstitution”.

Bestyrelsen skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan og i arbejdet med at skabe god sammenhæng i overgang fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud, fra dagtilbud til fritidshjem og skole samt fra fritidshjem til fritidsklub.

Udover beskrivelsen af det nye i dagtilbudsloven i indledningen, er der følgende steder foretaget ændringer:
§ 1
§ 2, stk. 1 og stk. 2
§ 3, stk. 2
§ 4, stk. 1, stk. 6 og stk. 10.
§ 10, stk. 1, stk. 2 og stk. 3.

Det drejer sig mere konkret om følgende:

Formål og rammer

I § 1 er overskriften ændret fra ”mål og rammer” til ”formål og rammer”, og i teksten er det præciseret, at bestyrelsen fastsætter principper for områdeinstitutionens arbejde for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem samt for anvendelsen af en budgetramme for områdeinstitutionen indenfor de rammer og eventulle prioriterede indsatser, som Byrådet har fastsat.

Valg

§ 2 og § 4, stk. 1. I den nuværende styrelsesvedtægt fremgår det, at den siddende bestyrelse indkalder til et fælles forældremøde, hvor der foretages valg til bestyrelsen. I udkast til revideret styrelsesvedtægt har den siddende bestyrelse ansvar for, at der via områdelederen indkaldes til forældremøder på de enkelte institutioner, med henblik på valg til bestyrelsen.
 

§ 2, stk. 2 slettes. Punktet omhandlende en minimumsdagsorden ved forældremøder med valg til bestyrelsen er unødvendig, idet
- bestyrelsen i sin forretningsorden fastsætter hvordan bestyrelsens informationsvirksomhed skal udføres, jf. forretningsorden pkt.15
- årsberetningen aflægges skriftligt på hjemmesiden inden valg jf. forretningsorden pkt.15

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Repræsentation

I § 3, stk. 2 præciseres det, at forældre med børn i dagtilbud, der består af flere enheder (i en områdeinstitution), har ret til at være repræsenteret i bestyrelsen via en forældrerepræsentant fra den institution, deres barn går i. Det betyder at hver institution, herunder dagplejen kan vælge en repræsentant til bestyrelsen.

Afsættelse 

§ 4, stk. 6 og stk. 10 omhandlende retningslinjer for afsættelse af forældrebestyrelsen eller enkelte forældrerepræsentanter henholdsvis medarbejderrepræsentanter, slettes.

Teksten vedr. afsættelse er formuleret inden etablering af områdeinstitutioner i Fredensborg Kommune og har i øvrigt aldrig fundet anvendelse.

Områdebestyrelsen har selvstændig kompetence efter loven og et flertal af uenige forældre kan ikke omstøde en bestyrelsesbeslutning.

Udskiftning af en forældrerepræsentant i bestyrelsen foregår efter principperne om valg til områdebestyrelsen, på forældremøder jf. § 4.

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-10.

Områdebestyrelsens opgaver

I § 10, stk. 1 ændres ”mål og rammer” til ”rammer og eventuelle prioriterede indsatser”.

 

§ 10, stk. 2 beskriver udvidelsen af områdebestyrelsens minimums-kompetence ved at områdebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. 

 

§ 10, stk. 3 uddyber denne minimumskompetence med at områdebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan samt i områdeinstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud, fra dagtilbud til fritidshjem og skole samt fra fritidshjem til fritidsklub.


Som led i dette arbejde skal bestyrelsen inddrages i, hvordan ressourcer i lokalsamfundet kan bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn i dag- og fritidstilbud.

Administrationens anbefaling

De indarbejdede lovændringer i styrelsesvedtægten er i sig selv ikke genstand for en høring i bestyrelserne, men administrationen anbefaler alligevel at sende udkast til reviderede vedtægter til høring for at bestyrelserne for at de gives mulighed for at drøfte måden, ændringerne skal omsættes på i de enkelte bestyrelser.
 

Resultatet af høringen vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget på udvalgsmøde i oktober 2018. Den reviderede styrelsesvedtægt vil træde i kraft umiddelbart derefter.

 

Der skal foretages nyvalg til områdebestyrelserne i oktober kvartal 2018. Administrationen anbefaler, at processen for nyvalg tilrettelægges således at princippet om repræsentation fra den institution, som barnet går i, sikres, uagtet at den reviderede styrelsesvedtægt først politisk godkendes endeligt i oktober.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konskvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Delegationsplan for Fredensborg Kommune 2018- 2021.

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FNs verdensmål nr. 4: kvalitetsuddannelse.

 

Byrådets arbejdsgrundlag 2018 – 2021 – pejlemærke nr. 1 Det er sejt at være dygtig – alle børn har mulighed for læring og trivsel.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Kommunikation

Der udsendes høringsmateriale til områdebestyrelserne samt orientering om procedure for afvikling af valg til områdebestyrelser i oktober kvartal 2018.

Indstilling

1.    At udkast til revideret styrelsesvedtægt (bilag 1) sendes i høring hos områdebestyrelserne forud for endelig politisk godkendelse oktober 2018.

2.    At processen for nyvalg i oktober kvartal 2018 tilrettelægges, således at princippet om repræsentation fra den institution, som barnet går i, sikres, uagtet at den reviderede styrelsesvedtægt først politisk godkendes i oktober 2018.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Administrationens indstilling punkt 1 og 2 vedtaget.

Nr.74 - Orientering om private pasningsordninger

Sagsnr.: 18/19284

 

Beslutningstema

I forbindelse med den nye dagtilbudslovs ikrafttrædelse 1. juli 2018, er der kommet en række ændringer for private pasningsordninger. Der orienteres om de nye retningslinjer.

Sagsfremstilling og økonomi

Følgende ændringer i forhold til private pasningsordninger fremgår af den nye dagtilbudslov:

 

Kravet om at private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen ”privat pasningsordning” i offentlige sammenhænge træder for nyetablerede private pasningsordninger i kraft pr. 1. juli 2018.

 

For de allerede etablerede private pasningsordninger fx private dagplejere træder kravet om alene at anvende betegnelsen ”privat pasningsordning” i offentlige sammenhænge først i kraft pr. 1. januar 2019.

 

Pasningsordninger skal alene anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge. Eksisterende pasningsordninger skal varsles med henblik på at ændre navn. Administrationen kan oplyse, at varsling er sket ultimo august 2018.

 

Inden godkendelsen af pasningsaftalen skal forældrene orienteres om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud.

 

De fysiske rammer skal være hensigtsmæssigt indrettet til børn fx med et legeværelse/rum indrettet til børn. Dette skal fremgå af godkendelseskriterierne.

 

Private pasningsordninger skal indrette arbejdet, så det fremmer børns læring gennem pædagogiske læringsmiljøer. Læringsforståelsen skal bygge på et bredt læringsbegreb, der fremmer og understøtter børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelle læring og dannelse. Den private pasningsordning skal således tilrettelægges, så der hele dagen og både i forbindelse med leg, rutinesituationer, vokseninitierede aktiviteter m.v., arbejdes med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer.

 

Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Den private pasningsordning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

 

Det er et krav, at det kommunale tilsyn med de private pasningsordninger gennemsnitligt skal stå mål med kommunens tilsyn i alderssvarende dagtilbud.

 

Forud for godkendelsen af pasningsaftalen skal forældrene gøres bekendte med kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter tilskuddet af den private pasningsaftalen ophører.

Hovedsproget i private pasningsordninger skal være dansk. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale skal det dokumenteres, at den private passer har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer.

 

Den private passer af pasningsordningen, samt personer over 14 år med bopæl på pasningsordningens adresse, skal fremsende børneattest én gang årligt til den tilsynsførende kommune.

 

Administrationens bemærkninger

Administrativt er der indarbejdet praksis for godkendelse af nye private pasningsordninger og pædagogisk tilsyn, der vil blive udført med samme kadence som kommunale tilbud.

Ændringer jf. dagtilbudsloven samt kommunens bestemmelser for private pasningsordninger, vil blive ajourført og offentliggjort på kommunens hjemmeside pr. 1. august 2018.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven § 81.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Kommunikation

Der er udsendt information om nye regler gældende pr. 1. januar 2019 om ændret betegnelse til de etablerede private pasningsordninger.

Information om ændrede regler herunder regler for nyetablerede private ordninger pr. 1. juli 2018 vil blive lagt på www.fredensborg.dk.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.75 - Indskrivning af asylansøgerbørn i Fredensborg Kommunes skoler

Sagsnr.: 18/5808

 

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt Fredensborg Kommune skal indgå aftale med Røde Kors om indskrivning af asylansøgerbørn i kommunens folkeskoler.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har modtaget en henvendelse fra Røde Kors om at indgå i et samarbejde omkring undervisning af et antal asylansøgerbørn. Børnene bor i Center Sandholm eller Center Sjælsmark og går i skole i Skolen på Bakken, som er Røde Kors’ egen skole i Lynge i Allerød Kommune.

I gruppen af børn i denne skole er der et mindre antal børn, som har undervisningsbehov, som rækker ud over den modtage- og udrejseorienterede undervisning, Røde Kors tilbyder.

Nogle af børnene har boet i Danmark i mange år, og har allerede folkeskoleforløb bag sig. Til enkelte børn i denne målgruppe samarbejder Røde Kors på landsplan med en række kommuner, herunder Allerød, om et varierende antal skolepladser, således at børnene enten kan fortsætte eller påbegynde et skoleforløb, som fagligt og socialt harmonerer med barnets udvikling.

Røde Kors betaler for eleverne og afregner pladserne med mellemkommunal takst til skolekommunen. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvor lange forløb, der vil være tale om, da flere elever har fået afslag på deres asylansøgninger, og derfor venter på hjemsendelse. Dog kan der i princippet godt være tale om længere forløb, idet sagerne kan kompliceres af, at der fx kan være tale om statsløse borgere eller borgere fra lande, som Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med. Røde Kors oplyser, at det aktuelt drejer sig tre elever, som vurderes at have glæde af et almindeligt skoletilbud.

 

Dialog med skolerne

På baggrund af henvendelsen har skolerne i Fredensborg Kommune drøftet, hvorvidt de har mulighed for at indgå i et sådant samarbejde, under hensyntagen til skolens elevsammensætning, klassestørrelse, antal nyankomne tosprogede elever i dag mv. Efterfølgende har der været afholdt et møde med Røde Kors, således at tvivlsspørgsmål kunne afklares.

Et væsentligt punkt var, at Røde Kors bekræftede kommunens ret til selv at vurdere, hvilke elever, de konkret kan tage imod, og på hvilke skoler. Kommunen har dermed mulighed for at sige nej til elever fra Røde Kors, hvis det vurderes, at der er hensyn, som gør optagelsen uhensigtsmæssig.

 

 

 

 

Klassekvotienter i Fredensborg Kommune

Spørgsmålet om konkret vurdering i hver enkelt sag har sit udspring i den udfordring, at alle skoler har mange årgange med klassekvotienter på mere end 24 elever Samlet er der i kommunen ca. 45 pct. af klasserne mere end 24 elever.

Der er flere årsager til dette. I et elevperspektiv forsøger skoleledere og administration at imødekomme alle skoleønsker så vidt muligt i forbindelse med indskrivning af skolestartere. Det kan i nogle tilfælde betyde en ujævn fordeling af nye elever, og som følge heraf resultere i store klasser. I et økonomisk perspektiv understøtter den gældende tildelingsmodel etablering af større klasser gennem tildeling af ressourcer efter elevtal. 

Udfordringen ved at have mange større klasser er en mindre fleksibilitet i forhold til at alle skoler til enhver tid er forpligtet til at tage imod nye elever, som flytter til distriktet. Derfor er det nødvendigt, at skolerne så vidt muligt sørger for at have en buffer af ledig kapacitet til at modtage disse nye elever. Samtidig modtager alle skoler jævnligt henvendelser fra forældre, som ønsker at flytte deres børn til skolen fra et andet skoledistrikt. Også disse elever forsøger skolerne at skabe plads til så vidt muligt – omend der ikke er et krav på en plads.

Gældende regler for klassestørrelser i Fredensborg Kommune

Ifølge folkeskolelovens §17 må klassekvotienten på en skole på en årgang ikke overstige 28 elever pr klasse i gennemsnit ved skoleårets start. Såfremt klassekvotienten ved skoleårets begyndelse er højere, skal klasserne deles. I særlige tilfælde kan Byrådet tillade højere klassekvotienter ved skoleårets begyndelse, dog ikke over 30.

Jf. Fredensborg Kommunes skolestyrelsesvedtægt, kan elever, som ikke bor i distriktet, indskrives, når klassekvotienten på årgangen er under 24.

Administrationens bemærkninger

Såfremt Fredensborg Kommune indgår en aftale med Røde Kors om at indskrive asylansøgerbørn, vil disse elever indgå i beregningen af klassekvotienter på lige fod med skolernes øvrige elever.

Såfremt der træffes beslutning om at indlede et samarbejde med Røde Kors om at indskrive enkelte asylsøgende elever i kommunens folkeskoler, anbefaler administrationen derfor, at det i aftalen præciseres, at kommunen kan tage stilling i hver enkelt sag (elev/skole). Det vil sikre muligheden for dels fortsat at kunne tilgodese egne borgere, dels gøre det muligt at undgå store merudgifter som følge af ”tvungne” klassedelinger.

Som nævnt ovenfor har skoleledelserne været involveret i drøftelserne med Røde Kors og skoleledernes vurdering er, at skolerne godt vil kunne løfte opgaven.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §17

Fredensborg Kommunes styrelsesvedtægt

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

At tilbyde asylsøgende børn undervisning i almindelige folkeskoler understøtter flere af FNs verdensmål, herunder Mål 4 Kvalitetsuddannelse (stop al diskrimination i uddannelse) og Mål 10 Mindre ulighed.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

1)     At det drøftes, om Fredensborg Kommune skal indgå samarbejde med Røde Kors om at indskrive enkelte asylsøgende elever i kommunens folkeskoler.

2)     At det i givet fald i aftalen præciseres, at kommunen har mulighed for at tage endelig stilling i hver enkelt sag.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

  1. Udvalget godkendte, at der indgås aftale med Røde Kors om at indskrive enkelte asylsøgende elever i kommunens folkeskoler, og
  2. at det i aftalen præciseres, at kommunen har mulighed for at tage endelig stilling i hver enkelt sag.

Nr.76 - Dialogmøde med skole- og områdebestyrelser den 21. november 2018

Sagsnr.: 17/28367

 

Beslutningstema

Tema og proces for dialogmødet med skole- og områdebestyrelser den 21. november 2018. Sagen er til beslutning.

Sagsfremstilling og økonomi

Børne- og Skoleudvalget besluttede på sit møde den 12. marts 2018 at det første af to årlige dialogmøder med skole- og områdebestyrelserne i Fredensborg Kommune blev erstattet af åbningskonferencen for Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune, der blev afholdt i samme uge som dialogmødet oprindeligt var kalendersat til. Temaet for dialogmødet ville have været ”Pejlemærkerne i På vej mod fremtidens skoler i Fredensborg” og det overlappede dermed i vid udstrækning med åbningskonferencen i både indhold og deltagerkreds.

Det næste dialogmøde er planlagt til den 21. november 2018. Administrationen foreslår, at pejlemærkerne fastholdes som tema for dette møde, idet arbejdet med implementering af pejlemærkerne nu er et fokusområde i kommunens skoler. Med pejlemærkerne centralt emne vil der også være mulighed for at drøfte visionerne for den fysiske udvikling af skolerne i Fredensborg Kommune.

Den konkrete planlægning af mødet sker i samarbejde mellem administrationen og forældrerepræsentanter i bestyrelserne.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens §46a.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

Kommunikation

Administrationen sender invitation og program ud forud for mødet.

Indstilling

1)     At temaet for dialogmødet den 21. november 2018 bliver pejlemærkerne i ”På vej mod fremtidens skoler i Fredensborg”

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Administrationens indstilling vedtaget med tilføjelse om, at der i tilrettelæggelse af programmet også skal indgå tema om bevægelse.

Nr.77 - Fastsættelse af mødekalender for Byråd og fagudvalgene i 2019 - BSU

Sagsnr.: 18/15852

 

Beslutningstema

Forslag til mødeplan for Byråd og fagudvalgene 2019. Børne- og Skoleudvalget skal alene tage stilling til forslag til egne mødedatoer.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Mødestart kl. 17:15.

 

Mandag den 14. januar 2019

Mandag den 4. februar 2019

Torsdag den 7. marts 2019

Torsdag den 4. april 2019

Onsdag den 8. maj 2019

Torsdag den 6. juni 2019

Mandag den 19. august 2019

Mandag den 9. september 2019

Tirsdag den 8. oktober 2019

Mandag den 11. november 2019

Mandag den 2. december 2019

 

Øvrige møder i komitéer, råd mm., il blive tilføjet kalenderen, når mødedatoerne er offentliggjort.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Nr. 8, Anstændige jobs og Økonomisk vækst.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget.

 

Kommunikation

Mødedatoerne vil blive offentliggjort på www.fredensborg.dk

 

Indstilling

  1. At forslag til mødekalender godkendes.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Forslag til mødekalender 2019 blev godkendt med bemærkning om, at der ved fremtidig planlægning af møderne for 2020 tages udgangspunkt i afvikling af udvalgsmøderne på en fast ugedag.

Nr.78 - Meddelelser fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 17/28904

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Formanden orienterede om besøg af KL’s Børne – og Ungeudvalg d. 15.8 i Børnehusene Kokkedal, hvor udvalget blev introduceret til Børnehusene Kokkedal og Fredensborgs fælles projekt ”Ligestilling i læringsmuligheder – et normkritisk perspektiv” samt børnehusenes arbejde med Sproggaven.

Nr.79 - Meddelelser fra administrationen

Sagsnr.: 17/28904

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Administrationen orienterede om afholdelse af kompetenceudviklingsdag for alle kommunens lærere d. 9.8 samt konference d. 3.10 2018 om fremtidens skolebyggerier, hvor tre af udvalgsmedlemmerne deltager.

Nr.80 - Sager på vej

Sagsnr.: 18/949

 

Beslutningstema

Der orienteres om sager på vej.

Sagsfremstilling og økonomi

 

September

Kvalitetsrapport dagtilbud

Tidlig indskrivning

Status for Sprogpilot Fredensborg

Kommunens indsats for ordblindhed

Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om Skolen i Virkeligheden

 

Oktober

Danske Skoleelever - foretræde

Orientering om arbejdet i det fælleskommunale elevråd med foretræde af det fælleskommunale elevråd

Implementering af antimobbelovgivning herunder opfølgning på evt. klagesager vedr. mobning for skoleåret 17/18.

Status projekt Sproggaven

Opfølgning på omlægning af modtagetilbud til nye tosprogede elever

Evaluering af 10. klasse

 

November - december

Uanmeldte tilsyn i ungdomsklubber

Opfølgning på omlægning af modtagetilbud til nye tosprogede elever

Ny dagtilbudslov

Kapacitetsanalyse - dagtilbud

 

Temadrøftelser:

Inklusion i folkeskolen - september

Tidlig indsats og opsporing af udsatte børn i dagtilbud - november

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne - og Skoleudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 20-08-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.